Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En langsigtet vision for EU's landdistrikter

(2022/C 270/04)

Ordfører:

Juan Manuel MORENO BONILLA (ES/EPP), ministerpræsident for regionen Andalusien

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

glæder sig over den langsigtede vision som et afgørende skridt hen imod en bæredygtig udvikling af landdistrikter og ægte territorial samhørighed i hele EU, men beklager, at offentliggørelsen af denne langsigtede vision kommer efter afslutningen af forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik 2021-2027, da denne politik kunne have bidraget til gennemførelsen af strategien, bl.a. gennem en bedre økonomisk balance mellem den fælles landbrugspolitiks første og anden søjle;

beklager i den forbindelse, at instrumenterne for konvergens mellem samhørighedspolitikken og politikkerne for udvikling af landdistrikterne blev droppet i forbindelse med den nylige reform af den fælles landbrugspolitik. Udvalget ærgrer sig især over, at man har opgivet at integrere Fonden for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i forordningen om fælles bestemmelser for samhørighedspolitikken 2021-2027;

understreger behovet for, at konferencen om Europas fremtid tager befolkningen i landdistrikterne i betragtning for at afspejle deres idéer, behov og potentiale og sikre deres deltagelse i det europæiske integrationsprojekt, og anbefaler, at man indarbejder kommunikations- og markedsføringsteknikker til at forbedre landdistrikternes kollektive image og dermed fremhæve de kulturelle og sociale fordele ved livet på landet;

understreger behovet for at sikre, at gensidigt fordelagtige forbindelser mellem land- og byområder integreres i alle EU's politikker i overensstemmelse med målene for territorial samhørighed ved at udnytte den stærke indbyrdes afhængighed mellem land- og byområder bedst muligt;

anbefaler at ændre den nuværende territoriale by/region-baserede model til en anden baseret på en fælles og velafvejet balance mellem land og by. Denne model bør omfatte kompensationsmekanismer, der giver mulighed for gensidige synergier og skaber en bedre balance mellem land og by. En fælles model for byer og landdistrikter forbedrer desuden beskyttelsen af biodiversiteten og fremmer den biokulturelle mangfoldighed i landdistrikterne;

beklager, at retningslinjerne for styrkelse af støtteforanstaltninger og finansiering af landdistrikter på EU-plan først vil blive udarbejdet for programmeringsperioden 2028-2034;

understreger, at det haster med at gennemføre en europæisk dagsorden for landdistrikterne, der definerer de konkrete forslag til øjeblikkelig handling, som ledsager den langsigtede vision for EU's landdistrikter, og anbefaler, at disse konkrete forslag ledsages af midler, finansielle instrumenter og kvantitative mål for at sikre, at den langsigtede vision gennemføres effektivt;

foreslår derfor, at der foretages en minimumsøremærkning af EU-midler i landdistrikterne til fordel for iværksættelse af ikkelandbrugsmæssige projekter, både i samhørighedspolitikkens operationelle programmer og i de øvrige EU-programmer for direkte indgriben (Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten og Et Kreativt Europa);

glæder sig over Kommissionens ambitioner, om at der i samtlige EU's politikområder skal tages hensyn til landdistrikterne. Territoriale konsekvensanalyser af fælles EU-foranstaltninger skaber forudsætninger for en mere effektiv og målrettet politik. Udvalget fremhæver i den forbindelse, at det er vigtigt, at konsekvensanalyserne også tager hensyn til den biologiske mangfoldighed og de biokulturelle karakteristika;

10.

understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiering til gennemførelsen af visionen for EU's landdistrikter. EU's politik for landdistrikterne bør så vidt muligt gøres til en del af samhørighedspolitikken for derigennem at skabe en sammenhængende udviklingspolitik. Udviklingen af landdistrikterne har betydning for flere erhverv end blot landbruget, og finansieringen heraf bør derfor ikke begrænses til Den Europæiske Landbrugsfond. Specifikke lokale forudsætninger og behov bør være udgangspunktet i EU's politik for landdistrikterne på samme måde, som det er tilfældet i samhørighedspolitikken;

11.

anmoder medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder om at anvende tilgangen for »landdistriktssikring« (rural proofing) i deres strategier og investeringer i den nuværende programmeringsperiode 2021-2027 for den fælles landbrugspolitik og samhørighedsfondene og i de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

12.

