Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtalelse om emballage som en sikker, økonomisk overkommelig og miljøvenlig industri

(initiativudtalelse)

(2022/C 323/04)

Ordfører:	Matteo Carlo BORSANI
Medordfører:	Dirk JARRÉ

Vedtaget på plenarforsamlingen	21.10.2021
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence Den Rådgivende	Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)
Vedtaget i sektionen	11.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.5.2022
Plenarforsamling nr.	569
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	201/1/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Emballering er en støtteteknologi, som er vigtig i de fleste forsyningskæder. Virkningerne rækker langt ud over emballagens eget økosystem og er derfor af afgørende betydning for Europas økonomi og det indre marked og for støtte af genopretningen og fremme af bæredygtig økonomisk vækst. EØSU anbefaler, at Kommissionen og de nationale regeringer i samråd med alle interessenter i emballageindustrien tager initiativer i hele produkternes livscyklus for at fremme processer i den cirkulære økonomi, fremme bæredygtigt forbrug og så vidt muligt forebygge affaldsproduktion, og at de anvendte ressourcer bevares i EU's økonomi så længe som muligt.

1.2.

I lyset af de aktuelle samfundsmæssige udfordringer bør repræsentative industri- og arbejdstagerorganisationer, regeringer, offentlige organer og ikkestatslige organisationer alle finde innovative løsninger for at gøre emballageindustrien mere bæredygtig, idet cirkulær emballage spiller en central rolle, når det gælder om at beskytte vores planet.

1.3.

Desuden bør Kommissionen kraftigt tilskynde til, at der etableres en europæisk social dialog mellem arbejdstagerorganisationerne og arbejdsgiverorganisationerne i emballagesektoren. En sådan europæisk dialog, der er velkoordineret med det nationale niveau og virksomhedsniveauet, vil give Kommissionen den nødvendige støtte til at udforme og gennemføre dens initiativer og arbejdsmarkedets parter mulighed for at forhandle om en retfærdig omstilling.

1.4.

EØSU anbefaler, at der indføres en ny foranstaltning om, at al emballage skal være velegnet til formålet, dvs. at al emballage bør udvikles i overensstemmelse med principperne om »miljøvenligt design« og derfor udformes, så den passer til produktet med minimal spildplads og vægt, så man undgår over- og underemballering og det deraf følgende unødvendige spild og tab. Dette vil også optimere CO2-aftrykket ved transport af emballerede varer og gøre det muligt at opfylde de emissionsmål, som Kommissionen har fastsat.

1.5.

Omfanget af ændringerne er endnu ikke nået helt ud til interessenterne, og EØSU opfordrer derfor EU-institutionerne til at påtage sig et større ansvar og en højere grad af lederskab i forvaltningen af denne proces. Dette omfatter præsentation af de manglende reguleringselementer på en måde, der er let at forstå og gennemføre, samt støtteforanstaltninger på tværs af hele økosystemet med særligt fokus på de mest følsomme enheder såsom SMV'er og privatpersoner.

1.6.

EØSU tilskynder til en helhedsorienteret tilgang til vurderingen af emballagens overordnede rolle og virkning: Hvis man kun ser på emballage, kan det påvirke de lovgivningsmæssige rammer negativt og tilskynde virksomhederne til at forfølge strategier, der er dyre, ineffektive og i sidste ende mindre bæredygtige. Afgørende elementer, der skal tages hensyn til, er sikkerheden og beskyttelsen af emballerede produkter med særlig henvisning til føde- og drikkevarer (1), således at emballagen er både bæredygtig og effektiv. I den forbindelse må en bæredygtighedsorienteret tilgang til emballagedesign ikke underminere disse funktioner.

1.7.

