P9_TA(2021)0504

Udfordringer og perspektiver for multilaterale systemer for våbenkontrol og nedrustning for så vidt angår masseødelæggelsesvåben

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2021 om udfordringer og perspektiver for multilaterale systemer for våbenkontrol og nedrustning for så vidt angår masseødelæggelsesvåben (2020/2001(INI))

(2022/C 251/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sin beslutning af 14. februar 2019 om INF-traktatens fremtid og konsekvenserne for EU (1),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en ramme for etiske aspekter af kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier (2),

—

der henviser til sin henstilling af 21. oktober 2020 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forberedelsen af gennemgangsprocessen for den 10. ikkespredningstraktat (NPT), kernevåbenkontrol og mulighederne for atomnedrustning (3),

—	der henviser til sin beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik — årsberetning 2020 (4),

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer (5),

—	der henviser til sin beslutning af 17. januar 2013 om henstillingerne fra gennemgangskonferencen for ikkespredningstraktaten vedrørende skabelsen af et Mellemøsten uden masseødelæggelsesvåben (6),

—	der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om nuklear sikkerhed og ikkespredning (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 af 20. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (8) (»forordningen om produkter med dobbelt anvendelse«),

—	der henviser til de årlige statusrapporter om gennemførelsen af Den Europæiske Unions strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (navnlig rapporterne fra 2019 (9) og 2020 (10)),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2010/212/FUSP af 29. marts 2010 vedrørende Den Europæiske Unions holdning med henblik på gennemgangskonferencen i 2010 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben (11),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1656 af 6. november 2020 om EU-støtte til aktiviteter udført af Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) på området nuklear sikkerhed og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (12),

—

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/901 af 29. juni 2020 om EU-støtte til aktiviteter i Den Forberedende Kommission for Organisationen for Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Atomprøvesprængninger (CTBTO) med henblik på at styrke dens overvågnings- og kontrolkapaciteter og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (13),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/938 af 6. juni 2019 til støtte for en tillidsskabende proces, der fører til oprettelse i Mellemøsten af en zone, som er fri for kernevåben og alle andre masseødelæggelsesvåben (14),

—

der henviser til Rådets forordning (EU) 2018/1542 af 15. oktober 2018 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben (15) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/1480 af 14. oktober 2020 om gennemførelse af forordning (EU) 2018/1542 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben (16),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/906 af 29. juni 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/615 om Unionens støtte til aktiviteter forud for gennemgangskonferencen i 2020 mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT) (17),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/97 af 21. januar 2019 til støtte for konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben inden for rammerne af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (18),

—	der henviser til Det Nordatlantiske Råds erklæring af 15. december 2020 om ikrafttrædelsen af traktaten om forbud mod kernevåben,

—	der henviser til Det Nordatlantiske Råds erklæring af 3. februar 2021 om forlængelsen af den nye START-traktat,

—	der henviser til NATO's 16. årlige konference den 10. november 2020 om masseødelæggelsesvåben, våbenkontrol, nedrustning og ikkespredning,

—	der henviser til Det Nordatlantiske Råds erklæring af 18. juni 2021 om Open Skies-traktaten,

—	der henviser til erklæring af 2. august 2019 fra NATO's generalsekretær om INF-traktatens ophør,

—	der henviser til tale af NATO's generalsekretær den 10. november 2020 ved NATO's 16. årlige konference om masseødelæggelsesvåben, våbenkontrol, nedrustning og ikkespredning,

—	der henviser til FN's nedrustningsdagsorden 2018 med titlen »Sikring af vores fælles fremtid«,

—	der henviser til erklæring fra FN's generalsekretær António Guterres af 24. oktober 2020 om ikrafttrædelsen af traktaten om forbud mod kernevåben,

—	der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG'er), og navnlig mål 16 om fremme af fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling,

—	der henviser til afgørelse fra Konferencen af Deltagende Stater under konventionen om kemiske våben af 21. april 2021 vedrørende Den Syriske Arabiske Republiks besiddelse og anvendelse af kemiske våben,

—	der henviser til den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA — atomaftalen med Iran) fra 2015,

—	der henviser til erklæring fra E3 (19) af 19. august 2021 om JCPOA,

—	der henviser til IAEA's 64. Generalforsamling, som blev afholdt den 21.-25. september 2020 i Wien,

—	der henviser til tale af præsidenten for Den Franske Republik den 7. februar 2020 om Frankrigs forsvar og afskrækkelsesstrategi,

—	der henviser til fælles erklæring af 16. juni 2021 fra USA's og Ruslands præsident om strategisk stabilitet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0324/2021),

der henviser til, at masseødelæggelsesvåben, navnlig kernevåben, udgør en alvorlig trussel mod menneskers sikkerhed på lang sigt; der henviser til, at en robust og omfattende våbenkontrol-, ikkesprednings- og nedrustningsarkitektur, som bygger på bindende traktater og robuste tillidsskabende mekanismer, og som forstærkes af en pålidelig og gennemsigtig kontrolprocedure, er afgørende for at opbygge og opretholde fred, stabilitet, forudsigelighed, sikkerhed, bæredygtig udvikling og økonomisk og social udvikling, for at nedtrappe de eksisterende spændinger mellem stater og for at mindske sandsynligheden for væbnet konflikt med uforudsigelige og katastrofale humanitære, miljømæssige, sociale og økonomiske følger;

