EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.8.2021
COM(2021) 477 final
2021/0270(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2018/1091 for så vidt angår Unionens bidrag til integrerede landbrugsstatistikker under den finansielle ramme for 2021-2027.
(EØS-relevant tekst)
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
I henhold til forordning (EU) 2018/1091 om integrerede landbrugsstatistikker skal medlemsstaterne gennemføre integrerede landbrugsundersøgelser i 2020, 2023 og 2026.
Ved forordning (EU) 2018/1091 fastsættes finansieringsrammen (dvs. budgettildelingen) for hele den relevante flerårige finansielle ramme (FFR). Den indeholder en bestemmelse om dataindsamlingsbudgettet for de undersøgelser, der skal gennemføres i 2023 og 2026. I artikel 14 fastsættes det, at beløbet for perioden efter 2020 fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet efter forslag fra Kommissionen efter datoen for ikrafttrædelsen af FFR for 2021-2027.
Den finansielle reference for dette forslag er Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093, i hvilken FFR for 2021-2027 fastsættes.
Medlemsstaterne modtager et finansielt tilskud fra EU til dækning af maksimalt 75 % af omkostningerne (jf. dog de fastsatte maksimumsbeløb, der er angivet i artikel 13, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2018/1091) til gennemførelse af undersøgelserne. Beløbet for perioden efter 2020 fastsættes i henhold til bestemmelserne for FFR.
Dette lovgivningsmæssige forslag fastsætter et budget på 40 000 000,00 EUR for 2021-2027 (hvoraf 36 400 000,00 EUR er tilskud til nationale statistikkontorer og andre nationale myndigheder).
I henhold til artikel 13, stk. 7, i forordning (EU) 2018/1091 finansieres EU's finansielle bidrag til de tilskud, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, af Den Europæiske Garantifond for Landbruget i henhold til artikel 4, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 1306/2013 eller forordningen om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Statistikker skal være pålidelige og af høj kvalitet, for at politiske beslutningstagere, virksomheder og den brede befolkning kan træffe passende evidensbaserede beslutninger.
Strategien for landbrugsstatistikker fra 2020 har følgende hovedmål:
·at udarbejde statistikker af høj kvalitet, som effektivt opfylder brugernes behov
·at forbedre harmoniseringen og sammenhængen mellem europæiske landbrugsstatistikker.
Dette forslag tager direkte sigte på at nå disse mål.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Hovedformålet med de europæiske statistikker under programmet for det indre marked er at understøtte de europæiske politikker. Miljø- og landbrugsstatistikker er en af de tre statistikindsamlende områder i dette program. Der er også behov for rettidige og relevante data til brug for den fælles landbrugspolitik.
Dette initiativ gennemfører dette mål for perioden 2021-2026.
Det europæiske landbrugsstatistiske system vil også understøtte mindst to af von der Leyen-Kommissionens seks prioriteter, nemlig
·en europæisk grøn pagt med de tilknyttede strategier "fra jord til bord"-strategien og biodiversitetsstrategierne og
·en økonomi, der tjener alle
ved at tilvejebringe bedre data til vurdering af sektorens bæredygtighed over for miljø, mennesker, regioner og økonomi. Landbrugsstatistikkerne kan også bidrage til andre prioriteter i EU eller i medlemsstaterne, som påvirker eller bliver påvirket af landbrug og udviklingen af landdistrikter.
EU-politikker skal understøttes af sammenlignelige og pålidelige statistikker af høj kvalitet om den økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige situation i EU. Europæiske statistikker kan også hjælpe den brede befolkning med at forstå og deltage i den demokratiske proces og debatten om EU's tilstand nu og i fremtiden. Fokus for landbrugsstatistikkerne er at tilvejebringe rettidige og relevante data til brug for den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og andre politikker vedrørende miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.
Landbrugsstatistikker giver den statistiske dokumentation af høj kvalitet, som er nødvendig for at gennemføre og overvåge den fælles landbrugspolitik, som udgør en vigtig drivkraft for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i EU. Politikken for udvikling af landdistrikterne — en integreret del af den fælles landbrugspolitik — har ud over sociale mål også til formål at forbedre landbrugsproduktionens konkurrenceevne og bæredygtighed. CAP tegnede sig for over 37 % af det samlede EU-budget i 2014-2020 FFR.
