P9_TA(2021)0368

Et stærkere partnerskab med regionerne i den yderste periferi

Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2021 om et stærkere partnerskab med regionerne i den yderste periferi (2020/2120(INI))

(2022/C 117/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling som vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015,

—

der henviser til den aftale, der blev vedtaget den 12. december 2015 i Paris på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21) (»Parisaftalen«), særlig artikel 7, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, hvori de lokale, subnationale og regionale dimensioner af klimaændringer og klimaindsatsen anerkendes,

—

der henviser til særrapporten om global opvarmning på 1,5 oC, den femte vurderingsrapport (AR5) og den sammenfattende rapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), særrapporten om klimaændringer og landarealer fra IPCC og særrapporten fra IPCC om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

—	der henviser til aftalen af 15. april 2021 mellem Den Europæiske Union og Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet,

—	der henviser til den nye flerårige finansielle ramme (FFR) for Den Europæiske Union for perioden 2021-2027, som blev godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet i december 2020,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 med titlen »Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer« (COM(2021)0082) og den tilhørende konsekvensanalyse og sårbarhedsundersøgelse af regionerne i EU's yderste periferi,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »EU's biodiversitetesstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv« (COM(2020)0380),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 23. marts 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank om gennemførelsen af Kommissionens meddelelse »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi« (COM(2020)0104),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne aftale« (COM(2019)0640),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 med titlen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« (COM(2017)0623),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juni 2012 med titlen »Den Europæiske Unions yderste periferi: et partnerskab for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2012)0287),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2008 med titlen »Regionerne i den yderste periferi: Et aktiv for Europa« (COM(2008)0642),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. september 2007 med titlen »Strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter« (COM(2007)0507),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. maj 2004 med titlen »Et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi« (COM(2004)0343),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 om en strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 (COM(2020)0152),

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23. oktober 2020 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030,

—	der henviser til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed,

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 19. november 2019 om havene,

—	der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 10. december 2020 om Kommissionens rapport om gennemførelsen af et fornyet strategisk partnerskab med regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi (2021/C 37/10),

—	der henviser til erklæringerne fra formændene for regionerne i den yderste periferi, navnlig den erklæring, der blev vedtaget på den 25. konference af formænd for regionerne i EU's yderste periferi, der blev afholdt på Mayotte den 26.-27. november 2020,

—	der henviser til den fælles erklæring fra konferencen af formænd for regionerne i EU's yderste periferi (CPRUP), der er resultatet af det intersessionelle møde den 3. maj 2021,

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (1),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2),

—	der henviser til sin beslutning af 13. juni 2018 om samhørighedspolitikken og den cirkulære økonomi,

—	der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (3),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer — en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets undersøgelse fra 2021 om samhørighedspolitik og klimaændringer,

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF (5),

—	der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om forvaltningen af fiskerflåderne i regionerne i EU's yderste periferi (6),

—	der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om optimering af udviklingen af regionerne i den yderste periferis potentiale ved at skabe synergier mellem strukturfondene og Den Europæiske Unions øvrige programmer (7),

—	der henviser til sin beslutning af 18. april 2012 om samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til EU-regioner i den yderste periferi inden for rammerne af EU 2020 (8),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0241/2021),

A.	der henviser til, at den europæiske grønne pagt, princippet om ikke at gøre væsentlig skade, verdensmålene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen er vigtige;

B.	der henviser til, at principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder dens bidrag til at fjerne uligheder, fremme ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet, er vigtige;

der minder om, at regionerne i den yderste periferi er knyttet til tre medlemsstater, at de i øjeblikket omfatter ni — Fransk Guyana, Guadeloupe, Réunion, Mayotte, Martinique og Saint-Martin (Frankrig), Azorerne og Madeira (Portugal) og De Kanariske Øer (Spanien) — fordelt på to have, Atlanterhavet og Det Indiske Ocean, og at de tæller mere end 4,8 mio. indbyggere;

D.	der understreger, at 80 % af den europæiske biodiversitet findes i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier (OLT), og at disse territorier har en strategisk værdi med hensyn til geopolitikken vedrørende den globale bevarelse af biodiversiteten;

E.	der understreger, at regionerne i den yderste periferi øger EU's maritime dimension ved at give EU rådighed over verdens største maritime rum med mere end 25 mio. km2 eksklusiv økonomisk zone (EEZ) og store økonomiske muligheder;

F.	der er bekymret over, at regionerne i den yderste periferi er hårdere ramt af havforurening end nogen anden kontinental region i Europa på grund af deres status som øsamfund, hvilket har en indvirkning på deres udvikling ud fra et miljømæssigt og økonomisk synspunkt;

G.	der beklager, at skolefrafaldet blandt unge i alderen 18 til 24 år i regionerne i den yderste periferi er på over 20 %, hvilket er væsentligt højere end gennemsnittet på 10 % i EU (9);

der mener, at regionerne i den yderste periferi har en usædvanlig kulturel rigdom, som bidrager til Europas udstråling og styrker dets »bløde magt« i verden, og at Kommissionen i sin meddelelse fra 2017 pegede på kulturen som et vigtigt aspekt og element i differentieringen mellem regionerne i den yderste periferi;

I.	der beklager, at den nuværende covid-19-krise på bekymrende vis har sat fokus på de allerede sårbare økonomier i regionerne i den yderste periferi, og at denne krise og brexit vil få langsigtede sociale, økonomiske, miljømæssige, territoriale og kulturelle konsekvenser;