der henviser til, at de centrale våbenkontroltraktater, der trådte i kraft ved afslutningen af den kolde krig, i den nuværende anspændte europæiske og globale situation for nylig er blevet svækket eller afviklet; der henviser til, at spændingerne og den manglende tillid blandt parterne i NPT er blevet forøget i de seneste år og forværret af en tiltagende forringelse af de bilaterale forbindelser mellem USA og Rusland og de efterfølgende skridt, som Rusland har taget for at revurdere de nukleare aspekter af sin militærdoktrin; der henviser til, at der er opstået et nyt internationalt klima baseret på tiltagende magtkampe; der henviser til, at EU i dette nye miljø, hvor den nødvendige stabilitet og forudsigelighed for den europæiske og globale sikkerhedsarkitektur ikke er garanteret, har indledt en refleksionsproces om mulighederne for at styrke sin strategiske autonomi; der henviser til, at en fornyet global våbenkontrol- og nedrustningsindsats i en verden med global indbyrdes afhængighed er afgørende for EU's sikkerhed; der henviser til, at USA og Den Russiske Føderation forpligtede sig til en dialog om integreret strategisk stabilitet den 16. juni 2021;

der henviser til, at EU sigter mod at være en global aktør for fred og støtter den regelbaserede internationale orden; der henviser til, at våbenkontrol og ikkespredning af kernevåben er selve grundlaget for EU-projektet og har været det fra begyndelsen, navnlig gennem oprettelsen af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom); der henviser til, at EU, gennem sin strategi mod masseødelæggelsesvåben, bidrager til nedrustning og forebyggelse og spredning af masseødelæggelsesvåben; der henviser til, at strategien også bør fokusere på nye trusler såsom autonome våbensystemer og andre nye og disruptive teknologier;

der henviser til, at NPT i de mere end 50 år, den har eksisteret, med sine tre gensidigt forstærkende søjler har vist sig at være og fortsat er en hjørnesten i den globale våbenkontrolarkitektur og et effektivt redskab til at opretholde international fred og sikkerhed ved at sikre, at langt størstedelen af signatarstaterne overholder deres ikkespredningsforpligtelser gennem gennemførelse af strenge beskyttelsesforanstaltninger og normer mod erhvervelse af kernevåben; der henviser til, at vi forventer, at artikel 6 i NPT bliver opfyldt; der henviser til, at den 10. NPT-gennemgangskonference er blevet udsat på grund af covid-19-pandemien;

E.	der henviser til, at der ikke findes nogen international mekanisme til regulering af eksport af stærkt beriget uran til atomubåde;

F.	der henviser til, at IAEA har spillet en afgørende rolle i forbindelse med gennemførelsen af NPT; der henviser til, at tillægsprotokollen i væsentlig grad udvider IAEA's evne til at kontrollere for hemmelige nukleare anlæg;

G.	der henviser til, at spændingerne og mistilliden blandt NPT-parterne har været stigende i de seneste år;

der henviser til, at traktaten om forbud mod kernevåben (TPNW) trådte i kraft den 22. januar 2021 som følge af en bevægelse, som omfatter forskellige lande og regioner, og som har til formål at henlede opmærksomheden på de katastrofale humanitære konsekvenser af enhver brug af kernevåben; der henviser til, at tre EU-medlemsstater er deltagende stater i TPNW; der henviser til, at seks EU-medlemsstater deltog i TPNW-forhandlingerne i FN's Generalforsamling, og fem stemte for vedtagelsen af den nye traktat; der henviser til, at ingen NATO-medlemmer og ingen stater, der besidder atomvåben, er deltagende stater i TPNW; der henviser til, at Rådet ikke har fastlagt nogen holdning til TPNW; der henviser til, at det er ønskværdigt, at alle stater, som er part i NPT, og alle atomstater inddrages og aktivt deltager for at opnå meningsfulde resultater i den globale nedrustningsindsats;

der henviser til, at JCPOA er et resultat af multilateralt diplomati under ledelse af EU; der henviser til, at parterne i JCPOA fra 2015 — EU, Kina, Rusland, Iran og USA — har indledt indirekte forhandlinger om genoptagelsen af gennemførelsen af JCPOA for Iran og USA; der henviser til, at USA i 2018 genindførte sanktioner, og Iran fjernede begrænsningerne for sin produktion af beriget uran; der henviser til, at Iran ikke længere anvender tillægsprotokollen og gennemfører den ændrede kode 3.1 i de subsidiære ordninger til Irans kontrolaftale, samtidig med at landet intensiverer sine uranberigelsesprogrammer til militærbrug; der henviser til, at dette udgør en trussel mod regional og international fred og sikkerhed og mod den globale nedrustnings- og ikkespredningsindsats; der henviser til, at Irans regering og nye præsident stadig skal vise, at de agter at overholde JCPOA og søge at indgå i en konstruktiv og fredelig dialog med EU;

der henviser til, at traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT) endnu ikke er blevet ratificeret af alle parter; der henviser til, at otte stater, herunder USA og Kina, stadig skal ratificere CTBT, inden den kan træde i kraft; der henviser til, at EU konsekvent har fremmet CTBT's bidrag til fred, sikkerhed, nedrustning og ikkespredning;

der henviser til, at nedrustningskonferencen, efter 25 års stilstand, stadig ikke formelt har indledt forhandlinger om forslaget til traktat om forbud mod produktion af fissilt materiale (Fissile Material Cut-off Treaty), som ville forbyde produktion af fissilt materiale til fremstilling af kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer;

der henviser til, at USA og Rusland — efter at traktaten om afskaffelse af mellemdistancekernevåben (INF) er mislykkedes, som følge af USA's udtræden af den i august 2019, efter at Rusland systematisk havde undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til INF-traktaten ved at anvende et SSC-8-missilsystem, som kan fremføre kernevåben — nu ikke længere har forbud mod at bygge og anvende denne kategori af våben og deltage i et nyt våbenkapløb, navnlig i Europa og Asien; der henviser til, at Ruslands aggressive adfærd i nabolandene har øget truslen om militær konfrontation; der henviser til, at Rusland for nylig har flyttet flere ballistiske missilsystemer, som kan fremføre kernevåben, og som menes at kunne overstige en rækkevidde på 500 km, tæt på sin grænse til EU;