Desuden er der i stigende grad behov for landbrugsstatistikker til andre centrale EU-politikker, såsom den europæiske grønne pagt, miljø- og klimapolitik samt handelspolitik, socialpolitik, regionalpolitik.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Artikel 338 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udgør retsgrundlaget for europæiske statistikker. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor disse er nødvendige, for at EU kan udøve sin virksomhed. I henhold til artikel 338 skal europæiske statistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 fastsætter en ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under EU's enekompetence. Det europæiske statistiske system (ESS) leverer infrastruktur for statistiske oplysninger. Systemet er udformet til at tilgodese et stort antal brugeres behov og støtte beslutningstagningen i demokratiske samfund. Dette forslag til forordning er udarbejdet med henblik på at beskytte ESS-partnernes kerneaktiviteter og samtidig sikre landbrugsstatistikkernes kvalitet og sammenlignelighed.
Centrale kriterier for de statistiske data er, at de skal være ensartede og sammenlignelige. Medlemsstaterne kan ikke i nødvendigt omfang opnå sammenhæng og sammenlignelighed uden en klar europæisk ramme, dvs. lovgivning på EU-plan, der fastlægger fælles statistiske begreber, indberetningsformater og kvalitetskrav. Sammenlignelighedskravet er yderst vigtigt for landbrugsstatistikkerne på grund af den fælles landbrugspolitik.
Disse mål kan ikke nås fuldt ud af medlemsstaterne hver for sig. Foranstaltninger vil være mere effektive, hvis de træffes på EU-plan og med udgangspunkt i en EU-retsakt, så der sikres sammenlignelighed af statistiske oplysninger for de statistikområder, der er omfattet af den foreslåede retsakt. Selve dataindsamlingen varetages imidlertid bedst af medlemsstaterne.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet på baggrund af følgende:
Det vil sikre kvaliteten og sammenligneligheden af europæiske landbrugsstatistikker, der er indsamlet og kompileret under anvendelse af samme principper i samtlige medlemsstater. Det vil ligeledes sikre, at europæiske landbrugsstatistikker bevarer deres relevans og er tilpasset, så de svarer til brugernes behov. Forordningen vil gøre udarbejdelsen af statistikker mere omkostningseffektiv og samtidig respektere de særlige karakteristika ved medlemsstaternes systemer.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er den foreslåede forordning begrænset til det minimum, der kræves til at opfylde disse mål, og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene.
•Reguleringsmiddel/reguleringsform
Foreslået retsakt: Forordning.
I betragtning af forslagets formål og indhold er en ændring af den eksisterende forordning det mest hensigtsmæssige instrument.
Centrale EU-politikker, som f.eks. den fælles landbrugspolitik, afhænger af sammenlignelige og harmoniserede landbrugsstatistikker af høj kvalitet på europæisk plan. Dette kan bedst sikres ved forordninger, som finder umiddelbar anvendelse i medlemsstaterne, og som ikke skal gøres til national ret først. Artikel 14 i forordning (EU) 2018/1091 indeholder allerede bestemmelser om en ændring.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Evalueringen af det europæiske landbrugsstatistiske system for landbrugsstatistik for 2020 og fremefter (SWD (2017) 96 final) viste, at der er behov for en mere systematisk tilgang på dette område.
Evalueringen af det landbrugsstatistiske system viste, at:
·Den nuværende lovgivning om landbrugsstatistikker ikke i tilstrækkelig grad dækker nye og kommende databehov, fordi disse statistikker ikke indgår som et krav i retsakterne. Retsakterne er heller ikke tilstrækkeligt fleksible og integrerede til at reagere i tide på nye behov.
·Det europæiske landbrugsstatistiske system er ikke tilstrækkeligt fleksibelt og reagerer ikke tilstrækkeligt hurtigt på nye behov Dette skyldes til dels måden, hvorpå statistiske oplysninger indsamles, men også måden, hvorpå forordningerne er udformet og manglen på budgetmidler og menneskelige ressourcer.
·Indsamlingen af data er hverken harmoniseret eller sammenhængende i tilfredsstillende grad. Dette skyldes, at der opstår nye databehov, at lovgivningen har udviklet sig over en længere årrække, og at der anvendes forskellige definitioner og begreber inden for forskellige landbrugsstatistiske områder.
·Statistikkerne kunne udarbejdes mere effektivt, hvis lovgivningen tilpasses, så det bliver muligt at udnytte forskellige informationskilder, og hvis medlemsstaterne tilpasser sig til den moderne teknologi.
Der blev afholdt en offentlig høring som led i forberedelsen til forordning (EU) 2018/1091, og resultaterne er beskrevet i en særlig rapport.
