P9_TA(2021)0502

Undgåelse af korruption, regelstridige udgifter og misbrug af EU-midler og nationale midler i forbindelse med nødfonde og kriserelaterede udgiftsområder

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2021 om evaluering af forebyggende foranstaltninger til undgåelse af korruption, regelstridige udgifter og misbrug af EU-midler og nationale midler i forbindelse med nødfonde og kriserelaterede udgiftsområder (2020/2222(INI))

(2022/C 251/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 310, 317 og 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (2),

—	der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (BFI-direktivet) (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og beslutning nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

—	der henviser til OLAF's årsrapport for 2019 (7) og til OLAF-Overvågningsudvalgets aktivitetsrapport for 2019,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 01/2019 med titlen »Bekæmpelse af svig i forbindelse med EU's udgifter: Der er behov for handling«,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 06/2019 med titlen »Håndtering af svig i forbindelse med EU's samhørighedsudgifter: Forvaltningsmyndighederne bør styrke deres afslørings-, reaktions- og koordineringsindsats«,

—	der henviser til Revisionsrettens analyse nr. 06/2020 med titlen »Risici, udfordringer og muligheder i forbindelse med EU's økonomipolitiske reaktion på covid-19-krisen«,

—	der henviser til Sammenslutningen af Stater Mod Korruption (Greco) og dens 21. almindelige aktivitetsrapport (2020),

—	der henviser til OECD's undersøgelse af april 2020 med titlen »Public Integrity for an Effective COVID-19 Response and Recovery«,

—	der henviser til undersøgelsen »Corruption in the times of Pandemia«, som blev offentliggjort i maj 2020 (8),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 3. september 2020 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »31. årsrapport om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — Bekæmpelse af svig — 2019« (COM(2020)0363) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (9),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU) (10),

—	der henviser til nødhjælpsinstrumentet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (11),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (12),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/785 af 29. april 2021 om oprettelse af EU-programmet for bekæmpelse af svig og om ophævelse af forordning (EU) nr. 250/2014 (13),

—	der henviser til artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

—

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets udtalelse nr. 4/2020 vedrørende forslag 2020/0101(COD) til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår ekstraordinære supplerende midler og gennemførelsesordninger under målsætningen om investeringer i vækst og beskæftigelse med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU) og om det ændrede forslag 2018/0196(COD) til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for disse fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa (14),

—	der henviser til Europols pressemeddelelse af 5. juni 2020 med titlen »Europol launches the European Financial and Economic Crime Centre« (15),

—	der henviser til Europols pressemeddelelse af 12. april 2021 med titlen »Serious and organised crime in the EU: A corrupting influence« (16),

—	der henviser til sin beslutning af 29. april 2021 om mordet på Daphne Caruana Galizia og retsstatssituationen i Malta (17),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om beskyttelse af EU's finansielle interesser — bekæmpelse af svig — årsrapport for 2019 (18),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2021 om Parlamentets holdning til Kommissionens og Rådets igangværende vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner (19),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0320/2021),

der henviser til, at ved finansiel og økonomisk kriminalitet forstås ulovlige handlinger, som begås af en person eller en gruppe af personer for at opnå økonomisk eller erhvervsmæssig gevinst, og at det bl.a. omfatter korruption, svig, tvang, hemmelige aftaler, obstruktion, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

der henviser til, at folkesundhedskrisen, som blev forårsaget af covid-19-pandemien, kombineret med den efterfølgende økonomiske krise og sociale uro, har tvunget EU og medlemsstaternes offentlige myndigheder til at tilvejebringe eller deltage i forvaltningen af yderligere finansiering og øge udbetalingerne betydeligt og hurtigt;

der henviser til, at genopretnings- og resiliensfaciliteten med en finansieringsramme på over 670 mia. EUR og REACT-EU med en finansieringsramme på over 50 mia. EUR er effektive redskaber til at hjælpe EU-landene med at komme på fode igen; der henviser til, at der via samhørighedspolitikken allerede i foråret 2020 blev ydet krisebistand til en værdi af 11,2 mia. EUR i virksomhedsstøtte, 7,6 mia. EUR i EU-omfordelinger til sundhedsforanstaltninger og 4,1 mia. EUR i direkte støtte til arbejdstagere;

D.	der henviser til, at Kommissionen den 2. april 2020 som led i EU's reaktion på covid-19-udbruddet foreslog at aktivere nødhjælpsinstrumentet (ESI);

E.	der henviser til, at beslutningen om at aktivere ESI blev truffet af Rådet alene uden Parlamentets inddragelse i overensstemmelse med bestemmelserne om aktivering som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2016/369 (»ESI-forordningen«) (20);

