Bruxelles, den 5.1.2021

COM(2021) 1 final

2020/0372(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på møderne i Rådet og Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed


BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Dette forslag vedrører afgørelsen om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på møderne i Rådet og Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed i forbindelse med den planlagte vedtagelse og gennemførelse af forskrifter om udnyttelse af mineralressourcer i Området (ISBA/25/C/WP.1) og de dermed forbundne standarder og retningslinjer.

2.Baggrund for forslaget

2.1.Udkast til forskrifter om udnyttelse af mineralressourcer i Området

Udkastet til forskrifter om udnyttelse af mineralressourcer i Området (herefter "forskrifterne") har til formål at gøre det muligt for kontrahenter at gå fra efterforskning af mineralressourcer i Området til udnyttelse af disse ressourcer. Udkastet til forskrifter, der er udarbejdet af Den Juridiske og Tekniske Kommission under Den Internationale Havbundsmyndighed, blev fremlagt i marts 2019 og er i øjeblikket til forhandling i Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed. Forskrifterne er udarbejdet i overensstemmelse med del XI i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) og aftalen om gennemførelse af del XI i UNCLOS. Ifølge udkastet til forskrifter skal visse spørgsmål behandles i overensstemmelse med eller under hensyntagen til standarder og retningslinjer, der skal udarbejdes af Den Internationale Havbundsmyndigheds organer. Standarderne vil være juridisk bindende for kontrahenter og Den Internationale Havbundsmyndighed, mens retningslinjerne vil være af vejledende karakter. Den Europæiske Union er part i UNCLOS 1 . I henhold til artikel 2 i Rådets afgørelse 98/392/EF af den 23. marts 1998 samordner Unionen og medlemsstaterne de holdninger, de indtager i Den Internationale Havbundsmyndigheds organer efter proceduren i bilag III 2 .

2.2.Møderne i Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed

Rådet er det udøvende organ for Den Internationale Havbundsmyndighed. Det er i Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed, at forskrifterne forhandles og derefter vedtages, inden de forelægges Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed, der er det øverste og politiske organ bestående af 167 medlemmer og Den Europæiske Union, med henblik på endelig godkendelse. Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed anvender forskrifterne midlertidigt, indtil Forsamlingen har godkendt dem. Som part i UNCLOS er EU automatisk medlem af Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed og observatør i Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed, som består af 36 medlemmer, der er valgt af Forsamlingen. Som hovedregel bør beslutningstagningen i Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed træffes ved konsensus. Hvis alle bestræbelser på at nå frem til en afgørelse ved konsensus er udtømt, træffes afgørelser i procedurespørgsmål med et flertal af tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer, og afgørelser om væsentlige spørgsmål træffes med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer. Som observatør i Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed har EU ingen stemmeret. EU har imidlertid ret til at deltage og stemme i Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed.

2.3.Den påtænkte midlertidige vedtagelse af forskrifter af Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed

Et første udkast til forskrifterne blev forelagt i august 2017 på det 23. møde i Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed. Den Juridiske og Tekniske Kommission under Den Internationale Havbundsmyndighed samt Rådet var nået til enighed om en tidsplan, der sigtede mod at afslutte forhandlingerne om forskrifterne senest i 2020, men på grund af covid-19-pandemien blev det 26. møde i Rådet, der var planlagt til juli 2020, udsat indtil videre.

De påtænkte forskrifter vil være retligt bindende for parterne i overensstemmelse med UNCLOS og aftalen fra 1994 vedrørende gennemførelsen af del XI i UNCLOS.

2.4    Den påtænkte vedtagelse af forskrifter af Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed

Når Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed har afsluttet forhandlingerne om forskrifterne og kan vedtage dem midlertidigt, vil forskrifterne blive forelagt Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed til behandling og endelig godkendelse.

3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

De påtænkte forskrifter vedrører også materielle spørgsmål, hvor Unionen har kompetence på eksternt plan i henhold til artikel 3, stk. 2, i TEUF.

