EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.5.2021
COM(2021) 259 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om aftaler om handel med økologiske produkter mellem Den Europæiske Union og Argentina, Australien, Canada, Costa Rica, Indien, Israel, Japan, New Zealand, Republikken Korea, Tunesien og Amerikas Forenede Stater
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 kan der gives adgang til EU-markedet for økologiske produkter fra tredjelande, hvis produktions- og kontrolregler for økologiske produkter er blevet anerkendt som ækvivalente med Unionens. Anerkendelsen af tredjelandes ækvivalens bør gives gennem handelsaftaler mellem Unionen og de pågældende tredjelande.
For at sikre kontinuiteten i handelen med økologiske produkter med disse partnere efter 2026 bør der indledes forhandlinger om nye ækvivalensanerkendelser i form af handelsaftaler.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Eftersom forslaget tager sigte på at fremme handelen med økologiske produkter gennem bilaterale aftaler, bidrager det til det overordnede mål om "et internationalt stærkere EU".
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Eftersom forslaget tager sigte på at fremme handelen med økologiske produkter gennem bilaterale aftaler, bidrager det til det overordnede mål om "et internationalt stærkere EU". Ved at fremme handelen med økologiske produkter, vil disse aftaler desuden også bidrage til den grønne pagts målsætning om at samarbejde med internationale partnere om at forbedre de globale miljøstandarder.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Artikel 218, stk. 3 og 4 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) angives som retsgrundlag for dette forslag.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I henhold til artikel 5, stk. 3, i TEU finder nærhedsprincippet ikke anvendelse på områder, hvor Unionen har enekompetence.
•Proportionalitetsprincippet
Kommissionens henstilling er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
•Valg af retsakt
Den eneste type retsakt, hvormed målet kan nås, er en international aftale. Der kræves derfor bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en sådan aftale.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant
•Høringer af interesserede parter
Der har fundet en lang række interessenthøringer sted i forbindelse med revisionen af forordningen om økologisk produktion. Der blev på det tidspunkt afholdt adskillige møder og civilsamfundsdialogmøder.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Ikke relevant
•Konsekvensanalyse
Der blev foretaget en konsekvensanalyse i forbindelse revisionen af forordningen om økologisk produktion, der mundede ud i forordning (EU) 2018/848, som dette forslag er baseret på.
•Målrettet regulering og forenkling
•Grundlæggende rettigheder
Henstillingen er i overensstemmelse med EU-traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Dette forslag tager sigte på bemyndigelse af Kommissionen til på Unionens vegne at indlede forhandlinger om aftaler om handel med økologiske produkter med Argentina, Australien, Canada, Costa Rica, Indien, Israel, Japan, New Zealand, Republikken Korea, Tunesien og Amerikas Forenede Stater. Bilaget til forslaget indeholder de forhandlingsdirektiver, som Kommissionen og det særlige udvalg, der skal høres under forhandlingerne, skal følge.
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om aftaler om handel med økologiske produkter mellem Den Europæiske Union og Argentina, Australien, Canada, Costa Rica, Indien, Israel, Japan, New Zealand, Republikken Korea, Tunesien og Amerikas Forenede Stater
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, stk. 3 og 4,
under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I henhold til artikel 45, stk. 1, litra b), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 sammenholdt med artikel 47 i nævnte forordning kan der gives adgang til EU-markedet for økologiske produkter fra tredjelande, der er blevet anerkendt i henhold til en handelsaftale som havende et produktionssystem, der opfylder de samme mål og principper som Unionens, i og med at disse tredjelande anvender regler, der sikrer samme grad af sikkerhed for overensstemmelse som Unionens regler.
(2)I henhold til artikel 48 i forordning (EU) 2018/848 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1693 udløber den anerkendelse af tredjelande med hensyn til ækvivalens, der er indrømmet i henhold til artikel 33, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, den 31. december 2026. Der bør derfor indledes forhandlinger med henblik på at indgå de relevante aftaler med de pågældende tredjelande.
(3)Handelen med økologiske produkter mellem Unionen og Schweiz er omfattet af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter. Schweiz er af hensyn til overskueligheden blevet opført i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008. I bilag 9 til nævnte aftale fastsættes en mekanisme for ajourføring af aftalen i tilfælde af, at en af parterne foretager ændringer af deres love og administrative bestemmelser. Det er derfor ikke nødvendigt at indlede forhandlinger med Schweiz.
(4)Chile er anerkendt som et ækvivalent tredjeland ved den aftale, der er indgået mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter. Chile er af hensyn til overskueligheden blevet opført i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008. I henhold til nævnte aftales artikel 3 og 4 er det muligt at tilpasse anerkendelsen i tilfælde af, at en af parterne foretager ændringer af deres love og administrative bestemmelser. Det er derfor ikke nødvendigt at indlede forhandlinger med Chile.
(5)Ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side fastsættes en gensidig anerkendelse af ækvivalens mellem begge parters gældende lovgivning om økologisk produktion og kontrolordninger. I henhold til artikel 3, stk. 3, i bilag TBT-4 om økologiske produkter skal hver part i betragtning af anvendelsesdatoen for forordning (EU) 2018/848, som er den 1. januar 2022, tage ækvivalensanerkendelsen op til fornyet vurdering senest den 31. december 2023. Det er derfor ikke nødvendigt at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige.
(6)Kommissionen bør derfor bemyndiges til at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af de relevante aftaler med Argentina, Australien, Canada, Costa Rica, Indien, Israel, Japan, New Zealand, Republikken Korea, Tunesien og Amerikas Forenede Stater.
(7)For at give Unionen mulighed for at opretholde gensidige forbindelser med tredjelande vedrørende handel med økologiske produkter bør der fastsættes forhandlingsdirektiver, der tager sigte på aftaler, der giver Unionen og de pågældende tredjelande mulighed for at anerkende ækvivalensen af deres standarder for økologisk produktion og kontrolordninger —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Kommissionen bemyndiges herved til på Unionens vegne at indlede forhandlinger om aftaler om handel med økologiske produkter med Argentina, Australien, Canada, Costa Rica, Indien, Israel, Japan, New Zealand, Republikken Korea, Tunesien og Amerikas Forenede Stater.
Artikel 2
Forhandlingsdirektiverne er fastsat i bilaget.
Artikel 3
Forhandlingerne føres i samråd med [navnet på det særlige udvalg indsættes af Rådet].
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].