P9_TA(2021)0454

Statut for og finansiering af europæiske politiske partier og fonde

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2021 om anvendelse af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (2021/2018(INI))

(2022/C 205/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og artikel 10, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 224 og 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (1) (i det følgende benævnt »forordningen«), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/673 af 3. maj 2018 (2) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2019/493 af 25. marts 2019 (3), særlig artikel 38, stk. 1,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (4) (finansforordningen),

—	efter at have hørt Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde (i det følgende benævnt »myndigheden«) og konsulteret dens årlige aktivitetsrapporter,

—	der henviser til Europa-Parlamentets generalsekretærs rapport af 19. april 2021 til præsidiet om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde på europæisk plan,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelse fra Budgetkontroludvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A9-0294/2021),

A.	der henviser til, at stærke politiske partier og fonde på EU-plan er afgørende for udviklingen af en ægte offentlig sfære i EU;

der henviser til, at de europæiske politiske partier bør spille en mere central rolle i valget til Europa-Parlamentet og bidrage til at skabe politisk bevidsthed om EU og udtrykke EU-borgernes vilje; der henviser til, at politisk mangfoldighed er afgørende for den offentlige debat og for at udtrykke borgernes valg;

C.	der henviser til, at partier ikke kan anses for at være upartiske enheder i forbindelse med politisk konkurrence, og til, at deres finansiering ikke kan reduceres til upolitiske udgifter;

der henviser til, at europæiske politiske fonde har et mandat, som indebærer at skabe politisk bevidsthed og bidrage til debatten om EU-politiske spørgsmål og processen for europæisk integration, og de udvikler også tilbud inden for denne ramme, der ikke udelukkende er rettet mod medlemmerne eller vælgerne i et bestemt parti, men er tilgængelige for alle på samme vilkår;

E.	der henviser til, at europæiske politiske partier og fonde bør samarbejde med deres nationale medlemspartier og partnere for at hjælpe dem med at bringe Unionen og dens politikker tættere på borgerne og for at øge den demokratiske legitimitet;

F.	der henviser til, at europæiske politiske partier bør samarbejde med deres tilsvarende nationale modparter for at fremme interaktiv deltagelse i EU-spørgsmål;

der henviser til, at det for også fortsat at være bevidst om og give udtryk for unionsborgernes vilje er afgørende, at de europæiske politiske partiers og fondes rolle og funktion ikke begrænses til spørgsmål udelukkende af EU-relevans på unionsplan; der henviser til, at disse europæiske politiske partier og fonde bør have mulighed for at anvende deres midler til at finansiere enhver aktivitet, der bidrager til at informere EU-borgerne og øge bevidstheden om spørgsmål vedrørende EU-politikker;

H.	der henviser til, at tilstrækkelige finansielle midler er en forudsætning for, at europæiske politiske partier og fonde kan påtage sig deres opgaver, samtidig med at fuld gennemsigtighed og ansvarlighed bør være en betingelse for at modtage offentlige midler fra Unionens budget;

der henviser til, at europæiske politiske partier og fonde kan spille en rolle med hensyn til at fremme EU-politikker over for nabolande inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og som led i Unionens eksterne forbindelser; der henviser til, at de derfor bør være åbne for medlemskab for partier eller enkeltpersoner fra disse lande og have mulighed for at modtage bidrag fra dem, forudsat at der sikres fuld gennemsigtighed og overholdelse af artikel 325 i TEUF samt Unionens regler om bekæmpelse af svig og korruption;

J.	der henviser til, at det bør være muligt for europæiske politiske partier og fonde at have yderligere indtægtskategorier i tillæg til bidrag og donationer;

K.	der henviser til, at en tilpasning af medfinansieringssatsen for europæiske politiske partier til det niveau, der pålægges politiske fonde, vil forhindre akkumulering af gæld;

der henviser til, at systemet for administrativ kontrol med udgifter bør forenkles under behørig respekt for gennemsigtigheden og korrekt brug af offentlige midler, og at navnlig kravet om at fremlægge regnskaber i henhold til de internationale regnskabsstandarder bør afskaffes, da det ikke stemmer overens med de europæiske politiske partiers og fondes natur og udgør en unødvendig tidskrævende og bekostelig byrde;

