1.Indledning

Grækenlands mindre øer i Det Ægæiske Hav (SAI) udgør et stærkt fragmenteret øområde med betydelige geografiske og naturbestemte ulemper. De er tyndtbefolkede og har et begrænset landbrugsområde. Topografien på de mindre øer i Det Ægæiske Hav er også en begrænsning for landbrugsproduktionen.

Nogle øer er meget isolerede fra det græske fastland og lider under dobbelt eller endda tredobbelt østatus 1 . Deres østatus, lille størrelse og afstand til markederne medfører højere transportomkostninger, hvilket påvirker forsyningen af vigtige landbrugsprodukter.

Som følge af denne specifikke situation, der ikke kan sammenlignes med EU's fastland, nyder de mindre øer i Det Ægæiske Hav godt af særlige foranstaltninger på landbrugsområdet under den fælles landbrugspolitik. Foruden den støtte, som de mindre øer i Det Ægæiske Hav modtager under den fælles landbrugspolitiks første søjle, nyder de godt af en særlig støtteordning, SAI-ordningen, som bidrager til at fremme lokal produktion og sikre forsyningen med vigtige produkter Ordningen dækker alle øerne i Det Ægæiske Hav undtagen Evia og Kreta.

I denne rapport vurderes SAI-ordningens gennemførelse mellem 2015 og 2019. Den tager navnlig hensyn til Kommissionens erfaringer med gennemførelsen af programmet frem til 2019 (regnskabsåret 2020) samt til analysen og konklusionerne fra den "Sammenfattende undersøgelse af de årlige gennemførelsesrapporter for POSEI-programmerne og programmet for de mindre øer i Det Ægæiske Hav for 2015-2019", som Ecorys udarbejdede mellem januar og oktober 2021.

De mindre øer i Det Ægæiske Hav består af 7 582 øer og dækker et samlet areal på 210 240 km2 mellem det græske fastland mod nord og vest, øen Kreta mod syd og det tyrkiske fastland mod øst. De har et samlet areal på 9 159 km2, hvoraf de fleste øer er mindre end 10 km2. Øerne har et middelhavsklima, der er kendetegnet ved tørre og varme somre og korte, regnfulde vintre. Om sommeren er der risiko for tørke. Øernes topografi er hovedsagelig bjergrigt og kuperet, hvilket fører til fragmentering. Øerne har en samlet befolkning på 565 125 (2019), hvoraf størstedelen har færre end 5 000 faste indbyggere.

2.De mindre øer i Det Ægæiske Hav: oprindelse, udvikling og retsgrundlag

Den særlige ordning for de mindre øer i Det Ægæiske Hav stammer fra 1993, da de særlige problemer, som landbrugssektorerne på de mindre øer i Det Ægæiske Hav står over for som følge af deres afsides beliggenhed og østatus, blev anerkendt i Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 2 .

Ordningen har været genstand for nogle ændringer siden sin oprettelse i 1993. I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 besluttede Grækenland, at enkeltbetalingsordningen skulle gælde for hele landet fra 1. januar 2006. I 2006 blev grundforordningen erstattet med Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 3 , som ikke ændrede målene eller de særlige foranstaltninger for de mindre øer i Det Ægæiske Hav. Imidlertid indførte den en programbaseret tilgang, som betyder, at støtten til de mindre øer i Det Ægæiske Hav bliver fastlagt i et årligt program, der udarbejdes af de nationale myndigheder, forelægges for Kommissionen til godkendelse og forvaltes af Grækenland.

Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse blev Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 erstattet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 4 , og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 178/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 181/2014 blev vedtaget 5 .

SAI-ordningen finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL). I forordning (EU) nr. 229/2013 fastsættes det årlige loft for programmet til 23,93 mio. EUR om året. Herudover stiller Grækenland supplerende statsstøtte til rådighed på 547 000 EUR om året. Den finansielle gennemførelse (de udbetalte beløb sammenlignet med de beløb, som Grækenland har bevilliget) for programmerne i 2015-2019 er medtaget i bilaget til denne rapport.

Selv om SAI-ordningen set ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt har samme tilgang (mål, opbygning og finansiel forvaltning) som POSEI-ordningen (særligt program for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og status som øsamfund) 6 , administreres SAI-ordningen separat fra POSEI-ordningen.