I den tilhørende strategi for landbrugsstatistikker blev det konkluderet, at landbrugsstatistikkerne skal udformes og fungere som et system, hvis bestanddele passer sammen og gør, at outputtet får større betydning end summen af dem. Landbrugsstatistikker skal også passe sømløst ind i ESS som helhed, og datakilderne skal diversificeres med andre datakilder, som anvendes, hvor det er muligt. Informations- og kommunikationsteknologi og andre nye teknologier (f.eks. big data og forskningsbaserede innovationer) skal integreres i dataindsamling, og dataindsamlingsmetodernes effektivitet skal vurderes i forhold til databehovene og kvalitetskriterierne, og de eksisterende siloer bør nedbrydes.
•Høringer af interesserede parter
Eurostat udvikler, udarbejder og formidler europæiske landbrugsstatistikker gennem tæt, koordineret og løbende samarbejde i ESS og et langvarigt partnerskab med de nationale statistiske kontorer og andre relevante myndigheder.
Overordnet set og i overensstemmelse med strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter er de primære grupper og interessenter, der er berørt af eller involveret i de europæiske landbrugsstatistikker: dataproducenter (nationale statistiske kontorer, andre nationale myndigheder og Eurostat), respondenter (landbrugere, landbrugsorganisationer og virksomheder) og brugere (offentlige og private beslutningstagere, navnlig Kommissionens øvrige tjenestegrene, forskere og journalister). Disse interessenter er blevet grundigt hørt om de problemer, de står over for, de ændringer, som de ønsker sig, deres databehov og -prioriteringer, mulige politiske løsninger, konsekvensen af de foreslåede foranstaltninger og formuleringen af selve strategien.
Interessenternes synspunkter er blevet indhentet på møder og seminarer i Den Stående Landbrugsstatistiske Komité (CPSA) og dennes efterfølger, direktørerne for landbrugsstatistikker (DGAS), hvor Kommissionens tjenestegrene, internationale organisationer og landbrugsorganisationer ofte høres, møder i Udvalget for det Europæiske Statistiske System (bestående af de nationale statistiske kontorers generaldirektører) og regelmæssige høringer (i Kommissionens tjenestegrene).
Resultaterne af alle disse høringer blev taget i betragtning ved ovennævnte evaluering.
Derudover var der i 4 uger en høring om køreplanen for forslaget på Europa-Kommissionens websted "Have your say".
•Indhentning og anvendelse af ekspertbistand
Eurostat har i udarbejdelsen af forordning (EU) 2018/1091 ført indgående drøftelser om forslagets indhold med de nationale statistiske kontorer gennem relevante ekspertgrupper, bl.a. på direktørplan.
•Konsekvensanalyse
En konsekvensanalyse af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter (
SWD (2016)430
), hvoraf integrerede landbrugsstatistikker er en integreret del, fik en positiv udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol.
Lovgivning om statistik vedrører primært administrativ lovgivning (dvs. Kommissionens politikafdelinger), dataproducenter (nationale statistiske kontorer) og datarespondenter (landbrugere), så den har kun begrænsede direkte økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger. Interessenternes direkte omkostninger er primært forbundet med tilpasning til nye statistiske og tekniske systemer. På mellemlang til lang sigt forventes moderniseringsforanstaltningerne at føre til en noget mindre administrativ byrde og lavere omkostninger. Besparelserne kan skyldes sænkede dækningskrav i forordning (EU) 2018/1091. Omkostningerne ved indsamling af statistikker skal afvejes imod deres samfundsmæssige fordele, men skal også afvejes imod omkostningerne ved at have statistikker af ringe kvalitet eller slet ikke at have statistikker.
•Målrettet regulering og forenkling
Forslaget indgår i strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter, som er et omfattende program til modernisering af EU's landbrugsstatistikker, som udarbejdes af Europa-Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Strategien understøttes af Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) og indgår i programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) og har til formål at strømline og forbedre det europæiske landbrugsstatistiske system (EASS).
Dette forslag omfatter finansieringen af landbrugsstatistikker for 2021-2027, jf. forordning (EU) 2018/1091.
•Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den finansielle virkning af forslaget er af begrænset varighed og henviser til samfinansiering af indsamling af data om integrerede landbrugsstatistikker for perioden 2021-2027 (dataindsamling i 2023 og 2026).
Ved artikel 13 i forordning (EU) 2018/1091 fastsættes EU's finansielle bidrag til gennemførelsen af nævnte forordning. Dette forslag fastsætter et budget på 40 000 000,00 EUR for 2021-2027 (hvoraf 36 400 000,00 EUR er tilskud til nationale statistikkontorer).
EU's finansielle bidrag til de tilskud, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1091, finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget i henhold til artikel 4, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 1306/2013 eller forordningen om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Den foreslåede forordning forventes vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet snarest muligt, og Kommissionen forventes at vedtage gennemførelsesforanstaltningerne kort derefter. Forordningen vil finde direkte anvendelse i alle medlemsstater uden behov for nogen gennemførelsesplan.
