Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2020

(2022/C 97/10)

Ordfører: Tadeusz TRUSKOLASKI (PL/EA), borgmester i Białystok Basisdokument: COM(2021) 373 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledning

1.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det indre marked er en af EU's største bedrifter. EU's konkurrencepolitik sigter mod at opretholde en åben markedsøkonomi med fri, fair og effektiv konkurrence, hvilket er med til at fremme en effektiv ressourceallokering og innovation;

2.

værdsætter den indsats, som Kommissionen og Europa-Parlamentet hidtil har gjort for at udstikke en klar, gennemsigtig og effektiv europæisk konkurrencepolitik;

3.

understreger, at det er afgørende at forene EU's konkurrenceregler med dens industri-, digitale, miljømæssige, klimarelaterede, sociale og internationale handelspolitikker for at sikre lige vilkår i alle sektorer og dermed sikre den globale konkurrenceevne og bidrage til udviklingen af SMV'er;

4.

glæder sig over forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen samt Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier;

5.

er enig i, at forbrugerne har begrænset adgang til udtømmende onlineoplysninger om produkter og tjenesteydelser som følge af det begrænsede antal tilgængelige digitale økosystemer og platforme, der kun er tilgængelige på få sprog;

6.

glæder sig over Kommissionens fokus på initiativet »vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse«;

7.

påpeger, at målene for EU's konkurrencepolitik bør tage særligt hensyn til SMV'ernes behov, herunder i landdistrikter og mindre udviklede områder, og skabe fair og lige vilkår for alle EU-borgere;

8.

understreger, at det er særligt vigtigt for de lokale og regionale myndigheder, at EU's konkurrencepolitik forbedres, da ligebehandling af virksomheder er et afgørende element og en prioritet i sikringen af det indre markeds funktion.

EU's konkurrenceevne og pandemikrisehjælp til virksomheder

9.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det kun bør være muligt at yde covid-19-støtte til virksomheder, der oplever umiddelbare finansielle konsekvenser af pandemien, som resulterer i, at de bliver urentable;

10.

påpeger, at de midlertidige finansielle foranstaltninger, der træffes som reaktion på pandemien, ikke bør anvendes på urentable virksomheder, der ikke overholder EU's klimamål, og som befinder sig midt i en konkurs eller en omfattende omstrukturering eller har behov for at blive omstruktureret, såfremt denne proces allerede blev indledt inden pandemien brød ud;

11.

henleder opmærksomheden på hovedlinjerne i en global selskabsskattereform, der blev vedtaget under OECD/G20's inklusive ramme i oktober 2021. Udvalget opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger til gennemførelse af de nye regler i EU, så snart forhandlingerne er afsluttet. Udvalget opfordrer derudover indtrængende til, at der gøres en indsats for at videreudvikle den globale skattelovgivning under hensyntagen til virksomheder af alle størrelser;

12.

mener, at offentlig støtte bør udformes og ydes på en måde, der er såvel gennemsigtig som socialt, økonomisk og miljømæssigt ansvarlig;

13.

bifalder de restriktioner, som Kommissionen allerede har indført med hensyn til bl.a. udbetaling af udbytte og bonusser eller indløsning af aktier i virksomheder, der modtager støtte;

14.

opfordrer til, at der oprettes mekanismer, der skal gøre det nemmere at drive virksomhed i tider med økonomisk afmatning forårsaget af økonomiske og ikkeøkonomiske kriser (som f.eks. covid-19-pandemien) og mindske omfanget af direkte finansiering, der på en kunstig måde forstyrrer markedsrelationerne;

15.

påpeger, at de forstyrrelser af driftsmiljøet, der bl.a. forårsages af forskellige typer af kriser, foranlediger virksomheder til at omstrukturere markedet i strid med EU's konkurrencepolitik, f.eks. ved at indgå aftaler om produktionsmængde og/eller aftaler, som øger rentabiliteten, hvilket imidlertid er forbudt i henhold til EU's konkurrenceregler. Dette fører i sidste ende til, at omkostningerne ved krisen væltes over på forbrugerne;

16.

understreger, at det primære mål, selv i krisesituationer, fortsat må være at sikre, at forbrugerne drager fordel af konkurrencedygtige markeder, hvilket kun er muligt, hvis disse tilbyder rimelige priser og et bredt udvalg af produkter af høj kvalitet;

17.

mener, at det er afgørende at sikre lige vilkår for virksomheder i det indre marked, navnlig for SMV'er, herunder når det gælder om at skabe innovation og bæredygtige job samt udvikle nye grønne teknologier i EU;

18.

opfordrer Kommissionen til at overvåge anvendelsen og fordelingen af forskellige EU-midler, der afsættes som følge af covid-19-krisen, bl.a. gennem medlemsstaternes nationale genopretnings- og resiliensplaner, som skal overholde EU's konkurrence- og statsstøtteregler;

19.

ser gerne, at der træffes forudgående tiltag i forbindelse med krisestrategier. Den konkurrencepolitiske planlægning skal være sammenhængende og konsekvent inden for rammerne af en langsigtet beslutningsproces.

