P9_TA(2021)0453

En handlingsplan for intellektuel ejendom til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2021 om en handlingsplan for intellektuel ejendom til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed (2021/2007(INI))

(2022/C 205/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2020 om en lægemiddelstrategi for Europa (COM(2020)0761),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 om en europæisk strategi for data (COM(2020)0066),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2020 med titlen »Optimering af EU's innovative potentiale — En handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed« (COM(2020)0760),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), særlig artikel 17, stk. 2,

—	der henviser til aftalen om en fælles patentdomstol (1),

—	der henviser til WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen) fra 1995,

—	der henviser til Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser fra Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), som trådte i kraft den 26. februar 2020 (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/933 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 469/2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre (8),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (9),

—	der henviser til Kommissionens undersøgelsesrapport vedrørende lægemiddelsektoren fra 2009,

—	der henviser til EPO/EUIPO's fælles virksomhedsanalyserapport om intellektuel ejendomsret og præstationer på virksomhedsplan i Den Europæiske Union (Intellectual property rights and firm performance in the European Union) fra februar 2021,

—	der henviser til Kommissionens evaluering af EU-lovgivningen om designbeskyttelse,

—	der henviser til Rådets konklusioner om fastsættelse af EU's prioriteter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet i EMPACT 2022-2025,

—	der henviser til den tilbundsgående analyse »Standard Essential Patents and the Internet of Things« fra januar 2019, som var bestilt af Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 med titlen »Mod en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan« (10),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 om intellektuel ejendomsret i forbindelse med udvikling af teknologier vedrørende kunstig intelligens (11),

—	der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 med henstillinger til Kommissionen om udfordringer for arrangører af sportsbegivenheder i det digitale miljø (12),

—	der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2015 om en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser i Den Europæiske Union til at omfatte ikke-landbrugsprodukter (13),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19 (14),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0284/2021),

A.	der henviser til, at en balanceret beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) er af stor betydning for den europæiske økonomi samt for EU's genopretning og resiliens, navnlig over for covid-19-pandemien;

der henviser til, at covid-19-pandemien har vist betydningen af politikker til beskyttelse af IPR, da den illustrerede behovet for effektive foranstaltninger til at afhjælpe manglen på vacciner mod covid-19, var en trussel mod folks levebrød og førte til et eksistentielt indkomsttab for arbejdstagere i de kulturelle og kreative sektorer;

der henviser til, at investeringer i immaterielle aktiver blev meget mindre påvirket af den økonomiske krise i 2008, hvilket viser IPR-aktivers potentiale for til at skabe en økonomisk stabilitet og vækst og en positiv sammenhæng mellem IPR-ejerskab og stabil beskæftigelse af høj kvalitet; der henviser til, at undersøgelser viser, at virksomheder, der bruger IPR, vokser hurtigere, er mere modstandsdygtige over for økonomiske nedture, øger virksomhedernes værdi og styrker deres position på det indre marked; der henviser til, at disse kendsgerninger også påpeger vigtigheden af at tilskynde SMV'er til og hjælpe dem med at beskytte og eje deres IPR;

der henviser til, at antallet af registreringer af intellektuel ejendom steg en anelse i de første måneder af 2021 sammenlignet med den samme periode i 2020; der henviser til, at en bæredygtig og digital økonomisk genopretning efter covid-19 kan blive baseret på IPR; der henviser til, at systemet for hurtig udveksling af oplysninger om farlige produkter (»RAPEX«) under den nuværende covid-19-pandemi registrerede et alarmerende nyt rekordhøjt antal advarsler;

der henviser til, at antallet af registreringer af intellektuel ejendom er konstant stigende, og at det indre marked fortsat er opsplittet som følge af forskelle i national lovgivning; der henviser til, at der fortsat er behov for parallelle nationale validerings- og tvistbilæggelsesprocedurer vedrørende europæiske patenter; der henviser til, at der fortsat er huller, navnlig med hensyn til håndhævelse, som kan hæmme virksomheders udvikling, navnlig mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders (SMV'er), begrænse forbrugernes adgang til innovative og sikre produkter og forhindre, at sociale udfordringer tackles gennem innovation;

der henviser til, at de videnintensive industrier er en kilde til vækst og velstand; der henviser til, at de mellem 2012 og 2016 genererede næsten 30 % af alle job og næsten 45 % af den samlede økonomiske aktivitet (BNP) i EU, som det fremgår af rapporten fra 2019 fra Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) om en analyse på industriniveau (15); der henviser til, at IPR-intensive brancher står for 93 % af den samlede EU-eksport af varer til resten af verden;

G.	der henviser til, at intellektuel ejendomsret er en grundlæggende rettighed i henhold til artikel 17 i chartret;

der henviser til, at udviklingen af og fremskridtet inden for videnbaserede industrier i væsentligt omfang afhænger af reglerne for intellektuel ejendomsret, navnlig sikring af effektiv beskyttelse gennem effektiv lovgivning om patenter, varemærker, design, ophavsret og relaterede rettigheder, beskyttelse af geografiske betegnelser og plantesorter samt gennem passende og harmoniseret anvendelse af reglerne for beskyttelse af forretningshemmeligheder;

der henviser til, at systemerne for intellektuel ejendom bidrager til udviklingen af nye lægemidler, og at incitamenter til intellektuel ejendomsret er vigtige for at sikre effektiv adgang til økonomisk overkommelige lægemidler; der henviser til, at nye lægemidler skal være i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning, folkeretten og de folkesundhedsmæssige krav;