M.	der henviser til, at USA og Den Russiske Føderation er nået til enighed om at forlænge den nye strategiske traktat om reduktion af våben (START-traktat) med fem år;

N.	der henviser til, at præsidentinitiativerne på det nukleare område (Presidential Nuclear Initiatives (PNIs)), som er frivillige ensidige foranstaltninger, har ført til betydelige reduktioner i både de amerikanske og russiske deployerede arsenaler;

der henviser til, at jordbaserede ballistiske missiler og krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5 500 km anses for at være særligt farlige på grund af deres korte flyvetid, dødelighed og manøvreevne, vanskelighederne ved at opfange dem og deres evne til at bære nukleare sprængladninger; der henviser til, at der i de seneste år er opstået en ny generation af krydsermissiler og taktiske missiler;

der henviser til, at Kina i de seneste år har intensiveret udviklingen af sin konventionelle kapacitet, missilkapacitet og nukleare kapacitet betydeligt; der henviser til, at Kina har udvist manglende gennemsigtighed og modvilje mod at indlede drøftelser om sin potentielle deltagelse i multilaterale instrumenter til kontrol med kernevåben, hvilket har gjort det muligt for Kina uhindret at lagre et stort arsenal af teknologisk avancerede mellemdistanceballistiske missiler såsom Dong-Feng 26'erne; der henviser til, at EU bør koordinere med ligesindede partnere for at indgå i intensive diplomatiske bestræbelser med Kina med henblik på at udvikle en funktionel arkitektur for våbenkontrol, nedrustning og ikkespredning og beskytte EU's sikkerhedsinteresser;

der henviser til, at Frankrig og Det Forenede Kongerige, som er de eneste europæiske lande med kernevåben, begge deler det synspunkt, at et minimum af troværdig nuklear afskrækkelse er afgørende for Europa og NATO's kollektive sikkerhed; der henviser til, at Frankrig siden Det Forenede Kongeriges udtræden af EU nu er den eneste medlemsstat med kernevåben og fortsat moderniserer sit atomarsenal; der henviser til, at den franske præsident Emmanuel Macron i 2020 foreslog at indlede en »strategisk dialog« med villige europæiske partnere om den potentielle rolle, som Frankrigs nukleare afskrækkelse spiller i »vores kollektive sikkerhed«; der henviser til, at Det Forenede Kongerige har meddelt, at det vil hæve loftet for sit samlede kernevåbenlager med mere end 40 % til 260 operativt tilgængelige sprænghoveder, og at det vil gøre sin nukleare position mere uigennemsigtig ved ikke længere at angive tal om sit arsenal;

R.	der henviser til, at Israel ikke er part i NPT;

der henviser til, at en række andre stater har erhvervet de videnskabelige, teknologiske og industrielle kapaciteter, der er nødvendige for at fremstille ballistiske missiler og krydsermissiler; der henviser til, at Indien og Pakistan har erklæret, at de er i besiddelse af kernevåben; der henviser til, at begge lande ikke er part i NPT;

T.	der henviser til, at risikoen for, at et atomarsenal falder i hænderne på terrororganisationer, giver anledning til bekymring; der henviser til, at hemmelig spredning blandt slyngelstater fortsat udgør en risiko, hvilket Abdul Qadeer Khan-netværket har demonstreret;

U.	der henviser til, at Haagadfærdskodeksen mod spredning af ballistiske missiler (HCoC) indbefatter en dimension, som vedrører ikkespredning af missiler, selv om den ikke er juridisk bindende;

der henviser til, at Open Skies-traktaten, som har været i kraft siden 2002, havde til formål at opbygge tillid, tiltro og gensidig forståelse mellem Rusland og USA og dets europæiske allierede; der henviser til, at Rusland i mange år har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til Open Skies-traktaten; der henviser til, at USA og Rusland successivt trak sig ud af traktaten;

der henviser til, at konventionen om forbud mod kemiske våben (CWC) er verdens første multilaterale nedrustningsaftale, der indeholder bestemmelser om kontrollerbar afskaffelse af en hel kategori af masseødelæggelsesvåben; der henviser til, at den retlige norm mod anvendelse af kemiske våben i løbet af det seneste årti er blevet overtrådt adskillige gange, bl.a. af den syriske regering og Rusland; der henviser til, at CWC skal tilpasses nye industrielle produktionsprocesser, en innovativ kemisk industri og fremkomsten af nye aktører;

der henviser til, at EU har været fuldt engageret i de internationale bestræbelser på at forbedre biosikkerheden og biodiversiteten gennem gennemførelsen af konventionen om forbud mod biologiske våben (BWC); der henviser til, at 13 lande endnu ikke er part i BWC; der henviser til, at BWC blev vedtaget uden kontrolmekanismer for sikring af overholdelse; der henviser til, at forhandlingerne om en verifikationsprotokol blev standset for 20 år siden;

der henviser til, at Den Demokratiske Folkerepublik Koreas (DPRK's) aktiviteter og programmer vedrørende ballistiske missiler, kernevåben og masseødelæggelsesvåben samt spredning og eksport af disse våben udgør en alvorlig trussel mod den internationale fred og sikkerhed samt den globale nedrustnings- og ikkespredningsindsats; der henviser til, at DPRK's lederskab ofte forsøger at anvende sit kernevåbenprogram til at aftvinge politiske og økonomiske indrømmelser fra det internationale samfund, samtidig med at det fortsat udbreder sin teknologi til kort- og mellemdistancemissiler sammen med sin nukleare knowhow;

Z.	der henviser til, at stigningen i den humanitære nedrustning har sat spørgsmålstegn ved de traditionelle nedrustningsmetoder fra den kolde krig;

AA.	der henviser til, at antallet af kvinder, der er involveret i bestræbelserne på at udrydde masseødelæggelsesvåben, fortsat er alarmerende lavt, bl.a. inden for ikkesprednings- og nedrustningsdiplomati;

