28.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 251/28


Anmeldelse af en planlagt fusion

Sag: M.10231 — AerCap/GECAS/SES

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 251/10)

1.   

Den 18. juni 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

AerCap Holdings N.V. (»AerCap«, Nederlandene)

GE Capital Aviation Services (»GECAS«, USA), der tilhører koncernen GE

Shannon Engine Support Limited (»SES«, Irland), der kontrolleres i fællesskab af GE og Safran Aircraft Engines.

AerCap erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele GECAS og fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over SES.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier og aktiver.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

AerCap: primært aktiv inden for leasing af kommercielle luftfartøjer på verdensplan. AerCap sælger også brugte luftfartøjer og leverer tilknyttede tjenesteydelser i forbindelse med sin verdensomspændende luftfartøjshandel

GECAS: aktiv inden for leasing af kommercielle luftfartøjer og den finansielle sektor, idet virksomheden udbyder en bred vifte af produkter og tjenesteydelser vedrørende leasing og finansiering af kommercielle luftfartøjer, turbopropelmotorer, motorer, helikoptere og materialer på verdensplan

SES: aktiv inden for leasing af flymotorer på verdensplan.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.10231 — AerCap/GECAS/SES

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

Email: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).