F.	der henviser til, at NextGenerationEU er et tidsbegrænset genopretningsinstrument på omkring 800 mia. EUR i løbende priser, som er oprettet til at støtte EU's genopretning efter covid-19-pandemien og hjælpe med opbygningen af et grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt Europa;

G.	der henviser til, at der på grund af krisens presserende karakter mange steder er slækket på udbudsprocedurer og kontrolmekanismer for at fremskynde gennemførelsen;

H.	der henviser til, at beredskabsplaner ikke har tilstrækkeligt fokus på styring og problemet med ulovlige aktiviteter såsom korruption og svig eller på foranstaltninger til at undgå anden uregelmæssighed;

I.	der henviser til, at kriser åbner muligheder for talrige krænkelser af integriteten og kan øge såvel svig og korruption som anden uregelmæssighed, navnlig i forbindelse med offentlige udbud, økonomiske stimuluspakker og i offentlige organisationer;

der henviser til, at forebyggelse af svig ifølge Revisionsretten ikke har fået nok opmærksomhed, og at Kommissionen mangler detaljerede oplysninger om størrelsesordenen og karakteren af og årsagerne til svig; der henviser til, at de officielle statistiske oplysninger om afsløret svig ikke er fuldstændige, og at Kommissionen indtil nu ikke har gennemført nogen vurdering af ikkeafsløret svig (21);

der henviser til, at korruption er en alvorlig trussel i den private og offentlige sfære og påvirker de mest sårbare grupper uforholdsmæssigt, da den bevirker et tab af ressourcer, som truer langsigtet vækst, social beskyttelse og lige adgang til offentlige tjenesteydelser (herunder sundhed, uddannelse og retsvæsen), hvilket alt sammen undergraver offentlighedens tillid, skærper de sociale uligheder og undergraver Unionens kerneværdier; der henviser til, at det er afgørende at opnå en bedre forståelse af årsagerne til korruption for effektivt at kunne bekæmpe dette fænomen og dets skadelige konsekvenser;

der henviser til, at et stigende antal organiserede kriminelle grupper er aktive i EU, ofte på tværs af grænserne; der henviser til, at dette fænomen bliver stadigt mere komplekst, idet der som følge af globaliseringen og nye teknologier opstår nye kriminelle markeder og fremgangsmåder, som gør det muligt at operere fra hvor som helst i verden og når som helst;

M.	der henviser til, at teknologien giver nye muligheder for afsløring og overvågning, mindsker arbejdsbyrden for efterforskerne og gør det muligt at udforme mere intelligente håndhævelsesforanstaltninger;

N.	der henviser til, at integriteten af Unionens finansielle system afhænger af gennemsigtigheden af selskaber og andre juridiske enheder, truster og lignende juridiske arrangementer;

der henviser til, at Kommissionen har truffet en række foranstaltninger med henblik på at imødegå risici med hensyn til korruption og misbrug af midler i Unionen, herunder fremskridt med sine lovgivningsmæssige forslag om bekæmpelse af hvidvask af penge, beskyttelse af whistleblowere, offentlige indkøb og den europæiske retsstatsmekanisme;

der henviser til, at Kommissionen ifølge den seneste rapport fra Transparency International og Verdenssundhedsorganisationens samarbejdscenter (WHO CC) (22) ikke fuldt ud efterlever sine egne tilsagn med hensyn til gennemsigtighed og internationale principper om »god praksis« hvad angår gennemsigtighed i offentlige kontrakter, når den anvender for megen redigering for at skjule dele af teksten i aftaler om forhåndsindkøb (APA'er); der henviser til, at Kommissionen imidlertid er lovmæssigt forpligtet til at overholde finansforordningens bestemmelser, og at det er nødvendigt med en bedre og forbedret struktur for at sikre en hurtigere reaktion fra Kommissionens side i fremtidige kriser;

Q.	der henviser til, at korruptionskontrol kræver, at regeringen tager ejerskab til reformer, og forudsætter støtte fra offentligheden, politisk vilje, internationalt samarbejde og en samlet indsats fra civilsamfundet og den private sektor;

der henviser til, at ansvaret for at tage denne udfordring op i en situation med høje forventninger, alvorligt pres og hidtil usete investeringsniveauer ligger hos offentligt ansatte, som behøver passende støtte til at håndtere både de øgede faglige standarder og nye vanskeligheder med hensyn til at opfylde deres opgaver; der endvidere henviser til, at embedsmænd ikke nødvendigvis bliver opmærksomme på situationer med interessekonflikter med det samme;

S.	der henviser til, at der er dokumentation for, at professionalisering og passende lønninger i forbindelse med offentlige udbud påvirker offentligt ansatte positivt til at afholde sig fra korruption (23);

T.	der henviser til, at Lissabontraktaten havde sigte på at styrke Europa-Parlamentets rolle for at tilvejebringe mere sammenhæng, parlamentarisk kontrol og demokratisk ansvarlighed;