EU-institutionerne bør fremme minimumsstandarder for at støtte de europæiske emballagevirksomheder i deres bestræbelser på at nå målene i forbindelse med den grønne og den retfærdige omstilling, som også gælder for al emballage, der kommer ind på det indre marked fra tredjelande. EØSU anmoder om, at de politiske beslutningstagere sikrer, at bæredygtighedskriterierne i handelsaftaler håndhæves, og at importen omfatter kontrolkriterier i henhold til ILO-konventionen om menneskerettigheder og arbejdstagernes rettigheder og det gennem hele emballagesektorens værdikæde. Dette vil sikre lige vilkår på markedet.

1.8.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fremme uddannelses-, informations- og sensibiliseringskampagner på EU-plan for at fremme bevidstheden om betydningen af bæredygtighedsorienteret praksis på alle niveauer i emballagens livscyklus og for at styre den kollektive adfærd i retning af enten bæredygtig produktion, bæredygtige købsvalg eller bedste praksis vedrørende bortskaffelse og genanvendelse af emballagen.

1.9.

Den fremtidige EU-lovgivning og -indsats bør ikke udelukkende fokusere på selve emballagen, men på hele kæden: produktion, forbrug og affaldsbehandling. EØSU anbefaler, at investering i teknologisk innovation fremmes ved at støtte efterspørgslen efter og udbuddet af vedvarende og genanvendelige materialer af høj kvalitet.

1.10.

Emballageindustrien skal støtte en cirkulær økonomi med fokus på miljøvenligt design, eksisterende veletablerede teknologier og genanvendelsesteknologier og forebyggelse af spredning. EØSU anbefaler, at der fastlægges effektive ressourceforvaltningsstrategier, der er tilpasset de enkelte ressourcers art, baseret på fælles principper for ressourceforvaltning, -bevarelse og -genopretning.

1.11.

Korrekt indsamling og genanvendelse af emballage er afgørende for at reducere enhver form for spild af ressourcer. I den forbindelse anbefaler EØSU, at EU's fremtidige emballagelovgivning i høj grad fremmer en offentlig politik og adfærd, der sigter mod at forbedre sortering, indsamling og bortskaffelse af emballageaffald. Dette vil desuden støtte opfyldelsen af EU's mål for genanvendelighed for alt emballagemateriale. EØSU anbefaler også, at der foretages en evaluering af initiativerne under returpantordningen som en mulig måde til at øge genanvendelse af emballage i visse specifikke sektorer.

1.12.

EØSU anbefaler, at der indføres harmoniserede kriterier for de regler for genanvendelse af emballage og de indsamlingsordninger, der anvendes lokalt i medlemsstaterne, herunder en graduering af gebyrer i forbindelse med udvidet producentansvar, og i sidste ende for mærkning af genanvendelig emballage. EU-reglerne om emballage og emballerede produkter skal udformes i overensstemmelse med principperne for det indre marked og støtte en harmoniseret gennemførelse heraf i hele EU. Det er vigtigt at Kommissionen sikrer lige anvendelse og håndhævelse af de lovgivningsmæssige krav om bæredygtighed i hele EU, så man undgår fragmentering og interne tekniske hindringer.

1.13.

Der er behov for evidensbaserede politiske foranstaltninger for at sikre det bedste resultat fra et miljømæssigt synspunkt. I den forbindelse anbefaler EØSU, at den kommende revision af direktivet om emballage og emballageaffald (2) muliggør yderligere innovation ved at fastsætte mål, der er i overensstemmelse med livscyklustankegangen, understøttes af solide data og videnskabelig dokumentation og leverer det bedste samlede miljøresultat, som også tager behørigt hensyn til enhver indvirkning på produkterne i emballagen.

1.14.

Den normative tilgang, som de nationale institutioner og EU-institutionerne bør anlægge i denne sektor, skal inddrage alle interessenter i beslutningstagningen. Det er vigtigt, at de lovgivningsmæssige rammer er pålidelige og sikrer retssikkerheden. Uden dette vil virksomhederne have tendens til at udsætte investeringerne eller foretage investeringer, der ikke er i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav. Dette ville helt sikkert bringe de overordnede mål i fare og resultere i spildte ressourcer og tab af arbejdspladser i sektoren.

