Strasbourg, den 19.10.2021

COM(2021) 645 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Kommissionens arbejdsprogram for 2022

Sammen om at styrke Europa










































































































































































































































































































































































































































































































































1.Sammen om at styrke Europa 

"Jeg tror på, at det er, når man bliver udfordret, at ens ånd — ens sjæl — rigtigt skinner igennem." — Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand den 15. september 2021

Vores Union er på vej ud af en hidtil uset krise. Midt i en række begivenheder, der har forårsaget forstyrrelser verden over, har vi bevist, at vi ved at handle samlet, forenet og med høje ambitioner kan overvinde selv de største udfordringer og opnå resultater for de europæiske borgere.

Europa-Kommissionen har reageret hurtigt på alle udfordringer, lige fra at bekæmpe covid-19-pandemien til at håndtere virkningerne af klimaændringerne og naturkrisen og fra at sikre, at en stadig mere digital verden tjener borgerne, til at stå over for en ny global geopolitisk virkelighed. Dermed har vi lagt de nødvendige byggesten til en bedre fremtid. Alle tiltag er blevet taget i overensstemmelse med vores ambitiøse og forandringsskabende dagsorden, fordelt på seks overordnede ambitioner.

Med dette års arbejdsprogram vil vi kunne fastholde momentum og bevæge os videre i den udstukne retning, idet vi med det foreslåede europæiske år for unge 2022 1 har særligt fokus på den unge generation.

I det forløbne år har Kommissionen fremlagt sin banebrydende "Fit for 55"-pakke for at nå videre med at indfri målene i den fremadskuende klimalov på en måde, der er økonomisk bæredygtig og socialt retfærdig. Også den nylige rapport om global opvarmning fra FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer indeholder beviser på, at der ikke er nogen tid at spilde — de kommende COP 26- og COP 15-biodiversitetskonventioner i hhv. Glasgow og Kunming vil spille en afgørende rolle i denne indsats, hvilket afspejler den uløselige sammenhæng mellem klima- og biodiversitetskrisen. Den seneste tids høje energipriser bekræfter også behovet for en omstilling til ren energi og for at gøre EU mindre afhængigt af fossile brændsler.

Vi har også fremlagt vores modige vision om et menneskecentreret, digitalt styrket Europa inden 2030, ledsaget af et digitalt kompas for at omsætte ambitionen til virkelighed. Heri indgår forslaget om regler for et sikkert internet og en fælles europæisk digital identitet. Vi har vedtaget handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og foreslået en række sociale mål for 2030, som EU's ledere bakkede op om på det sociale topmøde i Porto. For at styrke ligestillingen i Den Europæiske Union yderligere har vi foreslået tiltag til at intensivere bekæmpelsen af racisme og forskelsbehandling på grund af køn og seksuel orientering, samtidig med at vi gør mere for, at borgere med handicap kan deltage fuldt ud i samfundet. Vi har ligeledes handlet resolut for at opretholde og styrke retsstatsprincippet og for at beskytte EU's kerneværdier og øge den demokratiske modstandsdygtighed som fastsat i handlingsplanen for europæisk demokrati.

Alt dette foregik i skyggen af pandemien, som krævede foranstaltninger i et hidtil uset omfang, både for at beskytte borgernes sundhed og for at begrænse de bredere socioøkonomiske virkninger. Samlet set har Kommissionen vedtaget mere end 2 326 foranstaltninger som umiddelbar reaktion på krisen. Takket være vores vellykkede vaccinationsstrategi kunne Unionen sikre 4,6 mia. doser covid-19-vacciner og nå målet om, at 70 % af EU's voksne befolkning skulle være fuldt vaccineret inden sommerens udgang. EU har også været primus motor for det globale svar på covid-19-krisen samt en førende bidragyder til COVAX-faciliteten.

For at være bedre rustet til fremtidige pandemier har vi fremskyndet arbejdet med at opbygge en ægte europæisk sundhedsunion. Vi har truffet tiltag, der skal understøtte en sikker genåbning af Europa, herunder EU's digitale covidcertifikat, der blev vedtaget på rekordtid og nu anvendes af millioner af mennesker.

Sammen med medlemsstaterne har vi mindsket pandemiens sociale og økonomiske konsekvenser gennem en række ambitiøse og vidtrækkende programmer og instrumenter. Den kombinerede slagkraft i Unionens langsigtede budget og NextGenerationEU på 2,018 bio. EUR kan være med til at sætte skub i vores økonomi og genopbygge et grønnere, mere retfærdigt, mere digitalt og mere modstandsdygtigt Europa efter covid-19-pandemien. Aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten og de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte gjorde det muligt for medlemsstaterne at støtte deres økonomier med et beløb på 6,6 % af BNP i 2020 og 7,1 % af BNP i 2021. Dette var med til at sikre stabilitet og et stærkt økonomisk opsving. Vi vil sørge for, at EU-budgettet anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, samtidig med at EU's finansielle interesser beskyttes fuldt ud. Derudover har vi indtil videre fra samhørighedspolitikken mobiliseret 21 mia. EUR i nødhjælp til sundhedssektoren og til beskyttelse af arbejdspladser, mens de 50 mia. EUR fra REACT-EU har fungeret som en bro til genopretningsinstrumenterne.

Vi ser allerede de første resultater af vores bestræbelser på at bringe Europa tilbage på ret køl. Med genopretnings- og resiliensfaciliteten, der udgør kernen af NextGenerationEU-instrumentet til en værdi af 800 mia. EUR, kan vi nu bane vejen for en varig og inklusiv genopretning. Facilitetens forandringsskabende virkning vil fortsætte og tage til i styrke i de kommende år, efterhånden som reformer og investeringer gennemføres, under fuld overholdelse af og respekt for EU's grundlæggende rettigheder og værdier.

Det seneste halvandet år har lært os meget, herunder at det ikke er nok blot at komme på fode igen efter en krise af denne størrelsesorden. Vi skal derimod komme stærkere og mere modstandsdygtige ud på den anden side og bringe vores økonomier ind på en varig vækstkurs. Vi må gennemføre de foranstaltninger, vi har vedtaget i løbet af det forgangne år. Og hvis vi skal lykkes med den dobbelte grønne og digitale omstilling, må vi i de kommende år fremme reformer og yderligere offentlige og private investeringer i hele Unionen.

Kommissionen har efterlevet sit tilsagn om at styrke Unionens ledende rolle på verdensplan inden for områder såsom det globale svar på pandemien, klimaindsatsen og biodiversiteten ved at fremme en stærk, åben og fair handelsdagsorden og opretholde den regelbaserede verdensorden. Vi har øget samarbejdet mellem EU og Vestbalkan, styrket partnerskaberne med vores naboer mod øst og syd gennem ambitiøse investeringsplaner og økonomiske planer og har ligeledes styrket samarbejdet med Afrika.

Derudover har vi fastlagt en ny transatlantisk dagsorden, er fortsat med at gennemføre en nuanceret, robust politik over for Kina, har konsolideret vores holdning til Rusland, udarbejdet en konstruktiv og realistisk dagsorden med Tyrkiet og fremlagt strategier, der skal øge virkningerne af det multilaterale samarbejde og den humanitære indsats yderligere.

Det er i denne ånd, vi i dag fremlægger vores arbejdsprogram for 2022. Det viser, hvor fast besluttede vi er på at komme stærkere ud af pandemien, fremskynde den dobbelte grønne og digitale omstilling og opbygge et mere retfærdigt og modstandsdygtigt samfund med større sammenhængskraft i tråd med Parisaftalen og FN's 2030-dagsorden. Vi opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at nå til enighed om de centrale lovgivningsforslag. Sammen kan vi sørge for, at borgere, virksomheder og andre berørte parter kan nyde godt af vores fælles indsats. Sideløbende hermed vil vi fremsætte forslag, der stemmer overens med de tilsagn, vi har givet, jf. de følgende afsnit og bilag 2 til dette arbejdsprogram.

2.Indfrielse af de seks overordnede ambitioner

2.1.Den europæiske grønne pagt

Kommissionen vil fortsætte sin indsats for at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. Vi vil foreslå en lovgivningsramme for certificering af kulstoffjernelse for at øge udbredelsen af bæredygtig kulstoffjernelse og indføre en ny forretningsmodel, hvor arealforvaltere belønnes for en sådan praksis. Vi vil revidere CO2-emissionsstandarderne for tunge køretøjer og etablere en lovgivningsramme for harmoniseret måling af drivhusgasemissioner fra transport og logistik for at støtte omstillingen i retning af nulemissionsmobilitet. Desuden vil vi revidere EU's regler om fluorholdige drivhusgasser for yderligere at nedbringe emissionerne heraf og sikre overholdelse af internationale forpligtelser.

Grønne obligationer vil spille en stadig større rolle i den finansiering, der som led i investeringsplanen for et bæredygtigt Europa er nødvendig for at dekarbonisere vores samfund.

Vi vil følge op på handlingsplanen for nulforurening, herunder inden for integreret vandforvaltning, for at tage hånd om forurenende stoffer i overflade- og grundvand samt luftkvaliteten og bringe standarderne i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger. Derudover vil vi foreslå foranstaltninger, der begrænser tilsætningen af mikroplast i produkter og mindsker udslippet af det i miljøet. Vi vil se nærmere på de bæredygtighedsrelaterede udfordringer i forbindelse med bionedbrydeligt og komposterbart plast og indkredse de tilfælde, hvor brugen heraf kan gavne miljøet. Vi vil også revidere lovgivningen om klassificering, mærkning og emballering og arbejde videre hen imod en målrettet revision af REACH-forordningen med henblik på at beskytte naturen og menneskers sundhed bedre.

Ud over vores initiativer vedrørende politikken for bæredygtige produkter vil vi styrke forbrugernes ret til at få produkter repareret til en rimelig pris. Dette vil forlænge varernes anvendelsestid og dermed fremme målene for den cirkulære økonomi.

Omstillingen til ren energi er den bedste forsikring mod prischok som det, Unionen i øjeblikket er vidne til. De høje energipriser har kun tydeliggjort behovet for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi. Til støtte for det mål om vedvarende energi, der blev sat i juli 2021, vil Kommissionen arbejde med god praksis for udstedelse af tilladelser på dette område og offentliggøre en meddelelse om solenergi, der primært vil omhandle specifikke anvendelser og håndteringen af eksisterende hindringer.