Nye områder på det europæiske marked

20.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens forslag til en retsakt om digitale markeder og understreger, at det haster med at etablere et retfærdigt erhvervsmiljø for erhvervsbrugere, der er afhængige af gatekeepere, så der sikres fri konkurrence også online;

21.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at optrappe deres indsats for at fremme teknologioverførsel med henblik på at støtte opbygningen af værdiskabelseskæder på EU-plan og få mest ud af den tilgængelige kapital. Mindre udviklede regioner, perifere regioner, regioner i den yderste periferi og øregioner bør nyde godt af særlig støtte i den henseende;

22.

understreger, at digitalisering er yderst vigtig for SMV'er, da den giver adgang til større markeder og fjerner problemer, som følger i kølvandet på geografiske ulemper. Der bør ydes EU-støtte til SMV'er, navnlig SMV'er i landdistrikter og mindre udviklede områder, så de kan digitalisere deres aktiviteter. SMV'er bør også informeres om de muligheder, der findes på EU-plan for fremme af digitalisering. De lokale og regionale myndigheder kan spille en central rolle i formidlingen af disse oplysninger;

23.

mener, at en digital omstilling af EU kræver, at der gribes ind over for monopolistiske strukturer;

24.

gør opmærksom på, hvor meget forbuddet mod misbrug af en dominerende stilling (artikel 102 i TEUF), der gælder for såvel tredjelandsaktører som EU-aktører, betyder. Dette forbud er særligt vigtigt for nye markedssektorer, som udvikler sig dynamisk, men i ringe grad er formaliserede og overvågede;

25.

påpeger, at de økonomiske sanktioner for overtrædelse af konkurrencereglerne kun er en del af løsningen, og at det især er den nye lov om det digitale marked, der skal stoppe gatekeepere i at anvende ulovlig praksis for at opnå en konkurrencemæssig fordel. Udvalget kritiserer, at konkurrencebøderne væltes over på forbrugerne, hvilket i sidste ende skaber en situation, hvor EU-borgerne er de eneste, som rammes heraf;

26.

fremhæver, at Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence har en selvstændig afdeling for digitalisering, som i de seneste år har gennemført flere sektorundersøgelser (bl.a. sektorundersøgelsen om e-handel og sektorundersøgelsen om tingenes internet), hvilket har resulteret i forslaget til retsakten om digitale markeder. Udvalget forventer, at Generaldirektoratet for Konkurrence integrerer resultaterne af kartelundersøgelser ved gennemførelsen af retsakten om digitale markeder;

27

- er enig med Europa-Parlamentet i, at de nuværende ressourcer i Kommissionens GD for Konkurrence (GD COMP) er utilstrækkelige til at løfte generaldirektoratets arbejdsbyrde og udfordringer;

28.

anerkender de udfordringer, der opstår i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af konkurrencepolitikken, navnlig på det digitale marked, hvor data på markeder med gratis tjenesteydelser koncentreres, aggregeres og anvendes, og hvor navnlig store platforme anvender urimelige prissætningsalgoritmer. Udvalget bifalder i den sammenhæng, at retsakten om digitale markeder bl.a. har til formål at sikre ens behandling af tjenester og produkter, som »gatekeeperplatforme« selv tilbyder, og lignende tjenester og produkter, der udbydes af tredjeparter på gatekeeperplatformen, og dermed sikre fri konkurrence;

29.

ser gerne, at Kommissionen tilpasser registret over lobbyorganisationer, hvad angår specifikke digitale løsninger for aktører uden for EU og gennemsigtigheden af deres finansieringskilder;

30.

glæder sig over, at Kommissionen ser behovet for nye værktøjer til at sikre effektiviteten af EU's konkurrencepolitik, da sådanne især er nødvendige i nye markedssektorer, der stadig er under udvikling og ikke er beskrevet i tilstrækkelig grad;