understreger, at en hurtig og omkostningseffektiv udbygning af vedvarende energikilder og deres infrastruktur og teknologier, som er nødvendig som følge af den grønne pagt, kun kan finde sted i og sammen med landdistrikterne. I den forbindelse bør der tages højde for begrænsninger i tilknytning til energinet og energilagring, navnlig på tværs af grænserne. Højspændingsnettets kapacitet er (nogle steder) fuldt udnyttet, og der er behov for investeringer for fortsat at sikre transmissionen af vedvarende energi. Derfor er det afgørende, at landdistrikterne får del i den økonomiske fremgang;

13.

minder om betydningen af en dialog mellem alle de aktører, der er involveret i landdistrikternes fremtid — fra de forskellige forvaltningsniveauer til de vigtigste økonomiske sektorer, virksomheder, borgere og den akademiske verden. Initiativer såsom fora, råd og rundbordsdiskussioner med deltagelse af alle aktører er et fremragende redskab til at drøfte landdistrikternes vigtigste udfordringer og finde løsninger, der tager hensyn til alle synspunkter;

14.

bekræfter sin vilje til at samarbejde med Kommissionen om at lancere pagten for landdistrikterne i år og udvikle en styringsmodel, der gør det muligt for alle interessenter at gennemføre den langsigtede vision. Udvalget understreger, at inddragelsen af lokale og regionale aktører i denne forvaltningsstruktur har afgørende betydning for at tilpasse indsatserne til landdistrikternes krav og behov med særlig fokus på landdistrikter, der er affolket eller befinder sig i en demografisk risikosituation;

15.

mener, at de mest strategiske områder, der bør konkretisere det lokale og regionale samarbejde inden for rammerne af pagten for landdistrikterne, bør være bioøkonomi og navnlig et landbrug, der bevarer det økologiske grundlag, regionale fødevaresystemer, mobilitet, digital konnektivitet, sociale og kulturelle tilbud, innovative tjenesteydelser af almen interesse og vedvarende energi på grund af deres potentiale til at bremse affolkning og skabe sociale og økonomiske muligheder i forbindelse med den grønne pagt. Udvalget mener, at landdistrikterne aktivt kan fremme den nødvendige bæredygtige grønne omstilling i EU;

16.

mener, at der skal gøres flere fremskridt med hensyn til udnyttelsen af de økosystemtjenester, som naturen leverer (vand, næringsstoffer, grundvandsmagasiner, temperaturregulering, biodiversitet osv.), hvis fordele delvis kunne allokeres til landkommuner for at støtte organisationen og udviklingen af disses territorium;

17.

opfordrer Kommissionen til at fremme, at offentlig finansiering af landdistrikter kan supplere det private initiativ, når leveringen af offentlige goder ikke er forretningsmæssigt levedygtig, og til at overveje statsstøtte og skattemæssige incitamenter, hvor det er relevant;

18.

minder om, at meddelelsen anerkender den særlige status for regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, og er enig i, at der er behov for at levere tjenesteydelser af almen interesse i landdistrikterne i regionerne i den yderste periferi af en kvalitet, der kan sammenlignes med kvaliteten i byområderne;

19.

henleder opmærksomheden på de særlige udfordringer, som landdistrikter, der er berørt af strukturelle ændringer og/eller nødvendige omstillingsprocesser i tilknytning til den grønne omstilling, står over for. Dette kan f.eks. vedrøre energiproduktion eller bilindustri. Hertil hører også landdistrikter med turisme som et vigtigt erhverv, der på grund af covid-19-pandemien og klimaændringerne skal håndtere nye rejsemønstre;

20.

foreslår, at der udarbejdes gennemsigtige kriterier, benchmarks og mål med henblik på at overvåge virkningen afindsatserne og de fremskridt, der gøres i gennemførelsen af visionen;

21.

opfordrer endelig til, at der inden for rammerne af det europæiske semester indføres indikatorer, som er særligt relevante for landdistrikterne (f.eks. indikatorer for, hvor stor en andel af befolkningen der har adgang til offentlige transporttjenester, digitale tjenester, arbejdsformidlingstjenester, sundhedstjenester og kulturelle tjenester), for at sikre, at visionen for landdistrikternes fremtid i EU, navnlig i tyndt befolkede områder, bliver en del af alle de instrumenter, som EU etablerer som led i den regelmæssige økonomiske revision af mål og delmål;

22.