M.	der henviser til, at et ekstra revisionsniveau kan undgås ved at skabe overensstemmelse mellem videreførelsesperioden for europæiske politiske fonde og de pålagte krav for politiske partier, hvorved den administrative byrde for fonde vil kunne reduceres væsentligt;

Evaluering af anvendelsen af forordningen

minder om, at forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde er den retlige ramme, der fastsætter deres rettigheder og forpligtelser; fremhæver, at den finansiering, der tildeles i henhold til forordningen, er en del af Den Europæiske Unions almindelige budget og derfor bør gennemføres i overensstemmelse med finansforordningen med særlig vægt på det generelle princip om forsvarlig økonomisk forvaltning;

bemærker, at 2018 var det første år for gennemførelsen af forordningen; glæder sig over myndighedens årlige aktivitetsrapport for 2019; noterer sig de vigtigste aktiviteter og udfordringer i 2019; bemærker, at myndigheden foretog sin første gennemgang af europæiske politiske partiers og fondes regnskaber i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2019 og sikrede, at de var i overensstemmelse med forordningen, mens Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans sikrede overholdelse af finansforordningen; glæder sig over, at myndigheden ikke var nødt til at pålægge noget europæisk politisk parti eller nogen europæisk politisk fond sanktioner i 2019; noterer sig endvidere, at myndigheden intervenerede i sager ved Den Europæiske Unions Ret og samarbejdede med medlemsstaterne om at oprette et netværk af nationale kontaktpunkter og databeskyttelsesmyndigheder;

minder om, at Parlamentet i henhold til artikel 38 i forordningen skal vedtage en rapport om anvendelsen af forordningen inden udgangen af 2021, og at Kommissionen skal forelægge en rapport om samme emne seks måneder herefter, som skal være ledsaget af et lovgivningsforslag om ændring af forordningen; bemærker, at Kommissionens køreplan omfatter stramning af de finansielle regler og håndhævelsesreglerne, reduktion af den administrative byrde, øget gennemsigtighed og styrkelse af den reelle valgte repræsentation af EU-borgerne; påpeger endvidere betydningen af at adressere risikoen for udenlandsk indblanding og for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne;

glæder sig over Kommissionens meddelelse om en ny handlingsplan for europæisk demokrati, herunder et lovgivningsforslag, der skal sikre større gennemsigtighed i forbindelse med betalt politisk reklame og en gennemgang af lovgivningen om finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde; gentager sit forslag om ændring af forordningen som udtrykt i sin beslutning af 26. november 2020 om status over valget til Europa-Parlamentet (5), for så vidt angår deltagelsen i valg til Europa-Parlamentet, gennemsigtighed i finansieringen og forbuddet mod donationer fra private og offentlige tredjelandsorganer;

anerkender, at forordningen har forbedret de europæiske politiske partiers og europæiske politiske fondes status i forhold til den tidligere retlige ramme, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2004/2003 (6), navnlig ved at anerkende, at disse enheder har status som juridisk person i Unionen, og ved at oprette den uafhængige myndighed;

anerkender den rolle, som myndigheden er blevet pålagt i medfør af forordningen;

bemærker imidlertid, at en række administrative og politiske hindringer stadig står i vejen for, at europæiske politiske partier og fonde kan udnytte deres fulde potentiale som aktive og synlige deltagere i det europæiske demokrati på både europæisk plan og i EU-medlemsstaterne;

understreger betydningen af registrering af europæiske politiske partier og fonde, da det kræver overholdelse af alle forordningens betingelser, herunder navnlig respekt for Unionens værdier, der er forankret i artikel 2 i TEU, og gør berettigelsen til finansiering fra Unionens budget betinget af en sådan overholdelse, samt behovet for at sikre fuld gennemsigtighed;

mener i denne henseende, at forordningen bør ændres for at præcisere, at overholdelsen af EU's grundlæggende værdier bør gælde for både det europæiske politiske parti selv og dets medlemspartier;

10.

glæder sig over styrkelsen af bestemmelserne om overvågning af europæiske politiske partiers og fondes overholdelse af Unionens grundlæggende værdier og af proceduren for behandling af overtrædelser, herunder sanktioner og inddrivelse af midler;