31.

er enig i, at forbrugerne har for lidt kontrol over deres egne data og digitale identitet, navnlig da de fleste udbydere af digitale tjenester kræver samtykke uden at give forbrugerne noget valg, såfremt de ønsker at bevare adgangen til visse tjenester;

32.

opfordrer Kommissionen til at indføre lovgivning, der forpligter dataindehavere til at slette data, hvis forbrugerne ikke har benyttet deres tjenester i en vis periode (f.eks. et år);

33.

går ind for tiltag til fordel for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som fortsat er afgørende for en række samfunds overlevelse i hele Europa, navnlig i isolerede, fjerntliggende og perifere regioner i Unionen;

34.

påpeger, at der har udviklet sig en række oligopolistiske strukturer på området for finansielle tjenesteydelser, og at visse store teknologivirksomheder er blevet vigtige aktører på markedet for finansielle tjenesteydelser, hvilket kræver kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger til fordel for forbrugerne. Udvalget understreger i den forbindelse betydningen af, at artikel 102 i TEUF også anvendes på onlinetjenester, således at små udbydere fra byer og regioner, der tilbyder deres tjenester/produkter online, ikke stilles ringere i konkurrencen;

35.

opfordrer Kommissionen til at revidere forbrugerkreditdirektivet, da den nuværende forbrugerbeskyttelse er utilstrækkelig, og adgangen til oplysninger med henblik på at oplyse om, hvordan forskellige faktorer påvirker produktvariabiliteten, er utilstrækkelig;

36.

opfordrer Kommissionen til at undersøge urimelige klausuler og praksisser, navnlig i forbindelse med forbrugeraftaler i banksektoren, da denne sektor på trods af sin store betydning skal behandles på samme måde som andre markedssektorer;

37.

understreger, at der er behov for at beskytte skatteyderne og bankkunderne mod den byrde, der følger af at redde det finansielle system.

EU's konkurrencepolitik over for tredjelande

38.

Det Europæiske Regionsudvalg tilslutter sig Europa-Parlamentets opfordring til at styrke de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for at bekæmpe illoyal handelspraksis og sikre den europæiske industris konkurrenceevne;

39.

ser gerne, at der arbejdes på at sikre, at EU's konkurrencepolitik bliver dobbeltrettet, således at der inden for rammerne af det indre marked findes garantier for frihed og mekanismer til at forhindre koncentration, herunder oprettelse af monopoler, og at der skabes en balance mellem køberes og sælgeres markedsstyrke. I forhold til tredjelande (f.eks. Kina og USA) bør der derimod anvendes mekanismer i lighed med eksportfremmende modeller;

40.

påpeger, at der i kampen mod monopolisering af det europæiske marked skal sættes ligeså meget ind over for EU-aktører som tredjelandsaktører. Der findes i dag, navnlig inden for e-handel, mange funktionsforstyrrelser som følge af amerikanske og kinesiske virksomheders monopolisering af avancerede digitale teknologier;

41.

ser gerne, at industripolitikken udvikles på en sådan måde, at den kan fungere som et værktøj for konvergens mellem regioner, og støtter en effektiv geografisk omfordeling af ressourcer uden at forvride konkurrencen;

42.

opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på statsejede virksomheder, der er etableret i udlandet, og som understøttes og fremmes af deres regeringer på en måde, der ikke er tilladt for EU-aktører i henhold til reglerne for EU's indre marked;

43.

kræver ligebehandling af EU's handelspartnere og ser derfor gerne, at Kommissionen formaliserer de regler, der sikrer ensartede betingelser for markedsadgang, konkurrence og statsstøtte. Enhver overtrædelse af betingelserne bør medføre suspension af samhandelen på særlige vilkår, således at truslen om sanktioner får en afskrækkende dimension;

44.

gør opmærksom på, at de nuværende konkurrencefremmende aktiviteter vidner om, at tredjelandsaktører ikke følger de samme regler, idet de bl.a. modtager meget støtte fra deres regeringer, herunder økonomisk støtte. Dette nødvendiggør en mere fleksibel EU-konkurrencelovgivning, især hvad angår statsstøtte, idet den nuværende EU-lovgivning ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den konkurrence, som EU-virksomheder står over for i tredjelande, hvor de samme regler ikke overholdes.

