BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

• Forslagets begrundelse og formål

Med meddelelsen om den europæiske grønne pagt 1 lancerede Kommissionen en ny vækststrategi for EU, som har til formål at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Dette bekræfter på ny Kommissionens ambition om at øge klimamålene og gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Hensigten er desuden at beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger. Nødvendigheden og værdien af den europæiske grønne pagt er kun vokset i lyset af covid-19-pandemiens alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed og økonomiske velfærd.

Klimaændringerne er en presserende udfordring. I overensstemmelse med de videnskabelige resultater i særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) skal der globalt opnås nulemission af CO2 omkring 2050 og neutralitet for alle andre drivhusgasser senere i århundredet. Denne presserende udfordring kræver, at EU intensiverer sin indsats og udviser globalt lederskab ved at blive klimaneutral senest i 2050. Dette mål er fastsat i meddelelsen "En ren planet for alle" — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi 2 .

På grundlag af en omfattende konsekvensanalyse foreslog Kommissionen i sin meddelelse af 17. september 2020 om "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 3 " at hæve EU's ambitionsniveau og fremlagde en omfattende plan om at øge Den Europæiske Unions bindende mål for 2030 i retning mod nettoreduktionsemissioner på mindst 55 % på en ansvarlig måde. En forhøjelse af 2030-ambitionen på nuværende tidspunkt bidrager til at skabe sikkerhed for politiske beslutningstagere og investorer, således at de beslutninger, der træffes i de kommende år, ikke fører til fastlåsning af emissionsniveauer, der er uforenelige med EU's mål om at være klimaneutral senest i 2050. 2030-målet er i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at holde den på 1,5 °C.

I meddelelsen foreslås det, at EU bevæger sig hen imod et strengere fastsat bidrag fra sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og som et yderligere skridt kombinerer ikke-CO2-drivhusgasemissioner fra landbruget med sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug og derved skaber en ny reguleret arealsektor (som omfatter emissioner og optag fra landbrug, skovbrug og andre arealanvendelser). Dette kan fremme synergier mellem arealbaserede afbødningsforanstaltninger og muliggøre en mere integreret politikudformning og -gennemførelse på nationalt plan og EU-plan. Ifølge den analyse, der ligger til grund for meddelelsen, vil arealsektoren kunne blive klimaneutral omkring 2035 på en omkostningseffektiv måde og efterfølgende generere større CO2-optag end drivhusgasemissioner.

Det Europæiske Råd godkendte det nye bindende EU-mål for 2030 på mødet i december 2020 4 . Rådet opfordrede også Kommissionen "til at vurdere, hvordan alle økonomiske sektorer bedst kan bidrage til 2030-målet, og til at fremsætte de nødvendige forslag ledsaget af en tilbundsgående undersøgelse af de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger på medlemsstatsniveau, idet der tages hensyn til nationale energi- og klimaplaner, og den eksisterende fleksibilitet evalueres".

Med henblik herpå gøres EU's mål om klimaneutralitet retligt bindende i den europæiske klimalov, hvor 2030-ambitionen hæves ved fastsættelsen af et mål om en nettoemissionsreduktion på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990.

For at følge den kurs, der foreslås i den europæiske klimalov, og opfylde dette øgede ambitionsniveau inden 2030, har Kommissionen revideret den gældende klima- og energilovgivning, som forventes at reducere drivhusgasemissionerne med 40 % senest i 2030 og med 60 % senest i 2050.

Denne "Fit for 55"-lovgivningspakke er som bebudet i Kommissionens klimaplan den mest omfattende byggesten i bestræbelserne på at gennemføre det ambitiøse nye klimamål for 2030, og alle økonomiske sektorer og politikker vil skulle yde et bidrag.

Den oprindelige lovramme for sektoren for arealanvendelse, sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), som er fastsat i forordning (EU) 2018/841, blev vedtaget i 2018 og omhandler CO2-emissioner og -optag samt emissionerne af drivhusgasserne CH4 og N2O fra forvaltningen af jord, skove og biomasse i perioden fra 2021 til 2030. Den bidrager til Unionens tidligere emissionsreduktionsmål på mindst 40 % senest i 2030 i forhold til 1990 ved at sikre, at summen af de samlede emissioner ikke overstiger summen af de samlede optag, der genereres af sektoren efter anvendelsen af regnskabsreglerne og fleksibiliteten i forhold til den indsatsfordelingssektor, der er fastsat i forordning (EU) 2018/842.

Forslaget om ændring af forordning (EU) 2018/841 som en del af "Fit for 55"-pakken har til formål at styrke LULUCF-sektorens bidrag til den hævede samlede klimaambition for 2030. Med henblik herpå fastsættes det overordnede EU-mål for nettooptag af drivhusgasser i LULUCF-sektoren til 310 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030, styrkes medlemsstaternes forpligtelse til at forelægge integrerede afbødningsplaner for arealsektoren, og overvågningskravene skærpes ved brug af digitale teknologier, tilpasses målene til de tilknyttede politiske initiativer vedrørende biodiversitet og bioenergi, fastsættes EU-målet om klimaneutralitet for 2035 i arealsektoren (som omfatter både LULUCF-sektoren og landbrugets ikke-CO2-sektor og forpligtes Kommissionen til at fremsætte forslag til nationale bidrag til 2035-målet senest i 2025 i dette forslag.

Den foreslåede ændring omfatter kun mindre, ikkevæsentlige ændringer i de lovgivningsmæssige rammer for LULUCF for den første overholdelsesperiode, dvs. fra 2021 til 2025. Derimod sker der betydelige ændringer ved begyndelsen af den anden overholdelsesperiode fra 2026 til 2030. Med henblik på at forenkle gennemførelsen og overholdelsen vil de Kyoto-inspirerede regnskabsregler for landarealer ikke længere blive anvendt efter 2025, og fleksibiliteten mellem LULUCF og indsatsfordelingssektorerne vil blive tilpasset i overensstemmelse med den europæiske klimalov. Unionens samlede mål for nettooptag af drivhusgasser på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter fordeles mellem medlemsstaterne som årlige nationale mål for perioden fra 2026 til 2030 og baseres på de emissioner og optag, der rapporteres i drivhusgasopgørelserne, og de forvaltede arealer. Der indføres et nyt system til forvaltning af målopfyldelsen, og fleksibilitetsmekanismen for arealanvendelse, som omhandler risikoen for, at medlemsstaterne ikke opfylder deres forpligtelser, justeres. Fra og med 2031 vil forordningens anvendelsesområde blive udvidet til at omfatte ikke-CO2-emissioner fra landbrugssektoren, således at hele arealsektoren for første gang er omfattet af ét klimapolitisk instrument.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

"Fit for 55"-klima- og energipakken udgør en omfattende del af revisionen af EU-lovgivningen med det formål at bringe den i overensstemmelse med EU's øgede klimaambitioner. Alle initiativer i pakken er tæt forbundne.

Dette lovgivningsforslag supplerer forslagene i pakken og er i overensstemmelse med:

(a)revisionen af direktiv 2003/87/EF 5 om EU's emissionshandelssystem

(b)forordningen om indsatsfordeling (EU) 2018/842 6

(c)ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi 7 for at gennemføre det nye 2030-klimamål.

Der er også stærke indbyrdes forbindelser til andre kommissionsinitiativer om beskyttelse og forbedring af naturbaserede kulstofoptag, forbedring af skovenes modstandsdygtighed over for klimaændringer i EU, genopretning af forringede arealer og økosystemer, genfugtning af tørvemoser og fremme af bioøkonomien, herunder anvendelsen af bæredygtige høstede træprodukter, under fuld overholdelse af økologiske principper, der bidrager til biodiversitet:

a) EU's biodiversitetsstrategi for 2030 8

b) En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem 9

c) [EU's skovstrategi 10 ]

d) [EU's naturgenopretningsmål] 11

e) EU's strategi for tilpasning til klimaændringer 12

f) EU's strategi for reduktion af metanemissioner 13

g) [EU's jordbundsstrategi] 14

h) En bæredygtig europæisk bioøkonomi 15

i) En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa 16

j) Handlingsplan for nulforurening 17

k) En langsigtet vision for EU's landdistrikter 18 .

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslagene i "Fit for 55"-pakken bør være i overensstemmelse med alle EU's tiltag og politikker og hjælpe EU med at nå det forhøjede 2030-mål og en vellykket og retfærdig omstilling til 2050-målet om klimaneutralitet som anført af Kommissionen i meddelelsen om den europæiske grønne pagt. Dette initiativ er således knyttet til mange andre politikområder, herunder Unionens eksterne politikker.

Kommissionen er i gang med at forbedre sine retningslinjer for bedre regulering og støtteværktøjer, så det sikres, at alle EU-initiativer lever op til det grønne løfte om ikke at gøre skade.

De tekniske støtteinstrumenter hjælper medlemsstaterne i deres arbejde med at udforme og gennemføre reformer. Støtten ydes efter anmodning og dækker en bred vifte af politikområder, herunder genopretnings- og resiliensplaner, den grønne omstilling og spørgsmål vedrørende LULUCF.

LULUCF-sektoren er forbundet med alle økosystemer og økonomiske aktiviteter, der vedrører landarealer og de tjenester, de leverer. Der er derfor synergier mellem LULUCF-forordningen og andre EU-politikker, der omhandler arealrelaterede aktiviteter, navnlig den fælles landbrugspolitik 19 , miljøpolitikker og energipolitikken, navnlig med hensyn til vedvarende energi.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I overensstemmelse med artikel 191 og artikel 192, stk. 1, i TEUF skal Den Europæiske Union bidrage til forfølgelse af bl.a. følgende mål: bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Klimaændringer er et grænseoverskridende problem, som ikke kan løses ved nationale eller lokale initiativer alene. Klimaindsatsen skal koordineres på europæisk plan og, hvor det er muligt, på globalt plan. EU's indsats er berettiget ud fra nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Siden 1992 har EU arbejdet på at udvikle fælles løsninger og fremme en global indsats for at bekæmpe klimaændringer. Mere specifikt vil handling på EU-niveau sikre en omkostningseffektiv opnåelse af målene for 2030 og de langsigtede emissionsreduktioner, samtidig med at der sikres retfærdighed og miljømæssig integritet I artikel 191-193 i TEUF stadfæstes og beskrives EU's kompetencer inden for klimaændringer.

En forhøjelse af 2030-målet for EU's reduktion af drivhusgasemissionerne vil påvirke de fleste, hvis ikke alle, sektorer i EU's økonomi. Forhøjelsen af dette mål kan desuden kræve politiske tiltag på mange områder, også på andre områder end klima-, skovbrugs- og arealanvendelsespolitikker. De foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne inden for rammerne af LULUCF-forordningen, har stærke forbindelser til andre politikker, navnlig landbrug, beskyttelse af biodiversitet og naturtyper, tilpasning og energipolitik på grund af aspekterne vedrørende vedvarende energi. Den indbyrdes afhængighed mellem de forskellige omfattede politikker har en tværnational virkning, mål for emissionsreduktion og optag fastsættes for hver medlemsstat, og de principper, der danner grundlag for medlemsstaternes indberetning af resultater og opgørelse af status med hensyn til opfyldelsen af deres individuelle mål og mål for EU som helhed, er fastlagt i forordning (EU) 2018/1999 20 . Handling på EU-plan er absolut nødvendig, og koordinerede EU-politikker har en langt større chance for at føre til en reel omstilling til en klimaneutral økonomi senest i 2050.

•Proportionalitetsprincippet

Dette forslag til forordning er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene for gennemførelsen af EU's reduktionsmål for drivhusgasemissioner for perioden 2021-2030 på en omkostningseffektiv måde, mens det på samme tid sikrer retfærdighed og miljømæssig integritet.

I den europæiske klimalov fastsættes det bindende EU-klimamål for 2030 om en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner på mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030. Dette forslag dækker en stor del af disse drivhusgasemissioner og omfatter en revision af LULUCF-forordningen for at nå dette mål.

•Valg af retsakt

Målene i dette forslag kan bedst forfølges gennem en ændring af den eksisterende LULUCF-forordning, idet der indføres ændringer af den eksisterende lovgivningsmæssige ramme med henblik på at nå Unionens øgede klimaambitioner og sikre direkte og ensartet anvendelse af bestemmelserne i hele Unionen på samme tid.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

LULUCF-forordningen trådte i kraft i 2018, men har fundet anvendelse siden begyndelsen af 2021, og derfor er der indtil videre kun taget de første skridt til at forberede dens gennemførelse; disse aktiviteter har fremhævet visse gennemførelsesudfordringer. Analysen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner 21 , som medlemsstaterne indgav ved udgangen af 2019, viste, at LULUCF-sektoren endnu ikke behandles som en integreret del af medlemsstaternes klimastrategier. Processen med at fastsætte skovreferenceniveauer for hver medlemsstat afslørede udfordringerne ved gennemførelsen af denne komplekse regnskabsregel, og de kapacitetsopbyggende aktiviteter, der blev gennemført for at støtte et stort antal medlemsstater i deres arbejde med at forberede gennemførelsen af LULUCF-forordningen, fremhævede de udfordringer, der er forbundet med manglerne i de nationale overvågnings- og rapporteringssystemer.