U.	der henviser til, at bekæmpelse af korruption er afgørende for beskyttelsen af EU's finansielle interesser og for opretholdelsen af borgernes tillid til EU-institutionerne;

anerkender, at de seneste kriser har bekræftet behovet for at kunne mobilisere investeringer og fremskynde finansiel støtte allerede fra genopretningens allerførste år; er opmærksom på, at ressourcer i krisetider skal stilles til rådighed inden for snævre tidsfrister og under hastigt skiftende omstændigheder; bemærker, at en betydelig mængde ekstra ressourcer, der skal bruges på kort tid, øger presset på kontrolsystemerne; understreger ikke desto mindre, at det er nødvendigt, at en hastig udrulning af midler og hurtig vedtagelse af lovgivningsmæssige retsakter suppleres med passende administrative foranstaltninger; påpeger, at presset for at yde hjælp og bruge ressourcerne på den kortest mulige tid kan føre til en forhøjet risiko for korruption, svig og andre uregelmæssigheder, og at en sådan situation kræver effektive foranstaltninger til forebyggelse og kontrol; gentager, at alle udbudsprocedurer skal overholde de højeste standarder for åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføje særlige afsnit vedrørende forbrug af offentlige midler i krisetider i deres respektive strategier for bekæmpelse af korruption; fremhæver i denne forbindelse, at reglerne om beskyttelse af Unionens finansielle interesser også finder anvendelse i forbindelse med nødhjælp og nødhjælpsinstrumenter såsom CRII, CRII+, REACT-EU og genopretnings- og resiliensfaciliteten;

henleder opmærksomheden på den vigtige rolle, som forebyggende foranstaltninger spiller med hensyn til at foregribe og effektivt reagere på korruptionsrisici i krisesituationer og med hensyn til at styrke korruptionsbekæmpelses- og integritetspolitikker og de organer, der håndhæver dem, og dermed med hensyn til at forbedre den overordnede styring; mener, hvad dette angår, at covid-19-krisen vil skærpe vores fokus på styring i de kommende år som følge af den øgede indsats for at tackle pandemiens ødelæggende virkninger og omkostninger for mennesker og økonomier;

mener, at retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning af nødfonde som en del af EU-budgettet; minder om, at retsstatsprincippet gælder til enhver tid, også i krisetider, og at det i forbindelse med nødforanstaltninger skal sikres, at retsstatsprincippet og principperne om proportionalitet og nødvendighed overholdes, ligesom de skal være tidsbegrænsede og regelmæssigt undersøges med hensyn til deres virkning;

fremhæver, at nødsituationer, navnlig sundheds- og sikkerhedskriser, også påvirker de offentlige myndigheders funktion og skaber muligheder for integritetskrænkelser, hvilket kan føre til misbrug af midler og korruption på et tidspunkt, hvor de offentlige ressourcer allerede er under pres; opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved EU-institutionernes modstandsdygtighed i sådanne situationer med henblik på at beskytte nødfonde;

gentager nødvendigheden af at øge den overordnede gennemsigtighed i Unionens økonomiske og finansielle miljø, eftersom økonomisk og finansiel kriminalitet ikke kan forebygges effektivt, medmindre kriminelle forhindres i at skjule deres handlinger i uigennemsigtige strukturer;

understreger i den forbindelse, at EU — både dets institutioner og medlemsstater — selv ikke i gode tider har råd til at miste kostbare ressourcer og i endnu mindre grad under og efter pandemien;

anerkender alle Kommissionens bestræbelser på at øge medlemsstaternes reformer med hensyn til gennemsigtighed, kontrol og korruptionsbekæmpelse gennem sin forbedrede værktøjskasse for retsstatsprincippet; er dog bekymret over, at gennemførelsen af disse reformer har mødt en vis modstand i nogle medlemsstater, hvilket i de fleste tilfælde kan forklares med lovgivningsmæssige eller institutionelle huller eller — i meget specifikke tilfælde — med at reformerne påvirker personlige interesser hos de lovgivere og embedsmænd i forvaltningen, som skal håndhæve dem; insisterer på, at faktiske eller potentielle interessekonflikter, der påvirker lovgivere og embedsmænd i forvaltningen, skal forebygges, og at medlemsstaterne skal indføre solide rammer til bekæmpelse af korruption;

minder om, at der skal lægges flere kræfter i forudgående kontroller for så vidt angår midlers sporbarhed, navnlig i tilfælde, hvor sådanne kontroller og evalueringer er blevet udført som led i ekstraordinære foranstaltninger; påpeger atter, at regeringer og andre offentlige myndigheder har brug for effektiv og gennemsigtig rapportering, uafhængige efterfølgende revisioner og ansvarlighedsprocedurer samt åbne kommunikationskanaler med civilsamfundet og den private sektor for at sikre, at pengene og foranstaltningerne rent faktisk hjælper de mennesker, der har mest behov for dem; påpeger vigtigheden af at give offentligheden ajourførte, gennemsigtige og pålidelige oplysninger i krisesituationer;