11.

mener, at den seneste ændring af forordningen, som indførte sanktioner for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne, var et første nyttigt skridt, men at den bør styrkes yderligere;

12.

mener, at det nuværende system til kontrol af overholdelsen af reglerne om anvendelse af bidrag og tilskud skal forbedres med hensyn til effektivitet og hastighed;

13.

mener, at det er en kilde til forvirring og retsusikkerhed at gøre europæiske politiske partier og fonde til genstand for EU-regler og nationale regler, som er fastlagt i forskellige retlige instrumenter; foreslår derfor en yderligere harmonisering og styrkelse af reglerne for de europæiske politiske partier og fonde for at sikre et omfattende EU-regelsæt for europæiske politiske partier og fonde, som navnlig omfatter registreringsvilkår, struktur og drift, synlighed og gennemsigtighed samt sanktioner;

14.

fremhæver, at finansieringen af europæiske politiske partier og fonde skal være gennemsigtig, omfattet af artikel 325 i TEUF, ikke må kunne misbruges og udelukkende skal støtte politiske programmer og aktiviteter i overensstemmelse med Unionens grundlæggende principper, der kommer til udtryk i artikel 2 i TEU;

Problemer, der er blevet konstateret

15.

minder om, at forordningen kræver, at nationale medlemspartier synliggør logoet, det politiske program og linket til deres EU-partipolitiske tilhørsforhold på deres websteder »på en klart synlig og brugervenlig måde« som betingelse for, at det europæiske politiske parti kan få adgang til midler; er bekymret over, at nationale medlemspartier i henhold til European Democracy Consultings Logos-projekt i vid udstrækning undlader at gennemføre forordningens krav om at vise logoet, da kun 15 % af medlemspartierne viser logoet på en tydelig og brugervenlig måde;

16.

understreger behovet for at gøre definitionen af indirekte finansiering fra europæiske politiske partier og fonde til nationale modparter og medlemmer mere præcis for at undgå at hæmme det samarbejde, der er nødvendigt, for at de kan fremme og forklare EU-politikker, samt for deres dialog med EU-borgerne;

17.

understreger, at forbuddet mod finansiering af folkeafstemningskampagner om EU-spørgsmål er i strid med formålet med europæiske politiske partier og fonde;

18.

fremhæver, at finansiering af europæiske politiske partier og fonde er uløseligt forbundet med registreringskriterierne i forordningen; anerkender behovet for at sikre, at registrerings- og medlemskabskriterier giver mulighed for en inklusiv og reel repræsentation af politiske partier, der er aktive på EU-plan, samtidig med at det undgås at hindre mindre politiske partiers demokratiske repræsentation på samme plan; minder om debatterne i Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender vedrørende registreringstærsklen og borgerstøtte; bemærker, at der som følge af brexit er et øget behov for at revidere forskellige kategorier af partimedlemskab og opkrævningen af medlemskontingenter; foreslår derfor, at der foretages en revision af registreringskravene og repræsentationskriterierne, herunder overvejelser om direkte borgermedlemskab;

19.

beklager den snævre fortolkning af begrebet medlemskab, der er fastlagt i retspraksis, manglen på klare definitioner af de nærmere bestemmelser for medlemskab af europæiske politiske partier og manglen på forskellige niveauer af tilhørsforhold til europæiske politiske fonde i forordningen, som ikke giver mulighed for fleksibilitet i den interne organisation af europæiske politiske partier og fonde, navnlig hvad angår associerede medlemmer af og partnere i europæiske politiske fonde, herunder dem fra tidligere medlemsstater og andre europæiske lande; er bekymret over, at denne snævre fortolkning uden gyldig grund forhindrer europæiske politiske partier i at modtage finansielle bidrag fra sådanne medlemmer; mener, at de nærmere bestemmelser for medlemskab af og tilknytning til europæiske politiske fonde samt forskningspartnerskaber med dem ligeledes bør præciseres;

20.

mener, at forbuddet mod medlemskab af flere partier og fonde bør præciseres og udvides;

21.

understreger, at indtægtskategorierne er defineret for snævert i forordningen og navnlig ikke tager hensyn til andre mulige lovligt erhvervede egne indtægter;

22.