•Høringer af interesserede parter

Den indledende konsekvensanalyse blev offentliggjort med henblik på feedback den 29. oktober 2020 i fire uger, og der blev modtaget i alt 93 svar. Med henblik på at indsamle dokumentation og sikre større gennemsigtighed afholdt Kommissionen desuden en offentlig høring om hvert af forslagene fra den 13. november 2020 til den 5. februar 2021. 235 respondenter deltog i høringen om revisionen af LULUCF-forordningen. De tilkendegav, at de foretrak mere ambitiøse mål for CO2-optag for LULUCF-sektoren, en løsning, som 45 % af respondenterne (primært forskere, EU-borgere og NGO'er) valgte. Dernæst foretrak 35 % af respondenterne, primært fra den private sektor, integrerede mål for arealsektoren. En styrkelse af fleksibiliteten i forhold til indsatsfordelingssektoren var den foretrukne løsning for 20 % af respondenterne, primært offentlige myndigheder. Et detaljeret resumé af tilbagemeldingerne på den indledende konsekvensanalyse og af resultaterne af den offentlige høring findes i bilag 2 til konsekvensanalysen vedrørende dette forslag.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Den kvantitative vurdering af de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger er baseret på IIASA's integrerede modeller for økonomisk arealanvendelse med GLOBIOM og G4M. I politikscenariet (MIX) tages der hensyn til den sandsynlige biomasseefterspørgsel fra andre sektorer, og der tages udgangspunkt i antagelserne i 1.5TECH-scenariet i EU's langsigtede strategi 22 , 23 . Ifølge MIX-scenariet vil LULUCF-nettodrænet i 2030 være på samme niveau som i perioden 2016-2018. Virkningen af specifikke foranstaltninger til emissionsreduktion eller øget optag blev modelleret med marginale reduktionsomkostningskurver. Denne analyse viste, at der kan opnås betydelige stigninger i drænet til relativt lave omkostninger (5-10 EUR/ton CO2). Den viste også, at omkostningseffektive emissionsreduktioner kræver en indsats inden for alle arealanvendelser, f.eks. forbedret skovforvaltning, skovarealer, undgåelse af skovrydning for skovarealer, reservation af arealanvendelse på organisk jord og forbedrede strategier for forvaltning af dyrkede arealer på landbrugsjord.

Oplysninger om LULUCF-sektorens bidrag til den grønne pagt blev indhentet gennem en tjenesteydelseskontrakt, der blev gennemført af et konsortium af eksterne eksperter, som bl.a. fokuserede på problemer, mål og muligheder for revision af LULUCF-forordningen og en analyse af rapporter indgivet af medlemsstaterne i henhold til LULUCF-afgørelsen (529/2013).

Yderligere oplysninger blev indsamlet gennem en række eksterne undersøgelser, f.eks. overensstemmelsesundersøgelsen vedrørende LULUCF, opbygning af kapacitet vedrørende drivhusgasopgørelser, pilotundersøgelse af kulstofbindende dyrkning osv.

•Konsekvensanalyse

Konsekvensanalyserne af de forskellige initiativer er baseret på integrerede modelscenarier, som afspejler samspillet mellem forskellige politiske instrumenter vedrørende økonomiske aktører med henblik på at sikre komplementaritet, sammenhæng og effektivitet i indsatsen for at opfylde klimaambitionerne for 2030 og 2050.

Den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag, supplerer den konsekvensanalyse, der blev udført i 2020 til støtte for 2030-klimaplanen. Dette udgjorde det analytiske grundlag for fastsættelsen af målet om en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990, målet om klimaneutralitet i arealsektoren senest i 2035 og målet om klimaneutralitet i hele Unionen senest i 2050.

Den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag, er desuden blevet udarbejdet og udviklet i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for bedre regulering og henstillingerne fra Udvalget for Forskriftskontrol, som afgav en positiv udtalelse med forbehold den 19. april 2021. De forbedringer, som udvalget foreslog, er omhandlet i den endelige udgave.

Problemer og mål

I konsekvensanalysen peges der på tre hovedproblemer med tilsvarende drivkræfter og mål.

Det første problem er, at kulstofoptaget i arealsektoren har været faldende i de seneste år som følge af stigende hugst i forbindelse med træefterspørgsel og skovaldring, fortsatte emissioner fra organisk jord, naturkatastrofer og mangel på politiske og finansielle incitamenter. Det første mål med dette forslag er således at standse og vende denne tendens i overensstemmelse med ambitionen om at opnå en klimaneutral arealsektor senest i 2035.

Det andet problem er den utilstrækkelige integration af arealsektoren i klimapolitikkerne, som skyldes den omstændighed, at landbrugs- og LULUCF-sektorerne ikke har noget integreret mål, er omfattet af to forskellige retsakter og er forbundet med fleksibilitetsregler, som giver visse begrænsninger. Det tilsvarende mål er at sikre en retfærdig, fleksibel og integreret klimapolitisk ramme med henblik på at tilskynde til effektiv politikudformning og -gennemførelse og at fremme omkostningseffektive og synergistiske afbødningstiltag i arealsektoren. Dette er særligt vigtigt i betragtning af det store potentiale til at øge synergierne mellem foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer og miljøbeskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med arealforvaltning i landbrugs- og skovbrugsområder samt i naturlige og delvis naturlige områder. Genopretningen af kulstofrige økosystemer samt bæredygtig anvendelse af jord og skove vil begge bidrage til at tackle klima- og biodiversitetskrisen.

Det tredje problem er, at regnskabs-, overvågnings- og rapporteringsreglerne som fastsat i den nuværende LULUCF-forordning indebærer visse udfordringer i forbindelse med gennemførelsen. Især processen med at fastsætte skovreferenceniveauer har vist sig at være besværlig, og der er stadig mange mangler med hensyn til nøjagtigheden af LULUCF-estimaterne. Dette problem svarer til et mål om at forenkle regnskabsreglerne og udnytte de muligheder, som de eksisterende landovervågningsteknologier og -datasæt giver for bedre at kunne overvåge LULUCF-sektorens klimapræstationer.

Løsningsmodeller

I overensstemmelse med denne analyse og de elementer, der er skitseret i meddelelsen om styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030, omfatter konsekvensanalysen tre løsningsmodeller.

Den første løsningsmodel omhandler alternative muligheder for at udforme nationale LULUCF-mål, hvor der antages, at der ikke findes nogen fleksibilitetskanal mellem LULUCF-sektoren og indsatsfordelingssektoren. Dette kan f.eks. gøres ved at forenkle regnskabsbenchmarket for forvaltede skovarealer ved at anvende et historisk gennemsnit i stedet for skovreferenceniveauet. Det kan også gøres ved at fastsætte et fælles mål for optag baseret på alle de emissioner og optag, der er rapporteret i opgørelsen, og fordele det mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med de seneste emissioner og optag og arealet af forvaltede arealer. EU-målet fastsættes i overensstemmelse med et forløb hen imod en klimaneutral arealsektor senest i 2035.

I den anden løsningsmodel fastsættes der også et fælles mål for optag baseret på rapporterede emissioner og optag, men der foreslås et lavere EU-mål for 2030 svarende til LULUCF-sektorens seneste resultater (dvs. gennemsnittet for 2016-2018). Ved at tilføje muligheden for at generere LULUCF-kreditter for overensstemmelse med indsatsfordelingsmål skaber denne løsningsmodel incitamenter til at overopfylde LULUCF-målene og derved potentielt nå op på et optag, der er i overensstemmelse med et forløb hen imod en klimaneutral arealsektor senest i 2035.

Den tredje løsningsmodel kombinerer emissioner fra landbrugssektoren og emissioner og optag fra LULUCF-sektoren under en enkelt landarealsøjle, som indeholder tre elementer: en planlægningsproces for at sikre arealbaseret klimaneutralitet senest i 2035, nationale bindende mål for arealsektoren senest i 2030 og nationale bindende mål for arealsektoren senest i 2035.

Den foretrukne løsningsmodel er at kombinere forenklede og mere ambitiøse nationale LULUCF-mål senest i 2030 (som ved løsningsmodel 1.2 eller løsningsmodel 2, afhængigt af indsatsfordelingsmålene) med et EU-dækkende mål om arealbaseret klimaneutralitet senest i 2035. Den foretrukne løsningsmodel omfatter også en planlægningsproces for arealbaseret afbødning, nationale landarealmål for 2035, som fastsættes på et senere tidspunkt, og opgraderede overvågnings- og rapporteringskrav.

•Målrettet regulering og forenkling

I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til bedre lovgivning, er forslaget udelukkende udarbejdet på en inkluderende måde baseret på gennemsigtighed og løbende samarbejde med interessenter.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er nedfældet i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 24 . Mere specifikt bidrager det til målet om et højt niveau af miljøbeskyttelse i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De budgetmæssige virkninger for medlemsstaterne vedrører muligheden for handelsoverskud, når de overopfylder deres mål, og nødvendigheden af overvågning og rapportering af høj kvalitet i LULUCF-sektoren, hvilket f.eks. indebærer fornyet anvendelse af EU-programmer (f.eks. Copernicus) og datakilder, der allerede anvendes til andre politikker.

Ifølge dette forslag skal der i 2025 foretages en samlet revision af de nationale opgørelsesdata, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1999 ("forordningen om forvaltning"). Denne revision vil sætte Kommissionen i stand til at fastsætte medlemsstaternes årlige LULUCF-mål for perioden 2026-2030 på grundlag af hver medlemsstats gennemsnitlige drivhusgasemissioner for 2021, 2022 og 2023. Ved revisionen ajourføres også 2030-emissionstildelingen for indsatsfordelingen, og de årlige tildelinger for 2026-2030 revideres. Den samlede revision i 2027 med henblik på overholdelse omhandlet i forordningen om forvaltning vil fortsat blive foretaget. Sådanne opgaver kræver støtte fra en ekstern kontrahent til en anslået pris på 2 mio. EUR for hver revision (2025 og 2027).

Der vil også være behov for sekundær lovgivning, hvor der fastsættes detaljerede regler for LULUCF i forbindelse med EU-registret, samt overvågning og rapportering af emissioner og verifikation af overensstemmelsesrapporter. Gennemførelsen vil kræve omfattende IT-udvikling af EU-registret med henblik på at understøtte den nye type kvoter, der er knyttet til fleksibiliteten mellem LULUCF og indsatsfordeling, og nye operatører (medlemsstaterne).

Efter ændringen af rapporterings- og overensstemmelsesmekanismen i 2026 vil gennemførelsen desuden kræve, at Det Europæiske Miljøagentur foretager opgraderet og forbedret overvågning, og den vil kræve relaterede datatjenester under Copernicusprogrammet.

Virkningerne for EU-budgettet fremgår af vedlagte finansieringsoversigt. Valg, der træffes i forbindelse med IT-udvikling og offentlige udbud, skal forhåndsgodkendes af Europa-Kommissionens Råd for Informationsteknologi og Cybersikkerhed.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Gennemsigtig og regelmæssig rapportering af medlemsstaternes forpligtelser kombineret med solide overensstemmelseskontroller er grundlæggende elementer, som sikrer fremskridt med hensyn til at opfylde EU's langsigtede emissionsreduktionsforpligtelser. Initiativet bygger videre på denne proces på grundlag af integrerede nationale energi- og klimaplaner og den robuste ramme for gennemsigtighed for drivhusgasemissioner og andre klimaoplysninger, som er omhandlet i forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen. Kommissionen vil bl.a. anvende de oplysninger, der rapporteres af medlemsstaterne i henhold til forordningen om forvaltning, som grundlag for sin regelmæssige vurdering af fremskridtene. Dette omfatter oplysninger om drivhusgasemissioner, politikker og foranstaltninger, fremskrivninger og tilpasning. Kommissionen vil også gøre brug af disse oplysninger i sin revision af gennemførelsen af miljøreglerne og overvågningen af miljøhandlingsprogrammerne. Oplysninger indhentet fra medlemsstaterne kan suppleres med systematiske atmosfæriske in situ observationer og ved telemålinger som dem, der f.eks. foretages af Copernicus.

Med indførelsen af EU's mål om en nettoemissionsreduktion baseret på de tal, der indberettes i drivhusgasopgørelserne, får den forbedrede kvalitet i overvågningen og rapporteringen af emissioner og optag i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse eller skovbrug større betydning. Sammenhængen med andre EU-politikker, der også er afhængige af landovervågning — f.eks. den fælles landbrugspolitik, biodiversitetspolitikker og direktivet om vedvarende energi — er også at stor betydning, idet der derved kan skabes betydelige administrative og omkostningsmæssige synergier. Takket være udviklingen inden for landovervågningsteknologier er der rigelige muligheder for at overvåge ændringer i arealanvendelsen til lave omkostninger og rettidigt (f.eks. ved hjælp af metoder baseret på telemåling, herunder fra Copernicus Sentinel-satellitterne eller kommercielt tilgængelige tjenester). Sådanne aktuelle digitale geodata, der dækker EU, vil ikke blot lette rapporteringen af drivhusgasser, men kan også lægges til grund for afbødende foranstaltninger med det største potentiale for emissionsreduktioner, og vil mere generelt muliggøre foranstaltninger med fokus på miljøet, biodiversitet, naturbeskyttelse og fysisk planlægning. Det er derfor vigtigt at opgradere overvågningstilgangen i LULUCF-forordningen, så der skabes lige vilkår for alle medlemsstaterne med hensyn til at anvende sammenlignelige og standardiserede tilgange i overensstemmelse med de tilgængelige værktøjer og teknologier, og dette vil sikre, at bedste praksis for overvågning vedtages.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

De vigtigste ændringer i den retlige LULUCF-ramme, som bidrager til at nå Unionens øgede klimaambitioner, vedrører følgende artikler:

Artikel 2 Anvendelsesområde

Det oprindelige anvendelsesområde, som fastsætter "arealopgørelseskategorierne", finder kun anvendelse i perioden 2021-2025 i den ændrede forordning. Forvaltede vådområder er kun omfattet af anvendelsesområdet for ændringen for 2021-2025 for de medlemsstater, der inden den 31. december 2020 meddelte, at de vil medtage denne kategori (dvs. kun to medlemsstater).