Medlemsstaterne skal fremlægge data for Kommissionen i 2024 og 2027.
I henhold til forordning (EU) 2018/1091 bør Kommissionen senest den 31. december 2024 efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske System fremlægge en rapport om gennemførelsen og opnåelsen af målene i denne forordning for Europa-Parlamentet og Rådet.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Den foreslåede ændring berører artikel 13, stk. 4, 5 og 7, og artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1091, som fastsætter de maksimumsbeløb, der skal tildeles til hver medlemsstat, og beløbet og kilden til finansieringsramme for 2021-2027.
2021/0270 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2018/1091 for så vidt angår Unionens bidrag til integrerede landbrugsstatistikker under den finansielle ramme for 2021-2027.
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1091 fastsættes det, at medlemsstaterne skal indsamle og levere de centrale strukturelle data ("centrale data") og de moduldata, der vedrører landbrugsbedrifter i 2023 og 2026.
(2)Til gennemførelsen af undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur og for at opfylde Unionens informationskrav kræves der betydelige budgetmidler fra medlemsstaterne og Unionen.
(3)Medlemsstaterne modtager er finansielt tilskud fra Unionen til dækning af maksimalt 75 % af omkostningerne til indsamling af centrale data og moduldata for 2023 og 2026, jf. dog de fastsatte maksimumsbeløb, der er angivet i forordning (EU) 2018/1091.
(4)Ved forordning (EU) 2018/1091 fastsættes finansieringsrammen for hele varigheden af den flerårig finansiel ramme (FFR) og omfatter en bestemmelse om fastsættelse af det beløb, der skal tildeles til yderligere dataindsamling inden for rammerne af den efterfølgende FFR til dækning af undersøgelser i 2023 og 2026.
(5)Den efterfølgende FFR for årene 2021-2027 er fastsat ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093.
(6)I henhold til forordning (EU) 2018/1091 bør Unionens bidrag til integrerede landbrugsstatistikker under FFR for 2021-2027 fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet på baggrund af et forslag fra Kommissionen efter ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EU, Euratom) 2020/2093.
(7)Det foreslåede beløb for 2021-2027 bør kun finansiere undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur i 2023 og 2026, herunder omkostninger i forbindelse med forvaltning, vedligeholdelse og udvikling af de databaser, der anvendes af Kommissionen til at bearbejde data fra medlemsstaterne.
(8)Efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen bør henvisningen til den tidligere medlemsstat udgå.
(9)Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat i medfør af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009, er blevet hørt.
(10)Forordning (EU) 2018/1091 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2018/1091 foretages følgende ændringer:
1)I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a)I stk. 4 foretages følgende ændringer:
i)Indledningen affattes således:
"For de samlede omkostninger til indsamling af både centrale data og moduldata for 2023 og 2026 begrænses Unionens finansielle tilskud til de maksimumsbeløb, der er anført nedenfor:".
ii)Litra c) affattes således:
"c) 2 000 000 EUR pr. land til Bulgarien, Tyskland, Ungarn og Portugal".
b)Stk. 5 udgår.
c)Stk. 7 affattes således:
"7. Unionens finansielle bildrag til de tilskud, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget i henhold til artikel 4, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 1306/2013 eller en efterfølgende forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013."
2)Artikel 14, stk. 1, affattes således:
"1. Unionens finansieringsramme for gennemførelsen af programmet for dataindsamling for undersøgelsens referenceår 2023 og 2026, herunder de nødvendige bevillinger til forvaltning, vedligeholdelse og udvikling af de databasesystemer, der anvendes i Kommissionen til bearbejdning af de data, der leveres af medlemsstaterne i henhold til denne forordning, fastsættes til 40 000 000 EUR for perioden 2021-2027, som er dækket under FFR for 2021-2027."
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
FINANSIERINGSOVERSIGT
Indholdsfortegnelse
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r)
1.3.Forslaget/initiativet vedrører:
1.4.Mål
1.4.1.Generelle mål
1.4.2.Specifik(ke) målsætning(er)
1.4.3.Forventede resultater og virkninger
1.4.4.Resultatindikatorer
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for gennemførelse af initiativet
1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
1.5.4.Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter
1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling
1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2018/1091 for så vidt angår Unionens bidrag til integrerede landbrugsstatistikker under den finansielle ramme for 2021-2027.
