Bruxelles, den 26.8.2021

COM(2021) 491 final

2021/0278(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2021/92, for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik ("grundforordningen om den fælles fiskeripolitik") skal udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genoprette og opretholde populationer af de befiskede arter på niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte ("MSY"). Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte fangstmængder ("TAC'er") og kvoter er et vigtigt værktøj i den henseende.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, ("den flerårige plan") præciserer yderligere værdierne for fiskeridødeligheden udtrykt i intervaller. Disse værdier anvendes i forslaget til at nå målene i den fælles fiskeripolitik og navnlig at nå og opretholde MSY.

Formålet med forslaget er at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste fiskebestande i Østersøen for 2022. For at forenkle og tydeliggøre de årlige TAC- og kvotebeslutninger er fiskerimulighederne i Østersøen siden 2006 fastsat ved en separat forordning.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Ved forslaget fastsættes kvoter på de niveauer, der er i overensstemmelse med målene i forordning (EU) nr. 1380/2013.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og regler og er i tråd med Unionens politik for bæredygtig udvikling.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF").

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Unionen har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d) i TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF skal Rådet vedtage de foranstaltninger, der tager sigte på at fastsætte og fordele fiskerimulighederne.

Denne foreslåede rådsforordning fordeler fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. I henhold til artikel 16, stk. 6 og 7, og artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013 står det medlemsstaterne frit for at fordele sådanne fiskerimuligheder til regioner eller operatører i overensstemmelse med kriterierne i de nævnte artikler. Medlemsstaterne har således rige muligheder for selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.

Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til gennemførelse af den foreligger allerede.

•Valg af retsakt

Foreslået retsakt: forordning.

Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) blev hørt på grundlag af Kommissionens meddelelse om høringen vedrørende fiskerimuligheder for 2022 under den fælles fiskeripolitik (COM(2021) 279 final). Det videnskabelige grundlag for forslaget blev leveret af Det Internationale Havundersøgelsesråd ("ICES"). De foreløbige synspunkter om alle de berørte fiskebestande, som de interesserede parter gav udtryk for, blev taget i betragtning i videst muligt omfang og i det omfang, dette ikke strider mod nuværende politikker eller medfører forringelse af en sårbar ressources tilstand.

Desuden blev den videnskabelige rådgivning om fangstbegrænsninger og status for bestandene drøftet med medlemsstaterne i det regionale Baltfishforum i juni 2021.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

ICES, der er en videnskabelig organisation, er blevet hørt.

Unionen indhenter hvert år videnskabelig rådgivning om vigtige fiskebestandes tilstand fra ICES. Der er modtaget rådgivning om alle bestande i Østersøen, og der foreslås TAC'er for de kommercielt vigtigste bestande ( http://www.ices.dk/advice/Pages/Latest-Advice.aspx ).

•Konsekvensanalyse

Forslaget indgår i en mere langsigtet strategi, hvor fiskeriindsatsen gradvis tilpasses og bevares på niveauer, som er bæredygtige på lang sigt. Denne strategi forventes at føre til et stabilt fiskeritryk, højere kvoter og dermed bedre indtægter for fiskerne og deres familier. De øgede landinger forventes at være til gavn for fiskerierhvervet, forbrugerne, forarbejdningsvirksomhederne og detailhandelen samt for resten af den industri, der er forbundet med kommercielt og rekreativt fiskeri.

Med de beslutninger om fiskerimulighederne i Østersøen, der er truffet de seneste år, lykkedes det indtil 2019 at bringe fiskeridødeligheden for bestande, som der foreligger MSY-rådgivning om, i overensstemmelse med MSY-intervallerne på tidspunktet for fastsættelsen af TAC'er for alle bestande bortset fra sild i den vestlige del af Østersøen, og at genoprette bestande og udligne fiskerikapaciteten og -mulighederne. Desværre kom torsk i den østlige del af Østersøen under et alvorligt pres i 2019, og ICES vurderer, at situationen for nævnte bestand med stor sandsynlighed forbliver alvorlig i de kommende år.

Bestanden af torsk i den vestlige del af Østersøen har også i adskillige år kæmpet med at blive genoprettet til et sundt niveau, og siden 2020 er biomassen for sild i den centrale del af Østersøen ligeledes faldet til under sunde niveauer. Adskillige laksebestande har i mange år også været meget svage. Der er derfor fortsat behov for fremskridt for at genoprette alle bestande og bringe dem i overensstemmelse med MSY.