Anvendelsesområdet for perioden 2026-2030 er baseret direkte på rapporterede emissioner og optag for drivhusgasopgørelsen i henhold til forordning (EU) 2018/1999 og afspejler nøjagtigt de rapporteringskategorier, der er fastsat i det fælles rapporteringsformat efter UNFCCC-rapporteringsretningslinjerne (f.eks. er tørvemoser og udvinding af tørv medtaget i rapporteringskategorien for vådområder).

Anvendelsesområdet for en kombineret sektor for arealanvendelse og landbrugets ikke-CO2-sektor fra og med 2031, indføres i det sidste stykke, hvorved de rapporteringskategorier, der er fastsat i det fælles rapporteringsformat også afspejles.

Artikel 4 Forpligtelser og mål

I den oprindelige artikel 4 blev udtrykket "forpligtelser" anvendt til at udtrykke forpligtelsen uden et specifikt numerisk mål. Den nye artikel 4 "Forpligtelser og mål" revideres for at afspejle de tre perioder:

Forpligtelser for 2021-2025

I henhold til de nuværende regler er hver medlemsstat forpligtet til at sikre, at drivhusgasemissioner ikke overstiger optag, beregnet som summen af de samlede emissioner og samlede optag i de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, dvs. "no debit-reglen". Disse forpligtelser begrænses til den første anvendelsesperiode for forordningen, dvs. fra 2021 til 2025.

Medlemsstaternes mål for 2026-2030

For perioden fra 2026 til 2030 vil EU-målet blive fastsat for at opnå et nettooptag på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter senest i 2030, baseret på drivhusgasopgørelsen for 2016, 2017 og 2018. EU-målet om et nettooptag på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter vil blive fordelt på medlemsstaterne med henblik på at fastsætte bindende nationale mål for minimumsnettooptag, der skal nås senest i 2030, efter en tabel i bilag IIa.

Aktuelle data bør anvendes baseret på to hensyn. For det første bør udgangspunktet for forløbet ligge så tæt på overholdelsesperioden som muligt — dette har en teknisk virkning, som fjerner behovet for at fastsætte et benchmark som f.eks. skovreferenceniveauet. For det andet vil LULUCF-opgørelserne, som indledes med 2023-indgivelsen, være de første, der er omfattet af bestemmelserne i forordningen om forvaltning, og vil dermed være af en højere standard. I 2025 vil Kommissionen på grundlag af resultaterne af en samlet revision af de indberettede drivhusgasopgørelser vedtage en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de årlige mål baseret på de verificerede emissioner og optag fra 2021, 2022 og 2023 for hver medlemsstat. De seneste reviderede data vil derfor danne grundlag for fastsættelsen af de årlige mål for 2026-2029 med henblik på at nå de nationale 2030-mål for nettooptag.

2030-målet vil være udgangspunktet for arealsektorens vej i perioden 2030-2050 til opnåelse af klimaneutralitet for hele økonomien, og det vil gøre det muligt at overvåge fremskridtene hen imod nulemission af drivhusgasser senest i 2050.

Forpligtelser til klimaneutralitet 2035

Fra 2031 vil LULUCF-sektoren omfatte ikke-CO2-emissioner fra landbrugssektoren, og den ændrede forordning vil sigte mod opnåelse af klimaneutralitet for EU's drivhusgasemissioner og -optag i de kombinerede sektorer senest i 2035, hvor nettoemissionerne er reduceret til nul inden denne dato, og hvor der derefter genereres negative emissioner. Hver medlemsstat er forpligtet til at bidrage til det kollektive mål og skal redegøre for, hvordan den har til hensigt at nå dette mål, i sin ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan senest i juni 2024. På grundlag af de indgivne planer vil Kommissionen inden udgangen af 2025 fremsætte forslag til mål for de enkelte medlemsstater og mål for hele Unionen for perioden efter 2030. Målene for de enkelte medlemsstater efter 2030 vil blive genstand for en konsekvensanalyse og et nyt lovgivningsforslag.

Fra 2036 skal den kombinerede sektor generere yderligere kulstofoptag for at udligne de resterende emissioner i andre sektorer baseret på et robust certificeringssystem for kulstofoptag. Inden for denne politiske ramme kan andre sektorer (ud over landbruget), som har udtømt deres emissionsreduktionsmuligheder, eller som f.eks. har opnået emissionsreduktioner på over 90 %, gradvist kombineres med arealsektoren. Der vil således blive opretholdt et incitament til støt at øge kulstofoptaget i de kombinerede sektorer frem til 2050.

Artikel 9 Regnskabsføring af høstede træprodukter

I meddelelsen Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 nævnes initiativer vedrørende kulstofbindende dyrkning og certificering af kulstofoptag, som bør gennemføres gradvist frem mod 2030. Sådanne nye forretningsmodeller, der har til formål at øge kulstofbindingen, bør derfor fremmes, og arealbrugerne skal samtidig træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå yderligere nedbrydning af deres kulstoflagre, navnlig i jorden.

Ved forslaget introduceres der en mere eksplicit vej hen imod nye produkter (byggematerialer og fibre/polymerer), og artiklens betydning ændres, så den kan fungere som grundlag for certificering af kulstofoptag og kulstofbindende dyrkning, som høstede træprodukter er et eksempel på.

Artikel 12 Generel fleksibilitet

I henhold til den ændrede forordning vil medlemsstaterne ved udgangen af perioden 2021-2025 ikke længere kunne henlægge overskydende optag til reserver. Ved ændringen sikres det imidlertid, at en andel af medlemsstaternes overskydende optag ved udgangen af perioden 202-2025 tildeles en etableret fleksibilitetsmekanisme i den anden periode fra 2026 til 2030 (se den nye artikel 13b).

Medlemsstaterne skal desuden rapportere om anvendelsen af indtægterne fra handel og forventes at geninvestere disse indtægter i klimaprojekter.

Artikel 13 Fleksibilitet for forvaltede skovarealer

Anvendelsesområdet for den nuværende artikel 13 vil blive begrænset til opgørelsesperioden fra 2021 til 2025, hvor den samlede tilgængelige fleksibilitet udgør en andel af fleksibilitetsoverskuddet, som ikke blev anvendt af medlemsstaterne i perioden fra 2021 til 2025, i henhold til artikel 13.

Der forventes et overskud efter den første periode, eftersom nettooptaget af skov i de fleste medlemsstater på nuværende tidspunkt overstiger de vedtagne skovreferenceniveauer betydeligt. Følgelig vil næsten alle skovrige medlemsstater sandsynligvis opfylde deres forpligtelser for perioden fra 2021 til 2025 i henhold til LULUCF-forordningen uden at udnytte deres fleksibilitet. En betydelig del af den tilgængelige fleksibilitet vil derfor sandsynligvis ikke blive brugt, og den kan bruges til at forsyne den nyetablerede mekanisme til omfordeling af eventuel ikke-anvendt kompensation for forvaltede skovarealer til medlemsstater, der rammes af naturlige forstyrrelser.

Den nuværende bestemmelse om den særlige fleksibilitet for Finland udgår og erstattes af artikel 13a i den ændrede forordning.

Artikel 13a Yderligere kompensation

I lighed med artikel 13 vil anvendelsen af denne artikel være begrænset til regnskabsføringen i forhold til den første overholdelsesperiode, 2021-2025, og den er primært medtaget for at undgå enhver tvetydighed i fortolkningen af omfanget af den særlige fleksibilitet for Finland.

Ifølge ændringen udgør den tilgængelige kompensation 5 mio. ton CO2-ækvivalenter, dvs. halvdelen af den nuværende mængde, da den kun finder anvendelse indtil udgangen af 2025. Kompensationen for skovarealer, der er rapporteret som omlagt til andre arealer, vil desuden være begrænset indtil udgangen af 2017. Det vil kun være muligt at anvende kompensationen til at opfylde forpligtelsen for 2021-2025, så det sikres, at kreditter ikke anvendes til handel eller henlægges til reserver til den anden periode 2026-2030.

Artikel 13b Fleksibilitetsmekanismen for arealanvendelse for 2026-2030

Eftersom ændringen i retning af rapporteringsbaserede nationale mål gør den nuværende artikel 10 (Regnskabsføring af naturlige forstyrrelser) og artikel 13 (Fleksibilitet for forvaltede skovarealer) overflødige fra 2025, indføres der en ny fleksibilitetsmekanisme i den ændrede forordning for perioden fra 2026 til 2030 for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere den usikkerhed, der er forbundet med sektoren, navnlig som følge af naturkatastrofer. Den vil fungere efter de samme principper som den nuværende artikel 13, idet anvendelsesområdet er udvidet fra skovarealer til alle arealer, der er relevante for opfyldelsen af målene. Mekanismen kan bruges til at håndtere ethvert uventet fald i nettooptag for alle arealkategorier, ikke kun skov, som følge af skadedyr, brand og storm, hvis medlemsstaterne fremlægger klar dokumentation i overensstemmelse de eksisterende kriterier (bilag VI).

De nye elementer (sammenlignet med den oprindelige artikel 13) omfatter følgende:

I perioden 2026-2030 kan enheder fra fleksibilitetsmekanismen anvendes til at dække hele anvendelsesområdet mellem mål og rapportering i hver medlemsstat, ikke kun skovarealer.

Adgangen til fleksibilitetsmekanismen i 2032 for perioden 2026-2030 fastsættes til halvdelen af den maksimale mængde, der er fastsat i bilag VII, dvs. 178 mio. ton CO2-ækvivalenter.

Eventuelle ikke-anvendte mængder kan omfordeles efter afgørelse fra Kommissionen og gennem EU-registret til medlemsstater, som navnlig i forbindelse med naturlige forstyrrelser kan påvise et behov i overensstemmelse med principperne i bilag VI, og dette har oversteget de på forhånd fastsatte niveauer pr. medlemsstat i bilag VII.

Artikel 13c Forvaltning af mål

Med overgangen til de nationale årlige mål for nettooptag i perioden fra 2026 til 2030 vil der blive indført lignende principper som dem, der findes i overholdelsesrammen omhandlet i forordning (EU) 2018/842 om indsatsfordeling, f.eks. en sanktion for manglende overholdelse på 8 % i forhold til overholdelsen i 2030, med hensyn til den efterfølgende fastsættelse af mål/fordeling efter 2030. Hvis en medlemsstat ikke opfylder sit 2030-mål ved udgangen af den anden overholdelsesperiode på trods af overførselsmuligheden fra en anden medlemsstat og den relevante andel af fleksibilitetsmekanismen, vil forskellen mellem dens 2030-mål og den nettoemissionsreduktion, den faktisk har opnået i 2030, blive lagt til dens mål for 2031.

Ændring af forordning (EU) 2018/1999

Forordning (EU) 2018/1999 25 ændres sammen med forordning (EU) 2018/841, fordi den omfatter regler for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og -optag og for sporing af medlemsstaterne fremskridt med hensyn syn til at nå målene i henhold til forordning (EU) 2018/841.

Ændringen af artikel 4 i forordning (EU) 2018/1999 afspejles i de nationale mål for perioden fra 2026 til 2030, der er fastsat i de nationale energi- og klimaplaner, og forpligtelsen til klimaneutralitet senest i 2035. Med ændringen af artikel 38 kan der foretages en samlet revision af de nationale opgørelsesdata i 2025, så medlemsstaternes nationale årlige mål kan fastsættes i perioden 2026-2030. Ved ændringen af bilag V, del 3, indføres der foranstaltninger, som kan øge nøjagtigheden af overvågningen og rapporteringen af drivhusgassemissioner og -optag i LULUCF-sektoren.

2021/0201 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af overholdelsesregler, fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030 og forpligtelse til kollektiv opnåelse af klimaneutralitet senest i 2035 i arealanvendelses-, skovbrugs- og landbrugssektoren og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 26 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 27 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 ("Parisaftalen"). Parterne er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer.

(2)Håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opfyldelse af Parisaftalens målsætninger er kernen i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som Kommissionen vedtog den 11. december 2019 28 . Nødvendigheden og værdien af den europæiske grønne pagt er kun vokset i lyset af covid-19-pandemiens alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed og økonomiske velfærd.

(3)Unionen forpligtede sig til at reducere Unionens nettodrivhusgasemissioner for økonomien med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030 i den ajourførte nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev indgivet til UNFCCC's sekretariat den 17. december 2020 29 .

(4)I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 30 har Unionen nedfældet målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 i lovgivningen. Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissionerne (emissioner efter fratrækning af optag) med 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030. Alle sektorer i økonomien forventes at bidrage til at nå dette mål, herunder sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. Bidraget fra nettooptag til EU's 2030-klimamål er begrænset til 225 mio. ton CO2-ækvivalenter. I forbindelse med forordning (EU) 2021/1119 bekræftede Kommissionen i en tilsvarende erklæring sin hensigt om at fremsætte forslag til en revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 31 i overensstemmelse med ambitionen om at øge nettokulstofoptaget til mere end 300 mio. ton CO2-ækvivalenter i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug senest i 2030.

(5)For at bidrage til den øgede ambition om at reducere nettodrivhusgasemissionerne fra mindst 40 % til 55 % i forhold til 1990-niveauerne bør der fastsættes bindende årlige mål for nettooptag af drivhusgasser for hver medlemsstat i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i perioden fra 2026 til 2030 (analogt med de årlige emissionstildelinger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 32 ), hvilket resulterer i et mål om et nettooptag på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter for Unionen som helhed senest i 2030. I den metode, der anvendes til at fastsætte de nationale mål for 2030, bør der tages hensyn til de gennemsnitlige drivhusgasemissioner og -optag i 2016, 2017 og 2018, som hver medlemsstat har rapporteret, og de nuværende afbødningsresultater i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug bør afspejles sammen med hver medlemsstats andel af det forvaltede areal i Unionen under hensyn til den pågældende medlemsstats kapacitet til at forbedre sine resultater i sektoren via arealforvaltningspraksis eller ændringer i arealanvendelsen, som gavner klimaet og biodiversiteten.