10.

glæder sig over civilsamfundsorganisationers og undersøgende journalisters kritiske rolle med hensyn til at offentliggøre korruption; beklager derfor, at flere medlemsstater under covid-19-pandemien vedtog foranstaltninger, der hindrede aktindsigt, og at mediefolk oplevede vanskeligheder og ubegrundede afslag samt pres og trusler for så vidt angår aktindsigt i offentlige dokumenter; mener, at det er vigtigt at holde borgerne informeret, fastholde deres engagement i korruptionsbekæmpelse og sikre, at de beskyttes fuldt og helt mod negative personlige og jobmæssige konsekvenser, navnlig i forbindelse med whistleblowing; gentager i denne forbindelse, at der er behov for en hurtig gennemførelse af direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af whistleblowere;

11.

understreger, at borgernes deltagelse i den offentlige beslutningstagning er afgørende for en vellykket reaktion i nødsituationer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle omfattende krisestyringsplaner med henblik på at forberede sig på lignende situationer i fremtiden og til at inkludere garantier for civilsamfundets rolle som offentlighedens vagthund; minder om, at offentlig adgang til dokumenter i et maskinlæsbart format er et centralt element med hensyn til at sikre gennemsigtighed og kontrol med offentlige udgifter; opfordrer Kommissionen til at skabe de rette platforme for engagement og minder om de eksisterende muligheder for at indberette påståede tilfælde af svig til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF);

12.

bemærker, at forvaltningerne under en økonomisk, sikkerhedsmæssig eller sundhedsrelateret krise har en tendens til gøre kontraktindgåelsesprocedurerne mere fleksible for at reagere hurtigt på krisen; understreger, at EU's direktiv om offentlige udbud allerede giver mulighed for meget hurtigere og mindre omstændelige procedurer, og at medlemsstaternes regeringer bør forvalte disse procedurer inden for rammerne af de gældende lovkrav; fremhæver, at enhver lempelse af procedurer og forenkling af foranstaltninger, som kan være nødvendige i krisesituationer for at forebygge bekostelige fejl og andre uregelmæssigheder som følge af reglernes kompleksitet, bør suppleres af specifikke retningslinjer og granskes nøje ved hjælp af efterfølgende mekanismer;

13.

bifalder den koordinerede og resolutte indsats på EU-plan, der har ført til vedtagelse af en bred pakke af initiativer, NextGenerationEU, til afhjælpning af covid-19-pandemiens ødelæggende konsekvenser for borgernes sundhed og for virksomheder i hele EU; understreger imidlertid, at den hidtil usete stigning i EU-finansieringen kan øge risikoen for korruption og svig og medfører yderligere udfordringer med hensyn til overvågning og ansvarlighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke og indføre effektive politikker til bekæmpelse af korruption;

14.

minder med henblik på at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og effektivitet i forbindelse med EU's udgifter om vigtigheden af overvågnings- og revisionssystemerne under fonde med delt forvaltning; gentager, at Parlamentet spiller en afgørende rolle med hensyn til at granske stimuluspakken, og at Kommissionen regelmæssigt skal holde det underrettet om pakkens gennemførelse;

15.

bemærker, at genopretnings- og resiliensfaciliteten (24), det centrale instrument, som er kernen i NextGenerationEU, gør det muligt at tilbyde medlemsstaterne tilskud (på op til 312 mia. EUR) og lån (på op til 360 mia. EUR) (25) til offentlige investeringer og reformer, der har sigte på at sætte ind over for strukturelle svagheder og at gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige, idet der samtidig er fokus på bæredygtig omstilling, økonomisk, social og territorial samhørighed, institutionel modstandsdygtighed og søjlen for sociale rettigheder;

16.

glæder sig over delegationen af beføjelser til Kommissionen til ved hjælp af en delegeret retsakt at oprette en resultattavle med henblik på nøje at overvåge gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner;

17.

minder om, at resultattavlen vil tjene som grundlag for dialogen om genopretning og resiliens og bør ajourføres af Kommissionen hvert andet år; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at sikre, at de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af de fastsatte delmål og mål, overvåges grundigt og nøje i overensstemmelse med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten på grundlag af de fastlagte fælles indikatorer og rapporteringsmetoder; minder endvidere om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er bundet af betingelser, der sikrer en gennemsigtig anvendelse af de midler, der udbetales, og som bør forhindre korruption eller svig, dobbeltfinansiering eller interessekonflikter, og mener, at kontrollen bør udvides til også at omfatte udgifter, som de endelige støttemodtagere faktisk har afholdt; glæder sig over, at medlemsstaterne takket være Europa-Parlamentet nu er forpligtet til at give oplysninger om de endelige modtagere;