J.	der vurderer, at sundhedskrisen også har forværret skrøbeligheden af de regionale sundhedstjenester i regionerne i den yderste periferi og indført temmelig strenge foranstaltninger til bekæmpelse af pandemien i disse regioner;

K.	der er bekymret over, at flere sektorer i den blå økonomi, herunder kyst- og havturisme, kan blive berørt af den nuværende pandemikrise;

TITEL 1: Konsolidering af fremskridt, afhjælpning af sårbarheder og satsning på aktiver for at placere regionerne i den yderste periferi centralt på den europæiske dagsorden

glæder sig over Kommissionens rapport fra marts 2020 med en første vurdering af gennemførelsen af det styrkede og fornyede strategiske partnerskab med regionerne i den yderste periferi, der blev lanceret i oktober 2017, og de bestræbelser, der er gjort både i regionerne i den yderste periferi og i de berørte medlemsstater og i EU-institutionerne for at omsætte det i praksis; opfordrer til, at disse fremskridt konsolideres i den nye EU-strategi for disse regioner;

fremhæver de betydelige fremskridt, der er gjort for regionerne i den yderste periferi i den nye FFR for 2021-2027, både på det budgetmæssige og lovgivningsmæssige plan gennem specifikke tilpasninger af strukturfondene og horisontale programmer, og glæder sig over de yderligere foranstaltninger, der er truffet for regionerne i den yderste periferi som led i EU's genopretningsplan »Next Generation EU«; understreger behovet for at sammenholde artikel 349 i TEUF med artikel 7 med henblik på at muliggøre en differentieret tilgang til regionerne i den yderste periferi i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten under fuld hensyntagen til deres særlige karakteristika og strukturelle begrænsninger i overensstemmelse med Domstolens dom af 15. december 2015;

bemærker med tilfredshed forlængelsen og opretholdelsen indtil 2027 af flere skattefritagelser for regionerne i den yderste periferi (bl.a. AIEM-afgiften (»Arbitrio sobre Importaciones y Entregas de Mercancías en las Islas Canarias«), der finder anvendelse på De Kanariske Øer), »octroi de mer«-afgiften, lavere afgifter på likører, rom og brændevin fra Azorerne og Madeira samt traditionel rom fra de oversøiske departementer (OD)); minder om betydningen af at opretholde den ordning, der er baseret på artikel 349 i TEUF, for regionerne i den yderste periferi, som på den ene side skal beskytte den lokale produktion og på den anden side modvirke høje leveomkostninger, samtidig med at det sikres, at borgerne i regionerne i den yderste periferi informeres ordentligt om gennemførelsen af disse foranstaltninger;

opfordrer Kommissionens tjenestegrene, men også de nationale og regionale myndigheder, til at finde en balance mellem den legitime og uomgængelige kontrol med anvendelsen af EU-midler og den forenkling og fleksibilitet af de administrative regler, der er nødvendig for at optimere dem, med henblik på at fremme lokale initiativer;

A. Systematisering af hensynet til regionerne i den yderste periferi

ønsker, at der i EU-institutionerne sikres en systematisk hensyntagen til regionerne i den yderste periferi og anlægges en tværgående og integreret tilgang til den virkelighed og de udfordringer, regionerne i den yderste periferi står overfor, i alle EU's offentlige politikker;

opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med sin rolle som »traktaternes vogter« at gøre enheden for regionerne i den yderste periferi i GD REGIO til »vogter af den korrekte anvendelse af artikel 349 i TEUF« og til at overveje at oprette et fuldt udbygget direktorat, der står i direkte forbindelse med de ansvarlige for regionerne i den yderste periferi i de andre generaldirektorater;

opfordrer Rådet til at nedsætte en særlig komité for regionerne i den yderste periferi, der er baseret på Specialkomitéen for Landbrug, med henblik på at sikre, at prioriteterne og realiteterne for regionerne i den yderste periferi integreres i de forskellige europæiske initiativer og i den europæiske lovgivning;

opfordrer til, at der oprettes en stilling som »fast ordfører for regionerne i den yderste periferi« med henblik på at styrke Europa-Parlamentets overvågning af den korrekte gennemførelse af artikel 349 i TEUF i de europæiske offentlige politikker;

B. Bedre kommunikation og information

opfordrer til, der indføres en egentlig kommunikationsstrategi, der navnlig tager sigte på at inddrage unge og informere dem om de muligheder, som Unionen tilbyder, og øge deres bevidsthed om nytteværdien af Europa i dagligdagen; opfordrer til, at Kommissionen opretter et kontor i hver enkelt region i den yderste periferi under hensyntagen til, at mange af disse regioner er øhavsregioner, består af mange (og geografisk opdelte) områder og ligger fjernt fra hinanden;

10.

anbefaler en bedre udnyttelse af de forskellige platforme for udveksling på administrativt niveau, såsom programmet TAIEX-REGIO PEER 2 PEER for samhørighedsfonde eller TAIEX-EIR PEER 2 PEER på miljøområdet og endvidere den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi;

11.

foreslår, at der oprettes et »Erasmus« for de myndigheder, der er ansvarlige for forvaltningen af EU-midler i regionerne i den yderste periferi, for at sikre udveksling af bedste praksis og eksempler med henblik på at optimere anvendelsen af samhørighedsfondene;

12.