EU har navnlig kompetence med hensyn til de dele af forskrifterne, der vedrører beskyttelse af havmiljøet. I overensstemmelse med strukturen i artikel 3, stk. 2, i TEUF har EU i hvert enkelt tilfælde kompetence på eksternt plan. For det første fordi forskrifterne i UNCLOS vedrørende havmiljøet er fastsat i den lovgivningsmæssige retsakt om indgåelse af UNCLOS på Unionens vegne 3 . For det andet fordi en EU-foranstaltning om forskrifterne er nødvendig for at sætte Unionen i stand til at udøve sin kompetence på internt plan, f.eks. i tilfælde af opnået miljøretlig kompetence. Endelig har EU kompetence på eksternt plan, da visse bestemmelser i forskrifterne kan berøre fælles regler eller ændre deres anvendelsesområde. Her er gældende EU-ret (navnlig i relation til afledt EU-ret på miljøområdet og andre internationale aftaler, som EU er fuldgyldig part i) omfattet eller kan blive berørt af dele af udkastet til forskrifter (eller af de tilknyttede standarder og retningslinjer), som giver EU kompetence på disse specifikke områder, hvoraf nogle er enekompetence.

Som følge heraf har EU ret til at tage stilling på møder i Den Internationale Havbundsmyndighed for så vidt angår de relevante dele af de forskrifter, der fremlægges i denne erklæring, og de dertil knyttede standarder og retningslinjer. Desuden kræver princippet om loyalt samarbejde, at medlemsstaterne handler på en bestemt måde i Den Internationale Havbundsmyndigheds procedurer.

Det foreslås, at den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på møderne i Rådet og Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed, fastlægges efter en tostrenget tilgang. Ved en rådsafgørelse fastlægges de vejledende principper og retningslinjer for Unionens holdning, og den tilpasses efterfølgende for hvert møde via uofficielle dokumenter udarbejdet af Kommissionen og drøftes i Rådets arbejdsgruppe.

I denne afgørelse indarbejdes principperne i UNCLOS og målene i den europæiske grønne pagt 4 , biodiversitetsstrategien 5 som krævet i Rådets konklusioner om forberedelse af den globale ramme for biodiversitet efter 2020 — konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) 6 .

Retsgrundlag

3.1.Proceduremæssigt retsgrundlag

3.1.1.Principper

I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 7 .

3.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Rådet og Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed er to af de tre vigtigste organer i den Myndighed, der er oprettet ved artikel 158 i UNCLOS.

De forskrifter, som Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed skal vedtage midlertidigt, udgør en retsakt, der har retsvirkninger. Den endelige godkendelse af forskrifterne fra Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed udgør også en retsakt, der har retsvirkninger. De påtænkte retsakter vil være bindende i henhold til folkeretten i overensstemmelse med artikel 145, 153 og 162 i UNCLOS og med aftalen om gennemførelse af del XI i UNCLOS.

De påtænkte retsakter hverken supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen.

Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.

3.2.Materielt retsgrundlag

3.2.1.Principper

Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne.

3.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Hovedformålet med og indholdet af den påtænkte retsakt vedrører miljøpolitik.

Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 191 i TEUF.

3.3.Konklusion

Retsgrundlaget for den foreslåede retsakt bør være artikel 191 i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.

2020/0372 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på møderne i Rådet og Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) og aftalen af 28. juli 1994 vedrørende gennemførelsen af del XI ("aftalen") blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998.

(2)I henhold til artikel 162, stk. 2, litra o), nr. ii), i UNCLOS kan Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed vedtage og midlertidigt anvende myndighedens regler, forskrifter og procedurer og eventuelle ændringer heraf, indtil Forsamlingens godkendelse foreligger, under hensyntagen til henstillinger fra Den Juridiske og Tekniske Kommission eller andre berørte underordnede organer. Disse regler, forskrifter og procedurer skal vedrøre undersøgelse, efterforskning og udnyttelse i Området samt Myndighedens finansielle forvaltning og interne administration.

(3)Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed skal på sine kommende møder vedtage forskrifter om udnyttelse af mineralressourcer i Området.