understreger, at hvis dagsordenen for landdistrikterne skal blive en succes, kan den ikke baseres på én enkelt tilgang. Udvalget mener derfor, at der skal foretages en præcis kategorisering af områderne, og at man skal anerkende de lokale særpræg med udgangspunkt i gennemsigtige og objektive parametre og indikatorer, der giver landdistriktsudviklingen reel værdi;

23.

minder om, at et af målene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (1) er at støtte by- og landområder med geografiske eller demografiske ulemper. Det fremgår også, at medlemsstaterne skal tildele økonomisk støtte fra EU til projekter, der fremmer en miljømæssigt bæredygtig og socialt inkluderende økonomisk udvikling i de berørte regioner;

24.

minder i denne forbindelse om, at der bør gives særlig støtte til NUTS 3-områder, meget tyndt befolkede områder og områder med en gennemsnitlig befolkningsnedgang på mere end 1 % mellem 2007 og 2017;

25.

opfordrer Kommissionen til i forståelse med medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder at sikre, at initiativet vedrørende den langsigtede vision for landdistrikterne omfatter praktiske løsninger og støttemidler til at håndtere de demografiske ændringer, som landdistrikterne lider under. Udvalget understreger endvidere, at der skal gennemføres integrerede projekter baseret på de operationelle programmer som led i samhørighedspolitikken, de nationale strategiske planer for den fælles landbrugspolitik og instrumenterne i de nationale strategiske genopretningsplaner. Ikke mindst er projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde (Interreg) i færd med at udvikle bedste praksis på tværs af grænserne med det formål at udvikle innovative tilgange og pilotprojekter for integreret territorial udvikling af funktioner i et samspil mellem byer og landdistrikter;

26.

efterlyser enklere gennemførelsesregler for EU's fonde og statsstøtte i landdistrikterne, forbedringer i den måde, de kombineres på, og en ændring til en multifondsmodel, der sikrer, at landdistrikterne integreres i alle politikker;

27.

mener, at den vejledning, som Kommissionen vil offentliggøre i sin 2024-rapport for at forbedre støtten og finansieringen til landdistrikter, bør dække en længere programmeringsperiode og ikke være begrænset til 2028-2034;

28.

henleder Kommissionens opmærksomhed på behovet for, at udformningen af landdistrikternes fremtid omfatter systemmetoder, der sikrer systemiske og ikke delvise eller lineære udviklingsvisioner;

29.

påpeger vigtigheden af en fuldstændig analyse af problemerne i udgangssituationen i landdistrikterne, da den fremtidige plans indsatsområder fastlægges på grundlag heraf. Udvalget mener, at der blandt de analyserede økonomiske problemer mangler nogle, såsom ekstern konkurrence, ustabile priser og fordeling af bruttotilvækst mellem de forskellige aktører i produktions- og markedsføringskæden i landbrugsfødevaresektoren;

30.

mener, at der i relation til muligheder ikke henvises tilstrækkeligt og kun overfladisk til sektorer som bæredygtig landturisme eller fritids- og kulturaktiviteter, som faktisk spiller en meget relevant rolle i opbygningen af diversificerede, stærke og bæredygtige økonomier i landdistrikterne. Der er mange potentielle komplementære aktiviteter, der er relateret til landdistrikter, men falder uden for landbrugssektoren, såsom cykelturisme, jagtaktiviteter, vandreture, svampejagt, wellnessturisme, gastronomi, kunstprojekter i lokalsamfundet eller kunstworkshopper og udstillingscentre osv.;

31.

ønsker at fremhæve betydningen af en god og afbalanceret økonomisk udvikling med fokus på nye forretningsmodeller. Nogle landdistrikter, navnlig i grænseområder, hvor befolkningstallet falder og boliger og industribygninger står tomme, er i stigende grad sårbare over for undergravende kriminelle aktiviteter. Dette svækker samfundsnormerne og mindsker følelsen af sikkerhed og livskvalitet hos borgerne;

32.

minder i den forbindelse om, at landdistrikternes fremtid afhænger af, at man kan fastholde og tiltrække unge, der beslutter sig for at udvikle deres livsprojekt i landdistrikterne. I bestræbelserne på at finde løsninger på landdistrikternes udfordringer er det derfor vigtigt at inddrage de unge aktivt, skabe fora for deres idéer og satse på ungdomsinitiativer i landdistrikterne;

33.