understreger betydningen af det websted (10) om statistikker fra regionerne i den yderste periferi (Eurostat), der gennemføres i samarbejde med de statistiske tjenester i Portugal, Spanien og Frankrig og regionerne i den yderste periferi; beklager manglen på omfattende data om Saint-Martin, som gør det umuligt at foretage omfattende og komparative analyser af alle regionerne i den yderste periferi; opfordrer indtrængende Kommissionen og navnlig Eurostat til at indsamle pålidelige, aggregerede og ajourførte data fra alle regionerne i den yderste periferi, som gør det muligt at foretage sektoranalyser og vurdere virkningerne af gennemførelsen af EU's politikker i regionerne i den yderste periferi;

C. Opbygning af fremtiden

13.

opfordrer til, at regionerne i den yderste periferi integreres bedre i drøftelserne på konferencen om Europas fremtid, navnlig gennem formandskonferencen for regionerne i den yderste periferi, for at berige den med et perspektiv fra den yderste periferi og sikre en effektiv anvendelse af artikel 349 i TEUF i de forskellige kommende EU-programmer og -politikker;

14.

fremhæver, at dialogen med borgerne er et grundlæggende element med hensyn til at skabe nærhed og bygge broer mellem regionerne i den yderste periferi og EU-institutionerne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at intensivere denne dialog, navnlig i regionerne i den yderste periferi;

15.

opfordrer Kommissionen til i fællesskab at udvikle en ny strategi for og sammen med regionerne i den yderste periferi, som er tilpasset de lokale realiteter og behov og afspejler Europa-Parlamentets henstillinger og er baseret på respekt for deres særlige karakteristika, konsolidering af EU's regelsæt og optimering af eksisterende ordninger, på innovation og værdsættelse af regionerne i den yderste periferi som »løsningsområder«;

16.

anbefaler, at der udarbejdes en reel handlingsplan for dette nye strategiske partnerskab med deltagelse af centrale aktører, herunder nationale, regionale og lokale myndigheder, økonomiske og sociale aktører, civilsamfundet, den akademiske verden og ikkestatslige organisationer;

17.

opfordrer til, at gennemførelsen af den nye strategi og dens handlingsplan gennemføres hurtigst muligt for at bidrage til den økonomiske og sociale genopretning i regionerne i den yderste periferi;

TITEL 2: Investering i anstændige job, styrkelse af solidariteten og prioritering af unge

18.

er bevidst om, at regionerne i den yderste periferi giver EU mulighed for at udforme pilotprojekter i lyset af de socioøkonomiske og klimamæssige udfordringer, men at denne dynamik kræver en hurtigere indsats for at indhente de forsinkelser, der skyldes strukturelle ulemper, konsolidering og fredning af redskaberne til kompensation for de strukturelle ulemper, der er forbundet med den afsides beliggenhed og statussen som øsamfund, som er nødvendige for, at regionerne i den yderste periferi kan integreres fuldt ud og retfærdigt med det europæiske område;

A. Konsolidering af solidariteten

19.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne i den yderste periferi til at investere i regionerne i den yderste periferi og gøre bekæmpelse af fattigdom, arbejdsløshed og social udstødelse — herunder af personer med handicap — til prioriteter for den europæiske solidaritet og samtidig investere i uddannelse og erhvervsuddannelse samt fremtidige projekter, der fokuserer på innovation, navnlig social innovation, omskoling og diversificering;

20.

mener, at samhørighedspolitikken bør være mere effektiv for kvinder, der bor i regionerne i den yderste periferi, og fremme ligestilling mellem kønnene og en effektiv gennemførelse af Unionens strategi for ligestilling mellem kønnene i regionerne i den yderste periferi;

21.

understreger den vigtige rolle, som den sociale og solidariske økonomi i regionerne i den yderste periferi, der er en partner for de regionale og lokale myndigheder, spiller i bekæmpelsen af de begrænsninger, der er forbundet med regionerne i den yderste periferi, fattigdom og social udstødelse, samt i skabelsen af arbejdspladser og udviklingen af initiativer i disse regioner i overensstemmelse med de forskellige europæiske strategier; opfordrer til, at denne situation anerkendes på europæisk plan, og at denne almennyttige sektor får direkte adgang til EU's tilskud;

B. Beskyttelse af sundheden

22.

understreger, at de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi gør dem ekstra sårbare over for globale hændelser som covid-19-pandemien; opfordrer derfor til, at alle erfaringer, der kan drages fra denne pandemi og fra de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, tages i betragtning, når der indtræffer lignende hændelser i fremtiden;

23.

foreslår, at der oprettes et forskningscenter for smitsomme tropesygdomme og sygdomme, der er hyppigt forekommende i regionerne i den yderste periferi såsom diabetes, overvægt eller visse kræftformer, og at der allokeres de nødvendige finansielle midler for at indhente forsinkelserne på sundhedsområdet i regionerne i den yderste periferi;

24.

foreslår, at der iværksættes et pilotprojekt i stil med den forberedende foranstaltning BEST for at støtte arbejdet med medicinske planter i regionerne i den yderste periferi;

C. Unge: En prioritet hvad angår foranstaltninger og resultater

25.

gentager, at de unges styrke i regionerne i den yderste periferi er et vigtigt aktiv, som ofte ikke bliver tilstrækkeligt værdsat, og at det bør prioriteres at finde konkrete løsninger ved i massivt omfang at mobilisere EU-midler til uddannelse, erhvervsuddannelse og støtte, boliger og anstændigt arbejde af høj kvalitet til unge;

