4.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 164/4


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M. 10181 — Entega/Viessmann/EMS/EPS)

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 164/04)

1.   

Den 26. april 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

Entega AG (»Entega«, Tyskland)

Viessmann Werke GmbH & Co. KG (»Viessmann«, Tyskland)

Energy Market Solutions GmbH (»EMS«, Tyskland) samt

Energy Project Solutions GmbH (»EPS«, Tyskland), som begge på nuværende tidspunkt ejes fuldt ud af Viessmann via Digital Energy Solutions GmbH & Co. KGA (Tyskland).

Entega og Viessmann erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over EMS, og Entega erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over EPS.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Entega: aktiv på erhvervsområderne energiproduktion, energihandel, energiforsyning, energinet, offentlig driftsledelse og delte tjenester sammen med sine datterselskaber

Viessmann: aktiv inden for fremstilling af varme-, industri- og kølesystemer, herunder planlægning og gennemførelse af effektive energisystemer

EMS: levering af skræddersyede elprodukter til husholdnings- og erhvervsformål samt intelligente løsninger for nye aktører på energimarkedet

EPS: konsulent-, planlægnings- og projektledelsestjenester til optimering af potentielle energikilder for firmaer og virksomheder.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.10181 — Entega/Viessmann/EMS/EPS.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

Email: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).