18.

opfordrer EU og de nationale myndigheder til at inddrage input fra lokale og regionale myndigheder, når de udvikler og gennemfører nød- og genopretningsforanstaltninger;

19.

bemærker, at Parlamentet i sin beslutning om Parlamentets holdning til Kommissionens og Rådets igangværende vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner insisterede på solid gennemsigtighed og ansvarlighed i gennemførelsesprocessen fra Kommissionens, medlemsstaternes og alle gennemførelsespartneres side;

20.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de potentielle risici for EU's finansielle interesser og ikke foretage nogen betalinger, såfremt delmål, der er knyttet til foranstaltninger til forebyggelse, påvisning og korrektion af korruption og svig, ikke overholdes; opfordrer endvidere Kommissionen til straks at underrette budgetmyndighederne om alle situationer, hvor der ikke udbetales midler grundet påstande om misbrug, korruption, svig eller overtrædelser af retsstatsprincippet, og hvor medlemsstaterne ikke har tilstrækkelige systemer til bekæmpelse af svig;

21.

mener, at der bør tilstræbes en forsvarlig økonomisk forvaltning, og at anvendelsen af midler, selv om den fortsat er et vigtigt mål, ikke bør prioriteres højere end performance, overvejelser med hensyn til valuta for pengene og programmernes EU-merværdi, og at inddrivelser i tilfælde af uregelmæssigheder bør sikres ved hjælp af finansielle korrektioner;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde vurderinger af korruptionsrisici i alle faser af programudformning og -gennemførelse på områderne økonomiske stimuli og subsidier; bemærker, at risikosituationer bør håndteres på omfattende vis, om muligt under anvendelse af en tilgang, der inddrager hele forvaltningen;

23.

er af den opfattelse, at mere gennemsigtighed i kombination med teknologi- og datavidenskab er afgørende med hensyn til at forebygge og begrænse korruption; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til i fuld udstrækning at gøre brug af tilgængelige værktøjer såsom systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES), ARACHNE og systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS) for effektivt og virkningsfuldt at identificere problematiske økonomiske operatører og de privatpersoner (eller fysiske personer), der er koblet til dem, i både direkte og indirekte forvaltning;

24.

fremhæver de ekstra fordele, som informationsudveksling kan indebære hvad angår bekæmpelse af korruption; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at dette sker gennem et digitalt, interoperabelt og standardiseret dataindsamlingssystem, og opfordrer medlemsstaterne til at udveksle oplysninger både indbyrdes og med de relevante EU-organer (navnlig Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten), OLAF, EPPO og Europol) med henblik på et tættere samarbejde, navnlig i krisesituationer, for at forbedre dataindsamlingen, øge effektiviteten af kontroller og sikre inddrivelse af misbrugte midler;

25.

understreger, at det er afgørende at vide, hvem der modtager EU-midler, for at forhindre korruption, regelstridige udgifter og misbrug af midler; bemærker, at data til identifikation af økonomiske aktører og disses reelle ejere aktuelt enten ikke er lettilgængelige eller slet ikke er tilgængelige (26); mener, at oprettelsen af en fælles interoperabel database, der viser de direkte og endelige modtagere af EU-støtte, ville være et vigtigt skridt i retning af at rette op på denne situation;

26.

understreger, at støttemodtagerne skal kunne identificeres på tværs af medlemsstaterne og uafhængigt af, hvilke fonde der er tale om, herunder fonde under både direkte og delt forvaltning; understreger, at databasen bør begrænses til de nødvendige oplysninger, og at oplysninger kan offentliggøres i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) faste retspraksis; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen med henblik på at skabe en sådan fælles, centraliseret database til sporing af strømmene af EU-midler;

27.

insisterer på, at det er nødvendigt at styrke EDES og dets anvendelsesområde i forbindelse med en kommende målrettet revision af finansforordningen; opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for EDES til fonde under delt forvaltning under behørig hensyntagen til principperne om proportionalitet og hensigtsmæssighed;

28.

beklager, at OLAF og Revisionsretten ikke har fuld adgang til risikoberegningsredskabet ARACHNE og er nødt til at anmode om adgang til ARACHNE's risikoberegning i hvert enkelt tilfælde, hvorved processen med udveksling af oplysninger kompliceres, og opdagelsen af og reaktionen på nye risikomønstre hæmmes; anser det for nødvendigt at finde en løsning, der giver OLAF og Revisionsretten adgang til at benytte risikoberegningsredskabet ARACHNE; er af den opfattelse, at det bør være obligatorisk for alle forvaltningsmyndigheder at integrere ARACHNE i de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer;