1.2.Berørt(e) politikområde(r)
Udarbejdelse af europæiske statistikker
Landbrug og udvikling af landdistrikter
1.3.Forslaget/initiativet vedrører:
◻ en ny foranstaltning
◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
⌧ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.4.Mål
1.4.1.Generelle mål
Dette lovgivningsforslag fastsætter et budget på 40 000 000,00 EUR for 2021-2027 (hvoraf 36 400 000,00 EUR er tilskud til nationale statistikkontorer og andre nationale myndigheder).
Statistikker skal være pålidelige og af høj kvalitet, for at politiske beslutningstagere, virksomheder og den brede befolkning kan træffe passende evidensbaserede beslutninger. Det nuværende forslag omhandler to af målene i strategien for landbrugsstatistikker 2020:
at udarbejde statistikker af høj kvalitet, som effektivt opfylder brugernes behov
at forbedre harmoniseringen og sammenhængen mellem europæiske landbrugsstatistikker.
1.4.2.Specifik(ke) målsætning(er)
Specifikt mål nr. 1
at finansiere undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur i 2023, herunder omkostninger i forbindelse med forvaltning, vedligeholdelse og udvikling af de databaser, der anvendes af Kommissionen til at bearbejde data fra medlemsstaterne for referenceperioden 2023 og forbedre interoperabiliteten mellem integrerede landbrugsstatistikker og INLB/informationsnettet for bedriftsbæredygtighed
Specifikt mål nr. 2
at finansiere undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur i 2026, herunder omkostninger i forbindelse med forvaltning, vedligeholdelse og udvikling af de databaser, der anvendes af Kommissionen til at bearbejde data fra medlemsstaterne for referenceperioden 2026 og forbedre interoperabiliteten mellem integrerede landbrugsstatistikker og INLB/informationsnettet for bedriftsbæredygtighed
1.4.3.Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Virkning på nationale statistikkontorer og andre: Lovgivning om statistik vedrører primært administrativ lovgivning (dvs. Kommissionens politiske afdelinger), dataproducenter (nationale statistiske kontorer) og datarespondenter (landbrugere), så den har kun begrænsede direkte økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger. Interessenternes direkte omkostninger er primært forbundet med tilpasning til nye statistiske og tekniske systemer. På mellemlang til lang sigt forventes moderniseringsforanstaltningerne at føre til en mindsket administrativ byrde og lavere omkostninger.
1.4.4.Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Ifølge forordning (EU) 2018/1091 fremsender medlemsstaterne for referenceårene 2023 og 2026 validerede centrale data og moduldata og en kvalitetsrapport til Kommissionen (Eurostat) senest 12 måneder efter udløbet af referenceåret.
Senest den 31. december 2024 forelægger Kommissionen efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske System desuden en rapport om gennemførelsen og opnåelsen af målene i denne forordning for Europa-Parlamentet og Rådet (art. 18).
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for gennemførelse af initiativet
Forslaget har til formål at sikre yderligere finansiel støtte til medlemsstaternes indsamling af data om landbrugsbedrifternes struktur ved at fastsætte finansieringsrammen for perioden 2021-2027.
EU's finansielle bidrag til støtte til dataindsamling til nationale landbrugsstatistikker forventes at fortsætte på et niveau og i et omfang, der svarer til status quo i det nye system, og nationale udgifter bør også ligge på samme niveau, som de gør i dag. Når foranstaltningerne til at reducere byrden og omkostningerne er gennemført fuldt ud, kan de, sammen med den forventede nedgang i antallet af landbrugsbedrifter (baseret på observerede tendenser), føre til en reduktion i behovet for dataindsamling og dermed en reduktion i budgettet.
Forordning (EU) 2018/1091 sigter mod at forbedre kvaliteten, sammenligneligheden og sammenhængen i de europæiske landbrugsstatistikker, så de politiske beslutningstagere, virksomhederne og offentligheden kan træffe passende evidensbaserede beslutninger.
Den omfatter statistikker over landbrugsstrukturer og tager form af en overordnet rammeforordning og gennemførelsesretsakter. Som forordning finder den direkte anvendelse i EU's medlemsstater, mens gennemførelsesretsakterne fastlægger lister over og beskrivelser af variabler samt metodologiske krav. Hver medlemsstat integrerer variablerne og andre krav i sine nationale databaser, spørgeskemaer osv., så snart retsakterne er vedtaget.
Landbrugstællingen for 2020 er allerede på vej. Dataindsamlingen i 2023 er under udarbejdelse og efterfølges af dataindsamlingen i 2026.
1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Med integrerede landbrugsstatistikker har EU og dets medlemsstater europæiske landbrugsstatistikker af høj kvalitet, der er sammenlignelige og sammenhængende, og som pålægger datarespondenterne og dataproducenterne en acceptabel byrde set i forhold til fordelene. Evidensbaseret politikudformning er af afgørende betydning for en vellykket politik som den fælles landbrugspolitik og udgør en vigtig drivkraft for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i EU.