AB.

der henviser til, at klimarelaterede risici kan have en negativ indvirkning på EU's strategiske sikkerhedsmiljø; der henviser til, at bestræbelser mod nedrustning og ikkespredning af masseødelæggelsesvåben i høj grad bidrager til bæredygtig udvikling, global sikkerhed, forudsigelighed, langsigtet stabilitet og beskyttelse af eksistensgrundlag, miljøet og planeten;

AC.

der henviser til, at covid-19-pandemien har vist, at der er behov for at øge EU's kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) forsvarsberedskab og bevidsthed, øge samarbejdet mellem og investeringerne i den civile og militære CBRN-sektor, udvikle forebyggende foranstaltninger og genopretningsforanstaltninger inden for rammerne af den eksisterende EU-civilbeskyttelsesmekanisme, opbygge en europæisk pulje af CBRN-ekspertise og fremme forbindelsen mellem sundhed og sikkerhed;

fremhæver på ny sit fulde engagement i bevarelsen af effektive internationale ordninger for våbenkontrol, nedrustning og ikkespredning som en hjørnesten i den globale og den europæiske sikkerhed; minder om sit tilsagn om at føre politikker, der sigter mod yderligere reduktion og afskaffelse af alle atomarsenaler og skabe betingelserne for at opnå en verden uden atomvåben og kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben; opfordrer til en fornyet multilateral våbenkontrol- og nedrustningsorden, der inddrager alle aktører;

er foruroliget over den fortsatte udhuling af den globale ikkesprednings-, nedrustnings- og våbenkontrolarkitektur, som forværres af den hurtige udvikling af nye potentielt destabiliserende systemer såsom våbensystemer med kunstig intelligens (KI) og hypersoniske missil- og droneteknologier; fremhæver behovet for navnlig at behandle spørgsmålet om hypersonisk missilteknologi, som øger risikoen for, at kernevåben bliver anvendt som reaktion på et angreb; frygter, at udtræden af, eller manglende forlængelse af, store våbenkontroltraktater i alvorlig grad vil skade de internationale våbenkontrolsystemer, der har sørget for en vis stabilitet, og vil underminere forbindelserne mellem kernevåbenstater; understreger, at der er et presserende behov for at genopbygge tillid på tværs af grænserne; er foruroliget over og stærkt imod enhver anvendelse af masseødelæggelsesvåben som et middel til at løse geopolitiske konflikter;

er bekymret over den beslutning om revurdering, som flere stater har truffet vedrørende det nukleare aspekt af deres militære doktriner; opfordrer alle kernevåbenstater til at leve op til deres ansvar og overveje at mindske kernevåbens rolle og betydning i deres militære og sikkerhedsmæssige koncepter, doktriner og politikker; glæder sig over, at USA, som led i den igangværende evaluering af den nukleare statusrapport (Nuclear Posture Review), har til hensigt at vurdere mulighederne for at mindske kernevåbens betydning i sin nationale sikkerhedsstrategi;

bekræfter sin fulde støtte til NPT og dens tre gensidigt forstærkende søjler som et af de mest bredt anerkendte juridisk bindende instrumenter og som en hjørnesten i ordningen for ikkespredning af kernevåben; minder om, at NPT har bidraget til at opretholde et bredt sæt normer vedrørende nedrustning og fredelig anvendelse af kerneenergi, samtidig med at den håndhæver normen om ikkespredning af kernevåben; forventer, at kernevåbenstater tager skridt i god tro til at opfylde deres traktatmæssige forpligtelser for at vise deres reelle engagement i nuklear nedrustning ved at træffe de konkrete foranstaltninger, der er fastlagt i den endelige NPT fra 2010, og ved at styrke ikkespredningsnormen og udvide IAEA's sikkerhedskapacitet; advarer om, at NPT's fremtid ikke bør tages for givet og opfordrer de deltagende stater til at gøre deres yderste for at bidrage til et vellykket og ambitiøst resultat af den kommende 10. gennemgangskonference i alle dens søjler — nedrustning, ikkespredning og fredelig anvendelse af kerneenergi — ved at nå til enighed om en væsentlig sluterklæring, der yderligere styrker NPT og bidrager til at bevare den strategiske stabilitet og forhindre et nyt våbenkapløb; opfordrer alle stater til at undertegne, tiltræde og forblive engageret i NPT; opfordrer den 10. NPT-gennemgangskonference til at drøfte smuthullet i NPT for så vidt angår eksport af atomfremdriftsreaktorer til militære formål; opfordrer EU's medlemsstater til at sende deres højest rangerende politikere til gennemgangskonferencen; opfordrer derfor alle deltagende stater i NPT til konstruktivt at engagere sig i NPT-rammen og nå til enighed om realistiske, effektive, håndgribelige, gensidige og kontrollerbare foranstaltninger, der kan bidrage til at nå det fælles mål om nuklear nedrustning;

insisterer på, at det er nødvendigt at sikre, at EU spiller en stærk og konstruktiv rolle med hensyn til at udvikle og styrke de globale regelbaserede ikkespredningsbestræbelser og våbenkontrol- og nedrustningsarkitekturen med det langsigtede mål om at afskaffe alle kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben ved at benytte alle tilgængelige instrumenter til fulde; glæder sig over det arbejde, som EU's særlige udsending for nedrustning og ikkespredning har udført i forbindelse med dette spørgsmål; opfordrer Rådet til at slå til lyd for, at EU taler med én stemme i internationale fora for nedrustning, ikkespredning og våbenkontrol, og til at fremme tillidsskabende foranstaltninger blandt alle parter i NPT med henblik på at mindske spændingerne og mistilliden; understreger, at det er nødvendigt at anvende det arbejde, der udføres i forbindelse med processen for det strategiske kompas, til fuldt ud at indarbejde spørgsmål om spredning af masseødelæggelsesvåben i den fælles forståelse af trusler og til at opnå en fælles strategisk kultur på dette område; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at indlede en refleksionsproces om konsekvenserne af brexit for dens nedrustnings- og ikkespredningspolitik;

