Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Frivillige — Borgerne skaber Europas fremtid«

(initiativudtalelse)

(2022/C 152/04)

Ordfører:

Krzysztof PATER

Plenarforsamlingens beslutning	25.3.2021
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	24.11.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	8.12.2021
Plenarforsamling nr.	565
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	214/3/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bemærker, at de politiske beslutningstagere i debatten om Europas fremtid skal være opmærksomme på, at Europas fremtid ikke alene formes af politikere og institutioner, herunder civilsamfundsorganisationer, men også af millioner af borgere — frivillige, som hver dag bruger deres tid og energi på at handle i solidaritet til gavn for almenvellet både inden for og uden for rammerne af civilsamfundsorganisationer.

1.2.

Millioner af borgere i EU udfører i solidaritet med andre frivilligt arbejde enten som enkeltpersoner eller inden for organiserede strukturer (såvel uformelle som formelle). Denne bevægelse kræver systematisk og gennemtænkt støtte på både EU- og medlemsstatsniveau, da virkningerne heraf for den sociale udvikling er mange gange større end de eventuelle omkostninger. EØSU vil i de kommende år gerne se positive og kvalitative ændringer i denne støtte, som bedre afspejler værdien af de frivillige for Europas fremtid.

1.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod at erklære 2025 for det europæiske år for frivillige, idet dette ville være: — en måde at hylde de millioner af frivillige, der har vist, at de spiller en vigtig social rolle, navnlig i de seneste måneder gennem deres arbejde med at bekæmpe virkningerne af pandemien — en måde at fremme tanken om frivilligt arbejde i medlemsstaternes lokalsamfund og tilskynde flere mennesker til at melde sig som frivillige samt vise, at dette er en inkluderende og universel aktivitet, som inddrager mennesker fra alle grupper og med alle baggrunde, uanset deres alder og plads i samfundet — en mulighed for at udveksle erfaringer og viden mellem medlemsstaternes myndigheder om retlige og politiske instrumenter, som sigter mod at støtte de frivilliges aktiviteter, og — en inspiration for Kommissionen til at udvide og oprette nye programmer, der er målrettet frivillige i alle aldre. — en måde at fremme forståelsen af vigtige projekter vedrørende Europas og dets borgeres fremtid, tilvejebringe objektive data og fakta samt bekæmpe falske og usaglige oplysninger.

1.4.

De frivilliges aktiviteter har en reel økonomisk værdi (som i mange lande beløber sig til mere end 2 % af BNP), og de frivillige er på mange sociale områder en nødvendighed for at sikre borgernes grundlæggende behov, herunder deres sikkerhed. Frivilligt arbejde spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af alle FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, og der findes frivillige i alle sociale grupper og aldersgrupper. EØSU mener derfor, at det er urimeligt at begrænse støtteprogrammer for frivillige på EU-niveau og EU-finansierede støtteprogrammer for frivillige til kun at omfatte unge.

1.5.

På baggrund af en udtalelse, som blev vedtaget i 2013 (1), opfordrer EØSU på ny Kommissionen til at gøre en målrettet indsats for at udarbejde detaljerede regler, som gør det muligt at indsamle sammenlignelige data om frivillige aktiviteter fra alle medlemsstater, og understreger, at det er umuligt at tilstræbe en effektiv politik på et hvilket som helst område uden pålidelige data.

2.   Begrebet frivilligt arbejde

2.1.

Der findes ikke nogen officiel EU-definition af begrebet »frivilligt arbejde«. Det defineres generelt som alle former for formelle og uformelle frivillige aktiviteter, som en person påtager sig af egen fri vilje og uden tanke for økonomisk vinding, og som bidrager til almenvellet.

2.2.

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) fastsatte i 2011 i sin vejledning i måling af frivilligt arbejde en definition af frivilligt arbejde, som stemmer overens med den generelle forståelse heraf. Ifølge denne definition er frivilligt arbejde »ubetalt, ikke-pålagt arbejde, dvs. den tid, som enkeltpersoner vederlagsfrit bruger på aktiviteter enten gennem en organisation eller direkte for andre uden for deres egen husstand« (2). Denne definition kan anvendes i internationale komparative undersøgelser til måling af formelt frivilligt arbejde (hvilket ofte beskrives som indirekte frivilligt arbejde) og uformelt frivilligt arbejde (af ILO kaldet »direkte frivilligt arbejde« (3)) i forskellige kulturelle systemer og retssystemer. EØSU påpeger, at den resolution (Resolution concerning statistics of work, employment and labour underutilization), som blev vedtaget på ILO's 19. internationale konference for arbejdsmarkedsstatistikere i oktober 2013 (4) (som indeholder en ny definition af arbejde, der skelner mellem lønnet og ulønnet arbejde, samt ændringer i indsamlingen af arbejdsrelaterede data), bør forbedre kapaciteten til at måle frivilligt arbejde særskilt fra andre former for ulønnet arbejde såsom pleje af mennesker i deres eget hjem.

2.3.

Analyser af frivilligt arbejde er ofte baserede på en differentiering mellem formelt og uformelt frivilligt arbejde. Formelt frivilligt arbejde, som består af aktiviteter i en organisatorisk sammenhæng, omfatter mennesker, der deltager via organiserede (strukturerede) organer såsom NGO'er, foreninger eller offentlige institutioner. Uformelt frivilligt arbejde henviser til ulønnet hjælp, som enkeltpersoner yder andre mennesker uden for deres egen husstand eller nære familie, men som ikke ydes inden for rammerne af en formel organisation. EØSU beklager, at uformelt frivilligt arbejde ofte ikke anerkendes som frivilligt arbejde af de mennesker, som tilbyder deres hjælp, af modtagerne af denne hjælp eller i henhold til de retlige rammer for frivilligt arbejde i visse EU-medlemsstater. Dette er en medvirkende årsag til, at de frivilliges rolle i øjeblikket undervurderes.

2.4.

Frivilligt arbejde kan ske lejlighedsvis, i forbindelse med et arrangement eller som katastrofebistand, f.eks. efter en brand eller oversvømmelse. Frivilligt arbejde kan også udføres som led i en fortsat indsats. Det kan udføres i »menneskeorienterede« sektorer, såsom socialforsorg, sundhed, uddannelse, sport osv., eller i forbindelse med miljø- og infrastrukturprojekter såsom beskyttelse og genoprettelse af naturressourcer eller vedligeholdelse af offentlige haver. Lejlighedsvis frivilligt arbejde kan også forekomme i disse sammenhænge, men de pågældende sektorer understøttes af mere regelmæssige frivillige.

2.5.

EØSU understreger, at de retlige rammer for frivilligt arbejde i Europa bør understøtte og fremme frivilligt arbejde af høj kvalitet og bør ikke skabe unødige hindringer for frivilligt arbejde. Krav som f.eks. forsikring af frivillige, aftaler om frivilligt arbejde og kontrol af straffeattester bør omhyggeligt anvendes med kvalitet og adgang som ledende principper.

2.6.

I sin udtalelse fra 2013 påpeger EØSU: »Det er på baggrund af de oplysninger, der foreligger på nuværende tidspunkt om frivilligt arbejde, ikke muligt at foretage den analyse, der efterlyses i dokumenterne fra Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet og EØSU. For øjeblikket er det ikke muligt at foretage en troværdig overvågning af den økonomiske betydning af frivilligt arbejde eller dets bidrag til politikker på EU-plan. Det er ikke muligt at opgøre den samlede mængde tid brugt på frivilligt arbejde eller dets pengeværdi og dermed vurdere, hvor omfattende det er udtrykt i universelle økonomiske indikatorer såsom national beskæftigelse (antallet af beskæftigede i den nationale økonomi) eller BNP«. EØSU har også efterlyst forberedende arbejde, som på grundlag af ILO's rammeforslag bør føre til fastsættelsen af detaljerede regler for udførelse af forskning i EU. EØSU beklager, at der ikke efterfølgende er sket fremskridt med hensyn til oprettelsen af et fælles system for måling af værdien af frivilligt arbejde i Europa. Udvalget opfordrer derfor på ny Kommissionen til at handle beslutsomt for at gennemføre EØSU's anbefalinger og understreger, at det uden pålidelige data er umuligt at tilstræbe en effektiv politik på et hvilket som helst område.

2.6.1.

EØSU understreger, at bedre indsamling af data, der ikke kun omfatter BNP og økonomisk værdi, men også ser på eksempelvis den tid, som frivillige bruger på frivilligt arbejde, deres alder, køn og aktivitetsområder og den merværdi, som de tilfører samfundet mere generelt, såsom indikatorer for sundhed og trivsel, livskvalitet og social samhørighed, ville være til gavn for alle.

2.6.2.

Kun få nationale statistiske institutter har iværksat og foretaget undersøgelser af frivilligt arbejde på grundlag af ILO's metode, og Polen er det eneste land, hvis nationale statistiske institut allerede har foretaget en sådan undersøgelse to gange, nemlig i 2011 og 2016, og det har planlagt en yderligere undersøgelse i starten af 2022. I undersøgelsen fra 2011 blev værdien af frivilligt arbejde beregnet til omkring 2,8 % af BNP (5) og i undersøgelsen fra 2016 til omkring 1,2 % af BNP (6). Denne store forskel skyldes visse ændringer i den anvendte metode. En af disse ændringer bestod i, at spørgsmålene i 2011 omfattede frivillige aktiviteter, som respondenten udførte til fordel for familiemedlemmer, der boede i en anden husstand, mens undersøgelsen i 2016 ikke omfattede sådanne aktiviteter. En anden ændring var, at spørgsmålene i 2011 omfattede aktiviteter i hele 2010, hvorimod undersøgelsen i 2016 alene omfattede frivilligt arbejde, der var blevet udført inden for den periode på fire uger i det første kvartal, som gik umiddelbart forud for undersøgelsen. Dette eksempel viser tydeligt, at det ikke er muligt at opnå sammenlignelige data uden at udvikle en fælles metode på EU-niveau, som skal iværksættes af Eurostat.

2.7.

Frivilligt arbejde har en værdi for enkeltpersoner, lokalsamfund, miljøet, økonomien og samfundet som helhed, idet det er et af de mest synlige udtryk for solidaritet. Det fremmer og letter social inklusion, opbygger social kapital og bidrager til at forandre samfundet. Udviklingen af et velfungerende civilsamfund med engagerede frivillige kan føre til kreative og innovative løsninger på fælles udfordringer. Frivilligt arbejde bidrager til økonomisk vækst og fortjener som sådan specifik og målrettet måling, for så vidt angår både økonomisk og social kapital. Det spiller også en stadig større rolle i forbindelse med miljøbeskyttelse og er en vigtig kilde til læring for mange frivillige. Med dette in mente bør de offentlige politikker, samtidig med at de rettes direkte mod at støtte frivillige, også afspejle behovet for en understøttende infrastruktur for frivilligt arbejde med tilstrækkelig og passende finansiering til støtteforanstaltninger såsom uddannelse og forsikringsomkostninger.

3.   Frivillige aktiviteter på EU-niveau

3.1.

EØSU beklager, at frivilligt arbejde lidt efter lidt begyndte at forsvinde fra den europæiske dagsorden efter det europæiske år for frivilligt arbejde i 2011. Det er kun lejlighedsvis blevet omtalt i officielle dokumenter, nemlig i forbindelse med oprettelsen af Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand og Det Europæiske Solidaritetskorps, og som et prioriteret tema i programmet »Europa for Borgerne«.

3.2.

EØSU understreger, at undersøgelser af frivilligt arbejde kun er blevet foretaget i begrænset omfang i medlemsstaterne. Disse har omfattet forskellige aspekter af frivilligt arbejde (bl.a. graden af deltagelse i frivilligt arbejde, den demografiske profil for de mennesker, som deltager i frivilligt arbejde, og deres bevæggrunde herfor). Det er umuligt at anvende disse undersøgelser til analyser på EU-niveau, da der mangler ensartethed i metodetilgangene, også hvad angår selve definitionen af frivilligt arbejde og forskelle i undersøgelsesdatoer. Den rapport, der blev udarbejdet i 2010 af konsulentfirmaet GHK efter anmodning fra Kommissionen (7), er fortsat den senest tilgængelige omfattende og værdifulde informationskilde til trods for dens begrænsninger for så vidt angår datasammenlignelighed.

3.2.1.

GHK's rapport viste, at 22-23 % af EU's borgere over 15 år var engageret i frivilligt arbejde, der defineres som en almennyttig aktivitet, som udføres af en person af dennes egen fri vilje, primært inden for en ikkestatslig organisation.

3.2.2.

Rapporten viste samtidig, at afvigelsen i resultater ofte kan være helt op til 30-40 procentpoint som følge af anvendelsen af forskellige metoder.

3.3.

Ad hoc-modulet »social/cultural participation and material deprivation« (8), som blev tilføjet Eurostats årlige undersøgelse af indkomstforhold og levevilkår i 2015, indeholdt nogle få spørgsmål om frivillige aktiviteter. På grundlag af data fra den pågældende undersøgelse anslås det, at omkring 18,9 % af EU's borgere var involveret i formelt frivilligt arbejde og omkring 22,5 % i uformelt frivilligt arbejde, hvilket svarer til den grad af deltagelse blandt EU's borgere, som fremgår af GHK-rapporten.

3.4.

Flash Eurobarometer-undersøgelsen »European Youth«, som blev offentliggjort i april 2015 (9), indeholder de senest tilgængelige data om de aktiviteter, der udføres af unge EU-borgere i alderen 15-30 år. EØSU bemærker, at lighederne mellem dataene for unge i denne undersøgelse og dataene for alle voksne EU-borgere fra andre undersøgelser tydeligt viser, at alle aldersgrupper deltager ligeligt i frivilligt arbejde.

3.4.1.

Ifølge undersøgelsen om den europæiske ungdom har 25 % af de unge i EU deltaget i en organiseret frivillig aktivitet inden for de seneste 12 måneder, men dette tal varierer markant (fra 10 % til 42 %) fra land til land.

3.4.2.

Den samme undersøgelse konkluderer endvidere, at der er to primære fokusområder for de frivillige aktiviteter, som de unge deltager i: velgørenhed, humanitær bistand og udviklingsbistand (44 %) samt uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (40 %). Disse er også de mest almindelige frivillige aktiviteter for unge i de enkelte medlemsstater.

3.4.3.

93 % af respondenterne angav, at de aldrig har arbejdet som frivillige i udlandet.

3.4.4.

Det nye Europæiske Solidaritetskorps, som nu omfatter frivilligt arbejde i forbindelse med humanitær bistand (tidligere omfattet af Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand), bør være tilstrækkeligt stærkt og omfattende, så flere unge får lyst til at deltage i frivilligt arbejde, især i andre lande, både inden for og uden for programmet. Der bør stilles de nødvendige ressourcer til rådighed for at opnå dette mål. Det bør endvidere undersøges, om der er mulighed for at udvide programmet, således at det støtter deltagelse i frivilligt arbejde for mennesker over 30 år, eller om der i stedet for bør stilles yderligere EU-midler til rådighed med henblik på at udvikle et parallelt program uden aldersbegrænsning.

3.5.

Kommissionen offentliggjorde i januar 2021 sin grønbog om aldring, som fremhævede, at et stort antal ældre fortsat yder et aktivt og værdifuldt bidrag til samfundet og økonomien, og at 20 % af de 65-74-årige deltog i formelt frivilligt arbejde, og at mennesker på 75 år og derover også fortsat deltog i det omfang, deres helbred tillod det.

3.6.

Rådet offentliggjorde i september 2020 sine afsluttende konklusioner om »Ældres menneskerettigheder, deltagelse og trivsel i digitaliseringens tidsalder« (10), hvori det bl.a. opfordrede Kommissionen til at overveje at oprette en digital platform om »deltagelse og frivilligt arbejde efter arbejdslivet«.

3.6.1.

En sådan platform kunne oplyse ældre om, hvordan de kan deltage i frivilligt arbejde i andre lande. Den kunne endvidere oplyse lokale myndigheder og andre aktører om, hvordan ældre kan inddrages i frivilligt arbejde, og yde vejledning og oplysninger til personer, som leder efter muligheder for at udføre frivilligt arbejde, som er passende for ældre, i hele Europa.

3.6.2.

EØSU er stærk tilhænger af oprettelsen af en sådan platform, som vil integrere eksisterende platforme og forhindre dobbeltarbejde, og udvalget understreger, at ældres deltagelse i frivillige aktiviteter er vigtig for både dem, der støttes af deres aktiviteter, og for de frivillige selv, da de får mulighed for at forblive aktive efter at have forladt arbejdsmarkedet, og det har en væsentlig positiv indvirkning på deres psykiske og fysiske trivsel.

3.6.3.

EØSU påpeger, at Det Europæiske Solidaritetskorps for unge og den foreslåede platform til støtte for ældre frivillige bør danne rammen for en mere omfattende og tværgående europæisk politik for frivilligt arbejde, som fremmer solidaritet og ansvarlighed for og mellem mennesker af alle aldre, der frivilligt bidrager til Europas fremtid på grundlag af solidaritet og europæiske værdier.

3.6.4.

EØSU anbefaler, at denne platform gradvis inkluderer frivillige i flere aldersgrupper, og at den ledsages af en større indsats for at mindske hindringer for grænseoverskridende frivilligt arbejde, f.eks. tab af retten til offentlige ydelser og sikringsordninger, opholdsrettigheder og tilknyttede bestemmelser såsom retten til at tegne mobiltelefon- og internetabonnementer.

3.7.

Mange frivillige i hele Europa er involveret i aktiviteter, der er i tråd med Kommissionens mangeårige EU-projekter (af afgørende betydning for Europas fremtid, f.eks. vedrørende vaccination, digitalisering, klimaspørgsmål, finansielle reformer, debatten om atomenergi, arbejdsmarkedsreformer osv.). Da borgerne har brug for en faktuel og upartisk forståelse af de vigtigste forslag fra EU-institutionerne, før de kan støtte dem, opfordrer EØSU Kommissionen til aktivt at støtte de aktiviteter, der udføres af frivillige, og som kan bidrage til at vinde borgernes støtte til vigtige EU-projekter, bl.a. ved at mindske risikoen for falske og partiske oplysninger.

3.8.

Den øgede projektfinansiering ved brug af tariffer baseret på enhedsomkostninger og faste beløb bør gøre det muligt at anerkende frivilliges bidrag som medfinansiering til EU-tilskud. Dette fungerer dog ikke godt i praksis, da den tid, som frivillige bidrager med, som regel ikke kan medtages i organisationernes regnskaber. Derudover kræver mange af de organer, som administrerer EU-tilskud, at der fremlægges kvitteringer for det fulde beløb, der er betalt i form af enhedsomkostninger og faste beløb, hvilket strider mod hensigten med og ånden i at anvende finansieringstilgangen som beregningsmetode. EØSU gentager i den henseende de anmodninger, som udvalget fremsatte i sine udtalelser fra 2006 (11) og 2013 (12), og beklager, at disse endnu ikke er blevet gennemført fuldt ud. EØSU bemærker, at Europarådets finansieringsprogrammer indeholder en mekanisme, der gør det muligt at medtage den tid, de frivillige bruger, som medfinansiering til deres tilskud.

3.9.

EØSU bakker fuldt ud op om konkurrencen om den europæiske hovedstad for frivilligt arbejde (13), som centret for europæisk frivilligt arbejde lancerede i 2013 som led i arven efter det europæiske år for frivilligt arbejde i 2011, hvor lokale strategier og praksisser for frivilligt arbejde kobles sammen med en europæisk kontekst og europæiske værdier og politikrammer. Udvalget opfordrer til, at alle EU-institutioner fremmer og støtter initiativet, og at de i den forbindelse retter særlig opmærksomhed mod det subnationale niveau for at bringe borgerne tættere på EU's politiske beslutningstagere og for at fremhæve støtten på EU-niveau til solidaritetsbaserede aktiviteter og aktive borgere, som bidrager til Europas fremtid. EØSU opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte udbredelsen af god praksis i offentlige politikker, der støtter frivillige aktiviteter på lokalt plan, hvor der især trækkes på eksempler fra de kommuner, der har været kandidater og vindere i konkurrencen om den europæiske hovedstad for frivilligt arbejde.

4.   Tendenser inden for frivillige aktiviteter

4.1.

EØSU påpeger, at igangværende demografiske forandringer vil påvirke de frivilliges arbejde i de kommende år.

4.1.1.

Europa har en aldrende befolkning og lavere fødselstal. Dette betyder, at der er flere kvalificerede frivillige til rådighed i længere tid, men også at der er flere ældre, som har brug for de frivilliges hjælp, da de lever længere. Med faldende fødselstal vil der dog muligvis ikke være unge til rådighed for frivilligt arbejde, og der vil være behov for flere peer-to-peer-projekter for voksne og ældre frivillige.

4.1.2.

Mangfoldigheden og forandringerne i Europas befolkningsgrupper er tiltagende, og der vil skulle gøres mere for at sikre social inklusion. Medlemsstaterne kan ikke betale for alt dette via de offentlige finanser, og selv hvis de havde midlerne, handler det ikke blot om penge. Der er behov for en mere menneskeorienteret og solidarisk tilgang for at opnå ægte inklusion. Hertil er der brug for frivillige, som arbejder solidarisk med hinanden. Der skal gøres en større indsats for at bekæmpe ensomhed og yde social støtte, når familier er mere spredt ud over lande og i Europa. EØSU mener, at de offentlige myndigheder på EU- og medlemsstatsniveau samt lokalt niveau bør være forberedt herpå, og at der som led i processen skal skabes gunstige vilkår for udvidelsen af frivillige aktiviteter.

4.1.3.

Der opkræves mindre skat i medlemsstaterne, og de offentlige budgetter reduceres, samtidig med at der er større efterspørgsel efter tjenesteydelser. Større ulighed og fattigdom resulterer i større behov i befolkningen, hvilket står i modsætning til en nedskæring i midlerne til civilsamfundsorganisationer, som med støtte fra frivillige kunne gøre meget for at forbedre situationen for de enkelte borgere og familier. EØSU påpeger, at der skal skabes en bedre balance.

4.2.

EØSU understreger, at løbende forandringer i livsstil og aktiviteter, som giver social anerkendelse, eller behovet for at udvikle nye færdigheder, der kan være gavnlige for yngre generationer i arbejdslivet, kan resultere i et misforhold mellem borgernes interesse i frivilligt arbejde og de reelle muligheder for frivilligt arbejde, og at niveauet af frivilligt arbejder derfor risikerer at blive reduceret til trods for et stort »udbud og efterspørgsel«. Dette fænomen skal overvåges konstant, således at offentlige politikker kan tilpasses i god tid.

4.3.

Der ses et generelt skifte fra traditionelt, regulært og langvarigt frivilligt arbejde, som er baseret på et planlagt og langsigtet engagement, til lejlighedsvis frivilligt arbejde. Mange frivillige er interesserede i lejlighedsvise aktiviteter, selv i forbindelse med engangsbegivenheder, men ønsker ikke at engagere sig for en længere periode. Denne tendens afspejles i væksten i »frivillig turisme«, hvor mennesker rejser med det specifikke formål at arbejde som frivillige eller få mulighed for at arbejde som frivillige, mens de er på ferie. Man skal gøre sig umage for at sikre, at denne form for frivilligt arbejde er centreret omkring egentlige samfundsmæssige behov. I de tilfælde, hvor frivilligt arbejde kunne være mere til skade end til gavn, som f.eks. i institutioner med børn eller andre sårbare mennesker (f.eks. børnehjem), bør det forbydes.

4.4.

En anden tendens, som er blevet observeret gennem de seneste år, er fremkomsten af formidlere såsom velfærds- og uddannelsesinstitutioner, religiøse organisationer, arrangører af frivilligt arbejde i familier, lokale centre for frivillige og frivilligt arbejde på arbejdspladsen. Disse formidlere hjælper frivillige med at finde et aktivitetssted og leder efter organisationer, der udsender frivillige direkte. Dette er en støtte til mennesker, som leder efter en mulighed for at påbegynde en frivillig aktivitet. Der er dog en risiko for, at disse formidleres aktiviteter kan få en negativ virkning på samfundets opfattelse af frivilligt arbejde, især hvis deres aktiviteter eksempelvis kommercialiseres.

4.5.

Fremskridt inden for onlinekapacitet og sociale medier betyder, at borgerne lettere selv kan organisere lejlighedsvis frivilligt arbejde. Det betyder også, at alle muligheder for at udføre frivilligt arbejde bliver mere umiddelbart tilgængelige for borgere, idet onlineplatforme matcher udbud med efterspørgsel. Den hurtige fremkomst af nye teknologier har gjort det muligt for nye former for frivilligt arbejde at vinde indpas såsom frivilligt onlinearbejde, som ikke er afhængigt af bestemte tidspunkter og steder og kan udføres alle steder, hvor den frivillige har onlineadgang og en enhed til at oprette forbindelse med.

4.5.1.

EØSU påpeger dog, at man skal passe på med ikke at udelukke dem, der ikke har internetadgang, fra at udføre frivilligt arbejde.

4.5.2.

Udvalget fremhæver, at de retlige rammer for frivilligt arbejde i medlemsstaterne skal holde trit med disse forandringer og sikre, at sårbare mennesker — f.eks. når det gælder databeskyttelse — fortsat er beskyttede, og at frivillige modtager passende oplæring, selv når der er tale om uformelt lejlighedsvis frivilligt arbejde. De politiske beslutningstagere må ikke tænke, at der ikke er behov for at finansiere støtte- og infrastrukturorganisationer for frivilligt arbejde, fordi mennesker selv kan organisere det online.

4.6.

EØSU ser et behov for mere tværsektorielt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af frivilligt arbejde på arbejdspladsen. For at få den størst mulige indvirkning bør arbejdsgiverne og de ansatte gå sammen med civilsamfundsorganisationer, som er eksperter inden for det område og/eller den sag, som de ønsker at støtte, frem for at forsøge selv at gennemføre programmer for frivilligt arbejde direkte.

4.7.

EØSU er opmærksom på, at »frivillig turisme« er en voksende industri i Europa, og at den bør reguleres for at beskytte integriteten af frivilligt arbejde, potentielle frivillige og lokalsamfund.

4.8.

54 % af de unge, som besvarede en undersøgelse fra Eurobarometer (14), fortalte, at de ikke havde afholdt nogen udgifter som led i deres frivillige aktiviteter, mens 28 % angav, at de havde afholdt udgifter, men ikke havde modtaget nogen tilskud, og 16 % havde afholdt udgifter og havde modtaget tilskud til disse udgifter. Modtagerne og koordinatorerne af frivilligt arbejde skal tage højde for disse oplysninger, så udgifter ikke bliver en hindring, der begrænser de unges deltagelse. EØSU understreger betydningen af at godtgøre selv små udgifter for de frivillige og ser gerne, at de nationale og lokale myndigheder i medlemsstaterne fremmer og støtter denne tilgang, uden at det medfører ugunstige skattemæssige konsekvenser for de berørte frivillige og organisationer.

4.9.

Der er uoverensstemmelser i rammebestemmelserne og de retlige og sikkerhedsmæssige krav for frivillige og modtagerne af frivilligt arbejde i hele Europa. EØSU fremhæver, at der bør træffes foranstaltninger for at strømline systemet af hensyn til alles sikkerhed og trivsel. Der bør findes ansvarsforsikringer for frivillige på forsikringsmarkedet i alle lande, og der bør oprettes statslig støtte og/eller støtte fra fonde med henblik på at dække disse omkostninger. Det bør være obligatorisk i alle medlemsstater for personer, der udfører frivilligt arbejde med børn eller sårbare mennesker, at fremvise en ren straffeattest, og denne attest børe være lettilgængelig og billig for alle potentielle frivillige. EØSU opfordrer alle medlemsstater til at gennemføre disse løsninger og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme bedste praksis på dette område. Sådanne aktiviteter vil også fremme grænseoverskridende frivilligt arbejde.

4.10.

EØSU mener, at jo tidligere unge mennesker introduceres for frivilligt arbejde, desto mere sandsynligt er det, at de vil udvikle sig til socialt inkluderende og engagerede voksne, som vil bidrage til Europas fremtid. Initiativer som programmer for frivilligt arbejde i skoler og frivilligt arbejde i familier bør fremmes. Retlige rammer bør om fornødent tilpasses, således at det også bliver muligt for yngre mennesker og børn at melde sig som frivillige. Ungdomsorganisationer spiller en meget vigtig rolle i denne proces og bør derfor modtage passende og tilstrækkelig støtte fra de offentlige myndigheder.

5.   De frivilliges rolle i samfundet

5.1.

Der er ingen tvivl om, at frivillige skaber en væsentlig økonomisk, miljømæssig og social værdi. I velgørende organisationer er frivillige ofte afgørende for at sikre en effektiv udførelse af opgaver og er en af disse organisationers vigtigste ressourcer. De ses ofte af omverdenen som et symbol på disse enheders aktiviteter. For mange, især unge, er frivilligt arbejde noget særligt. Det er ofte første gang, hvor de kan imødekomme reelle sociale behov, og hvor de hurtigt kan se virkningerne af deres indsats som engagerede borgere, hvilket reducerer risikoen for social udstødelse væsentligt.

5.2.

I mange tilfælde er det juridisk set blevet vanskeligere for borgere at organisere sig omkring problemer af fælles interesse og således at mobilisere mennesker som frivillige til at bidrage til samfundet uden at opnå en personlig gevinst. Der bør sikres foreningsfrihed og offentlig finansiering og støtte til civilsamfundsorganisationer. EØSU understreger, at offentlig finansiering til civilsamfundsorganisationer i høj grad bidrager til deres funktion og rolle i samfundet og til at opretholde deres uafhængighed og evne til at værne om de demokratiske processer, som bevirker, at deres medlemmers ønsker kan anerkendes og repræsenteres uden indblanding udefra.

5.2.1.

Et velfungerende civilsamfund er et tegn på et sundt demokrati og bidrager i høj grad til livskvalitet og fred og stabilitet. Deltagelsesdemokrati supplerer det repræsentative demokrati og er ikke en trussel mod dette.

5.2.2.

For så vidt angår organisationer, der koordinerer de frivilliges aktiviteter, gør offentlig finansiering det muligt at opnå meget større fordele for samfundet — fordele som har en reel økonomisk værdi — takket være en særlig løftestangsmekanisme.

5.3.

I Europa har folk i dag i højere grad en tendens til at engagere sig i kortsigtede frivillige aktiviteter, ofte med en klar personlig vinding for øje, som f.eks. at udføre frivilligt arbejde i forbindelse med en festival eller koncert frem for at engagere sig for en længere periode med henblik på at imødekomme et identificeret samfundsbehov. EØSU ser gerne, at de politiske beslutningstagere gør mere for at fremme merværdien af frivilligt arbejde som en social kapital og ikke blot som en personlig mulighed og mekanisme til at spare på udgifterne til menneskelige ressourcer. De offentlige myndigheder skal hjælpe de frivillige og velgørenhedsorganisationerne til bedre at påvise deres værdi og indvirkning med henblik på fortsat at kunne tiltrække frivillige, efterhånden som borgerne står over for stadig flere valgmuligheder med hensyn til, hvordan de vil bruge deres fritid.

5.4.

Under covid-19-pandemien har mange politiske beslutningstagere og almindelige borgere kunnet se det særlige potentiale og den reelle indvirkning, som frivilligt arbejde har — både strukturerede aktiviteter, der koordineres af en offentlig institution eller organisation, og individuelle ad hoc-aktiviteter, der udføres lejlighedsvis i et ønske om at give en hånd med. EØSU hyldede de hundredtusinder af frivillige i hele Europa, som i 2020 bistod nødlidende mennesker som følge af pandemien, ved at uddele udvalgets civilsolidaritetspris (15) til organisationer og enkeltpersoner, der deltog i frivillige aktiviteter med tilknytning til følgerne af covid-19.

5.5.

Arbejdstagere med mindre regelmæssige arbejdstider og et mindre stabilt arbejdsliv har sværere ved at indgå i et længerevarende engagement i forbindelse med frivilligt arbejde. Eksempelvis finder butiksansatte, der kun 24 timer i forvejen får besked om, om de skal arbejde, det meget svært at forpligte sig til frivilligt arbejde. Det samme gælder for f.eks. mange tilkaldevagter. EØSU påpeger, at organisationer for frivilligt arbejde bør understøttes af viden, herunder god praksis, om opbygning af ekstra kapacitet med sigte på at håndtere denne vekslende tilgængelighed af potentielle frivillige og udvikle nye måder at forvalte frivillige på.

5.6.

Ordinering af sociale aktiviteter (16) er en måde at bekæmpe dårligt helbred på uden eller sideløbende med, at der ordineres lægemidler. Frivilligt arbejde er blevet en effektiv og tiltagende populær del af ordninger for ordinering af sociale aktiviteter. Forskning viser, at frivilligt arbejde har en positiv indvirkning på den mentale sundhed, og at det er gavnligt at deltage i frivillige aktiviteter inden for rammerne af ordinering af sociale aktiviteter. EØSU mener, at frivilligt arbejde som en praksis med ordinering af sociale aktiviteter bør benyttes i større omfang i Europa som led i genopretningen efter covid-19, og at indvirkningen heraf bør overvåges nøje. Det bør sikres, at organisationer, der tilbyder frivilligt arbejde som led i ordninger for ordinering af sociale aktiviteter, respekterer etiske principper og overholder kvalitative retningslinjer for tiltag, der har en stor indvirkning, er behovsbaserede, tilfører merværdi og udføres på frivillig basis.

5.7.

I betragtning af de positive virkninger af det europæiske år for frivilligt arbejde 2011, det store behov for at skabe en retlig og social ramme for udvikling af frivilligt arbejde og de væsentlige forandringer i frivilliges og potentielle frivilliges adfærd, opfordrer EØSU Kommissionen til at gøre sit for at erklære 2025 for det europæiske år for frivillige.

5.7.1.

Et europæisk år for de frivillige vil være en passende hyldest til den indsats og forskel, som de frivillige har gjort under covid-19-krisen, og vil fremhæve deres betydning for Europas genopretning og fremtid på grundlag af solidaritet, ligestilling og fælles værdier.

5.7.2.

EØSU mener, at den pakke af foranstaltninger, som koordineres af Kommissionen, vil tilskynde medlemsstaterne til i stor udstrækning at fremme frivilligt arbejde under hensyntagen til EØSU's forslag, og bevirke, at spørgsmålet om frivilligt arbejde bliver et permanent, og ikke blot lejlighedsvist, element i europæisk politik.

---

(1)  ECO/343 — Statistiske værktøjer til måling af frivilligt arbejde (EUT C 170 af 5.6.2014, s. 11).

(2)  https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---dgreports/---stat/documents/publication/wcms_162119.pdf.

(3)  Indicator Description: Volunteer Work. ILO.

(4)  ILO's internationale konference for arbejdsmarkedsstatistikere.

(5)  Statistikker fra Polen — Frivilligt arbejde 2011.

(6)  Statistikker fra Polen — Frivilligt arbejde 2016.

(7)  GHK's rapport om »Volunteering in the European Union«, GHK, 2010.

(8)  2015 EU-SILC Module on Social/Culture Participation and Material Deprivation.

(9)  Flash Eurobarometer 408 — Europæisk ungdom.

(10)  Rådets konklusioner, 9. oktober 2020.

(11)  SOC/243 — De frivillige aktiviteters rolle i det europæiske samfund og deres virkninger (EUT C 325 af 30.12.2006, s. 46).

(12)  ECO/343 — Statistiske værktøjer til måling af frivilligt arbejde (EUT C 170 af 5.6.2014, s. 11).

(13)  European Volunteering Capital — CEV.

(14)  Flash Eurobarometer 408 — Europæisk ungdom.

(15)  EØSU's civilsolidaritetspris.

(16)  The Healing Power of Social Prescribing og Policy Statement on Volunteering & Social Prescribing CEV 2019.