26.

understreger i denne forbindelse behovet for at investere i alle uddannelsesniveauer og livslang læring i regionerne i den yderste periferi med henblik på at bekæmpe skolefrafald; opfordrer indtrængende Kommissionen til at betragte uddannelse som et »prioriteret mål« for udviklingen af regionerne i den yderste periferi ved at bistå de regionale og lokale myndigheder med at udforme offentlige politikker, der stimulerer unge og tilbyder dem nye attraktive muligheder for uddannelse, erhvervsuddannelse, kvalifikation og omskoling på lokalt og regionalt plan, herunder digitale færdigheder, ved klasseundervisning eller fjernundervisning, således at de kan opbygge et forløb, der giver dem anerkendte færdigheder;

27.

tilskynder til mobilisering af europæiske fonde med henblik på dels at oprette »ekspertisecampusser« i regionerne i den yderste periferis geografiske områder gennem fremme af forbindelserne mellem skoler, universiteter og uddannelsescentre i regionerne i den yderste periferi og dels forskningscentre med henblik på bedre at undersøge og få kendskab til biodiversiteten i regionerne i den yderste periferi;

28.

påpeger i forbindelse med ungdomsarbejdsløsheden i regionerne i den yderste periferi behovet for at skabe specifikke ordninger, navnlig gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; glæder sig i denne henseende over oprettelsen af en yderligere bevilling til regionerne i den yderste periferi under ESF+ for 2021-2027 og opfordrer de pågældende regioner til at gribe denne nye finansieringskilde til at støtte beskæftigelsesegnethed, mobilitet og uddannelse i regionerne i den yderste periferi;

29.

opfordrer Kommissionen til at styrke de unges beskæftigelsesmuligheder i regionerne i den yderste periferi ved at oprette en digital kvikskranke i tilknytning til den private sektor, universiteter og lokale myndigheder med det formål at støtte søgningen efter et første job, oprettelsen eller overtagelsen af virksomheder i regionerne i den yderste periferi;

D. Styrkelse af integrationen af realiteterne i regionerne i den yderste periferi i Erasmus+

30.

opfordrer til, at der i forbindelse med gennemførelsen af Erasmus+- programmet ydes maksimal støtte til studerende fra regionerne i den yderste periferi med en øget finansiering, hvis det er nødvendigt for at dække de reelle rejseudgifter, og til at fremme mobiliteten i tredjelande i det geografiske, kulturelle og historiske nærområde for hver region i den yderste periferi og udveksling inden for regionerne i den yderste periferi;

31.

understreger ligeledes, at det er afgørende at øge deltagelsen af regionerne i den yderste periferi i alle foranstaltningerne under Erasmus+-programmet og fremme et stærkt samarbejde og mobilitetsudvekslinger mellem uddannelsesmæssige, sociale og sportslige institutioner;

TITEL 3: Udvikling af bæredygtig og retfærdig vækst, iværksættelse af en grøn og blå økonomi og skabelse af nye job i retning af klimaneutralitet inden 2050

32.

understreger betydningen af at fremme lokale initiativer ved at støtte alle produktionsvirksomheder i regionerne i den yderste periferi med særlig vægt på meget små, små og mellemstore virksomheder samt turisme, håndværk, industri, byggeri og den digitale sektor; understreger behovet for bæredygtige og modstandsdygtige innovative investeringer;

33.

opfordrer regionerne i den yderste periferi til at tilslutte sig »Local2030 Islands Network« og udvikle resultattavler for bæredygtig udvikling for bedre at dele deres løsninger;

34.

gentager, at der er behov for at gøre erhverv, der er knyttet til landbrug, husdyrbrug, fiskeri og havet samt miljøbeskyttelse mere attraktive i regionerne i den yderste periferi, da de har en afgørende betydning for regionernes økonomiske, sociale og miljømæssige struktur, med ekstra støtte til de yngste;

A. Landbrugspolitik og den grønne økonomi

35.

understreger behovet for at indarbejde de særlige forhold og landbrugsmodellerne i regionerne i den yderste periferi i de strategiske planer og forvaltningen af programmerne for udvikling af landdistrikterne under den fælles landbrugspolitik med henblik på en mere regionaliseret og fleksibel tilgang;

36.

opfordrer til opretholdelse eller endog styrkelse af de specifikke foranstaltninger og finansielle bevillinger under POSEI-ordningen med henblik på at nå målene om fødevareuafhængighed, agroøkologisk omstilling, grøn vækst, diversificering og evne til at reagere hensigtsmæssigt over for markedskriser i regionerne i den yderste periferi; minder om, at beløbene for POSEI-ordningen ikke er blevet ajourført på baggrund af inflationen i modsætning til, hvad der er sket med andre betalinger under den fælles landbrugspolitik;

37.

fastholder, at POSEI-ordningen er afgørende for at fremme den økonomiske og sociale samhørighed i EU, for at bevare miljøet i landdistrikterne og bekæmpe affolkning i regionerne i den yderste periferi, og understreger i denne forbindelse Kommissionens positive evaluering af POSEI-ordningen;

38.