glæder sig over EU's betydelige fortsatte finansielle bidrag til bl.a. FN's Kontor for Nedrustningsanliggender, IAEA, Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) og FN's generalsekretærs mekanisme til efterforskning af påstået brug af kemiske og biologiske våben eller toksinvåben (SGM);

understreger den afgørende betydning af uddannelse og bevidstgørelse; opfordrer derfor til, at den tilgængelige ekspertise inden for ikkespredning og våbenkontrol, herunder inden for området kvantecomputing, i EU styrkes, og at videreuddannelsen af personale på EU- og medlemsstatsniveau forbedres; understreger behovet for at styrke båndene mellem den private og den offentlige sektor, den akademiske verden, tænketanke og civilsamfundsorganisationer; glæder sig i denne forbindelse over den fortsatte finansielle støtte til European Nuclear Education Network (det europæiske netværk for nuklear uddannelse), EU's konsortium for ikkespredning og nedrustning og det europæiske center for uddannelse i nuklear sikkerhed; understreger potentialet for samarbejde om uddannelsesprojekter med Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi; opfordrer til yderligere investeringer i uddannelse om nedrustning og fremme af unges engagement;

fremhæver det udvidede mandat til rapportering, koordinering og håndhævelse vedrørende gennemsigtighed og det udvidede anvendelsesområde for forpligtelserne i forordningen om produkter med dobbelt anvendelse;

opfordrer EU-delegationerne til at sætte spørgsmålene om global og regional nedrustning, ikkespredning og våbenkontrol højt på dagsordenen for politisk dialog med lande uden for EU for at sikre, at EU bidrager i bestræbelserne på at universalisere eksisterende nedrustnings-, våbenkontrol- og ikkespredningstraktater og -instrumenter; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at arbejde intensivt på at styrke den faglige uddannelse og kapacitetsopbygningen hos vores nærmeste partnere, navnlig naboskabs- og udvidelseslandene, inden for nedrustning, ikkespredning og våbenkontrol vedrørende masseødelæggelsesvåben; glæder sig over EU's bidrag til at afbøde CBRN-risici på verdensplan ved at yde bistand til partnerlande og roser initiativet vedrørende EU's CBRN-ekspertisecentre for risikobegrænsning, der finansieres under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde;

10.

opfordrer EU til at styrke sit lederskab inden for bistand til ofre og udbedring af miljøskaber som reaktion på konsekvenserne af atomprøvesprængninger i de berørte områder; anmoder næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om at foreslå foranstaltninger, som EU og dets medlemsstater kan gennemføre for at styrke EU's rolle i denne henseende;

11.

glæder sig over NATO's støtte til og fremme af dialog mellem allierede og partnere for at sætte dem i stand til at opfylde deres ikkespredningsforpligtelser; understreger, at NATO-allierede fortsat skal være fast besluttede på at skabe betingelserne for yderligere reduktion og langsigtet afskaffelse af atomarsenalet og for en verden uden kernevåben på grundlag af gensidighed og juridisk bindende og kontrollerbare traktater; understreger, at alle stater skal indgå i en konstruktiv og troværdig dialog om dette spørgsmål i de relevante internationale og bilaterale fora;

12.

understreger sin fulde støtte til det arbejde, som FN's Kontor for Nedrustningsanliggender udfører, til FN's generalsekretærs ambitiøse dagsorden for nedrustning og til de multilaterale samtaleorienterede processer og forhandlinger under FN's auspicier; understreger behovet for at sikre inddragelse af alle interessenter, civilsamfundet og den akademiske verden og for en meningsfuld og mangfoldig deltagelse af borgere i debatter om nedrustning og ikkespredning;

13.

støtter de tillidsskabende foranstaltninger, der er vedtaget af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, som vigtige bidrag til at begrænse misforståelser eller fejlberegninger og sikre større åbenhed og gennemsigtighed; opfordrer alle kernevåbenstater til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden med hensyn til deres atomvåbenarsenaler;

14.

glæder sig over EU's tilsagn om at bidrage til oprettelsen af en zone uden masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten i overensstemmelse med resolutionen om Mellemøsten fra 1995-konferencen om gennemgang og forlængelse af traktaten om ikkespredning af kernevåben mellem parterne i denne traktat og EU's fremme af tillidsskabende foranstaltninger til støtte for denne proces på en fuldstændig, kontrollerbar og uigenkaldelig måde;

15.

er bekymret over DPRK's fortsatte nukleare og ballistiske aktiviteter i strid med talrige resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og landets udvikling af nye kapaciteter; gentager sit ønske om at arbejde hen imod en fuldstændig, uigenkaldelig og kontrollerbar atomafrustning af Den Koreanske Halvø og mener, at EU bør fortsætte sine bestræbelser på at afskaffe alle masseødelæggelsesvåben på Den Koreanske Halvø; opfordrer indtrængende DPRK til øjeblikkeligt at opgive sine nukleare aktiviteter og missilaktiviteter og andre programmer for så vidt angår masseødelæggelsesvåben og fremføringssystemer, til fuldt ud at overholde alle relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og til hurtigt at undertegne og ratificere CTBT og vende tilbage til NPT;

16.

opfordrer de stater, som ikke er omfattet af NPT-rammen, og som er i besiddelse af kernevåben, til at afstå fra spredning af enhver form for militærrelateret nuklear teknologi og til at blive part i NPT;

17.