1.15.

Forskning og innovation inden for nye teknologier samt uddannelse af arbejdstagere i sektoren bør fremmes. Desuden bør arbejdsmarkedets parter samarbejde om at kortlægge industriens nye kvalifikationsbehov og sammen med de offentlige myndigheder udvikle og fremme uddannelsen af arbejdstagere inden for produktion og bortskaffelse af emballage.

1.16.

EØSU anbefaler, at fremtidig lovgivning også tager hensyn til digitaliseringens potentiale, når det gælder transformerende fremskridt i emballageindustrien.

1.17.

I betragtning af emballagens helt centrale betydning i alle økonomiske sektorer, bør Kommissionen også oprette et årligt forum om emballage og emballageaffald for de berørte parter og de europæiske institutioners repræsentanter, for at overvåge gennemførelsen af direktivet, udveksle oplysninger om industriens udvikling og afdække og fremme god praksis med hensyn til bæredygtige emballageregler.

1.18.

Kommissionen opfordres til at tilrettelægge en dialog med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af henstillingerne i denne udtalelse og til at udveksle oplysninger om mulighederne for samarbejde i forbindelse med passende opfølgningsforanstaltninger.

2.   Emballageøkosystemets baggrund og lovgivningsmæssige rammer

2.1.

Emballageindustrien tjener en bred vifte af formål i vores dagligdag: beskyttelse, salgsfremstød, information, bekvemmelighed, udnyttelse, håndtering og reduktion af affald. Emballageindustrien, som er en vigtig samfunds- og erhvervsinfrastruktur, har muliggjort samfundsmæssig velfærd og handel og er et nødvendigt element for at støtte genopretningen og fremme bæredygtig økonomisk vækst.

2.2.

Emballageindustrien opererer i et stadig mere komplekst økosystem, der består af mange aktører, fra producenterne af de råvarer, der anvendes i emballagen, til de detailhandlere, der sælger det emballerede produkt, arbejdstagerne i sektoren, forbrugerne, virksomhederne og de offentlige myndigheder, der håndterer udtjent emballageaffald.

2.3.

EU's emballageindustri er verdens næststørste og omfatter producenter og brugere af emballageprodukter af glas, jernholdige metaller og aluminium, plast, træ og papir og beskæftiger over 6,5 millioner mennesker i Europa (3). Det europæiske marked for forbrugeremballage forventes at få en samlet årlig vækstrate på 4 % i prognoseperioden 2021-2026. Teknologisk innovation, bæredygtighed og attraktiv økonomi er blandt årsagerne til den bemærkelsesværdige forventede vækst i detailemballagen (4).

2.4.

Den europæiske grønne pagt (Kommissionen, 2019) fastsætter, ud over det overordnede mål om at reducere drivhusgasemissionerne, vigtige politiske mål for yderligere fremme af den bæredygtige omstilling af emballageværdikæden, som omfatter: — sikring af, at al emballage på EU-markedet kan genbruges eller genanvendes på en økonomisk bæredygtig måde senest i 2030 — fastlæggelse af foranstaltninger til reduktion af emballageaffald — fremme af et robust indre marked for sekundære råstoffer for at øge genanvendelsen.

2.5.

Disse overordnede mål uddybes yderligere i handlingsplanen for den cirkulære økonomi 2.0 (5), som omfatter planer for revisionen af direktivet om emballage og emballageaffald. Sidstnævnte, som trådte i kraft i 1994, udgør selve kernen i den nuværende lovgivningsramme. I øjeblikket er Kommissionen ved at revidere dette direktiv — se den respektive høring (6) og den tilhørende konsekvensanalyse (7) — med den overordnede hensigt at reducere emballageaffaldet og erstatte lineære produkt- og materialestrømme (dvs. produktion, anvendelse, affald) med cirkulære strømme.

3.   Fremme af den cirkulære økonomi

3.1.