bemærker, at afskaffelsen af kvoter og garantipriser, der blev indledt med reformen af den fælles markedsordning for sukker i 2005, har svækket sukkerrørsproducenterne i regionerne i den yderste periferi; understreger nødvendigheden af at forlænge samtlige særordninger, der er gennemført under artikel 349 i TEUF, for at sikre denne industris konkurrenceevne varigt; anmoder om, at der indføres en støttemekanisme for sukkerrørsavlerne, hvis der sker et fald i sukkerpriserne på verdensmarkedet;

39.

opfordrer Kommissionen til at forhøje de budgetter, der er øremærket til kampagner til at fremme, skabe øget bevidsthed om og værdsætte Unionens kvalitetsordninger, navnlig:

i)	produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), beskyttet geografisk betegnelse (BGB), garanteret traditionel specialitet (GTS) og frivillige certificeringsordninger

ii)	økologiske produktionsmetoder

iii)	logoet for landbrugsprodukter af en bestemt kvalitet fra regionerne i den yderste periferi;

40.

støtter fra jord til bord-strategien, som yderligere begrænser brugen af plantebeskyttelsesmidler i EU, men understreger behovet for at tage hensyn til de særlige forhold i tropiske og subtropiske kulturer i regionerne i den yderste periferi og for at ledsage omstillingen;

41.

gentager endelig, at det er vigtigt at fastholde ELFUL's medfinansieringssats for regionerne i den yderste periferi på 85 %, navnlig for at genoprette, bevare og forbedre biodiversiteten inden for landbrug og skovbrug og for at fremme udviklingen af landdistrikterne i regionerne i den yderste periferi;

B. Fiskeripolitik og den blå økonomi

42.

bekræfter den blå økonomis grundlæggende rolle i og for regionerne i den yderste periferi; opfordrer til, at der indføres naturbaserede løsninger, og understreger behovet for at respektere balancen mellem havressourcer og udviklingen af maritime aktiviteter;

43.

opfordrer Kommissionen til at oprette pilotprojekter i regionerne i den yderste periferi med fokus på den blå økonomi og uddannelse heri med henblik på at give disse regioner en førende position inden for havforvaltning og til at støtte innovation og forskning, herunder inden for hydrobiologisk nedbrydelige materialer, med henblik på omstillingen til en cirkulær økonomi, uden dog at betragte disse materialer som et middel til at afhjælpe havforurening;

44.

opfordrer til, at de specifikke foranstaltninger under den fælles fiskeripolitik inden for rammerne af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFAF) styrkes med henblik på at nå målet om fødevareuafhængighed og støtte den blå vækst i regionerne i den yderste periferi, navnlig ved at tilvejebringe effektive og pragmatiske løsninger for transport af fiskeriprodukter i regionerne i den yderste periferi, så de hurtigt og i optimal kvalitet kan nå ud til de førende markeder;

45.

er bekymret over, at fiskerflåderne i regionerne i den yderste periferi undertiden er nedslidte og aldrende, og over følgerne af denne fare for fiskerne og miljøet; påpeger, at fiskeriet i disse regioner i vid udstrækning er baseret på traditionelle metoder, og beklager derfor, at fornyelsen af de ikkeindustrielle fiskerflåder i regionerne i den yderste periferi ikke kan støttes under EHFAF for perioden 2021-2027, forudsat at der er balance mellem fiskerikapaciteten og fiskerimulighederne i regionerne i den yderste periferi (overholdelse af maksimalt bæredygtigt udbytte);

46.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at forbedre indsamlingen af de videnskabelige data, der er nødvendige for at opfylde betingelserne for støtte til fornyelsen af fiskerflåderne i regionerne i den yderste periferi;

47.

minder om, at Kommissionen inden for rammerne af artikel 29, litra d), i EHFAF-forordningen har forpligtet sig til at udarbejde en midtvejsevalueringsrapport vedrørende kapitlet om regionerne i den yderste periferi (kapitel V) og undersøge behovet for at indføre en særskilt forordning for fiskeriet i regionerne i den yderste periferi;

48.

opfordrer Kommissionen og Rådet til fra 2027 at oprette et støtteinstrument svarende til POSEI for hav- og fiskerisektoren i regionerne i den yderste periferi med henblik på at sikre finansiering til at opfylde disse regioners specifikke behov;

49.

minder om behovet for at beskytte regionerne i den yderste periferi ved indgåelsen af fiskeriaftaler med tredjelande;

C. Mod en bæredygtig turisme

50.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til kraftigt at støtte turistsektoren i regionerne i den yderste periferi med henblik på at fremme genopretning og bæredygtig vækst og gennemføre den nødvendige sociale, miljømæssige og digitale omstilling af sektoren, navnlig i SMV'er;

51.

gentager behovet for at fokusere på bæredygtig turisme ved at støtte innovative pilotprojekter til fremme af grønnere og digitale løsninger med fokus på at udnytte og respektere regionernes naturlige potentiale gennem økoturismeprojekter;

52.

anmoder om, at der på sigt etableres et særligt europæisk mærke for den bæredygtige turisme, som også omfatter aspekter som kvalitet, tilgængelighed og inklusion med særlig vægt på regionerne i den yderste periferi;

D. Miljø, biodiversitet, klima og energi

53.

glæder sig over, at den grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 tager hensyn til det ekstraordinære biodiversitetspotentiale i regionerne i den yderste periferi;

54.

støtter kraftigt fremme af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og princippet om ikke at »gøre væsentlig skade« som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 om taksonomi (11);

55.