I modsætning til POSEI-ordningen, der erstatter den første søjle i den fælles landbrugspolitik (direkte betalinger), tackler SAI-ordningen de specifikke problemer, disse øer står over for, og udgør således supplerende støtte til grundbetalingsordningen, som dækker øerne i Det Ægæiske Hav og resten af Grækenland under den første søjle i den fælles landbrugspolitik.

I reformen af den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 besluttede medlovgiverne, at SAI-ordningen skulle forblive uændret, dvs. være adskilt fra den fælles landbrugspolitiks strategiske planer. EU's støtte til SAI-programmet vil blive opretholdt på den fælles landbrugspolitiks nuværende niveau, hvorved ordningens særlige rolle med hensyn til at støtte landbruget på de mindre øer i Det Ægæiske Hav anerkendes.

3.Rapportens retsgrundlag

Artikel 20, stk. 3, i Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 fastsætter følgende: "Senest den 31. december 2016 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en generel rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for virkningerne af de foranstaltninger, der er blevet gennemført i henhold til denne forordning; rapporten ledsages eventuelt af passende forslag".

4.Landbrug på de mindre øer i Det Ægæiske Hav

De geografiske karakteristika, klimaforholdene og den socioøkonomiske struktur, der kendetegner de mindre øer i Det Ægæiske Hav, giver visse ulemper for øernes landbrugsaktiviteter og -produktion. Man ser i stigende grad, at dyrkning af jorden opgives, og at der som følge heraf sker en indskrænkning af lokalsamfundene, eftersom deres landbrugsjord først og fremmest ligger i halvmarginale eller marginale områder.

Øerne er opdelt i den sydægæiske region (som består af Kykladerne og Dodekaneserne) og den nordægæiske region (som består af ni beboede øer: Lesbos, Limnos, Efstratios, Chios, Psara, Inousses, Samos, Ikaria og Fournoi).

Landbruget spiller en vigtig rolle for økonomien i den nordægæiske region. I 2019 var befolkningstallet 221 098. Landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisektoren havde en bruttoværditilvækst (BVT) på 123 mio. EUR, hvilket udgjorde 5,67 % af den regionale BVT (2017). I alt 6 300 personer var beskæftiget inden for sektoren (2019). Det udnyttede landbrugsareal (ULA) i 2013 var 245 760 ha, hvilket udgør 64,7 % af det samlede areal. Landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisektoren bidrog med 123 mio. EUR i BVT, hvilket udgjorde 5,67 % af den regionale BVT (2017).

Landbrugsaktiviteterne omfatter afgrødeproduktion (mastiks 7 , oliventræer, vinstokke, citrustræer og korn), biavl og husdyrbrug (opdræt af får, geder og kvæg). Landbrugenes gennemsnitlige størrelse er lille (ca. 5 ha ULA pr. landbrugsbedrift i 2013).

Den sydægæiske region dækker 5 286 km2 og består af Kykladerne og Dodekaneserne. Dens befolkningstal var 344 027 i 2019. ULA var 214 010 ha, hvilket udgør 40,9 % af det samlede areal i 2013. Landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisektoren havde en BVT på 143 mio. EUR, hvilket udgjorde 2,66 % af den regionale BVT (2017). I alt 9 350 personer var beskæftiget inden for landbrugssektoren (2017). De sydlige øer i Det Ægæiske Hav har et stort turisterhverv, der medfører en stor efterspørgsel på landbrugsprodukter og fødevarer — særligt om sommeren — hvilket den lokale landbrugsproduktion ikke kan imødekomme, delvis som følge af dens begrænsede status. Regionen er derfor afhængig af yderligere forsyninger fra resten af Grækenland og fra udlandet.

Den havde en arbejdsløshedsprocent på 13,7 % i 2019, hvilket er næsten fire procentpoint lavere end det nationale gennemsnit. Beskæftigelse er nært knyttet til tjenester, navnlig turistaktiviteter (restauration og indkvartering, handel osv.). Der er derfor en prævalens af midlertidig arbejdsløshed, som er særligt forekommende blandt kvinderne i den erhvervsaktive befolkning.