J.	der henviser til, at de europæiske investorer er frontløbere inden for den grønne teknologi, idet de er indehavere af et stort antal grønne patenter og har robuste IPR-porteføljer inden for teknologier som klimaforandringstilpasning, CO2-opsamling og -lagring og vand- og affaldsbehandling;

der henviser til, at der er behov for at fremme udnyttelsen og udbredelsen af forskning og udvikling i Europa, hvilket illustreres af det faktum, at kun en lille del af patentansøgningerne inden for AI på verdensplan er europæiske, på trods af at en betydelig del af de vigtige forskningsartikler, der udgives om AI, kommer fra Europa;

Generelt

støtter Kommissionen i dens arbejde for at nå målene i dens handlingsplan for intellektuel ejendomsret fra november 2020, da en stærk, solid og balanceret beskyttelse af IPR på nationalt, europæisk og internationalt plan, som giver mulighed for investeringsafkast, er særlig vigtig for den økonomiske og sociale genopretning fra og en langsigtet modstandsdygtighed over for covid-19 og andre globale kriser, således at EU kan reagere hurtigt og fleksibelt på kriser i overensstemmelse med principperne i forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (16), og sikrer retssikkerhed og overholdelse af EU-lovgivningen samt gør det muligt at skabe en digital og globalt konkurrencedygtig bæredygtig økonomi i Europa, hvor innovation også tjener et formål om at bidrage til samfundets fælles bedste;

anerkender, at beskyttelse af IPR fremmer kreativ, opfindsom og innovativ aktivitet, således at det størst mulige antal mennesker kan drage fordel af denne aktivitet; bemærker, at denne aktivitet gør det muligt for opfindere, innovatorer og forfattere at blive belønnet for deres kreative arbejde; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte europæiske virksomheders evne til at innovere med udgangspunkt i en omfattende IPR-ordning for at opretholde en effektiv beskyttelse af deres FoU-investeringer, sikre rimelige afkast gennem licenser, fortsætte udviklingen af åbne teknologistandarder, der støtter konkurrence og valgmuligheder, og sikre EU-industriens deltagelse i udviklingen af centrale teknologier på globalt plan;

SMV'er og beskyttelse af IPR

fremhæver, at IPR har mange fordele for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og mikrovirksomheder; understreger, at IPR-intensive brancher tilbyder job af bedre kvalitet med bedre arbejdsvilkår og højere løn; bemærker, at SMV'er, der ejer IPR, genererer op til 68 % højere indtægter pr. medarbejder og betaler lønninger, der er 20 % højere end i SMV'er, der ikke gør det; er derfor bekymret over, at mange SMV'er har svært ved at fastlægge deres egen IPR-strategi og at administrere deres IPR; glæder sig derfor over IP-voucherne, IP-Scan og andre initiativer fra Kommissionen og EUIPO til at støtte forenklede registreringsprocedurer og lavere administrative omkostninger for mikrovirksomheder og SMV'er og hjælpe dem med at få mest muligt ud af deres intellektuelle ejendom; anmoder Kommissionen, Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og EUIPO om at overveje at udvide disse initiativer til at omfatte alle slags aktiver i form af intellektuel ejendom og til at identificere yderligere foranstaltninger til at fremme fordelene ved registrering af IPR for udviklingen af SMV'ers virksomhed;

er overbevist om, at støtte til SMV'er, der både omfatter finansielle og ikkefinansielle foranstaltninger, er den rigtige måde at give dem bedre viden og lette deres adgang til IPR på, og at Unionens finansielle og retlige instrumenter er af allerstørste betydning i denne henseende; opfordrer derfor Kommissionen og EUIPO til at fortsætte med at gennemføre støtteforanstaltninger til forvaltning af intellektuel ejendom for SMV'er og mikrovirksomheder under den økonomiske genopretning, herunder give one-stop-shop-adgang til information og relaterede tjenester og rådgivning om intellektuel ejendom; understreger, at denne støtte vil bidrage til at løfte og fremme alle nationale og regionale initiativer fra medlemmer af EU's netværk for intellektuel ejendomsret (EUIPN);

er bekymret over, at selv om immaterielle aktiver er nogle af de mest værdifulde aktiver, er kun nogle få europæiske SMV'er klar over dette og drager fordel af deres IPR, når de forsøger at opnå finansiering; hilser derfor det bebudede europæiske IP-informationscenter velkommen som en af mange foranstaltninger, der vil sikre, at Europa drager yderligere fordel af værdien af den viden, vores virksomheder hele tiden skaber, udvikler og deler, og at de er udstyret med de nødvendige værktøjer og den nødvendige information, eller at de administrerer disse aktiver mere aktivt; understreger, at brugsmodeller giver en hurtig og billig beskyttelse af tekniske opfindelser og er meget attraktive for SMV'er; opfordrer derfor de medlemsstater, der endnu ikke tilbyder dette værktøj, til at få det etableret, og opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af at indføre brugsmodelbeskyttelse på EU-niveau, hvilket der ikke er adgang til i dag;