Emballagesektoren er afgørende for Europas omstilling til en cirkulær økonomi i betragtning af dens evne til at genbruge materialer. Flere og flere emballagematerialer genanvendes eller er produceret af genanvendte materialer fra andre fremstillingssektorer. Samtidig har sektoren potentiale til at slutte ringen i den cirkulære økonomi ved at forhindre eksport af tvivlsomme affaldsmaterialer (8) og ved at nægte importører af emballage, der ikke overholder bedste miljøpraksis, adgang til de europæiske markeder. Spørgsmålet om illoyal konkurrence fra virksomheder uden for EU er fortsat et stort problem, især for SMV'er, som er de første på markedet, der påvirkes.

3.2.

I overensstemmelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi 2.0 bør al emballage genbruges eller genanvendes senest i 2030. Derfor bør alle emballagematerialer vurderes med henblik på at nå målet om en cirkulær økonomi med fokus på miljøvenligt design, eksisterende veletablerede og nye genanvendelsesteknologier og styrkelse af foranstaltninger til bekæmpelse af spredning. En voksende befolkning på verdensplan kombineret med et øget forbrug pr. indbygger lægger et stigende pres på de eksisterende ressourcer.

3.3.

Fiberbaseret og anden naturlig materialebaseret emballage kan understøtte vækst, der er afkoblet fra ressourceforbruget. Denne type emballage er fremstillet af fornyelige materialer, samtidig med at den er holdbar, attraktiv, genanvendelig og bionedbrydelig. Nylige undersøgelser har vist, at fiberemballage kan genanvendes mere end 25 gange, hvilket gør det til et væsentligt element i den cirkulære økonomi.

3.4.

På samme måde kan aluminium og stål som unikke permanente materialer yde et afgørende bidrag til at støtte den cirkulære økonomi. Gennem flere genanvendelser holdes produkter og emballage fremstillet af permanente materialer såsom metaller eller glas i materialekredsløbet og kan blive til en ressource for andre produkter og emballager.

3.5.

Der er behov for yderligere foranstaltninger til at støtte udbredelsen af biobaserede polymerer, fordi kun få medlemsstater er villige til at støtte den nødvendige infrastruktur til indsamling og kompostering af komposterbar emballage. Når det gælder plast, må man støtte projekter og investeringer i nye innovative teknologier såsom genanvendelse af mekanisk eller kemisk plast, og sikre, at de nedbringer den samlede miljøpåvirkning set fra et livscyklusperspektiv.

3.6.

Forbrugernes syn på og interaktion med indpakning ændrer sig også. Ifølge den uafhængige undersøgelse European Consumer Packaging Perceptions Study gennemført af Perspectus Global og bestilt af Pro Carton i 2021 angiver næsten to tredjedele af respondenterne, at de er begyndt at købe andre produkter på grund af bekymringer om emballagen, og endnu flere ville være villige til at betale mere for mere miljøvenlig emballage. Disse tendenser kan styrkes yderligere gennem bevidstgørelses- og oplysningskampagner.

3.7.

Der er et betydeligt potentiale for at øge indsamlingen af emballagemateriale, sortering og genanvendelse i Europa. Samtidig kan bæredygtig emballage også forårsage betydelige miljøskader, hvis den ikke indsamles, bortskaffes eller genanvendes korrekt. Selv om det er vigtigt at skubbe emballageindustrien i retning af mere bæredygtig praksis, bør offentlige myndigheder, affaldshåndteringsenheder, civilsamfundsorganisationer og forbrugere også være direkte involveret i at øge effektiviteten af affaldsindsamling, genbrug og genanvendelse. Dette aspekt skal fremmes kraftigt i fremtidig lovgivning og offentlige politikker for at nå EU's mål for genanvendelighed for alt emballagemateriale, også med henblik på at bidrage til at reducere CO2-emissionerne og dermed bidrage til EU's grønne omstillingsdagsorden.

3.8.