Vi vil mobilisere midler for at sikre en grøn omstilling, der er lige og retfærdig, både socialt og internationalt set: Ud over Fonden for Retfærdig Omstilling og den foreslåede sociale klimafond, der er knyttet til udvidelsen af kulstofhandel til transport og boliger, vil vi fordoble den eksterne finansiering til støtte for biodiversitet og yde et væsentligt klimafinansieringsbidrag til udviklingslande og de lande, der er mest sårbare over for klimaændringerne.

Vi vil fortsat arbejde hen imod et grønnere og mere bæredygtigt landbrug og gennemføre foranstaltningerne i vores "fra jord til bord"-strategi. I 2022 vil Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne om at vedtage ambitiøse nationale strategiske planer, der indfrier målene for den fælles landbrugspolitik og den grønne pagt, og vil bl.a. foreslå nye regler for bæredygtig anvendelse af pesticider, der skal bidrage til at nå målet om 50 % reduktion heraf i biodiversitets- og "fra jord til bord"-strategien, samt en revision af handelsnormerne. Sideløbende hermed vil Kommissionen sigte mod at opskalere bæredygtige landbrugspraksisser ved at fremme kulstofbindende dyrkning, omdefinere bæredygtige metoder til anvendelse af landbrugsarealer og opdræt af fisk og skaldyr samt forbedre overvågningen af bæredygtighedsindikatorer på bedriftsniveau.

2.2.Et Europa klar til den digitale tidsalder

Pandemien har fungeret som katalysator for den stigende digitalisering i Europa og resten af verden. Kommissionen vil følge op på sit program "Vejen mod det digitale årti" for at gennemføre EU's digitale omstilling senest i 2030. Vi er fast besluttet på at føre an i det globale kapløb mod pålidelig, sikker og menneskecentreret teknologi. Og vi vil arbejde på at nå til enighed om og gennemføre vores forslag om et sikkert internet, en europæisk digital identitet og pålidelig kunstig intelligens.

Det indre marked er fortsat kernen i en innovativ, blomstrende og fremtidsorienteret europæisk økonomi. Vi har behov for en stærk og effektiv konkurrencepolitik og håndhævelse heraf til støtte for en modstandsdygtig genopretning og den dobbelte omstilling. På denne baggrund har Kommissionen indledt en gennemgang af sin konkurrencepolitik for at sikre, at de forskellige instrumenter egner sig til formålet. Vi vil desuden fremlægge et nødinstrument for det indre marked for at forhindre fremtidige forstyrrelser.

På trods af de mange udfordringer og forstyrrelser er Europa kommet igennem krisen, i vid udstrækning takket være sine innovative færdigheder, sit stærke industrigrundlag og sine diversificerede og konkurrencedygtige forsyningskæder. I nogle få strategiske sektorer har Europa imidlertid været sårbart på grund af sin store afhængighed af et meget begrænset antal leverandører uden for EU, navnlig når det gælder råvarer. Dette gør sig især gældende for halvledere. Leverancerne af disse computerchips, der driver Europas digitale løsninger, er blevet et reelt problem for EU's industri og har i visse tilfælde bremset produktionen. I lyset heraf vil vi vedtage en retsakt om europæiske chips for at fremme et avanceret økosystem for europæiske chips, således at vi kan styrke vores innovative kapacitet og forsyningssikkerhed samt udvikle nye markeder for banebrydende europæisk teknologi.

Da økonomien og samfundet er stadig mere afhængige af digitale løsninger, er vi nødt til at sikre, at vi kan forsvare os i en verden, der i stigende grad er udsat for hacking af netforbundne produkter og de tilknyttede tjenester. I den henseende vil vi foreslå en retsakt om europæisk cyberrobusthed med det formål at fastlægge fælles standarder for cybersikkerhed. Vi vil også begynde at opbygge et rumbaseret globalt EU-system til sikker kommunikation, der skal sikre EU-dækkende bredbåndsforbindelser på steder, hvor der i øjeblikket ikke er nogen, og sikker uafhængig kommunikation for medlemslandene.

Da energisektoren vil yde det største bidrag til at opfylde EU's klimamål om at reducere emissionerne med mindst 55 % frem mod 2030, vil Kommissionen foreslå en handlingsplan for en fremskyndet digital omstilling af sektoren, som er nødvendig for at sikre overgangen til vedvarende energi, netforbundet mobilitet, intelligente bygninger og et mere integreret energisystem med forbrugerne i centrum. Det seneste års omfattende afbrydelser af energiforsyningen i USA og EU viser, at der er behov for robuste og cybersikre energisystemer.

Hvis de europæiske borgere skal kunne udnytte den digitale teknologi fuldt ud, er de nødt til at kunne tilegne sig stærke digitale færdigheder og have adgang til den nødvendige uddannelse. Dette blev tydeligt, da covid-19-pandemien gjorde fjernundervisning til normen. Og det fremhæves også som et at de centrale mål i det digitale kompas. For at udjævne kvalifikations- og videnskløften vil vi foreslå foranstaltninger til at lette og fremme digitale færdigheder i skoler og på videregående uddannelser.

Forskning og innovation vil indtage en central rolle i håndteringen af de udfordringer, vi står over for i dag. De vil bidrage til Europas genopretning på grundlag af en økonomisk vækst, der kan drive den grønne og den digitale omstilling. Dette vil være afgørende for en retfærdig økonomisk vækst, der kommer alle borgere og regioner, herunder landdistrikterne, til gode. Det er vigtigt at sikre, at Europa stadig er med helt fremme på det videnskabelige område og er på forkant med nye innovationstendenser.

Digitale løsninger kan også være med til at understøtte en mere integreret og bæredygtig mobilitet. Vi vil foreslå et initiativ om multimodale digitale mobilitetstjenester for at lukke hullerne i markedet for så vidt angår kombineret brug af transportformer, herunder jernbanetransport.

2.3.En økonomi, der tjener alle

Nu, hvor den økonomiske aktivitet er på vej op mod niveauet fra før krisen, er vi nødt til at reflektere over, hvordan krisen har påvirket vores økonomi. Derfor relancerer Kommissionen den offentlige debat om finanspolitiske regler og om rammerne for økonomisk styring. Kommissionen vil tage alle de synspunkter, der indsamles under debatten, i betragtning. I første kvartal af 2022 vil den udsende retningslinjer for finanspolitikken i den følgende periode med henblik på at lette samordningen af finanspolitikken og udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer. Denne vejledning vil afspejle den globale økonomiske situation såvel som den specifikke situation i de enkelte medlemsstater samt drøftelserne om rammerne for den økonomiske styring. Kommissionen vil i god tid inden 2023 fremlægge udkast til mulige ændringer af rammerne for økonomisk styring med henblik på at opnå bred enighed om den videre vej frem. SURE, det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risikoen for arbejdsløshed i en nødsituation viste sig at være et yderst virkningsfuldt værktøj, og Kommissionen vil granske de indhøstede erfaringer nøje.

For at sikre, at europæerne har adgang til job af en ordentlig kvalitet, rimelige arbejdsvilkår, bred social beskyttelse og bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, vil Kommissionen også følge op på gennemførelsen af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Det chok, som pandemien forårsagede, har understreget betydningen af stærke sociale sikkerhedsnet. For at støtte medlemsstaternes politik vil vi også foreslå en henstilling om minimumsindkomst.

Kommissionen vil også fremlægge en meddelelse, der skal styrke den sociale dialog på EU-plan og nationalt plan for at understøtte arbejdsmarkedsparternes centrale rolle, når det gælder fremme af en retfærdig økonomisk, social og sammenhængende genopretning samt den grønne, digitale og arbejdsmarkedsmæssige omstilling.

Vi vil også fremsætte et forslag om bedre beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest under hensyntagen til resultaterne af høringen med arbejdsmarkedets parter. Vi tilslutter os Europa-Parlamentets nyligt vedtagne rapport i medfør af artikel 225 i TEUF om, at spørgsmålet om asbest giver anledning til alvorlig bekymring.

Finanssektoren er afgørende for den økonomiske genopretning. Under pandemien steg antallet af digitale transaktioner, og Kommissionen vil fremlægge et initiativ om straksbetalinger for yderligere at udbrede brugen af disse i EU.

Derudover har sundhedskrisen bekræftet behovet for fuldt udviklede europæiske kapitalmarkeder. Genopretningen kræver massive investeringer, som ikke kan tilvejebringes udelukkende via offentlige midler og traditionelle banklån. Kommissionen vil træffe foranstaltninger vedrørende insolvensbehandling ved at øge konvergensen og fjerne uoverensstemmelser med henblik på at øge effektiviteten, lette grænseoverskridende investeringer og mindske byrden. Kravene til børsnotering vil blive forenklet for at gøre offentlige kapitalmarkeder mere attraktive for EU-virksomheder samt give små og mellemstore virksomheder lettere adgang til kapital.

Den 8. oktober nåede 136 jurisdiktioner i hele verden, herunder alle EU-medlemsstater, G20-medlemmer og OECD-medlemmer, til enighed om en historisk aftale om en global skattereform, der fastsætter et globalt minimumsniveau for effektiv beskatning (søjle 2) og en omfordeling af beskatningsrettigheder (søjle 1). Kommissionen har lige siden processens begyndelse i 2016 bakket kraftigt op om denne internationale indsats. På samme måde vil Kommissionen nu bestræbe sig på at demonstrere EU's lederskab inden for global fair beskatning ved at sikre en hurtig og ensartet gennemførelse i hele EU.

2.4.Et stærkere Europa i verden

De igangværende geopolitiske forandringer har gjort det klart, at Europa er nødt til at gøre sin indflydelse mere gældende i en verden i hastig forandring samt forsvare sine værdier og interesser.

Gennem vores nye "Global Gateway"-strategi, som vil blive nøje koordineret med initiativet "Build Back Better World" (B3W), vil vi styrke Den Europæiske Unions indsats for at opbygge konnektivitetspartnerskaber til fremme af digital og grøn pålidelig konnektivitet med partnere i hele verden.

De forskellige humanitære kriser i verden har gjort afstanden mellem behovene og de tilgængelige ressourcer ekstra tydelig. De forskellige globale kriser har understreget, at vi er nødt til at styrke partnerskaberne med vores allierede, og i den kontekst vil vi fremlægge en ny fælles erklæring fra EU og NATO og søge at fremskynde arbejdet med at opbygge en ægte europæisk forsvarsunion.

Kommissionen vil udarbejde en forsvarspakke, som vil omfatte en køreplan for sikkerheds- og forsvarsteknologier, der skal sætte skub i forskning, teknologisk udvikling og innovation samt mindske EU's strategiske afhængighed inden for kritiske teknologier og værdikæder i sikkerheds- og forsvarssektorerne.

