P9_TA(2021)0489

Bekæmpelse af kønsbaseret vold: cybervold

Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2021 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af kønsbaseret vold: cybervold (2020/2035(INL))

(2022/C 251/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 8, artikel 83, stk. 1, og artikel 84 og 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7, 8, 10, 11, 12, 21, 23, 24, 25, 26 og 47,

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 5. marts 2020 med titlen: »Et EU med ligestilling: en strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« og navnlig målsætningen om at frigøre kvinder og piger fra vold og stereotyper, der er fastsat heri,

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 14. april 2021 om EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2021-2025,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. september 2017 om Bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet — Større ansvar for onlineplatforme",

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 24. juni 2020 med titlen »EU-strategi for ofres rettigheder (2020-2025)«,

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 12. november 2020 med titlen »En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025«,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF,

—

der henviser til adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale online, der blev offentliggjort af Kommissionen i maj 2016, og til dens femte overvågningsrunde, som resulterede i dokumentet »Factsheet — 5th monitoring round of the Code of Conduct« (Faktablad — 5. overvågningsrunde af adfærdskodeksen),

—	der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som blev åbnet for undertegnelse i Istanbul den 11. maj 2011,

—	der henviser til Europarådets konvention af 23. november 2001 om IT-kriminalitet,

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene (1),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om fremme af ligestilling inden for uddannelse og karrierer på områderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (2),

—	der henviser til sin beslutning af 11. marts 2021 om erklæring af EU som LGBTIQ-frihedszone (3),

—	der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om gennemførelsen af direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (4),

—	der henviser til sin beslutning af 11. februar 2021 om fremtidige udfordringer for kvinders rettigheder i Europa: mere end 25 år efter Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet (5),

—	der henviser til beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen (6),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om udligning af den kønsbestemte digitale kløft: kvinders deltagelse i den digitale økonomi (7),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2020 om styrkelse af mediefrihed: beskyttelse af journalister i Europa, hadefuld tale, desinformation og platformenes rolle (8),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (9),

—	der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold (10),

—	der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU (11),

—	der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen, i det offentlige rum og i det politiske liv i EU (12),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position via den digitale sektor (13),

—	der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb i EU (14),

—	der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om bekæmpelse af IT-kriminalitet (15),

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (16),

—	der henviser til bestemmelserne i De Forenede Nationers retsinstrumenter på menneskerettighedsområdet, navnlig vedrørende kvinders og børns rettigheder, og til andre FN-instrumenter vedrørende vold mod kvinder og børn,

—	der henviser til De Forenede Nationers Generalforsamlings resolutioner af 16. december 2020 om intensivering af bestræbelserne på at forebygge og bekæmpe alle former for vold mod kvinder og piger (A/RES/75/161) og om ret til privatlivets fred i den digitale tidsalder (A/RES/75/176),

—	der henviser til De Forenede Nationers Menneskerettighedsråds resolution af 5. juli 2018 om fremskyndelse af bestræbelserne for at bekæmpe vold mod kvinder og piger: forebyggelse af og respons på vold mod kvinder og piger i digitale kontekster (A/HRC/RES/38/5),

—

der henviser til De Forenede Nationers særlige rapportørers rapporter om vold mod kvinder, dens årsager og konsekvenser, især rapporten af 18. juni 2018 om cybervold mod kvinder og piger set ud fra en menneskerettighedssynsvinkel (A/HRC/38/47), rapporten af 6. maj 2020 om bekæmpelse af vold mod kvindelige journalister (A/HRC/44/52) og rapporten af 24. juli 2020 om skæringspunktet mellem coronaviruspandemien (covid-19) og pandemien af kønsbaseret vold mod kvinder med fokus på vold i hjemmet og »fred i hjemmet«-initiativet,

—	der henviser til De Forenede Nationers erklæring af 20. december 1993 om afskaffelse af vold mod kvinder,

—	der henviser til De Forenede Nationers konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af 10. december 1984,

—	der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

—	der henviser til generel henstilling nr. 35 fra Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder af 14. juli 2017 om kønsbaseret vold mod kvinder, der ajourfører generel henstilling nr. 19,

—	der henviser til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989,

—	der henviser til generel bemærkning nr. 13 (2011) fra Komitéen for Barnets Rettigheder af 18. april 2011 om barnets ret til beskyttelse mod alle former for vold,

—	der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5 for bæredygtig udvikling, der drejer sig om ligestilling mellem kønnene,

—	der henviser til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa's rapport om kvindelige journalisters sikkerhed på internettet (17),

—	der henviser til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes undersøgelse med titlen »Combating gender-based violence: Cyber violence« (bekæmpelse af kønsbaseret vold: cybervold) (vurdering af den europæiske merværdi),

—	der henviser til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes undersøgelse med titlen »Cyber violence and hate speech online against women«,

—	der henviser til ligestillingsindekset fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA (18),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (19),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1232 af 14. juli 2021 om en midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af teknologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages af udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online (20),

—	der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 3. marts 2014 med titlen »Vold mod kvinder: en EU-undersøgelse«,

—	der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 14. maj 2020 med titlen »EU LGBTI Survey II: »A long way to go for LGBTI equality« (lang vej igen til LGBTI-ligestilling) (21)«,

—

der henviser til juridisk udtalelse af 11. marts 2021 fra generaladvokaten ved Den Europæiske Unions Domstol om Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, der har til formål at afklare retsusikkerheden, om og hvordan Unionen kan indgå og ratificere konventionen (22),

—

der henviser til arbejdet i Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), herunder Det Europæiske Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet, og dets trusselsvurdering af organiseret internetkriminalitet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

—	der henviser til de fælles drøftelser i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 58,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0338/2021),

der henviser til, at kønsligestilling er en grundlæggende værdi og central målsætning for Unionen, og at det bør afspejles i al EU-politik; der henviser til, at retten til ligebehandling og ikkediskrimination er en grundlæggende rettighed, der er forankret i artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), i artikel 8, 10, 19 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»charteret«); der henviser til, at det første mål for EU's strategi 2020-2025 for ligestilling mellem mænd og kvinder fokuserer på at sætte en stopper for kønsbaseret vold og beskriver dette som »en af vores samfunds største udfordringer«, da det påvirker kvinder på alle samfundstrin uanset alder, uddannelse, indtægt, social baggrund eller oprindelsesland eller bopæl og er en af de største hindringer for at opnå kønsligestilling;

der henviser til, at vold mod kvinder og piger og andre former for kønsbaseret vold er udbredt i Unionen og skal ses som en ekstrem form for diskrimination, der har kolossal indvirkning på ofre og deres familier og samfund og udgør en krænkelse af menneskerettigheder, forankret i kønsskævhed, som disse bidrager til at fastholde og forstærke; der henviser til, at kønsbaseret vold har sine rødder i den ulige magtfordeling mellem kvinder og mænd, i faste patriarkalske strukturer og praksisser og kønsnormer, sexisme og skadelige kønsstereotyper og fordomme, som har ført til mænds dominans over og diskrimination mod kvinder og piger i al deres mangfoldighed, herunder LGBTIQ-personer;

der henviser til, at vold mod kvinder bør forstås som en hvilken som helst handling, der indebærer kønsbaseret vold, som påfører eller sandsynligvis vil påføre kvinder fysiske, seksuelle, psykiske eller økonomiske skader eller lidelser, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, uanset om handlingen finder sted offentligt eller privat eller begås online eller offline;

der henviser til, at kvinder og piger i al deres mangfoldighed og LGBTIQ-personer kan rammes af kønsbaseret cybervold på grund af deres køn, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika; der henviser til, at overlappende former for diskrimination, herunder diskrimination baseret på race, sprog, religion, tro, national eller samfundsmæssig oprindelse, tilhørsforhold til en national eller etnisk minoritet, herkomst, seksuel orientering, alder, helbredstilstand, handicap, civilstand eller migrant- eller flygtningestatus, kan forværre konsekvenserne af kønsbaseret cybervold; der henviser til, at Unionens strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer minder om, at alle har ret til tryghed såvel hjemme som i det offentlige rum eller online;

der henviser til, at undersøgelsen EU LGBTIQ Survey II, der er foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, viser, at 10 % af alle LGBTIQ-personer har oplevet cyberchikane, fordi de er LGBTIQ, i året før undersøgelsen, herunder på sociale medier; der henviser til, at interkønnede og transkønnede rammes overproportionalt (16 %); der henviser til, at teenagere mellem 15 og 17 år var den gruppe, der var mest udsat for cyberchikane på grund af LGBTIQ (15 %) sammenlignet med andre aldersgrupper (7 % - 12 %);

der henviser til, at vold mod kvinder og piger i al deres mangfoldighed og kønsbaseret vold kommer til udtryk og manifesterer sig på forskellige måder, som dog ikke gensidigt udelukker hinanden; der henviser til, at cybervold ofte er indbyrdes forbundet med og uadskilleligt fra offlinevold, idet førstnævnte kan gå forud for, ledsage eller videreføre sidstnævnte; der henviser til, at kønsbaseret cybervold derfor bør opfattes som en fortsættelse af offlinekønsbaseret vold i onlinemiljøet;