Den 28. maj 2021 offentliggjorde ICES videnskabelig rådgivning for bestandene i Østersøen, men udskød rådgivningen for torsk i den vestlige del af Østersøen og de to TAC'er for laks til medio september. ICES vurderer, at biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen og torsk i den østlige del af Østersøen er uden for sikre biologiske grænser. Biomassen for sild i den centrale del af Østersøen er under sunde niveauer. Biomassen for torsk i den vestlige del af Østersøen har ligget under sunde niveauer i adskillige år. Der gives forsigtighedsbaseret rådgivning for torsk i den østlige del af Østersøen. Der modtages MSY-rådgivning for fem bestande, hvoraf tre er på et sundt niveau (brisling, sild i Rigabugten og sild i Den Botniske Bugt) og to ikke er (sild i den vestlige og centrale del af Østersøen). Rødspætte er fordelt på to bestande, hvoraf der for den ene modtages MSY-rådgivning og den anden forsigtighedsbaseret rådgivning.

I lyset af ovenstående og i afventning af offentliggørelsen af ICES-rådgivningen for tre TAC'er og supplerende ICES-oplysninger for en fjerde bestand vil forslaget lukke det direkte fiskeri efter sild i den vestlige del af Østersøen med en TAC for uundgåelige bifangster og øge fiskerimulighederne for sild i Den Botniske Bugt med 5 % og for sild i den centrale del af Østersøen med 54 %. Forslaget vil øge fiskerimulighederne for sild i Rigabugten med 21 % og videreføre dem for rødspætte, brisling og bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen.

De økonomiske virkninger af forslaget for 2022 vil derfor være en reduktion af fiskerimulighederne i alle medlemsstater. Alt i alt vil det nuværende forslag (dvs. undtagen torsk og sild i den vestlige del af Østersøen og de to TAC'er for laks) føre til et niveau på ca. 434 500 ton for fiskerimulighederne i Østersøen, hvilket svarer til en reduktion på 11,6 % sammenlignet med de ændrede fiskerimuligheder i 2021.

•Målrettet regulering og forenkling

Forslaget bibeholder de fleksible mekanismer for kvoteudveksling, der allerede er indført i tidligere års forordninger om fiskerimulighederne i Østersøen. Der er ingen nye bestemmelser eller nye administrative procedurer for offentlige myndigheder (på EU-plan eller nationalt plan), der vil kunne øge den administrative byrde.

Forslaget vedrører en årlig forordning for 2022, og der er derfor ingen revisionsklausul.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for EU-budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Overvågningen af anvendelsen af fiskerimuligheder i form af TAC'er og kvoter er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Med forslaget fastsættes fiskerimulighederne for 2022 for visse fiskebestande eller grupper af fiskebestande for medlemsstaternes fiskeri i Østersøen.

Forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen trådte i kraft den 20. juli 2016. I henhold til bestemmelserne i denne plan skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med planens målsætninger og overholde de målintervaller for fiskeridødelighed, der er fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ. For bestande, som der foreligger MSY-rådgivning om, fastsætter artikel 4, stk. 3, i den flerårige plan, at TAC i princippet skal fastlægges til eller under FMSY-værdien ("nedre FMSY-interval"), selv om TAC i henhold til artikel 4, stk. 4, i den flerårige plan til enhver tid også kan fastsættes til et niveau, der er under FMSY-intervaller. For sunde bestande kan TAC på de betingelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 5, i den flerårige plan, fastlægges over FMSY-værdien ("øvre FMSY-interval"). For bestande med en biomasse under sunde værdier ("Btrigger") fastsætter artikel 5, stk. 1, i den flerårige plan, at der skal træffes passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre hurtig genopretning af den pågældende bestand til et sundt niveau, og navnlig skal TAC'en fastsættes til et nedre niveau, der er fastlagt under det øvre FMSY-interval, idet der tages hensyn til nedgangen i denne bestands biomasse. Hvis en bestands biomasse ligger under den sikre biologiske grænse ("Blim"), skal der i henhold til artikel 5, stk. 2, i den flerårige plan træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. De afhjælpende foranstaltninger kan navnlig omfatte en indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og en passende reduktion af fiskerimulighederne for disse bestande eller andre bestande i fiskeriet. Der kan ligeledes vedtages andre afhjælpende foranstaltninger, men de skal være funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne. Valget af foranstaltninger bør træffes i overensstemmelse med situationens art, alvor, varighed og hyppighed.