5.Mål, ordning og program

Målene for SAI-ordningen, som er nævnt i artikel 2 i forordning (EU) nr. 229/2013, er:

-at sikre de mindre øers forsyninger af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer til landbruget, ved at udligne de ekstraomkostninger, som skyldes deres status som øsamfund, deres lille størrelse og deres afstand fra markederne

-at bevare og udvikle landbruget på de mindre øer, herunder produktionen, forarbejdningen, afsætningen og transporten af lokale uforarbejdede og forarbejdede produkter.

Til dette formål består programmet af to typer støtte: den særlige forsyningsordning (SSA) og støtten til lokal produktion (SLP), som begge finansieres af EGFL.

5.1.Den særlige forsyningsordning

Støtte fra den særlige forsyningsordning er den støtte, der gives til forsyning med landbrugsprodukter fra EU. Den omfatter navnlig foder og i langt mindre grad mel til konsum. De vigtigste produkter til foder er majs og oliekage samt andre restprodukter fra vegetabilske fedtstoffer eller olier, mens det vigtigste støttede melprodukt er hvedemel og blandingsmel af hvede og rug.

De mindre øer i Det Ægæiske Hav er opdelt i to grupper med differentieret støtte alt efter de yderligere omkostninger ved den afsides beliggenhed: Gruppe A omfatter de øer, der ligger tættere på fastlandet, og gruppe B omfatter de mest afsides beliggende øer, som udgør ca. tre fjerdedele af de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Modtagerne af støtte fra den særlige forsyningsordning er:

§for foders vedkommende: sammenslutninger af landbrugskooperativer, uafhængige landbrugskooperativer, landbrugere og forhandlere og

§for mels vedkommende: melforhandlere og bagere.

Grækenland har øremærket 5,47 mio. EUR om året til denne foranstaltning (23 % af den årlige maksimalt tilladte finansielle bevilling). Dette er under den maksimalt tilladte finansielle bevilling på 7,11 mio. EUR, som er afsat til foranstaltninger under den særlige forsyningsordning i forordning (EU) nr. 229/2013 om de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Det skal bemærkes, at POSEI-ordningen i kraft af den særlige forsyningsordning har adgang til at fritage produkter fra tredjelande for importafgifter. SAI-ordningen er imidlertid ikke omfattet af denne undtagelse fra EU's toldordning.

5.2.Støtte til lokal produktion

Støtten til lokal produktion tager sigte på at fremme den lokale landbrugsproduktion og forsyningen med landbrugsprodukter ved hjælp af foranstaltninger, der vedrører produktion, forarbejdning og markedsføring af lokale landbrugsprodukter. En række produkter, der betegnes som traditionelle og vigtige for de mindre øer i Det Ægæiske Hav, er fastlagt i programmet. Grækenland har i gennemsnit afsat ca. 18 mio. EUR om året til støtten til lokal produktion. Støttemodtagerne er landbrugsproducenter eller producentsammenslutninger.

5.3.En program- og partnerskabsbaseret tilgang

De græske myndigheder har i detaljer fastlagt foranstaltningerne under både den særlige forsyningsordning og støtten til lokal produktion i programmet. Programmet afspejler de prioriteringer, som de nationale myndigheder har opstillet for deres landbrugssektor i tæt samarbejde med interessenterne. Hvis det er nødvendigt, kan programmet ændres én gang om året i henhold til artikel 32 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 181/2014.

Senest den 30. september hvert år fremsender Grækenland Kommissionen sin årlige rapport om programmets gennemførelse i det foregående år i henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EU) nr. 181/2014.

6.Finansiel gennemførelse

Den finansielle gennemførelse (de udbetalte beløb sammenlignet med de beløb, som Grækenland har bevilliget) i den pågældende periode og fordelingen af beløbene mellem støtten til lokal produktion og den særlige forsyningsordning fremgår af bilaget. Foranstaltninger under støtten til lokal produktion udgør størstedelen (ca. 75 %) af udgifterne.

Programmets samlede gennemførelsesprocent er forblevet relativt høj i perioden 2015-2019 på mellem 90 % og 96 % som vist i figur 1.