Næste år vil vi fremlægge en række nye initiativer samt fokusere på at gennemføre tidligere foranstaltninger. Vi vil foreslå en styrket statut om spærring for bedre at kunne beskytte EU's aktører, både enkeltpersoner og virksomheder, ved i endnu højere grad at afskrække og modvirke tredjelandes ekstraterritoriale anvendelse af sanktioner. Dette vil være en yderligere styrkelse af EU's modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi.

Vi vil fortsætte den globale energiomstilling, øge forsyningssikkerheden og fremme rene teknologier og åbne markeder. Dette vil indgå i den nye strategi for internationalt energisamarbejde, som vil belyse de nye muligheder, der opstår i forbindelse med at indføre et system for ren energi, fremme energieffektivitet og sikre og bæredygtige teknologier — ved gradvist at bevæge sig væk fra brugen af fossile brændsler og hen imod grønne energiløsninger — og fremme en retfærdig omstilling.

Vi vil modernisere dagsordenen for international havforvaltning fra 2016 ved at fremlægge en fælles meddelelse med en handlingsplan for international havforvaltning, der behandler centrale trusler såsom forurening, klimaændringer og tab af biodiversitet. Den vil sende et stærkt signal om, at EU går i spidsen med hensyn til at indfri de globale forpligtelser i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

Golfregionen er en af EU’s vigtigste partnere. For at konsolidere samarbejdet og sætte en ramme for vores politiske dialog vil vi fremlægge en fælles meddelelse om et strategisk partnerskab med Golfstaterne.

2.5.Fremme af vores europæiske levevis

De unge skal være i stand til at udforme fremtiden, og de fører an i den debat, der foregår inden for rammerne af konferencen om Europas fremtid. Vores Union har brug for en sjæl og en vision, som vedkommer dem. Vi vil iværksætte ALMA (Aim, Learn, Master, Achieve), et nyt initiativ, der skal hjælpe dårligt stillede unge europæere, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Initiativet vil hjælpe disse unge med at tilegne sig erhvervserfaring i udlandet med den nødvendige sociale støtte i ryggen. Det endelige mål er at integrere dem i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet i job af en ordentlig kvalitet.

For at kunne imødegå både nye og eksisterende udfordringer, afhjælpe de demografiske mangler og manglen på arbejdskraft samt leve op til vores globale ansvar er det af afgørende betydning, at vi finder fælles europæisk fodslag i vores håndtering af migration og asyl. De seneste begivenheder, herunder i Belarus og Afghanistan, viser et presserende behov for hurtigt at nå til enighed om de resterende lovgivningsforslag som led i den nye pagt om migration og asyl. Pagten, som Kommissionen fremlagde for et år siden, indeholder alle de elementer, der er nødvendige for et afbalanceret og humant system, der virker i alle medlemsstater. Vi vil fortsat samarbejde med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om at opbygge yderligere tillid og indføre en bæredygtig europæisk politik for migrationsstyring.

Kommissionen vil fortsætte arbejdet med at opbygge en ægte sikkerhedsunion og vil regelmæssigt aflægge rapport om fremskridtene på sikkerhedsområdet, herunder om igangværende forhandlinger om centrale lovgivningssager, navnlig vedrørende de fire strategiske prioriteter: et fremtidssikret sikkerhedsmiljø, håndtering af foranderlige trusler, beskyttelse af europæerne mod terrorisme og organiseret kriminalitet samt et stærkt europæisk sikkerhedsøkosystem. Den løbende cybersikkerhedsindsats er fortsat en af de vigtigste byggesten i sikkerhedsunionens fundament. Sideløbende hermed fortsætter vi med at bekæmpe menneskehandel, idet vi vil tage nye skridt til at forbedre en sikker udveksling af vigtige informationer med tredjelande for de medarbejdere, der garanterer sikkerheden ved frontlinjen, samt ajourføre reglerne om forhåndsinformation om passagerer.

Reaktionen på pandemien har været endnu et eksempel på, at videnskab og uddannelse ikke blot er uvurderlige for at fremme vores levevis, men også for at opretholde vores sundhed. Vores skoler og universiteter tilpasser sig den digitale revolution, men krisen har blotlagt udfordringen med at sikre lighed på uddannelsesområdet, idet den har ramt nogle elever hårdere end andre. Vi ønsker at sikre fremtiden for den kommende generation af europæiske videnskabsfolk og forskere og at fastholde de europæiske universiteters førerposition på verdensplan, samtidig med at deres samarbejde styrkes. Med henblik herpå vil vi fremlægge EU's strategi for universiteter og udstikke nye veje til et tættere og mere bæredygtigt tværnationalt samarbejde inden for videregående uddannelse, der for at sikre indbyrdes sammenhæng vil blive forberedt sammen med initiativerne til bedre digitale færdigheder i skolerne og på de videregående uddannelser.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra covid-19-krisen vil vi fremlægge en ny europæisk plejestrategi, der skal omfatte både de personer, der yder, og de personer, der modtager plejen, lige fra børnepasning til langtidspleje. Med strategien vil der blive fastlagt en ramme for politiske reformer som rettesnor for en udvikling af bæredygtig langtidspleje, der sikrer alle borgere bedre og billigere adgang til kvalitetsydelser. Den vil også omhandle førskoleundervisning og børnepasning med særlig vægt på børn med handicap og børn fra dårligt stillede grupper. Desuden vil den bidrage til at udligne den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen, forbedre kvinders stilling og bidrage til ligestilling mellem kønnene, bl.a. gennem en revision af Barcelonamålene.

Vi fortsætter arbejdet hen imod en stærk europæisk sundhedsunion og vil foreslå en ny ramme for en dynamisk lægemiddelsektor i EU, der skal sikre alle EU-borgere adgang til prismæssigt overkommelige lægemidler af høj kvalitet, fremme innovation og øge forsyningssikkerheden. Dette vil skabe forenklede og effektive lovgivningsrammer gennem innovativ digitalisering og vil dermed tjene som et forbillede med hensyn til byrdereduktion. Vi vil også foreslå en revision af lovgivningen om lægemidler til børn og til sjældne sygdomme for at afhjælpe mangler og sikre, at innovative lægemidler og behandlinger er umiddelbart tilgængelige. Begge initiativer, der ligger i forlængelse af EU-lægemiddelstrategien og vil bidrage til en åben strategisk autonomi i sundhedssektoren og tage udgangspunkt i de erfaringer, der er indsamlet under pandemien, understøtter et fremtidssikret og kriseresistent lægemiddelsystem. Disse initiativer vil blive forstærket af forslaget om at oprette et ægte europæisk sundhedsdataområde med pålidelig forvaltning, der skal garantere datasikkerheden og databeskyttelsen. Dette vil kickstarte forskning inden for banebrydende lægemidler og give borgerne større kontrol over deres sundhedsdata.

Endelig vil livreddende kræftscreening og tidlig diagnosticering blive fremmet yderligere gennem en henstilling om kræftscreening, der afspejler den seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation, som led i Europas kræfthandlingsplan.

2.6.Nyt skub i det europæiske demokrati

Nu, hvor konferencen om Europas fremtid i fuld gang, opfordres alle europæere til at give deres mening til kende og være med til at forme vores fælles fremtid. Konferencen, der finder sted på en flersproget digital platform, er en åben og inklusiv demokratisk øvelse helt uden sidestykke. Vi vil lytte nøje til de idéer og input, der måtte komme, og er klar til at følge op på det, som deltagerne når frem til på konferencen. For at udnytte denne lejlighed bedst muligt er vi ved at indføre nye og innovative værktøjer, der skal ændre vores måde at samarbejde med borgerne på. Dette vil være med til at sikre, at de unge kan føre an i debatten.

Borgerne kan allerede bidrage til at udforme vores Union via det europæiske borgerinitiativ, hvor de kan opfordre Kommissionen til at foreslå nye love. I øjeblikket er der 11 sådanne initiativer, der kan støttes, og der vil snart blive iværksat yderligere 3.

Det er en vigtig del af grundlaget for vores demokratiske systemer at bevare mediefriheden og -pluralismen. Med fremlæggelsen af en retsakt om europæisk mediefrihed vil vi bevæge os endnu et skridt hen imod øget gennemsigtighed, ansvarlighed og uafhængighed i forbindelse med handlinger, der påvirker mediefriheden og -pluralismen.

Som europæere er vores identitet og værdier centreret omkring retsstatsprincippet. Det er også en af forudsætningerne for, at EU kan fungere effektivt på grundlag af gensidig tillid. Retsstatsrapporten fra 2021 viste en positiv udvikling i medlemsstaterne, men også tilfælde af tilbageskridt og fremkomsten af nye problemer. Kommissionen vil fortsat varetage sin opgave som traktaternes vogter med hensyn til at sikre, at udfordringer for retsstaten identificeres og håndteres, herunder ved at fremsætte specifikke henstillinger til medlemsstaterne i rapporten om retsstatsprincippet for 2022. Den vil også træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre EU-rettens forrang. Og den vil anvende alle de tilgængelige værktøjer for at sikre en ensartet og effektiv tilgang, herunder med henblik på at beskytte EU-skatteydernes penge.

For at intensivere bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet vil Kommissionen fortsat arbejde på en fælles retlig ramme for effektiv overførsel af retsforfølgning i straffesager mellem medlemslandene. Vi vil også vurdere, hvordan der kan opnås konvergens mellem medlemsstaterne vedrørende varetægtsfængsling og fængselsforhold som led i forbedringen af det grænseoverskridende samarbejde i straffesager.

Kommissionen vil fortsætte sit arbejde for at sikre, at alle borgere reelt oplever en union med lige muligheder. Alle borgere skal kunne føle sig trygge uden frygt for forskelsbehandling eller vold på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønsegenskaber, racemæssig eller etnisk oprindelse, religion, tro, handicap eller alder. Ligestillingsorganerne spiller en central rolle med hensyn til at sikre disse rettigheder, og vi vil foreslå foranstaltninger til at styrke deres rolle og uafhængighed. Vi vil også foreslå foranstaltninger, der skal fremme bedre gensidig anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne og styrke det retlige samarbejde om beskyttelse af sårbare voksne på tværs af grænserne. De foranstaltninger, vi vil foreslå til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder, vil næste år blive suppleret med et initiativ, der skal bistå medlemsstaterne i at øge forebyggelsen og træffe støtteforanstaltninger til bekæmpelse af skadelig praksis mod kvinder og piger. 