(6)De bindende årlige mål for nettooptag af drivhusgasser bør fastsættes for hver medlemsstat ved et lineært forløb. Forløbskurven bør starte i 2022 ved det gennemsnit af drivhusgasemissioner, der er rapporteret af den pågældende medlemsstat i 2021, 2022 og 2023, og slutte i 2030 ved det mål, der er fastsat for den pågældende medlemsstat. For de medlemsstater, der forbedrer deres metode til at beregne emissioner og optag, bør der indføres et koncept for teknisk korrektion. En teknisk korrektion bør lægges til den pågældende medlemsstats mål svarende til virkningen af ændringen i metoden på medlemsstatens mål og indsats for at nå dem med henblik på at respektere den miljømæssige integritet.

(7)I meddelelsen af 17. september 2020 om styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 33 skitserede Kommissionen en mulighed for at kombinere landbrugets ikke-CO2-drivhusgasemissioner med nettooptag i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, så der skabes en ny reguleret arealsektor. En sådan kombination kan fremme synergier mellem arealbaserede afbødningsforanstaltninger og muliggøre en mere integreret politikudformning og -gennemførelse på nationalt plan og EU-plan. Med henblik herpå bør medlemsstaternes forpligtelse til at forelægge integrerede afbødningsplaner for arealsektoren skærpes.

(8)Landarealsektoren vil hurtigt kunne blive klimaneutral frem mod 2035 på en omkostningseffektiv måde og efterfølgende generere større drivhusgasoptag end emissioner. En kollektiv forpligtelse, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i arealsektoren senest i 2035 på EU-plan, kan skabe den planlægningssikkerhed, der er nødvendig for at gennemføre arealbaserede afbødningsforanstaltninger på kort sigt, eftersom det kan tage mange år, inden sådanne foranstaltninger leverer de ønskede afbødningsresultater. Landarealsektoren forventes desuden at være den største sektor i EU's drivhusgasprofil i 2050. Det er derfor særlig vigtigt at knytte denne sektor til et forløb, der effektivt kan sikre nulemission af drivhusgasser senest i 2050. Senest medio 2024 bør medlemsstaterne forelægge deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 34 . Planerne bør omfatte relevante foranstaltninger, hvorved hver medlemsstat bedst bidrager til det kollektive mål om klimaneutralitet i arealsektoren på EU-plan senest i 2035. På grundlag af disse planer bør Kommissionen fremsætte forslag til nationale mål, der sikrer, at drivhusgasemissionerne og -optagene for Unionen i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug og emissionerne fra landbrugets ikke-CO2-sektorer mindst udlignes senest i 2035. I modsætning til EU-målet om klimaneutralitet for arealsektoren senest i 2035 vil sådanne nationale mål være bindende og kunne håndhæves over for hver enkelt medlemsstat.

(9)De regnskabsregler, der er fastsat i artikel 6, 7, 8 og 10 i forordning (EU) 2018/841, havde til formål at fastslå det omfang, hvori afbødning i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kunne bidrage til EU's 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner på 40 %, som ikke omfattede sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. For at forenkle de lovgivningsmæssige rammer for denne sektor finder de nuværende regnskabsregler ikke finde anvendelse efter 2025, og medlemsstaternes overholdelse af de nationale regler bør verificeres på grundlag af rapporterede drivhusgasemissioner og -optag. Dette sikrer metodologisk overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 35 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 36 og fastsættelsen af det nye mål for reduktion af nettodrivhusgasemissionerne på mindst 55 %, som også omfatter sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

(10)For at forbedre drivhusgasoptagene skal individuelle landbrugere eller skovforvaltere have et direkte incitament til at lagre mere kulstof på deres jord og i deres skove. Nye forretningsmodeller baseret på incitamenter til kulstofbindende dyrkning og certificering af kulstofoptag skal udbredes mere og mere i perioden frem til 2030. Sådanne incitamenter og forretningsmodeller vil forbedre modvirkningen af klimaændringer i bioøkonomien, herunder gennem anvendelse af bæredygtige høstede træprodukter, under fuld overholdelse af økologiske principper, der bidrager til biodiversitet og den cirkulære økonomi. Der bør derfor indføres nye kategorier af kulstoflagringsprodukter ud over de høstede træprodukter. De nye forretningsmodeller og landbrugs- og arealforvaltningsmetoder, som forbedrer optaget, bidrager til en afbalanceret territorial udvikling og økonomisk vækst i landdistrikterne. De skaber også muligheder for nye job og skaber incitamenter til relevant uddannelse, omskoling og opkvalificering.

(11)I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i hver medlemsstat, og den omstændighed, at medlemsstaterne skal øge deres indsats for at nå deres nationale bindende mål, bør medlemsstaterne stadig have en række fleksibilitetsmuligheder til rådighed, herunder handelsoverskud og udvidelse af den skovspecifikke fleksibilitet, samtidig med at målenes miljømæssige integritet respekteres.

(12)Med ophævelsen af de nuværende regnskabsregler efter 2025 opstår der et behov for alternative bestemmelser vedrørende naturlige forstyrrelser som f.eks. brand, skadedyr og storm for at imødegå usikkerhed som følge af naturlige processer eller som følge af klimaændringer i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. Medlemsstaterne bør have adgang til en fleksibilitetsmekanisme i forbindelse med naturlige forstyrrelser i 2032, såfremt de har udtømt alle andre fleksibilitetsmuligheder, som de har til rådighed, har truffet hensigtsmæssige foranstaltninger for at mindske deres arealers sårbarhed over for sådanne forstyrrelser, og Unionen har nået 2030-målet for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

(13)Med fastsættelsen af bindende nationale årlige mål for optag af drivhusgasser baseret på de rapporterede drivhusgasemissioner og optag fra 2026 bør der fastsættes regler for overholdelse af målene. De principper, der er fastlagt i forordning (EU) 2018/842, bør finde tilsvarende anvendelse med en sanktion for manglende overholdelse, der beregnes på følgende måde: 108 % af forskellen mellem det tildelte mål og nettooptaget rapporteret i det pågældende år lægges til det tal for drivhusgasemissioner, som medlemsstaten rapporterer i det efterfølgende år.

(14)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne i forordning (EU) 2018/841 om fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 37 .

(15)Med henblik på at fastsætte mål for medlemsstaternes nettooptag af drivhusgasser for perioden fra 2026 til 2030 bør Kommissionen foretage en samlet revision for at verificere dataene i drivhusgasopgørelserne for 2021, 2022 og 2023. Til dette formål bør der foretages en samlet revision i 2025 ud over de samlede revisioner, som Kommissionen skal foretage i 2027 og 2032 i henhold til artikel 38 i forordning (EU) 2018/1999.

(16)Som følge af ændringen af de rapporteringsbaserede mål skal drivhusgasemissionerne og optagene estimeres med en højere grad af nøjagtighed. Ifølge Kommissionens meddelelse om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 38 , jord til bord-strategien for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem 39 , EU-skovbrugsstrategien 40 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 som revideret 41 og Kommissionens meddelelse Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer 42 skal overvågningen af jordarealer forbedres for at bidrage til at beskytte og øge modstandsdygtigheden for naturbaserede kulstofoptag i hele Unionen. Overvågningen og rapporteringen af emissioner og optag skal opgraderes ved hjælp af avancerede teknologier, der er tilgængelige under EU-programmer, f.eks. Copernicus, og de digitale data, der indsamles under den fælles landbrugspolitik, ved anvendelse af den dobbelte omstilling med grøn og digital innovation.

(17)De forventede menneskeskabte ændringer i anvendelsen af hav- og ferskvandsmiljøet gennem f.eks. planlagte udvidelser af offshoreenergi, den potentielle forøgelse af akvakulturproduktionen og det stigende niveau af naturbeskyttelse for at opfylde målene i EU's biodiversitetsstrategi vil påvirke drivhusgasemissionerne og deres binding. Disse emissioner og optag er i øjeblikket ikke medtaget i standardrapporteringstabellerne til UNFCCC. Når rapporteringsmetoden er vedtaget, vil Kommissionen overveje at rapportere om status, gennemførlighed af analyser og virkningen af at udvide rapporteringen til hav- og ferskvandsmiljøet på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation for disse strømme, når den udfører revisionen omhandlet i denne forordnings artikel 17, stk. 2.

(18)Forordning (EU) 2018/841 og (EU) 2018/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2018/841 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter regler vedrørende:

a) medlemsstaternes forpligtelser for sektoren for arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, som bidrager til opnåelse af målsætningerne i Parisaftalen og opfyldelse af Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissionerne for perioden fra 2021 til 2025

b) regnskabsføring af drivhusgasemissioner og af optag fra sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug og for kontrol af medlemsstaternes opfyldelse af forpligtelserne omhandlet i litra a) i perioden fra 2021 til 2025

c) et EU-mål for nettooptag af drivhusgasser i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug for perioden fra 2026 til 2030

d) målene for nettooptag af drivhusgasser i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug for medlemsstaterne for perioden fra 2026 til 2030

e) medlemsstaternes forpligtelser til at træffe de nødvendige foranstaltninger hen imod den kollektive opnåelse af klimaneutralitet i Unionen senest i 2035 i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, herunder emissioner fra ikke-CO2-landbruget."

(2)Artikel 2 affattes således:

"Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på de emissioner og optag af drivhusgasser, der er anført i bilag I, afsnit A, og rapporteret i henhold til artikel 26, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 43 , og som forekommer i en af følgende arealopgørelseskategorier på medlemsstaternes områder i perioden fra 2021 til 2025:

a) arealanvendelse rapporteret som dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse eller andre arealer, der er omlagt til skovarealer ("nyplantede arealer")

b) arealanvendelse rapporteret som skovarealer omlagt til dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse eller andre arealer ("ryddede arealer")

c) arealanvendelse rapporteret som ("forvaltede dyrkede arealer"):

i) dyrkede arealer, der bevares som dyrkede arealer

ii) græsarealer, vådområder, bebyggelse eller andre arealer omlagt til dyrkede arealer

iii) dyrkede arealer omdannet til vådområder, bebyggelse eller andre arealer

d) arealanvendelse rapporteret som ("forvaltede græsarealer"):

i) græsarealer, der bevares som græsarealer

ii) dyrkede arealer, vådområder, bebyggelse eller andre arealer omlagt til græsarealer

iii) græsarealer omlagt til vådområder, bebyggelse eller andre arealer

e) arealanvendelse rapporteret som skovarealer, der bevares som skovarealer ("forvaltede skovarealer")

f) hvis en medlemsstat har meddelt Kommissionen, at den har til hensigt at medtage en sådan arealanvendelse i anvendelsesområdet for dens forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, senest den 31. december 2020, rapporteres arealanvendelsen som et af følgende ("forvaltede vådområder"):

- vådområder, der bevares som vådområder,

- bebyggelse eller andre arealer omlagt til vådområder

- vådområder omlagt til bebyggelse eller andre arealer.

2. Denne forordning finder også anvendelse på de emissioner og optag af drivhusgasser, der er anført i bilag I, afsnit A, og rapporteret i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1999, og som forekommer i en af følgende arealopgørelseskategorier på medlemsstaternes områder i perioden fra 2026 til 2030:

a) skovarealer

b) dyrkede arealer

c) græsarealer

d) vådområder

e) bebyggelse

f) andre arealer

g) høstede træprodukter

h) andet

i) atmosfærisk deposition

j) kvælstofudvaskning og afstrømning.

3. Denne forordning finder også anvendelse på de emissioner og optag af drivhusgasser, der er anført i bilag I, afsnit A, og rapporteret i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1999, og som forekommer på medlemsstaternes områder fra 2031 i en af de arealopgørelseskategorier, der er anført i stk. 2, litra a)-j), og i en af følgende sektorer:

a) tarmgæring

b) håndtering af husdyrgødning

c) risdyrkning

d) landbrugsjord

e) foreskreven afbrænding af savanner

f) markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder

g) kalktilførsel

h) udbringning af urin

i) anden kulstofholdig gødning

j) andet."

(3)Artikel 4 affattes således:

"Artikel 4

Forpligtelser og mål

1. For perioden fra 2021 til 2025 og under hensyntagen til den fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 12, 13 og 13a, sikrer hver medlemsstat, at drivhusgasemissionerne ikke overstiger drivhusgasoptagene, beregnet som summen af de samlede emissioner og samlede optag på dens område i alle de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1.

2. Unionens 2030-mål for nettooptag af drivhusgasser er 310 mio. ton CO2-ækvivalenter som summen af medlemsstaternes mål som fastsat i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 og baseres på gennemsnittet af dens drivhusgasopgørelsesdata for 2016, 2017 og 2018.

Hver medlemsstat sikrer under hensyntagen til den fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 12, 13 og 13b, at den årlige sum af drivhusgasemissioner og -optag på dens område og i alle de arealrapporteringskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), i hvert år i perioden fra 2026 til 2030 ikke overstiger den grænse, der er fastsat ved et lineært forløb, som slutter i 2030 ved det mål, der er fastsat for den pågældende medlemsstat i bilag IIa. En medlemsstats lineære forløb begynder i 2022.