I henhold til grundforordningen om den fælles fiskeripolitik skal fiskerimulighederne for bestande, for hvilke der afgives rådgivning på grundlag af forsigtighedstilgangen, fastsættes til et niveau, der mindst sikrer en sammenlignelig bevarelsestilstand. Det anføres også i betragtning 8 i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik, at forvaltningsbeslutninger vedrørende blandet fiskeri bør tage højde for de vanskeligheder, der er forbundet med at fiske alle bestande på samme tid i blandet fiskeri i overensstemmelse med det maksimalt bæredygtige udbytte, navnlig hvis det af videnskabelig rådgivning fremgår, at det er meget vanskeligt at undgå at måtte lukke fiskeriet af en bestand ved at forbedre de anvendte fiskeredskabers selektivitet.

Fiskerimulighederne foreslås i henhold til artikel 16, stk. 1 (hvori der henvises til princippet om relativ stabilitet), og artikel 16, stk. 4 (hvori der henvises til målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og de regler, der er fastsat i de flerårige planer), i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik.

Ved fastsættelse af EU-kvoter for de bestande, der deles med Den Russiske Føderation, er de pågældende mængder af disse bestande, hvis det er relevant, fratrukket de TAC'er, som ICES har anbefalet. Medlemsstaterne tildeles TAC'er og kvoter som angivet i bilaget til forslaget.

For sild i den vestlige del af Østersøen er bestandsstørrelsen som anslået af ICES lettere øget men ligger fortsat på 54 % af det grænsereferencepunkt for gydebiomassen, under hvilket der kan være reduceret reproduktionsevne ("Blim"), som fastsat af ICES. Rekrutteringen har været lav i mange år og er faldet til et historisk lavt niveau. Eftersom et scenarium med nulfangst vil bringe biomassen over Blim i nær fremtid, har ICES gentaget sin anbefaling om nulfangst for fjerde år i træk.

I henhold til artikel 5, stk. 2, og artikel 4, stk. 4, i den flerårige plan foreslår Kommissionen derfor at lukke det direkte fiskeri med undtagelse af rent videnskabeligt fiskeri og at fastsætte en TAC for uundgåelige bifangster for at undgå "choke species" i andre fiskerier. ICES har i år for første gang offentliggjort et teknisk dokument om uundgåelige bifangster af sild i den vestlige del af Østersøen i andre fiskerier. Dokumentet omhandler dog ikke fiskeriet i Østersøen. Kommissionen har anmodet ICES om disse oplysninger. Kommissionen vil ajourføre sit forslag og foreslå et TAC-niveau, når den har modtaget de pågældende oplysninger fra ICES.

Hvad angår torsk i den østlige del af Østersøen er ICES fortsat ikke i stand til at fastsætte værdierne for MSY-intervallerne for fiskeridødelighed og har derfor givet forsigtighedsbaseret rådgivning. ICES har for tredje år i træk anbefalet nulfangst i 2022. Derudover anslår ICES, at bestandsstørrelsen fortsat er uden for sikre biologiske grænser (Blim), og at den på mellemlang sigt fortsat vil ligge derunder, selv uden at der fiskes overhovedet. ICES anslår også, at der er sket et lettere fald i biomassen siden 2020, og at rekrutteringen fortsat er historisk lav. Bestandens ringe situation taget i betragtning har der siden 2019 været indført alvorlige foranstaltninger. Det målrettede fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen er blevet lukket med undtagelse af rent videnskabeligt fiskeri, og TAC'en er begrænset til uundgåelige bifangster for at forhindre choke-situationer i de andre fiskerier i Østersøen.

Desuden er der vedtaget yderligere afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, i form af lukning af gydeområderne, når gydeperioden er på sit højeste, og de potentielle gydeområder med undtagelse af rent videnskabeligt fiskeri og visse former for kystfiskeri af mindre omfang, hvor der anvendes passive fiskeredskaber, samt fiskeri efter pelagiske bestande til direkte konsum foretaget uden for de vigtigste potentielle gydeområder. Desuden har rekreativt fiskeri været forbudt siden 2020 i det primære udbredelsesområde, eftersom de mængder, der fanges, ville være betydelige sammenlignet med TAC'en for bifangster. Da disse afhjælpende foranstaltninger endnu ikke har haft tid til at resultere i en forbedret status for bestanden, er det hensigtsmæssigt at bevare dem og fastholde TAC-niveauet.