understreger, at det krævede niveau for medfinansiering, navnlig for europæiske politiske partier, har vist sig at være meget vanskeligt at opnå;

23.

mener, at kravet om, at europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde skal udfærdige deres regnskaber både i overensstemmelse med de nationale revisionsstandarder i den medlemsstat, hvor de er baseret, og i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, ikke tilfører nogen værdi og medfører unødvendige omkostninger og forsinkelser;

24.

beklager, at et mislykket design i forordningen begrænser de europæiske politiske partier i virkelig at udfylde deres rolle som moderne politiske partier, der knytter borgerne til det politiske system, da de er ukendte for borgerne som følge af det begrænsede individuelle medlemskab og deres begrænsede rolle med hensyn til at påvirke politikudformningen eller forme de offentlige dagsordener og derfor ikke udløser nær den samme grad af mobilisering af aktivister, som de nationale og regionale partier kan mønstre;

25.

påpeger, at myndigheden har begrænsede beføjelser til at kontrollere, om et europæisk politisk parti eller en fond overtræder EU's fælles værdier og hidtil aldrig har udløst den komplekse procedure for overholdelse af værdier; opfordrer til, at myndighedens opbygning styrkes, så den bedre kan overvåge alle de kriterier, der er fastsat i forordningen, herunder overholdelse af Unionens værdier og den demokratiske styring af europæiske politiske partier og overholdelse af relevante regler og gennemførelsen af sanktioner, samt for at sikre dens fulde autonomi og neutralitet;

26.

bemærker med bekymring, at flere eksisterende tværnationale politiske partier, der er aktive inden for EU-politik og er repræsenteret i Europa-Parlamentet, ikke har tilladelse til officielt at registrere sig som europæiske politiske partier på grund af uforholdsmæssige krav fastlagt i forordningen, hvilket hindrer den demokratiske repræsentation af mindre politiske partier på EU-plan;

Forslag til forbedringer

27.

mener, at der bør fastsættes klare regler og betingelser for europæiske politiske partiers og fondes og deres medlemmers fælles organisering og medfinansiering af aktiviteter, der vedrører EU-spørgsmål; mener, at det for sådanne fælles aktiviteter bør være et krav, at det europæiske politiske partis logo vises sammen med det nationale medlemspartis logo;

28.

understreger, at ingen regler bør forhindre deltagelse af repræsentanter og medarbejdere fra politiske partier i begivenheder, der involverer europæiske politiske fonde, hvilket er begrundet i selve deres karakter;

29.

opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare krav og detaljerede retningslinjer vedrørende synligheden af det europæiske partipolitiske tilhørsforhold for at sikre håndhævelsen af artikel 18, stk. 2, litra a), i forordningen om visning af europæiske politiske partiers logoer sammen med nationale eller regionale partiers logoer;

30.

fremhæver, at det i forbindelse med den første gennemgang af regnskaberne blev konstateret, at der var plads til forbedringer, navnlig med hensyn til detaljeringsgraden og sammenligneligheden af den information, som de europæiske partier og fonde blev anmodet om at indgive; glæder sig over indførelsen af modeller i 2020 for at lette processen; bemærker, at de fleste europæiske politiske partiers og fondes finansielle ressourcer i 2019 blev brugt på personale, møder og indsamling af information;

31.

er af den opfattelse, at forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed kræver strenge regler, der definerer udgifternes støtteberettigelse; anmoder om, at der indføres udtrykkelige bestemmelser for de aktiviteter, der udføres med større internationale organisationer og partnere fra lande uden for EU, samt detaljerede regler for personale- og mødeomkostninger, navnlig med hensyn til lofter og udbudsprocedurer;

32.

opfordrer til, at forbuddet mod finansiering af folkeafstemningskampagner ophæves for at give europæiske politiske partier mulighed for at finansiere folkeafstemningskampagner, som er direkte knyttet til gennemførelsen af TEU eller TEUF;

33.

insisterer på, at forskellige kategorier af medlemskab for partier, fonde og forskningspartnerskaber med fonde anerkendes, at tilknytning af medlemmer fra Europarådets medlemsstater og andre europæiske lande tillades, at der oprettes en kategori af forskningspartnere for fonde, og at europæiske politiske partier og fonde bemyndiges til juridisk at opkræve medlemskontingent på grundlag af en generel bidragsrækkefølge, der gælder ligeligt for alle deres medlemmer;