Enhedspatentpakke

understreger, at enhedspatentpakken, som omfatter det europæiske patent med ensartet retsvirkning (enhedspatent) og Den Fælles Patentdomstol, sigter mod at gøre patentbeskyttelsen mere effektiv og gøre tvistbilæggelsen i hele Europa forståelig ved at undgå parallelle procedurer i medlemsstaterne og billigere ved at reducere sagsomkostningerne samt mere tilgængelig og effektiv og dermed øge retssikkerheden; anmoder derfor de deltagende medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, om at komme videre med ratificeringen af protokollen til aftalen om en fælles patentdomstol om midlertidig anvendelse så hurtigt som muligt eller på anden vis at erklære, at de er bundet af protokollen om midlertidig anvendelse, så enhedspatentpakken hurtigt kan tages i brug;

understreger, at enhedspatentet er en yderligere valgmulighed ved siden af de nationale patenter, og opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke deltager i et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse og/eller endnu ikke har tiltrådt aftalen om en fælles patentdomstol, til at fortsætte processen hen imod fuld deltagelse; minder om, at innovative SMV'er nyder godt af et ensartet europæisk patentsystem, og understreger, at aftalen om en fælles patentdomstol og dens procedureregler er en balanceret løsning, der afspejler Unionens grundlæggende principper om proportionalitet, fleksibilitet, retfærdighed og rimelighed; noterer sig gebyrnedsættelserne og godtgørelsen af gebyrer for SMV'er inden for rammerne af Den Fælles Patentdomstols procesreglement;

glæder sig over det one-stop-shop-system for alternativ tvistbilæggelse, der skal oprettes i henhold til artikel 35 i aftalen om en fælles patentdomstol, som ikke griber ind i de nuværende nationale systemer, således at parternes ret til domstolsprøvelse ikke undergraves; anmoder medlemsstaterne om at muliggøre en hurtig udrulning af centret for voldgift og mægling i patentsager og opfordrer Kommissionen til at vurdere, om centret på mellemlang eller lang sigt kan behandle alle IP-tvister; bifalder medlemsstaternes indsats for at finde passende løsninger på virkningerne af brexit;

Supplerende beskyttelsescertifikater

understreger, at ordningen med et supplerende beskyttelsescertifikat inden for EU ganske vist har stor praktisk relevans, men lider under en fragmenteret gennemførelse i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udstede retningslinjer til medlemsstaterne og tage hånd om denne fragmentering, herunder gennem lovgivningsforslag baseret på en grundig konsekvensanalyse;

10.

anerkender, at enhedspatentpakken ikke indeholder bestemmelser om et enhedsdokument for det supplerende beskyttelsescertifikat, og opfordrer medlemsstaterne til at støtte indførelsen af et sådant dokument som en logisk udvidelse af enhedspatentbeskyttelsen;

11.

anmoder Kommissionen om i mangel af et enhedsdokument for det supplerende beskyttelsescertifikat at sikre sammenhæng mellem det kommende enhedspatent og de nuværende ordninger med supplerende beskyttelsescertifikater i EU ved at præcisere, at de nationale patentkontorer kan udstede nationale supplerende beskyttelsescertifikater på grundlag af et enhedspatent;

12.

bifalder, at Kommissionen ønsker at vurdere de potentielle konsekvenser af et forslag om et fælles supplerende beskyttelsescertifikat; bemærker, at indførelsen af et enhedsdokument for det supplerende beskyttelsescertifikat med en suspensiv betingelse knyttet til den formelle beslutning på nationalt plan endda kan ske, inden enhedspatentet træder i kraft, og foreslår derfor, at det overvejes at udvide EPO's mandat, så behandlingen af ansøgninger om supplerende beskyttelsescertifikater kan foretages på grundlag af ensartede regler;

13.

påpeger, at ineffektivitet i procedurerne for udstedelse af supplerende beskyttelsescertifikater hæmmer innovatorer og producenter til skade for den lige adgang til behandling for patienter, og at lige vilkår for producenter af generiske og biosimilære lægemidler i Unionen er af afgørende betydning; fremhæver derfor, at misbrug af ansøgninger om afledte patenter og patentkobling skal håndteres effektivt; minder om, at innovationen bør opfylde samfundets mest presserende behov, og at rettidige leveringer af lægemidler, herunder generiske og biosimilære lægemidler, samt prisoverkommelighed og hurtig tilgængelighed bør fremmes i denne kontekst; understreger, at en eventuel revision af den såkaldte Bolar-undtagelse, som muliggør forsøg med patenterede produkter til støtte for ansøgninger om generiske og biosimilære markedsføringstilladelser, uden at de bliver betragtet som krænkelser af patentrettigheder eller supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler, samt en effektiv og øjeblikkelig markedsadgang efter udløbet af patentrettigheder og supplerende beskyttelsescertifikater, først kan finde sted efter en omfattende konsekvensanalyse;

14.

understreger den vigtige rolle, som offentlige investeringer i FoU spiller, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at resultaterne af offentligt finansieret FoU i lægemiddelsektoren er gennemsigtige, således at betingelserne for patentudtagning og licensudstedelse sikrer et folkesundhedsmæssigt afkast af offentlige investeringer;

Standard-essentielle patenter

15.

anerkender, at oplysninger om eksistensen, omfanget og relevansen af standard-essentielle patenter er vigtige for retfærdige licensforhandlinger, der gør det muligt for den potentielle bruger af standarder at identificere omfanget af deres eksponering for standard-essentielle patenter og mulige licensgivere; bemærker, at selv om der i de fleste tilfælde forhandles i god tro mellem villige parter, opstår der ofte tvister om standard-essentielle patenter; foreslår, at Kommissionen kigger på mulige incitamenter til forhandling med undgåelse af tvister, da man så kunne undgå de medfølgende sagsomkostninger og mindske andre relaterede problemer;