29.

opfordrer Kommissionen til at evaluere reaktionen på covid-19-pandemien på flere fronter, herunder med hensyn til forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, analyse af empirisk dokumentation og absorptionsraten for betalingsanmodninger, til at undersøge, om korruption påvirkede resultatet, og om integriteten blev bevaret eller undergravet, og til at rapportere tilbage til Parlamentet om de vigtigste resultater, således at dette (som dechargemyndighed) kan medtage et særligt kapitel om nødfonde og kriserelaterede udgifter i forbindelse med dechargeproceduren for 2020;

30.

beklager Kommissionens omfattende anvendelse af redigeringsværktøjet til at mørklægge dele af APA-kontrakterne; insisterer på, at sådanne detaljer, uanset oplysningernes følsomhed, er vigtige for at forbedre ansvarligheden og den globale indsats over for virusset; opfordrer Kommissionen til bedre at håndtere aspekter vedrørende gennemsigtighed og ansvarlighed som reaktion på fremtidige kriser og derigennem bidrage til at øge offentlighedens tillid, nære den offentlige debat og fremme EU's værdier; bemærker, at Kommission anvender artikel 38, stk. 3, litra d), i finansforordningen, der henviser til tilfælde, hvor offentliggørelse af oplysninger potentielt kan skade modtagernes kommercielle interesser, og opfordrer til forholdsmæssighed i forbindelse med effektiv granskning og fuld ansvarlighed i forbindelse med anvendelsen af ressourcerne i offentlighedens interesse;

31.

mener, at forebyggelse og afsløring af potentielle tilfælde af korruption i væsentlig grad kunne fremmes, hvis relevante data vedrørende offentlige udbud sammen med data vedrørende domfældelser og virksomhedsoplysninger blev gjort offentligt tilgængelige for analyse, med gratis og let adgang i et åbent og standardiseret format; er derfor af den opfattelse, at relevante oplysninger om alle offentlige kontrakter (hvor der anvendes offentlige midler) bør gøres offentligt tilgængelige på et særligt websted og med et minimum af redigering i fuld overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og andre lovgivningsmæssige krav;

32.

bemærker, at beslutningen om at aktivere ESI i henhold til forordning (EU) 2016/369 af 15. marts 2016 om ydelse af nødhjælp i Unionen træffes af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen; kritiserer imidlertid, at aktiveringen af ESI — trods den stærke kobling til EU-budgettet — skete uden fuld respekt for og iagttagelse af Europa-Parlamentets prærogativer som medlovgiver og endelig tilsynsførende med EU-budgettet;

33.

beklager, at Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget trods adskillige forsøg på at få et klart overblik ikke får adgang til relevante data om de EU-midler, som er brugt under ESI til finansiering af kontrakter om forhåndsindkøbsaftaler, og som beløber sig til omkring 2,5 mia. EUR for seks af disse kontrakter;

34.

anerkender, at aftalen om fælles indkøb (27) giver medlemsstaterne, EØS og andre lande mulighed for i fællesskab at forhandle bedre betingelser for levering af medicinsk udstyr; opfordrer Kommissionen til med henblik på at etablere en god praksis for fremtidige kriser at vurdere effektiviteten og virkningsfuldheden af aftalen om fælles indkøb og rescEU-beredskabslageret af medicinsk udstyr; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre en stærk og gennemsigtig EU-ramme for offentlige udbud, som helt eller delvist involverer midler fra EU's budget, noget som vil muliggøre omfattende kontrol fra Europa-Parlamentets side, navnlig hvad angår større udgiftsområder inden for økonomi, sikkerhed eller sundhedskriser;

35.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en revision af finansforordningen, så den kommer til at indeholde et solidt retsgrundlag for obligatorisk anvendelse af åbne og standardiserede data om offentlige indkøb, og at gøre IT-systemer til budgetkontrol obligatoriske og interoperable med nationale og regionale databaser;

36.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen at arbejde hen imod vedtagelse af stærke nationale strategier til bekæmpelse af svig, der rummer den fordel, at man kan koordinere adskillige enheders indsatser og sikre optimering af ressourcerne og dækning af alle områder af interesse (udgifter under indirekte og delt forvaltning, nationale midler osv.); bemærker, at 14 medlemsstater ved udgangen af 2020 havde vedtaget nationale strategier til bekæmpelse af svig, og at 5 havde igangsat procedurer med henblik herpå; bemærker, at dette er et fremskridt i forhold til 2019, men beklager, at ikke alle medlemsstater endnu har vedtaget eller agter at vedtage nationale strategier til bekæmpelse af svig; er bekymret over, at de eksisterende strategier varierer i omfang og dybde og bør ajourføres i denne henseende;