noterer sig ikrafttrædelsen af traktaten om forbud mod kernevåben og anerkender dens vision for en atomvåbenfri verden; minder om, at NPT's rolle som et uundværligt forum for forfølgelsen af målet om nuklear nedrustning og sikring af international stabilitet og kollektiv sikkerhed ikke må svækkes; understreger betydningen af NPT, som 191 stater er part i, fremhæver nødvendigheden af at sikre, at den er effektiv, og opfordrer derfor alle deltagende stater i NPT til konstruktivt at engagere sig i NPT-rammen og nå til enighed om realistiske, effektive, håndgribelige, gensidige og kontrollerbare foranstaltninger, der kan bidrage til at nå det endelige fælles langsigtede mål om nuklear nedrustning; er af den opfattelse, at traktaten om forbud mod kernevåben ikke bør svække medlemsstaternes sikkerhed;

18.

minder om den centrale rolle, som IAEA spiller som garant for deltagende staters overholdelse af bestemmelserne i NPT; fremhæver, at IAEA's kontrolaktiviteter er afgørende for at forhindre spredning af kernevåben; opfordrer de stater, der endnu ikke har gjort det, til hurtigst muligt at ratificere og gennemføre IAEA-tillægsprotokollen; opfordrer de stater, der ikke længere anvender tillægsprotokollen, til igen at overholde den;

19.

fremhæver IAEA's afgørende rolle i forbindelse med overvågning og kontrol af Irans overholdelse af kontrolaftalen og roser navnlig den centrale rolle, den har spillet siden den 23. februar 2021, ved at etablere en midlertidig bilateral teknisk forståelse med Iran, som gør det muligt for IAEA at fortsætte sine nødvendige kontrol- og overvågningsaktiviteter;

20.

bekræfter sin fulde støtte til JCPOA som et centralt element i den globale arkitektur for nuklear ikkespredning; understreger, at en fuld gennemførelse af aftalen er afgørende for europæisk sikkerhed og for stabilitet og sikkerhed i Mellemøsten og på verdensplan; glæder sig over EU's fortsatte engagement med Iran i spørgsmål vedrørende civilt nukleart samarbejde og de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre projekter til at forbedre den nukleare sikkerhed i henhold til bilag III til JCPOA; opfordrer Iran til øjeblikkeligt at indstille sine nukleare aktiviteter, som overtræder JCPOA, hvilket bør gå hånd i hånd med ophævelsen af alle atomrelaterede sanktioner; opfordrer alle parter til at genoptage forhandlingerne med henblik på igen at overholde aftalen fuldt ud og effektivt;

21.

bekræfter, at ikrafttrædelsen og ratificeringen af CTBT som et stærkt tillidsskabende instrument fortsat er et vigtigt mål i EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben; bemærker, at CTBT er blevet ratificeret af 170 stater, og påpeger, at otte lande stadig mangler at gøre det, for at CTBT kan træde i kraft; glæder sig over EU's diplomatiske bestræbelser på at nå ud til ikke-signatarstater for at anmode om deres tilsagn om ratificering af CTBT og universel tilslutning hertil; glæder sig over EU's støtte, bl.a. via finansielle bidrag, til aktiviteterne i CTBT-organisationens Forberedende Kommission med henblik på at styrke dens kontrol- og overvågningskapaciteter; opfordrer alle stater, der ikke har undertegnet CTBT, til at tiltræde den og opfordrer indtrængende alle stater, der har undertegnet, men ikke ratificeret CTBT, til at gøre dette; opfordrer alle stater til at afstå fra atomprøvesprængninger;

22.

gentager sin mangeårige støtte til indledningen af forhandlinger om traktaten om forbud mod produktion af fissilt materiale til fremstilling af kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer og opfordrer alle kernevåbenstater, der ikke har gjort det, til at vedtage et øjeblikkeligt moratorium for produktion af fissilt materiale til fremstilling af kernevåben og andre nukleare sprænglegemer;

23.

gentager sin dybe beklagelse over USA's og Den Russiske Føderations udtrædelse af INF-traktaten efter Ruslands vedvarende manglende overholdelse af den og over den manglende kommunikation mellem parterne; er navnlig bekymret over, at jordbaserede mellemdistancemissiler kan dukke op igen i det europæiske operationsområde i tiden efter INF-traktaten, og over et nyt våbenkapløb og remilitarisering i Europa; glæder sig over USA's og Ruslands tilsagn om fortsat at arbejde hen imod opfyldelsen af deres erklærede fælles mål om at sikre forudsigelighed på det strategiske område og mindske risikoen for væbnet konflikt og truslen om atomkrig; opfordrer indtrængende begge parter til at benytte denne lejlighed til at skabe et ambitiøst grundlag for at genoptage forhandlingerne om en ny våbenkontrolarkitektur og risikobegrænsende foranstaltninger, der tager hensyn til den skiftende geopolitiske kontekst og fremkomsten af nye magter;

24.

opfordrer alle andre lande, navnlig Kina, som er i besiddelse af eller i færd med at udvikle interkontinentale missilsystemer og mellemdistancemissilsystemer, til at engagere sig i bestræbelserne på at gøre den traktat, der skal efterfølge INF, multilateral og universel, idet der tages hensyn til den seneste udvikling inden for våbensystemer, og til aktivt at deltage i drøftelser om eventuelle andre våbenkontrolaftaler;

25.

bemærker med bekymring den igangværende modernisering og udvidelse af Kinas atomarsenal, herunder hypersoniske missiler, som kan fremføre kernevåben; opfordrer Kina til at engagere sig aktivt og i god tro i internationale forhandlinger om våbenkontrol, nedrustning og ikkespredning;

26.

bemærker med bekymring Ruslands hyppige overtrædelse af internationale normer og traktater og dets stadig mere fjendtlige atomretorik mod medlemsstaterne; opfordrer indtrængende Rusland til at opgive sine fjendtlige aktiviteter og til igen at overholde internationale normer; er navnlig bekymret over Ruslands afprøvning af kernevåben og opbygning af dets flåde af kernedrevne og konventionelt drevne isbrydere i Arktis; understreger, at sådanne aktiviteter strider mod målet om at bevare stabilitet og fred og også kan være meget farlige for det skrøbelige miljø i Arktis;