Figur 1: SAI-ordningens gennemførelse pr. foranstaltning (mio. EUR) (Kilde: Agrex)

7.Ordningens gennemførelse

Til programmerne i 2015-2019 brugte Grækenland ca. 16 mio. EUR om året på støtten til lokal produktion. Ca. 60 % af de samlede midler til støtten til lokal produktion i 2015-2019 blev brugt på at støtte bevarelsen af olivenplantager (ca. 8,8 mio. EUR 8 om året). Andre vigtige sektorer var: fremstillingen af traditionel ost (ca. 2,5 mio. EUR), vin, (ca. 2 mio. EUR), biavl (stabile udgifter på ca. 1,2 mio. EUR) og mastiks fra Chios (1,5 mio. EUR). Gennemførelsesprocenten steg støt over tid for størstedelen af sektorerne med undtagelse af cherrytomater fra Santorini, som forblev lav (57 % i 2019).

5,47 mio. EUR var øremærket til den særlige forsyningsordning hvert år i perioden 2015-2018 og en bevilling på 6,5 mio. EUR i 2019. Gennemførelsesprocenten var højere end dette for støtten til lokal produktion: gennemsnitligt 98,7 %. Denne foranstaltning fokuserede hovedsageligt på foder (95 %) og mel (5 %).

8.Vurdering af programmet

8.1.Forsyningsgaranti for landbrugsprodukter

Målet om at sikre forsyningen af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer til landbruget, ved at udligne ekstraomkostningerne, er for det meste blevet opfyldt, navnlig når det gælder foder.

Mellem 2015 og 2019 var dækningsgraden for det samlede forsyningsbehov for de mindre øer i Det Ægæiske Hav tæt på 100 % for foder og delvist utilstrækkelig for mel (ca. 80 % og faldende). Dækningsgraden for mel er særlig lav for øerne i gruppe A som følge af høje fragttariffer. Ifølge Ecorys-analysen var SAI-ordningen forholdsvis effektiv med hensyn til at nå sit mål om at sikre forsyningen af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum eller forarbejdning som rå- og hjælpestoffer i de pågældende områder.

Støtten dækkede de yderligere transportomkostninger til de mindre øer i Det Ægæiske Hav med mellem 32 % (for øerne længst væk) og 64 % (for øerne tættest på fastlandet). Risikoen for overkompensation synes dermed at være begrænset, og støtten fra den særlige forsyningsordning kan betragtes som værende forholdsmæssig. SAI-ordningen blev derfor også anset for at være effektiv med hensyn til at nå det overordnede mål.

8.2.Sammenhæng mellem den særlige forsyningsordning og støtten til lokal produktion

Overordnet set er instrumenterne under den særlige forsyningsordning og støtten til lokal produktion blevet gennemført ved hjælp af programændringerne på en sammenhængende måde, og støtten fra den særlige forsyningsordning skadede ikke den lokale produktion eller dens vækst. Internt var der ingen manglende sammenhæng mellem gennemførelsen af den særlige forsyningsordning og støtten til lokal produktion, eftersom de produkter (mel og foder), der er støttet af den særlige forsyningsordning, ikke fremstilles lokalt.

8.3.Bevarelse af landbrugsproduktionsaktiviteterne

Den støttede landbrugsproduktion blev først og fremmest bevaret med hensyn til areal (ha) eller mængde (ton) — med undtagelse af oliven, som er det vigtigste landbrugsprodukt, der støttes af den del af programmet, som har at gøre med støtten til lokal produktion. Produktionen af oliven var genstand for store årlige udsving, særligt i 2017 og 2018 hvor den faldt fra 2,6 mio. ton til 0,5 mio. ton. Produktionen af mastik fra Chios steg fra 126 ton til 184 ton (46,4 %) takket være de træer, der blev plantet efter branden i 2012. I 2019 vendte vinproduktionen tilbage til 2016-niveauet efter to års faldende produktion som følge af dårlige vejrforhold i Det Ægæiske Hav. Biavl faldt en smule, mens traditionel osteproduktion steg i perioden.

Dermed var SAI-ordningen i nogen grad effektiv med hensyn til at nå målet om at fastholde udviklingen af traditionelle landbrugsaktiviteter og styrke deres konkurrenceevne, selv om flere af disse sektorer har haft visse vanskeligheder med at udvikle deres produktion.

SAI-ordningen, som hovedsagelig støtter driftsomkostninger (fremstilling, forarbejdning og markedsføring), havde en begrænset indvirkning på forbedringen af de traditionelle landbrugsprodukters konkurrenceevne. Deres konkurrenceevne nød navnlig godt af andre støtteinstrumenter, især under programmerne for udvikling af landdistrikterne.