37.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at harmonisere og tilpasse deres standarder og opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater, der nægter at gøre dette; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at forbedre deres strategier for at sikre, at der forefindes robuste nationale strategier for bekæmpelse af svig i hele Unionen;

38.

anser det for vigtigt, at Kommissionen i sin kommende rapport om retsstatsprincippet ikke blot vurderer eksistensen, men også effektiviteten af de nationale strategier til bekæmpelse af svig; er desuden af den opfattelse, at fremtidige rapporter om retsstatsprincippet bør bygge på god praksis og indeholde landespecifikke henstillinger om, hvordan de identificerede problemer kan imødegås, eller hvordan der kan rådes bod på overtrædelser, herunder gennemførelsesfrister, hvor det er relevant, og benchmarks, der skal følges op på; mener, at de foranstaltninger, der er vedtaget som reaktion på covid-19-pandemien, og som har indvirkning på retsstatsprincippet, også bør undersøges;

39.

minder om, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser er af allerstørste betydning, og at det er nødvendigt med en fortsat og stærk indsats i denne henseende på alle niveauer;

40.

insisterer på nødvendigheden af samarbejde mellem EPPO og andre EU-organer såsom Eurojust, Europol og OLAF, for at der kan gennemføres kriminalefterforskning og retsforfølgelse inden for det respektive mandat/ansvarsområde; understreger den afgørende rolle, som ovennævnte institutioner og organer spiller i nødsituationer og kriser med hensyn til at bekæmpe personer, der udnytter EU-midler, og anerkender i den forbindelse de samarbejdsordninger, der er indgået mellem dem; understreger, at et effektivt samarbejde kun er muligt, når EU-organerne har politisk opbakning og råder over tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer;

41.

kritiserer, at Kommissionen ignorerede Parlamentets opfordring til at udvide EPPO's personaleplan og ikke gennemførte forligsaftalen fra 2020; gentager behovet for øgede ressourcer og personale til både EPPO og OLAF for at lette bekæmpelsen af korruption, svig, uregelmæssige udgifter og misbrug af midler;

42.

advarer om, at organiserede kriminelle grupper opererer på tværs af grænserne og i stigende grad erhverver aktiver i andre medlemsstater end dem, de er baseret i, og i tredjelande.

43.

efterlyser øget effektivt internationalt samarbejde om bevisoptagelse, gensidig anerkendelse, forkyndelse af dokumenter samt beslaglæggelse og indefrysning af aktiver med henblik på at give de kompetente myndigheder midlerne til at spore, indefryse, forvalte og beslaglægge indtægter fra kriminalitet; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte og fremme harmonisering af definitionerne af korruptionsforbrydelser inden for Unionen og sikre en bedre anvendelse af de eksisterende datasæt og metoder til udvikling af nye med henblik på at tilvejebringe sammenlignelige data fra hele EU om behandlingen af korruptionssager;

44.

opfordrer til øget samarbejde mellem repræsentanterne for de nationale myndigheder og OLAF for at sikre, at der tages behørigt hensyn til de undersøgelser, der foretages for så vidt angår svig til skade for EU-budgettet;

45.

understreger, at Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) har fremsat omfattende henstillinger til medlemsstaterne vedrørende anvendelsen af offentlige midler i krise- og nødsituationer; opfordrer alle medlemsstater til fuld gennemførelse af disse henstillinger for herigennem at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden; bifalder i denne henseende muligheden for, at EU tilslutter sig Greco som fuldgyldigt medlem;

46.

glæder sig over den lovgivningspakke, som Kommissionen har fremlagt med henblik på at styrke EU's regler om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, opfordrer til en effektiv og konsekvent gennemførelse af den fremtidige ramme, som foregriber nødsituationer, hvor stabiliteten og sikkerheden i EU kan blive bragt i fare;

47.

bemærker med bekymring Europols konklusion om, at kriminelle er »digitalt indfødte«, hvilket betyder, at praktisk taget alle kriminelle aktiviteter nu indeholder onlinekomponenter, og at mange forbrydelser helt og holdent er flyttet til internettet; er bekymret over, at nye teknologier også gør det muligt fortsat at begå traditionelle forbrydelser på en ikketraditionel måde fra hvor som helst i verden og når som helst; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage afgørende investeringer og engagere sig stærkt politisk for at imødegå disse nye udfordringer;

48.

er af den opfattelse, at fremskridt inden for kunstig intelligens udgør en vigtig mulighed for, at den offentlige sektor kan afsløre og forebygge svig, f.eks. ved at styrke Kommissionens centrale analysekapacitet, da IT-værktøjer let kan indsamle, koble og analysere de nødvendige data og afsløre potentielle uregelmæssigheder, svig og korruption; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende et fælles integreret, interoperabelt informations- og overvågningssystem, herunder et fælles datamining- og risikovurderingsværktøj til at tilgå og analysere relevante data og øge kontrollens pålidelighed, med henblik på generel anvendelse, herunder med hjælp fra det tekniske støtteinstrument