der henviser til, at undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) med titlen »Combating gender-based violence: Cyber violence — European added value assessment« om kønsbaseret cybervold skønner, at 4-7 % af alle kvinder i Unionen har oplevet cyberchikane i løbet af de 12 måneder, der gik forud for vurderingen, mens mellem 1 og 3 % har oplevet cyberstalking; der henviser til, at cyberstalking antager mange former og er den mest almindelige form for enkeltstående eller kombineret hadefuld tale, som man har været for længe om at erkende og ikke har reageret på; der henviser til, at World Wide Web Foundation-undersøgelsen, som blev foretaget i 2020 blandt respondenter fra 180 lande, viste, at 52 % af unge kvinder og piger har oplevet online-misbrug, f.eks. deling af private billeder, videoer eller beskeder uden deres samtykke, nedrige og ydmygende beskeder, sjofelt og truende sprog, seksuel chikane og falsk indhold, og 64 % af respondenterne svarede, at de kender nogen, som har oplevet det;

der henviser til, at unge kvinder og piger er i større risiko for at blive udsat for cybervold, navnlig cyberchikane og cybermobning; der henviser til, at mindst 12,5 % af alle tilfælde af skolerelateret mobning foregår online (23); der henviser til, at unge i dag i stigende grad bruger sociale medier i en tidligere alder; der henviser til, at disse former for vold forstærker byrden af social ulighed, fordi det ofte er de dårligst stillede unge, der udses som mål; der henviser til, at piger ifølge UNICEF dobbelt så ofte udsættes for chikane som drenge (24); der henviser til, at kvinder ifølge denne undersøgelse er mere skeptiske med hensyn til, om teknologifirmaer bruger deres oplysninger ansvarligt;

der henviser til, at 11 % af alle kvinder i 2014 ifølge rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 3. marts 2014 med titlen: »Violence against women: an EU-wide survey« (en EU-dækkende undersøgelse af vold mod kvinder) havde oplevet cyberchikane, og 14 % havde oplevet stalking, siden de var 15 år gamle, i Unionen;

der henviser til, at internetopkobling og behovet for adgang til den offentlige digitale verden i stigende grad er ved at blive en nødvendighed for udviklingen af vores samfund og økonomier; der henviser til, at job i stigende grad involverer og bliver afhængige af de digitale løsninger, der fører til en øget risiko for, at kvinder udsættes for kønsbaseret cybervold, når de deltager på arbejdsmarkedet og i økonomisk aktivitet;

der henviser til, at den stadigt større rækkevidde af internettet, den hurtige spredning af mobil information og brugen af sociale medier koblet med mange forskellige former for kønsbaseret vold, der dukker op gang på gang og er indbyrdes forbundne, har ført til udbredelse af kønsbaseret cybervold; der henviser til, at kvinder og piger, der har adgang til internettet, oftere end mænd udsættes for vold på internettet; der henviser til, at De Forenede Nationers særlige rapportør om vold mod kvinder, dens årsager og konsekvenser, bemærkede, at nye teknologier »uundgåeligt vil give anledning til forskellige og nye former for vold mod kvinder på internettet«; der henviser til, at innovation sker i et tempo, der ofte ikke giver mulighed for at reflektere over dens langsigtede konsekvenser, og at udbredelsen af kønsbaseret cybervold sandsynligvis vil fortsætte med at stige i de kommende år; der henviser til, at der er behov for en behørig vurdering af konsekvenserne af kønsbaseret cybervold for ofrene og for at forstå de mekanismer, der gør det muligt for gerningsmænd at begå denne form for kønsbaseret vold, for at sikre retslig prøvelse, ansvarliggørelse og forebyggelse;

der henviser til, at hver tredje kvinde i verden ifølge Verdenssundhedsorganisationen (25) oplever fysisk eller seksuel vold, for det meste fra en partners side; der henviser til, at kønsbaseret vold er steget under covid-19-pandemien, og at nedlukningen har forværret risikoen for vold og misbrug i hjemmet; der henviser til, at den øgede brug af internettet under covid-19-pandemien har forøget kønsbaseret vold online og understøttet af IKT, eftersom voldelige partnere og tidligere partnere også overvåger, sporer og truer deres ofre og begår vold med digitale værktøjer; der henviser til, at cybervold kan falde sammen med og eskalere til fysisk vold, hvis den ikke tackles tidligt; der henviser til, at Kommissionen i EU-strategien for ofres rettigheder 2020-2025 anerkender, og at den nuværende situation med covid-19-pandemien har givet anledning til en stigning i IT-kriminalitet, bl.a. online seksual- og hadforbrydelser;

der henviser til, at de mest almindelige former for kønsbaseret cybervold er forbrydelser såsom cyberchikane, cyberstalking, IKT-relateret krænkelse af privatlivets fred, herunder adgang til, modtagelse, registrering, deling og fremstilling og manipulation af data eller billeder, herunder intime data, uden samtykke, identitetstyveri og hadefuld tale på internettet, tvangskontrol ved hjælp af digital overvågning og kontrol af kommunikation via stalkerware- og spywareapps og brug af teknologiske midler til menneskehandel, herunder med henblik på seksuel udnyttelse;

der henviser til, at kønsbaseret cybervold kan begås ved hjælp af forskellige online kommunikationskanaler og -værktøjer, herunder sociale medier, webindhold, debatfora, datingwebsteder, kommentarsektioner og gaming-chattrum; der henviser til, at mange typer af kønsbaseret cybervold kan begås langt nemmere og i et langt større omfang end fysiske former for kønsbaseret vold;

der henviser til, at nogle medlemsstater kun har vedtaget lovgivning om visse specifikke former for kønsbaseret cybervold, og at der derfor fortsat er betydelige mangler; der henviser til, at der i øjeblikket ikke findes nogen fælles definition eller en effektiv politisk tilgang til bekæmpelse af kønsbaseret cybervold på EU-plan; der henviser til, at denne mangel på en harmoniseret definition af kønsbaseret cybervold i Unionen fører til store forskelle med hensyn til, i hvilket omfang medlemsstaterne bekæmper og forebygger kønsbaseret cybervold, hvilket medfører store forskelle og fragmentering i graden af beskyttelse mellem medlemsstaterne trods voldens grænseoverskridende karakter; der henviser til, at der derfor er behov for en harmoniseret juridisk definition af kønsbaseret cybervold for at sikre konvergens både på nationalt plan og på EU-plan;

der henviser til, at ifølge De Forenede Nationers særlige rapportør om vold mod kvinder og dens årsager og følger omfatter definitionen af cybervold mod kvinder enhver form for kønsbaseret vold mod kvinder, som begås, bistås eller forværres helt eller delvist ved brug af IKT, f.eks. mobiltelefoner og smartphones, internettet, sociale medier eller e-mail, mod en kvinde, fordi hun er en kvinde, eller som påvirker kvinder uforholdsmæssigt (26);

Q.	der henviser til, at kriminalisering af kønsbaseret cybervold kan have en afskrækkende virkning på gerningsmændene på grund af frygten for sanktioner eller bevidstheden om, at de begår en forbrydelse;

der henviser til, at der dukker nye former op på grund af den hurtige udvikling og anvendelse af digitale teknologier og applikationer; der henviser til, at disse forskellige former for kønsbaseret cybervold og chikane på internettet er rettet mod alle aldersgrupper, fra en tidlig alder, gennem skole og arbejdsliv til senere år; der henviser til, at potentialet for, at vold i cyberspace kan manifestere sig fysisk, ikke må undervurderes;

der henviser til, at syv ud af ti kvinder ifølge Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder har været udsat for cyberstalking; der henviser til, at stalkerware er software, som muliggør misbrug ved at gøre det muligt at overvåge en persons enhed uden den pågældendes samtykke og uden at oplyse ejeren af enheden om overvågningen, mens softwaren samtidig forbliver skjult; der henviser til, at stalkerware er lovligt at anvende og købe i Unionen, og at det ofte markedsføres som software til forældrekontrol;

T.	der henviser til, at seksuelle overgreb ved hjælp af billeder ofte benyttes til at chikanere og ydmyge ofre; der henviser til, at »deepfake« er en relativt ny måde at udøve kønsbaseret vold på, idet kunstig intelligens bruges til at udnytte, ydmyge og chikanere kvinder;

der henviser til, at billedbaseret seksuelt misbrug og websteder, hvor et sådant misbrug udbredes, er en voksende form for vold i parforhold; der henviser til, at konsekvenserne af billedbaseret seksuelt misbrug kan være seksuelle, fordi den seksuelle hændelse er blevet optaget eller udsendt uden samtykke, mentale, hvad angår virkningerne for ofrene af at få deres privatliv hængt ud i offentligheden, og økonomiske, fordi det billedbaserede seksuelle misbrug kan gå ud over ofrenes nuværende og fremtidige arbejdsliv;

der henviser til, at der er en øget risiko for, at intime og seksuelle videoer af kvinder uden disses samtykke udbredes på pornografiske websteder, og at de udbredes med henblik på økonomisk fortjeneste; der henviser til, at videreformidlingen af privat indhold uden ofrets samtykke og især af seksuelle overgreb online føjer et yderligere traumatisk element til volden, ofte med dramatiske konsekvenser, herunder selvmord;

der henviser til, at især unge kvinder og piger udsættes for kønsbaseret cybervold, som involverer brugen af nye teknologier, herunder cyberchikane og stalking ved brug af trusler om voldtægt, dødstrusler, IKT-baserede krænkelser af privatlivets fred og offentliggørelse af private oplysninger og billeder;

der henviser til, at lovgivningen mod hadpropaganda i 15 medlemsstater i øjeblikket ikke omfatter kønsidentitet; der henviser til, at Kommissionen i sin strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 og i sin strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 har forpligtet sig til at fremlægge et initiativ med henblik på at udvide de kriminalitetsområder, hvor harmonisering er mulig, til at omfatte specifikke former for kønsbaseret vold i overensstemmelse med artikel 83, stk. 1, i TEUF;

der henviser til, at de statistikker, der er nævnt i denne beslutning, viser, at hadpropaganda mod LGBTIQ-personer forekommer hyppigt, især online, og der er en markant mangel på lovgivning i nogle medlemsstater om forebyggelse, håndtering og indførelse af sanktioner mod sådanne former for onlineovergreb;

der henviser til, at Unionen i 2017 underskrev Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (»Istanbulkonventionen«), som fortsat er benchmarket for internationale standarder for udryddelse af kønsbaseret vold, og konkluderer, at Unionens tiltrædelse af denne konvention er en hovedprioritet for Kommissionen;