Mange af de nødvendige tilpasninger vil blive muliggjort af digitalisering. Digitale teknologier giver mulighed for transformative fremskridt i emballageindustrien, da sporbarhed, bekvemmelighed og sporing af manipulation kan optimeres. Dette går hånd i hånd med forbedringer i den driftsmæssige ydeevne, hvilket giver mulighed for at betjene kunderne bedre og hjælper med at udforme cirkularitet ved hjælp af »intelligent emballage« med bæredygtighed i centrum. Desuden fremmer »intelligent emballage« genanvendelsen ved at give nemmere adgang til oplysninger om de råvarer, der anvendes i emballagen.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

Bæredygtighed skal fortsat være en af de vigtigste prioriteter for EU's emballageindustri. I overensstemmelse med kravene i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (9) bør emballageindustrien tage initiativer i hele produkternes livscyklus.

4.2.

Politikker, der påvirker den lovgivningsmæssige ramme, som emballageindustrien opererer inden for, herunder regler om emballageaffald, har derfor stor indvirkning på alle industrier og sociale aktiviteter, der anvender emballage. Fødevareemballage sikrer f.eks. sikkerhed og beskyttelse af produkter, holder fødevarer spiselige i længere tid, minimerer fødevarespild og spiller en central rolle for at fremme og bevare adgangen til fødevarer til en overkommelig pris for alle.

4.3.

I lyset af nutidens samfundsmæssige udfordringer er alle interessenter nødt til at finde innovative løsninger for at gøre emballageindustrien mere bæredygtig, idet cirkulær emballage spiller en central rolle, når det gælder om at beskytte vores planet. Alle samfundsaktører skal etablere en klar dialog, der respekterer deres egne roller og kompetencer med henblik på at nå ovennævnte mål.

4.4.

Det er afgørende, at EU's indre marked internt sikrer lige anvendelse og håndhævelse af de lovgivningsmæssige krav om bæredygtighed i hele EU og undgår fragmentering og interne tekniske hindringer. EU-reglerne om emballage og emballerede varer bør udformes i overensstemmelse med principperne for det indre marked og støtte en harmoniseret gennemførelse heraf i hele EU. Dette kræver, at der indarbejdes centrale principper, mål og klare definitioner i selve lovgivningen og dens gennemførelsesretsakter, således at divergerende nationale foranstaltninger helt undgås. Indvirkningen af nationale foranstaltninger på det indre marked bør ikke føre til begrænsninger af den frie bevægelighed for emballage og emballerede produkter, som er uforholdsmæssige og/eller unødvendige ud fra et miljøbeskyttelsessynspunkt, og som kunne forårsage uretfærdig forvridning af EU-markedet.

4.5.

Emballagens bidrag til økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed er afgørende. Hvis man ser på emballage isoleret, kan det også have en negativ indvirkning på de lovgivningsmæssige rammer. Produkter indeholder generelt langt flere ressourcer og har en meget højere egenværdi end den emballage, der anvendes til at beskytte dem. Produkttab som følge af utilstrækkelig emballage vil således sandsynligvis have langt større negative virkninger for miljøet. F.eks. går 30 % (10) af alle fødevarer, der produceres på verdensplan, tabt eller til spilde i fødevareindustrien i den samlede forsyningskæde. At optimere emballagen kan derfor være en af løsningerne til at reducere denne andel. Fødevaretab og madspild — i forsyningskæderne og hos forbrugerne — tegner sig for ca. en fjerdedel af drivhusgasemissionerne fra fødevarer, dvs. 6 % af de samlede globale emissioner (11).

4.6.

Det er af mange grunde vigtigt at støtte den europæiske emballageindustri. Selv om der f.eks. findes lovgivning til at sikre, at emballagematerialer overholder miljøstandarderne, vælger de europæiske emballagevirksomheder også frivilligt at følge en række retningslinjer, f.eks. FSC-certificering for papir-, pap- eller træemballage, for at reducere emissionerne og fremme bedste praksis på miljøområdet. Konkurrenter uden for EU skal overholde den europæiske lovgivning, men det er ikke sikkert, at de vælger at tilslutte sig de frivillige kodekser og standarder, som europæiske virksomheder følger.