Lovgivning om statistik er primært administrativ lovgivning, der hovedsagelig påvirker databrugerne (dvs. Kommissionens politiske afdelinger), dataproducenter (nationale statistiske kontorer) og datarespondenter (landbrugere), så den har kun begrænsede direkte økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger. De primære direkte omkostninger for interessenterne vedrører tilpasningen til nye statistiske, organisatoriske og tekniske systemer, men disse omkostninger og byrder forventes at tjene sig selv hjem på mellemlang og lang sigt ved at reducere byrden ved dataindsamling og opnå flere effektivitetsgevinster og -besparelser.
1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Europæiske landbrugsstatistikker har igennem årtier været en hjørnesten i den fælles landbrugspolitik og mange andre centrale EU-politikker. Forordning (EU) 2018/1091 blev udformet til at reagere på ændringer i landbruget og til at afhjælpe de vigtigste af de problemer, der blev påpeget i evalueringen af det europæiske landbrugsstatistiske system. De påpegede problemer bestod i, at:
1. den tidligere lovgivning for landbrugspolitik ikke i tilstrækkelig grad tilgodeså nye og kommende databehov
2. det europæiske landbrugsstatistiske system ikke var tilstrækkeligt fleksibelt og ikke reagerede tiltrækkeligt hurtigt på nye behov
3. dataindsamlingen hverken var harmoniseret eller sammenhængende i tilfredsstillende grad
4. udarbejdelsen af statistikker manglede effektivitet
5. byrden ved at indberette data opfattedes som høj.
1.5.4.Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter
Forordning (EU) 2018/1091 er en del af Eurostat's strategi for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter, som skal suppleres med statistikker over landbrugsmæssige input og output og en ajourført forordning om landbrugsregnskaber. Alle tre forordninger vil have et fælles anvendelsesområde og dele teknisk og metodologisk dokumentation. Tilsammen dækker de alle aspekter af landbrugsstatistikkerne.
Vigtige fælles EU-politikker som f.eks. den fælles landbrugspolitik, den europæiske grønne pagt og fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien afhænger af sammenlignelige og harmoniserede landbrugsstatistikker af høj kvalitet på europæisk plan og deres forenelighed/komplementaritet med forskellige tilhørende datakilder som f.eks. informationsnettet for landøkonomisk bogføring. Dette kan bedst sikres ved forordninger, som finder umiddelbar anvendelse i medlemsstaterne, og som ikke skal gøres til national ret først.
Den nuværende ændring er fastsat i forordning (EU) 2018/1091 og vedrører kun finansieringen af dataindsamling i 2023 og 2026.
1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling
1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
⌧ begrænset varighed
–⌧
med virkning fra 1.1.2022 (foreløbig) til 31.12.2027
–⌧
Finansielle virkninger fra 2022 til 2025 for forpligtelsesbevillinger og fra 2024 til 2028 for betalingsbevillinger.
◻ ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
⌧ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–⌧i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–◻
i gennemførelsesorganer
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–◻ offentligretlige organer:
–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Ikke relevant
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Modtagere af tilskud skal tilvejebringe de indsamlede data og de tilhørende kvalitetsrapporter, jf. artikel 12 i forordning (EU) 2018/1091.
I henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2018/1091 bør Kommissionen senest den 31. december 2024 efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske System fremlægge en rapport om gennemførelsen og opnåelsen af målene i forordningen for Europa-Parlamentet og Rådet.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under EU's enekompetence. Det europæiske statistiske system (ESS) leverer infrastruktur for statistiske oplysninger. Systemet er udformet til at tilgodese et stort antal brugeres behov og støtte beslutningstagningen i demokratiske samfund. Dette forslag til forordning er udarbejdet med henblik på at beskytte ESS-partnernes kerneaktiviteter og samtidig sikre landbrugsstatistikkernes kvalitet og sammenlignelighed.
Centrale kriterier for de statistiske data er, at de skal være ensartede og sammenlignelige. Medlemsstaterne kan ikke opnå den fornødne sammenhæng og sammenlignelighed uden en klar europæisk ramme, dvs. lovgivning på EU-plan, der fastlægger fælles statistiske begreber, indberetningsformater og kvalitetskrav.
Disse mål kan ikke nås fuldt ud af medlemsstaterne hver for sig. Foranstaltninger vil være mere effektive, hvis de træffes på EU-plan og med udgangspunkt i en EU-retsakt, så der sikres sammenlignelighed af statistiske oplysninger for de statistikområder, der er omfattet af den foreslåede retsakt. Selve dataindsamlingen varetages imidlertid bedst af medlemsstaterne.