AA.

der henviser til, at det for at sætte en stopper for kønsbaseret vold, herunder kønsbaseret cybervold, er nødvendigt at bygge på konsekvente, repræsentative og sammenlignelige administrative data baseret på en solid og koordineret ramme for dataindsamling; der henviser til, at der mangler omfattende og sammenlignelige opdelte data om alle former for kønsbaseret vold og dens tilgrundliggende årsager; der henviser til, at selv om der er en voksende bevidsthed om dette fænomen, forhindrer den manglende indsamling af data om alle former for kønsbaseret vold en præcis vurdering af fænomenets omfang; der henviser til, at en sådan mangel på tilgængelige data hænger sammen med underrapportering af tilfælde af kønsbaseret cybervold; der henviser til, at Istanbulkonventionen og direktiv 2012/29/EU kræver, at medlemsstaterne indberetter statistik og udarbejder kønsopdelte data;

AB.

der henviser til, at de strafferetlige instanser fortsat er for længe om at reagere over for ofrene for kønsbaseret cybervold, hvilket viser mangel på indfølingsevne og forståelse for alvorsgraden af disse lovovertrædelser og afholder kvinder og piger fra at indberette sådanne handlinger; der henviser til, at man ved at udstyre politifolk med bløde færdigheder til at lytte opmærksomt, forstå og respektere alle ofre, som har oplevet kønsbaseret vold, kan bidrage til at afhjælpe underrapportering og modvirke, at kvinder bliver ofre igen; der henviser til, at det er absolut nødvendigt at garantere tilgængelige indberetningsprocedurer og -mekanismer samt retsmidler for at fremme et mere sikkert miljø for alle ofre for kønsbaseret vold; der henviser til, at der bør være oplysninger til rådighed for ofre for cybervold med hensyn til, hvordan og hvem de skal kontakte i de retshåndhævende myndigheder, samt om de retsmidler, der er til rådighed for at hjælpe dem gennem nødsituationer;

AC.

der henviser til, at Europols Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet, Eurojust og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) har udført forskning i cyberkriminalitet på internettet; der henviser til, at nogle kvinder og LGBTIQ-personer, herunder LGBTIQ-aktivister, kunstnere, politikere, kvinder i offentlige stillinger, journalister, bloggere, menneskerettighedsforkæmpere og andre offentlige personer, er særligt påvirket af kønsbaseret cybervold og til, at dette ikke kun forvolder dem skade på deres omdømme, psykisk skade og smerte, men også kan føre til forstyrrelser af et offers livsvilkår, krænkelser af privatlivets fred og ødelæggelse af personlige relationer og familieliv og kan afskrække ofre fra at deltage digitalt i det politiske, sociale og kulturelle liv;

AD.

der henviser til, at kønsbaseret cybervold ofte fører til selvcensur, og at denne situation kan have en skadelig indvirkning på arbejdsliv og omdømme for ofre for kønsbaseret cybervold; der henviser til, at truslernes voldelige og kønsbestemte karakter betyder, at ofre ofte tyr til brug af pseudonymer, holder lav profil online, vælger at suspendere, deaktivere eller permanent slette deres online konti eller endda helt ophører med deres erhverv; der henviser til, at det kan bringe kvinders røster og holdninger til tavshed og forværre en allerede eksisterende ulighed mellem kønnene i det politiske, sociale og kulturelle liv; der henviser til, at den stigende kønsbaserede cybervold, som kvinder udsættes for, kan forhindre dem i fortsat at deltage i selve den digitale sektor, hvilket fastcementerer kønsskæve opfattelser, udvikling og implementering af nye teknologier og medfører videreførelse af eksisterende kønsdiskriminerende praksis og stereotyper, hvilket bidrager til at normalisere kønsbaseret cybervold;

AE.

der henviser til, at kønsbaseret cybervold har en direkte indvirkning på kvinders seksuelle, fysiske og psykiske sundhed og trivsel og har en negativ social og økonomisk indvirkning; der henviser til, at kønsbaseret cybervold influerer negativt på ofrenes evne til fuldt ud at udøve deres grundlæggende rettigheder, hvilket derfor har alvorlige konsekvenser for samfundet og demokratiet som helhed;

AF.

der henviser til, at de skadelige økonomiske virkninger af kønsbaseret vold og de efterfølgende mentale sundhedsproblemer, som denne vold forårsager, kan have alvorlige konsekvenser for ofrene, herunder deres evne til at søge arbejde, og kan medføre økonomiske byrder; der henviser til, at de økonomiske konsekvenser af kønsbaseret vold kan omfatte en indvirkning på beskæftigelsen, såsom lavere tilstedeværelse på arbejdspladsen, risiko for, at de mister deres beskæftigelsesstatus, hvilket medfører risiko for at miste jobbet eller lavere produktivitet; der henviser til, at den mentale indvirkning af kønsbaseret cybervold kan være kompleks og langsigtet; der henviser til, at de mentale sundhedsmæssige konsekvenser af kønsbaseret cybervold, såsom angst, depression og vedvarende symptomer på posttraumer, har skadelige mellemmenneskelige, sociale, juridiske, økonomiske og politiske konsekvenser og i sidste ende påvirker unges eksistensgrundlag og identitet; der henviser til, at nogle af disse konsekvenser kombinerer andre former for diskrimination og forværrer eksisterende diskrimination og ulighed;

AG.

der henviser til, at de samlede omkostninger ved cyberchikane og cyberstalking ifølge EPRS-undersøgelsen »Combating gender-based violence: European added value assessment« anslås til mellem 49,0 og 89,3 mia. EUR, hvor den største omkostningskategori er værdien af tab af livskvalitet, som står for mere end halvdelen af de samlede omkostninger (ca. 60 % for så vidt angår cyberchikane og ca. 50 % for så vidt angår cyberstalking);

AH.	der henviser til, at forebyggelse, især igennem uddannelse, herunder digitale færdigheder og kompetencer, såsom cyberhygiejne og -netikette, skal være et centralt element i enhver offentlig politik rettet imod at tackle kønsbaseret cybervold;

understreger, at kønsbaseret cybervold udgør en forlængelse af kønsbaseret vold offline, og at ingen alternativ løsningsmodel vil være effektiv, hvis denne kendsgerning lades ude af betragtning; fremhæver, at den eksisterende EU-lovgivning ikke omfatter de mekanismer, der er nødvendige for at tackle kønsbaseret cybervold på passende vis; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udforme og gennemføre lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret cybervold og til at inddrage de røster, der har lydt fra ofre for kønsbaseret cybervold, i strategierne for bekæmpelse heraf, idet de kobles sammen med initiativer til udryddelse af kønsstereotyper, sexistiske holdninger og forskelsbehandling af kvinder; understreger, at disse fremtidige forslag bør fungere i overensstemmelse med eksisterende forslag såsom forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakten om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF samt retsakter, der allerede er i kraft, såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU (27) og direktiv 2012/29/EU;

minder om, at der ikke findes nogen fælles definition af kønsbaseret cybervold, hvilket fører til store forskelle med hensyn til, i hvilket omfang medlemsstaterne tackler og forebygger denne, hvilket medfører store forskelle i beskyttelsen af samt støtten og kompensationen til ofrene i medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at definere og vedtage en fælles definition af kønsbaseret cybervold, som vil lette arbejdet med at analysere de forskellige former for kønsbaseret cybervold og bekæmpe den og dermed sikre, at ofre for kønsbaseret cybervold i medlemsstaterne har effektiv adgang til domstolene og specialiserede støttetjenester;

fremhæver, at begrebet kønsbaseret cybervold ikke kan begrænses til brugen af computersystemer, men bør forblive bredt og derved dække brugen af IKT til at forårsage, muliggøre eller true med vold mod enkeltpersoner;

glæder sig over Unionens strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025, som Kommissionen har fremlagt som et redskab til at bekæmpe vold mod kvinder i al deres mangfoldighed, for at bekæmpe kønsbaseret vold og for at håndtere de grundlæggende årsager hertil; understreger, at kønsbaseret cybervold har dybe rødder i magtdynamik, økonomiske ubalancer og kønsnormer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage fat på dens grundlæggende årsager samt til at tackle kønsroller og -stereotyper, der gør vold mod kvinder acceptabel;

opfordrer medlemsstaterne til at afsætte passende menneskelige og finansielle ressourcer til nationale, regionale og lokale forvaltningsorganer og til institutioner, der yder retshjælp, sundhedspleje, navnlig mental sundhed, og social beskyttelse, herunder kvindeorganisationer, med henblik på effektivt at bidrage til at forebygge og beskytte mod kønsbaseret cybervold;