Emballagesektoren har brug for en højt kvalificeret arbejdsstyrke og større tiltrækningskraft for den yngre generation. Sektoren skal tilstræbe løbende at forbedre arbejdsvilkårene, samtidig med at der skabes uddannelsesmuligheder og fokuseres på at motivere højt kvalificerede og digitale specialister til at komme ind i branchen.

4.7.

Sektorspecifik uddannelse af arbejdstagerne samt en løbende ajourføring af due diligence-proceduren er derfor afgørende for emballageindustrien og bør fremmes.

4.8.

Den dobbelte omstilling, som vil have betydning for EU's økonomi i det kommende år, vil derfor også være en central prioritet i emballagesektoren. I den forbindelse bør der tages hensyn til mekanismen for retfærdig omstilling i den nye omdefinering af regelsættet for at sikre, at ingen lades i stikken.

5.   Særlige bemærkninger

5.1.   Optimering af emballageudformning hjælper med at forebygge og reducere emballageaffald

Emballageudformningen er vigtigt for at definere graden af miljøvenlighed i hele produktets livscyklus. Veludformet, ansvarligt indkøbt og effektivt produceret emballage, der anvendes korrekt og genanvendes effektivt, giver mange fordele såsom at minimere skader på produkter, forlænge deres levetid, lette effektiv opbevaring, transport og distribution, give sikker og bekvem adgang til varer, være attraktive og videregive vigtige oplysninger til forbrugeren. Når man vurderer emballage, bør det derfor ikke betragtes isoleret fra det emballerede produkt, fordi materiale, format og udformning er uløseligt forbundet med de funktioner, som emballagen skal opfylde for det enkelte produkt. Selv om emballagens funktionalitet naturligvis er afgørende, står det klart, at ressourcebesparende og bæredygtig emballage bør udvikles i overensstemmelse med principperne for miljøvenligt design. Dette omfatter:

—	minimering af råmaterialeforbrug

—	maksimering af anvendelsen af genanvendelige og genanvendte materialer (under overholdelse af de lovgivningsmæssige krav)

—	øget effektivitet i produktionsprocesserne

—	optimering af logistikstyringen

—	øget bevidsthed om emballages værdi og genanvendelighed

—	forbedret indsamling, behandling og genanvendelse af emballage.

Det er vigtigt at tage hensyn til både emballagens bæredygtighed og funktionalitet.

Uanset hvilken type emballage der anvendes, bør overemballering altid undgås, navnlig i forbindelse med e-handel og produkter leveret til hjemmet, hvor forholdet mellem emballage og produkt er 1:1. I den forbindelse bør der også lægges vægt på forskning og innovative løsninger, der kan mindske miljøbelastningen ved emballering af leverede varer.

5.2.   Der er behov for evidensbaserede politiske foranstaltninger for at sikre det bedste resultat fra et miljømæssigt synspunkt

Udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne giver Europa mulighed for at opbygge et bæredygtigt og fremtidsorienteret industrigrundlag. For så vidt angår emballage bør alle kommende politiske initiativer baseres på videnskabelig dokumentation og på en god forståelse af den reelle indvirkning på miljøet. Det er strategisk nyttigt at støtte brugen af livscyklusvurdering som et redskab til at gennemgå produkters miljøpåvirkning gennem hele deres livscyklus.