understreger, at det i den nuværende situation med stadigt mere aldrende befolkninger er presserende at udvikle en økonomi med væsentlige tjenester, der garanterer adgang for alle til alle varer og tjenester i landdistrikterne, med særlig fokus på de ældre. Udvalget ser også positivt på det europæiske ungdomsår 2022 som en lejlighed til at skabe muligheder for og støtte de unge i landdistrikterne og deres bestræbelser på at blive aktive borgere og drivkræfter bag positive forandringer;

34.

opfordrer Kommissionen til blandt sine forslag på dette område at overveje det bidrag, som distribuerede serviceydelsessystemer kan yde på områder som børnehaver, plejecentre for ældre, skoler og fritidshjem, butikker og social- og sundhedspleje (et område, hvor teknologier som f.eks. telemedicin og telepleje vil kunne yde vigtige bidrag), og tilskynder i den forbindelse Kommissionen til at fastsætte kvantitative minimumsmål for medlemsstaterne for at forbedre adgangen til offentlige tjenester generelt og i særdeleshed til basale tjenester i landdistrikterne;

35.

understreger behovet for at inkludere alle data om sociale og sundhedsrelaterede systemer i den harmoniserede tilgang, som foreslås til brugen af geospatiale informationssystemer, samt behovet for at fremme interoperabiliteten i det sociale servicesystem, og mellem dette og andre systemer til social beskyttelse;

36.

fremhæver også vigtigheden af at indarbejde indikatorer for let adgang til sociale plejetjenester og nærhedstjenester inden for social beskyttelse;

37.

understreger vigtigheden af bedst muligt at udnytte den indbyrdes afhængighed mellem landdistrikter og byer som led i en territorial lighed. Tværkommunale investeringer bør være til gavn for alle lokale og regionale myndigheder, således at by- og landområder i bedste fald nyder lige store fordele;

38.

opfordrer til, at denne positive effekt afspejles tilstrækkeligt i investeringsberegningerne pr. indbygger efter regionstype (by, mellemliggende, landdistrikt), og anmoder derfor om, at mekanismerne til udarbejdelse af indikatorerne for udbyttet af disse investeringer tages op til revision, med særlig opmærksomhed på små byer og landsbyer i landdistrikter;

39.

understreger, at produktion af vedvarende energi er en mulighed for landdistrikter til at bekæmpe energifattigdom og generere energiselvforsyning i funktionelle områder (som omfatter land- og byområder i deres påvirkningssfære). Udvalget understreger desuden, at accepten af anlæg til produktion af vedvarende energi kan øges, når en del af indtægterne fra disse anlæg bliver i landdistrikterne;

40.

foreslår at overveje mulighederne for at fremme tilbageflytninger, når det er relevant, hvilket skaber muligheder for synergier mellem landbrug, produktion og handel i landdistrikterne, og med henblik herpå at bidrage til at styrke den lokale økonomi ved at skabe arbejdspladser og nedbringe arbejdsløsheden;

41.

understreger, hvor meget de rammer, som visionen tilbyder, betyder for udviklingen af fysiske infrastrukturer, der forbedrer landdistrikternes konnektivitet og letter deres socioøkonomiske dynamik, og foreslår at medtage urbane dagsordener heri;

42.

understreger vigtigheden af, at forbedringen af transportforbindelserne til bynære områder og landdistrikter hovedsageligt kanaliseres igennem de regionale myndigheder og deres operationelle programmer, for at sikre en koordineret og effektiv indsats. I den forbindelse bør strategierne for bytransport (2) sikre forbindelserne til landdistrikter og bynære områder;

43.

gør opmærksom på, at tilgængeligheden af erhvervsgrunde spiller en stor rolle for en god og bæredygtig udvikling af den regionale økonomi og virksomheders etablering eller udvidelse i landdistrikterne. Dette gælder især for regioner, der gennemgår strukturændringer. De kommunale myndigheder har brug for støtte til proaktivt at identificere, udpege eller ændre arealanvendelsen af passende områder. I den forbindelse giver omfanget af og omkostningerne ved den fysiske planlægning ofte anledning til problemer;

44.

påpeger, at der bør lægges særlig vægt på infrastrukturer og grænseoverskridende samarbejde i grænseregioner i landdistrikter, og at man skal forbedre den offentlige transportinfrastruktur og de offentlige transporttjenester i landdistrikterne og sikre, at der udvikles bæredygtige mobilitetsløsninger, der nedbringer rejsetiden, og at udvekslingen mellem by- og bynære områder og landdistrikter styrkes;