8.4.Bidrag til målene for den fælles landbrugspolitik

SAI-ordningen bidrog til opfylde de overordnede mål for den fælles landbrugspolitik i den undersøgte periode. Den støttede bæredygtig fødevareproduktion ved at gøre det lettere at bevare produktionsniveauerne i de fleste sektorer og dermed støtte stabiliteten i landbrugernes indkomst. Eftersom SAI-ordningen støtter særlige produktionsaktiviteter, som supplerer den grundbetalingsordning, der er anvendt på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, har den mindre indflydelse på landbrugernes indkomst end i de regioner, der modtager støtte fra POSEI og ikke er omfattet af grundbetalingsordningen.

SAI-ordningen har endvidere bidraget til bæredygtig forvaltning af naturressourcerne ved hjælp af krydsoverensstemmelsesregler, som forpligter landbrugerne til at overholde en række EU-bestemmelser om miljøet og om folke-, dyre- og plantesundhed. Ordningen støttede bevarelsen af afgrøder med et lavt miljøaftryk, der hovedsagelig er baseret på ekstensive produktionssystemer, som er relativt uskadelige for miljøet. Brugen af pesticider er meget begrænset ved olivendyrkning. Biavl har bidraget til at bevare øernes følsomme flora. Andre afgrøder, f.eks. mastikstræer, vinplanter eller byg, har bidraget til at beskytte landskabet og det naturlige miljø.

Bæredygtige landbrugsmetoder bør dog udvikles yderligere ved hjælp af produktkvalitet (økologisk produktion eller anden mærkning og certificering), teknologiske fordele, miljøkrav osv. Produktdifferentiering gennem ikkeprisbaseret konkurrenceevne kan anbefales (for olivenolie, vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse osv.). I de seneste år har et stigende antal produkter fra de mindre øer i Det Ægæiske Hav opnået en beskyttet oprindelsesbetegnelse og en beskyttet geografisk betegnelse. Imidlertid er der stadig mangler. Selv om størstedelen af olivenolien fremstilles i overensstemmelse med økologiske standarder, bliver den f.eks. ikke markedsført som økologisk som følge af vanskeligheder med at opnå akkreditering på øerne.

Hvad angår bidraget til en afbalanceret territorial udvikling støtter programmet for de mindre øer i Det Ægæiske Hav navnlig produktionsaktiviteter, der finder sted i mere afsides beliggende områder, og som er af afgørende betydning for at undgå affolkning og afhængighed af turisme. SAI-støtten bidrog til udviklingen af landdistrikterne ved at bevare dyrkede områder og landbrug og således beskæftigelse. Den bidrog også med at gennemføre særlige sociostrukturelle jordforvaltningspolitikker og støttede gennem krydsoverensstemmelse indirekte miljøvenlige landbrugsmetoder.

I den vurderede periode var der en stærk sammenhæng mellem programmet for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og udvikling af landdistrikterne (den anden søjle i den fælles landbrugspolitik). Dette er afgørende for at nå målene med den fælles landbrugspolitik, eftersom de to typer støtte er stærkt afhængige af hinanden.

Der er synergi mellem SAI-ordningen, programmerne for udvikling af landdistrikterne og den nationale støtte til initiativer som uddannelse, unge landbrugeres etablering og investeringer støttet via programmerne for udvikling af landdistrikterne og produktion støttet via SAI-ordningen. Bæredygtige landbrugsmetoder, der ligger ud over krydsoverensstemmelsen, fremmes i programmerne for udvikling af landdistrikterne, herunder når det gælder produktion, som støttes via SAI-ordningen. Programmerne for udvikling af landdistrikterne støtter ligeledes investeringer i landbrugsfødevareindustrierne, og det samme gælder uddannelse af personer, der arbejder inden for landbrugsfødevaresektoren. SAI-ordningen støtter forarbejdningen og markedsføringen af disse landbrugeres og landbrugsfødevareindustriers produkter. Der er også en stærk sammenhæng med den nationale støtte og andre af den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger (vedrørende vin, frugt og grøntsager).

Eftersom SAI-ordningen fortsat ikke vil være omfattet af den fælles landbrugspolitiks strategiplan for Grækenland 2023-2027, er det nødvendigt at sikre overordnet sammenhæng mellem dette program og de nye foranstaltninger i den fælles landbrugspolitiks strategiske plan.