(4)I henhold til artikel 160, stk. 2, litra f), nr. ii), i UNCLOS kan Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed behandle og godkende Myndighedens regler, forskrifter og procedurer og enhver ændring heri, som midlertidigt er vedtaget af Rådet i henhold til artikel 162, stk. 2, litra o), nr. ii). Disse regler, forskrifter og procedurer skal vedrøre undersøgelse, efterforskning og udnyttelse i Området, Myndighedens finansielle forvaltning og interne administration.

(5)Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Rådet og Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed, da de påtænkte forskrifter vil være bindende for Unionen som part i UNCLOS og aftalen vedrørende gennemførelsen af del XI i UNCLOS.

(6)Det er også hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Rådet og Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed, da forskrifterne om udnyttelse af mineralressourcer i Området vil være bindende for Unionen og vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten, navnlig på området beskyttelse af havmiljøet.

(7)I spørgsmål vedrørende beskyttelse af havmiljøet er EU og medlemsstaterne bundet af forsigtighedsprincippet (artikel 191 i TEUF) og den økosystembaserede tilgang (artikel 3, stk. 4 og 5, artikel 10 i direktiv 2008/56/EF og bilag I og VI hertil, artikel 2, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og artikel 5 i direktiv 2014/89/EU). Denne retlige ramme begrunder indholdet af den foreslåede holdning, der skal indtages på Unionens vegne.

(8)For så vidt som Unionen er begrænset til at udtrykke sin holdning i Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed på grund af begrænset observatørstatus, skal Unionens holdning fremføres af de EU-medlemsstater, der er medlemmer af Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på møder i Rådet og Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed, er fastlagt i bilaget.

Artikel 2

Unionens holdning i Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed, som omfattet af artikel 1, udtrykkes og opretholdes af de EU-medlemsstater, der er medlemmer af Rådet for Den Internationale Havbundsmyndighed, når Unionen er begrænset til at udtrykke sin egen holdning på grund af begrænset observatørstatus.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen og medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og af aftalen af 28. juli 1994 vedrørende anvendelsen af kapitel XI i denne konvention (EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1).
(2)    Normal procedure for stillingtagen til spørgsmål, der henhører under Fællesskabets kompetence og proceduren i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union for spørgsmål, der henhører under Den Europæiske Unions udenrigspolitik.
(3)    Rådets afgørelse 98/392/EF
(4)    COM/2019/640 endelig.
(5)    COM/2020/380 endelig.
(6)    https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-15272-2019-INIT/da/pdf
(7)    Domstolens dom af 7. oktober 2014 i sag C-399/12, Tyskland mod Rådet, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 61 til 64.

Bruxelles, den 5.1.2021

COM(2021) 1 final

BILAG

til

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på møderne i Rådet og Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed


BILAG I

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på møder i Rådet og Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed

1. PRINCIPPER

Inden for rammerne af møderne i Rådet og Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed skal Unionen:

(a)Handle i overensstemmelse med artikel 192 og artikel 145 i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) af 10. december 1982 og forpligtelsen til at beskytte og bevare havmiljøet. Denne overordnede forpligtelse omfatter ansvar for at forebygge, formindske og kontrollere forurening af havmiljøet fra enhver kilde, overvåge risici eller virkningerne af forurening og vurdere de potentielle virkninger af aktiviteter under de deltagende staters jurisdiktion og kontrol, som kan forårsage betydelig forurening af eller betydelige og skadelige ændringer af havmiljøet (artikel 194, 204 og 206). Navnlig skal deltagerstaterne træffe foranstaltninger til at beskytte og bevare sjældne eller skrøbelige økosystemer. I overensstemmelse med artikel 196, stk. 1, og artikel 209 skal de også forebygge, begrænse og kontrollere forurening, som hidrører fra anvendelse af teknologi under deres jurisdiktion eller kontrol, herunder med hensyn til aktiviteter i Området, der udføres af fartøjer, installationer, anlæg eller andre indretninger, som fører deres flag eller er optaget i deres registre eller underlagt deres myndighed. I overensstemmelse med artikel 145 vedtager staterne gennem Den Internationale Havbundsmyndighed passende regler, forskrifter og procedurer med henblik på beskyttelse og bevarelse af de naturlige ressourcer i Området samt forebyggelse af skade på havmiljøets flora og fauna