er bekymret over den stigende hyppighed og voldsomhed af vejrfænomener i regionerne i den yderste periferi, som er direkte knyttet til klimaændringerne, og gentager, at der er behov for en stærk indsats på alle niveauer for at koordinere de investeringer, der er nødvendige for tilpasning, modstandsdygtighed og forebyggelse i lyset af disse øgede klimatrusler; anbefaler en øget mobilisering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen;

56.

minder om, at de særlige udfordringer, som regionerne i den yderste periferi står overfor, såsom den stigende vandstand i havene, stigningen i havtemperaturer og stigningen i hyppigheden af jordskælv og oversvømmelser, der kræver, at EU's lovgivningsmæssige rammer tager højde for disse særlige forhold og om nødvendigt tillader undtagelser og skaber finansielle og tekniske incitamenter;

57.

understreger, at gennemførelsen af biodiversitetsstrategien i regionerne i den yderste periferi bør koordineres med indsatsen for en bæredygtig udvikling af landbrugs-, skovbrugs- samt fiskeri- og akvakultursektoren i disse regioner;

58.

tilskynder til skabelse af nye miljørelaterede job og støtte til aktører, der beskæftiger sig med beskyttelse af biodiversiteten og miljøet, herunder foreninger og NGO'er, og i denne henseende til at styrke partnerskabsprincippet;

59.

opfordrer til, at det nye videncenter for biodiversitet, der er omhandlet i EU's biodiversitetsstrategi for 2030, sikrer en bedre inddragelse af data fra alle europæiske oversøiske områder og udvikler en oversøisk tilgang til EU's naturgenopretningsplan;

60.

opfordrer Kommissionen og de relevante medlemsstater til at fremme og aktivt støtte naturbeskyttelses- og genopretningsmål i regionerne i den yderste periferi, og opfordrer endvidere til at oprette et naturnetværk på tværs af regionerne i den yderste periferi:

61.

advarer om, at de unges flugt fra de mest isolerede egne af regionerne i den yderste periferi har en negativ indvirkning på skovplejekapaciteten og øger risikoen for brande på grund af manglende forvaltning af disse ressourcer og spredning af invasive planter; efterlyser ordninger til beskyttelse af vores miljø ved at bekæmpe affolkning, tiltrække og fastholde flere mennesker på disse steder og fremme aktiviteter forbundet med bæredygtigt landbrug og natur;

62.

glæder sig over, at LIFE-programmet rummer BEST-initiativet; anbefaler stærkt, at der årligt tildeles mindst 8 mio. EUR til dette BEST-initiativ for at bistå områderne med gennemførelsen af EU's nye biodiversitetsstrategi, ifølge hvilken mindst 30 % af land- og havområderne skal være beskyttet; foreslår, at der udarbejdes en indvirkningsvurdering af en eventuel anvendelse af Natura 2000-programmet på de franske regioner i den yderste periferi for at finde frem til, hvilke redskaber der er bedst egnet til at beskytte biodiversiteten og miljøet i disse regioner;

63.

bekræfter målet om at opnå energiuafhængighed i regionerne i den yderste periferi og støtter kraftigt målet om at opnå 100 % vedvarende energi i regionerne i den yderste periferi ved at udfase anvendelsen af fossile brændstoffer og ved at forstærke det voksende potentiale for bæredygtig og vedvarende energi, herunder på det åbne hav, i overensstemmelse med Parisaftalen og EU's forpligtelse til at blive CO2-neutral senest i 2050 og opfylde klimamålene i 2030;

64.

opfordrer til støtte til forbedring af boligernes energieffektivitet i regionerne i den yderste periferi; fremhæver de særlige forhold og hindringerne for at skaffe materialer, der er godkendt til dette formål; bekræfter betydningen af fonden for retfærdig omstilling og REACT-EU-instrumentet, som finansierer omstillingen i regionerne i den yderste periferi;

E. En integreret og udnyttet cirkulær økonomi

65.

mener, at den cirkulære økonomi, målet om nulforurening, energieffektivitet og bevarelse af biodiversitet bør være grundlæggende principper for denne nye strategi med regionerne i den yderste periferi og bør føre til en mere bæredygtig praksis med henblik på bevarelse af områder, udvikling og beskæftigelse;

66.

opfordrer til at foreslå en stærk støtte til regionerne i den yderste periferi for at fremme en ny bæredygtig økonomisk model med strukturelle initiativer til udvikling af den cirkulære økonomi og fremme beskæftigelsen og de nye såkaldt »grønne« job;

67.

understreger behovet for at integrere den cirkulære økonomi i affaldshåndteringspolitikkerne i regionerne i den yderste periferi; anbefaler stærkt, at der udvikles innovative løsninger til reduktion og til genanvendelse af affald i regionerne i den yderste periferi; advarer om kompleksiteten af og omkostningerne ved affaldshåndtering i regionerne i den yderste periferi, som kræver støtte til investeringer i infrastruktur med henblik på at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi;

68.

opfordrer ligeledes Kommissionen til at oprette et center for bekæmpelse af havforurening i regionerne i den yderste periferi og støtte udviklingen af infrastruktur til indsamling og behandling af affald;

69.

anmoder Kommissionen om at opfordre til, at der indgives ansøgninger om projekter for videnskabelig forskning i regionerne i den yderste periferi inden for rammerne af Horisont Europa-programmet, i forlængelse af resultaterne af Horisont 2020-programmet;

TITEL 4: Tilpasning til udfordringerne og mulighederne i en globaliseret verden

70.