3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de årlige mål baseret på det lineære forløb for nettooptag af drivhusgasser for hver medlemsstat for hvert år i perioden fra 2026 til 2029 udtrykt i ton CO2-ækvivalenter. Disse nationale forløb baseres på de gennemsnitlige drivhusgasopgørelsesdata for 2021, 2022 og 2023, som indberettes af hver medlemsstat. Der kan foretages en teknisk korrektion af værdien af nettooptagene på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter som en sum af målene for medlemsstaterne som fastsat i bilag IIa, hvis medlemsstaternes metodologi ændres. Metoden til fastsættelse af den tekniske korrektion, som skal lægges til medlemsstaternes mål, fastsættes i disse gennemførelsesretsakter. Med henblik på disse gennemførelsesretsakter foretager Kommissionen en samlet revision af de seneste nationale opgørelser for 2021, 2022 og 2023, som medlemsstaterne har indsendt i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1999.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16a.

4. Det tilstræbes, at drivhusgasemissionerne og -optagene for Unionen i de sektorer, der er anført i artikel 2, stk. 3, litra a)-j), er nul senest i 2035, og Unionen skal opnå negative emissioner derefter. Unionen og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for i fællesskab at nå målet for 2035.

Kommissionen fremsætter senest den 31. december 2025 og på grundlag af integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges af hver medlemsstat i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 senest den 30. juni 2024, forslag til hver medlemsstats bidrag til nettoemissionsreduktionen."

(4)Artikel 6, stk. 1 og 2, affattes således:

"1. Medlemsstaterne regnskabsfører emissioner og optag fra nyplantede arealer og ryddede arealer beregnet som de samlede emissioner og samlede optag for hvert af årene i perioden fra 2021 til 2025.

2. Uanset artikel 5, stk. 3, og senest i 2025 kan en medlemsstat, når arealanvendelse omlægges fra dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse eller andre arealer til skovareal, ændre kategoriseringen af sådant et areal fra areal omlagt til skovareal til skovarealer, der bevares som skovarealer, 30 år efter datoen for den pågældende omlægning, såfremt det er behørigt begrundet på baggrund af IPCC-retningslinjerne."

(5)Artikel 7, stk. 1, 2 og 3, affattes således:

"1. Hver medlemsstat regnskabsfører emissioner og optag fra forvaltede dyrkede arealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021 til 2025 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede dyrkede arealer i dens basisperiode fra 2005 til 2009 med fem.

2. Hver medlemsstat regnskabsfører emissioner og optag fra forvaltede græsarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021 til 2025 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede græsarealer i dens basisperiode fra 2005 til 2009 med fem.

3. I perioden fra 2021 til 2025 skal hver medlemsstat, der medtager forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for dens forpligtelse, regnskabsføre emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i de respektive perioder minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode fra 2005 til 2009 med fem."

(6)I artikel 8 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1 affattes således:

"1. Hver medlemsstat regnskabsfører emissioner og optag fra forvaltede skovarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021 til 2025 minus den værdi, der fås ved at gange den pågældende medlemsstats skovreferenceniveau med fem."

(b)Stk. 3, første punktum, affattes således:

"Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres nationale regnskabsplaner for skovbrug, herunder et foreslået skovreferenceniveau, senest den 31. december 2018 for perioden fra 2021 til 2025."

(c)Stk. 7, 8, 9 og 10 affattes således:

"7. Medlemsstaterne meddeler, om nødvendigt på grundlag af de tekniske vurderinger og i givet fald af de tekniske anbefalinger, deres reviderede foreslåede skovreferenceniveauer til Kommissionen senest den 31. december 2019 for perioden fra 2021 til 2025. Kommissionen offentliggør de foreslåede skovreferenceniveauer, som medlemsstaterne har meddelt den.

8. Kommissionen vedtager på grundlag af de foreslåede skovreferenceniveauer, som medlemsstaterne har indgivet, af den tekniske vurdering, der er foretaget i henhold til denne artikels stk. 6 og, såfremt det er relevant, af det reviderede foreslåede skovreferenceniveau, der er indgivet i henhold til denne artikels stk. 7, delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 om ændring af bilag IV med henblik på fastsættelse af, hvilke skovreferenceniveauer der skal anvendes af medlemsstaterne for perioden fra 2021 til 2025.

9. Hvis en medlemsstat ikke indgiver sit skovreferenceniveau til Kommissionen senest på de datoer, der er angivet i denne artikels stk. 3 og i givet fald denne artikels stk. 7, vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 om ændring af bilag IV med henblik på fastsættelse af, hvilket skovreferenceniveau der skal anvendes af den pågældende medlemsstat for perioden fra 2021 til 2025, i lyset af en eventuel teknisk vurdering, der er foretaget i henhold til denne artikels stk. 6.

10. De delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 8 og 9, skal vedtages senest den 31. oktober 2020 for perioden fra 2021 til 2025."

(7)I artikel 9 foretages følgende ændringer:

(a)Overskriften affattes således:

"Produkter med kulstoflagre"

(b)Stk. 2 affattes således:

"2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre denne artikels stk. 1 og bilag V ved at tilføje nye kategorier af produkter med kulstoflagre, herunder høstede træprodukter, som har en kulstofbindende effekt, på baggrund af IPCC-retningslinjerne som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller den partskonference, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, og som sikrer den miljømæssige integritet."

(8)I artikel 10 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1 affattes således:

"I slutningen af perioden fra 2021 til 2025 kan medlemsstaterne udelade drivhusgasemissioner fra nyplantede arealer og forvaltede skovarealer som følge af naturlige forstyrrelser, og som overstiger de gennemsnitlige emissioner forårsaget af naturlige forstyrrelser i perioden fra 2001 til 2020, i deres regnskaber, med undtagelse af statistisk stærkt afvigende værdier, ("baggrundsniveau"). Dette baggrundsniveau beregnes i henhold til denne artikel og bilag VI."

(b)I stk. 2, litra b), ændres "2030" til "2025".

(9)I artikel 11 foretages følgende ændringer:

(a)Overskriften affattes således:

"Fleksibilitet og forvaltning"

(b)Stk. 1 affattes således:

(c)"1. En medlemsstat kan anvende:

a) den generelle fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 12, og

b) fleksibiliteten for forvaltede skovarealer, der er fastsat i artikel 13, for at opfylde forpligtelsen i artikel 4.

Finland kan, ud over den fleksibilitet, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b), anvende yderligere kompensationer i henhold til artikel 13a."

(10)I artikel 12 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 3 udgår.

(b)Følgende tilføjes som stk. 5 og 6:

"5. Medlemsstaterne kan anvende indtægterne fra overførsler i henhold til stk. 2 til at håndtere klimaændringer i Unionen eller i tredjelande og underretter Kommissionen om eventuelle tiltag, der træffes.

6. En eventuel overførsel i henhold til stk. 2 kan være resultatet af et projekt eller program til modvirkning af drivhusgasemissioner, der gennemføres i den sælgende medlemsstat og betales af den modtagende medlemsstat, forudsat at dobbelttælling undgås, og at sporbarhed sikres."

(11)Artikel 13 affattes således:

Artikel 13

Fleksibilitet for forvaltede skovarealer

"1. Hvis de samlede emissioner i perioden fra 2021 til 2025 overstiger det samlede optag i en medlemsstat i de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, [som regnskabsført i overensstemmelse med denne forordning], kan den pågældende medlemsstat anvende fleksibiliteten for forvaltede skovarealer som fastsat i denne artikel med henblik på at overholde artikel 4 stk. 1.

2. Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, er et positivt tal i perioden fra 2021 til 2025, er den pågældende medlemsstat berettiget til at kompensere for disse emissioner, forudsat at:

a) medlemsstaten i sin strategi, der er indgivet i henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2018/1999, har medtaget igangværende eller planlagte konkrete foranstaltninger til at sikre bevarelse eller i givet fald forøgelse af dræn og reservoirer fra skove, og

b) de samlede emissioner i Unionen ikke overstiger det samlede optag i de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 1, i perioden fra 2021 til 2025.

Når Kommissionen vurderer, om de samlede emissioner i Unionen overstiger det samlede optag omhandlet i første afsnit, litra b), sørger den for, at dobbelttælling undgås af medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med udøvelse af den fleksibilitet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 12 og i artikel 7, stk. 1, eller artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842.

3. Den kompensation, der er omhandlet i stk. 2, må kun omfatte dræn, der er regnskabsført som emissioner i forhold til den pågældende medlemsstats skovreferenceniveau, og må ikke overstige 50 % af den maksimale kompensationsmængde for denne medlemsstat fastsat i bilag VII for perioden fra 2021 til 2025.

4. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen dokumentation for virkningerne af naturlige forstyrrelser beregnet i henhold til bilag VI med henblik på kompensation for bevarede dræn, der er regnskabsført som emissioner i forhold til dens skovreferenceniveau, op til den fulde uudnyttede kompensation fra andre medlemsstater fastsat i bilag VII for perioden fra 2021 til 2025. Hvis kravet om kompensation overstiger den tilgængelige kompensationsmængde, fordeles kompensationen forholdsmæssigt mellem de pågældende medlemsstater."

(12)Følgende indsættes som artikel 13a:

"Artikel 13a

Yderligere kompensation

1. Finland kan kompensere for op til yderligere 5 mio. ton CO2-ækvivalenter, der er regnskabsført som emissioner i arealopgørelseskategorierne forvaltede skovarealer, ryddede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, i perioden fra 2021 til 2025, forudsat at:

a) Finland i sin strategi, der er indgivet i henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2018/1999, har medtaget igangværende eller planlagte konkrete foranstaltninger til at sikre bevarelse eller i givet fald forøgelse af dræn og reservoirer fra skove

b) de samlede emissioner i Unionen ikke overstiger det samlede optag i de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 1, i perioden fra 2021 til 2025.

Når Kommissionen vurderer, om de samlede emissioner i Unionen overstiger det samlede optag omhandlet i første afsnit, litra b), sørger den for, at dobbelttælling undgås af medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med udøvelse af den fleksibilitet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 12 og 13 og i artikel 7, stk. 1, eller artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842.

2. Den yderligere kompensation er begrænset til:

a) den mængde, der overstiger den fleksibilitet for forvaltede skovarealer, der er tilgængelig for Finland i perioden fra 2021 til 2025 i henhold til artikel 13

b) de emissioner, der er opstået som følge af tidligere ændringer fra skovarealer til andre arealanvendelseskategorier, som fandt sted senest den 31. december 2017

c) overensstemmelse med artikel 4.

3. Den yderligere kompensation kan ikke overføres i henhold til denne forordnings artikel 12 eller artikel 7 i forordning (EU) 2018/842.

4. Eventuelle uudnyttet yderligere kompensation af den mængde på 5 mio. ton CO2-ækvivalenter, der er omhandlet i stk. 1, annulleres.

5. Den centrale administrator gennemfører denne artikels stk. 2, litra a), og stk. 3 og 4, i det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 40 i forordning (EU) 2018/1999."

(13)Følgende indsættes som artikel 13b:

"Artikel 13b

Fleksibilitetsmekanismen for arealanvendelse for perioden 2026-2030

1. Der oprettes en fleksibilitetsmekanisme for arealanvendelse svarende til en mængde på op til 178 mio. ton CO2-ækvivalenter i det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 40 i forordning (EU) 2018/1999, med forbehold af opfyldelsen af Unionens mål omhandlet i artikel 4, stk. 2. Fleksibilitetsmekanismen skal være tilgængelig ud over de fleksibilitetsmuligheder, der er fastsat i artikel 12.

2. Hvis forskellen mellem den årlige sum af drivhusgasemissioner og -optag på en medlemsstats område og i alle de arealrapporteringskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), i perioden fra 2026 til 2030 og det tilsvarende mål er positiv, regnskabsført og rapporteret i overensstemmelse med denne forordning, kan den pågældende medlemsstat anvende den fleksibilitet, der er fastsat i denne artikel, til at opfylde dens mål som fastsat i henhold til artikel 4, stk. 2.

3. Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i stk. 2, er et positivt tal i perioden fra 2026 til 2030, er den pågældende medlemsstat berettiget til at kompensere for de overskydende emissioner, forudsat at:

a) medlemsstaten i sin ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan indgivet i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 har medtaget igangværende eller planlagte konkrete foranstaltninger til at sikre bevarelse eller i givet fald forøgelse af alle dræn og reservoirer og til at reducere arealernes sårbarhed over for naturlige forstyrrelser

b) medlemsstaten har udtømt alle andre fleksibilitetsmuligheder i henhold til denne forordnings artikel 12 eller artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842

c) forskellen i Unionen mellem den årlige sum af alle drivhusgasemissioner og -optag på dens område og i alle de arealrapporteringskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) -j), og EU-målet [om et nettooptag på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter] er negativ i perioden fra 2026 til 2030.

Når Kommissionen vurderer, om de samlede emissioner i Unionen overstiger det samlede optag omhandlet i første afsnit, litra c), afgør den, om 20 % af de nettooptag, der ikke er henlagt til reserver af medlemsstaterne fra perioden fra 2021 til 2025, skal medregnes på grundlag af virkningerne af naturlige forstyrrelser og på baggrund af oplysninger indgivet af medlemsstaterne i henhold til denne artikels stk. 5. I denne vurdering sørger Kommissionen også for, at dobbelttælling undgås af medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med udøvelse af den fleksibilitet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 12 og i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842.

4. Den kompensationsmængde, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, må kun omfatte dræn, der er regnskabsført som emissioner i forhold til den pågældende medlemsstats mål fastsat i bilag IIa til denne forordning, og må ikke overstige 50 % af den maksimale kompensationsmængde for denne medlemsstat som fastsat i bilag VII for perioden fra 2026 til 2030.

5. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen dokumentation for virkningerne af naturlige forstyrrelser beregnet i henhold til bilag VI med henblik på kompensation for bevarede dræn, der er regnskabsført som emissioner i forhold til den pågældende medlemsstats mål fastsat i bilag IIa, op til den fulde uudnyttede kompensation fra andre medlemsstater fastsat i bilag VII for perioden fra 2026 til 2030. Hvis kravet om kompensation overstiger den tilgængelige kompensationsmængde, fordeles kompensationen forholdsmæssigt mellem de pågældende medlemsstater."

(14)Følgende indsættes som artikel 13c:

"Artikel 13c

Forvaltning af målene

Hvis en medlemsstats reviderede drivhusgasemissioner og -optag i 2032 overstiger den pågældende medlemsstats årlige mål for et bestemt år i perioden 2026-2030 under hensyntagen til de fleksibilitetsmuligheder, der er udnyttet i henhold til artikel 12 og 13b, finder følgende foranstaltning anvendelse:

En mængde svarende til mængden i ton CO2-ækvivalenter af de overskydende drivhusgasemissioner ganget med en faktor på 1,08 lægges til det drivhusgasemissionstal, som den pågældende medlemsstat har rapporteret for det følgende år, i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 15."

(15)Artikel 14, stk. 1, affattes således:

"1. Senest den 15. marts 2027 for perioden fra 2021 til 2025 og senest den 15. marts 2032 for perioden fra 2026 til 2030 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om overholdelsen, der indeholder balancen for de samlede emissioner og det samlede optag for den relevante periode for hver arealopgørelseskategori, der er angivet i artikel 2, stk. 1, litra a)-f), for perioden fra 2021 til 2025 og i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), for perioden fra 2026 til 2030, under anvendelse af regnskabsreglerne i denne forordning.

Rapporten om overholdelse skal indeholde en vurdering af:

a) politikker og foranstaltninger vedrørende trade-offs

b) synergierne mellem modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

c) synergier mellem modvirkning af klimaændringer og biodiversitet.

En sådan rapport skal også indeholde, såfremt det er relevant, detaljerede oplysninger vedrørende hensigten om at anvende fleksibiliteten omhandlet i artikel 11 og de tilknyttede mængder eller om anvendelsen af en sådan fleksibilitet og de tilknyttede mængder."

(16)Artikel 15, stk. 1, affattes således:

"1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 16 med henblik på at supplere denne forordning for at fastsætte regler for registrering og korrekt udførelse af følgende handlinger i det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 40 i forordning (EU) 2018/1999:

a) mængden af emissioner og optag for hver arealopgørelses- og rapporteringskategori i hver medlemsstat

b) gennemførelse af tekniske korrektioner i henhold til denne forordnings artikel 4, stk. 3

c) udøvelse af fleksibilitetsmulighederne i henhold til artikel 12, 13, 13a og 13b og

d) overholdelse af målene i henhold til artikel 13c."

(17)Følgende indsættes som artikel 16a:

"Artikel 16a

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Klimaændringer, der er nedsat ved artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 44 .

2. Henvises der til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011."

(18)Artikel 17, stk. 2, affattes således:

"2. Kommissionen aflægger en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet senest seks måneder efter [...] den globale statusopgørelse som aftalt under Parisaftalens artikel 14 om anvendelsen af denne forordning, herunder, når det er relevant, en vurdering af virkningerne af den fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 11, såvel som om denne forordnings bidrag til Unionens overordnede mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, navnlig hvad angår behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger, med henblik på den nødvendige forøgelse af drivhusgasemissionsreduktioner og -optag i Unionen.

Efter rapporten fremsætter Kommissionen forslag, når det er relevant. I forslagene fastsættes navnlig årlige mål og forvaltningstiltag hen imod målet om klimaneutralitet i 2035 som fastsat i artikel 4, stk. 4, yderligere EU-politikker og -foranstaltninger og en ramme for perioden efter 2035, herunder drivhusgasemissioner og -optag fra yderligere sektorer såsom hav- og ferskvandsmiljøet inden for forordningens anvendelsesområde."

(19)Bilag I ændres som angivet i bilag I til denne forordning.

(20)Teksten i bilag II til denne forordning indsættes som bilag IIa.

Artikel 2

I forordning (EU) 2018/1999 foretages følgende ændringer:

(1)I artikel 2 tilføjes som nr. 63) og 64):

"63) "geografisk informationssystem": et computersystem, der er i stand til at opsamle, lagre, analysere og vise geografisk baserede oplysninger

64) "geospatial støtteansøgning": et elektronisk ansøgningsskema, der omfatter en IT-applikation baseret på et geografisk informationssystem, der giver støttemodtagerne mulighed for geografisk anmeldelse af bedriftens landbrugsparceller og ikke-landbrugsmæssige arealer, som der ansøges om betaling for."

(2)Artikel 4, litra a), nr. 1), nr. ii), affattes således:

"medlemsstatens forpligtelser og nationale mål for nettooptag af drivhusgasser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2018/841 og dens bidrag til at Unionens mål om at reducere drivhusgasemissionerne til nul senest i 2035 og opnå negative emissioner derefter i henhold til nævnte forordnings artikel 4, stk. 4".

(3)I artikel 38 foretages følgende ændringer:

(a)Følgende indsættes som stk. 1a:

"I 2025 foretager Kommissionen en samlet revision af de nationale opgørelsesdata, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 26, stk. 4, i denne forordning, med henblik på at fastsætte de årlige mål for medlemsstaternes nettoreduktion af drivhusgasemissionerne i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2018/841 og med henblik på at fastsætte medlemsstaternes årlige emissionstildelinger i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2018/842."

(b)I stk. 2 affattes første punktum således:

"Den samlede revision omhandlet stk. 1 og 1a omfatter:"

(c)Stk. 4 affattes således:

"Når Kommissionen har foretaget den samlede revision, jf. stk. 1, beregner den ved hjælp af en gennemførelsesretsakt den samlede emissionsmængde for de relevante år i henhold til de korrigerede opgørelsesdata for hver medlemsstat opdelt efter emissionsdata af relevans for artikel 9 i forordning (EU) 2018/842 og emissionsdata som omhandlet i bilag V, del 1, litra c), til denne forordning, tillige med de samlede emissioner og optag af relevans for artikel 4 i forordning (EU) 2018/841."

(4)Bilag V ændres som angivet i bilag III til denne forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

Indholdsfortegnelse

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelle mål

1.4.2.Specifikke mål

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for gennemførelse af initiativet

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/841 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

Klimaindsats

Udgiftsområde 3 Naturressourcer og miljø

Budgetafsnit 9 — Miljø- og klimaindsats

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

◻ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 45

✓ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning eller omlægning af en eller flere foranstaltninger til en ny/anden foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelle mål

At ændre forordning (EU) 2018/841 (LULUCF-forordningen) på en måde, der står i et rimeligt forhold til 2030-klimaambitionen om at opnå en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne med et gradvist og afbalanceret forløb hen imod klimaneutralitet senest i 2050 på en omkostningseffektiv og sammenhængende måde, samtidig med at der tages hensyn til behovet for en retfærdig omstilling og nødvendigheden af, at alle sektorer bidrager til EU's klimaindsats.

1.4.2.Specifikke mål

Specifikt mål nr. 1

En klimaneutral arealsektor senest i 2035: Det fremgår tydeligt af Kommissionens meddelelse "En ren planet for alle" fra 2018, at kulstofoptaget skal øges betydeligt, hvis vi skal opnå klimaneutralitet senest i 2050. For at komme på rette kurs mod klimaneutralitet i 2050 skal EU derfor vende den seneste tids fald i arealbaserede optag og begynde at gennemføre foranstaltninger til forøgelse af optaget allerede i dette årti, fordi det tager så lang tid, inden arealbaseret modvirkning af klimaændringer får virkning.

Specifikt mål nr. 2

En retfærdig, fleksibel og integreret klimapolitisk ramme for arealsektoren: Eftersom mulighederne for at øge kulstofoptag er ulige fordelt blandt medlemsstaterne, og mulighederne for at anvende arealer til flere formål skaber synergier og trade-offs, skal der med revisionen af LULUCF-forordningen sikres en retfærdig, fleksibel og integreret politisk ramme, herunder specifikation af de årlige tildelinger for perioden 2026-2030 under både LULUCF-sektoren og indsatsfordelingssektoren.

Specifikt mål nr. 3

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Den vigtigste virkning af revisionen vil være en stigning i LULUCF-sektorens optag, hvilket vil øge sektorens bidrag til EU's mere ambitiøse klimamål for 2030 som omhandlet i klimaplanen (-55 %). Dette hænger sammen med det første mål omhandlet i denne konsekvensanalyse, en klimaneutral arealsektor senest i 2035. Denne virkning har betydning for medlemsstaternes myndigheder, som skal udforme ambitiøse arealpolitikker for at nå disse mål, og arealforvaltere (landbrugere og skovforvaltere), som er aktørerne på stedet. Mere generelt påvirker denne virkning alle borgere i Europa og resten af verden, da klimaindsatsen er et offentligt gode, der er af grænseoverskridende karakter.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Indikator nr. 1: niveauet af reduktionen af drivhusgasemissioner i EU i 2030 (mål om nettoreduktion på 55 % sammenlignet med 1990 som fastsat i den europæiske klimalov).

Indikator nr. 2: niveauet af drivhusgasoptag i LULUCF-sektoren i 2030 (mål om optag af 3XX mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030)

Indikator nr. 3: mål om klimaneutralitet i 2035 for den kombinerede arealsektor (LULUCF-sektoren og landbrugets ikke-CO2-sektorer).

Niveauerne af reduktionen af drivhusgasemissioner i EU rapporteres i henhold til forordning (EU) 2018/1999 og anden sekundær ret vedrørende overvågning og rapportering i henhold til LULUCF-forordningen.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for gennemførelse af initiativet

Medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love, forskrifter og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme denne forordning, og Kommissionen udformer de relevante gennemførelsesforanstaltninger. Medlemsstaterne skal derfor gennemføre de politikker og foranstaltninger samt retlige og administrative bestemmelser, der er nødvendige på nationalt plan, for at efterkomme forslaget.

Kommissionen vil i den forbindelse revidere og vedtage et begrænset antal sekundære retsakter, herunder en samlet revision af opgørelsesdataene senest i 2025. Revisionen — af både LULUCF-sektoren og indsatsfordelingssektoren — vil sætte Kommissionen i stand til at fastslå de gennemsnitlige drivhusgasemissioner for hver medlemsstat i 2021, 2022 og 2023, ajourføre emissionstildelingsforløbet for 2030 og revidere de årlige tildelinger for 2026-2030.

Klimaændringer er et grænseoverskridende problem, og EU's indsats kan effektivt supplere og styrke den regionale, nationale og lokale indsats. En forhøjelse af 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner i EU vil påvirke mange sektorer i hele EU's økonomi, og en koordineret indsats på EU-plan er derfor absolut nødvendig og har en langt større chance for at føre til den nødvendige omstilling og fungere som en stærk drivkraft for omkostningseffektive forandringer og opadgående konvergens.

Ud over arealers kapacitet til at lagre og binde kulstof opnås der mange andre vigtige produkter og tjenester gennem arealer: De forsyner bioøkonomiens sektorer med fødevarer, foder og råprodukter, skaber levesteder for biodiversitet og mange økosystemtjenester, der er afgørende for livet (f.eks. vand- og luftrensning), og beskytter os mod nogle af konsekvenserne af klimaændringer (f.eks. oversvømmelse og ørkendannelse). Den indbyrdes afhængighed mellem disse funktioner og LULUCF-sektorens kapacitet til at binde kulstof fra atmosfæren kræver en integreret tilgang til klimaindsatsen i arealsektoren for at optimere arealanvendelsesplanlægningen og udpege win-win-praksis.

Potentialet for at øge arealbaserede kulstofoptag og de dermed forbundne omkostninger er desuden ulige fordelt mellem medlemsstaterne. En central faktor er det område, der er til rådighed for klimaindsatsen, hvilket afhænger af topografiske eller økonomiske faktorer. Desuden påvirker af jordbund og arealanvendelse kombineret med andre klimarelaterede faktorer alle potentialet for at øge optaget.

Med LULUCF-forordningen opnås der derfor synergier med mange andre EU-politiske initiativer, som omhandler arealrelaterede aktiviteter.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Dette forslag bygger på erfaringerne fra disse to lovgivningsmæssige initiativer samt meddelelsen om styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030, den langsigtede vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi og andre relevante initiativer i den europæiske grønne pagt. Initiativet bygger også på processen baseret på integrerede nationale energi- og klimaplaner og den ramme, der er fastsat i forordningen om forvaltning.

1.5.4.Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Dette forslag er en del af "Fit for 55"-klima- og energipakken. Det overordnede mål med pakken er at bringe EU-lovgivningen i overensstemmelse med EU's øgede klimaambitioner. Alle initiativer i pakken er tæt forbundne, og de er hver især afhængige af udformningen af de andre. Dette lovgivningsforslag supplerer forslagene i pakken og er i overensstemmelse med dem.

a) EU's biodiversitetsstrategi for 2030 47

b) En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem 48

c) EU's skovstrategi 49

d) [EU's naturgenopretningsmål] 50

e) EU's strategi for tilpasning til klimaændringer 51

f) EU's strategi for reduktion af metanemissioner 52

g) [EU's jordbundsstrategi 53 ]

h) En bæredygtig europæisk bioøkonomi 54

i) En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa 55

j) Handlingsplan for nulforurening 56

k) En langsigtet vision for EU's landdistrikter 57 .