Vi vil bestræbe os på at komme videre med udformningen af det nye interinstitutionelle etiske EU-organ, herunder ved fortsat at arbejde tæt sammen med de andre institutioner om at opnå den nødvendige enighed om det fremtidige organs anvendelsesområde, rolle og kompetencer. I den forbindelse skal der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt institution, samt deres forskellige institutionelle og demokratiske ansvarsområder og forpligtelser i henhold til traktaterne. Europa-Parlamentets initiativbetænkning udgør et vigtigt bidrag til de igangværende drøftelser.

Kommissionen vil også fremsætte et initiativ om hjerneflugt og imødegåelse af udfordringerne forbundet med et faldende befolkningstal med en undersøgelse af de forskellige årsager, de langsigtede konsekvenser og mulige løsninger til at standse eller endda vende hjerneflugten.

3.Bedre regulering, gennemførelse og håndhævelse af EU-retten

3.1.Bedre regulering

Vores dagsorden for bedre regulering sikrer, at politiske beslutninger træffes på grundlag af den bedste tilgængelige dokumentation, idet der tages hensyn til den indvirkning, beslutningerne vil få i praksis, og til indhentede synspunkter fra de personer og virksomheder, der sandsynligvis vil blive berørt. Denne tilgang er med til at sikre, at reglerne er målrettede, lette at overholde og ikke tilføjer unødvendige regelbyrder. I meddelelsen om bedre regulering fra 2021, "Sammen om bedre lovgivning", fastsættes de vigtigste metoder til at forbedre lovgivningens kvalitet og øge dens gavnlige virkning.

For at minimere den byrde, der er forbundet med at opfylde EU's politiske mål, vil Kommissionen fuldt ud anvende "én ind, én ud"-tilgangen i det nærværende arbejdsprogram. Dette vil sikre, at vi ved indførelsen af nye byrder systematisk og proaktivt vil forsøge at reducere byrderne forbundet med den gældende lovgivning. De forventede omkostninger ved at overholde EU-lovgivningen vil blive angivet mere tydeligt og vil systematisk fremgå af konsekvensanalyser. De administrative omkostninger vil blive udlignet. Der vil blive truffet andre foranstaltninger med henblik på i videst muligt omfang at kompensere for tilpasningsomkostningerne. "Én ind, én ud"-tilgangen vil supplere programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT), hvor administrative hindringer og unødvendige omkostninger systematisk indkredses og fjernes.

Bedre regulering er også afgørende med hensyn til at fremme bæredygtighed og den digitale omstilling. Kommissionens grønne og digitale ambitioner og de tilknyttede dimensioner vedrørende sociale hensyn og retfærdighed vil sammen med Kommissionens fokus på målene for bæredygtig udvikling og principperne om "ikke at gøre væsentlig skade" og "digital betjening som udgangspunkt" indtage en mere fremtrædende plads i vores evalueringer, konsekvensanalyser og høringer. Ligestilling for alle, herunder ligestilling mellem kønnene, samt de interne politikkers eksterne konsekvenser vil blive taget i betragtning i alle faser af den politiske beslutningsproces. Territoriale konsekvensanalyser og sikring af landdistrikterne vil blive styrket, således at der i højere grad tages hensyn til de forskellige EU-territoriers behov og særlige forhold. Der vil blive lagt særlig vægt på, hvordan den unge generation berøres. Ved at indarbejde fremsynethed i den politiske beslutningsproces gør vi også vores lovgivning mere fremtidssikret.

3.2.Gennemførelse og håndhævelse af EU-retten

Men at vedtage en ambitiøs og innovativ lovgivning er ikke nok: At den gennemføres korrekt er vigtigt for at beskytte EU-borgernes og -virksomhedernes rettigheder. Kommissionen vil fortsat støtte og samarbejde med medlemslandene for at sikre, at nye og gældende EU-regler gennemføres hurtigt og fuldstændigt, og den vil ikke tøve med at opretholde EU-retten gennem traktatbrudssager, hvis det er nødvendigt. Dette er en forudsætning for at nå vores politiske mål såsom at sikre et velfungerende indre marked, at få Europa gjort klar til den digitale tidsalder samt gennemføre den europæiske grønne pagt og den europæiske søjle for sociale rettigheder. Traktatbrudssager er også en vigtig del af den værktøjskasse, som Kommissionen råder over til at forsvare de grundlæggende rettigheder og værdier, som Unionen bygger på.

4.Konklusion

I løbet af det seneste halvandet år har vores Union og dens borgere vist deres styrke, robusthed og sammenhold, da vi stod over for en hidtil uset række udfordringer. Verden i dag er stadig præget af usikkerhed, forstyrrende begivenheder og stigende geopolitiske spændinger ud over klimaændringerne og naturkrisen. Men netop ved at gribe de muligheder, der opstår i forbindelse med disse udfordringer, og bygge videre på det grundlag, vi har lagt, kan vi gennemføre den samfundsmæssige omstilling, som Europa behøver, og borgerne fortjener.

I dette arbejdsprogram fremlægges en række målrettede foranstaltninger til fortsat at indfri de ambitioner, som Kommissionen satte sig ved begyndelsen af sit mandat, og styre Unionen yderligere i retning af en bæredygtig genopretning. Det indeholder også en liste over de vigtigste lovgivningsforslag, der bør prioriteres i lovgivningsprocessen for at sikre en hurtig gennemførelse i praksis. Listen vil danne grundlag for vores dialog med Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at nå til enighed om en fælles erklæring om lovgivningsmæssige prioriteter inden årets udgang i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 3 .

Vi har vist, at vi bedst kan overvinde vores generationsmæssige udfordringer og beskytte borgernes liv og eksistensgrundlag, når vi står sammen.

Vi har aldrig haft mere brug for dette sammenhold end nu — men det bør ikke opnås på bekostning af vores ambitioner. Vi har brug for begge dele for at holde os på rette spor i vores opbygning af en modstandsdygtig Union med en lys fremtid.

(1)

Vi vil også fremlægge en handlingsplan for unge inden for rammerne af EU's optræden udadtil.

(2)

Et initiativs indplacering i bilagene til dette program ændrer ikke ansvarsfordelingen i de opgavebeskrivelser, som formand Ursula von der Leyen har sendt til hvert medlem af kollegiet.

(3)

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.


Strasbourg, den 19.10.2021

COM(2021) 645 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Kommissionens arbejdsprogram for 2022

Sammen om at styrke Europa


Bilag I: Nye initiativer 1

Nr.

Politikmål

Initiativer

En europæisk grøn pagt

1.

Nulforureningspakke

a)Revision af forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 2. kvartal 2022)

b)Integreret vandforvaltning — reviderede lister over forurenende stoffer i overflade- og grundvand (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 192 i TEUF, 3. kvartal 2021)

c)Revision af lovgivningen om luftkvalitet (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 192 i TEUF, 3. kvartal 2022)

2. 

Klimapakke

a)Revision af EU-reglerne om fluorholdige drivhusgasser (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 192, stk. 1, i TEUF, 2. kvartal 2022)

b)EU-ramme for harmoniseret måling af transport- og logistikemissioner (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 91 og artikel 100, stk. 2, i TEUF, 4. kvartal 2022)

c)Revision af CO2-emissionsstandarderne for tunge køretøjer (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 192, stk. 1, i TEUF, 4. kvartal 2022)

d)Certificeringsordning for CO2-fjernelse (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 192, stk. 1, i TEUF, 4. kvartal 2022)

3.

Cirkulær økonomi

Initiativ vedrørende retten til reparation (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, 3. kvartal 2022)

4.

Pakke om plast

a)Politikramme for biobaseret, bionedbrydeligt og komposterbart plast (ikkelovgivning, 2. kvartal 2022)

b)Begrænsning af anvendelsen af mikroplast (ikkelovgivning, 4. kvartal 2022)

c)Foranstaltninger til at mindske udslippet af mikroplast i miljøet (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 4. kvartal 2022)

5.

Biodiversitet og jord til bord

Bæredygtig anvendelse af pesticider — revision af EU-reglerne (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 192, stk. 1, i TEUF, 1. kvartal 2022)

Et Europa klar til den digitale tidsalder

6..

Cyberrobusthed

Retsakt om europæisk cyberrobusthed (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, 3. kvartal 2022)

7.

Halvledere

Retsakt om europæiske chips (lovgivning eller ikkelovgivning, 2. kvartal 2022)

8.

Sikkerhed og forsvar

Køreplan for sikkerheds- og forsvarsteknologier (ikkelovgivning, 1. kvartal 2022)

9.

Innovative og bæredygtige aktiviteter i rummet

a)Opbygning af et rumbaseret globalt EU-system til sikker kommunikation (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 189 i TEUF, 2. kvartal 2022)

b)EU-strategi for styring af trafikken i rummet (ikkelovgivning, 2. kvartal 2022)

10.

Digital uddannelse og digitale færdigheder

a)Henstilling om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder på uddannelser (ikkelovgivning, 3. kvartal 2022)

b)Henstilling om de faktorer, der kan bidrage til digital uddannelse (ikkelovgivning, 3. kvartal 2022)

11.

Det indre marked

Nødinstrument for det indre marked (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, 1. kvartal 2022)

12..

Multimodal digital mobilitet

Multimodale digitale mobilitetstjenester (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 91 i TEUF, 4. kvartal 2022)

En økonomi, der tjener alle

13.

Beskyttelse af arbejdstagere

Beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 153, stk. 2, i TEUF, 3. kvartal 2022)

14.

Små og mellemstore virksomheder

Fremme af små og mellemstore virksomheders adgang til kapital (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 3. kvartal 2022)

15.

Straksbetalinger

Initiativ vedrørende straksbetalinger i EU (lovgivning eller ikkelovgivning, 2. kvartal 2022)

16.

Udbygning af kapitalmarkedsunionen

Initiativ om harmonisering af visse aspekter af den materielle ret om insolvensbehandling (lovgivning eller ikkelovgivning, 3. kvartal 2022)

17.

Fair beskatning

Forslag om gennemførelse af OECD's globale aftale om omfordeling af beskatningsrettigheder (lovgivning, artikel 115 i TEUF)

18.

Minimumsindkomst

Henstilling om minimumsindkomst (ikkelovgivning, 3. kvartal 2022)

19.

Regionerne i den yderste periferi

Fornyet strategisk partnerskab med regionerne i den yderste periferi (ikkelovgivning, 2. kvartal 2022)

Et stærkere Europa i verden

20.

Statut om spærring

Ændring af statutten om spærring (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, 2. kvartal 2022)

21.

Internationalt energisamarbejde

Ny strategi for internationalt energisamarbejde (ikkelovgivning, 1. kvartal 2022)

22.

International havforvaltning

Fælles meddelelse om international havforvaltning (ikkelovgivning, 2. kvartal 2022)

23.