45.

understreger, at det grundlæggende mål for den fysiske planlægning og transportpolitikken skal sikre de maksimale muligheder for at tilfredsstille behov med et minimum af transport, og at det derfor er vigtigt at rationalisere det;

46.

anbefaler, at man i dette multimodale mobilitetstilbud også overvejer det bidrag, som »mobilitet-som-en-tjeneste«-modeller (MaaS) kan yde for at bevæge sig hen imod en mere energi- og klimabæredygtig fysisk konnektivitet. F.eks. kan on demand-tjenester og fælles mobilitet, der forbinder landdistrikternes lokalsamfund med transportknudepunkter, især bus og jernbanestationer, øge brugen af bæredygtig transport;

47.

er enig med Kommissionen i, at digitaliseringen spiller en afgørende rolle i udviklingen af landdistrikter, da den sætter dem i stand til at bruge innovative løsninger til at forbedre deres modstandsdygtighed og udnytte deres potentiale. Udvalget opfordrer derfor til, at der lægges særlig vægt på at fremme rammer, der gør det muligt at supplere den offentlige indsats med privat handling for at finansiere de digitale infrastrukturer, der måske ikke er tilstrækkeligt konkurrencedygtige ud fra et privat investeringssynspunkt, men som ikke desto mindre er yderst konkurrencedygtige ud fra et socialt og territorialt synspunkt. Udvalget mener, at bredbånd er afgørende for, at landdistrikterne kan få adgang til forskellige tjenester og for at løse de problemer, der opstår som følge af de digitale huller, som adskillige samfund står over for;

48.

understreger, at investeringer i digitale infrastrukturer ikke er nok, hvis de ikke ledsages af et tilstrækkeligt udbud af uddannelse og forbedring af digitale færdigheder, som især er presserende i landdistrikterne. Dette er også meget vigtigt i lyset af stigningen i den globale cyberkriminalitet. Det er især vigtigt, at lokale virksomheder, der indgår i fødevarekæden, er tilstrækkeligt »cybersikre«;

49.

minder om, at landdistrikterne har været særligt sårbare over for covid-19-pandemien, da de har en meget mindre diversificeret økonomi, en stor andel af arbejdere i væsentlige job og en mangelfuld internetinfrastruktur. Udvalget mener dog, at virkningerne af pandemien på stigningen i fjernarbejde giver muligheder for at modvirke affolkning af landdistrikterne på lang sigt og generere innovative sociale og økonomiske aktiviteter i landdistrikterne. Udvalget foreslår derfor, at man blandt andre foranstaltninger overvejer at fremme delte arbejdspladser af høj kvalitet (co-working) i landdistrikter og indfører skattemæssige incitamenter for at tilskynde private virksomheder til at tillade ansatte at arbejde på geografiske lokaliteter efter eget valg;

50.

mener, at vi på linje med kommissionsformand von der Leyens formulering om, at »ingen skal lades i stikken«, bør have værktøjer til at sikre, at der i hvert territorium forefindes »innovationsøkosystemer«, der tilbyder muligheder for alle iværksættere og alle mikrovirksomheder og SMV'er i landdistrikterne og dermed styrker disse mindre virksomheder. Desuden bør der være et passende udbud af uddannelse og kapacitetsopbygning i digitale færdigheder eller i andre »bløde« færdigheder (soft skills) relateret til åben innovation, interregionalt og internationalt samarbejde og interkulturel kommunikation;

51.

glæder sig over den øgede støtte, der gives til græsrodsinitiativer såsom LEADER/CLLD — der definerer lokale aktionsgruppers rolle — og »Intelligente landsbyer«, og opfordrer til, at man fortsat bygger videre på erfaringerne fra disse programmer og tilgange. Udvalget gør i den sammenhæng opmærksom på nytteværdien af en innovationsbaseret regional udvikling, der er baseret på lokale kompetencer og lokalt engagement. De kompetente instanser på regionalt og nationalt plan bør være lydhøre over for lokale aktørers innovative idéer og så vidt muligt støtte realiseringen af disse;

52.

opfordrer til, at bidraget fra kulturarven og fra de kulturelle, kunstneriske og kreative erhverv også medtages for at opbygge en bæredygtig og velstående fremtid og forbedre landdistrikternes turistmæssige tiltrækningskraft, hvilket også vil forbedre den økonomiske velfærd i disse beboelsesområder;