LULUCF-sektoren er forbundet med alle økosystemer og økonomiske aktiviteter, der vedrører landarealer og de tjenester, de leverer. Der er derfor synergier mellem LULUCF-forordningen og andre EU-politikker, der omhandler arealrelaterede aktiviteter, navnlig den fælles landbrugspolitik 58 og energipolitikken, navnlig med hensyn til vedvarende energi.

1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

—

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻ begrænset varighed

◻ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

◻ Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

✓ ubegrænset varighed

✓Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2023 til 2024

✓derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 59

✓ Direkte forvaltning ved Kommissionen

✓ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

◻ i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

✓ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Det Europæiske Miljøagentur bistår ved kontrol af opgørelser og overholdelse, som det allerede er fastsat i den nuværende forordnings artikel 14, stk. 4.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Kommissionen vil fortsat overvåge og evaluere fremskridtene med anvendelsen af LULUCF-forordningen, hvilket kræver, at medlemsstaterne forelægger Kommissionen en årlig rapport om emissioner, optag, politikker og foranstaltninger. De data fra overvågning, rapportering og verifikation (MRV), der indhentes ved reguleringen af sektoren/sektorerne gennem Miljøagenturet, vil være en vigtig informationskilde for Kommissionen, når den skal evaluere fremskridtene i de berørte sektorer.

Endelig gennemfører Kommissionen regelmæssigt undersøgelser af forskellige relevante aspekter af EU's klimapolitik.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Ikke relevant — Forslaget gennemfører ikke et finansielt program, da der er tale om udformning af en langsigtet politik. Forvaltningsmetode, finansieringsmekanismer, betalingsvilkår og kontrolstrategi i forbindelse med fejlprocenter finder ikke anvendelse. Gennemførelsen af dette forslag vil kræve omfordeling af menneskelige ressourcer i Kommissionen. Der er fastlagt passende procedurer herfor.

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Dette initiativ medfører ikke nye væsentlige kontroller/risici, som ikke vil være omfattet af en eksisterende intern ramme for kontrol. Ingen specifikke foranstaltninger ud over anvendelsen af finansforordningen påtænkes.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

·Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens art

Bidrag

Nummer

OB/IOB[1]

fra EFTA-lande[2]

fra kandidatlande[3]

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

3

09 01 01 01

IOB

JA

NEJ

NEJ

NEJ

3

09 02 03

OB

JA

NEJ

NEJ

NEJ

3

09 10 02

OB

JA

JA

JA

NEJ

7

20 01 02 01

IOB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

7

20 02 06 01

IOB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

7

20 02 06 02

IOB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

7

20 02 06 03

IOB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

·Nye budgetposter, som der er søgt om: Ikke relevant.

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–✓ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme					3		Miljø og naturressourcer

067			2023	2024		2025		2026	2027	I ALT
Aktionsbevillinger
09 02 03	Forpligtelser	(1)	1,000	1,000		3,000			2,000	7,000
	Betalinger	(2)		0,400		1,000		1,800	1,800	5,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
09 01 01 01		(3)				0,192		0,042	0,067	0,301
Bevillinger I ALT til GD CLIMA	Forpligtelser	= 1 + 3	1,000	1,000		3,192		0,042	2,067	7,301
	Betalinger	= 2 + 3	—	0,400		1,192		1,842	1,867	5,301

Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)	1,000	1,000		3,192		0,042	2,067	7,301
	Betalinger	(5)		0,400		1,192		1,842	1,867	5,301
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 3 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	= 4+ 6	1,000	1,000		3,192		0,042	2,067	7,301
	Betalinger	= 5+ 6	—	0,400		1,192		1,842	1,867	5,301

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

7

"Administration"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

			2023		2024		2025		2026		2027		I ALT
GD: CLIMA
Ÿ Menneskelige ressourcer				0,608		0,608		0,760		0,760		0,912		3,648
Ÿ Andre administrationsudgifter				0,055		0,107		0,107		—		—		0,269
I ALT GD CLIMA	Bevillinger			0,663		0,715		0,867		0,760		0,912		3,917
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme		(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)	0,663		0,715		0,867		0,760		0,912		3,917


			2023		2024		2025		2026		2027		I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 i den flerårige finansielle ramme		Forpligtelser	1,663		1,715		4,059		0,802		2,979		11,218
		Betalinger	0,663		1,115		2,059		2,602		2,779		9,218

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater

⇩

Year
2023

Year
2024

Year
2025

Year
2026

Year
2027

I ALT

RESULTATER

Type 60

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 61 ...

— Ajourføring og drift af register

0,000

0,000

0,192

0,042

0,067

0,301

— Tilrettelæggelse af undersøgelser

0,300

0,300

0,300

0,900

Subtotal for specifikt mål nr. 1

1,201

SPECIFIKT MÅL NR. 2

— Retfærdig gennemførelse

0,300

0,300

2,300

2,000

4,900

Subtotal for specifikt mål nr. 2

SPECIFIKT MÅL NR. 3

— Forenkling

0,400

0,400

0,400

1,200

Subtotal for specifikt mål nr. 3

I ALT

1,000

1,000

3,192

0,042

2,067

7,301

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–✓ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

0,608

0,608

0,760

0,760

0,912

3,648

Andre administrationsudgifter

0,055

0,107

0,107

—

—

0,269

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

0,663

0,715

0,867

0,760

0,912

3,917

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7[1] i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

—

—

—

—

—

—

Andre udgifter af administrativ art

—

—

0,192

0,042

0,067

0,301

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

—

—

0,192

0,042

0,067

0,301

I ALT

0,663

0,715

1,059

0,802

0,979

4,218

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–✓ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

		2023	2024	2025	2026	2027
Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		4	4	5	5	6
20 01 02 03 (i delegationer)
01 01 01 01(indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
Ÿ Eksternt personale (i årsværk)[1]
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)
XX 01 xx yy zz [2]	- i hovedsædet

	- i delegationer
01 01 01 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V — direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT		4	4	5	5	6

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Der er behov for yderligere menneskelige ressourcer til:

— Juridisk udarbejdelse og godkendelse af ændringer af sekundære retsakter med detaljerede gennemførelsesbestemmelser om auktionering, EU-registret, overvågning og rapportering samt verifikation af rapporter

— Gennemførelsesopgaver i forbindelse med udvidelsen af arealsektoren til at omfatte landbrugets ikke-CO2-emissioner

— Overvågning af den opgraderede og forbedrede gennemførelse af forpligtelserne til overvågning, rapportering og verifikation under Miljøagenturets tilsyn

— Forretningsanalyse af IT-tilpasninger og efterfølgende drift af de nye elementer i EU-registret, forpligtelser vedrørende business intelligence og rapportering samt Customer Relationship Management og koordinering af nye servicedeskressourcer.

Eksternt personale

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

–✓ kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR).

Udgifterne afholdes inden for Life-rammen

–◻ kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen.

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de tilsvarende beløb og de instrumenter, der foreslås anvendt.

–◻ kræver, at der foretages en revision af den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–✓ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻ indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	2023	2024	2025	2026	2027	I alt
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–✓ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻ for egne indtægter

–◻ for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 62
		Year 2023	Year 2024	Year 2025	Year 2026	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel ………….

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

[…]

FINANSIERINGSOVERSIGT (AGENTURER)

Indholdsfortegnelse

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget vedrører

1.4.Mål

1.4.1.Generelle mål

1.4.2.Specifikke mål

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for gennemførelse af initiativet

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi59

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem59

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder60

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER60

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme60

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne61

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne61

3.2.2.Anslåede virkninger for [organet]s bevillinger63

3.2.3.Anslåede virkninger for [organet]s menneskelige ressourcer65

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme68

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen68

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne69

FINANSIERINGSOVERSIGT (AGENTURER)

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

Klimaindsats

Udgiftsområde 3 Naturressourcer og miljø Budgetafsnit 9 — Miljø- og klimaindsats (FFR 2021-2027)

1.3.Forslaget vedrører

◻ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 63

✓ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelle mål

1.4.2.Specifikke mål

Specifikt mål nr. 1

Mål for Miljøagenturet: Yderligere kvalitetskontrol af opgørelser af emissioner fra landbrug og LULUCF, herunder overensstemmelseskontrol mellem dataene i EU's og medlemsstaternes drivhusgasopgørelser og -certificeringsordninger.

Foranstaltninger:

I takt med de større forventninger til de metoder, der skal anvendes af medlemsstaterne, vil den mængde oplysninger, der skal kvalitetskontrolleres under den indledende kontrol af LULUCF-opgørelserne, vokse, mens tidsrammen til at udføre disse kontroller vil forblive den samme.

Der skal sikres overensstemmelse mellem medlemsstaternes drivhusgasopgørelsesdata og CO2-certificeringsoplysninger på bedriftsniveau (hvis lovgivningen vedtages).

Fra 2024: Integration af kvalitetsvurderingen/kvalitetskontrollen af ikke-CO2-landbruget, så der kan foretages en konsekvent kvalitetskontrol af opgørelser af emissioner fra landbruget og LULUCF som forberedelse til indførelsen af en kombineret arealsektor.

Specifikt mål nr. 2

Mål for Miljøagenturet: Støtte samlet revision af opgørelser over emissioner fra landbrugssektoren og LULUCF-sektoren

Foranstaltninger: etablere og varetage sekretariatsfunktionen i forbindelse med revisionen med henblik på sammen med de kontraktansvarlige revisorer at foretage samlede revision af landbrugs- og LULUCF-sektoren for at fastsætte overholdelsesmål (2025) og foretage kontrol af overholdelsen af målet (2027 og 2032).

Specifikt mål nr. 3

Forenkling af LULUCF-reglerne: De nuværende LULUCF-regler er ofte komplekse og er ikke længere nødvendige i lyset af den nye formulering af målet om en reduktion på 55 %. På grundlag af de indhøstede erfaringer, navnlig med hensyn til fastsættelsen af skovreferenceniveauer, kan en række regnskabsbegreber optimeres og forenkles. Med vedtagelsen af den reviderede LULUCF-forordning, som omfatter metoder på højere niveauer for medlemsstaterne, og navnlig bedre muligheder for at kategorisere forskellige typer arealer som områder med stort kulstoflager, beskyttede områder og områder, der er sårbare over for klimaændringer, skal der udledes yderligere geospatiale datasæt for at støtte medlemsstaterne. Dette kan reducere gennemførelsesomkostningerne og forbedre integrationen af LULUCF-sektoren i de samlede nationale klimastrategier. Overvågnings- og rapporteringssystemerne skal desuden i højere grad afspejle sektorens klimaresultater.

Mål for Miljøagenturet: Fremme forbedret og årlig geografisk sporing af kulstofpuljer og udvikling af et paneuropæisk datasæt til sporing og vurdering af fremskridt, og sikre, at øget kulstofoptag ikke har negativ indvirkning på miljøet.

Foranstaltninger:

Støtte medlemsstaterne i anvendelsen af sådanne data (kapacitetsopbygning), så der kan foretages en paneuropæisk vurdering af disse arealer, og så sådanne stratificerede arealanvendelsesområder kan bruges under kvalitetsvurderingen/kvalitetskontrollen og revisionen af medlemsstaternes data.

Etablere og gennemføre en halvårlig vurdering for at sikre, at den øgede efterspørgsel efter kulstofoptag i landbrugssektoren og LULUCF-sektoren ikke har negative indvirkninger på miljøet, navnlig biodiversiteten.

Forberede regelmæssige vurderinger af virkningerne af klimaændringerne på skovbrugets og landbrugets tilstand med henblik på at beskytte sektorernes kapacitet med hensyn til CO2-dræn.

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Indikator nr. 1: niveauet af reduktionen af drivhusgasemissioner i EU i 2030 (mål om nettoreduktion på 55 % sammenlignet med 1990 som fastsat i den europæiske klimalov).

Indikator nr. 2: niveauet af drivhusgasoptag i LULUCF-sektoren i 2030 (mål om optag af 3XX mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030)

Indikator nr. 3: mål om klimaneutralitet i 2035 for den kombinerede arealsektor (LULUCF-sektoren og landbrugets ikke-CO2-sektorer).

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for gennemførelse af initiativet

Ved den reviderede LULUCF-forordning fastsættes der ambitiøse og troværdige mål for LULUCF-sektoren og landbrugssektoren, som kan støtte opnåelsen af en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990 som fastsat i den europæiske klimalov. Forslaget til den reviderede LULUCF-forordning har til formål at øge kulstofbindingen i landbrugssektoren og LULUCF-sektoren med henblik på at nå målet om kulstofneutralitet for de kombinerede sektorer senest i 2035. Samtidig bør det sikres, at dette øgede CO2-optag ikke fører til negative indvirkninger på miljøet, navnlig på biodiversiteten, på folkesundheden eller på sociale eller økonomiske mål.

I henhold til den reviderede LULUCF-forordning skal medlemsstaterne derfor anvende mere præcise metoder til at estimere emissioner og optag fra deres landbrugssektor og LULUCF-sektor, herunder ved i højere grad at bruge geospatiale data til støtte for disse beregninger på højere niveau. For navnlig at kunne udpege og spore kulstofpuljer i områder med stort kulstoflager, beskyttede områder og områder, der er sårbare over for klimaændringer, er der behov for metoder på højt niveau, og det kræver rettidige, standardiserede og harmoniserede EU-datasæt og tjenester, som skal anvendes i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne.

Som følge af denne overgang fra regulering baseret på "no debit-reglen" til et nettoemissionsbidrag fra LULUCF-sektoren til EU's overordnede klimamål, som vil træde i kraft fra 2026, skal der fastsættes overholdelsesmål, og det kræver yderligere omfattende revisioner af drivhusgasopgørelserne. Dette vil kræve en forberedelsesfase i 2024-2025.