Et partnerskab med Golfstaterne

Fælles meddelelse om et partnerskab med Golfstaterne (ikkelovgivning, 2. kvartal 2022)

Fremme af vores europæiske levevis

24.

Europæisk plejestrategi

Europæisk plejestrategi — Meddelelse om en europæisk plejestrategi ledsaget af en revision af Barcelonamålene og et forslag til Rådets henstilling om langtidspleje (ikkelovgivning, 3. kvartal 2022)

25.

Forhåndsinformation om passagerer

Transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende forhåndsoplysninger om passagerer (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, 2. kvartal 2022)

26.

Gensidig adgang til sikkerhedsrelaterede oplysninger

Ramme for frontlinjemedarbejderes gensidige adgang til sikkerhedsrelaterede oplysninger mellem EU og vigtige tredjelande med henblik på at imødegå fælles sikkerhedstrusler (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, 4. kvartal 2022)

27.

Kræftscreening

Ajourføring af henstilling om kræftscreening (ikkelovgivning, 3. kvartal 2022)

28.

Uddannelsespakke

a)Europæisk strategi for universiteter (ikkelovgivning, 1. kvartal 2022)

b)Brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse (ikkelovgivning, 1. kvartal 2022)

Nyt skub i det europæiske demokrati

29.

Mediefrihed

Retsakt om europæisk mediefrihed (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 3. kvartal 2022)

30.

Overførsel af retsforfølgning i straffesager

Initiativ vedrørende overførsel af retsforfølgning i straffesager (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 82, stk. 1, i TEUF, 3. kvartal 2022)

31.

Gensidig anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne

Gensidig anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 81, stk. 3, i TEUF, 3. kvartal 2022)

32.

Ligestillingsorganer

Styrkelse af ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed (lovgivning, artikel 19 og 157 i TEUF, 3. kvartal 2022)



Bilag II: Refitinitiativer 2

Nr.

Titel

Forenklingsmålsætning/potentiale (kort redegørelse for målet om forenkling og reduktion af den administrative byrde)

En europæisk grøn pagt

1.

Revision af direktivet om rensning af byspildevand

Efter evalueringen af direktivet blev der peget på en række områder, hvor der er mulighed for forbedringer: bedre håndtering af den resterende og af nye former for forurening samt bedre forvaltning af sektoren, herunder større overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt. Folkesundheden vil også blive taget i betragtning (bedre forebyggelse af pandemier gennem overvågning af spildevandet).

Der vil blive gjort en særlig indsats for at forbedre overvågningen og rapporteringen (i retning af halvautomatisk rapportering). Dette vil være en fordel for både medlemsstaterne og spildevandsoperatørerne, private såvel som offentlige. Det kan være påkrævet at sikre større gennemsigtighed, da denne betragtes som en drivkraft for bedre resultater i sektoren.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 192 i TEUF, 2. kvartal 2022)

2.

Revision — begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer i elektronik

Revisionen vil styrke og forenkle lovgivningen, så borgerne og miljøet beskyttes bedre mod farlige kemikalier, bl.a. ved at tage højde for udviklingen hen imod en procedure med "ét stof — én vurdering", ved at skabe mere gennemsigtighed i forbindelse med prioriteringen af tiltag til håndtering af kemikalier samt ved at tilskynde til innovation med henblik på at udvikle sikre og bæredygtige alternativer, som fremhævet i den europæiske grønne pagt.

Revisionen har til formål at mindske den administrative byrde forbundet med undtagelsesprocessen.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 4. kvartal 2022)

3.

GreenData4All — Revision af direktivet om infrastrukturen for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) og af direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger

Initiativet er iværksat på baggrund af den europæiske datastrategi. Den består af en revision af direktivet om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i EU (Inspire) og af direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger efter evalueringen af disse direktiver i 2021. Initiativet har til formål at modernisere datareglerne i tråd med de teknologiske og innovationsmæssige muligheder og gøre det lettere for EU's offentlige myndigheder, virksomheder og borgere at støtte omstillingen til en grønnere og kulstofneutral økonomi samt mindske den administrative byrde. Det forventes at omfatte tjenester for genanvendelige data i stor skala, som vil blive anvendt til at indsamle, dele, behandle og analysere store mængder data, som er relevante for at sikre overholdelsen af miljølovgivningen og overensstemmelse med den grønne pagts prioriterede tiltag. Initiativet har til formål at strømline rapporteringen og byrdereduktionen gennem bedre genanvendelse af eksisterende data samt automatisk generering af rapporter ved hjælp af datamining og business intelligence.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 192 i TEUF, 4. kvartal 2022)

4.

Horisontalt forslag om omfordeling af EU's tekniske og videnskabelige arbejde med kemikalier til EU-agenturerne

Initiativet har til formål at omfordele ansvaret for at yde videnskabeligt og teknisk arbejde med kemikalier, som på nuværende tidspunkt er spredt ud på mange forskellige aktører (videnskabelige udvalg, konsulenter og Kommissionens tjenestegrene), til EU-agenturerne i henhold til princippet om "ét stof — én vurdering".

Forslaget vil mindske byrden for interessenterne ved at centralisere det videnskabelige og tekniske arbejde med kemikalier i EU's agenturer. Forslaget vil ligeledes mindske byrden for EU-institutionerne (Kommissionen og agenturerne), da det vil medføre synergier og effektivitetsgevinster at anvende agenturernes ekspertise inden for sikkerhedsvurdering af kemikalier frem for ad hoc-udvalg og konsulenter.

(lovgivning, artikel 114 i TEUF, 4. kvartal 2022)

5.

Revision af forordningen om tilgængeliggørelse og markedsføring af vaske- og rengøringsmidler

Revisionen af forordning (EF) nr. 648/2004 vil afhjælpe de svagheder, der blev konstateret ved evalueringen, og tilpasse de lovgivningsmæssige krav til vaske- og rengøringsmidler til den seneste udvikling og de socioøkonomiske behov. Den vil blive foretaget i forlængelse af EU's kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje.

Et af de centrale problemer, der blev konstateret ved evalueringen, var, at der i forordningen om vaske- og rengøringsmidler anvendes begreber og definitioner, der ikke altid er i tråd og overensstemmelse med den betydning, disse har fået over tid og i praksis. Dette fører til manglende klarhed om, hvorvidt visse produkter, der er tilgængelige på markedet, er omfattet af forordningen eller ej (f.eks. mikrobielle rengøringsmidler).

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 4. kvartal 2022)

6.

Revision af direktivet om udrangerede køretøjer og direktivet om typegodkendelse af motorkøretøjer

Revisionen vil fremme en mere cirkulær tilgang ved at knytte designspørgsmål sammen med behandlingen af udrangerede køretøjer, da det vil blive overvejet at indføre regler om obligatorisk indhold af genanvendt materiale for visse komponentmaterialer, og genvindingseffektiviteten vil blive forbedret. Sammenlægningen af de to direktiver til én enkelt retsakt, der omfatter hele bilindustriens livscyklus, vil give erhvervslivets aktører og forvaltningerne juridisk klarhed i forhold til den nuværende situation, der er baseret på en fragmenteret tilgang: Mens biler er omfattet af direktiv 2005/64/EF, når de markedsføres, er udrangerede biler omfattet af direktiv 2000/53/EF. Et skift til onlineværktøjer og brugen af digitale løsninger vil bidrage til at mindske unødvendige administrative byrder, navnlig i forbindelse med rapporteringsforpligtelser eller andre procedurer såsom registrerings-/afmeldingsordninger for køretøjer samt anmeldelsesordninger. I den forbindelse vil revisionen af direktivet have til formål at forbedre den operationelle gennemførlighed og gennemførelse af direktivet samt optimere den administrative byrde gennem bedre anvendelse af digitale løsninger og større sammenhæng med andre sektorpolitikker og anden sektorlovgivning med udgangspunkt i en livscyklustilgang.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 og/eller artikel 192 i TEUF, 4. kvartal 2022)

7.

Revision af lovgivningen om markedsføring af frø og anden lovgivning om planteformeringsmateriale og forstligt formeringsmateriale

Dette initiativ har til formål at revidere lovgivningen om planteformeringsmateriale og forstligt formeringsmateriale for at bringe den i overensstemmelse med de politiske mål i den europæiske grønne pagt og den tilknyttede jord til bord-strategi, biodiversitetsstrategi, EU-klimatilpasningsstrategi, europæiske digitale strategi og EU-skovstrategi. Det har til formål at fjerne hindringer på det indre marked og understøtte den tekniske udvikling, oprettelsen af bæredygtige og klimaresistente landbrugsfødevaresystemer og skove samt bevarelsen af biodiversitet og af plante- og skovgenetiske ressourcer. Initiativet vil strømline procedurerne og mindske byrden for de kompetente myndigheder og EU's planteformeringsmaterialesektor.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 43, stk. 2, artikel 114 og artikel 192, stk. 1, i TEUF, 4. kvartal 2022)

Et Europa klar til den digitale tidsalder

8.

Revision af den vertikale gruppefritagelsesforordning og af de vertikale retningslinjer

Dette initiativ har til formål at revidere reglerne om aftaler mellem parter, der er aktive på forskellige niveauer i samme økonomiske forsyningskæde, med henblik på at imødekomme erhvervslivets behov i tråd med konkurrencereglerne. Det vil bidrage til at mindske byrden ved at give interessenter ajourført vejledning, så de kan begå sig i et nyt erhvervsmiljø, som i stigende grad kendetegnes af e-handel.

(ikkelovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 103 i TEUF og forordning 19/65/EØF, 2. kvartal 2022)

9.

Revision af den horisontale gruppefritagelsesforordning og af de horisontale retningslinjer

Formålet med initiativet er at revidere Kommissionens gruppefritagelsesforordninger for FoU- og specialiseringsaftaler og de ledsagende horisontale retningslinjer. Revisionen har til formål at sikre, at virksomhederne har klare retningslinjer for, hvilke horisontale samarbejdsaftaler de kan indgå uden risiko for at overtræde konkurrencelovgivningen. Den har endvidere til formål at forenkle Kommissionens, de nationale konkurrencemyndigheders og de nationale domstoles administrative tilsyn med horisontale samarbejdsaftaler.

(ikkelovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 103 i TEUF og forordning 19/65/EØF, 4. kvartal 2022)

10.