34.

understreger behovet for en definition af medlemmer for at opnå retssikkerhed vedrørende de forskellige typer af medlemskab, medlemmernes relation til det europæiske politiske parti, de tilhører, og de krav, de skal opfylde;

35.

foreslår, at anvendelsesområdet for forbuddet mod medlemskab af mere end ét parti udvides til også at omfatte medlemmer af nationale og regionale parlamenter og forsamlinger;

36.

støtter oprettelsen af yderligere indtægtskategorier med henblik på at dække alle de politiske partiers og politiske fondes indtægtskilder frem for blot bidrag og donationer såsom at indføre en ny kategori for »andre egne indtægter«, der omfatter bidrag fra fælles aktiviteter, salg af publikationer, deltagergebyrer for konferencer eller workshops eller andre aktiviteter, der er direkte forbundet med politiske foranstaltninger;

37.

slår til lyd for en sænkning af den krævede sats for egne indtægter for politiske partier til 5 % i stedet for 10 % for at tilpasse den til den sats, der gælder for fonde;

38.

slår til lyd for at udvide overførselsperioden for fonde til hele det efterfølgende år (N+1) og tilpasse den til den periode, der gælder for partier;

39.

anmoder om afskaffelse af europæiske politiske partiers og fondes forpligtelse til at fremlægge deres årsregnskaber på grundlag af de internationale regnskabsstandarder samt de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper;

40.

minder om den rolle, som andre finanskontrolinstanser, nemlig Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Anklagemyndighed, spiller inden for rammerne af deres respektive mandater; bemærker, at det i forbindelse med revision og kontrol er vigtigt, at europæiske politiske partiers udgifter ikke blot underlægges et internt revisionssystem og deres medlemmers afgørelser, men også underlægges en ekstern revisor, offentlige myndigheder og offentlig kontrol;

41.

foreslår, at europæiske politiske partiers og fondes udgifter underlægges en mekanisme for egenkontrol, der ledsages af et internt revisionssystem, og som er underlagt tilsyn af en ekstern revisor og Den Europæiske Revisionsret og offentligt tilsyn;

42.

henstiller, at der anvendes en harmoniseret tidsramme for rapportering og kontrol udført af henholdsvis europæiske politiske partier, myndigheden og Parlamentet for at undgå at skulle genberegne de endelige finansieringsbeløb, samtidig med at der tages hensyn til de frister, der er fastsat i de relevante bestemmelser;

43.

slår til lyd for at øge gennemsigtigheden i finansieringen af europæiske politiske partier og fonde ved at indføre en forpligtelse for Parlamentet til at offentliggøre de årsregnskaber, det modtager, på en brugervenlig måde; understreger, at oplysninger om europæiske politiske partiers og fondes registrering og finansielle situation i videst muligt omfang bør gøres offentligt tilgængelige, være fuldstændige og opdaterede;

44.

er af den opfattelse, at de oplysninger, der offentliggøres af Parlamentet og myndigheden bør præsenteres i åbne og maskinlæsbare formater på en brugervenlig måde;

45.

er af den opfattelse, at strengere kontrol fra myndighedens side med hensyn til samlede registrerede donationer, der beløber sig til mere end 3 000 EUR, ville gøre betydelig ekstern påvirkning af europæiske politiske partier mere gennemsigtig; mener, at myndigheden bør fokusere denne kontrol på sager, hvor den konstaterer betydelige og pludselige stigninger i det samlede antal af små donationer;

46.

er desuden af den opfattelse, at donationer fra samme donor til et europæisk politisk parti, dets nationale medlemspartier og deres regionale delstrukturer bør offentliggøres af myndigheden; er desuden af den opfattelse, at passende instrumenter skal være på plads senest i finansåret 2027 for at sikre, at der ikke gives donationer til juridisk uafhængige enheder, som er en del af det samme europæiske politiske parti, for at omgå gennemsigtighedsreglerne, som ellers tilsammen vil overskride grænserne for gennemsigtighed;

47.