16.

understreger, at mange patentansøgninger, der bliver erklæret potentielt essentielle i standardudviklingsorganisationer under processen for fastsættelse af standarder, i sidste ende kan vise sig ikke at være essentielle for standarden som endeligt vedtaget eller efter meddelelsen af patentet, og at en passende, fuldt ud uafhængig og gennemsigtig kontrolmekanisme vil øge gennemsigtigheden og give større retssikkerhed; glæder sig i denne forbindelse over pilotundersøgelsen med henblik på en vurdering af standard-essentielle patenters essentielle karakter (17);

17.

anmoder Kommissionen om sammen med de relevante aktører nærmere at undersøge kravene til et uafhængigt, neutralt og gennemsigtigt system for tredjepartskontrol af den essentielle karakter ved at identificere efterspørgslen, vurdere konsekvenserne og definere den rolle, som ressourcer såsom nye teknologier som AI og relaterede teknologier og/eller teknisk ekspertise, som EPO bidrager med, kan spille i den forbindelse, og at anvende den opnåede viden som input til det lovgivningsinitiativ om standard-essentielle patenter, der er planlagt til begyndelsen af 2022, på grundlag af passende konsekvensanalyser;

18.

anerkender betydningen af et afbalanceret licenssystem for standard-essentielle patenter og insisterer på betydningen af stabile, effektive og retfærdige regler for dette; understreger, at »fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår« (FRAND) er vage juridiske begreber, der indebærer retsusikkerhed, og opfordrer Kommissionen til at overvåge udviklingen i industrien og skabe større klarhed om forskellige aspekter af FRAND og retspraksis, herunder gennem udpegelse af et observationsorgan (et kompetencecenter) til formålet; minder om Parlamentets tidligere opfordring til Kommissionen om at offentliggøre årlige rapporter, der dokumenterer faktiske tilfælde af manglende overholdelse af FRAND og såkaldt »patent hold-ups« og »patent hold-outs«;

19.

betoner vigtigheden af at øge gennemsigtigheden af standardudviklingsorganisationernes databaser og opfordrer standardudviklingsorganisationerne til at opdatere deres anmeldelsessystem og databaser; fremhæver i denne sammenhæng artikel 9, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1257/2012 (18), som fastslår, at EPO har til opgave at modtage og registrere licensforpligtelser, som indehaveren af et enhedspatent har påtaget sig i internationale standardiseringsorganer; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at observere tredjelandes virksomheders adfærd i de internationale standardiseringsorganer, der sammen med nylige afgørelser truffet af udenlandske domstole bringer europæiske virksomheder i en meget ugunstig stilling og truer det europæiske markeds konkurrenceevne;

20.

bemærker vigtigheden af gennemsigtighed og behovet for proaktivt at levere nødvendige oplysninger på forhånd, når man giver licens til standard-essentielle patenter på FRAND-vilkår, således at der sikres et retfærdigt resultat af forhandlinger i god tro mellem parterne; fremhæver, at spørgsmålet om, hvorvidt en indehaver af et standard-essentielt patent kan vælge omfanget af licensering i en forsyningskæde, eller hvorvidt enhver virksomhed i forsyningskæden skal have adgang til en licens, endnu ikke er afklaret, og anmoder derfor Kommissionen om at samarbejde med de relevante interessenter for at finde frem til en tilgang vedrørende dette spørgsmål og om at adressere det;

21.

fremhæver værdien af de eksisterende branchedrevne frivillige initiativer til facilitering af licensering af standard-essentielle patenter til tingenes internet, f.eks. licenspuljer, som samler langt de fleste europæiske og internationale udviklere af cellebaseret teknologi;

Geografiske betegnelser

22.

minder om, at omkring 3 300 produkter er beskyttet af EU som geografiske betegnelser, og at den årlige værdi af alle disse produkter er steget til over 75 mia. EUR, og glæder sig derfor over initiativerne og foranstaltningerne til at styrke, modernisere, strømline og bedre håndhæve systemet for geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, fødevarer, vin og spiritus med henblik på at gøre det mere præcist og effektivt, eftersom de bidrager til at skabe og beskytte kvalitetsjob, til at fremme den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed i landområderne og til at fremme den europæiske kulturelle mangfoldighed;

23.

mener, at spørgsmålet om alt for store administrative byrder for producenterne i forbindelse med registreringen, ændringen og forvaltningen af specifikationer for geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter bør stå i centrum for fremtidige drøftelser; minder om, at procedurerne for ændring af specifikationerne for produkter med geografiske betegnelser er blevet forenklet og strømlinet for vin og landbrugsfødevarer i forbindelse med gennemgangen af reformen af den fælles landbrugspolitik, og at denne tilgang bør styrkes i fremtiden;

24.

minder om, at udsæd af egen avl anslås at udgøre over 80 % af landbrugernes samlede frøbehov i nogle afrikanske lande; opfordrer EU til at støtte IPR-ordninger, som fremmer udviklingen af lokalt tilpassede frøsorter og udsæd af egen avl i tråd med bestemmelserne i den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug (ITPGRFA) og artikel 19 i FN's erklæring om rettigheder for bønder og andre mennesker, der arbejder i landdistrikter;

25.