Revision af visse proceduremæssige aspekter af EU's fusionskontrol

Initiativet har til formål at forbedre EU's fusionskontrolprocedurer uden at forringe den effektive håndhævelse af reglerne. Målet er at gøre EU's fusionskontrol mere effektiv og mindre byrdefuld i sager, der ikke forventes at give anledning til konkurrenceproblemer, og at gøre det muligt for Kommissionen at afsætte flere ressourcer til de sager, der kræver en detaljeret undersøgelse. I den henseende vil der som led i initiativet blive undersøgt muligheder for yderligere at forenkle processen i både forenklede og – så vidt muligt – almindelige fusionssager.

(ikkelovgivning, inkl. konsekvensanalyse, Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 og Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure, 2. kvartal 2022)

11.

Revision af meddelelsen om markedsafgrænsning

Initiativet har til formål at sikre, at meddelelsen indeholder ajourførte retningslinjer vedrørende de principper og den bedste praksis for markedsafgrænsning, som Kommissionen anvender i kartel- og fusionssager, herunder den seneste udvikling inden for metoderne og markedsudviklingen, f.eks. i forbindelse med digitaliseringen af økonomien.

En ajourført meddelelse vil mindske byrderne for virksomhederne ved at øge retssikkerheden og give mere ajourført vejledning om Kommissionens tilgang til markedsafgrænsning, herunder på områder, der ikke er omfattet af den gældende meddelelse, såsom digitale markeder. I et scenario, hvor der ingen vejledning gives, eller hvor vejledningen ikke er ajourført, vil virksomhederne i både fusions- og kartelsager skulle afsætte yderligere interne ressourcer til at undersøge et stort antal af Kommissionens afgørelser, retsafgørelser og litteratur om markedsafgrænsning for at afgøre, hvordan Kommissionen sandsynligvis vil definere de(t) relevante marked(er), og hvilke elementer den vil tage i betragtning. En ajourført meddelelse vil yderligere mindske byrderne og øge fordelene for Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder, idet den mindsker behovet for at forklare de grundlæggende principper for markedsafgrænsning ved anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning og udgør et referenceværktøj for dem af medlemsstaternes konkurrencemyndigheder, der ikke har egne retningslinjer for markedsafgrænsning, ved anvendelsen af national lovgivning (hvor det er relevant).

(ikkelovgivning, 4. kvartal 2022)

12.

Forslag til en strategi for interoperabilitet mellem EU's regeringer

Dette initiativ har til formål at evaluere den gældende europæiske interoperabilitetsramme og vurdere dens understøttelse af etableringen af interoperable digitale offentlige tjenester. Som led i initiativet vil der også blive udarbejdet et forslag om den strategi for interoperabilitet mellem EU's regeringer, der blev bebudet i Kommissionens meddelelse "Europas digitale fremtid i støbeskeen". Målet er at etablere en fælles interoperabilitetsstyring på EU-plan for at sikre grænseoverskridende koordinering, støtte innovation i den offentlige sektor og fastlægge fælles minimumsspecifikationer med henblik på sikre datastrømme og -tjenester i den offentlige sektor på tværs af grænserne. Initiativet vil bl.a. omfatte at:

 oprette en fælles interoperabilitetsstyring med medlemsstaterne, der får mandat til at styre udviklingen af interoperabilitet mellem offentlige myndigheder i EU

·sikre, at EU's politiske forslag er interoperable, klar til at blive digitaliseret, udformet til at være interoperable fra starten og fremmer synergier ved deres gennemførelse

 fastlægge fælles åbne minimumsspecifikationer og -standarder vedrørende interoperabilitet for gennemførelsen af EU's politikker og programmer

·støtte og fremme, at offentlige forvaltninger i hele EU udvikler og genanvender fælles åbne, menneskecentrerede interoperabilitetsløsninger og -specifikationer

·styrke innovation og internationalt samarbejde via gensidig læring og gensidigt samarbejde på tværs af offentlige forvaltninger.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114, 172, 188 og/eller 197 i TEUF, 2. kvartal 2022)

13.

Revision af retningslinjerne for statsstøtte til bredbåndsnet

Initiativet har til formål at revidere de statsstøtteregler, der gælder for bredbåndssektoren, så de ajourføres i overensstemmelse med den teknologiske og socioøkonomiske udvikling, og der tages hensyn til EU's nye konnektivitetsmål og den seneste politiske udvikling på andre områder. I meddelelsen "Europas digitale fremtid i støbeskeen" fra 2020 betragtes gigabitkonnektivitet som den mest grundlæggende byggesten i den digitale omstilling og derfor afgørende for, om vi er i stand til at udnytte Europas digitale vækstpotentiale. Dette bekræftes af Kommissionens nylige bemærkninger i meddelelsen om det digitale kompas 2030. Heri anerkendes den hastigt voksende efterspørgsel efter netkapacitet og behovet for at sikre bæredygtige investeringer i net, der tilbyder gigabithastighed for at dække behovet i den europæiske dataøkonomi også efter 2025. Covid-19-pandemien understregede bredbåndsnets afgørende betydning for mennesker, virksomheder og offentlige institutioner samt for genopretningen efter krisen og for at fremme EU's modstandsdygtighed.

Det er nødvendigt med en målrettet ændring af de gældende regler for at tilpasse den ramme for statsstøtte, der gælder for bredbåndssektoren, til den teknologiske, socioøkonomiske og politiske udvikling.

(ikkelovgivning, 2. kvartal 2022)

14.

Revision af direktivet om mønstre

Den planlagte revision af direktivet om mønstre og af forordningen om EF-design sker i forlængelse af en evaluering af den gældende EU-lovgivning om designbeskyttelse. Revisionen har til formål at tilpasse rammen til den digitale tidsalder og øge retssikkerheden og forudsigeligheden til gavn for de enkelte designere, designintensive brancher og små og mellemstore virksomheder. Som led i revisionen vil mulighederne for at skabe lige vilkår, øge effektiviteten og mindske omkostningerne og dermed lette adgangen til designbeskyttelse også blive undersøgt.

Reformens vigtigste mål er bl.a. at forenkle procedurerne og mindske den administrative byrde (herunder i forbindelse med gebyrer). Både for brugerne af designbeskyttelsen og for de offentlige forvaltninger vil det føre til færre omkostninger og administrative byrder at strømline procedurerne og øge interoperabiliteten mellem beskyttelsessystemerne i EU gennem yderligere harmonisering.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 2. kvartal 2022)

15.

Revision af forordningen om EF-design

16.

Revision af lovgivningen om supplerende beskyttelsescertifikater

Selv om EU-lovgivningen om supplerende beskyttelsescertifikater er egnet til formålet, hindrer dens fragmentering (supplerende beskyttelsescertifikater forvaltes og håndhæves på nationalt plan) den i at blive effektiv. Indførelsen af en fælles procedure for udstedelse af supplerende beskyttelsescertifikater og af et ensartet supplerende beskyttelsescertifikat vil styrke det indre marked for lægemidler og landbrugskemikalier og tilpasse de supplerende beskyttelsescertifikater, så de understøtter den dobbelte digitale og grønne omstilling.

Dette vil føre til en kraftig reduktion af omkostningerne/byrden samt øget retssikkerhed for ansøgere om supplerende beskyttelsescertifikater, herunder SMV'er og startup-virksomheder, eftersom de vil have en centraliseret tildelingsmekanisme til rådighed som et alternativ til de nuværende 27 nationale procedurer for supplerende beskyttelsescertifikater. De(t) nye forslag kan erstatte/ændre de gældende forordninger om supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 og 118 i TEUF, 4. kvartal 2022)

En økonomi, der tjener alle

17.

Revision af lovgivningsrammen for europæiske befolkningsstatistikker

Unionen har til udførelsen af de opgaver, den har fået pålagt, brug for statistikker over befolkningens størrelse og dens demografiske og sociale samt beskæftigelses-, bolig-, uddannelses- og migrationsmæssige karakteristika. Disse statistikker forudsætter et revideret, moderne og omfattende retsgrundlag med henblik på at sikre deres kvalitet, fuldstændighed og pålidelighed. Initiativet har til formål at skabe en revideret retlig ramme for befolkningsstatistikker på grundlag af internationale standarder ved at samle de eksisterende årlige demografiske statistikker og migrationsstatistikker og de tiårige statistikker fra folke- og boligtællingen samt regionale og georefererede befolkningsdata, som i øjeblikket er omfattet af særskilte forordninger, under ét enkelt retsgrundlag.

Sigtet med det reviderede fælles retsgrundlag for befolkningsstatistikker er at mindske den administrative byrde for medlemsstaternes forvaltninger (hovedsagelig de nationale statistiske kontorer) ved at fremme anvendelsen af harmoniserede og relevante statistiske definitioner på tværs af alle områder inden for befolkningsstatistikker såvel som at undgå dobbeltarbejde på tværs af beslægtede områder. Initiativet vil lette den øgede brug af administrative datakilder til at udarbejde befolkningsstatistikker i medlemsstaternes forvaltninger. Denne tilgang vil være mere omkostningseffektiv og vil med tiden mindske ressourcebyrden for medlemsstaternes forvaltninger, samtidig med at den gør det muligt at udarbejde hyppigere og mere detaljerede statistikker for at imødekomme brugernes behov. At kunne erstatte eller ændre den gældende relevante lovgivning (to af Rådets og Europa-Parlamentets forordninger vil blive ophævet og én ændret) ved en fælles rammeforordning vil forenkle EU-lovgivningen.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 338, stk. 1, i TEUF, 2. kvartal 2022)

18.

Revision af direktivet om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet

Evalueringen af direktiv 2007/59/EF viste, at der er betydelige muligheder for at forenkle direktivet og øge dets virkninger. Nogle af dets bestemmelser er således forældede, sproget er undertiden tvetydigt, og direktivets anvendelsesområde bør muligvis tilpasses.

Revisionen vil også forbedre lokomotivførernes mobilitet mellem virksomhederne og mellem medlemsstaterne yderligere. Ansvars- og opgavefordelingen mellem de aktører, der er del af certificeringsordningen, vil blive taget op til fornyet overvejelse for at mindske den administrative byrde for alle certificeringsordningens aktører. For så vidt angår merværdi vil revisionen af direktivet gøre den EU-dækkende certificeringsordning mere effektiv ved at skabe en reelt harmoniseret ramme. Dette vil skabe større klarhed for de berørte medlemsstater og interessenter og vil mindske dobbeltomkostninger og dobbeltarbejde.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 91 i TEUF, 4. kvartal 2022)

19.