5.3.   Fuldt genanvendelige og fornyelige emballagematerialer fremmer udviklingen af den cirkulære økonomi

Den fremtidige EU-lovgivning og -indsats bør støtte efterspørgslen efter genanvendelige materialer af høj kvalitet, hvilket fremmer yderligere investeringer i innovation på emballageområdet. Mere specifikt bør EU's lovgivning og indsats ikke udelukkende fokusere på selve emballagen, men på hele produktionskæden: bl.a. på hvordan materialerne indkøbes og forarbejdes, de ressourcer og den energi, der kræves i produktionsprocessen, og hvor let materialet/produktet kan og faktisk genanvendes. EU bør øge tilgængeligheden og kvaliteten af genvundet materiale og i den forbindelse fokusere på et materiales evne til at bevare dets iboende egenskaber efter genanvendelse og dets evne til at erstatte primære råstoffer i fremtidige anvendelser (12).

5.4.   Harmonisering af lokale indsamlings- og genanvendelsesordninger er afgørende for at nå målene for genanvendelse af emballage

EU har et mål om at øge genanvendelsesprocenten for emballageaffald, men det vil også afhænge af, hvordan de lokale myndigheder øger og forbedrer indsamlingen.

Der er stor forskel på, hvor stor en andel af det kommunale affald der genanvendes på tværs af EU, og selv i lande, der har en lignende genanvendelsesprocent, varierer reglerne og indsamlingsmetoderne betydeligt. Der er behov for en højere grad af harmonisering af reglerne for genanvendelse af materialer og indsamlingsordninger, der anvendes lokalt i medlemsstaterne, og for harmoniserede kriterier for graduering af gebyrer for udvidet producentansvar og i sidste ende for mærkning af genanvendelig emballage.

Det er også af afgørende betydning at evaluere specifikke mål for indsamling og genanvendelse for visse produktkategorier som f.eks. mademballage til både kommercielle spisesteder og takeaway. Ved at fastsætte klare indsamlings- og genanvendelsesmål for detailhandel, catering, hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen osv. samt for kommunerne kan emballageaffaldet reduceres, hvilket øger genanvendelsesprocenten.

5.5.   Returpantordninger (DRS)

Returpantordninger kan tilskynde til genanvendelse og effektivisere indsamlingen for virksomheder, der kan reducere affaldsmængden i stor stil, især ved visse former for forbrug, som f.eks. drikkevarer, der sælges i plast- og glasflasker.

5.6.   Bedre emballageindsamling øger genbrugsindustriens bæredygtighed

For at støtte de lokale myndigheder er det vigtigt at udarbejde klare retningslinjer for genanvendelse og målrettet kommunikation i samråd med genanvendelsesindustrien om, hvordan husholdningerne effektivt kan sortere og klargøre genanvendelige materialer til indsamling.

---

(1)  I visse industrier, f.eks. agrofødevareindustrien, spiller emballage også en vigtig rolle med hensyn til at forhindre krydskontaminering af føde- og drikkevarer og dermed forhindre de dermed forbundne sundhedsrisici.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EUT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

(3)  Eurostat.

(4)  https://www.mordorintelligence.com/industry-reports/europe-consumer-packaging-market

(5)  https://environment.ec.europa.eu/strategy/circular-economy-action-plan_en

(6)  https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12263-Reviderede-regler-om-reduktion-af-emballageaffald_da

(7)  https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say_da

(8)  For eksempel eksporterer nogle europæiske lande deres plastaffald til lande uden for Europa. Dette bør undgås gennem en styrkelse af EU's interne genanvendelsesordning, som vil omdanne dette affald til værdifulde genanvendte råvarer (https://www.theguardian.com/environment/2021/jan/12/loophole-will-let-uk-continue-to-ship-plastic-waste-to-poorer-countries).

(9)  https://environment.ec.europa.eu/strategy/circular-economy-action-plan_da

(10)  Gerber, P.J., Steinfeld, H., Henderson, B., Mottet, A., Opio, C., Dijkman, J., Tempio, G. (2013). Tackling climate change through livestock — A global assessment of emissions and mitigation opportunities. Rom: De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).

(11)  Food waste is responsible for 6 % of global greenhouse gas emissions, https://ourworldindata.org/food-waste-emissions.

(12)  Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (2020/2077(INI)) (EUT C 465 af 17.11.2021, s. 11), punkt 39.