påpeger, at regionerne i den yderste periferi har et stærkt potentiale og specifikke aktiver, som kan gavne hele Unionen, og at Europa skal satse på regionerne i den yderste periferi og deres samarbejde med nabolandene for at fremme sine demokratiske værdier og miljømæssige og sociale mål;

71.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde og fremme makroregionale strategier for regionerne i den yderste periferi i deres respektive geografiske områder og samtidig undersøge alle muligheder for bedre koordinering i praksis af de forskellige EU-fondes samtidige interventioner (dvs. EFRU, OLT-afgørelsen og et globalt Europa (instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde));

72.

opfordrer ligeledes Kommissionen til at tage hensyn til regionerne i den yderste periferi i den makroregionale strategi for Atlanterhavet ved at inkludere temaer, der er mere passende for disse regioner;

73.

tilskynder til anvendelse af den nye komponent, der er tiltænkt samarbejde med regionerne i den yderste periferi i det nye Interregprogram;

74.

understreger behovet for at øge, fremme og fortsætte udviklingen af samarbejdsprojekter mellem de forskellige regioner i den yderste periferi for at udnytte deres geostrategiske og geoøkonomiske situation og udveksling af bedste praksis;

A. Fair og hensigtsmæssig konkurrencepolitik

75.

understreger behovet for at beskytte økonomierne i regionerne i den yderste periferi mod aggressive handelspraksisser såsom aflastningsmarkeder og misbrug af monopolstillinger;

76.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage behørigt hensyn til regionerne i den yderste periferis særlige karakteristika, herunder deres afsides beliggenhed i forhold til det europæiske kontinent og deres markeders ringe størrelse, i forbindelse med gennemførelsen af dens politik på konkurrenceområdet, og understreger, at det er nyttigt med en undtagelse fra bestemmelserne om statsstøtte for regionerne i den yderste periferi;

77.

glæder sig over tilpasningen af den europæiske lovgivning om statsstøtte til de krisesituationer, der skyldes covid-19; opfordrer Kommissionen til at undersøge behovet for permanent opretholdelse af nogle af disse ekstraordinære foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi sammen med opretholdelsen af de foranstaltninger, der allerede eksisterer for disse regioner i den generelle gruppefritagelsesforordning (12) og i retningslinjerne for regional statsstøtte;

78.

opfordrer til, at der skabes en særlig status for virksomheder i regionerne i den yderste periferi for at øge deres konkurrenceevne, navnlig i deres regionale områder;

B. Transport og kontakt til omverdenen

79.

fastholder, at der er alvorlige begrænsninger for regionerne i den yderste periferi som følge af afsides beliggenhed, lav konnektivitet, afhængighed af havne og lufthavne samt deres terrænforhold; mener, at det er nødvendigt at indføre en transportpolitik, der er fuldt ud tilpasset til realiteterne i regionerne i den yderste periferi inden for rammerne af EFRU og Connecting Europe-faciliteten (CEF); opfordrer også Kommissionen til at indføre et transportprogram under POSEI som et supplerende redskab til at kompensere for disse akkumulerede ulemper og tab;

80.

insisterer på behovet for at konsolidere og udvikle søfarts- og flyforbindelserne ikke kun mellem regionerne i den yderste periferi indbyrdes, men også med det europæiske kontinent og tilstødende tredjelande, for at forbedre deres kontakt til omverdenen;

81.

understreger nødvendigheden af at tilskynde regionerne i den yderste periferi til at anvende mere bæredygtig og mindre forurenende transport ved at udnytte alternativer til fossil energi;

82.

bifalder den europæiske vilje til at udnytte miljøvenlig søtransport og innovative havneaktiviteter med henblik på at reducere kulstof- og miljøfodaftrykket i Unionen og opfordrer til, at regionerne i den yderste periferi får gavn heraf;

83.

understreger nødvendigheden af at minimere omkostningerne til passager- og godstransport for at garantere princippet om territorial samhørighed og kontinuitet samt lige muligheder for alle borgere; opfordrer til, at priserne på lufttransport (til og fra regionerne i den yderste periferi), landtransport (internt mellem byer) og søtransport (mellem regioner og øer) fastholdes; vurderer i denne forbindelse, at der bør overvejes undtagelser for regionerne i den yderste periferi i forbindelse med CO2-kvotehandelssystemet for både sø- og lufttransport og om nødvendigt finansielle og tekniske incitamenter;

84.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at CEF omfatter en særlig opfordring til regionerne i den yderste periferi med tilpassede støttekriterier, så der kan ydes støtte til alternativ og bæredygtig brændstofinfrastruktur i regionernes største havne samt til mobilitet i byer og til luftfart;

85.

opfordrer også Kommissionen til i forbindelse med revisionen af forordning (EU) nr. 1315/2013 om det transeuropæiske transportnet (13) at indarbejde regionerne i den yderste periferi ved at sikre sammenkobling mellem hovednettet og det samlede net og ved at lempe rammekonceptet for motorveje til søs;

86.

mener, at det er nødvendigt, at Kommissionen yder teknisk bistand for at lette adgangen for regionerne i den yderste periferi til EU-finansiering, navnlig til projekter, der er knyttet til den grønne pagt og opbygningen af større infrastruktur under InvestEU-programmet;

C. Det digitale område og rumsektoren

87.