8.5.SAI-ordningens betydning og EU-merværdi

Programmet for de mindre øer i Det Ægæiske Hav omfatter foranstaltninger og aktioner, som giver mulighed for at tackle de største problemer, som landbrugssektoren på de mindre øer i Det Ægæiske Hav står over for — navnlig økonomiske udfordringer — på en tilfredsstillende måde.

Den indkomststøtte, som producenterne modtager, sætter dem i stand til at fortsætte deres aktiviteter og opveje eventuelle høje udgifter eller potentielle tab, som de ellers ville have haft. Priskonkurrence med det europæiske fastland sammen med betydelige transportomkostninger og operatørernes begrænsede størrelse ville sandsynligvis være uoverkommelige hindringer for den lokale værdikæde, hvis ikke der blev tildelt støtte fra SAI-ordningen. Programmet bidrager endvidere til, at producenterne kan modstå presset fra urbaniseringen og turismen i visse områder. Den udbetalte støtte kompenserer også delvis for vanskelighederne med markedsadgang, støtter udviklingen af nye afsætningsmuligheder og tilskynder producenterne til at beholde deres landbrugsjord. Det samme er tilfældet i mere afsides beliggende områder, hvor støtten forhindrer, at dyrkning af landbrugsjorden opgives, og dermed undgås jorderosion.

For så vidt angår de specifikke mål for den nye fælles landbrugspolitik, beskæftiger programmet sig først og fremmest med de tre økonomiske mål om at fremme en modstandsdygtig landbrugssektor, mens bæredygtighedsaspektet fortsat sikres gennem krydsoverensstemmelsesreglerne. Hvis lovrammerne synes at stemme overens med den fælles landbrugspolitiks nye mål, skal betydningen af effektiv programgennemførelse vurderes i de kommende år.

På politisk plan får EU-merværdien hovedsagelig en positiv bedømmelse, eftersom ordningen anerkender den omstændighed, at en række alvorlige hindringer, som de mindre øer i Det Ægæiske Hav står over for, kræver særlige foranstaltninger. Ordningen, som forvaltes parallelt med POSEI-programmerne, kunne nyde godt af de erfaringer, som fjernområderne har gjort sig med deres programmers udformning og gennemførelse.

SAI-ordningen viste sig også værdifuld med hensyn til gennemførelsen af kvalitets- og miljøkrav. Hvad angår programmernes udformning og gennemførelse, har ordningen ligeledes vist sig at være positiv med hensyn til den fleksibilitet, som Grækenland har til at fastlægge sit program ud fra de specifikke behov Det har også fremmet en mere resultatorienteret forvaltningskultur.

8.6.SAI-programmets administration og forvaltning

Selv om der er sket fremskridt i de senere år, er der stadig plads til forbedring af strategien, som bør fremgå mere detaljeret i programmerne, bl.a. ved at videreudvikle de specifikke indikatorer, der skal rapporteres i de årlige gennemførelsesrapporter. Ordningens bidrag til de nye overordnede mål for den fælles landbrugspolitik bør ligeledes fremgå mere eksplicit af programmet og knyttes til de specifikke kvantificerede mål.

Den i programmet udformede strategi er i nogen grad blevet tilpasset. Imidlertid er der stadig de mangler, som Europa-Kommissionen bemærkede i gennemførelsesrapporten fra 2016 9 .

De årlige gennemførelsesrapporter er blevet bedre, navnlig i de senere år, og udarbejdes efter den nye skabelon, som blev præciseret og forenklet i 2018 10 . Imidlertid er der behov for yderligere forbedringer, særligt hvad angår opfyldelsen af programmets specifikke mål og dets resultater i forhold til målene.

9.Forslag til forbedringer

9.1.Der er ikke behov for at ændre EU-forordningen

Under hensyntagen til vurderingen af den ordning, der er beskrevet i punkt 8, anses det ikke for nødvendigt at ændre grundforordning (EU) nr. 229/2013. Rammen, som denne forordning har fastlagt, har været værdifuld for udformningen og gennemførelsen af SAI-ordningen hvad angår den fleksibilitet, som den giver Grækenland til at fastlægge og tilpasse programmet ud fra specifikke behov.