Den reviderede LULUCF-forordningen skal understøttes af et robust og gennemsigtigt overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystem, som skal gå videre end det nuværende system, som blev oprettet ved den eksisterende LULUCF-forordning. Det skal også gøre det muligt at kæde de valg, der træffes med hensyn til arealforvaltning i landbrugs- og LULUCF-sektoren, sammen med virkningen på kulstofbinding og beskyttelse af biodiversiteten.

På nuværende tidspunkt har Miljøagenturet begrænsede ressourcer til at støtte overvågning, rapportering og verifikation af LULUCF-emissionsopgørelser i overensstemmelse med kravet i forordning (EU) 2018/841 (LULUCF-forordningen og forordning (EU) 2018/1999 (forordningen om forvaltning)

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

LULUCF-forordningen er et eksisterende EU-politisk instrument, som blev vedtaget for nylig i 2018. Kommissionen har imidlertid høstet værdifulde erfaringer siden 2013, hvor afgørelse nr. 529/2013 64 trådte i kraft med regnskabsregler vedrørende arealer på medlemsstaternes områder. Kommissionens tjenestegrene og Miljøagenturet har direkte erfaringer med evaluering af medlemsstaternes LULUCF-opgørelser med de begrænsede ressourcer, de aktuelt råder over (som følge af det begrænsede anvendelsesområde for de lovgivningsmæssige rammer for LULUCF). Disse erfaringer har direkte afsløret de nuværende mangler og den opgradering, der kræves for fuldt ud at modernisere arbejdet med opgørelser, ved brug af værktøjer og tjenester, der udvikles via EU-programmer, der forvaltes af Miljøagenturet (først og fremmest Copernicus).

Dette forslag bygger på erfaringerne fra disse tidligere lovgivningsmæssige initiativer samt meddelelsen om styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030, den langsigtede vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi og andre relevante initiativer i den europæiske grønne pagt, f.eks. et digitalt Europa. Initiativet bygger også på processen baseret på integrerede nationale energi- og klimaplaner og den ramme, der er fastsat i forordningen om forvaltning, og som fremover vil udgøre en central del af fastsættelsen af mål. […]

1.5.4.Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter

a) EU's biodiversitetsstrategi for 2030 65

b) En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem 66

c) EU's skovstrategi 67

d) EU's naturgenopretningsplan

e) EU's strategi for tilpasning til klimaændringer 68

f) EU's strategi for reduktion af metanemissioner 69

g) [EU's jordbundsstrategi 70 ]

h) En bæredygtig europæisk bioøkonomi 71

i) En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa 72

j) Handlingsplan for nulforurening 73

k) En langsigtet vision for EU's landdistrikter 74

LULUCF-sektoren er forbundet med alle økosystemer og økonomiske aktiviteter, der vedrører landarealer og de tjenester, de leverer. Der er derfor synergier mellem LULUCF-forordningen og andre EU-politikker, der omhandler arealrelaterede aktiviteter, navnlig den fælles landbrugspolitik 75 og energipolitikken, navnlig med hensyn til vedvarende energi.

1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

—

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻ begrænset varighed

–◻ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻ Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

◻ ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 76

✓ Direkte forvaltning ved Kommissionen via

–◻ gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

✓ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

Bemærkninger

Kommissionen vil få bistand fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) som beskrevet ovenfor i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram. Miljøagenturet vil udføre dette arbejde som en del af sit nuværende mandat og i overensstemmelse med det samlede programmeringsdokument, der indeholder et flerårigt og årligt arbejdsprogram for EØS (artikel 32 i forordning (EU) 2019/715 — rammefinansforordningen).

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Endelig gennemfører Kommissionen regelmæssigt undersøgelser af forskellige relevante aspekter af EU's klimapolitik.

[…]

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

[…]

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

[…]

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), anvendelse på Miljøagenturet uden nogen begrænsninger. Miljøagenturet har en særskilt strategi til bekæmpelse af svig og en deraf følgende handlingsplan. Desuden fastlægges der i forordningen om oprettelse af Miljøagenturet bestemmelser om gennemførelse og kontrol af Miljøagenturets budget og de gældende finansielle bestemmelser, herunder de bestemmelser, der har til formål at forhindre svig og uregelmæssigheder.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

·Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB[1]	fra EFTA-lande[2]	fra kandidatlande[3]	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
3	09 02 03	OB	JA	NEJ	NEJ	NEJ
3	09 10 02	OB	JA	JA	JA	NEJ
7	20 01 02 01	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
7	20 02 06 01	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
7	20 02 06 02	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
7	20 02 06 03	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ

·Nye budgetposter, som der er søgt om. ikke relevant

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme			3		Naturressourcer og miljø

[Organ]: Det Europæiske Miljøagentur (EEA)			2023		2024		2025	2026	2027	I ALT
Budgetafsnit 1:	Forpligtelser	(1)		1,967		2,006		2,046	2,087	8,106
	Betalinger	(2)		1,967		2,006		2,046	2,087	8,106
Budgetafsnit 2:	Forpligtelser	(1a)		0,177		0,181		0,184	0,198	0,740
	Betalinger	(2a)		0,177		0,181		0,184	0,198	0,740
Budgetafsnit 3:	Forpligtelser	(3a)		0,153		1,156		0,159	1,162	2,631
	Betalinger	(3b)		0,153		1,156		0,159	1,162	2,631
Bevillinger I ALT til EEA	Forpligtelser	=1 + 1a + 3a		2,297		3,343		2,390	3,447	11,476
	Betalinger	=2 + 2a +3b		2,297		3,343		2,390	3,447	11,476

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

7

"Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

GD: CLIMA

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Menneskelige ressourcer

0,608

0,608

0,760

0,760

0,912

3,648

Andre administrationsudgifter

0,055

0,107

0,107

—

—

0,269

I ALT GD CLIMA

0,663

0,715

0,867

0,760

0,912

3,917

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,663

0,715

0,867

0,760

0,912

3,917

i mio. EUR (tre decimaler)

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 i den flerårige finansielle ramme*

Forpligtelser

0,663

3,012

4,209

3,150

4,359

15,393

Betalinger

0,663

3,012

4,209

3,150

4,359

15,393

* De budgetmæssige virkninger af de yderligere finansielle ressourcer til Det Europæiske Miljøagentur vil blive udlignet ved en kompenserende reduktion fra Life-budgettet.

3.2.2.Anslåede virkninger for [organet]s bevillinger

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–✓ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater

⇩

Year
2024

Year
2025

Year
2026

Year
2027

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 77

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 2 78 ...

— samlet revision — resultat

— Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

— Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

OMKOSTNINGER I ALT

3.2.3.Anslåede virkninger for [organet]s menneskelige ressourcer

3.2.3.1.Resumé

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–✓ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

	2023	2024	2025	2026	2027	I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)		1,636	1,669	1,702	1,736	6,742
Midlertidigt ansatte (AST)		—	—	—	—	—
Kontraktansatte		0,331	0,338	0,344	0,351	1,364
Udstationerede nationale eksperter		—	—	—	—	—

I ALT		1,967	2,006	2,046	2,087	8,106

Personalebehov (i årsværk):

	2023	2024	2025	2026	2027	I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)	4	8	8	8	8	36
Midlertidigt ansatte (AST)						0
Kontraktansatte	1	3	3	3	3	13
Udstationerede nationale eksperter						0

I ALT	5	11	11	11	11	49

Det planlagte ansættelsestidspunkt angives, beløbet tilpasses i overensstemmelse hermed (hvis ansættelsen finder sted i juli, opføres kun 50 % af de gennemsnitlige udgifter), og der redegøres nærmere herfor.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–✓ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

		2023	2024	2025	2026	2027
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		4	4	5	5	6
20 01 02 03 (i delegationer)
01 01 01 01(indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
Eksternt personale (i årsværk)[1]
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)
XX 01 xx yy zz [2]	- i hovedsædet

	- i delegationer
01 01 01 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V — direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT		4	4	5	5	6

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Der er behov for yderligere menneskelige ressourcer til:

— Gennemførelsesopgaver i forbindelse med udvidelsen af arealsektoren til at omfatte landbrugets ikke-CO2-emissioner

— Overvågning af den opgraderede og forbedrede gennemførelse af forpligtelserne til overvågning, rapportering og verifikation

— IT-tilpasninger i EU-registret (sammen med ETS)

Eksternt personale

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–◻ Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

–✓ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse

De budgetmæssige virkninger af de yderligere finansielle ressourcer til Det Europæiske Miljøagentur vil blive udlignet ved en kompenserende reduktion fra Life-budgettet. Stigningen i EEA's EU-bidrag og reduktionen af Life-budgettet vil blive afspejlet i den finansielle programmering for de kommende år.

–◻ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 79 .

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse

[…]

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–✓ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

	2023	2024	2025	2026	2027	I ALT
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–✓ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻ for egne indtægter

–◻ for andre indtægter

–◻ Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 80
		2023	2024	2025	2026	2027
Artikel ………….

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1) COM(2019) 640 final.

(2) COM(2018) 773 final.

(3) COM(2020) 690 final.

(4) Det Europæiske Råds konklusioner af 10.-11. december 2020 (EUCO 22/20 CO EUR 17 CONCL 8).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(8) COM(2020) 380 final.

(9) COM/2020/381 final.

(10) […].

(11) […].

(12) COM/2021/82 final.

(13) COM/2020/663 final.

(14) […].

(15) COM/2018/673 final.

(16) COM/2020/98 final.

(17) COM/2021/400 final.

(18) COM/2021/345 final.

(19) COM/2018/392 final.

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(21) COM/2020/564 final, https://europa.eu/!xc64CH .

(22) COM(2018) 773 final : En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.

(23) In-Depth Analysis in Support of the Commission Communication COM(2018) 773.

(24) EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.

(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(26) EUT C […] af […], s. […].

(27) EUT C […] af […], s. […].

(28) COM(2019) 640 final.

(29) https://www4.unfccc.int/sites/ndcstaging/PublishedDocuments/European%20Union%20First/EU_NDC_Submission_December%202020.pdf .

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") ( EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(33) COM(2020) 562 final.

(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).

(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(38) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).

(39) COM/2020/381 final.

(40) […].

(41) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(42) COM/2021/82 final.

(43) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(44) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(45) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(46) http://data.europa.eu/eli/dec/2013/529/oj .

(47) COM(2020) 380 final.

(48) COM/2020/381 final.

(49) […].

(50) […].

(51) COM/2021/82 final.

(52) COM/2020/663 final.

(53) […].

(54) COM/2018/673 final.

(55) COM/2020/98 final.

(56) COM/2021/400 final.

(57) COM/2021/[345] final.

(58) COM/2018/392 final.

(59) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .

(60) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(61) Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

(62) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

(63) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(64) http://data.europa.eu/eli/dec/2013/529/oj .

(65) COM(2020) 380 final.

(66) COM/2020/381 final.

(67) […].

(68) COM/2021/82 final.

(69) COM/2020/663 final.

(70) […].

(71) COM/2018/673 final.

(72) COM/2020/98 final.

(73) COM/2021/400 final.

(74) […].

(75) […].

(76) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .

(77) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(78) Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

(79) Jf. artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027.

(80) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

	Medlemsstat	Værdi af nettoreduktionen af drivhusgasemissioner kiloton CO2-ækvivalenter i 2030
	Belgien	-1 352
	Bulgarien	-9 718
	Tjekkiet	-1 228
	Danmark	5 338
	Tyskland	-30 840
	Estland	-2 545
	Irland	3 728
	Grækenland	-4 373
	Spanien	-43 635
	Frankrig	-34 046
	Kroatien	-5 527
	Italien	-35 758
	Cypern	-352
	Letland	-644
	Litauen	-4 633
	Luxembourg	-403
	Ungarn	-5 724
	Malta	2
	Nederlandene	4 523
	Østrig	-5 650
	Polen	-38 098
	Portugal	-1 358
	Rumænien	-25 665
	Slovenien	-146
	Slovakiet	-6 821
	Finland	-17 754
	Sverige	-47 321
	EU-27	-310 000

Der angives mål og resultater ⇩			Year 2023		Year 2024		Year 2025		Year 2026		Year 2027						I ALT
	RESULTATER
	Type 60	Resultaternes gnsntl. omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal resultater i alt	Omkostninger i alt
SPECIFIKT MÅL NR. 1 61 ...
— Ajourføring og drift af register				0,000		0,000		0,192		0,042		0,067						0,301
— Tilrettelæggelse af undersøgelser				0,300		0,300		0,300										0,900
Subtotal for specifikt mål nr. 1																		1,201
SPECIFIKT MÅL NR. 2
— Retfærdig gennemførelse				0,300		0,300		2,300				2,000						4,900
Subtotal for specifikt mål nr. 2
SPECIFIKT MÅL NR. 3
— Forenkling				0,400		0,400		0,400										1,200
Subtotal for specifikt mål nr. 3
I ALT				1,000		1,000		3,192		0,042		2,067						7,301

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme		7	"Administration"
i mio. EUR (tre decimaler)
GD: CLIMA		2023	2024	2025	2026	2027	I ALT
Menneskelige ressourcer		0,608	0,608	0,760	0,760	0,912	3,648
Andre administrationsudgifter		0,055	0,107	0,107	—	—	0,269
I ALT GD CLIMA		0,663	0,715	0,867	0,760	0,912	3,917

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)	0,663	0,715	0,867	0,760	0,912	3,917

i mio. EUR (tre decimaler)
		2023	2024	2025	2026	2027	I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 i den flerårige finansielle ramme*	Forpligtelser	0,663	3,012	4,209	3,150	4,359	15,393
	Betalinger	0,663	3,012	4,209	3,150	4,359	15,393