2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
De angivne risici omfatter data, der ikke opfylder standarderne, og for sen indgivelse af data.
Disse vil blive afbødet ved at sende teknisk og metodologisk dokumentation og retningslinjer til medlemsstaterne på forhånd, automatisk datakontrol, overvågning af overholdelse af frister og gennemgang af kvalitetsrapporter for hver undersøgelse.
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Kontrollen udføres af Kommissionens tjenestemænd som led i deres almindelige opgaver for at vurdere datakvaliteten og sammenligneligheden. Den forventede fejlrisiko er lav, fordi dataindsamling i landbrugsstatistikker er foregået i godt samarbejde med medlemsstaterne siden 1950'erne, og systemerne er blevet moderniseret i overensstemmelse med de nyeste tekniske standarder.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.
Ud over alle myndighedskontrolforanstaltninger vil Eurostat anvende en strategi til bekæmpelse af svig, som er i tråd med Kommissionens generelle politikker til bekæmpelse af svig. Dette vil sikre, at tilgangen til risikostyring af svig er gearet til at identificere områder med risiko for svig og til at reagere hensigtsmæssigt herpå. Om nødvendigt vil der blive etableret netværksgrupper og specifikke IT-værktøjer til at analysere mulige tilfælde af svig.
Eurostat har udviklet en kontrolstrategi, der skal ledsage medlemsstaternes udgifter til dataindsamling, med foranstaltninger og værktøjer, der er passende for den foreslåede forordning. Begrænsning af kompleksiteten, anvendelse af omkostningseffektive overvågningsprocedurer samt gennemførelse af risikobaseret foreløbig og endelig kontrol bør være med til at mindske og forebygge svig. Strategien omfatter oplysningsforanstaltninger samt undervisning i forebyggelse af svig.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
·Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgifternes art
|
Bidrag
|
|
Nummer
|
Opdelte/ Ikke-opdelte.
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidatlande
|
fra tredjelande
|
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
3
|
08.02 06 03 – Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) – operationel teknisk bistand
|
OB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
·Nye budgetposter, som der er søgt om.
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgifternes
art
|
Bidrag
|
|
Nummer
|
Opdelte/Ikke-opdelte
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidatlande
|
fra tredjelande
|
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
|
[XX.YY.YY.YY]
|
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–⌧
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
3
|
08.02 06 03 – Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) – operationel teknisk bistand
|
GD: AGRI
|
|
|
År
2021
|
År
2022
|
År
2023
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
Efter 2027
|
I ALT
|
•Aktionsbevillinger
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
08.02 06 03
|
Forpligtelser
|
1a)
|
|
20 000
|
|
|
20 000
|
|
|
|
40 000
|
|
Betalinger
|
2a)
|
|
9 100
|
1 800
|
|
18 200
|
1 800
|
|
9 100
|
40 000
|
Budgetpost
|
Forpligtelser
|
1b)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Betalinger
|
2b)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Budgetpost
|
|
3)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
til GD AGRI
|
Forpligtelser
|
=1a+1b +3
|
|
20 000
|
|
|
20 000
|
|
|
|
40 000
|
|
Betalinger
|
=2a+2b
+3
|
|
9 100
|
1 800
|
|
18 200
|
1 800
|
|
9 100
|
40 000
|
• Aktionsbevillinger I ALT
|
Forpligtelser
|
4)
|
|
20 000
|
|
|
20 000
|
|
|
|
40 000
|
|
Betalinger
|
5)
|
|
9 100
|
1 800
|
|
18 200
|
1 800
|
|
9 100
|
40 000
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
|
6)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 3
i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
=4+ 6
|
|
20 000
|
|
|
20 000
|
|
|
|
40 000
|
|
Betalinger
|
=5+ 6
|
|
9 100
|
1 800
|
|
18 200
|
1 800
|
|
9 100
|
40 000
|
Hvis flere driftsmæssige udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde
• Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)
|
Forpligtelser
|
4)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Betalinger
|
5)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)
|
6)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-6
i den flerårige finansielle ramme
(Referencebeløb)
|
Forpligtelser
|
=4+ 6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Betalinger
|
=5+ 6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
7
|
"Administration"
|
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i
bilaget til finansieringsoversigten
(bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
|
År
2021
|
År
2022
|
År
2023
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT
|
GD: ESTAT
|
|
•Menneskelige ressourcer
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
5,426
|
• Andre administrationsudgifter
|
0,030
|
0,530
|
0,280
|
0,280
|
0,280
|
0,280
|
0,030
|
0,210
|
I ALT GD ESTAT
|
Bevillinger
|
0,805
|
1,305
|
1,055
|
1,055
|
1,055
|
1,055
|
0,805
|
5,636
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)
|
0,805
|
1,305
|
1,055
|
1,055
|