opfordrer Kommissionen til at sikre, at cybervold også håndteres, herunder de former, den antager gennem sexindustrien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte en stopper for den pornoindustri, der er bygget op med udgangspunkt i menneskehandel til prostitution, voldtægt og andre former for overgreb mod og mishandling af kvinder og børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilføje kvindehad til listen over former for hadefuld tale samt kvindehadske overgreb til hadforbrydelser;

fremhæver, at systematisk og social diskrimination, herunder diskrimination på grund af køn, race samt økonomisk status, mangfoldiggøres og forstærkes online; minder om, at disse former for forskelsbehandling overlapper hinanden, hvilket resulterer i mere ekstreme konsekvenser for personer i sårbare situationer såsom indvandrerkvinder, kvinder, der tilhører etniske eller religiøse samfund, kvinder med funktionel mangfoldighed, LGBTIQ-personer og teenagere;

glæder sig over Kommissionens forsæt om inden for rammerne af strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 at udvide listen over »strafbare handlinger i EU« i henhold til artikel 83, stk. 1, i TEUF til at omfatte hadforbrydelser og hadefuld tale, herunder når de er rettet mod LGBTIQ-personer;

understreger det presserende behov for at tackle de grundlæggende årsager til kønsbaseret vold og opfordrer Kommissionen til at tage denne tilgang i betragtning i sit fremtidige forslag;

10.

understreger, at covid-19-pandemien har medført en dramatisk stigning i vold og misbrug i parforhold, som er blevet kaldt »skyggepandemien« og omfatter fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk vold og deres onlinedimension, fordi langt flere menneskers sociale liv er overgået til at være online, og ofrene er blevet tvunget til at tilbringe mere tid sammen med gerningsmændene med tendens til at være mere isolerede fra støttenetværk; fremhæver endvidere, at mange LGBTIQ-personer under covid-19-nedlukningen blev udsat for chikane eller overgreb eller udsat for vold, herunder fra familiemedlemmer, juridiske værger eller samlevende;

11.

understreger, at »skyggepandemien« gjorde det vanskeligt for kvinder at få adgang til effektiv beskyttelse, støttetjenester og retssystemet og afslørede utilstrækkelige støtteressourcer og -strukturer, hvilket resulterede i, at mange kvinder stod tilbage uden passende og rettidig beskyttelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge den hjælp, de tilbyder i form af specialiserede krisecentre, hotlines og støttetjenester for at beskytte ofre og fremme klagemuligheder for og rapportering og retsforfølgelse af kønsbaseret vold;

12.

udtrykker bekymring over tilfælde af hadforbrydelser og forbrydelser relateret til opfordringer til forskelsbehandling eller vold, som er forekommet i forbindelse med covid-19-pandemien, og som har ført til stigmatisering af personer fra grupper, der er i en sårbar situation;

13.

opfordrer Kommissionen til at foretage en grundigere analyse af covid-19-pandemiens indvirkning på alle former for kønsbaseret cybervold og opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger med støtte fra civilsamfundsorganisationer og EU-organer, -kontorer og -agenturer såsom Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europol (28); tilskynder endvidere Kommissionen til at udarbejde en EU-protokol om kønsbaseret vold i krise- og nødsituationer, som skal omfatte beskyttelsestjenester for ofre som »væsentlige tjenester« i medlemsstaterne;

14.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide kategorien hadefuld tale til at omfatte sexistisk hadefuld tale;

15.

understreger, at kønsbaseret cybervold, er tværnational i sit væsen; understreger, at kønsbaseret cybervold har yderligere tværnationale konsekvenser i betragtning af, at brugen af IKT har en grænseoverskridende dimension; understreger, at gerningsmændene anvender onlineplatforme eller mobiltelefoner, der er forbundet med eller hostes af andre lande end dem, hvor ofrene for kønsbaseret vold befinder sig; fremhæver, at den hurtige teknologiske udvikling og digitalisering kan skabe nye former for kønsbaseret cybervold, som kan resultere i, at gerningsmændene ikke holdes ansvarlige, hvilket styrker straffrihedskulturen;

16.

opfordrer Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaterne og deres retshåndhævende myndigheder til at samarbejde og tage konkrete skridt til at koordinere deres indsats for at bekæmpe kønsbaseret cybervold;

17.

understreger betydningen af at overveje overlapningen mellem kønsbaseret cybervold og menneskehandel baseret på seksuel udnyttelse af kvinder og piger, navnlig i forbindelse med covid-19-pandemien; understreger, at det er af afgørende betydning at øge bevidstheden om menneskehandel online på sociale medier for at forhindre nye ofre i at komme ind i menneskehandelsnetværkene; understreger endvidere, at billedbaserede seksuelle overgreb er ekstreme krænkelser af privatlivets fred og også udgør en form for kønsbaseret vold, som det for eksempel også kunne ses i Irland i november 2020, da titusindvis af billeder af kvinder og piger med seksuelt eksplicit indhold blev offentliggjort uden deres samtykke; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at opdatere deres nationale lovgivning for at medtage billedbaserede seksuelle overgreb eller andre former for deling uden samtykke af materiale med eksplicit intimt indhold på listen over seksualforbrydelser ud over de tilfælde, der involverer materiale med seksuelt misbrug af børn;

18.

opfordrer medlemsstaterne til behørigt og effektivt at vedtage og gennemføre passende national lovgivning, herunder strafferet, og specifikke politikker til fremme af bevidstgørelse og til at iværksætte kampagner og uddannelsesprogrammer, herunder om digital uddannelse, læse- og skrivefærdigheder og kompetencer, som også vil være rettet mod yngre generationer; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i den henseende;

19.

fremhæver betydningen af ligestilling mellem kønnene i undervisningsplanerne med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til kønsbaseret vold ved at fjerne kønsstereotyper og ændre sociale og kulturelle holdninger, der fører til skadelige sociale og kønsrelaterede normer; understreger den rolle, som kvalificerede fagfolk inden for uddannelse, såsom undervisningspersonale, spiller med hensyn til at støtte studerende i spørgsmål vedrørende kønsbaseret cybervold, og hvor vigtigt det er at investere i dem; bemærker, at der bør lægges særlig vægt på uddannelse af drenge og mænd;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde politikker og programmer til at støtte og sikre erstatning til ofre og til at træffe passende foranstaltninger mod straffrihed for gerningsmændene til sådanne handlinger, herunder ved at overveje at revidere og ændre deres nationale lov om retskendelser med henblik på at medtage cybervold som en af de måder, hvorpå en retskendelse kan krænkes;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette netværker af nationale kontaktpunkter og initiativer til at forbedre den indbyrdes tilnærmelse af reglerne og styrke håndhævelsen af de eksisterende regler, hvilket skal øge forebyggelsen af kønsbaseret cybervold; minder om, at Europarådets konvention om it-kriminalitet, Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug og Istanbulkonventionen kræver, at specifik adfærd, der omfatter eller indebærer vold mod kvinder og børn, såsom kønsbaseret cybervold, gøres strafbart;

22.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille passende midler til rådighed for fortalerorganisationer og støtteorganisationer for ofre; understreger betydningen af udforskning af fænomenet kønsbaseret cybervold; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at øge midlerne såsom dem, der er afsat til oplysningskampagner og bekæmpelse af kønsstereotyper;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at sørge for obligatorisk, løbende og kønsorienteret kapacitetsopbygning, uddannelse for alle relevante fagfolk, navnlig for retlige og retshåndhævende myndigheder i kampen mod kønsbaseret cybervold i alle faser, for at udstyre dem med viden om kønsbaseret cybervold og om, hvordan de bedre kan forstå og tage sig af ofre, navnlig dem, der beslutter at indgive klager, med henblik på at undgå, at de igen viktimiseres og får nye traumer; understreger også behovet for at tilbyde uddannelse i efterforskning og retsforfølgning af kønsbaserede cybervoldsforbrydelser;

24.

minder om behovet for at yde støttetjenester, hjælpetjenester, tilgængelige indberetningsmekanismer og retsmidler, der har til formål at beskytte og støtte ofre for kønsbaseret cybervold; opfordrer medlemsstaterne til med støtte fra Unionen at udarbejde et harmoniseret, brugervenligt og regelmæssigt opdateret register over støttetjenester, hotlines og rapporteringsmekanismer, der står til rådighed i det enkelte tilfælde af cybervold mod kvinder, og disse kunne stå til rådighed på en enkelt platform og kunne også indeholde informationer om den støtte, der står til rådighed for andre former for vold mod kvinder; bemærker, at problemet med kønsbaseret cybervold som følge af underrapportering og normalisering af kønsbaseret cybervold sandsynligvis er mere omfattende, end hvad oplysningerne antyder på nuværende tidspunkt;

25.

understreger vigtigheden af medier og sociale medier for at øge bevidstheden omkring forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret cybervold;

26.

opfordrer Kommissionen til at fremme bevidstgørelses-, informations- og fortalerkampagner, der tackler alle former for kønsbaseret cybervold og bidrager til at sikre et sikkert digitalt offentligt rum for alle; mener, at en EU-dækkende oplysningskampagne om kønsbaseret cybervold bl.a. bør indeholde oplysninger, der er rettet mod at uddanne yngre EU-borgere i, hvordan man genkender og indberetter former for cybervold og digitale rettigheder; bemærker, at unge kvinder er særligt udsatte for kønsbaseret cybervold, og opfordrer i denne forbindelse også til, at der udvikles specifikke forebyggelses- og bevidstgørelsesinitiativer (29);