27.

glæder sig meget over USA's og Den Russiske Føderations beslutning om at forlænge den nye START-traktat som et vigtigt bidrag til den kommende 10. NPT-gennemgangskonference og til gennemførelsen af artikel VI i den nye START-traktat; understreger, at dens forlængelse bør danne grundlag for forhandlinger om en ny våbenkontrolaftale, der vil omfatte både opstillede og ikkeopstillede, samt strategiske og ikkestrategiske, våben; opfordrer begge signatarer til grundigt at vurdere alle muligheder med hensyn til det omfang, den anvendelse og den kategori af våben, der skal være omfattet, og opfordrer til dialog med andre kernevåbenlande og deres deltagelse i forhandlingerne om en eventuel ny våbenkontrolaftale, navnlig Kina, i lyset af landets fortsatte forøgelse og modernisering af sit atomvåbenarsenal, og Det Forenede Kongerige og Frankrig; opfordrer alle kernevåbenstater til at bekræfte princippet om, at en atomkrig ikke kan vindes og aldrig må finde sted;

28.

fremhæver betydningen af præsidentinitiativerne på det nukleare område, som har til formål at reducere deployerede »taktiske« kernevåben med kort rækkevidde; bemærker med bekymring Ruslands igangværende programmer for modernisering af sine ikke-strategiske kernevåben, hvilket rejser spørgsmål om landets overholdelse af målene for præsidentinitiativerne på det nukleare område; minder om, at præsidentinitiativerne på det nukleare område, på trods af deres ikkebindende karakter, har spillet en afgørende rolle i våbenkontrolarkitekturen, og opfordrer både USA og Den Russiske Føderation til at overholde deres forpligtelser med hensyn til ikkestrategiske kernevåben og til at øge gennemsigtigheden med hensyn til arsenaler, deployeringer og status for deres respektive våben, modernisering og udvikling af nye våben;

29.

understreger, at det internationale samfund skal arbejde på foranstaltninger for at imødegå risikoen for spredning af missiler; opfordrer stater med et betydeligt antal krydsermissiler til som et første skridt at fokusere på tillids- og gennemsigtighedsforanstaltninger, herunder forhandling og vedtagelse af adfærdskodekser for deployering og anvendelse af krydsermissiler; opfordrer NF/HR til at indgå i en dialog med eksportstaterne for at sikre, at de fuldt ud tilslutter sig og koordinerer indsatsen gennem missilteknologiregimet, som er den eneste eksisterende multilaterale ordning, der omfatter overførsel af missiler og missilrelateret udstyr;

30.

glæder sig over den indsats, som NF/HR har gjort for at fremme HCoC, som er det eneste multilaterale instrument til gennemsigtighed og tillidsskabelse i forbindelse med spredning af ballistiske missiler, med henblik på yderligere at bidrage til bestræbelserne på at begrænse spredningen af ballistiske missiler, der kan bære masseødelæggelsesvåben; opfordrer NF/HR til at stå i spidsen for bestræbelserne på større tilpasning mellem HCoC og andre våbenkontrolinstrumenter;

31.

understreger den afgørende rolle, som Open Skies-traktaten spiller i de transatlantiske forbindelser, og dens værdifulde bidrag til den globale våbenkontrolarkitektur, tillidsopbygning, gennemsigtighed omkring de militære aktiviteter, der udføres af signatarstaterne, og langsigtet europæisk og global stabilitet; fremhæver, at Open Skies-traktaten gav mindre europæiske stater kapacitet til at overvåge deres naboer og holde dem ansvarlige for deres militære aktiviteter; beklager den russiske Statsdumas nylige vedtagelse af et lovforslag om tilbagetrækning og USA's udtræden af Open Skies-traktaten; opfordrer de øvrige signatarstater til at fortsætte gennemførelsen af traktaten; opfordrer indtrængende USA og Den Russiske Føderation til at genoptage forhandlingerne med henblik på at vende tilbage til traktaten og til dens fuldstændige, effektive og kontrollerbare gennemførelse; opfordrer indtrængende de øvrige stater til yderligere at styrke traktaten som en tillidsskabende foranstaltning ved at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte udveksling mellem forskere, katastrofeberedskab, miljøovervågning og andre opgaver;

32.

er foruroliget over den trussel, som kemisk krigsførelse udgør efter den mest omfattende og vedvarende brug af kemiske våben i årtier; er især bekymret over visse statslige og ikkestatslige aktørers øgede kapacitet til at producere forbudte kemiske agenser hurtigere og med begrænsede muligheder for at opdage en sådan produktion; insisterer på, at det er nødvendigt at opretholde den globale etiske norm mod kemiske våben ved at forhindre straffrihed for anvendelsen heraf; opfordrer til, at den nyligt vedtagne globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner anvendes effektivt med henblik på at opretholde denne norm; glæder sig over Rådets vedtagelse af en horisontal sanktionsordning for at gøre noget ved de stigende overtrædelser i produktionen, lagringen, brugen og spredningen af kemiske våben; gentager sin dybe bekymring over drabsforsøget på Aleksej Navalnyj og Sergej og Julia Skripal med den forbudte nervegift novitjok, der betragtes som et kemisk våben i henhold til CWC; glæder sig over de sanktioner, der blev pålagt russiske embedsmænd den 14. oktober 2020 som reaktion på denne åbenlyse overtrædelse af internationale normer og Ruslands internationale forpligtelser; opfordrer indtrængende Rusland til at give afgørende svar på forgiftningen af Kreml-kritikeren, Aleksej Navalnyj, således som en gruppe af 45 vestlige lande har anmodet om i henhold til OPCW's regler;