Hvad angår torsk i den vestlige del af Østersøen har ICES, fordi der retrospektivt blev konstanteret store uoverensstemmelser i forbindelse med vurderingen, besluttet at udskyde sin rådgivning til medio september 2021. ICES har siden 2019 henvist til, at bestandens situation var ustabil og igen forværredes. Desuden har bestanden været afhængig af kun en enkelt god årgang, hvis biomasse imidlertid er blevet regelmæssigt nedjusteret. Der er p.t. ikke noget, der tyder på, at den overordnede status for bestanden vil blive bedre. I afventning af ICES' rådgivning bør de afhjælpende foranstaltninger for 2021, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, derfor forblive gældende for lukning af gydeområder og forbud mod direkte og rekreativt fiskeri. Kommissionen vil ajourføre sit forslag med TAC-niveauet og fangstbegrænsningen for lystfiskeri, når ICES er kommet med sin anbefaling.

ICES anslog i 2020, at biomassen for sildebestanden i den centrale del af Østersøen var faldet til under sunde niveauer (Btrigger). Det var forventet, at biomassen sidste år ville være tilbage på over det sunde niveau i 2021, men den er faktisk yderligere forværret og er tæt på Blim. Dertil kommer, at ICES sidste år anslog, at 2019-årgangen var stærk, men det viser sig, at den er under gennemsnittet, hvilket betyder, at der ikke har været nogen stor rekruttering siden 2015. Kommissionen foreslår derfor i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i den flerårige plan, at fiskerimulighederne fastsættes til den nedre værdi i FMSY-intervallet. ICES anslår, at med dette fiskeridødelighedsniveau bør biomassen i 2023 kunne være over det sunde niveau.

De foreslåede TAC'er for sild i Rigabugten, sild i Den Botniske Bugt og for brisling svarer til MSY-intervallet for fiskeridødelighed som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i den flerårige plan. Biomassen for brisling er sund, men fiskeritrykket er stadig for højt. Desuden anbefaler ICES, at der tages hensyn til samspillet mellem arter, da brisling er en vigtig foderart for torsk. Endvidere fanges brisling i blandet fiskeri med sild, hvis TAC skal reduceres betydeligt for andet år i træk i henhold til bestemmelserne i den flerårige plan. Kommissionen foreslår derfor ikke nogen forhøjelse af TAC, men en videreførelse heraf.

TAC'en for rødspætte svarer til en kombination af MSY-rådgivningen for bestanden i underafsnit 21-23 og ICES-tilgangen vedrørende bestande, for hvilke der foreligger begrænsede data (forsigtighedsbaseret rådgivning), for bestanden i underafsnit 24-32. Begge bestande udvikler sig godt, men der bør tages hensyn til samspillet mellem arter. Torsk er en uundgåelig bifangst i fiskeriet efter rødspætte, og bifangstniveauerne kan være høje, navnlig så længe der ikke bruges fangstmetoder, der bidrager til et mere selektivt fiskeri. Kommissionen foreslår at bevare fiskerimulighederne for torsk i den østlige del af Østersøen på et meget lavt niveau, og den udskudte rådgivning fra ICES om torsk i den vestlige del af Østersøen forventes ikke at resultere i en anbefaling om en betydelig stigning i fangsten. Kommissionen foreslår derfor at videreføre TAC'en for rødspætte i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i den flerårige plan.

ICES har besluttet at udskyde sin rådgivning for de to TAC'er for laks til medio september 2021. Kommissionen vil ajourføre sit forslag, når ICES er kommet med sin rådgivning. Når det er sagt, konstaterede ICES i en vurdering foretaget i 2020 for laks i den centrale del af Østersøen, at referencepunkterne og den tidligere rådgivning ikke var i tråd med MSY-tilgangen. Desuden har adskillige laksebestande i floder i mange år været svage med i bedste fald begrænsede tegn på genopretning. Erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri til havs efter blandede bestande i den centrale del af Østersøen er målrettet alle bestande, også de svage. ICES har derfor anslået, at der ikke var nogen befiskningsgrad for erhvervsfiskeri til havs efter blandede bestande, som vil kunne sikre, at alle laksebestande i TAC-området når MSY inden for en laksegeneration.

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser for bestande, der er underlagt henholdsvis en præventiv eller en analytisk TAC. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet ved fastsættelsen af TAC'er navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af artikel 3 og 4. I den senere tid er fleksibilitetsmekanismen blevet introduceret for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, der ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer og hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, bør det derfor præciseres, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun finder anvendelse, når medlemsstaterne ikke anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Kommissionen foreslår også en ændring af forordning (EU) 2021/92 for at fastsætte en TAC for sperling, hvor fiskeriet starter den 1. november. TAC-niveauet angives med "pm" i afventning af offentliggørelsen af ICES-rådgivningen, der efter planen skal foreligge primo oktober 2021, og konsultationerne med Det Forenede Kongerige.