27.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere et pålideligt system til regelmæssig indsamling af EU-dækkende, statistisk opdelte, sammenlignelige og relevante data om kønsbaseret vold, herunder cybervold og dens forekomst, dynamikker og følger, og til at udvikle indikatorer til at måle fremskridt; bekræfter på ny behovet for at indsamle omfattende opdelte og sammenlignelige data, herunder videnskabelige data, med henblik på at måle omfanget af kønsbaseret vold, finde løsninger og måle fremskridt; opfordrer medlemsstaterne til at indsamle og levere relevante data; anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne gør brug af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder’s, Eurostats, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder’s, Europols, Eurojusts og ENISA's kapacitet og ekspertise; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at gennemføre en EU-dækkende undersøgelse om kønsrelateret vold, hvor resultaterne vil blive forelagt i 2023;

28.

bemærker, at kønsbaseret cybervold kan have en vidtrækkende indvirkning med alvorlige og livslange konsekvenser for ofrene, såsom en fysiologisk indvirkning og indvirkning på den mentale sundhed, herunder stress, koncentrationsproblemer, angst, panikanfald, lavt selvværd, depression, posttraumatisk stresssyndrom, social isolation, manglende tillid og manglende kontrolfølelse, selvskade og selvmordstanker;

29.

påpeger, at konsekvenserne af kønsbaseret cybervold for ofrene kan føre til skade på omdømme, fysiske og sundhedsmæssige problemer, forstyrrelser af et offers levevis, krænkelser af retten til privatlivets fred og det, at ofrene trækker sig ud af såvel online- som offlinemiljøet; understreger, at kønsbaseret cybervold også kan have skadelige økonomiske virkninger i form af mindre tilstedeværelse på arbejdet, risiko for tab af job og færre muligheder for at finde beskæftigelse samt reduceret livskvalitet, og understreger, at nogle af disse indvirkninger forstærker andre former for diskrimination, som kvinder og LGBTIQ-personer står over for på arbejdsmarkedet;

30.

ser med bekymring på den mulige konsekvens, som påvirkningen af den mentale sundhed kan have for navnlig unge mennesker, hvilket ikke alene kan medføre betydelig forringelse af deres uddannelsesforløb, men også kan resultere i, at de trækker sig tilbage fra det sociale og offentlige liv og tilmed isolerer sig fra deres familier;

31.

understreger, at kønsbaseret cybervold har negative psykiske, sociale og økonomiske konsekvenser for kvinders og pigers liv såvel online som offline; bemærker, at kønsbaseret cybervold rammer kvinder og piger på forskellig måde som følge af overlappende former for forskelsbehandling, der ud over deres køn blandt andet også er baseret på deres seksuelle orientering, alder, race, religion eller handicap, og minder om, at det er afgørende med en åben tilgang for at forstå disse specifikke former for forskelsbehandling;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på de tværgående former for kønsbaseret cybervold, der kan påvirke kvinder og piger, der tilhører grupper, der befinder sig i en sårbar situation, såsom dem, der tilhører etniske minoriteter, personer med handicap og LGBTIQ-personer; minder om, at klassificeringen af LGBTIQ-personer som en »ideologi« finder stadig større udbredelse i kommunikationen både online og offline og i kampagner imod såkaldt »kønsideologi«; fremhæver, at feminister og LGBTIQ-aktivister ofte er mål for injuriekampagner, hadefuld tale på internettet og cybermobning;

33.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle særlige gratis og tilgængelige støttetjenester for grupper i en sårbar position, herunder krisestøtte og langvarig støtte, som f.eks. psykologiske, medicinske, juridiske, praktiske og socioøkonomiske støttetiltag og -programmer, navnlig med hensyn til digital uddannelse, læsning og skrivning samt digitale færdigheder; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i den henseende;

34.

beklager, at kønsbaseret cybervold bliver stadig mere almindelig og mindsker kvinders og LGBTIQ-personers deltagelse i det offentlige liv og i den offentlige debat, hvilket som konsekvens udhuler Unionens demokrati og dets principper og forhindrer dem i i fuld udstrækning at nyde godt af deres grundlæggende rettigheder og friheder; beklager desuden, at kønsbaseret cybervold også fører til selvcensur; beklager, at en sådan »tavshedseffekt« særligt har været rettet mod kvindelige aktivister, herunder feministiske kvinder og piger, LGBTIQ+-aktivister, kunstnere, kvinder i mandedominerede sektorer, journalister, politikere, menneskerettighedsforkæmpere og bloggere, hvilket bevirker, at kvinder afskrækkes fra at deltage i det offentlige liv, herunder i politik og i beslutningsprocesserne; er bekymret over, at den hæmmende virkning, som kønsbaseret cybervold har, ofte spreder sig til offlinevirkeligheden, og at normaliseringen af onlinevold over for kvinder, der deltager i den offentlige debat, aktivt bidrager til underrapportering af disse forbrydelser og især begrænser unge kvinders engagement;

35.

minder om det voksende kvindehad, antikønsbevægelser og antifeministiske bevægelser samt deres angreb på kvinders rettigheder;

36.

minder om, at kønsnormer og -stereotyper er kernen i kønsdiskrimination; understreger de virkninger, som portrættering af kønsstereotyper i medier og i reklamer har for ligestillingen mellem kønnene; opfordrer mediekanaler og -virksomheder til at styrke de selvregulerende mekanismer og deres adfærdskodekser med henblik på fordømmelse og bekæmpelse af sexistisk reklame- og medieindhold, såsom sexistiske billeder og sprogbrug, sexistiske praksisser og kønsstereotyper;

37.

bemærker, at de fleste udøvere af kønsbaseret vold er mænd; understreger, at det spiller en væsentlig rolle gennem uddannelse at fremme en ligeværdig status og et jævnbyrdigt magtforhold mellem mænd og kvinder og mellem drenge og piger for at eliminere fordomme og kønsstereotyper, som fører til skadelige sociale kønsnormer; er endvidere bekymret over, at mænds vold mod kvinder begynder med drenges vold mod piger; minder om, at det sprog og de læseplaner og bøger, der anvendes i skolerne, kan styrke kønsstereotyper, og minder yderligere om betydningen af uddannelse i digitale færdigheder, såsom cyberhygiejne og netikette, samt en respektfuld anvendelse af teknologi fra mænds og drenges side og i, hvordan man kan opføre sig over for kvinder og piger på internettet og sikre kvinders ytringsfrihed og meningsfulde deltagelse i den offentlige debat; opfordrer i den henseende medlemsstaterne til at udvikle strategier for bekæmpelse af kønsstereotyper i uddannelse gennem pædagogisk uddannelse og revision af undervisningsplaner, materialer og pædagogiske praksisser;

38.

påpeger, at kvinder, piger og LGBTIQ-personer møder mange hindringer for adgangen til IKT og digitale områder; beklager, at kønsgabet eksisterer på alle områder inden for digital teknologi, herunder nye teknologier såsom kunstig intelligens, og er specielt bekymret over kønsgabet inden for teknologisk innovation og forskning; peger på, at en af de mest kritiske svagheder ved kunstig intelligens relaterer til visse typer fordomme, som f.eks. køn, alder, handicap, religion, racemæssig eller etnisk oprindelse, social baggrund eller seksuel orientering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opgradere foranstaltninger til at imødegå sådanne fordomme, specifikt ved at tage fat på problemet med kønsgabet i sektoren og sikre fuld beskyttelse af de grundlæggende rettigheder;

39.

tilskynder medlemsstaterne til at fremme kvinders deltagelse i IKT-sektoren og til at fremme karrierer i denne sektor for kvinder ved at skabe tilstrækkelige incitamenter i staternes nationale, regionale og lokale handlingsplaner eller politikker for køn; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle den kønsbestemte forskel inden for IKT og videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene) gennem uddannelse, oplysningskampagner, faglig uddannelse, passende finansiering, fremme af kvinders repræsentation i disse sektorer, navnlig i beslutningstagende stillinger, forbedret balance mellem arbejdsliv og privatliv, lige muligheder, sikre og gunstige arbejdsmiljøer, herunder politikker for nultolerance af seksuel og moralsk chikane;

40.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en korrekt anvendelse af direktiv 2011/93/EU for at øge opmærksomheden og mindske risikoen for, at børn bliver ofre for internetbaseret seksuelt misbrug eller udnyttelse;

41.

bifalder Kommissionens meddelelse, i den seneste strategi for ofres rettigheder, om lancering af et EU-netværk om forebyggelse af kønsbaseret vold og vold i hjemmet og om foranstaltninger til beskyttelse af sikkerheden for ofre for kønsbaseret internetkriminalitet ved at fremme udviklingen af en ramme for samarbejdet mellem internetplatforme og andre interessenter;

42.

noterer sig efterlysningen fra Kommissionens rådgivende udvalg af lige muligheder for kvinder og mænd af lovgivning på EU-plan om bekæmpelse af onlinevold imod kvinder;

43.

understreger behovet for at beskytte, give medindflydelse til, støtte og sikre erstatning til ofre for kønsbaseret cybervold og sikre lige adgang til retfærdighed, navnlig hvad angår ydelse af væsentlig psykologisk og juridisk rådgivning, der er tilgængelig for alle ofre af kønsbaseret cybervold;