mener, at det er afgørende at beskytte IPR på en måde, der fremmer forskning og innovation, navnlig med henblik på at indføre mere modstandsdygtige landbrugssorter for at tackle klimaændringerne, udvikle bæredygtige og agroøkologiske landbrugsmodeller, der beskytter naturressourcerne og respekterer potentialet i ikkebeskyttet formeringsmateriale og heterogent materiale inden for den økologiske sektor; understreger, at beskyttelse af plantesortsrettigheder er af afgørende betydning og kræver et stærkt og retskraftigt beskyttelsessystem i EU, og fremhæver derfor den vigtige rolle, som Fællesskabets ordninger for sortsbeskyttelse og Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder spiller; påpeger, at IPR også skal bidrage til at sikre fødevaresikkerheden samt EU's landbrugsfødevaremodels modstandsdygtighed og konkurrenceevne;

26.

understreger, at der bør gøres en yderligere indsats for at øge gennemsigtigheden med hensyn til biologisk materiales status og patenterbarhed; påpeger, at avlere bør have tilstrækkelig adgang til oplysninger om det biologiske materiale, de vil anvende i planteforædlingsprocessen; understreger, at Kommissionen bør indføre nye metoder til høring og effektiv udveksling af oplysninger; modsætter sig enhver patentering af levende dyr;

27.

mener, at anerkendelsen af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter er relevant for prioriteringerne i EU-programmer under udvikling, herunder dem i industristrategien, i kraft af udviklingen af korte forsyningskæder, samt for den grønne pagt gennem fremme af lokalt fremstillede produkter med bedre sporbarhed og gennemsigtighed for så vidt angår produktets oprindelse og de anvendte fremstillingsprocesser;

28.

støtter Kommissionen i dens initiativ til på grundlag af en grundig konsekvensanalyse at oprette en effektiv og gennemsigtig sui generis-beskyttelse af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter, der identificerer et produkt som havende oprindelse på en medlemsstats område eller i en region eller lokalitet på dette område, når produktets kvalitet, omdømme eller andre kendetegn i alt væsentligt kan tilskrives dens geografiske oprindelse, med henblik på at tilpasse sig bl.a. Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, som EU har undertegnet og som giver mulighed for at beskytte geografiske betegnelser for både landbrugsprodukter og ikke-landbrugsprodukter; forventer, at Kommissionen hurtigst muligt foreslår lovgivning herom og senest i slutningen af 2021;

29.

understreger, at indførelsen af et sui generis-beskyttelsessystem for geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter bør have som mål at give fordele for forbrugere ved at fremme viden om produkters ægthedsmærkninger, have positive økonomiske konsekvenser for mikrovirksomheder og SMV'er ved at tilskynde til konkurrence samt have generelle konsekvenser for beskæftigelse, udvikling og turisme i landområder og mindre udviklede områder, der navnlig kunne bidrage til EU's genopretning efter covid-19-krisen; mener, at en sådan sui generis-beskyttelse af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter også ville give adgang til tredjelandes markeder gennem EU-handelsaftaler; mener imidlertid, at systemet bør indeholde nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, herunder effektive og gennemsigtige anvendelses- og indsigelsesmekanismer;

30.

noterer sig, at den eksisterende EU-varemærkebeskyttelse ikke sætter producenter i stand til at certificere forbindelsen mellem kvalitet og geografisk oprindelse, og at nogle medlemsstater allerede har indført nationale sui generis-beskyttelsessystemer for geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter, da der ikke findes noget harmoniseret beskyttelsessystem, hvilket medfører fragmentering på markedet samt retsusikkerhed og har negative konsekvenser for producenterne; er af den opfattelse, at en harmoniseret beskyttelse på EU-plan vil skabe den nødvendige retssikkerhed for alle aktører samt en garanti mod krænkelser af IPR for forarbejdede og håndværksmæssige produkter, således at EU bedre kan beskytte sine interesser på internationalt plan;

31.

foreslår at EUIPO får ansvaret for at oprette et register over geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter med henblik på at sikre en ensartet undersøgelse og beskyttelse i hele Unionen;

Revision af EU-lovgivningen om designbeskyttelse

32.

understreger, at det nuværende designbeskyttelsessystem på EU-plan blev oprettet for 20 år siden og bør revideres; glæder sig derfor over Kommissionens vilje til at modernisere EU-lovgivningen om designbeskyttelse for bedre at støtte overgangen til den digitale, bæredygtige og grønne økonomi; opfordrer Kommissionen til på den ene side at ajourføre registreringsproceduren for at gøre det muligt at beskytte nye former for design såsom grafiske brugergrænseflader, virtuelt og animeret design, skriftsæt og ikoner og de relevante emner, der følger af nye udviklinger og teknologier, på en let og mindre byrdefuld måde, og til på den anden side yderligere at harmonisere ansøgnings- og ugyldighedsprocedurerne i medlemsstaterne;

33.

bemærker, at designbeskyttelse for dele, der anvendes til reparation af komplekse produkter, kun er delvist harmoniseret; påpeger, at nogle medlemsstater allerede har indført en »undtagelse for reservedele« eller »reparationsklausul« i deres lovgivning, der gør det muligt at fremstille og sælge komponenter til komplekse produkter uden at krænke IPR; bemærker, at dette skaber fragmentering på det indre marked og retsusikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage en »reparationsklausul« i sit kommende forslag, hvilket vil bidrage til at støtte omstillingen til en mere bæredygtig og grøn økonomi og til at undgå konkurrenceforvridning;