1,055
|
1,055
|
0,805
|
5,636
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
|
År
2021
|
År
2022
|
År
2023
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7
i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
5,426
|
|
Betalinger
|
0,030
|
0,530
|
0,280
|
0,280
|
0,280
|
0,280
|
0,030
|
0,210
|
3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Der angives mål og resultater
⇩
|
|
|
År
2021
|
År
2022
|
År
2023
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
Efter
2027
|
I ALT
|
|
RESULTATER
|
|
Type
|
Resultaternes gnsntl. omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal resultater i alt
|
Omkostninger i alt
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1: IFS2023
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Resultat
|
data
|
|
|
|
|
9 100
|
|
|
|
|
|
9 100
|
|
|
|
|
|
18 200
|
- Resultat
|
Andet
|
|
|
|
|
|
|
1 800
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 800
|
- Resultat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1
|
|
|
|
9 100
|
|
1 800
|
|
|
|
9 100
|
|
|
|
|
|
20 000
|
SPECIFIKT MÅL NR. 2:
IFS2026
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Resultat
|
data
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
9 100
|
|
|
|
9 100
|
|
18 200
|
- Resultat
|
Andet
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 800
|
|
|
|
1 800
|
Subtotal for specifikt mål nr. 2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
9 100
|
|
1 800
|
|
9 100
|
|
20 000
|
I ALT
|
|
|
|
9 100
|
|
1 800
|
|
|
|
18 200
|
|
1 800
|
|
9 100
|
|
40 000
|
3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–⌧
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År
2021
|
År
2022
|
År
2023
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
7
|
7
|
7
|
7
|
7
|
7
|
7
|
7
|
Menneskelige ressourcer
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
0,775
|
5 426
|
Andre udgifter til den administrative drift
|
0 030
|
0 530
|
0 280
|
0 280
|
0 280
|
0 280
|
0 030
|
1 710
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
0 805
|
1 305
|
1 055
|
1 055
|
1 055
|
1 055
|
0 805
|
7 136
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
of the multiannual financial framework
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre udgifter af administrativ art
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I ALT
|
0 805
|
1 305
|
1 055
|
1 055
|
1 055
|
1 055
|
0 805
|
7 136
|
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–⌧
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
År
2021
|
År
2022
|
År 2023
|
År 2024
|
År 2025
|
År 2026
|
År 2027
|
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)
|
5,1
|
5,1
|
5,1
|
5,1
|
5,1
|
5,1
|
5,1
|
20 01 02 03 (Delegationer)
|
|
|
|
|
|
|
|
01 01 01 01 (Indirekte forskning)
|
|
|
|
|
|
|
|
01 01 01 11 (direkte forskning)
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre budgetposter (skal angives)
|
|
|
|
|
|
|
|
• Eksternt personale (i årsværk: FTE)
|
20 02 01 (KA, UNE, V under den "samlede bevillingsramme")
|
|
|
|
|
|
|
|
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)
|
|
|
|
|
|
|
|
XX 01 xx yy zz
|
- i hovedsædet
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- i delegationer
|
|
|
|
|
|
|
|
01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
|
|
|
|
|
|
|
|
01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre budgetposter (skal angives)
|
|
|
|
|
|
|
|
I ALT
|
5,1
|
5,1
|
5,1
|
5,1
|
5,1
|
5,1
|
5,1
|
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
|
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
De opgaver, som skal udføres, omfatter:
- forvaltning af tilskud vedrørende initiativet
- validering af data
- støtte og metodologisk arbejde
- analyse af rapporter
- formidling af data
|
Eksternt personale
|
|
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
–◻
kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR).
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse. I tilfælde af omfattende omlægning gives oplysningerne i form af en Exceltabel.
–◻
kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de tilsvarende beløb og de instrumenter, der foreslås anvendt.
–◻
kræver, at der foretages en revision af den flerårige finansielle ramme.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
–⌧
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–◻
indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
År
N
|
År
N+1
|
År
N+2
|
År
N+3
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
I alt
|
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Samfinansierede bevillinger I ALT
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–⌧
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–◻
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–◻
for egne indtægter
–◻
for andre indtægter
–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet:
|
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår
|
Forslagets/initiativets virkninger
|
|
|
År
N
|
År
N+1
|
År
N+2
|
År
N+3
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
Artikel ………….
|
|
|
|
|
|
|
|
|
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode/formel der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne eller andre oplysninger).