44.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre uddannelse af høj kvalitet med en kønssensitiv tilgang for praktisk fagpersonale og andre eksperter, herunder ansatte inden for sociale tjenester, retshåndhævende myndigheder, retsembedsmænd og undervisningspersonale, i samarbejde med civilsamfundsorganisationer;

45.

minder i den forbindelse om betydningen af at udruste uafhængige civilsamfundsorganisationer med de finansielle og menneskelige ressourcer til at yde støttetjenester såsom juridisk rådgivning og psykologisk støtte og vejledning;

46.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre støttetjenester, herunder juridisk og psykologisk rådgivning, tilgængelige for alle ofre, udarbejde en klar protokol om hjælp til ofre for kønsbaseret cybervold og forebygge yderligere skader og forhindre, at de igen bliver ofre, og sikre, at ofrene har umiddelbar adgang til domstolsprøvelse; fremhæver nødvendigheden af at gøre ofre opmærksomme på de støttetjenester, der er til rådighed i denne henseende; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at udvikle og udbrede tilgængelig information om de retslige procedurer og støttetjenester, der er til rådighed for ofre for kønsbaseret cybervold, og til at oprette klagemekanismer, hvortil ofre har let og omgående adgang, herunder ved hjælp af digitale midler;

47.

udtrykker bekymring over markedsføring af teknologi, der letter overgreb, navnlig markedsføring af stalkerware-software; afviser den holdning, at stalkerwareapplikationer kan betragtes som applikationer til forældrekontrol;

48.

understreger den vigtige rolle, som onlineplatforme skal spille med hensyn til at tackle og bekæmpe kønsbaseret cybervold; understreger behovet for, at medlemsstaterne samarbejder med onlineplatforme om at vedtage foranstaltninger til at sikre rettidige og tilgængelige indberetningsmekanismer i kampen mod cybervold og til at sikre onlinesikkerhed, kvinders privatliv online og passende klagemekanismer;

49.

opfordrer til et effektivt samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder og teknologivirksomheder og tjenesteudbydere, som bør være i fuld overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og databeskyttelsesregler med henblik på at sikre, at ofrenes rettigheder varetages, og at de beskyttes;

50.

glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakten om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF, der har til formål at skabe et sikrere digitalt rum i overensstemmelse med relevante EU-retsakter, hvori de grundlæggende rettigheder og friheder beskyttes;

51.

opfordrer indtrængende Rådet til snarest muligt at afslutte Unionens ratificering af Istanbulkonventionen på grundlag af en bred tiltrædelse uden begrænsninger og til at slå til lyd for, at den ratificeres og gennemføres hurtigt af alle medlemsstaterne; beklager, at kun 21 medlemsstater indtil videre har ratificeret den, og opfordrer Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen og Slovakiet til at ratificere konventionen;

52.

understreger, at Istanbulkonventionen er den mest omfattende internationale traktat, som adresserer de grundlæggende årsager til kønsbaseret vold i alle dens former og sikrer lovgivningsforanstaltninger, hvad angår både online- og offlinevold og bør forstås som en minimumsstandard; fordømmer på det kraftigste visse medlemsstaters forsøg på at miskreditere Istanbulkonventionen og forsinke de fremskridt, der er gjort i kampen mod kønsbaseret vold; understreger betydningen af en effektiv gennemførelse af konventionen i hele Unionen og minder om, at den manglende afslutning af ratificeringen undergraver Unionens troværdighed; fremhæver, at denne opfordring ikke svækker opfordringen til at vedtage en EU-retsakt om bekæmpelse af kønsbaseret vold, men derimod komplementerer den; minder om, at nye lovgivningsmæssige foranstaltninger under alle omstændigheder bør være i overensstemmelse med de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i Istanbulkonventionen, og bør supplere dens ratificering; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og Unionen til at vedtage yderligere foranstaltninger, herunder bindende lovgivningsmæssige foranstaltninger, for at bekæmpe disse former for vold inden for rammerne af det nye direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for kønsbaseret vold;

53.

bekræfter indstændigt sit tidligere udtrykte tilsagn om at træde op imod kønsbaseret vold og gentager sin opfordring, hvad angår nødvendigheden af at have et omfattende direktiv, som omhandler alle former for kønsbaseret vold, herunder krænkelser af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, cybervold og seksuel udnyttelse og misbrug, samt forpligtelser til at forebygge, efterforske og retsforfølge gerningsmænd, beskytte ofre og vidner og til at indsamle data, hvilket er den bedste måde, hvorpå der kan sættes en stopper for denne vold;

54.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende det kommende direktiv til at kriminalisere kønsbaseret cybervold som en hjørnesten i harmoniseringen af eksisterende og fremtidige retsakter;

55.

anmoder Rådet om at aktivere en passerellebestemmelse ved at vedtage en beslutning, som udpeger kønsbaseret vold som kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension, som omhandlet i artikel 83, stk. 1, tredje afsnit, i TEUF;

56.

anmoder om, at Kommissionen snarest muligt som en del af dens kommende forslag til retsakt og på grundlag af artikel 83, stk. 1, første afsnit, i TEUF fremsætter lovforslag om fastsættelse af foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret cybervold, idet den følger henstillingerne i bilaget; påpeger, at forslaget ikke bør undergrave bestræbelserne for at udpege kønsbaseret vold som et nyt område af kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension, som omhandlet i artikel 83, stk. 1, tredje afsnit, TEUF, eller nogen afledt retsakt om kønsbaseret vold, som Europa-Parlamentet har anmodet om i sine tidligere opfordringer;

57.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 208.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0296.

(3) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 140.

(4) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 30.

(5) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 160.

(6) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 191.

(7) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 232.

(8) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 28.

(9) EUT C 316 af 6.8.2021, s. 2.

(10) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 48.

(11) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 102.

(12) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 31.

(13) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 28.

(14) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 192.

(15) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 29.

(16) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 167.

(17) https://www.osce.org/files/f/documents/2/9/468861_0.pdf

(18) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.

(19) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.

(20) EUT L 274 af 30.7.2021, s. 41.

(21) https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2020-lgbti-equality-1_en.pdf

(22) https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?docid=238745&doclang=en

(23) https://www.ohchr.org/EN/Issues/Women/SRWomen/Pages/OnlineViolence.aspx

(24) https://www.coe.int/en/web/campaign-free-to-speak-safe-to-learn/-/bullying-perspectives-practices-and-insights-2017-

(25) https://www.who.int/publications/i/item/9789240022256

(26) Rapporten fra FN's særlige rapportør om vold mod kvinder, dens årsager og følger, af 18. juni 2018 om vold online mod kvinder og piger set ud fra en menneskerettighedssynsvinkel (A/HRC/38/47).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).

(28) https://www.europol.europa.eu/publications-documents/pandemic-profiteering-how-criminals-exploit-covid-19-crisis

(29) Rapport af 3. marts 2014 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen: »Violence against women: an EU-wide survey«.

BILAG TIL BESLUTNING:

HENSTILLINGER TIL KOMMISSIONEN VEDRØRENDE INDHOLDET I DET ANMODEDE FORSLAG OM BEKÆMPELSE AF KØNSBASERET VOLD: CYBERVOLD

Henstilling 1 vedrørende anvendelsesområdet for lovgivningsforslaget

Målet med dette forslag er i det kommende direktiv om bekæmpelse af alle former for kønsbaseret vold og som en harmoniseret politisk reaktion at medtage mindsteregler for definitionen af forbrydelsen kønsbaseret cybervold og hermed forbundne sanktioner, at indføre foranstaltninger til at fremme og støtte medlemsstaternes tiltag inden for forebyggelse af denne forbrydelse samt foranstaltninger til at beskytte, støtte og sikre erstatning til ofrene.

Desuden skal der i det kommende forslag i henhold til LGBTIQ-ligestillingsstrategien 2020-2025 medtages en definition af hadforbrydelser og hadefuld tale på internettet, når de er rettet mod LGBTIQ-personer.

Dette forslag bør ikke underminere bestræbelserne på at identificere alle former for kønsbaseret vold som et nyt område af særlig grov kriminalitet.

Henstilling 2 vedrørende anvendelsesområde og definitioner

Definitionen af kønsbaseret cybervold bør fastlægge omfanget, udstrækningen og den kønsspecifikke og tværsektorielle karakter af cybervold og understrege, at kønsbaseret cybervold er en del af den kønsbaserede vold.

Forslaget bør indeholde en definition baseret på definitionerne i eksisterende instrumenter, såsom Europarådets konvention om cyberkriminalitet eller Istanbulkonventionen, de definitioner, der er udarbejdet af komitéen for konventionen om IT-kriminalitet, Kommissionens Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Kvinder og Mænd og De Forenede Nationers særlige rapportør om vold mod kvinder, dens årsager og konsekvenser og definitioner i forbindelse med cyberkriminalitet eller cybervold mod børn eller vold mod kvinder.

Baseret på eksisterende instrumenter kunne en mulig definition være: Kønsbaseret cybervold er en form for kønsbaseret vold og defineres som enhver udøvelse af kønsbaseret vold, der begås, assisteres eller forværres helt eller delvis ved brug af IKT såsom mobiltelefoner og smartphones, internettet, sociale medieplatforme eller e-mail, mod en kvinde, fordi hun er kvinde, eller som påvirker kvinder uforholdsmæssigt, eller mod LGBTIQ-personer på grund af deres kønsidentitet, kønsudtryk eller kønsegenskaber, og som medfører eller sandsynligvis vil medføre fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk skade, herunder trusler om udførelse af sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse i det offentlige eller private liv.