glæder sig over forslaget i programmet for et digitalt Europa, som søger at bidrage til større konnektivitet og bedre digitale færdigheder i regionerne i den yderste periferi; opfordrer Kommissionen til at yde den tekniske bistand, der er nødvendig til at oprette europæiske digitale innovationscentre i regionerne i den yderste periferi, sådan som der er lagt op til i programmet for et digitalt Europa;

88.

understreger behovet for at sikre digital konnektivitet i regionerne i den yderste periferi på linje med den europæiske digitale dagsorden som et redskab til økonomisk udvikling og lige muligheder i en globaliseret og stærkt digitaliseret verden;

89.

gør opmærksom på det forhold, at satellitterne yder en uafbrudt konnektivitet med meget høj kapacitet, hvilket er vigtigt for at overvinde den digitale kløft, navnlig i regionerne i den yderste periferi; opfordrer derfor Kommissionen til at ajourføre den europæiske rumstrategi med specifikke foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi;

D. Handelspolitik

90.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at regionerne i den yderste periferi drager fuld fordel af de internationale aftaler (økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA), frihandelsaftaler (FTA) osv.), der er indgået mellem EU og tredjelande, ved at oprette en taskforce om handelspolitikkens indvirkning på regionerne i den yderste periferi, som på effektiv vis inddrager regionerne i den yderste periferi, herunder repræsentanter for disses erhvevssektorer;

91.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse, der måler den kumulative effekt af handelsaftaler med tredjelande om den socioøkonomiske udvikling i regionerne i den yderste periferi;

92.

opfordrer til overholdelse af europæiske miljømæssige og sociale standarder i handelsaftaler med tredjelande og ønsker, at overholdelsen af disse aftaler sikres gennem effektive og operationelle foranstaltninger;

93.

bemærker, at det stigende antal handelsaftaler, der indgås med tredjelande, der producerer samme landbrugsprodukter til eksport som regionerne i den yderste periferi, men under anderledes sociale og miljømæssige forhold, kan fordreje konkurrencen og ændre fordelingen af markedet ved at true konkurrenceevnen for EF-producenter af disse fødevarer;

94.

opfordrer til en differentieret behandling til fordel for produkterne fra regionerne i den yderste periferi i alle genforhandlinger af ØPA'erne og FTA'erne for at sikre en passende balance mellem beskyttelsen af følsomme landbrugsprodukter og beskyttelsen af Unionens offensive interesser, idet man for produkterne fra regionerne i den yderste periferi bl.a. indfører overgangsperioder og passende kvoter samt i visse tilfælde undtagelser for de mest følsomme produkter såsom specialsukker;

95.

minder om den fælles erklæring fra de tre institutioner, der er vedføjet som bilag til forordningen om stabiliseringsmekanismen ved Ecuadors tiltrædelse af aftalen mellem EU på den ene side og Peru og Colombia på den anden side, i henhold til hvilken Kommissionen vil analysere markedsudviklingen efter mekanismens udløb, og at den, hvis situationen for de europæiske bananproducenter forværres, vil gribe ind efter høring af interesserede parter;

96.

anbefaler, at den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler (Chief Trade Enforcement Officer) foretager en specifik kontrol for at undgå diskriminerende situationer for regionerne i den yderste periferi, og opfordrer til, at princippet om »overensstemmelse« anvendes på import af økologiske produkter fra tredjelande;

E. Fremme af kulturel udvikling

97.

understreger, at regionerne i den yderste periferi er ambassadører for udvidelsen af EU's indflydelsessfære, og at de udgør en reel mulighed for Unionens eksterne politikker på grund af deres nærhed og direkte forbindelser til et stort antal tredjelande;

98.

understreger fordelene ved de geostrategiske positioner for og de historiske forbindelser mellem flere regioner i den yderste periferi i Atlanterhavet og det amerikanske kontinent og de caribiske østater; anbefaler, at man udnytter disse områders privilegerede position med henblik på at stimulere EU's internationale forbindelser i regionen;

99.

minder om, at kultur er afgørende for personlig udvikling og gensidig berigelse; mener, at det er nødvendigt i højere grad at støtte udvekslinger inden for kultur;

100.

opfordrer til beskyttelse af og støtte til de regionale sprog i regionerne i den yderste periferi, som både er kulturelle aktiver og vektorer for makroregional integration og deling;

F. Migrationspolitik

101.

bemærker med bekymring virkningen af migrationsstrømmene i regionerne i den yderste periferi; er bekymret over situationen for uledsagede mindreårige migranter i regionerne i den yderste periferi og opfordrer til anvendelse af de højeste humanitære modtagelsesstandarder, der er tilpasset disse mindreårige; understreger behovet for en human tilgang, der kan sikre en effektiv forvaltning af migrationsstrømme i overensstemmelse med den nye pagt om migration og asyl og Unionens værdier;

102.

opfordrer til, at der gøres brug af midlerne fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og af specifikke supplerende midler til at yde øget støtte til medlemsstater, hvis regioner i den yderste periferi er under alvorligt migrationspres;

o o

103.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg, medlemsstaterne og formandskonferencen for regionerne i den yderste periferi.

(1) EUT C 316 af 6.8.2021, s. 2.

(2) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.

(3) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 40.

(4) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 28.

(5) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 168.

(6) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 92.

(7) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 58.

(8) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 1.

(9) https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/demography_report_2020_n.pdf

(10) https://ec.europa.eu/eurostat/cache/RCI/#?vis=outermost.population=fr

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(12) Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(13) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1