(b)Handle i overensstemmelse med artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvoraf fremgår, at Unionens politik bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler. I den forbindelse bør EU slå til lyd for, at marine mineraler i det internationale havbundsområde ikke kan udnyttes, før dybhavsminedriftens virkninger på havmiljøet, biodiversiteten og menneskelige aktiviteter er blevet tilstrækkeligt undersøgt, indtil man har fået overblik over risiciene, og indtil man ved hjælp af teknologier og operationel praksis er i stand til at påvise, at der ikke sker alvorlig skade på miljøet i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet

(c)Tilstræbe sammenhæng og synergi med den økosystembaserede tilgang, jf. artikel 2, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, artikel 3, stk. 4 og 5, artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) og bilag I og VI hertil samt artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning

(d)Bidrage aktivt til drøftelserne for at sikre, at Den Internationale Havbundsmyndigheds minedriftskodeks er robust i overensstemmelse med internationale principper og forpligtelser og indeholder strenge miljøstandarder, der kan håndhæves, og som ajourføres regelmæssigt under hensyntagen til den seneste tilgængelige videnskab og teknologi, herunder behovet for at respektere forsigtighedsprincippet og foretage forudgående miljøkonsekvensvurderinger, der er i overensstemmelse med procedurer og retningslinjer i De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) 1  

(e)Sikre, at forskrifterne om udnyttelse af mineralressourcer i Området er i overensstemmelse med folkeretten og navnlig med bestemmelserne i UNCLOS og den folkeretlige sædvaneret

(f)Fastholde Unionens holdning til støtte af målene for den europæiske grønne pagt og det grønne løfte om ikke at gøre skade og Den Europæiske Unions ambition om at føre an globalt med hensyn til bevarelse og beskyttelse af vores miljø, herunder have og oceaner

(g)Fremme udviklingen af den videnskabelige viden om miljøpåvirkninger og Unionens overvejelser om Den Internationale Havbundsmyndigheds minedriftskodeks

(h)Søge at sikre, at den forudgående miljørisikovurdering overholder de højeste standarder og underkastes en grundig evaluering.

2.RETNINGSLINJER

I betragtning af den begrænsede videnskabelige viden og bekymringerne om de uundgåelige og sandsynlige irreversible virkninger på biodiversiteten og klimaet er det afgørende at sikre, at Unionens holdning til dybhavsminedrift er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions forpligtelse til bæredygtighed og er baseret på den bedste tilgængelige videnskab, anvendelsen af forsigtighedsprincippet og den økosystembaserede tilgang.

BILAG II

Præcisering fra år til år af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på møder i Rådet og Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed

Forud for hvert møde i Rådet eller Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed træffes de nødvendige foranstaltninger, således at den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, tager hensyn til de seneste videnskabelige og andre relevante tilgængelige oplysninger i overensstemmelse med principperne og retningslinjerne i bilag I.

Med henblik herpå og på baggrund af de nævnte oplysninger forelægger Kommissionen i tilstrækkelig god tid inden hvert møde i Rådet eller Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed et skriftligt dokument for Rådet eller dets forberedende organer, hvori er fastlagt enkelthederne i den foreslåede præcisering af Unionens holdning med henblik på drøftelse og godkendelse af detaljerne i den holdning, som Unionen skal give udtryk for.

Hvis det i løbet af et møde i Rådet eller Forsamlingen for Den Internationale Havbundsmyndighed, herunder på stedet, er umuligt at nå til enighed, henvises sagen til Rådet eller dets forberedende organer, således at Unionens holdning tager hensyn til nye elementer.

(1)    https://elaw.org/system/files/unep.EIA_.guidelines.and_.principles.pdf