— hvilke forbrydelser?

Medtagelsen af termen »edb-kriminalitet« i artikel 83, stk. 1 i TEUF kan også omfatte kriminalitet begået mod elektroniske kommunikationsnetværk eller informationssystemer eller ved at bruge dem, og grove former for online kønsbaseret vold med en grænseoverskridende dimension kan være omfattet af anvendelsesområdet for »edb-kriminalitet« i den forstand, som udtrykket er anvendt i artikel 83, stk. 1, TEUF.

Herudover kan foranstaltninger, som sigter mod at forhindre kønsbaseret cybervold og bistå ofrene, indføres på grundlag af artikel 83, stk. 1, TEUF, da de er sekundære i forhold til lovgivningsforslagets hovedformål.

Lovgivningsforslagets anvendelsesområde bør omfatte enhver form for kønsbaseret vold, som begås, understøttes eller forværres helt eller delvis ved brug af IKT, f.eks. mobiltelefon og smartphone, internettet, sociale medieplatforme eller e-mail, mod en kvinde fordi hun er en kvinde, eller som påvirker kvinder uforholdsmæssigt eller mod LGBTIQ-personer på grund af deres kønsidentitet, kønsudtryk eller kønsegenskaber.

Selv om det ikke er muligt at fremlægge en udtømmende typologi over de forskellige former for kønsbaseret cybervold, da fænomenet hele tiden udvikler sig, og nye former opstår, bør følgende typer nævnes og defineres:

—	cyberchikane (herunder cybermobning, seksuel chikane online, uønsket modtagelse af materiale med utilsløret seksuelt indhold, mobning og »dead naming«)

—	cyberstalking;

—

IKT-relaterede krænkelser af privatlivets fred (herunder at tilgå, registrere, dele, skabe og manipulere private oplysninger eller billeder, herunder navnlig billedbaseret seksuelt misbrug, skabelse og/eller distribution af private billeder med seksuelt indhold uden samtykke, doxxing og identitetstyveri)

—	optagelse og deling af billeder af voldtægter eller andre former for seksuelle overfald

—	fjernkontrol eller -overvågning (herunder ved hjælp af spionapplikationer på mobile enheder)

—	trusler, herunder direkte trusler og trusler om og opfordringer til vold, såsom voldtægtstrusler, afpresning, sextortur, afpresning rettet mod offeret, deres børn eller slægtninge eller andre personer, der støtter offeret, og som er indirekte berørt

—	sexistisk hadefuld tale (herunder posting og deling af indhold, der tilskynder til vold eller had mod kvinder eller LGBTIQ-personer på grund af deres kønsidentitet, kønsudtryk eller kønsegenskaber)

—	tilskyndelse til at påføre sig selv skade, såsom selvmord eller anoreksi og psykisk skade

—	computerskade på filer, programmer, enheder, angreb på websites og andre digitale kommunikationskanaler

—	ulovlig adgang til mobiltelefoner, e-mail, beskedtjenester eller konti på sociale medier

—	overtrædelse af kommunikationsrestriktioner pålagt ved retslig afgørelse

—	brug af teknologiske redskaber til menneskehandel, herunder til seksuel udnyttelse af kvinder og piger.

— hvilke ofre?

Forslagets personorienterede rækkevidde bør omfatte alle ofre for kønsbaseret cybervold med særlig anerkendelse af overlappende former for diskrimination og af ofre, der deltager i det offentlige liv, der omfatter:

—	kvinder og piger i al deres mangfoldighed og

—	LGBTIQ-personer på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønsegenskaber.

Henstilling 3 vedrørende forebyggelsesforanstaltninger

Medlemsstaterne bør gennemføre en række foranstaltninger for at forebygge kønsbaseret cybervold, alle sådanne foranstaltninger bør forhindre gentraumatisering og stigmatisering af ofre for kønsbaseret cybervold, være offercentrerede og have en tværsektoriel tilgang. Sådanne foranstaltninger bør omfatte følgende:

—

oplysnings- og uddannelsesprogrammer, herunder programmer rettet mod drenge og mænd, og kampagner, som inddrager alle relevante aktører og interessenter med henblik på at tage hånd om de grundlæggende årsager til kønsbaseret cybervold, inden for den generelle kontekst af kønsbaseret vold, med det formål at udvirke en social og kulturel holdningsændring og fjerne kønsnormer og kønsstereotyper og samtidig fremme respekten for de grundlæggende rettigheder i onlinemiljøet med særligt henblik på sociale medieplatforme og øge færdighederne omkring sikker brug af internettet

—

forskning i kønsbaseret cybervold (herunder sådanne aspekter som årsager, forekomst, indvirkning; ofre, gerningsmænd, ytringer, kanaler og behov for støttetjenester; en sådan forskning bør omfatte undersøgelser og tilpasning af kriminalitetsstatistikker om kønsbaseret cybervold med henblik på at identificere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige behov; en sådan forskning bør understøttes af indsamling af opdelte, tværsektorielle og omfattende data

—

mainstream digital uddannelse, kunnen og færdigheder, såsom cyberhygiejne og netikette, herunder i skolernes læseplaner, med henblik på at fremme en bedre forståelse af digitale teknologier, især for at forhindre misbrug af sociale medier, styrke brugernes stilling, forbedre digital inklusion, sikre respekten for grundlæggende rettigheder, bekæmpe eventuelle uligheder og forudindtagetheder mellem kønnene i adgangen til teknologi og sikre kønsdiversitet i den teknologiske sektor, navnlig inden for udvikling af ny teknologi, herunder uddannelse af undervisere

—

fremme af kvinders adgang til uddannelse og den akademiske verden inden for digital teknologi med henblik på at fjerne den kønsbestemte forskel, herunder den kønsbestemte digitale kløft, og sikre kønsdiversitet i teknologisektorerne, såsom IKT og STEM, navnlig i udviklingen af nye teknologier, herunder kunstig intelligens, og navnlig i beslutningstagende stillinger

—	fremme og dele bedste praksis med hensyn til adgang til retsvæsenet, domfældelse og retsmidler, der har en kønsorienteret tilgang

—

fremme af integrerede og omfattende uddannelses- og behandlingsprogrammer, der har til formål at forhindre gerningsmænd i at begå nye strafbare handlinger, samt at ændre adfærd og tankegang væk fra vold i samarbejde med de relevante institutioner og civilsamfundsorganisationer under hensyntagen til lokalsamfundsbaserede praksisser og forandringsskabende retlige tilgange, som er afgørende for at få bugt med det hårdnakkede problem

—

udvikling af samarbejde blandt medlemsstaterne med henblik på at udveksle oplysninger, ekspertise og bedste praksis, navnlig gennem Det Europæiske Kriminalpræventive Net, idet man koordinerer gennem Europols Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet samt med andre relevante organer, kontorer og agenturer såsom Eurojust i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder

—

for onlineplatforme, der primært bruges til formidling af brugergenereret pornografisk indhold, sikre, at platformene træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at de brugere, der formidler indhold, har verificeret sig selv gennem to e-mails med tilmelding og registrering via mobiltelefon

—	anerkende, støtte og tilvejebringe oplysninger om civilsamfundsorganisationer, der arbejder med kønsbaseret vold, forebyggelse, herunder ved at sikre, at de har økonomisk støtte

—

fremme af fokuseret og løbende uddannelse til fagfolk og andre professionelle, herunder medarbejdere i sociale tjenester, ansvarlige for retshåndhævelse, juridiske embedsmænd og andre relevante aktører for at sikre, at man forstår årsagerne til og virkningerne af kønsbaseret cybervold, og at ofrene behandles korrekt, og sikre, at uddannelse for alle fagfolk har en kønsorienteret tilgang

—

en overvejelse af at regulere softwareudvikling af overvågningsapplikationer med henblik på at overveje eventuelt misbrug af denne applikation og tilvejebringe passende garantier med henblik på at beskytte de grundlæggende rettigheder og sikre overholdelse af gældende databeskyttelseslovgivning; Kommissionens forbud mod markedsføring af overvågningssoftware, der er genstand for overvågning uden brugerens samtykke og uden klare angivelser af dennes aktivitet

—

en overvejelse af adfærdskodeksen for onlineplatforme under hensyntagen til dens mulige konsekvenser eller rolle i forbindelse med kønsbaseret cybervold og sikring af, at civilsamfundsorganisationer kan deltage i evalueringen og revisionen af adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale online; vedtagelse af foranstaltninger, der forpligter IT-virksomheder til at forbedre den feedback, de giver brugerne via meddelelser, som vil gøre det muligt for dem at reagere hurtigt og effektivt for så vidt angår indhold, der er klassificeret som ulovligt

—	sikre anerkendelse af den digitale dimension af kønsbaseret vold i nationale strategier, programmer og handlingsplaner som led i en holistisk reaktion på alle former for kønsbaseret vold

—	fremme samarbejde mellem medlemsstaterne, internetformidlere og NGO'er, der arbejder med dette problem — såsom arrangementer med fagfællelæring eller offentlige konferencer

—	tværfagligt samarbejde blandt interessenter, herunder med teknologivirksomheder, udbydere af hostingtjenester og kompetente myndigheder, om bedste praksis til at håndtere kønsbaseret vold i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.