45.

opfordrer til at intensivere arbejdet med at styrke EU's handelspolitik i stedet for at følge andre markeder såsom det amerikanske, da den hidtil anvendte tilgang er i tråd med EU-borgernes overbevisninger og iværksættertraditioner. EU er nødt til at styrke sin handelspolitik med henblik på at stå mere fast, hvad angår gensidighed, markedsadgang og kontrol med industrisubsidier;

46.

slår til lyd for en udvidelse af modellen for kontrol med kapitalkoncentration og gør i den sammenhæng opmærksom på udbredelsen heraf, der ikke alene fører til markedsmonopoler, men også øger vertikale og horisontale markedsindtog, der har en negativ indvirkning på mindskningen af koncentration i værdikæderne;

47.

gør opmærksom på, at en realisering af målene om at håndtere de sociale uligheder og klimakrisen, højne miljøstandarderne, forbedre opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling samt gennemføre klima- og forbrugerbeskyttelsespolitikker kræver tiltag, der slår hårdt ned på overtrædelser af de gældende betingelser for produktion, beskæftigelse, miljø osv. begået af tredjelandsleverandører.

Fremtiden for EU's konkurrencepolitik

48.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at bestemmelserne i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige om kontrol med statsstøtte/subsidier pålægger begge parter betydelige begrænsninger med hensyn til offentlige subventioner. Bestemmelserne sikrer, at EU's konkurrencelovgivning fortsat opstiller standarder for lige konkurrencevilkår og aftalens artikel 3.4.2 og 3.5 fastslår, at visse former for subsidier ikke må anvendes af parterne, hvis de har en faktisk eller potentielt »væsentlig« indvirkning på handelen eller investeringerne mellem parterne. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til nøje at overvåge Det Forenede Kongeriges overholdelse af disse bestemmelser for at undgå enhver form for subsidiebaseret dumping fra Det Forenede Kongeriges side;

49.

opfordrer til mere radikale tiltag mod boykot, forfalskning og kopiering med henblik på svigagtig markedsføring af medlemsstaternes produkter og tjenesteydelser på det globale marked. SMV'er skal have klar opbakning fra EU-institutionerne på udenlandske markeder;

50.

gør opmærksom på behovet for at trække en klar linje mellem målene for konkurrencepolitikken, som først og fremmest bør anvendes i EU's indre marked, og en industripolitik, der sigter mod at støtte virksomheder, der konkurrerer på det globale marked;

51.

mener, at langsigtede tiltag inden for rammerne af EU's konkurrencepolitik bør styrke værdikædernes modstandsdygtighed med henblik på at mindske afhængigheden af aktører fra tredjelande og, hvor dette ikke er muligt, sikre en høj grad af diversificering af leverandørerne;

52.

understreger, at EU's konkurrence- og statsstøtteregler skal være i tråd med den europæiske grønne pagt, EU's digitale strategi, den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's mål for bæredygtig udvikling. Udvalget fremhæver, at fastlæggelsen af energimikset er en medlemsstatskompetence, men beklager, at en række medlemsstater ikke gør statsstøtten betinget af, at ovennævnte mål opfyldes;

53.

glæder sig over, at den nylige undersøgelse bestilt af Kommissionen om markedstendenser inden for sundhedspleje og socialt boligbyggeri og om udfordringerne for statsstøtteordninger, som blev gennemført i forbindelse med en igangværende evaluering af konsekvenserne af pakken vedrørende tjenesteydelser af almen økonomisk interesse fra 2012 for sundhedspleje og socialt boligbyggeri (1), i vid udstrækning understøtter de forslag, som RU fremsatte i sin udtalelse fra oktober 2016 om statsstøtte og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (2) og navnlig følgende to punkter: 1) de minimis-loftet på 500 000 EUR er let at nå, og man bør i lyset af den samlede stigning i statsstøtten til sektorerne overveje at forhøje loftet af hensyn til proportionaliteten; 2) definitionen af socialt boligbyggeri er uklar, da der ikke findes nogen fælles definition af socialt boligbyggeri i EU's medlemsstater. Desuden synes den nuværende definition at være forældet, da borgerne har et stadigt større behov for økonomisk overkommelige boliger. RU gentager derfor sin opfordring til, at den alt for restriktive henvisning til »dårligt stillede borgere eller socialt mindre gunstigt stillede grupper« fjernes fra definitionen;

54.

opfordrer Kommissionen til at overvåge og grundigt undersøge, hvordan de finansielle aktører, navnlig digitale platforme, påvirker konkurrencen på markedet og forbrugernes beslutninger;

55.