34.

mener, at EU's designbeskyttelsessystem bør ensrettes med EU's varemærkesystem med henblik på at gøre det muligt for designindehavere at forhindre, at varer med ulovligt design kommer ind på EU's toldområde, idet rettigheder knyttet til varemærker kan håndhæves over for krænkende varer, der er i transit gennem EU, mens rettigheder knyttet til design ikke kan; opfordrer Kommissionen til at råde bod på denne forskel i forbindelse med revisionen af designlovgivningen og gøre det muligt for ejere af varemærker at sætte en stopper for designforfalskninger i transit gennem EU;

35.

er overbevist om, at designbeskyttelsen bør tilbydes på en ensartet måde i hele det indre marked og foreslår, at Kommissionen overvejer at ensrette mønsterdirektivet og EF-designdirektivet med henblik på at skabe større retssikkerhed;

Bekæmpelse af IPR-krænkelser

36.

påpeger, at forfalskede varer, såsom f.eks. forfalskede lægemidler eller falske personlige værnemidler eller mundbind i forbindelse med en sundhedskrise som covid-19-pandemien, kan udgøre en alvorlig trussel for EU-borgernes sundhed og sikkerhed og kan forårsage alvorlig skade på folkesundheden; mener, at der selv om markedsovervågningsaktiviteter sigter mod at beskytte almene offentlige interesser, og forfalskede produkter derimod vedrører beskyttelsen af private IPR, er en tæt forbindelse mellem forfalskede produkter og risici for forbrugernes sundhed og sikkerhed;

37.

fremhæver, at op til 6,8 % af EU's import eller varer til en værdi af 121 mia. EUR i 2016 var falske varer, og at deres tilstedeværelse på det indre marked medførte direkte salgstab svarende til 50 mia. EUR samt direkte tab af ca. 416 000 arbejdspladser i perioden 2013-2017 (19); gør opmærksom på, at krænkelse af IPR er forbundet med en lav risiko, både hvad angår sandsynligheden for at blive opdaget og sanktionen, hvis det bliver opdaget; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til sammen med Kommissionen, toldmyndigheder, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), INTERPOL og retshåndhævende myndigheder at koordinere strategier og til at udvikle effektive og afskrækkende sanktioner med henblik på at bekæmpe forfalskning og piratkopiering, særlig når den har forbindelse til organiseret kriminalitet;

38.

beklager den markante brug af internettet til distribution af forfalskede produkter, krænkende indhold og tjenester, der krænker IPR, med betydelige negative konsekvenser for EU's fremstillingsindustri samt for den kreative sektor og kultur- og sportssektoren; glæder sig over Kommissionens forslag til en retsakt om digitale tjenester; fremhæver, at Know Your Business Customer-princip og et pålideligt indberettersystem vil bidrage kolossalt til bekæmpelsen af forfalskning, og at AI og blockchain kan spille en vigtig rolle med hensyn til at adressere forfalskede og piratkopierede varer, der er tilgængelige online, samt bidrage til forbedret håndhævelse af IPR i hele forsyningskæden; støtter derfor anvendelsen af nye teknologier til bekæmpelse af krænkelser af IPR og glæder sig i denne henseende over evidensbaserede publikationer fra EUIPO's observationscenter;

39.

anerkender det store potentiale, som blockchainteknologier har med hensyn til registrering og beskyttelse af IPR; understreger, at blockchainsystemer kan hjælpe med at sikre forsyningskæden ved at muliggøre sporbarhed, sikkerhed og beskyttelse mod faren for forfalskninger på hvert trin i forsyningskæden; noterer sig, især med hensyn til registreringen af IPR, behovet for, at kontorer for intellektuel ejendomsret vedtager tekniske standarder for deres blockchainløsninger med henblik på at fremme deres indbyrdes interoperabilitet; understreger, at AI og relaterede teknologier, som anvendes i registreringsproceduren for tildeling af IPR, ikke kan erstatte en menneskebaseret gennemgang fra sag til sag for at sikre kvalitet og retfærdighed i beslutningerne;

40.

påpeger forbindelsen mellem kriminalitet i forbindelse med intellektuel ejendomsret og organiseret og grov international kriminalitet; glæder sig derfor over Rådets beslutning om at sætte krænkelser af intellektuel ejendomsret tilbage på listen over EU's kriminalitetsprioriteter inden for rammerne af den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) for den kommende cyklus 2022-2025 og anmoder Rådet om at bevare dem på den pågældende liste og styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem de nationale myndigheder, EUIPO, Europol, Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF);

41.

glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at levere en EU-værktøjskasse til bekæmpelse af forfalskning med henblik på at forbedre samarbejdet blandt rettighedshaverne, offentlige myndigheder, retshåndhævelsesmyndigheder på nationalt plan og på EU-plan samt mellemmænd, gennem en yderligere afklaring af roller og ansvar, med det formål at lette effektiv deling af information og data mellem vigtige aktører, fremme brugen af nye værktøjer og tackle forfalskningsaktiviteter; opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger til overvågning af forsætlige krænkelser af IPR, herunder hvor krænkelsen anvendes i ond tro som en bevidst kommerciel strategi, og til kræve udvidet kontrol og samarbejde mellem toldmyndighederne ved grænserne som en del af bekæmpelsen af import af forfalskede varer; opfordrer Kommissionen til at overveje at skabe en lignende EU-værktøjskasse til bekæmpelse af andre krænkelser af IPR;