Henstilling 4 vedrørende beskyttelse af, støtte til og erstatning til ofre

Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe følgende foranstaltninger, som alle bør have offeret i centrum og have en tværgående tilgang:

—

fremme af obligatorisk specifik og løbende uddannelse til fagfolk og professionelle, som arbejder med ofre for kønsbaseret cybervold, herunder retshåndhævende myndigheder, social- og børneforsorgspersonale, ansatte i sundhedssektoren, aktører inden for retsvæsenet og dommerstanden; EU-dækkende uddannelsesprogrammer kan gennemføres inden for rammerne af programmerne om borgere, lighed, rettigheder og værdier og sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (CEPOL) og Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere; der bør navnlig lægges vægt på såkaldt »sekundær viktimisering« (forstærket offerfølelse pga. af bagatellisering, mistænkeliggørelse m.v.), hvordan dette kan undgås, på den kønsbaserede volds dobbelte dimension (online/offline) og på overlappende diskrimination samt på ydelse af bistand til ofre med særlige behov

—	sikre, at al uddannelse af fagfolk har en kønsorienteret tilgang, og at programmet omfatter foranstaltninger til at sikre, at offeret ikke igen udsættes under straffesagen (gentagen viktimisering og stigmatisering)

—

for onlineplatforme, der primært anvendes til formidling af brugergenereret pornografisk indhold, sikre, at platformene træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre adgang til en kvalificeret anmeldelsesprocedure, hvor enkeltpersoner kan give platformen meddelelse om, at billedmateriale, der afbilleder dem eller foregiver at afbillede dem, formidles uden deres samtykke, og tilsende platformen førstehåndsdokumentation for deres fysiske identitet, og at indhold, der anmeldes i henhold til denne procedure, skal suspenderes inden for 48 timer

—

for onlineplatforme, der primært anvendes til formidling af brugergenereret pornografisk indhold, sikre, at platformene træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre professionel indholdsmoderation udført af mennesker, hvor indhold med høj sandsynlighed for at være ulovligt, såsom indhold af voyeuristisk karakter, eller indhold, der gengiver voldtægtsscener, gennemgås

—

oprette specialiserede kontaktpunkter i sociale tjenester og retshåndhævelsesagenturer med særlige medarbejdere, der er uddannet i kønsbaseret cybervold, hvor ofre kan anmelde kønsbaseret cybervold i et sikkert miljø; kontaktpunkterne bør være koordineret gennem et netværk. disse foranstaltninger vil bidrage til at afhjælpe underrapportering og fornyet viktimisering og skabe et sikkert miljø for ofre for kønsbaseret cybervold

—

lette adgangen til information for ofre på et enkelt og tilgængeligt sprog, som offeret forstår, navnlig vedrørende retshjælp og retlige skridt såvel som støttetjenester, og udvikle specifikke tjenester for ofre for cybervold (hotlines, krisecentre, juridisk og psykologisk bistand); gøre det lettere for ofre at indberette hændelser og opnå beskyttelsesordrer og udvikle af søgsmålsmekanismer med passende godtgørelsesforanstaltninger

—	udstyre de nationale hotlines med de nødvendige ressourcer og den nødvendige ekspertise til at reagere på den digitale dimension af kønsbaseret vold

—	oprette en EU-dækkende hotline som kontaktpunkt for ofre over hele Unionen og sikre, at ofre kan benytte den nemt og gratis. udvikle en fortegnelse over støttetjenester, herunder hotlines og anmeldelsesmekanismer, der er tilgængelige i individuelle sager om cybervold

—

sikre, at ofre for kønsbaseret cybervold i medlemsstaterne har adgang til specialiserede støttetjenester og til retfærdighed, retsmidler og sikre og tilgængelige indberetningsprocedurer og -mekanismer uafhængigt af indgivelsen af en klage; fjerne alle hindringer, som ofre, der bestemmer sig for at klage, kan støde på, og skabe klageordninger, der er let og umiddelbart tilgængelige for ofre, herunder ved hjælp af digitale midler

—	udvikle samarbejdsmekanismer mellem medlemsstaterne, internetformidlere og ngo'er, der arbejder med spørgsmålet, samt mellem relevante aktører såsom retsvæsenet, offentlige anklagere, retshåndhævende myndigheder, lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer

—	støtte civilsamfundsorganisationer, navnlig sådanne, der leverer støttetjenester for ofrene, herunder ved at yde økonomisk bistand

—	fremme etisk udvikling og brug af teknologiske løsninger, der støtter ofrene, og som hjælper med at identificere gerningsmænd, idet der sikres fuld respekt for de grundlæggende rettigheder.

Kommissionen bør udvikle vejledende principper for retshåndhævelsespersonale, der skal tage sig af ofre, der anmelder kønsbaseret cybervold, og disse skal udstyre dem med de nødvendige bløde færdigheder til at lytte omhyggeligt til, forstå og respektere alle ofre for kønsbaseret cybervold; de vejledende principper bør have en kønsorienteret tilgang.

Medlemsstaterne bør udvikle specialiserede beskyttelses- og støttetjenester, som er tilgængelige og gratis for alle ofre, herunder bistand i nødsituationer og på lang sigt, såsom psykologhjælp, lægehjælp, praktisk og socioøkonomisk bistand under hensyntagen til ofrenes specifikke behov, idet man er særligt opmærksom på ofre, der tilhører grupper, der er særlig udsatte eller har behov. Kommissionen bør støtte medlemsstaterne i denne henseende;

Henstilling 5 vedrørende retsforfølgelse og kriminalisering af kønsbaseret cybervold

På grundlag af definitionen i henstilling 2 og i betragtning af, at kriminalisering af kønsbaseret cybervold kan have en afskrækkende virkning på gerningsmændene, bør kriminaliseringen af kønsbaseret cybervold tage hensyn til følgende kriterier:

—	de former for kønsbaseret cybervold, som skal kriminaliseres af medlemsstaterne (som også bør omfatte tidligere faser af cyberkriminalitet: anstiftelse, meddelagtighed og forsøg)

—	minimums- og maksimumsstraffe (fængsel og bøder)

—	grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgelse

—	specifikke bestemmelser med retningslinjer for efterforskning og retsforfølgning, som navnlig rettes til retshåndhævende myndigheder og anklagere, og som ligeledes skal indeholder specifikke anvisninger til de retshåndhævende myndigheder om indsamling af bevismateriale

—	effektivt samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder og teknologivirksomheder og tjenesteudbydere, navnlig med hensyn til identificering af gerningsmænd og indsamling af bevismateriale, som skal ske under fuld overholdelse af grundlæggende rettigheder og friheder samt databeskyttelsesreglerne

—	alt bevismateriale skal indsamles på en sådan måde, at det ikke forårsager sekundær viktimisering eller nye traumer for offeret;

—	skærpende omstændigheder afhængigt af kvinde-, pige- og LGBTIQ-ofres særkender, f.eks. udnyttelse af deres specifikke karakteristika og sårbarheder online

—

risikovurderinger bør indeholde og overveje adfærdsmønstre og kønsaspekter ved hændelsen, såsom stereotyper, diskrimination, seksualiserede trusler og intimidering disse oplysninger bør anvendes til at fastlægge opfølgningen og til at styrke indsamlingen af data vedrørende de forskellige manifestationer af kønsbaseret cybervold

—	fremlæggelse af beviser bør ikke udgøre en byrde for ofrene eller bidrage til yderligere viktimisering

Alle foranstaltninger skal have offeret i centrum og have en tværgående tilgang.

Henstilling 6 vedrørende dataindsamling og indberetning

Kommissionen og medlemsstaterne bør regelmæssigt indsamle og offentliggøre opdelte og sammenlignelige data om de forskellige former for kønsbaseret cybervold, ikke kun på grundlag af de retshåndhævende myndigheders eller civilsamfundsorganisationers rapporter, men også på grundlag af ofrenes erfaringer; disse data bør følges op af omfattende undersøgelser. Medlemsstaternes data om kønsbaseret cybervold bør indsamles og stilles til rådighed via Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder's, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder's og Eurostats statistiske databaser, og medlemsstaterne bør sikre, at de gør bedst mulig brug af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder's kapacitet og ressourcer. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder bør gennemføre ny, omfattende og EU-dækkende forskning om alle former for kønsbaseret cybervold, som bør være baseret på de seneste EU-data for at levere en præcis reaktion.

Kommissionen bør jævnligt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet foranstaltninger til opfølgning af denne henstilling. Kommissionen bør også forbedre kønsopdelte data om forekomsten af og skaderne ved kønsbaseret cybervold på EU-plan.

Kommissionen og medlemsstaterne bør udvikle indikatorer til måling af effektiviteten af deres indgreb med henblik på at afhjælpe kønsbaseret cybervold.

Yderligere anbefalinger kan omfatte:

—	udarbejdelse af statistikker om forekomsten af og formerne for cybervold, idet man samtidig fremmer ensartethed og sammenlignelighed af de data, der indsamles af medlemsstaterne

—	et EU-dækkende dataindsamlingsprogram

—	regelmæssig indsamling af data, så man opnår viden til at kunne holde trit med den konstante udvikling inden for værktøjer og teknologier, der kan anvendes til at bedrive cybervold

—	en henstilling om at gøre brug af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder's, Eurostats, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder’s, Europols, Eurojusts og ENISA's kapacitet og ekspertise.