slår til lyd for at sikre, at alle donationer fra en donor til et europæisk politisk parti senest i kalenderåret 2027 i henhold til skattelovgivningen svarer til donationer til nationale politiske partier i donorens respektive bopælsland;

48.

støtter idéen om at øge betydningen af europæiske politiske partiers egne indtægter ved beregningen af det beløb, der finansieres af Unionen;

49.

mener, at alle bestemmelser, der finder anvendelse på europæiske politiske partier og fonde, herunder de, der i øjeblikket er en del af finansforordningen, af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør samles i én enkelt EU-retsakt, nemlig forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014;

50.

er af den opfattelse, at reglerne om udgifters støtteberettigelse er for snævre, og at europæiske politiske partier og fonde bør have mulighed for at finansiere enhver aktivitet, som ikke kun er organiseret som et internt arrangement, men som også er tilgængelig for offentligheden, og som bidrager til at øge den europæiske politiske bevidsthed og give udtryk for unionsborgernes vilje;

51.

foreslår, at der etableres en egentlig EU-retlig status og en EU-retlig juridisk person for europæiske politiske partier og fonde ved at fastsætte minimumsbetingelser for europæiske politiske partiers og fondes struktur og funktion og samtidig gøre dem mere uafhængige af national lovgivning;

52.

fremhæver især behovet for at indføre foranstaltninger, der sikrer, at europæiske politiske partier ikke klassificeres som udenlandske juridiske enheder i henhold til national lovgivning i medlemsstaterne;

53.

insisterer på, at europæiske politiske partier og deres medlemmer skal have en demokratisk struktur og respektere de værdier, som Unionen bygger på, og skal overholde demokratiske procedurer og gennemsigtighed, når de udvælger deres partiledere og de kandidater, der opstiller til valg, og også foretage en demokratisk afstemning om vedtagelsen af deres interne regler og politiske program;

54.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere forordningen med henblik på at ajourføre regler for registrering, finansiering, politiske kampagner og valgkampagner og medlemskab for at gøre europæiske politiske partier til talerør for borgerne i EU-politik og -politikudformning og bringe EU-borgerne tættere på beslutningstagningen i EU;

55.

opfordrer især til revision af forordningen for at lette registreringsbetingelserne i henhold til artikel 3 og åbne op for medlemskab for alle EU-borgere for at sikre en mere inkluderende repræsentation af politiske partier, der er aktive på EU-plan;

56.

er af den opfattelse, at myndighedens hybridstatus bør præciseres, og dens struktur bør omdefineres, og at der også bør gives mulighed for en administrativ klage over myndighedens afgørelser, eftersom klagere i henhold til den nuværende forordning kun kan appellere til Den Europæiske Unions Domstol;

57.

foreslår, at der indføres en klar sondring mellem afregistrering som en sidste udvej og finansielle sanktioner, og at sammenhængen i ordningen for finansielle sanktioner styrkes;

58.

mener, at sammenhængen og retssikkerheden i visse bestemmelser i forordningen skal styrkes, at årsagerne til afregistrering skal udvikles og præciseres yderligere, at der er behov for et fælles sæt regler for offentliggørelse, ikrafttræden og virkning af afgørelser om afregistrering, og at reglerne om tilbagebetaling skal præciseres;

59.

mener, at det er nødvendigt at gøre finansieringsreglerne for europæiske politiske partier og deres fonde forenelige med en paneuropæisk valgkredskampagne ved valget til Europa-Parlamentet;

60.

henstiller, at Kommissionen styrker bestemmelserne om databeskyttelse ved at medtage henvisninger til de lovovertrædelser, der er defineret i artikel 3-6 i direktiv 2013/40/EU om angreb på informationssystemer (7); glæder sig over, at myndigheden har oprettet et netværk af nationale databeskyttelsesmyndigheder for at gøre den nye verifikationsprocedure fuldt operationel;

61.

opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til disse forslag, når den udarbejder og fremlægger sit forslag til forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014;

o o

62.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1.

(2) EUT L 114 I af 4.5.2018, s. 1.

(3) EUT L 85 I af 27.3.2019, s. 7.

(4) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(5) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 98.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (EUT L 297 af 15.11.2003, s. 1).

(7) EUT L 218 af 14.8.2013, s. 8.