42.

understreger, at skoleundervisning i IPR med hensyn til forfalskning og piratkopiering også på lang sigt vil være nødvendigt for at ændre forbrugernes villighed til at købe varer og serviceydelser, der overtræder IPR; opfordrer derfor medlemsstaterne til at samarbejde med EUIPO for at lancere oplysningskampagner, herunder på området for 3D-printning; minder om, at 3D-printteknologi kan give anledning til specifikke retlige problemer med hensyn til alle områder af IPR, som f.eks. ophavsret, patenter, design, tredimensionelle varemærker og geografiske betegnelser;

43.

opfordrer Kommissionen til fortsat at styrke beskyttelsen og håndhævelsen af IPR i tredjelande — herunder ved at forhøje finansieringen til målrettede tekniske EU-samarbejds- og kapacitetsopbygningsprogrammer — såsom de tre igangværende centrale samarbejdsprogrammer om IPR med Kina, Sydøstasien og Latinamerika og det fælles partnerskab med det afrikanske kontinent for at fremme bedre generering og forvaltning af intellektuel ejendomsret og ved at støtte ordninger for intellektuel ejendomsret, der styrker den lokale landbrugsudvikling; tilskynder i denne sammenhæng Kommissionen til på baggrund af EU's erfaring at bistå politiske beslutningstagere og håndhævelsesmyndigheder og forsyne dem med viden om og retningslinjer til at forbedre kapaciteten til at tackle krænkelser af IPR, til at fremme gennemførlige løsninger, der kan reducere omkostningerne betydeligt og forenkle procedurerne for at opnå, fastholde og håndhæve beskyttelsen af IPR, samt til at oplyse rettighedshaverne om det skiftende krænkelseslandskab og udbuddet af ulovlige kopivarer;

Nye udfordringer for den politiske beslutningsproces vedrørende intellektuel ejendom

44.

fremhæver, at det er vigtigt at beskytte intellektuel ejendomsret i forbindelse med AI-teknologier, at dette bør overvejes behørigt, og at der er behov for klare kriterier for beskyttelse af opfindelser skabt ved hjælp af AI-teknologier, selv om de nuværende regler om beskyttelse af computerimplementerede opfindelser gennem patenter kan omfatte AI-teknologier; anmoder derfor Kommissionen om i samarbejde med EPO og EUIPO at skabe retssikkerhed på dette område og om at følge spørgsmålet nøje på internationalt plan i WIPO;

45.

opfordrer medlemsstaterne til straks og på en måde, der afspejler den aftale, som medlovgiverne har indgået, at gennemføre bestemmelserne i direktivet om ophavsret med henblik på at forbedre den beskyttelse, direktivet yder, og til at tillade undtagelser såsom adgang til onlineuddannelse og digitaliseret kulturarv; opfordrer Kommissionen til at overvåge buy-out-kontrakter for at sikre et rimeligt vederlag til ophavsmænd baseret på ophavsret eller ophavsrettigheder; understreger, at den manglende harmonisering af regler for ejerskab til værker og ophavsret kan føre til divergerende nationale løsninger for AI-frembragte værker;

46.

understreger, at der trods den høje grad af harmonisering af IPR i EU, stadig mangler en effektiv grænseoverskridende håndhævelse af disse rettigheder i EU;

47.

bifalder Kommissionens erklæring om at ville revidere databasedirektivet med henblik på at lette adgangen til og brugen af data, samtidig med at den vil beskytte legitime interesser; påpeger, at unødvendige barrierer stadig hæmmer forskningen, og at solide dataområder skal udvikles yderligere for at gøre det muligt for forskere at finde videnskabelige løsninger, herunder under ekstraordinære tidsmæssige begrænsninger; fremhæver i denne sammenhæng den rolle, som begrænsninger og undtagelser fra eksklusive rettigheder, spiller;

48.

beklager, at Kommissionens undersøgelse fra 2016 om patenthåndhævelsesvirksomheder i Europa (20) ikke gav noget klart svar på spørgsmålet om, hvorvidt nogle patenthåndhævelsesvirksomheders forretningsmodeller, der består i at erhverve patenter fra tredjeparter og søge at generere indtægter ved at håndhæve dem over for påståede krænkere ved at misbruge asymmetrier i procedurerne, uretmæssigt udnytter smuthuller i den nuværende lovgivning og derfor udgør et problem, der bør tackles; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge denne problemstilling og til at foretage en tilbundsgående undersøgelse;

49.

bifalder alle medlemsstaternes bestræbelser på at sikre, at domstolene tager hensyn til proportionalitetsprincippet ved behandling af påbudssager;

50.

bemærker, at beskyttelse af IPR er afgørende for at tilskynde til forskning i og produktion af innovative produkter og processer, herunder nye lægemidler, men er overbevist om, at det for at bekæmpe globale sundhedskriser, adressere tilgængeligheden af visse lægemidler og muliggøre livreddende indgreb i offentlighedens interesse er vigtigt med frivillige patentpuljer, tvangslicenser og den fleksibilitet, der er fastsat i WTO's TRIPS-aftale; opfordrer derfor Kommissionen til at analysere og undersøge mulighederne for at sikre effektivitet og bedre koordinering af tvangslicenser i EU under hensyntagen til de tilfælde, hvor sådanne er blevet anvendt i Unionen, årsagerne til anvendelsen af dem, betingelserne for tildelingen af dem, de økonomiske konsekvenser af dem, og om de havde den ønskede virkning;