påpeger, at EU's statsstøtteregler, der skal støtte den gradvise omstilling af energiintensive råstofindustrier, der er afhængige af udenrigshandel, til CO2-fattige og CO2-neutrale processer, skal revideres grundigt. Ud over investeringsstøtte er der også behov for støtte til driftsomkostninger. De europæiske og nationale støtteprogrammer skal derfor tildeles tilstrækkelige ressourcer og kunne kombineres indbyrdes. Der kan også ydes vigtige bidrag til den industrielle omstilling gennem projektbaserede klimakontrakter, som omfatter en langsigtet statsgaranti for en CO2-pris;

56.

gør opmærksom på behovet for at skabe og anvende effektive værktøjer til at lægge pres på EU- og tredjelandsaktører, der ikke overholder konkurrencereglerne;

57.

mener, at en streng og upartisk håndhævelse af EU's konkurrenceregler fra uafhængige konkurrencemyndigheders side har afgørende betydning for EU-virksomheder, der opererer i det indre marked og på internationalt plan, navnlig for SMV'er, og opfordrer derfor til større beslutsomhed, når der indføres sanktioner over for dem, der overtræder den gældende lovgivning;

58.

gentager sin efterlysning af handlekraft og større ambitioner i forbindelse med gennemførelsen af nye løsninger, navnlig dem, der vedrører klimaneutralitet i den europæiske økonomi eller direkte styrker ensartetheden i det indre marked;

59.

opfordrer til tiltag, der knytter samhørighedspolitikken sammen med konkurrencepolitikken, således at støtten i sidste ende knyttes til en harmonisering af regler og principper for aktørerne i det indre marked. I den henseende bifalder udvalget den fleksibilitet, der blev indført under covid-19-pandemien vedrørende statsstøtte til regionalpolitik. RU henleder opmærksomheden på COTER-underudvalgets rundspørge blandt forvaltningsmyndigheder om gennemførelsen af ledsageforanstaltningerne til programmerne CRII & CRII +, som førte til den konklusion, at et flertal af forvaltningsmyndighederne for strukturfondene går ind for en midlertidig forhøjelse af de minimis-tærsklen for statsstøtte;

60.

er enig i, at EU-virksomheder skal kunne konkurrere på de globale markeder på lige fod, men opfordrer Kommissionen til at tilpasse EU's konkurrencepolitik og statsstøtte med henblik på at fremme industriel udvikling, navnlig på områder med høj teknisk og teknologisk ekspertise, og til på det kraftigste at støtte EU-virksomheders ekspansion uden for det indre marked;

61.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at foreslå ændringer af den generelle gruppefritagelsesforordning for yderligere at lette den offentlige støtte til EU's grønne og digitale omstilling (3). Udvalget understreger, at en fritagelse af visse kategorier af støtte fra anmeldelsespligten gør det meget lettere for medlemsstaterne at yde støtte hurtigt, hvis betingelserne for begrænsning af konkurrencefordrejninger på det indre marked er opfyldt;

62.

understreger, at det er afgørende for EU fortsat at være en åben økonomi og at fremme en fri, retfærdig og bæredygtig international handel, som gavner alle handelspartnere. Udvalget støtter i den forbindelse Kommissionens indsats for at reformere WTO med det formål at puste nyt liv i og styrke organisationen, bl.a. ved at modernisere dens måde at arbejde på og afhjælpe mangler i dens regelsæt, således at WTO kan reagere hensigtsmæssigt på de aktuelle handelspolitiske udfordringer;

63.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at udarbejde mere fleksible og effektive regler for offentlig støtte for at yde økonomisk støtte til regionale lufthavne i overensstemmelse med bestemmelserne i EFRU og genopretnings- og resiliensfaciliteten i randområder, på øer, i regioner i den yderste periferi og i mindre udviklede regioner, hvor der ikke findes mere effektive og bæredygtige alternativer (4).

---

(1)  https://ec.europa.eu/competition-policy/system/files/2021-09/kd0621047enn_SGEI_evaluation.pdf.

(2)  https://webapi2016.COR.europa.eu/v1/documents/cor-2016-01460-00-00-ac-tra-da.docx/content.

(3)  Kommissionens høring den 6. oktober 2021 med henblik på vedtagelse af den reviderede generelle gruppefritagelsesforordning i første halvår af 2022.

(4)  COTER-VII/010, COR-2021-00471-00-00, Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Fremtiden for regionale lufthavne — udfordringer og muligheder.