Revision af Unionens toldlovgivning

EU-toldkodeksen blev ikke udformet til den nuværende situation, navnlig for så vidt angår e-handel. Revisionen af EU's toldlovgivning har som sit sigte at forbedre kontrollen med e-handel til gavn for skatteyderne (opkrævning af skatter og afgifter) og borgerne (beskyttelse mod produkter, der ikke opfylder kravene). Det vil lette håndhævelsen for de nationale myndigheder og vil skabe mere lige vilkår for de økonomiske aktører, navnlig med bistand fra nye aktører såsom platforme. På andre områder vil revisionen sikre en bedre opgavefordeling og bedre udveksling af oplysninger mellem toldmyndigheder og sektormyndigheder, således at toldmyndighederne og Kommissionen er i stand til at anvende flere elektroniske tolddata med henblik på at gøre kontrollen med finansielle og ikkefinansielle risici mere effektiv og dermed mindske byrden for de handlende. På flere andre områder vil der også blive planlagt visse forenklinger for de økonomiske aktører.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 33, 114 og 207 i TEUF, 4. kvartal 2022)

20.

Moms i den digitale tidsalder: Revision af momsdirektivet og af Rådets forordning om administrativt samarbejde om moms

Dette initiativ har til formål at modernisere de gældende momsregler ved at tage højde for de muligheder, som digitale teknologier giver. Kommissionens handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning understregede behovet for at overveje, hvordan skattemyndighederne kan anvende teknologi til at bekæmpe skattesvig og gavne virksomheder, og om de nuværende momsregler egner sig til virksomhedsdrift i den digitale tidsalder. I handlingsplanen bebudes et lovgivningsforslag for 2022 under overskriften "moms i den digitale tidsalder", der dækker 1) momsindberetningsforpligtelser og e-fakturering, 2) momsbehandling af platformsøkonomien og 3) fælles EU-momsregistrering. Pakken forventes at harmonisere og fremme udbuddet af grænseoverskridende leverancer i det indre marked samt bidrage til at forbedre skatteopkrævningen og dermed sikre bæredygtige indtægter under genopretningen efter covid-19.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 113 i TEUF, 3. kvartal 2022)

Fremme af vores europæiske levevis

21.

Revision af lægemiddellovgivningen

Revisionen af den generelle retlige ramme for lægemidler har til formål at sikre adgang til sikre, effektive og økonomisk overkommelige lægemidler af høj kvalitet inden for EU. Den har til formål at fremme innovation, herunder på områder med uopfyldte medicinske behov (herunder antimikrobielle stoffer), øge forsyningssikkerheden og tilpasse systemet til den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling samt mindske regelbyrden, hvor det er muligt. Baseret på erfaringerne fra covid-19-pandemien vil den bidrage til et fremtidssikret og kriseresistent lægemiddelsystem.

Initiativet vil forenkle lovgivningen og skabe effektive lovgivningsmæssige rammer, bl.a. ved at mindske den administrative byrde og digitalisere processer og procedurer, med en forventet positiv indvirkning på reguleringsmyndigheder og virksomheder.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 og 168 i TEUF, 4. kvartal 2022)

22.

Revision af EU-lovgivningen om lægemidler til børn og til sjældne sygdomme

Dette initiativ vil afhjælpe en række mangler i den måde, hvorpå den gældende ramme fungerer, som blev konstateret i forbindelse med en nylig evaluering af forordningerne om lægemidler til børn og til sjældne sygdomme. Initiativet har til formål at støtte udviklingen af produkter på områder, hvor patienterne har store uopfyldte behov, samt sikre, at patienterne får rettidig adgang til disse produkter. Det vil også sikre, at lovgivningen kan holde trit med den teknologiske og videnskabelige udvikling. Endelig vil det strømline og forenkle de gældende procedurer.

Sigtet med initiativet er at forenkle og strømline procedurerne i forbindelse med vurdering og godkendelse af lægemidler til børn og til sjældne sygdomme og dermed mindske byrden for både virksomheder og tilsynsmyndigheder.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 og 168 i TEUF, 4. kvartal 2022)

Nyt skub i det europæiske demokrati

23.

Revision af de gældende EU-regler om ofres rettigheder

Det fortsatte arbejde med ofres rettigheder bør være omfattende og fokusere på at give ofre mere effektiv adgang til deres rettigheder, bl.a. retten til erstatning og bedre adgang til domstolsprøvelse for alle ofre for forbrydelser, herunder ofre for kønsbaseret vold. I forlængelse af evalueringen af direktivet om ofres rettigheder kan der inden udgangen af 2022 blive foreslået en eventuel revision af direktivet eller en anden retsakt. En eventuel revision af direktivet om ofres rettigheder bør ikke kun vedrøre ofre for kønsbaseret vold, men ofre for alle typer forbrydelser. Det vil være nemmere at afgøre, hvorvidt direktivet om ofres rettigheder skal revideres eller ej, efter evalueringen og de igangværende drøftelser med interessenterne, herunder drøftelserne inden for rammerne af det nuværende og kommende formandskab og platformen for ofres rettigheder.

En eventuel revision vil have til formål at give ofre bedre adgang til domstolsprøvelse. En eventuel revision kan navnlig omfatte yderligere bestemmelser, der styrker ofres fysiske beskyttelse ved at fastsætte minimumsstandarder for udstedelsen af beskyttelsesordrer, herunder øjeblikkelig bortvisning, og den måde, disse fungerer på. En anden mulig tilføjelse kan være at styrke ofres ret til information om den tilgængelige erstatning fra staten. Ikke desto mindre skal det stadig afklares og besluttes, om revisionen af direktivet om ofres rettigheder vil være nødvendig og det bedst egnede værktøj i forhold til at nå målet om at styrke ofres fysiske beskyttelse og deres ret til information om den tilgængelige erstatning.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 82, stk. 2, i TEUF, 4. kvartal 2022)

24.

Revision af pakkerejsedirektivet — tilpasning til covid-19-konteksten

Som bebudet i den nye forbrugerdagsorden for 2020 og rapporten fra 2021 om anvendelsen af pakkerejsedirektivet vil Kommissionen vurdere, om direktivet til enhver tid sikrer solid og omfattende forbrugerbeskyttelse, og vil i den forbindelse også tage beskyttelse mod insolvens og erfaringerne fra covid-19 i betragtning. I evalueringen vil der blive taget højde for relevante tiltag i strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet. På baggrund af denne evaluering kan der komme et forslag til revision af direktivet ved udgangen af 2022.

I revisionen vil det også blive undersøgt, om det er muligt at forenkle eller strømline reglerne og definitionerne vedrørende sammensatte rejsearrangementer samt forskellen mellem disse og pakkerejser for at gøre det lettere for branchen, forbrugerne og de håndhævende myndigheder at fastsætte, hvilke regler der gælder for en bestemt kombination af tjenesteydelser. Der vil også blive set på, om det er muligt at forenkle oplysningskravene og samtidig opretholde det samme forbrugerbeskyttelsesniveau, præcisere visse andre regler (f.eks. om frivillige vouchers) og yderligere strømline pakkerejsedirektivet med forordningerne om passagerrettigheder.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 4. kvartal 2022)

25.

Revision af direktivet om kørekort

Kommissionen vil foretage en revision af det nuværende direktiv 2006/126/EF om kørekort med det formål at forbedre trafiksikkerheden og lette den frie bevægelighed. I initiativet, der vil bidrage til målene for Unionens strategi for intelligent og bæredygtig mobilitet fra 2020, vil der blive taget højde for nye mobilitetsudfordringer, navnlig på det digitale område.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 91 i TEUF, 4. kvartal 2022)

26.

Revision af direktivet om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser

Revisionen af direktiv (EU) 2015/413 vil hjælpe medlemsstaterne med bedre at kunne efterforske færdselslovsovertrædelser begået af udenlandske førere og bedre at kunne håndhæve sanktioner i forbindelse med disse overtrædelser ved at strømline procedurerne for gensidig bistand og anerkendelse med henblik på at forbedre trafiksikkerheden. Den har til formål at mindske den administrative byrde ved at forenkle og digitalisere procedurerne (såsom at forbedre den elektroniske udveksling af oplysninger). Revisionen vil styrke ligebehandlingen af europæiske førere, uanset i hvilket land deres køretøj er indregistreret. Den vil også bidrage til en bedre beskyttelse af formodede lovovertræderes grundlæggende rettigheder. 

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 91 i TEUF, 4. kvartal 2022)



Bilag III: Prioriterede udestående lovgivningsforslag

Nr.

Fuld titel

Reference

En europæisk grøn pagt

1.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af afgørelse (EU) 2015/1814 for så vidt angår den mængde kvoter, der skal overføres til markedsstabilitetsreserven for Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner frem til 2030

COM(2021) 571 final 
2021/0202 (COD) 
14.7.2021

2.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af en social klimafond

COM(2021) 568 final 
2021/0206 (COD) 
14.7.2021

3.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår meddelelsen om kompensation i forbindelse med en global markedsbaseret foranstaltning for luftfartøjsoperatører, der er etableret i Unionen

COM(2021) 567 final 
2021/0204 (COD) 
14.7.2021

4.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

COM(2021) 564 final 
2021/0214 (COD) 
14.7.2021

5.

Forslag til RÅDETS DIREKTIV om omstrukturering af EU-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (omarbejdning)

COM(2021) 563 final 
2021/0213 (CNS) 
14.7.2021

6.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF

COM(2021) 562 final 
2021/0210 (COD) 
14.7.2021

7.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport

COM(2021) 561 final 
2021/0205 (COD) 
14.7.2021

8.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU

COM(2021) 559 final 
2021/0223 (COD) 
14.7.2021

9.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652

COM(2021) 557 final 
2021/0218 (COD) 
14.7.2021

10.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2019/631 for så vidt angår styrkelse af præstationsnormerne for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner i overensstemmelse med Unionens øgede klimaambitioner

COM(2021) 556 final 
2021/0197 (COD) 
14.7.2021

11.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen

COM(2021) 555 final 
2021/0200 (COD) 
14.7.2021

12.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af overholdelsesregler, fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030 og forpligtelse til kollektiv opnåelse af klimaneutralitet senest i 2035 i arealanvendelses-, skovbrugs- og landbrugssektoren og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision

COM(2021) 554 final 
2021/0201 (COD) 
14.7.2021

13.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning

COM(2021) 552 final 
2021/0207 (COD) 
14.7.2021

14.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og forordning (EU) 2015/757

COM(2021) 551 final 
2021/0211 (COD) 
14.7.2021

15.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013

COM(2020) 824 final 
2020/0360 (COD) 
15.12.2020

16.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2018/1139 for så vidt angår Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagenturs evne til at fungere som præstationsvurderingsorgan for det fælles europæiske luftrum

COM(2020) 577 final 
2020/0264 (COD) 
22.9.2020

17.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1005/2008 og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol

COM(2018) 368 final 
2018/0193 (COD) 
30.5.2018

18.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (omarbejdning)

COM(2013) 410 final 
2013/0186 (COD) 
11.6.2013 

COM(2020) 579 final 
22.9.2020

19.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og forordning (EF) nr. 2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer og deres bagage

COM(2013) 130 final 
2013/0072 (COD) 
13.3.2013

20.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles regler for tildeling af slots i Ö Den Europæiske Unions Õ lufthavne

COM(2011) 827 final 
2011/0391 (COD) 
1.12.2011

Et Europa klar til den digitale tidsalder

21.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet

COM(2021) 547 final 
2021/0291 (COD) 
23.9.2021

22.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet

COM(2021) 281 final 
2021/0136 (COD) 
3.6.2021

23.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked

COM(2021) 223 final 
2021/0114 (COD) 
5.5.2021

24.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om harmoniserede regler for kunstig intelligens (retsakten om kunstig intelligens) og om ændring af visse af unionens lovgivningsmæssige retsakter

COM(2021) 206 final 
2021/0106 (COD) 
21.4.2021

25.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om maskinprodukter

COM(2021) 202 final 
2021/0105 (COD) 
21.4.2021

26.

Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa

COM(2021) 87 final 
2021/0048 (NLE) 
23.2.2021

27.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (retsakt om digitale markeder)

COM(2020) 842 final 
2020/0374 (COD) 
15.12.2020

28.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF

COM(2020) 825 final 
2020/0361 (COD) 
15.12.2020

29.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148

COM(2020) 823 final 
2020/0359 (COD) 
16.12.2020

30.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om europæisk datastyring (forordning om datastyring)

COM(2020) 767 final 
2020/0340 (COD) 
25.11.2020

31.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/43/EF, 2009/65/EF, 2009/138/EU, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341

COM(2020) 596 final 
2020/0268 (COD) 
24.9.2020

32.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 909/2014 (DORA)

COM(2020) 595 final 
2020/0266 (COD) 
24.9.2020

33.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi

COM(2020) 594 final 
2020/0267 (COD) 
24.9.2020

34.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om markeder for kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937

COM(2020) 593 final 
2020/0265 (COD) 
24.9.2020

35.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

COM(2019) 208 final 
2019/0101 (COD) 
14.6.2019

36.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation og om ophævelse af direktiv 2002/58/EF (forordning om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)

COM(2017) 10 final 
2017/0003 (COD) 
10.1.2017

En økonomi, der tjener alle

37.

Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Directive 2009/138/EC as regards proportionality, quality of supervision, reporting, long-term guarantee measures, macro-prudential tools, sustainability risks, group and cross-border supervision (foreligger ikke på dansk)

COM(2021) 581 final 
2021/0295 (COD) 
22.9.2021

38.

Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL establishing a framework for the recovery and resolution of insurance and reinsurance undertakings and amending Directives 2002/47/EC, 2004/25/EC, 2009/138/EC, (EU) 2017/1132 and Regulations (EU) No 1094/2010 and (EU) No 648/2012 (foreligger ikke på dansk)

COM(2021) 582 final 
2021/096 (COD) 
22.9.2021

39.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012

COM(2021) 579 final 
2021/0297 (COD) 
22.9.2021

40.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om de mekanismer, medlemsstaterne skal indføre for at forebygge, at det finansielle system anvendes til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og om ophævelse af direktiv (EU) 2015/849

COM(2021) 423 final 
2021/0250 (COD) 
20.7.2021

41.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver (omarbejdning)

COM(2021) 422 final 
2021/0241 (COD) 
20.7.2021

42.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010

COM(2021) 421 final 
2021/0240 (COD) 
22.7.2021

43.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

COM(2021) 420 final 
2021/0239 (COD) 
20.7.2021

44.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om europæiske grønne obligationer

COM(2021) 391 final 
2021/0191 (COD) 
6.7.2021

45.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014 for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering

COM(2021) 189 final 
2021/0104 (COD) 
21.4.2021

46.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union

COM(2020) 682 final 
2020/0310 (COD) 
28.10.2020

47.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013

COM(2020) 673 final 
2020/0306 (COD) 
28.10.2020

48.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse

COM(2018) 135 final 
2018/0063A (COD) 
2018/0063B (COD) 
14.3.2018

49.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004

COM(2016) 815 final 
2016/0397 (COD) 
14.12.2016

50.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 med henblik på oprettelsen af en europæisk indskudsforsikringsordning

COM(2015) 586 final 
2015/0270 (COD) 
24.11.2015

Et stærkere Europa i verden

51.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om adgangen for tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentlige indkøb og procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige indkøb

COM(2012) 124 final 
2012/0060 (COD) 
21.3.2012

Fremme af vores europæiske levevis

52.

Proposal for a COUNCIL REGULATION on a framework of measures for ensuring the supply of crisis-relevant medical countermeasures in the event of a public health emergency at Union level (foreligger ikke på dansk)

COM(2021) 577 final 
2021/0294 (NLE) 
16.9.2021

53.

Forslag til RÅDETS FORORDNING om indførelse og anvendelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1053/2013

COM(2021) 278 final 
2021/0140 (CNS) 
2.6.2021

54.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2019/816 om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) for at supplere det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, og forordning (EU) 2019/818 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 med henblik på indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser

COM(2021) 96 final 
2021/0046 (COD) 
2.3.2021

55.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om kritiske enheders modstandsdygtighed

COM(2020) 829 final 
2020/0365 (COD) 
16.12.2020

56.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/794 for så vidt angår Europols samarbejde med private parter, Europols behandling af personoplysninger til støtte for strafferetlige efterforskninger og Europols rolle inden for forskning og innovation

COM(2020) 796 final 
2020/0349 (COD) 
9.12.2020

57.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2018/1862 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde for så vidt angår Europols indlæsning af indberetninger

COM(2020) 791 final 
2020/0350 (COD) 
9.12.2020

58.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU

COM(2020) 727 final 
2020/0322 (COD) 
11.11.2020

59.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 851/2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme

COM(2020) 726 final 
2020/0320 (COD) 
11.11.2020

60.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs rolle i forbindelse med kriseberedskab og krisestyring med hensyn til lægemidler og medicinsk udstyr

COM(2020) 725 final 
2020/0321 (COD) 
11.11.2020

61.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet

COM(2020) 613 final 
2020/0277 (COD) 
23.9.2020

62.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817

COM(2020) 612 final 
2020/0278 (COD) 
23.9.2020

63.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om asylforvaltning og migrationsstyring og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF og forslaget til forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden]

COM(2020) 610 final 
2020/0279 (COD) 
23.9.2020

64.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (omarbejdning)

COM(2018) 634 final 
2018/0329 (COD) 
12.9.2018

65.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indførelse af en EU-genbosætningsramme og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014

COM(2016) 468 final 
2016/0225 (COD) 
13.7.2016

66.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om en fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU

COM(2016) 467 final 
2016/0224 (COD) 
13.7.2016 

COM(2020) 611 final 
23.9.2020

67.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding

COM(2016) 466 final 
2016/0223 (COD) 
13.7.2016

68.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdning)

COM(2016) 465 final 
2016/0222 (COD) 
13.7.2016

69.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af [forordning (EU) Nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne], identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse (omarbejdning)

COM(2016) 272 final 
2016/0132 (COD) 
4.5.2016  

COM(2020) 614 final 
23.9.2020

Nyt skub i det europæiske demokrati

70.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om forbrugerkredit

COM(2021) 347 final 
2021/0171 (COD) 
30.6.2021

71.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om produktsikkerhed i almindelighed, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 og om ophævelse af Rådets direktiv 87/357/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF

COM(2021) 346 final 
2021/0170 (COD) 
30.6.2021

72.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer

COM(2021) 93 final 
2021/0050 (COD) 
4.3.2021

73.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager

COM(2018) 226 final 
2018/0107 (COD) 18.4.2018

74.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager

COM(2018) 225 final 
2018/0108 (COD) 18.4.2018

75.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger

COM(2012) 614 final 
2012/0299 (COD) 
14.11.2012

76.

Forslag til RÅDETS DIREKTIV om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

COM(2008) 426 final 
2008/0140 (CNS) 
2.7.2008



Bilag IV: Tilbagetrækning 3

Nr.

Reference

Titel

Begrundelse for tilbagetrækningen

En økonomi, der tjener alle

1.

COM(2020) 446 final 
2020/0109 (APP)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EU, EURATOM) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

Forældet, eftersom Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 ikke har fundet anvendelse siden udgangen af 2020

2.

COM(2020) 404 final 
2020/0106 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2015/1017 for så vidt angår oprettelse af et solvensstøtteinstrument

Forældet som følge af aftalen om den flerårige finansielle ramme (2021-2027)/NextGenerationEU

Et stærkere Europa i verden

3.

COM(2020) 461 final 
2020/0110 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand

Forældet som følge af aftalen om den flerårige finansielle ramme (2021-2027)/NextGenerationEU

4.

COM(2020) 407 final 
2020/0107 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2017/1601 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond

Forældet som følge af aftalen om den flerårige finansielle ramme (2021-2027)/NextGenerationEU

5.

COM(2019) 125 final 
2019/0070 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

Forældet, eftersom indholdet er erstattet af COM(2020) 220 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

Fremme af vores europæiske levevis

6.

COM(2014) 340 final 
2014/0173 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for så vidt angår etablering af en kontrolansvarlig for processuelle garantier

Forældet, eftersom indholdet er erstattet af forordning (EU, Euratom) nr. 2020/2223 om ændring af OLAF-forordningen (EU, Euratom) nr. 883/2013, som blev vedtaget i december 2020



Bilag V: Forventede ophævelser

Nr.

Politikområde

Titel

Begrundelse for ophævelsen

1.

Energi

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 106/2008 af 15. januar 2008 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr

Denne forordning vedrører den aftale mellem EU og USA om Energy Star-mærket, som udløb i 2018.

(1)    Dette bilag indeholder, så vidt det er muligt, nærmere oplysninger om initiativerne i Kommissionens arbejdsprogram i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Oplysningerne er angivet i parentes ved hvert initiativ og er kun vejledende, idet der kan ske ændringer under det forberedende arbejde, navnlig i lyset af resultatet af konsekvensanalyserne.
(2)    Dette bilag indeholder en oversigt over de vigtigste revisioner, evalueringer og kvalitetskontroltiltag, som Kommissionen vil gennemføre inden for rammerne af Refit i 2022.
(3)    Fortegnelsen indeholder de lovgivningsforslag, der er under behandling, og som Kommissionen agter at trække tilbage inden for seks måneder.