51.

understreger, at en mere retfærdig distribution af vacciner rundt om i verden er afgørende for en effektiv bekæmpelse af spredningen af covid-19 og mutationerne heraf, samt nødvendigheden af at støtte en global adgang til covid-19-vacciner; bemærker, at den manglende adgang til prismæssigt overkommelige vacciner stadig er en kæmpe udfordring i udviklingslandene; støtter derfor Kommissionen og medlemsstaterne i deres bestræbelser på at få ikke-EU-lande til at ophæve eksisterende eksportforbud samt til at øge donationen af vacciner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at øge indsatsen for at støtte teknologioverførsel og frivillig licensgivning af IPR med henblik på forbedre den globale adgang til økonomisk overkommelige covid-19-relaterede lægemidler og imødegå globale produktionsbegrænsninger og forsyningsknaphed og dermed behandle endemiske eller pandemiske smitsomme sygdomme hos verdens befolkning;

52.

glæder sig over, at de mindst udviklede lande allerede har fået bevilget en undtagelse frem til den 1. januar 2033 for så vidt angår gennemførelsen af bestemmelserne i TRIPS-aftalen vedrørende lægemidler; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til i samarbejde med WTO at følge op på sit løfte om at gå ind i aktive og konstruktive tekstbaserede forhandlinger i WTO med det formål at arbejde på at fremme og støtte en øget produktionskapacitet for vacciner i udviklingslandene og fremme frivillige og hurtige intellektuelle ejendomsrettighedspuljer i krisetider samt frivillige licensaftaler, og til at indlede en dialog om de eksisterende hindringer for frivillige licenser, og hvordan de kan overvindes;

53.

foreslår, at der på EU-plan indføres en koordinator for intellektuel ejendom for at sikre en holistisk og koordineret tilgang til EU's politik for intellektuel ejendomsret og styrke samarbejdet mellem de forskellige nationale myndigheder inden for intellektuel ejendomsret, Kommissionens generaldirektorater og andre organer med ansvar for IPR, såsom EPO, EUIPO, WIPO og andre relevante aktører; mener, at koordinatoren for intellektuel ejendomsret yderligere kan fremme bekæmpelsen af krænkelser af IPR på højeste politiske niveau og om nødvendigt påtage sig andre opgaver i forbindelse med IPR;

54.

forsvarer ideen om at fremme en bedre forvaltning af IPR i forsknings- og innovationssamfundet er nødvendigt for at omsætte den fortræffelige forskning i EU til innovation, der er til gavn for Unionens borgere og virksomheder; understreger, at offentligt støttet intellektuel ejendomsret i denne sammenhæng skal anvendes på en retfærdig og effektiv måde, og at resultater opnået ved hjælp af EU-midler bør anvendes til at forbedre EU's økonomi for alle;

55.

minder om, at brancher med en stor forekomst af IPR genererer størstedelen af EU's handelsaktiviteter, og at det også er afgørende at beskytte og håndhæve IPR i tredjelande; bifalder Kommissionens tilsagn om at ville søge at sikre stærkere beskyttelse af intellektuel ejendomsret i fremtidige frihandelsaftaler; anmoder Kommissionen om at opfordre verdenshandelsorganisationen (WTO) og WIPO til at adressere håndhævelsen af IPR;

56.

minder om, at en af de største udfordringer for udviklingslandene er at bevæge sig længere op i den globale værdikæde ved hjælp af økonomisk diversificering, hvilket kræver retfærdige og udviklingsvenlige globale handelsregler;

57.

opfordrer udviklingslandene til at styrke regionale værdikæder og intraregional handel og investeringer i sundhed og sundhedsrelaterede områder, navnlig gennem en kollektiv FoU-indsats inden for medicinsk forskning og regional sammenlægning af ressourcer; bemærker med bekymring, at 54 regeringer ifølge Global Trade Alert inden 21. marts 2020 havde indført eksportrestriktioner for vigtigt medicinsk udstyr siden årets begyndelse; understreger, at regionale handelsaftaler bør anvendes til at forhindre eksportforbud for vigtige produkter i tider med globale og regionale mangler, sådan som det er tilfældet med den aktuelle pandemikrise;

o o

58.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 175 af 20.6.2013, s. 1.

(2) EUT L 271 af 24.10.2019.

(3) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(4) EUT L 153 af 11.6.2019, s. 1.

(5) EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92.

(6) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 34.

(7) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45.

(8) EFT L 289 af 28.10.1998, s. 28.

(9) EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1.

(10) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 25.

(11) EUT C 404 af 6.10.2021, s. 129.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0236.

(13) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 2.

(14) EUT C 371 af 15.9.2021, s. 102.

(15) EPO-EUIPO, IPR-intensive industries and economic performances in the EU: Industry-level analysis report, 3. udgave, september 2019.

(16) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(17) Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, Pilot study for Essentiality Assessment of Standard Essential Patents, 2020.

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse (EUT L 361 af 31.12.2012, s. 1).

(19) EUIPO,2020 Status Report on IPR infringement: average annual figures, 2013-2017.

(20) Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, Patent Assertion Entities in Europe: Their impact on innovation and knowledge transfer in ICT markets, 2016.