9.2.Henstillinger til Grækenland

Den samlede vurdering af gennemførelsen er forholdsvis positiv, men der er behov for en yderligere indsats, navnlig med hensyn til strategi og rapportering.

For at forbedre effektiviteten af programmet for de mindre øer i Det Ægæiske Hav bør de græske myndigheder videreudvikle den i programmet beskrevne strategi. De generelle mål og deres forbindelser til behovene og de valgte foranstaltninger/aktioner bør tydeliggøres yderligere på baggrund af kvantitative mål og bør overvåges af passende indikatorer. Præsentationen af specifikke mål bør ligeledes forbedres. Tabel 2 i bilaget indeholder yderligere oplysninger.

Rapporteringen af programmet er blevet betydeligt forbedret. Ikke desto mindre er der behov for en yderligere indsats for at informere bedre om opfyldelsen af de generelle og specifikke mål ved at medtage resultatindikatorerne i analysen. Grækenland bør endvidere vælge nationale indikatorer, som er mere relevante for målene.

Endvidere rådes de græske myndigheder til at sikre sammenhæng med den fælles landbrugspolitiks strategiske plan om at fremme konkurrenceevnen.

Grækenland bør fortsætte med at udvikle bæredygtige landbrugsmetoder i overensstemmelse med den grønne pagt, bl.a. ved at styrke den ikkeprisbaserede konkurrenceevne.

10.Konklusioner

De overordnede resultater af SAI-ordningen mellem 2015 og 2019 får en positiv bedømmelse, for så vidt angår dens evne til at tackle de særlige landbrugsrelaterede udfordringer i forbindelse med den specifikke geografiske placering af de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

SAI-ordningen, som udgør en supplerende støtte i forhold til de direkte betalinger, skal være i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitiks mål 11 . Uden den specifikke SAI-ordning og den støtte, som er begrænset til direkte betalinger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, ville situationen i den vurderede periode resultere i, at produktionen opgives, hvilket kunne gå ud over beskæftigelsen, miljøet eller den territoriale dimension af de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

SAI-ordningen har fungeret gnidningsløst siden indførelsen af den programbaserede tilgang. Det er Kommissionens opfattelse, at den på en tilfredsstillende måde modsvarer de behov, som de mindre øer i Det Ægæiske Hav har. Hvis ordningen stadig ikke omfattes af den fælles landbrugspolitiks strategiplan, skal den ikke desto mindre være i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitiks nye mål. Det anses derfor ikke for nødvendigt at ændre det nuværende retsgrundlag.

SAI-ordningens udformning ved hjælp af de gennemførte foranstaltninger og aktioner betragtes som værende mest hensigtsmæssig i forhold til regionens landbrugsrelaterede problemer. Imidlertid er strategien mindre relevant hvad angår de mål, som den har til hensigt at opfylde, navnlig de programspecifikke mål. Dette skyldes især programdokumenterne og gennemførelsesrapporternes manglende klarhed.

Grækenland opfordres til at tage højde for denne rapports henstillinger og tilpasse programmet for de mindre øer i Det Ægæiske Hav for at sikre en mere effektiv anvendelse af foranstaltningerne, en mere effektiv opfølgning på programmet og større sammenhæng med den fælles landbrugspolitiks andre støtteinstrumenter.

Bilag: Finansiel gennemførelse af SAI-programmet for 2015-2019

Generelle mål	Specifikke mål
§Tydeliggørelse af forbindelsen mellem de identificerede behov og de generelle mål	§Klarhed med hensyn til præsentationen af strategiens specifikke mål
	§Vurdering af de behov, der ligger til grund for udvælgelsen af de specifikke mål
§Redegørelsen for forbindelsen mellem foranstaltningerne/aktionerne og de generelle mål	§Klare forbindelser og forklaringer mellem de foranstaltninger/aktioner, der er udformet med henblik på de specifikke mål
§Eksistensen af kvantificerbare mål og tilsvarende indikatorer	§Eksistensen af kvantificerbare mål med tilsvarende indikatorer for det enkelte specifikke mål
§Præsentation af en aggregering af de relevante indikatorer sammen med en forklaring af resultaterne af de fremlagte data	§Samlet præsentation af disse oplysninger sammen med en analyse, der forklarer udviklingen.