9.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 453/6


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.9969 — VEOLIA/SUEZ)

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 453/05)

1.   

Den 22. oktober 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

Veolia Environnement SA (»Veolia«, Frankrig)

Suez SA (»Suez«, Frankrig).

Veolia erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Suez.

Fusionen består af to trin: dels erhvervelsen af en ikke-kontrollerende andel på 29,9 % af selskabskapitalen og stemmerettighederne i Suez fra Engie S.A. (»Engie«), der blev gennemført den 6. oktober 2020 (2), dels fremsættelsen af et offentligt købstilbud på de resterende aktier, der blev indledt den 29. juli 2021.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Veolia udbyder løsninger til vand-, affalds- og energiforvaltning. Veolias primære aktiviteter er opdelt i i) vandforvaltningstjenester og -teknologier, ii) aktiviteter i forbindelse med almindeligt, reguleret og farligt affald og iii) levering af energitjenester, herunder energiforvaltning, -produktion og -distribution.

Suez udbyder tjenesteydelser inden for vand- og affaldssektoren samt teknologiske løsninger.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse Angiv altid referencen:

M.9969 — VEOLIA/SUEZ

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  I overensstemmelse med en aftale indgået mellem Veolia og Engie den 5. oktober 2020.