49.

bemærker, at indsamling af data om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte nyder godt af EU-finansiering under delt forvaltning, og til projekter og reformer, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder oplysninger om de reelle ejere af virksomheder, der modtager midler, er nødvendig for at sikre effektiv kontrol og revision, og at reglerne vedrørende indsamling og behandling af sådanne data bør være i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler;

50.

fremhæver fordelene ved digitale matrikelregistre med hensyn til at tilvejebringe gennemsigtighed om ejerskabsforhold samt med hensyn til at forebygge og bekæmpe korruption; glæder sig over Kommissionens initiativer til gennemførelse af sådanne programmer i hele EU; opfordrer de nationale myndigheder til at samarbejde med Kommissionen om en omfattende gennemførelse af disse programmer;

51.

er af den opfattelse, at et centraliseret informations- og overvågningssystem bør omfatte udbudskrav med EU-dækkende, landeopdelte, offentligt tilgængelige data for kontrahenter og ordregivende myndigheder med henblik på systematisk indberetning af specifikke projektdata, fremskridt med hensyn til at nå delmål og de direkte og endelige reelle ejeres identitet (i et standardiseret format); mener, at der bør oprettes et sådant system for at lette dataindsamling, interoperabilitet og behandling på EU-plan og for at sikre effektive kontroller og revisioner; understreger, at systemet bør begrænses til de nødvendige oplysninger, og at det bør være muligt at offentliggøre oplysninger i overensstemmelse med EU-Domstolens faste retspraksis; påpeger imidlertid, at der kan indføres et mellemniveau på nationalt plan (dvs. et decentralt indsamlingssted) for at lette dataindsamlingen, idet der tages hensyn til sproglige forskelle og lokale karakteristika (såsom regionale ansvarsområder);

52.

foreslår, at der anvendes systemer til offentliggørelse af finansielle oplysninger/formueangivelse med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning og/eller retsforfølgelse af korruption med henblik på at fremme ansvarlighed og bevidsthed blandt offentligt ansatte og dermed undgå interessekonflikter;

53.

mener, at dataplatforme kan styrke tilsynsmekanismer og forbedre effektiv informationsdeling med andre offentlige myndigheder;

54.

tror på fordelene ved professionalisering og passende lønninger i forbindelse med offentlige udbud, nemlig at tilstedeværelsen af et specialiseret, veluddannet og velbetalt personale inden for offentlige udbud, som deler deres ekspertise, viden og (markeds)kendskab, også på tværs af medlemsstaternes grænser, er en positiv praksis, som skal indføres sammen med andre metoder til forebyggelse af korruption;

55.

opfordrer medlemsstaterne til en god udnyttelse af EU-finansiering og -programmer; opfordrer de nationale myndigheder til at samarbejde med OLAF om at uddanne personalet i de forskellige former for svig, tendenser, trusler og risici, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader EU's finansielle interesser;

56.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1.

(2) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.

(3) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 56.

(4) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29.

(5) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43.

(6) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(7) OLAF, »Tyvende rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, 1. januar — 31. december 2019« (2020).

(8) J. Gallego, M. Prem og J.F. Vargas: »Corruption in the times of Pandemia«, maj 2020.

(9) SWD(2020)0156, SWD(2020)0157, SWD(2020)0158, SWD(2020)0159 og SWD(2020)0160.

(10) EUT L 437 af 28.12.2020, s. 30.

(11) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(12) EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30.

(13) EUT L 172 af 17.5.2021, s. 110.

(14) EUT C 272 af 17.8.2020, s. 1.

(15) https://www.europol.europa.eu/newsroom/news/europol-launches-european-financial-and-economic-crime-centre

(16) https://www.europol.europa.eu/newsroom/news/serious-and-organised-crime-in-eu-corrupting-influence

(17) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0148.

(18) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0337.

(19) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0288.

(20) EUT L 70 af 16.3.2016, s. 1.

(21) Bekæmpelse af svig i forbindelse med EU’s udgifter: Der er behov for handling.

(22) http://ti-health.org/wp-content/uploads/2021/05/For-Whose-Benefit-Transparency-International.pdf

(23) https://dspace.library.uu.nl/handle/1874/309580

(24) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32021R0241

(25) Begge i 2018-priser.

(26) Studie — »The Largest 50 Beneficients in each EU Member States of CAP and Cohesion Funds« (de 50 største modtagere af midler fra den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken i de enkelte EU-medlemsstater), Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdelingen for Budgetanliggender, maj 2021.

(27) https://ec.europa.eu/health/security/preparedness_response_da