33.

roser den internationale rolle, som OPCW har spillet i forbindelse med den verificerede destruktion af kemiske agenser; fordømmer på det kraftigste udviklingen og den udbredte brug af kemiske våben i stater, der er medlemmer af CWC, og fordømmer de talrige menneskerettighedskrænkelser og grusomheder, som Bashar al-Assads regime i Den Syriske Arabiske Republik har begået; understreger, at der skal sikres ansvarlighed for sådanne alvorlige overtrædelser af CWC; glæder sig over den beslutning, der blev truffet på den 25. samling i Konferencen af Deltagende Stater i CWC, om at suspendere visse af Syriens rettigheder og privilegier inden for rammerne af OPCW; glæder sig over EU's fortsatte støtte til SGM, samtidig med at det understreger vigtigheden af at sikre dens ansvarlighed; fordømmer forsøgene på at undergrave SGM's uafhængige karakter ved at underordne den FN's Sikkerhedsråd;

34.

gentager sin fulde støtte til BWC, som forbyder anvendelsen af farlige vira, bakterier og giftige stoffer på mennesker; glæder sig over EU's finansielle bidrag direkte til BWC og til støtte for styrkelsen af biosikkerheden uden for EU; opfordrer NF/HR til at fortsætte sine bestræbelser på at fremme universel anvendelse af BWC; påpeger nødvendigheden af at intensivere indsatsen for at indføre en juridisk bindende mekanisme til at kontrollere overholdelsen af BWC; opfordrer alle parter, herunder USA, til at vende tilbage til forhandlingerne gennem BWC's ad hoc-gruppe;

35.

understreger det vigtige arbejde, der udføres af EU-Satellitcentret med hensyn til at anvende rumaktiver, satellitbilleder og geospatiale efterretninger til at overvåge overholdelsen af nedrustnings- og ikkespredningsforpligtelserne for så vidt angår masseødelæggelsesvåben;

36.

påpeger de hurtige fremskridt, der er gjort i udviklingen af systemer, der bygger på kunstig intelligens, på det militære område; gentager derfor sin opfordring til EU om at gå i spidsen for internationale reguleringsmæssige bestræbelser på at sikre, at udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens til militære formål overholder de strenge grænser, der er fastsat i folkeretten, herunder den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen; opfordrer EU til også at bane vejen for globale forhandlinger for at ajourføre alle eksisterende instrumenter til våbenkontrol, nedrustning og ikkespredning, således at der tages hensyn til systemer, som bygger på kunstig intelligens, og som anvendes i forbindelse med krigsførelse; understreger, at nye teknologier, som ikke er omfattet af folkeretten, bør vurderes ud fra princippet om medmenneskelighed og de offentlige samvittighedsbud; opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Det Europæiske Råd til at vedtage en fælles holdning om autonome våbensystemer, der sikrer meningsfuld menneskelig kontrol over våbensystemers kritiske funktioner; insisterer på, at EU støtter bestræbelserne i FN's konvention om visse konventionelle våben, hvorved de høje kontraherende parter bidrager til arbejdet i gruppen af regeringseksperter om nye teknologier vedrørende dødbringende autonome våbensystemer med henblik på at nå til enighed om et juridisk bindende instrument, der vil forbyde fuldautomatiske våben uden meningsfuld menneskelig kontrol;

37.

opfordrer EU til at øge sine investeringer i kapaciteter inden for kunstig intelligens, der modsvares af medlemsstaternes operationelle koncepter; understreger, at den voksende betydning af kunstig intelligens også kræver et øget samarbejde med ligesindede partnere;

38.

understreger behovet for at sikre og integrere kvinders lige, fulde og meningsfulde deltagelse i nedrustnings- og ikkespredningskonferencer og -fora, herunder nedrustningsdiplomati og alle beslutningsprocesser i forbindelse med nedrustning;

39.

påpeger behovet for at træffe yderligere foranstaltninger til at bekæmpe finansieringen af spredningen af masseødelæggelsesvåben med henblik på at forstyrre overførsel af teknologi og viden til fjendtlige ikkestatslige aktører, og påpeger den potentielle trussel, som CBRN-terrorisme udgør for vores kollektive sikkerhed; påpeger behovet for, at EU fremmer ansvarlig videnskab med henblik på at forhindre misbrug af videnskabelig forskning og eksperimenter; understreger behovet for at bekæmpe CBRN-materialesmugling og ulovlig handel og for at forebygge risici for omledning; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at tage dette spørgsmål op i deres forventede fælles meddelelse om en strategisk tilgang til støtte for afvæbning, demobilisering og reintegration af tidligere kombattanter;

40.

understreger behovet for at øge bestræbelserne på yderligere at styrke EU's beredskab og indsats mod CBRN-trusler gennem udvikling af dekontaminerings-, lageropbygnings- og overvågningskapaciteter under EU's eksisterende civilbeskyttelsesmekanisme;

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 149.

(2) EUT C 404 af 6.10.2021, s. 63.

(3) EUT C 404 af 6.10.2021, s. 240.

(4) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 78.

(5) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 86.

(6) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 97.

(7) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 202.

(8) EUT L 206 af 11.6.2021, s. 1.

(9) EUT C 341 af 13.10.2020, s. 1.

(10) EUT C 298 af 26.7.2021, s. 1.

(11) EUT L 90 af 10.4.2010, s. 8.

(12) EUT L 372 I af 9.11.2020, s. 4.

(13) EUT L 207 af 30.6.2020, s. 15.

(14) EUT L 149 af 7.6.2019, s. 63.

(15) EUT L 259 af 16.10.2018, s. 12.

(16) EUT L 341 af 15.10.2020, s. 1.

(17) EUT L 207 af 30.6.2020, s. 36.

(18) EUT L 19 af 22.1.2019, s. 11.

(19) Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige.