EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.12.2021

COM(2021) 798 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Strategi for tilsynsdata i EU's finansielle tjenesteydelser

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Strategi for tilsynsdata i EU's finansielle tjenesteydelser

1.Kontekst

I takt med at digitaliseringen bliver stadig mere udbredt 1 , og EU gør fremskridt hen imod sine digitale mål for 2030 2 , opstår der nye udfordringer og muligheder, som påvirker alle områder af samfundet og økonomien, herunder den finansielle sektor. I løbet af de seneste år har digitale teknologier ændret den måde, hvorpå aktørerne på de finansielle markeder producerer, kommunikerer og bruger information — finansieringens hjerteblod — til at træffe beslutninger. Kernen i denne omstilling er data.

Kommissionen fremhævede i sin europæiske datastrategi 3 betydningen af data som en potentiel kilde til vækst og innovation for EU's økonomi, og den understregede behovet for bedre adgang til data og datadeling gennem fælles europæiske dataområder. En af de vigtigste prioriteter i Kommissionens strategi for digital finans 4 er fremme af datadrevet innovation inden for finansiering. Dette omfatter værktøjer til at lette indberetning og tilsyn samt oprettelse af et fælles finansielt dataområde, der omfatter data mellem virksomheder, offentligt tilgængelige data og tilsynsdata.

Finansielle institutioner og andre enheder, der er aktive på de finansielle markeder, skal indberette en lang række data om deres finansielle situation og aktiviteter. EU's tilsynsmyndigheder og de nationale tilsynsmyndigheder har brug for data til at føre tilsyn med finansielle institutioner og markeder. Data gør det muligt for tilsynsmyndighederne at overvåge risici, sikre finansiel stabilitet og markedsintegritet og at beskytte investorer og forbrugere af finansielle tjenesteydelser i EU.

Mængden og detaljeringsgraden af data, der indberettes med henblik på tilsyn, er steget betydeligt i løbet af det seneste årti. Samlet set er de finansielle institutioner i EU underlagt mere end 500 indberetningsforpligtelser, der omfatter mere end 1 000 tabeller med mere end 70 000 individuelle datapunkter 5 . Strengere indberetningsforpligtelser har bidraget til at afhjælpe de informationshuller, der blev konstateret under den globale finanskrise, og de afspejler det finansielle systems stigende kompleksitet og indbyrdes forbundethed. Dette har forbedret tilsynet betydeligt, men det har også medført en stadig større byrde for både de indberettende enheder og de tilsynsmyndigheder, der modtager og analyserer dataene.

Digitale teknologier kan reducere indberetningsbyrden betydeligt og gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at få indsigt i de indberettede data på en mere effektiv måde. For at udnytte mulighederne og imødegå udfordringerne ved datadrevet tilsyn arbejder reguleringsmyndighederne rundt om i verden på at modernisere indberetningen i deres jurisdiktioner 6 . EU's tilsynsindberetning og den måde, hvorpå myndighederne indsamler og anvender data, skal holde trit med denne udvikling.

EU har allerede opnået forbedringer på en række centrale områder 7 og indtager en ledende rolle i internationale drøftelser 8 for at fremme harmonisering og ensretning af finansielle data på globalt plan. For at sikre yderligere fremskridt med hensyn til effektiviteten af EU's ramme for tilsynsindberetning vil der være behov for mere arbejde.

EU har brug for et forbedret system til indberetning af tilsynsdata, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at:

·følge udviklingen på tværs af markeder, instrumenter og sektorer i det finansielle system med større præcision og hastighed

·træffe hurtigere og mere velfunderede beslutninger for at sikre finansiel stabilitet, markedsintegritet og forbrugerbeskyttelse og for at opfylde andre mål såsom at overvåge gennemførelsen af EU-lovgivningen og dens effektive håndhævelse

·foretage en bedre indbyrdes koordinering og opnå tilsynsmæssig konvergens gennem mere konsekvente og interoperable datasæt

·sikre, at efterlevelsesbyrden minimeres i overensstemmelse med Kommissionens principper for bedre regulering og tilsagnet om systematisk og proaktivt at søge metoder til at reducere byrderne som følge af lovgivningen 9 .

På grundlag af omfattende drøftelser med interessenterne 10 fremlægger Kommissionen denne strategi, som skitserer, hvordan det er muligt at nå målet om et moderne system til indberetning af tilsynsdata i EU. Strategien bidrager til målene i den europæiske datastrategi og strategien for digital finans til fremme af digital innovation i Europa. Ved at støtte tilsynsmæssig konvergens bidrager strategien også til målene med kapitalmarkedsunionen.

2.Baggrund: aktuelle udfordringer

I forbindelse med en omfattende kvalitetskontrol af EU's tilsynsmæssige indberetningskrav 11 konkluderede Kommissionen, at de nuværende indberetningskrav i EU-retten er nødvendige og effektive med hensyn til at forsyne tilsynsmyndighederne med relevante data. Der blev imidlertid konstateret ineffektivitet i den måde, hvorpå indberetningskravene defineres, og data indsamles. Dette har negative afsmittende virkninger på kvaliteten og anvendeligheden af de indberettede data, hvilket mindsker de tilsynsførendes muligheder for at udføre deres opgaver. En sådan ineffektivitet medfører også yderligere omkostninger for de indberettende enheder, som kan løbe op i hele 4-12 mia. EUR 12 om året for at opfylde EU's indberetningskrav. Desuden gør indberetningsrammen ikke fuldt ud brug af moderne IT-værktøjer.

Med kvalitetskontrollen blev der identificeret fem hovedområder, hvor der er plads til forbedring:

·Overensstemmelse mellem og harmonisering af indberetningskravene: Indberetningskravene og de detaljerede dataspecifikationer er ikke tilstrækkeligt harmoniserede og indeholder visse uoverensstemmelser og uklarheder. Fælles datastandarder, -formater og -identifikatorer anvendes ikke i tilstrækkeligt omfang.

·Datadeling og -anvendelse: Forskellige myndigheder indsamler undertiden delvist overlappende data eller data, der er meget ens. Data deles og videreanvendes ikke effektivt mellem de forskellige myndigheder.

·Lovgivningsproces og -instrumenter: Indberetningskravene, herunder de europæiske tilsynsmyndigheders (ESA'ernes) beføjelser til at udarbejde tekniske standarder, er ikke altid konsekvente mellem de forskellige indberetningsrammer. Korte gennemførelsesfrister og hyppige ændringer af reglerne medfører omkostninger for både de indberettende enheder og tilsynsmyndighederne.

·Ledelse: Indberetningskravene udarbejdes ofte uden at tage hensyn til, hvad der allerede er fastlagt. Der er behov for mere koordinering og samarbejde mellem de relevante interessenter — lige fra den tidlige udformningsfase til dataudveksling mellem myndighederne.

·Teknologi: Den nuværende udformning af de tilsynsmæssige indberetningskrav giver ikke mulighed for automatisk og direkte databehandling på alle områder. Utilstrækkeligt standardiserede data hindrer også de indberettende enheders og tilsynsmyndighedernes anvendelse af moderne teknologier.

På grundlag af disse resultater har Kommissionen sammen med de europæiske tilsynsmyndigheder allerede gennemført målrettede forbedringer af tilsynsindberetningen i forskellige sektorspecifikke dele af lovgivningen. Nogle af de konstaterede problemer gør sig imidlertid gældende på tværs af sektorerne for finansielle tjenesteydelser og bør derfor behandles som led i en bredere tværsektoriel tilgang til tilsynsdata.

3.Vores mål

Kommissionens langsigtede mål er at modernisere EU's tilsynsindberetning og indføre et system, der leverer nøjagtige, konsekvente og rettidige data til tilsynsmyndighederne på EU-plan og nationalt plan, samtidig med at den samlede indberetningsbyrde for alle relevante parter minimeres.

For at nå dette mål er det nødvendigt at ændre de nuværende rammer for tilsynsindberetning og metoderne til indsamling og behandling af finansielle data. På baggrund af erfaringerne fra kvalitetskontrollen og yderligere drøftelser med interessenterne konkluderede Kommissionen, at et sådant indberetningssystem bør omfatte følgende hovedelementer:

(1)Konsistente og standardiserede data: Standardisering af data og en fælles forståelse af de data, der indsamles inden for forskellige indberetningsrammer, vil gøre det lettere at anvende digitale teknologier og forenkle overførsel, validering og analyse af dataene. Dataspecifikationerne bør bygge på en klar og fælles terminologi samt fælles standarder, formater og regler for brugen af entydige identifikatorer. Dette vil forhindre tvetydighed i fortolkningen af de pågældende data og gøre det lettere at sikre overensstemmelse.

(2)Øget udveksling og videreanvendelse af data: Lettere udveksling og videreanvendelse af indberettede data blandt nationale tilsynsmyndigheder og EU-tilsynsmyndigheder vil mindske byrden for de indberettende enheder ved at undgå overlappende dataanmodninger. Det vil også gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at overvinde juridiske og tekniske hindringer for anvendelse af data, der opbevares af en anden tilsynsmyndighed. Forbedret udveksling og videreanvendelse af data vil kræve en særlig lovgivningsmæssig ramme og et sikkert IT-miljø for at strømline datastrømme, validering og udvekslingsmekanismer. Det vil også være baseret på fælles specifikationer og standardisering af datasæt.

(3)Forbedret udformning af indberetningskravene: En veludformet og gennemtænkt lovgivning er afgørende for at kunne gennemføre et effektivt indberetningssystem. En forbedring af processen for udformning af indberetningskravene bør baseres på og yderligere udvide den nuværende bedste praksis for anvendelse af principperne om bedre regulering 13 på tilsynsindberetning, både i lovgivningen og i udarbejdelsen af tekniske standarder. En forbedret proces bør også sikre, at disse principper anvendes konsekvent og systematisk på tværs af indberetningsrammerne fra udarbejdelsen af de indledende krav til efterfølgende revisioner.

(4)Fælles forvaltning og gennemførelse: Udformning, gennemførelse og vedligeholdelse af et moderne og forbedret system til indberetning af tilsynsdata vil kræve tilstrækkeligt robuste forvaltningsordninger. Sådanne ordninger vil forbedre koordineringen og fremme et større samarbejde mellem forskellige tilsynsmyndigheder og andre relevante interessenter og gøre det muligt for dem at dele deres ekspertise og udveksle oplysninger.

14 Disse væsentlige byggesten vil gøre det muligt at anvende moderne teknologier på en mere effektiv måde, herunder RegTech og SupTech. Sådanne løsninger vil ikke kun yderligere mindske efterlevelsesbyrden for de indberettende enheder, men også øge nøjagtigheden og rettidigheden af de data, som tilsynsmyndighederne modtager, og forbedre deres kapacitet til at analysere dem.

4.OMLÆGNING AF SYSTEMET TIL INDBERETNING AF TILSYNSDATA

Udviklingen af et moderne og mere integreret system til indberetning af tilsynsdata er en ambitiøs, kompleks og langsigtet opgave. De nuværende indberetningsrammer og deres mål er meget forskellige på tværs af de forskellige sektorer for finansielle tjenesteydelser og på henholdsvis nationalt plan og EU-plan. Udvekslingen af data involverer ofte flere uafhængige myndigheder. Overgangen til et fælles system skal tage hensyn til de forskellige udgangspunkter og mål for de forskellige lovgivningsmæssige rammer på EU-plan og nationalt plan og vil kræve engagement og koordinering fra både sektoren for finansielle tjenesteydelser og tilsynsmyndighederne. Det vil kræve, at visse indberetnings- og dataindsamlingsprocesser revideres, og at visse eksisterende tekniske løsninger erstattes af andre.

Selv om en modernisering og forbedring af tilsynsindberetningen forventes at medføre betydelige langsigtede fordele og omkostningsbesparelser, vil det uundgåeligt også kræve en investering af ressourcer i overgangsperioden. Moderniseringen af tilsynsindberetningen i EU vil derfor kræve en gradvis tilgang for at reducere gennemførelsesrisici og -omkostninger. Tilgangen omfatter både målrettede ændringer af sektorspecifikke foranstaltninger og mere vidtrækkende, langsigtede tværsektorielle forbedringer.

Kommissionen vil navnlig anvende den regelmæssige revisionsproces til at indføre målrettede forbedringer i de enkelte retsakter. Sådanne forbedringer vil blandt andet bestå i: i) at fjerne konstaterede overlapninger eller uoverensstemmelser i en retsakt eller på tværs af flere retsakter, ii) at fjerne overflødige eller forældede indberetningskrav, iii) at fastlægge eller præcisere specifikke definitioner, iv) at strømline datastrømmene mellem tilsynsmyndigheder, og v) hvor det er relevant, at styrke indberetningskravenes proportionalitet.

Sideløbende hermed vil Kommissionen på grundlag af sin tekniske ekspertise give de europæiske tilsynsmyndigheder mandat til at foretage vurderinger og tage de nødvendige skridt til yderligere at integrere indberetning og forbedre konsistensen og datastandardiseringen i deres sektorer.

I en efterfølgende fase, der bygger på fremskridt inden for sektorerne, vil Kommissionen bestræbe sig på at fuldføre gennemførelsen af byggestenene og træffe eventuelle yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå et integreret EU-system for tilsynsindberetning på tværs af alle finansielle sektorer. Kommissionen vil i 2023 udarbejde en rapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af strategien, og de indhøstede erfaringer.

4.1.Konsistente og standardiserede data

For at skabe større overensstemmelse mellem indberetningskravene har Kommissionen allerede indført målrettede forbedringer inden for en række lovgivningsmæssige rammer, og den vil indføre andre som led i de regelmæssige revisioner af lovgivningen. Kommissionen vil dog primært benytte sig af mandater til de europæiske tilsynsmyndigheder for at sikre konsekvens inden for de forskellige sektorer.

I banksektoren har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) allerede fået mandat i kapitalkravsforordningen (CRR) 15 til at vurdere muligheden for at integrere indsamlingen af tilsynsdata, statistiske data og afviklingsdata. Selv om der fokuseres på banksektoren, omfatter arbejdet datakonsistens og standardisering samt andre centrale elementer i strategien, såsom datadeling og forvaltning. Banksektoren er stor og kompleks set ud fra et indberetningsperspektiv, hvorfor bedste praksis udviklet i denne sektor kan anvendes som et pilotprojekt. Under hensyntagen til EBA's resultater og henstillinger vil Kommissionen om nødvendigt foreslå tilpasninger af de retlige rammer med henblik på at opnå konsistens, standardisering og integration 16 .

I forsikringssektoren omfatter Kommissionens nylige forslag til revision af Solvens II-direktivet 17 et mandat til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) til i samarbejde med andre europæiske tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Centralbank (ECB) at arbejde på at øge sammenhængen mellem indberetningsrammerne og på at forbedre datastandardiseringen. EIOPA bør prioritere områder, der vedrører data for kollektive investeringsinstitutter og indberetning af derivater, hvor der er flest overlapninger. EIOPA vil også sigte mod at identificere og tage fat på eventuelle områder med overlapning eller uoverensstemmelser med andre sektorspecifikke rammer. Med Solvens II-gennemgangen indføres der også målrettede forenklinger og øget proportionalitet i indberetningen.

For investeringsfondssektoren foreslår Kommissionen i forslaget til revision af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFMD) 18 , der blev vedtaget i pakken om kapitalmarkedsunionen i november 2021 19 , at give Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) beføjelse til at forbedre dataindsamlingen fra forvaltere af alternative investeringsfonde og harmonisere kravene til indberetning af data for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Før ESMA ændrer eller udvikler nye indberetningsmodeller, skal den foretage en teknisk vurdering i samarbejde med ECB og EIOPA. Formålet med vurderingen er at sikre overensstemmelse med andre indberetningskrav for investeringsfonde, herunder navnlig de data, som Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) allerede har indsamlet til statistiske formål.

Hvad angår indberetning på de finansielle markeder, er visse uoverensstemmelser mellem rammerne allerede blevet løst i forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR Refit) 20 , og ESMA leverer yderligere forbedringer på teknisk plan. I forslaget til revision af forordningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) 21 , der blev vedtaget i pakken om kapitalmarkedsunionen, foreslår Kommissionen at tilpasse ESMA's beføjelser, så den kan vedtage tekniske standarder og sikre større konsekvens i indberetningen af transaktioner mellem disse rammer. ESMA får desuden til opgave at vurdere mulighederne for yderligere integration af indberetning og strømlining af datastrømmene. MiFIR-gennemgangen fremmer også oprettelsen af konsoliderede handelsinformationer om aktier og obligationer. Formålet er at sikre overensstemmelse med de data, der allerede er indberettet, og at udvikle gennemsigtighedsstandarder for handelsinformationer som en del af indberetningskravene. Dette vil forbedre datakvaliteten og bidrage til, at branchen undgår unødvendige ekstra omkostninger.

På grundlag af disse sektorspecifikke initiativer vil Kommissionen koordinere udviklingen af en fælles dataordbog for at sikre konsekvens og standardisering på tværs af de finansielle sektorer. Fælles standarder for fastlæggelse af dataenes format vil også gøre det lettere at dele og videreanvende data til forskellige formål. Desuden vil dataordbogen bidrage til andre mere langsigtede mål såsom at gøre indberetningskravene maskinelt læs- og eksekverbare.

Ordbogen vil indeholde en beskrivelse af indholdet og formatet af alle data, der indsamles under forskellige indberetningsrammer, på en struktureret, omfattende, konsekvent og utvetydig måde ved hjælp af termer, der er forankret i lovgivningen, for at etablere en klar forbindelse mellem indsamlede dataposter og de relevante lovgivningsmæssige krav 22 . De relevante myndigheder vil gennemføre de tekniske elementer i ordbogen. Kommissionen vil udarbejde regler for dens anvendelse og forvaltning.

I erkendelse af opgavens kompleksitet vil Kommissionen trække på den tekniske ekspertise hos de europæiske tilsynsmyndigheder og ECB, som allerede har erfaring med at udarbejde sektorspecifikke dataordbøger. ESMA har for nylig indledt arbejdet med en dataordbog på sit område. EIOPA og EBA anvender den samme databeskrivelsesmetode og arbejder på at tilpasse deres respektive dataordbøger endnu mere til hinanden. ESCB har under ECB's ledelse oprettet og udvider fortsat sin fælles dataordbog for statistisk rapportering i banksektoren inden for rammerne af den integrerede indberetningsramme (IReF) 23 . Kommissionen har allerede kortlagt de eksisterende indberetningskrav og gennemført et pilotprojekt 24 under anvendelse af maskinlæringsmetoder med henblik på at udarbejde et glossar over begreber. Glossaret indeholder en liste over de begreber, der anvendes i lovgivningen, og deres definitioner. Det vil bidrage til at præcisere og strømline de juridiske begreber, der vil blive anvendt i den fælles dataordbog, som beskriver de enkelte datafelter, der skal indberettes. Målet er, at de sektorspecifikke dataordbøger, baseret på det tilgrundliggende glossar, skal være færdige senest i 2024.

Et centralt element til sikring af datakonsistens er fuld anvendelse af internationalt anerkendte fælles identifikatorer, såsom den entydige produktidentifikator (UPI), den entydige transaktionsidentifikator (UTI) og identifikatoren for juridiske enheder (LEI). LEI-koden, som gør det muligt at identificere enheder entydigt og utvetydigt, og som er den mest anvendte globale enhedsidentifikator i den finansielle sektor, er særlig nyttig med hensyn til at knytte forskellige dataset sammen og dermed lette tilsynet. Kommissionen vil derfor yderligere udvide og fremme en mere konsekvent anvendelse af LEI-koden i den finansielle sektor ved at lukke en række centrale huller og indføre krav om at anvende den i den relevante lovgivning 25 . Efter en henstilling fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) 26 vil Kommissionen inden 2023 aflægge rapport om, hvorvidt LEI-koden skal gøres obligatorisk for en bredere vifte af juridiske enheder i hele EU. Endelig vil Kommissionen fortsætte bestræbelserne i internationale fora på at fremme udbredelsen af LEI-koden og andre fælles identifikatorer i den finansielle sektor på globalt plan.

4.2.Øget udveksling og videreanvendelse af data

Data bør kun indberettes én gang og derefter deles og videreanvendes efter behov af de forskellige myndigheder, der fører tilsyn med det finansielle system i EU. Kommissionen har derfor til hensigt at indføre et system, hvor de indberettende enheder leverer data af høj kvalitet, og myndighederne deler de data, de indsamler, så effektivt som muligt, samtidig med at datasikkerheden og tavshedspligten beskyttes.

Med henblik herpå foreslår Kommissionen i forslaget til revision af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFMD) at ændre de pågældende bestemmelser for at sikre en mere effektiv dataudvekslingsproces mellem myndighederne. I forbindelse med den igangværende revision af forordningen om værdipapircentraler (CSD) 27 , som i øjeblikket forventes vedtaget i første kvartal af 2022, undersøger Kommissionen desuden, hvordan den grænseoverskridende levering af CSD-tjenesteydelser kan lettes, og hvordan der kan fastlægges formaliserede og standardiserede procedurer for samarbejde mellem tilsynsmyndigheder, herunder udveksling af data. I 2022 vil Kommissionen også vurdere bestemmelserne om dataudveksling i forbindelse med den revision, der kræves i henhold til artikel 46 i forordningen om pengemarkedsforeninger 28 .

Kommissionen støtter de europæiske tilsynsmyndigheders igangværende tekniske arbejde for at forbedre udvekslingen og videreanvendelsen af indberettede data i deres respektive sektorer. ESMA sigter mod at blive en datahub for EU's værdipapirmarkeder og forbedre tilgængeligheden af oplysninger på EU-plan for andre myndigheder, investorer og markedsdeltagere. EBA vurderer inden for rammerne af sit integrerede indberetningsmandat gennemførligheden af et indberetningssystem med et centralt dataregister, dvs. et centralt kontaktpunkt for de kompetente myndigheder, som yder dem yderligere støtte og koordinering i forbindelse med fremsendelse af dataforespørgsler og udveksling af oplysninger. EBA's EUCLID-datahub 29 omfatter allerede alle tilsyns- og afviklingsdata for EU's banksektor, og EBA vil fortsat bygge videre på dette knudepunkt i gennemførelsesfasen af sit integrerede indberetningsprojekt. Endelig fortsætter EIOPA med at udvikle sin dataramme for at indsamle, forvalte, analysere, distribuere og offentliggøre data på en sikker måde. Kernen er et centralt register, som EIOPA vil føre, samtidig med at der gennemføres en række tekniske forbedringer.

Kommissionen vil i samarbejde med de europæiske tilsynsmyndigheder, ECB og andre myndigheder gennemgå den relevante lovgivning senest i 2023 for at identificere andre retlige hindringer for udveksling af tilsynsdata, statistiske data og afviklingsdata, og den er rede til at afhjælpe dem, hvor det er nødvendigt. Dette arbejde vil bygge på bestemmelser i relevant EU-lovgivning, som allerede indeholder bestemmelser om dataudveksling mellem myndigheder på både EU-plan og nationalt plan på strenge betingelser. Sammen med en fælles dataordbog vil dette danne grundlag for et område for tilsynsdata 30 , hvor data kan tilgås, deles og videreanvendes af alle relevante myndigheder, samtidig med at datafortroligheden og -sikkerheden beskyttes.

Kommissionen vil foreslå et sæt regler for fastlæggelse af dataadgangsrettigheder og fordeling af ansvaret for at vurdere datakvaliteten samt procedurer, der skal følges af forskellige myndigheder, inden anmodninger om indberetning tilføjes, ændres eller bringes til ophør. Kommissionen vil også stræbe efter yderligere standardisering af datasæt gennem brug af den fælles dataordbog og støtte udviklingen af et sikkert IT-miljø, hvor data kan tilgås og udveksles sikkert, uanset hvor de fysisk befinder sig. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med tilsynsmyndighederne, navnlig ESA'erne, ECB, ESRB og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB), for at fastlægge den præcise udformning af tilsynsdataområdet.

Tilsynsmyndighederne bør uden problemer kunne kombinere tilsynsdata med offentligt tilgængelige oplysninger for at få et mere fuldstændigt billede af det finansielle system uden at skulle indsamle yderligere data. Det foreslåede europæiske fælles adgangspunkt (ESAP) 31 vil hjælpe tilsynsmyndighederne med at få lettere adgang til data, der offentliggøres af regulerede enheder. Dataspecifikationerne, de relevante regler for tilsynsdataområdet og reglerne for regulerede enheders offentliggørelse af oplysninger i den finansielle sektor vil blive koordineret for at sikre sammenlignelighed og interoperabilitet mellem de respektive datasæt.

Desuden kan visse offentliggørelser udarbejdes ved hjælp af tilsynsdata. I bankpakken, der blev vedtaget den 27. oktober 2021 32 , foreslår Kommissionen at give EBA beføjelse til at centralisere individuelle bankoplysninger med henblik på at øge adgangen til tilsynsdata. I henhold til forslaget kræves det også, at EBA offentliggør oplysninger om små og ikkekomplekse banker på grundlag af de data, der indberettes til tilsynsmyndighederne, hvilket betyder, at bankerne ikke pålægges yderligere omkostninger i forbindelse med offentliggørelse. Kommissionen vil fortsætte arbejdet i samarbejde med de europæiske tilsynsmyndigheder med henblik på at etablere en ramme, der gør det muligt at producere oplysninger på grundlag af tilsynsdata og yderligere koordinere offentlige data og tilsynsdata, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af de tekniske standarder for ESAP.

De indberettede tilsynsdata repræsenterer en "skattekiste" af potentielle oplysninger. For at udnytte dem bedst muligt, hvor det er hensigtsmæssigt og muligt, tilskynder Kommissionen tilsynsmyndighederne til at tage initiativer til at udarbejde markedsanalyser og formidle oplysninger til gavn for tilsynsmyndigheder, markedsdeltagere og den brede offentlighed.

Kommissionen vil også undersøge, hvordan data i større udstrækning kan gøres mere tilgængelige for forskning og innovation, samtidig med at datafortroligheden beskyttes. I sin statusrapport for 2023 vil Kommissionen vurdere, om der kan foretages lovgivningsmæssige tilpasninger, som gør det muligt at dele og videreanvende indberettede data til innovationsformål.

4.3.Forbedret udformning af indberetningskravene

Kvalitetskontrollen fremhævede en række mangler i den måde, hvorpå de tilsynsmæssige indberetningskrav udformes og udvikles. På baggrund af disse resultater vil Kommissionen intensivere sine bestræbelser på at sikre, at principperne om bedre regulering følges nøje, også når det drejer sig om at udvikle tilsynsmæssige indberetningskrav, herunder de forbedringer, der blev bebudet i Kommissionens nylige meddelelse om "Bedre regulering: Fælles indsats om at forbedre EU's lovgivning og træffe forberedelser til fremtiden" 33 . Som led i disse bestræbelser anmoder Kommissionen også Europa-Parlamentet og Rådet om at overholde principperne om bedre regulering, når de overvejer yderligere indberetningskrav 34 .

For at afspejle og tage højde for det særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med at udvikle tilsynsmæssige indberetningskrav, vil Kommissionen i 2022 udarbejde et sæt retningslinjer for yderligere at forbedre udformningen og processen med at udarbejde disse krav inden for EU's lovgivning om den finansielle sektor. Disse vil omfatte emner som at i) sikre, at den rolle, som indberetningskravene spiller med hensyn til at nå de politiske mål, fremgår tydeligere af lovgivningen, ii) undgå tekniske detaljer i lovgivningen og forbedre de europæiske tilsynsmyndigheders beføjelser til at udvikle konsistente og præcise specifikationer i de tekniske standarder iii) fastsætte tidsfrister og datoer for ikrafttrædelse, der giver ESA'erne tilstrækkelig tid til at udvikle de tekniske standarder iv) forbedre planlægningen af ændringer af indberetningskravene og v) forbedre koordineringen af indberetningsfrister og indberetningshyppighed.

Kommissionen opfordrer også de europæiske tilsynsmyndigheder og andre EU-myndigheder og nationale myndigheder til fuldt ud at vurdere virkningen af de tekniske indberetningsinstrukser, de udarbejder, i overensstemmelse med principperne om bedre regulering, og navnlig til at:

·gennemgå de indsamlede data og deres anvendelse regelmæssigt og sikre, at der kun anmodes om data, der er nødvendige for at opfylde de politiske målsætninger

·anvende en klar, konsistent og standardiseret terminologi på tværs af forskellige lovgivningsmæssige rammer

·anvende fælles standarder, formater, modeller og identifikatorer

·koordinere udviklingen af indberetningskrav blandt tilsynsmyndigheder og arbejde tæt sammen om udformningen af den tekniske infrastruktur til indsamling og behandling af data

·så vidt muligt begrænse anvendelsen af yderligere nationale indberetningskrav og ad hoc-anmodninger om data og sikre, at sådanne anmodninger følger principperne for standardudformningen

·sikre, at indberetningskravene så vidt muligt tager hensyn til standardforretningsgange.

For at skabe en fælles tilsynskultur skal de europæiske tilsynsmyndigheder udvikle og ajourføre EU-tilsynshåndbøger om tilsynet med deltagere på det finansielle marked 35 . Kommissionen vil anmode de europæiske tilsynsmyndigheder om at medtage og regelmæssigt ajourføre bedste praksis, metoder og processer, der anvendes i forbindelse med indsamling af tilsynsdata, i disse håndbøger.

Endelig vil Kommissionen vurdere mulighederne, herunder et nyt retligt instrument, for at strømline den nuværende langvarige og ofte komplekse proces med at udvikle reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder for tilsynsindberetning. Disse løsningsmodeller vil sigte mod at give de europæiske tilsynsmyndigheder tilstrækkelig fleksibilitet, når de vedtager eller ændrer meget tekniske elementer i kravene, samtidig med at der opretholdes tilstrækkelig kontrol og ansvarlighed.

4.4.Fælles forvaltning og gennemførelse

Overgangen til et forbedret EU-system for tilsynsindberetning, der er fremtidssikret, vil kræve en fælles indsats og et fælles engagement fra alle interessenter. Det vil kræve et passende forum, hvor man kan gøre sig yderligere overvejelser om de tekniske detaljer og identificere yderligere initiativer, der er nødvendige for at nå det langsigtede mål. Dette kræver en passende forvaltningsstruktur for at sikre løbende samarbejde, koordinering og udveksling af oplysninger mellem de forskellige involverede myndigheder og med branchen. En sådan struktur vil sikre, at arbejdet skrider rettidigt og effektivt frem, og at de forskellige sektorinitiativer koordineres tilstrækkeligt for at sikre, at de efterfølgende tværsektorielle broer kan bygges.

For at være sikker på et vellykket resultat er det nødvendigt, at denne forvaltningsstruktur inddrager Kommissionen, de tre europæiske tilsynsmyndigheder, ECB, Den Fælles Afviklingsinstans og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici 36 , både på styrelsesniveau for at sikre en fast forpligtelse fra alle parter, og på det tekniske plan for at udarbejde de praktiske retningslinjer for den daglige indberetning og yde teknisk rådgivning om eventuelle lovgivningsmæssige eller ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, der måtte være nødvendige. Desuden bør enhver fremtidig forvaltningsstruktur omfatte de nationale kompetente myndigheder og ordninger, der gør det muligt at inddrage branchekyndig ekspertise efter behov.

I overensstemmelse med Kommissionens gradvise tilgang og for at minimere ressourcemæssige begrænsninger og undgå en hastig vækst i antallet af organer, der beskæftiger sig med tilsynsindberetning, vil de eksisterende strukturer blive anvendt i det omfang, det er muligt. Kommissionen har allerede oprettet et uformelt koordineringsorgan ("rundbordsdialogen om tilsynsindberetning"), der består af indberetningseksperter fra alle de ovenfor nævnte EU-myndigheder. Denne gruppe ydede rådgivning i forbindelse med forberedelsen af kvalitetskontrollen af de tilsynsmæssige indberetningskrav og har siden arbejdet sammen for at udveksle synspunkter og finde fælles holdninger til det fremtidige indberetningssystem. I første fase vil Kommissionen fortsat benytte denne gruppe til yderligere at uddybe koordineringen og samarbejdet på tværs af sektorer og fremme arbejdet med hver enkelt af de vigtigste byggesten.

Senest i 2023 vil Kommissionen i samarbejde med de relevante EU-myndigheder formalisere forvaltningsordningerne, efterhånden som arbejdet med strategien skrider frem. I banksektoren giver mandatet i kapitalkravsforordningen allerede mulighed for at oprette et fælles dataudvalg, der effektivt kan fremme udviklingen af et integreret indberetningssystem for banker og flytte projektet til gennemførelsesfasen. Dette kan tjene som en potentiel strategiplan for en fremtidig tværsektoriel forvaltningsstruktur.

Da det finansielle system er globalt, strækker behovet for koordinering og samarbejde sig ud over EU til vores internationale partnere. International tilpasning og mere konsekvent indberetning på tværs af jurisdiktioner gør det muligt at føre et mere effektivt tilsyn på globalt plan og bidrager til at undgå arbitrage mellem jurisdiktioner. Det er også nødvendigt at mindske indberetningsbyrden for de mange større finansielle enheder i EU med internationale aktiviteter, som skal indberette til myndigheder i flere forskellige jurisdiktioner. Kommissionen deltager allerede, i samarbejde med andre EU-myndigheder, aktivt i forskellige internationale initiativer 37 , der har til formål at forhindre yderligere fragmentering og fremme større brug af fælles elementer af tilsynsdata. Vi vil fortsætte vores engagement i disse aktiviteter for at bidrage til at fremme den internationale indsats for at forbedre datastandardiseringen og tilpasningen af indberetningskravene, hvor det er i EU's interesse, og for at fremme EU's løsninger og tilgange.

Kommissionen erkender, at der ud over de store fordele, der forventes af denne strategi, også vil være betydelige tilpasningsomkostninger for de indberettende enheder og tilsynsmyndigheder, i takt med at strategien skrider frem. Den foreslåede gradvise tilgang, der støttes af den fælles forvaltning og det tætte samarbejde mellem interessenter, vil imidlertid give mulighed for at træffe de bedst mulige valg og give tilstrækkelig tid til tilpasning og gennemførelse. Dette vil bidrage til at sikre, at de omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af det fremtidige system til indberetning af tilsynsdata, minimeres, og at fordelene maksimeres for alle interessenter.

Kommissionen vil undersøge og fremme modeller for samarbejde og saminvestering mellem forskellige grupper af interessenter for at sikre, at de nødvendige ressourcer er til rådighed, og for at skabe de rette incitamenter til at gennemføre strategien 38 . EU-myndighederne har, ligesom andre interessenter, allerede øremærket en betydelig del af deres budgetter til at forbedre indberetningsprocesserne og den dertil knyttede kapacitet. Kommissionen er rede til at yde støtte til medlemsstater, der gennemfører administrative eller strukturelle reformer, herunder til opbygning af datakapacitet 39 . Desuden er der særlige EU-programmer 40 , som støtter udviklingen af EU's digitale kapacitet, til rådighed til støtte for standardiseringsaktiviteter og -projekter med henblik på at videreudvikle EU's og de nationale tilsynsmyndigheders tekniske infrastruktur og værktøjer.

4.5.Fremme af anvendelsen af moderne teknologi

Moderne informationsteknologi spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme et datadrevet tilsyn. Denne strategi vil skabe de nødvendige betingelser for optimal anvendelse af RegTech- og SupTech-værktøjerne. RegTech vil gøre det muligt at foretage en mere omkostningseffektiv og fuldt automatiseret indberetning ved at hjælpe de indberettende enheder med at levere data hurtigere og mere præcist. SupTech vil bistå tilsynsmyndighederne ved at tillade hurtigere behandling og mere nøjagtige og avancerede analyser af de indberettede data til støtte for deres afgørelser. Den rette teknologi vil også være nødvendig for at gennemføre og opretholde centrale elementer i det fremtidige indberetningssystem, såsom den fælles dataordbog og det fælles tilsynsdataområde.

For at fremskynde udbredelsen af disse teknologier vil Kommissionen samarbejde med European Forum of Innovation Facilitators 41 om at udvikle og afprøve nye tekniske løsninger. Kommissionen vil også bygge videre på tilsynsmyndighedernes indberetningsinitiativer på nationalt plan 42 og senest i 2024 udarbejde en rapport med henblik på udveksling af bedste praksis. Som bebudet i strategien for digital finansiering vil Kommissionen i 2022 lancere en EU-platform for digital finans for at forbinde interessenter og offentlige myndigheder i hele EU med hinanden. Dette vil give virksomhederne mulighed for at udvikle og afprøve innovative applikationer og dermed bidrage til at fremme innovation inden for regulerings- og tilsynsteknologi. 

Som et første skridt til at fremme brugen af moderne teknologier i forbindelse med tilsynsindberetning er det nødvendigt at forbedre klarheden og konsekvensen i kravene til tilsynsindberetning og at øge standardiseringen af data. Konsekvente og utvetydige indberetningskrav og klare regler vil fremme enklere RegTech-løsninger. Dette vil især være til gavn for mindre indberettende enheder, som i mindre udstrækning har råd til komplekse IT-konfigurationer eller tjenester fra tredjepartsudbydere. Mere sammenhængende data af bedre kvalitet vil også gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at gennemføre effektive SupTech-løsninger.

Rettes blikket fremad, sigter Kommissionen mod at gøre indberetningskravene maskinelt læs- og eksekverbare (ud over et menneskeligt læsbart format). Maskinelt læs- og eksekverbare indberetningskrav (Machine-readable and executable requirements, MRER) 43 vil i høj grad kunne forenkle tilsynsindberetningen ved at fjerne behovet for menneskelig indgriben for at læse, fortolke og overholde indberetningsforpligtelserne. Kravene vil sikre, at alle uklarheder med hensyn til definitioner fjernes fuldstændigt på grundlag af præcise og konsekvente instrukser, der er målrettet maskinel udførelse. Et pilotprojekt, der tager sigte på at vurdere mulighederne og fastlægge forudsætningerne for overgangen til MRER er i gang, og resultaterne af en ekstern undersøgelse vil blive offentliggjort i begyndelsen af 2022 44 . Når den er afsluttet, vil Kommissionen overveje at indføre MRER i udvalgte indberetninggsrammer og rapportere herom i sin statusrapport for 2023.

Kommissionen vil også undersøge og udvikle nye måder at indsamle data på. På de finansielle markeder har distributed ledger-teknologier (DLT) potentiale til at gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at overvåge transaktioner i realtid og give dem mulighed for at udtrække transaktionsindberetninger direkte fra handelssystemerne (i stedet for at vente på, at transaktionens parter indberetter dem). DLT-pilotordningen for markedsinfrastrukturer 45 , som medlovgiverne for nylig nåede til enighed om, giver Kommissionen mulighed for at vurdere fordelene ved at anvende DLT til indberetningsformål og teste teknologien under kontrollerede forhold. Med henblik herpå og med udgangspunkt i tidligere pilotprojekter, der tog sigte på at teste DLT med henblik på adgang til regulerede finansielle oplysninger 46 , vil Kommissionen anmode ESMA om at undersøge anvendelsen af DLT til tilsynsindberetning. Denne vurdering vil også omfatte derivatmarkeder med henblik på at forberede en eventuel udvidelse af pilotordningen og formalisering af DLT-baserede transaktionssystemer og efterhandelsinfrastrukturer. Samtidig planlægger Kommissionen på anmodning af Europa-Parlamentet et pilotprojekt om det tekniske grundlag for tilsyn, der er integreret i DLT. Kommissionen vil bestræbe sig på at støtte ESMA's undersøgelse ved at udnytte ekspertisen i opbygningen af en europæisk infrastruktur for blockchain-tjenester (EBSI) 47 i den offentlige sektor.

5.Konklusion

Tilsynet med EU's finansielle system er afhængigt af data, der er aktuelle, relevante og af høj kvalitet. De nuværende tilsynsmæssige indberetningskrav er effektive med hensyn til at forsyne tilsynsmyndighederne med relevante data. Der skal dog gøres mere for at gøre EU's tilsynsindberetning klar til fremtiden. Målet er at mindske ineffektivitet og unødvendige byrder, øge kvaliteten og sikre optimal anvendelse af de indberettede data og at gøre det muligt for de indberettende enheder og myndigheder at udnytte fordelene ved moderne teknologi fuldt ud.

Kommissionens langsigtede vision for tilsynsdata i EU's finansielle tjenester fokuserer på fire byggesten: 1) øget sammenhæng mellem og standardisering af data, 2) bedre datadeling mellem myndigheder, 3) en forbedret proces for udvikling og vedtagelse af indberetningskrav og 4) fælles forvaltning. Disse væsentlige byggesten vil gøre det muligt at anvende moderne teknologier på en mere effektiv måde.

Kommissionen vil iværksætte en række vigtige initiativer og indføre passende forvaltningsordninger for at fremme samarbejde og koordinering mellem de vigtigste interessenter. Samtidig opfordrer Kommissionen tilsynsmyndighederne i hele EU til at samarbejde om at strømline, forenkle og modernisere tilsynsindberetningen i EU's finansielle tjenesteydelser. Kommissionen opfordrer også den finansielle sektor til at fortsætte den konstruktive dialog med henblik på at udvikle løsninger og teknologier, der bidrager til at styrke det finansielle tilsyn, samtidig med at omkostningerne minimeres.

Senest i 2023 vil Kommissionen aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort, og de erfaringer, der er opnået på grundlag af disse initiativer.

(1) Se https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/desi .

(2)   COM/2021/118 final .

(3)   COM(2020) 66 final .

(4)   COM (2020) 591 final .

(5) En detaljeret beskrivelse og opregning af indberetningskravene findes i SWD (2019) 402 final , s. 52-55 .

(6)   Insights on policy implementation, No 29 , BSI Financial Stability Institute.

(7) En oversigt kan også ses i SWD (2019) 402 final , s. 19-23.

(8) Herunder f.eks. internationale drøftelser i Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB), Udvalget om Betalinger og Markedsinfrastrukturer/Den Internationale Børstilsynsorganisation (CPMI-IOSCO) og LEI Regulatory Oversight Committee (ROC).

(9)   COM(2021) 219 final .

(10)   Indsamling af tilsynsdata | Europa-Kommissionen (europa.eu) .

(11)   SWD (2019) 402 final .

(12) " Study on the costs of compliance for the financial sector", ICF og CEPS, 2019, s.164 .   Meromkostningerne ved EU's indberetningskrav anslås at udgøre ca. 0,5 % af driftsomkostningerne.

(13)     https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/planning-and-proposing-law/better-regulation-why-and-how_da .

(14) RegTech omfatter teknologier, der bidrager til at opfylde lovgivningsmæssige krav mere effektivt end de eksisterende kapaciteter. SupTech støtter tilsynet ved hjælp af innovativ teknologi og hjælper tilsynsmyndighederne med at digitalisere indberetnings- og reguleringsmæssige processer. Se afsnit 4.5.

(15)   Forordning (EU) 2019/876 , artikel 430c .

(16) EBA's diskussionsoplæg " Discussion paper on a feasibility study of an integrated reporting system under Article 430 CRR" blev offentliggjort i marts 2021. Den endelige gennemførlighedsundersøgelse forventes offentliggjort i slutningen af december 2021.

(17)   COM (2021) 581 final .

(18) COM(2021) 721 final.

(19)    COM/2021/720 final.

(20) Forordning (EU) 2019/834 .

(21) COM(2021) 727 final.

(22) Dataordbogen vil være et register med oplysninger om de data, der skal indberettes. Den vil definere dataene i en juridisk og forretningsmæssig kontekst og omfatte andre oplysninger, der er nødvendige for at anvende dataene, såsom tilladte værdier, format, adgangsbegrænsninger, relation til andre dataposter (om de f.eks. er en del af eller summen af andre dataposter). Se f.eks. CPMI/IOSCO " Harmonisation of critical OTC derivative data elements " og Bank Integrated Reporting Dictionary ( BIRD ), som er udviklet af ESCB og banksektoren.

(23) Se IReF initiative of the Eurosystem. Gennemførelsen er planlagt til 2024-2027.

(24) "Implementing dictionaries of regulatory concepts and reporting obligations by assisted machine learning", Final report , udarbejdet af Crosslang, ID Lab og Milieu (2021).

(25) Kommissionen foreslår f.eks. en mere udstrakt brug af LEI i forbindelse med betalinger og som en del af lovgivningspakken om bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

(26)   ESRB(2020) 12 .

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012.

(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger.

(29) Se EBA/DC/2020/335 .

(30) Der blev indført dataområder i den bredere europæiske datastrategi for at sikre konkrete ordninger for datadeling og opbygning af datapuljer. Se COM(2020) 66 final .

(31)    COM(2021) 723 final, COM(2021) 724 final, COM(2021) 725 final.

(32) COM(2021) 663 final, COM(2021) 664 final, COM(2021) 665 final .

(33)   COM(2021) 219 final .

(34)   I overensstemmelse med de tilsagn, som blev givet i Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(35) Kravet om at udarbejde og ajourføre en tilsynshåndbog blev indført ved forordning (EU) 2019/2175 .

(36) Den fremtidige struktur kan også omfatte den nye myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme som foreslået i COM (2021) 421 final.

(37) Såsom de initiativer, der ledes af FSB, BCBS, CPMI-IOSCO og ROC.

(38) Som eksempler kan nævnes ESMA's dataprojekt og systemudvikling for de nationale kompetente myndigheder, den fælles udvikling af datainfrastruktur mellem medlemmer af ESCB, som koordineres af ECB, EIOPA's udvikling af et værktøj til at hjælpe små forsikringsselskaber med at udarbejde Solvens II-indberetninger i XBRL-format og offentlig-private partnerskaber oprettet af visse medlemsstater.

(39) Baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte til forberedelse og gennemførelse af administrative og strukturelle reformer. Et igangværende projekt har fokus på at udvikle de nationale kompetente myndigheders kapacitet til at føre et datadrevet tilsyn.

(40) F.eks. Kommissionens årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering eller det nye program for et digitalt Europa.

(41) Som bebudet i strategien for digital finans ( COM (2020) 591 final ) .

(42) Som f.eks i Østrig (se https://www.aurep.at/ ), Italien (se https://www.cooperazionepuma.org/ ) og Danmark (se https://arkitektur.digst.dk/sites/default/files/white_paper_on_a_common_public-sector_digital_architecture_pdfa.pdf ).

(43) Dvs. krav, der udtrykkes i en logisk og konsekvent rækkefølge, og som kan anvendes direkte af et deterministisk databehandlingssystem.

(44)   Udbuddet FISMA/2020/OP/0001 .

(45)   COM (2020) 594 .

(46) Se det foregående pilotprojekt vedrørende en europæisk portal for finansiel gennemsigtighed ( https://eftg.eu/ ), som viste, at der kunne opnås effektivitetsgevinster ved at dele finansielle data for at gøre det muligt at spore data og forbedre dataforvaltningen.

(47)   https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/european-blockchain-services-infrastructure .