2021/0278 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2021/92, for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 1 skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt rådgivning fra de rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder eller kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2)Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(3)I artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande. Målet med overgangsperioden indtil 2020 var at afbalancere opnåelsen af MSY for alle bestande med de mulige socioøkonomiske aspekter af eventuelle justeringer af fiskerimulighederne.

(4)De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, idet der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5)Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 2 er der fastlagt en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande ("planen"). Planens mål er at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over niveauer, der kan give MSY. I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal der for bestande, som er omfattet af flerårige planer, fastsættes fiskerimuligheder i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i nævnte planer.

(6)I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i planen skal fiskerimulighederne for de i artikel 1 oplistede bestande fastsættes for at så hurtigt som muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020 opnå en fiskeridødelighed på MSY udtrykt i intervaller. Fangstbegrænsningerne i 2022 for de relevante bestande i Østersøen skal derfor fastlægges i overensstemmelse med planens målsætninger.

(7)Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) offentliggjorde sin årlige bestandsrådgivning for bestandene i Østersøen den 28. maj 2021. ICES angav, at biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen i underafsnit 20-24 kun er 54 % af det grænsereferencepunkt for bestandens gydebiomasse, under hvilket der kan være reduceret produktionsevne (Blim). Dertil kommer, at rekrutteringen forbliver på et historisk lavt niveau. ICES har derfor for fjerde år i træk anbefalet nulfangst. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 skal der træffes alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Desuden kræver denne bestemmelse, at der træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. Bestandens dårlige situation taget i betragtning er det hensigtsmæssigt at indstille det direkte fiskeri med undtagelse af fiskeriaktiviteter, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 3 . For at undgå fænomenet "choke species" og finde den rette balance mellem et fortsat fiskeri i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af en afbrydelse og behovet for at opnå en god biologisk status for bestanden, bør der — under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande i et blandet fiskeri på MSY-niveau på samme tid — fastsættes TAC'er for uundgåelige bifangster.

(8)Hvad angår torskebestanden i den østlige del af Østersøen, har ICES inden for rammerne af den forsigtighedsbaserede rådgivning siden 2019 på ny været i stand til at basere sin vurdering på et godt datagrundlag. ICES anslår, at biomassen er under Blim, og at den er faldet yderligere siden sidste år. ICES har derfor for tredje år i træk anbefalet nulfangst. Der har været indført strenge bevarelsesforanstaltninger i Unionen siden 2019. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 blev det målrettede fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen lukket, og TAC'en blev sat på et meget lavt niveau for uundgåelige bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen for at undgå fænomenet med "choke species" i andre fiskerier. Desuden blev der vedtaget andre afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, i form af lukninger af gydeområderne og forbud mod rekreativt fiskeri i det primære udbredelsesområde. ICES-rådgivningen og den uændrede situation for bestanden taget i betragtning er det hensigtsmæssigt at bevare det samme niveau af fiskerimuligheder og de funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger.

(9)[Pladsholder for torsk i den vestlige del af Østersøen]

(10)I 2020 anslog ICES, at biomassen for sild i den centrale del af Østersøen var faldet under det grænsereferencepunkt for en bestands gydebiomasse, under hvilket der skal træffes særlige og hensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger (Btrigger). I 2021 anslår ICES, at biomassen er faldet yderligere og nu er tæt på Blim. Fiskerimulighederne bør derfor fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139.

(11)Ifølge ICES-rådgivningen er der bifangst af torsk i rødspættefiskeriet. Brisling fanges i blandet fiskeri med sild og er bytteart for torsk. Der bør tages hensyn til dette samspil mellem arter ved fastsættelsen af fiskerimuligheder for rødspætte og brisling.

(12)[Pladsholder for laks i den centrale del af Østersøen]

(13)[Pladsholder for laks i Den Finske Bugt]

(14)Indførelsen af et forbud mod fiskeri efter havørred uden for fire sømil og en begrænsning af bifangster af havørred til 3 % af den kombinerede fangst af havørred og laks har i stort omfang bidraget til et væsentligt fald i den tidligere omfattende fejlrapportering af fangster i laksefiskeriet, som navnlig blev rapporteret som havørredfangster. Denne bestemmelse bør derfor bibeholdes, så niveauet for fejlrapportering fortsat kan holdes lavt.

(15)Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 4 , særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(16)Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 5 er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som vil underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, når den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(17)Da biomassen af bestandenene af torsk i den østlige del og sild i den vestlige del af Østersøen er under Blim, og kun bifangst og videnskabeligt fiskeri er tilladt i 2022, har medlemsstaterne forpligtet sig til ikke at anvende den årsbaserede fleksibilitet som fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 på disse bestande i 2022, således at fangsterne i 2022 ikke overskrider TAC'en for torsk i den østlige del og sild i den vestlige del af Østersøen.

(18)Fangståret for sperling i ICES-afsnit 3a og Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 samt Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a går fra den 1. november til den 31. oktober. På grundlag af ny videnskabelig rådgivning bør der fastsættes en TAC for sperling for disse områder. Rådets forordning (EU) 2021/92 6 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(19)For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2022. Denne forordning bør dog finde anvendelse på sperling i ICES-afsnit 3a og Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 samt Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a fra den 1. november 2021 til den 31. oktober 2022. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1
Genstand

Denne forordning fastsætter fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen for 2022 og ændrer visse fiskerimuligheder i andre farvande, som er fastsat ved forordning (EU) 2021/92.

Artikel 2
Anvendelsesområde

1.Denne forordning finder anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der fisker i Østersøen.

2.Denne forordning finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, når dette fiskeri udtrykkeligt nævnes i de relevante bestemmelser.

Artikel 3
Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Derudover forstås ved:

(1)"underafsnit": Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) underafsnit af Østersøen som defineret i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 7

(2)"samlet tilladt fangstmængde" (TAC): den mængde, der hvert år kan fanges af hver fiskebestand

(3)"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

(4)"rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer til f.eks. rekreative formål, turisme eller sport.

KAPITEL II

FISKERIMULIGHEDER

Artikel 4
TAC'er og tildelinger

TAC'erne, kvoterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 5
Særlige bestemmelser om fordeling af fiskerimulighederne

Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i denne forordning, er ikke til hinder for:

(a)udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(b)nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

(c)supplerende landinger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 eller artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(d)tilbageholdte mængder i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 eller overførte mængder i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(e)nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 6
Betingelser for landing af fangster og bifangster

De bestande af ikkemålarter inden for de sikre biologiske grænser omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, der opfylder betingelsen for undtagelsen fra pligten til at modregne fangster i den relevante kvote, er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 7
Lukninger for at beskytte gydende torsk

1.Det er forbudt at fiske med enhver form for fiskeredskaber i underafsnit 25 og 26 fra den 1. maj til den 31. august.

2.En undtagelse fra forbuddet i stk. 1 finder anvendelse i følgende tilfælde:

(a)fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser, kan foretages, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241

(b)EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som fisker med garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner, pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort udstedt af de kompetente nationale myndigheder

(c)EU-fiskerfartøjer, der fisker i underafsnit 25, hvor vanddybden er under 50 meter, efter pelagiske bestande til direkte konsum og anvender redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm, og hvis landinger sorteres.

3.Det er forbudt at fiske med enhver form for fiskeredskaber i underafsnit 22 og 23 fra den 1. februar til den 31. marts og i underafsnit 24 fra den 15. maj til den 15. august.

4.En undtagelse fra forbuddet i stk. 3 finder anvendelse i følgende tilfælde:

(a)fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser, kan foretages, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241

(b)EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som fisker med garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner, pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort udstedt af de kompetente nationale myndigheder

(c)EU-fiskerfartøjer, der fisker i underafsnit 24, hvor vanddybden er under 40 meter, efter pelagiske bestande til direkte konsum og anvender redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm, og hvis landinger sorteres.

5.Førerne af fiskerfartøjerne omhandlet i stk. 2, litra b) eller c), og stk. 4, litra b) eller c), sikrer, at deres fiskeri til enhver tid kan overvåges af medlemsstatens kontrolmyndigheder.

Artikel 8
Foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri efter torsk i underafsnit 22-26

1.I rekreativt fiskeri må der højst beholdes [pm] torsk pr. fisker pr. dag i underafsnit 22 og 23 og i underafsnit 24 inden for seks sømil målt fra basislinjerne.

2.Uanset stk. 1 må der højst beholdes [pm] torsk pr. fisker pr. dag i underafsnit 22 og 23 og i underafsnit 24 inden for seks sømil målt fra basislinjerne i perioden fra den 1. februar til den 31. marts 2022.

3.Rekreativt fiskeri af torsk er forbudt i underafsnit 24 uden for seks sømil målt fra basislinjerne og i underafsnit 25 og 26.