53.

hilser med stor tilfredshed, at meddelelsen anerkender den rolle, som bæredygtig landbrugs- og skovbrugsforvaltning spiller for modstandsdygtighed over for klimakrisen og de risici, der er forbundet hermed, og for beskyttelsen af biodiversiteten;

54.

minder om, at den grønne og den digitale omstilling også skal sikre mere robuste og retfærdige samfund, der tager hensyn til behovene hos alle i landdistrikterne, herunder også de dårligt stillede grupper og personer, der lever i mindre udviklede områder og i dyb fattigdom. Udvalget understreger derfor, at den grønne og den digitale omstilling skal være retfærdige og inkluderende;

55.

mener, at landbruget fortsat skal kunne spille en central rolle i landdistrikterne. Udvalget opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med den passende udvikling af de strategiske planer, som hver enkelt medlemsstat skal udarbejde som led i den nye fælles landbrugspolitik for at sikre, at primærsektoren i EU bevæger sig i den retning, der er angivet i den grønne pagt, fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien, og som baner vej for en lokal strategi baseret på hver regions karakteristika og på fremme af typiske lokale produkter;

56.

fremhæver behovet for at fremme selvforsynings- og fødevaresikkerhedsprocesser baseret på lokale kvalitetsprodukter og økologisk produktion inden for rammerne af innovative værdikæder, der fremmer den territoriale organisering. Udvalget noterer sig fastsættelsen af en procentdel på 25 % til økologisk landbrug i de kommende år, og mener, at der vil være behov for støtte- og ledsageforanstaltninger og forbrugsfremmende politikker, der er tilpasset dette mål;

57.

understreger, at generationsfornyelsen i landbruget stadig er presserende, og at det derfor er relevant at støtte indlemmelsen af både unge og kvinder fra landdistrikterne i landbruget og i ejerskabet af landbrugsbedrifter. Udvalget er af denne grund enig med Kommissionen i, at der bør lægges særlig vægt på de unges behov for at tilskynde dem til at blive i landdistrikterne, og mener, at det er afgørende at styrke offentlige politikker til fremme af moderniseringen af landbrugsbedrifter, der tiltrækker unge landbrugere og landbrugere, hvilket bidrager til at løse problemet med generationsskiftet. I denne forbindelse bør man fremme unges adgang til programmer for arbejdsmæssig og social integration samt uddannelses- og omskolingsmuligheder, som foregår lokalt, og til kulturudbud. Udvalget er også enig i, at der skal være særlig opmærksomhed på kvinder, en udvidelse af arbejds- og uddannelsesudbuddet og foranstaltninger til at forene arbejds- og familieliv;

58.

fremhæver, at et betydeligt antal kvalificerede arbejdstagere har oplevet ændringer i arbejdsvilkår og -bestemmelser siden brexit, og at EU bør overveje støtterammer for disse kategorier af vandrende arbejdstagere. Vigtigst af alt bør EU også overveje at iværksætte programmer, der hjælper og motiverer den emigrerede kvalificerede arbejdsstyrke til at vende tilbage til hjemlandet;

59.

betragter rimelige priser og indkomster for personer, der arbejder inden for landbruget, som væsentlige. Det er derfor nødvendigt at forhindre en markedsudvikling, der er ødelæggende for landbrugsbedrifterne. Udvalget mener, at EU's fælles landbrugspolitik bør modvirke dette i krisetider ved hjælp af en generel tilpasning af produktionsmængderne til markedsbehovene og regler for markedsadgang;

60.

bemærker, at en betydelig del af arbejdet i landbrugs- og fødevaresektoren i EU udføres af vandrende arbejdstagere. Denne befolkningsgruppe lever ofte under sårbare og usikre forhold. Det er derfor nødvendigt at styrke EU's sociale dagsorden for højere mindstelønninger, gode arbejdsvilkår samt social og samfundsmæssig integration;

61.

fremhæver, at den grønne omstilling vil indebære utallige udfordringer for mange europæiske landmænd og kvægavlere. Udnyttelsen af de nye muligheder vil kræve en særlig indsats med hensyn til kommunikation, oplysning og uddannelse, som på den ene side vil gøre det muligt at formidle budskabet om det nye bæredygtige og grønne landbrug og på den anden side tilbyde færdigheder til at omsætte det i praksis;

62.

understreger betydningen af at forebygge nedlæggelsen af og lette adgangen til landbrugsarealer. I den henseende er det nødvendigt at udvikle passende lovgivningsmæssige rammer, udforme nye værktøjer til arealforvaltning og skabe de nødvendige skattemæssige incitamenter og finansiering;

63.

bemærker, at den stigende forekomst af store rovdyr og den dermed forbundne stigning i antallet af drab på husdyr på alpegræsgange skaber stadig større problemer for bjerglandbruget. I mange tilfælde opgives udnyttelsen af alpegræsgange, som i bjergområder spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at hele regioner ikke overtages af skov og dermed yder et væsentligt bidrag til natur- og erosionsbeskyttelse og til at bevare den uvurderlige kapital til beskyttelse af landskabet i landdistrikterne. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til:

—	at indføre en fælles europæisk ordning til håndtering af ulve og store rovdyr, navnlig bjørne

—

at undersøge mulighederne for at ændre bilagene til habitatdirektivet for hurtigere at tilpasse disse til udviklingen i visse bestande og ændre statussen som fredet art i de enkelte lande eller regioner i form af en ned- eller opjustering, når dette gøres berettiget af den positive eller negative udvikling i de fredede arters bestande og af truslen mod de pastorale aktiviteter

—	at udvide mulighederne for at tilpasse EU-lovgivningen og de nødvendige foranstaltninger til lokale forhold med henblik på en bedre styring af rovdyrbestanden, navnlig ulvebestanden og bjørnebestanden;

64.

fremhæver den vigtige rolle, som landbrugsinfrastrukturer spiller for tilrettelæggelsen og samhørigheden af landdistriktsområderne. Udvalget opfordrer Kommissionen til i sine forslag at medtage foranstaltninger, der sikrer deres bevarings- og vedligeholdelsestilstand som overvejende permeable veje (ikke asfalterede);

65.

opfordrer til, at flagskibsinitiativerne for modstandsdygtige områder udvides til at omfatte oversvømmelsesområder i kraft af deres enorme bidrag til at øge klimaresistens, udvikle et kulstoffattigt landbrug samt beskytte mod og styre oversvømmelsesrisici. Mange floder og oversvømmelsesområder krydser grænser (hvilket udgør en udfordring) og udgør et element i den overordnede vandforvaltning. Der er derfor behov for internationalt samarbejde;

66.

understreger, at en langsigtet vision for landdistrikterne bør styrke regionernes rolle i fastlæggelsen af prioriteterne. Udvalget mener, at der ved udarbejdelsen af lovgivningen om den fælles landbrugspolitik, de nationale strategiske planer og de nationale genopretningsplaner er gået en mulighed tabt for at sikre, at fremtidige investeringsprojekter i landdistrikter virkelig er forankret i behovene i hvert område, som det er blevet påpeget af de berørte aktører;

67.

opfordrer til, at der i fremtidige planlægningsprocesser med indvirkning på landdistrikterne tages bedre hensyn til de eksisterende regionale intelligente specialiseringsstrategier i hver EU-region, der er udarbejdet ud fra en deltagelsesproces med flere aktører;

68.

opfordrer til, at man overvejer tilstrækkelig teknisk støtte til kapacitetsopbygning for landdistriktssamfundene, som er svagere med hensyn til deres kompetencer vedrørende programmering — især af langsigtede strategier — og brugen af EU-midler. Udvalget efterlyser endvidere enklere krav, faciliteter eller særlige initiativer, således at mindre kommuner, som har færre ansatte i deres forvaltninger, også kan deltage i EU-projekter;

69.

understreger betydningen af den sociale økonomi som et afgørende redskab for udvikling — både nu og i fremtiden — af EU's landdistrikter. Den spiller nemlig en strategisk rolle i forbindelse med den demografiske udfordring og befolkningens aldring gennem grundlæggelse af virksomheder, der er mere modstandsdygtige, og som har en stærk tilknytning til deres lokalsamfund og knytter lokalbefolkningen tæt sammen med lokalområdet, fremmer skabelsen af kvalitetsjob, uddannelse af arbejdstagerne, iværksætteri blandt kvinder, unges adgang til arbejdsmarkedet og et generationsskifte.

Bruxelles, den 26. januar 2022.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60.

(2) COM(2021) 811 — Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Den nye EU-ramme for mobilitet i byer«.