4.Stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger.

Artikel 9
Foranstaltninger vedrørende havørred- og laksefiskeri i underafsnit 22-32

1.Fiskeri efter havørred uden for fire sømil målt fra basislinjerne i underafsnit 22-32 er forbudt for fiskerfartøjer fra den 1. januar til den 31. december 2022. Ved fiskeri efter laks i disse farvande må bifangster af havørred ikke på noget tidspunkt overstige 3 % af den samlede fangst af laks og havørred om bord eller landet efter hver fangstrejse.

2.Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger.

Artikel 10
Fleksibilitet

1.Medmindre andet er fastsat i bilaget til nærværende forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt præventive TAC'er, mens artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i den pågældende forordning finder anvendelse på bestande, der er underlagt analytiske TAC'er.

2.Artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstat anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 11
Dataoverførsel

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender data om de mængder, der er fanget eller landet af de enkelte bestande, til Kommissionen, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilaget til nærværende forordning.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 12
Ændring af forordning (EU) 2021/92

I bilag IA affattes tabellen over fiskerimuligheder for sperling og dertil knyttede bifangster i ICES-afsnit 3a og Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 samt Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a således:

"

Art:

Sperling og dermed forbundne bifangster

 

Område:

3a, Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i underområde 4, Det Forenede Kongeriges farvande i 2a

 

Trisopterus esmarkii

 

(NOP/2A3A4.)

 

 

År

2021

2022

 

Analytisk TAC

 

Danmark

116 447

(1)(3)

pm

(1)(6)

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse

Tyskland

22

(1)(2)(3)

pm

(1)(2)(6)

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse

Nederlandene

86

(1)(2)(3)

pm

(1)(2)(6)

Unionen

116 555

(1)(3)

pm

(1)(6)

Det Forenede Kongerige

11 745

pm

Norge

0

(4)

pm

(4)

Færøerne

0

(5)

pm

(5)

TAC

Ikke relevant

 

 

 

 

 

(1)

Op til 5 % af kvoten kan bestå af bifangster af kuller og hvilling (OT2/*2A3A4). Bifangster af kuller og hvilling, der modregnes i kvoten i henhold til denne bestemmelse, og bifangster af arter, der modregnes i kvoten i henhold til artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, må tilsammen ikke overskride 9 % af kvoten.

(2)

Kvoten må kun fiskes i EU-farvande i ICES-område 2a, 3a og 4.

(3)

EU-kvoten må kun fiskes fra den 1. november 2020 til den 31. oktober 2021.

(4)

Der skal anvendes sorteringsrist.

(5)

Der skal anvendes sorteringsrist. Omfatter højst 15 % af uundgåelige bifangster (NOP/*2A3A4), der skal modregnes i denne kvote.

(6)

EU-kvoten må fiskes fra den 1. november 2021 til den 31. oktober 2022.

 

"

Artikel 13
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2022. Artikel 12 anvendes dog fra den 1. november 2021 til den 31. oktober 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).
(4)    Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 ( EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1 ).
(5)    Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).
(6)    Rådets forordning (EU) 2021/92 af 28. januar 2021 om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 31 af 29.1.2021, s. 31).
(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (omarbejdning) (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).

Bruxelles, den 26.8.2021

COM(2021) 491 final

BILAG

til

forslag til RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2021/92, for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande



TAC'ER FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'ER, ANGIVET PR. ART OG PR. OMRÅDE

I nedenstående tabeller fastsættes TAC'erne og kvoterne (i ton levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand samt de funktionelt tilknyttede betingelser.

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder.

Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne.

Med henblik på denne forordning gives neden for en sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Almindeligt anvendt navn

Clupea harengus

HER

Sild

Gadus morhua

COD

Torsk

Pleuronectes platessa

PLE

Rødspætte

Salmo salar

SAL

Atlanterhavslaks

Sprattus sprattus

SPR

Brisling

Tabel 1

Art:

Sild

Område:

Underafsnit 30-31

Clupea harengus

(HER/30/31.)

Finland

91 287

Sverige

20 058

Unionen

111 345

TAC

111 345

Analytisk TAC

Tabel 2

Art:

Sild

Område:

Underafsnit 22-24

Clupea harengus

(HER/3BC+24)

Danmark

pm

(1)

Tyskland

pm

(1)

Finland

pm

(1)

Polen

pm

(1)

Sverige

pm

(1)

Unionen

pm

(1)

TAC

pm

(1)

Analytisk TAC

Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

__________

(1) Udelukkende for bifangster. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote.

Uanset stk. 1 kan fiskeri, der udøves udelukkende med henblik på videnskabelige undersøgelser, rettes mod sild, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241.

Tabel 3




Art:

Sild

Område:

EU-farvande i underafsnit 25-27, 28.2, 29 og 32

Clupea harengus

(HER/3D-R30)

Danmark

984

Tyskland

261

Estland

5 023

Finland

9 805

Letland

1 240

Litauen

1 305

Polen

11 139

Sverige

14 952

Unionen

44 709

TAC

Ikke relevant

Analytisk TAC

Artikel 6 i denne forordning finder anvendelse.

Tabel 4

Art:

Sild

Område:

Underafsnit 28.1

Clupea harengus

(HER/03D.RG)

Estland

22 026

Letland

25 671

Unionen

47 697

TAC

47 697

Analytisk TAC

Artikel 6 i denne forordning finder anvendelse.

Tabel 5

Art:

Torsk

Område:

EU-farvande i underafsnit 25-32

Gadus morhua

(COD/3DX32.)

Danmark

137

(1)

Tyskland

54

(1)

Estland

13

(1)

Finland

10

(1)

Letland

51

(1)

Litauen

33

(1)

Polen

159

(1)

Sverige

138

(1)

Unionen

595

(1)

TAC

Ikke relevant

Præventiv TAC

Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

__________

(1) Udelukkende for bifangster. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote.

Uanset stk. 1 kan fiskeri, der udøves udelukkende med henblik på videnskabelige undersøgelser, rettes mod torsk, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241.

Tabel 6


Art:

Torsk

Område:

Underafsnit 22-24

Gadus morhua

(COD/3BC+24)

Danmark

pm

(1)

Tyskland

pm

(1)

Estland

pm

(1)

Finland

pm

(1)

Letland

pm

(1)

Litauen

pm

(1)

Polen

pm

(1)

Sverige

pm

(1)

Unionen

pm

(1)

TAC

pm

(1)

Analytisk TAC

Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

__________

(1) Udelukkende for bifangster i underafsnit 24. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote i underafsnit 24.

Uanset stk. 1 kan fiskeri, der udøves udelukkende med henblik på videnskabelige undersøgelser, rettes mod torsk, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241.

Uanset stk. 1 er fiskeri af denne kvote i underafsnit 24 tilladt for EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som fisker med garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner, pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i områder op til seks sømil målt fra basislinjerne, hvor vanddybden er mindre end 20 m i henhold til koordinater på det officielle søkort udstedt af de kompetente nationale myndigheder. Førerne af disse fiskerfartøjer sikrer, at deres fiskeri til enhver tid kan overvåges af medlemsstatens kontrolmyndigheder.

Tabel 7




Art:

Rødspætte

Område:

EU-farvande i underafsnit 22-32

Pleuronectes platessa

(PLE/3BCD-C)

Danmark

5 187

Tyskland

576

Polen

1 086

Sverige

391

Unionen

7 240

TAC

7 240

Analytisk TAC

Artikel 6 i denne forordning finder anvendelse.

Tabel 8

Art:

Atlanterhavslaks

Område:

EU-farvande i underafsnit 22-31

Salmo salar

(SAL/3BCD-F)

Danmark

pm

(1)

Tyskland

pm

(1)

Estland

pm

(1)(2)

Finland

pm

(1)

Letland

pm

(1)

Litauen

pm

(1)

Polen

pm

(1)

Sverige

pm

(1)

Unionen

pm

(1)

TAC

Ikke relevant

Præventiv TAC

Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

__________

(1) Antal fisk.

(2) Særlig betingelse: Op til [pm] % og højst [pm] individer af denne kvote må fiskes i EU-farvande i underafsnit 32 (SAL/*3D32).

Tabel 9



Art:

Atlanterhavslaks

Område:

EU-farvande i underafsnit 32

Salmo salar

(SAL/3D32.)

Estland

pm

(1)

Finland

pm

(1)

Unionen

pm

(1)

TAC

Ikke relevant

Præventiv TAC

__________

(1) Antal fisk.

Tabel 10

Art:

Brisling

Område:

EU-farvande i underafsnit 22-32

Sprattus sprattus

(SPR/3BCD-C)

Danmark

21 993

Tyskland

13 933

Estland

25 539

Finland

11 513

Letland

30 845

Litauen

11 158

Polen

65 460

Sverige

42 517

Unionen

222 958

TAC

Ikke relevant

Analytisk TAC

Artikel 6 i denne forordning finder anvendelse.