EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.7.2021

COM(2021) 572 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Ny EU-skovstrategi for 2030

{SWD(2021) 651 final} - {SWD(2021) 652 final}

Skove og andre træbevoksede områder 1 dækker 43,5 % 2 af EU's landområde, og de er afgørende for alle europæeres sundhed og trivsel. Vi er afhængige af dem for den luft, vi indånder, og det vand, vi drikker, og deres rige biodiversitet og unikke naturlige system er hjemsted og levested for de fleste arter, der findes på land rundt om i verden 3 . De er et sted, hvor vi kan komme i kontakt med naturen, hvilket hjælper os med at styrke vores fysiske og mentale sundhed, og de er centrale for bevarelsen af levende og velstående landområder. 

Skovene har længe spillet en meget vigtig rolle i vores økonomi og samfund, idet de skaber arbejdspladser og leverer fødevarer, lægemidler, materialer, rent vand og mere. I århundreder har skovene været et blomstrende knudepunkt for kulturarv og håndværk, tradition og innovation. Men hvor de tidligere var vigtige, er de nu af afgørende betydning for vores fremtid. Skovene er en naturlig allieret i forbindelse med tilpasning til og bekæmpelse af klimaændringer og vil spille en afgørende rolle med hensyn til at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050. Beskyttelse af skovøkosystemerne mindsker også risikoen for zoonotiske sygdomme og globale pandemier. En sund fremtid for mennesker og planeten samt vores velstand afhænger derfor af, at der er sunde, biologisk mangfoldige og modstandsdygtige skove i hele Europa og resten af verden.

Ikke desto mindre er de europæiske skove under stigende pres — til dels som følge af naturlige processer, men også på grund af øget menneskelig aktivitet og pres. Selv om skovarealet er blevet større i de seneste årtier takket være naturlige processer, skovrejsning, bæredygtig forvaltning og aktiv genopretning, og selv om dette har medført flere tendenser i opadgående retning, bør status for skovbevaring forbedres betydeligt, herunder i de 27 % af EU's skovområde, der er beskyttet og bør være de sundeste 4 . Klimaændringerne påvirker fortsat de europæiske skove negativt, navnlig, men ikke kun i områder med skovbevoksninger, som er monospecifikke og har samme alder. Klimaændringer har også afsløret tidligere skjulte sårbarheder, der forværrer andre ødelæggende belastninger såsom skadedyr, forurening og sygdomme, og de påvirker mønstrene i skovbrande, hvilket har ført til, at omfanget og intensiteten af skovbrande i EU vil stige i de kommende år 5 . Tabet af trædække er steget i de seneste ti år på grund af ekstreme vejrforhold og øget hugst til forskellige økonomiske formål 6 .

Denne nye EU-skovstrategi har til formål at overvinde disse udfordringer og frigøre skovenes potentiale for fremtiden under fuld overholdelse af nærhedsprincippet, den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation og kravene om bedre regulering. Den er forankret i den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi frem til 2030 og anerkender skovenes centrale og multifunktionelle rolle og bidraget fra skovbrugere og hele den skovbaserede værdikæde til at opnå en bæredygtig og klimaneutral økonomi inden 2050, samtidig med at det sikres, at alle økosystemer genoprettes, er modstandsdygtige og tilstrækkeligt beskyttet. Denne strategi erstatter EU's skovstrategi, der blev vedtaget i 2013 7 og evalueret i 2018 8 .

 

De tilsagn og tiltag, der foreslås i strategien, vil bidrage til at nå EU's mål for reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % i 2030 som fastsat i den europæiske klimalov 9 , og som vil blive gennemført ved hjælp af de foranstaltninger, der er fastsat i "Fit for 55"-pakken 10 . I henhold til klimaloven skal de relevante EU-institutioner og medlemsstaterne for at nå 2030-målet og målet om klimaneutralitet prioritere hurtige og forudsigelige emissionsreduktioner og samtidig øge optag gennem naturlige dræn. Drivhusgasemissioner og -optag fra skove og skovprodukter vil spille en afgørende rolle med hensyn til at nå det ambitiøse netto-elimineringsmål for Unionen på -310 mio. ton kuldioxidækvivalenter som fastsat i forslaget til en revideret forordning om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug 11 . Strategien fastlægger også den politiske ramme for at skabe voksende, sunde, forskelligartede og modstandsdygtige skove i EU, som bidrager væsentligt til vores biodiversitetambition, sikrer eksistensgrundlag i og uden for landdistrikterne og støtter en bæredygtig skovbioøkonomi, der bygger på de mest bæredygtige skovforvaltningsmetoder. Sidstnævnte bygger på et velkendt og internationalt anerkendt dynamisk bæredygtigt skovforvaltningskoncept, der tager hensyn til skovenes multifunktionalitet og mangfoldighed og til de tre indbyrdes afhængige søjler for bæredygtighed.

Hvis denne omstilling skal lykkes, vil vi have brug for større, sundere og mere forskelligartede skove, end vi har i dag, navnlig med hensyn til kulstoflagring og -binding, nedbringelse af luftforureningens virkninger på menneskers sundhed og standsning af tab af levesteder og arter. Dette er en forudsætning for, at skovene kan skabe eksistensgrundlag og opfylde deres socioøkonomiske funktioner i de kommende årtier. For at opnå dette vil vi være nødt til at vende de negative tendenser, forbedre overvågningen for at få et bedre billede af vores skoves tilstand og øge indsatsen for at beskytte og genoprette skovens biodiversitet og dermed sikre skovenes modstandsdygtighed. Det er lige så vigtigt at sikre tilgængeligheden af træ og sætte skub i de økonomiske aktiviteter, der ikke er træbaserede, for at diversificere de lokale økonomier og arbejdspladser i landdistrikterne.

I betragtning af de stigende og undertiden konkurrerende krav til skovene skal vi også sikre, at den mængde træ, vi bruger, holder sig inden for bæredygtighedsgrænserne 12 og udnyttes optimalt i overensstemmelse med kaskadeprincippet 13 og den cirkulære økonomi. På den måde sørger vi i videst muligt omfang for at erstatte fossilbaserede materialer og produkter med cirkulære materialer og produkter med lang levetid, som er af størst værdi for kulstoflagring og den cirkulære økonomi.

EU's skovstrategi er skrevet i begyndelsen af de hurtigt accelererende klima- og biodiversitetskriser. Det næste årti er afgørende, og strategien indeholder derfor en konkret plan for 2030, der kombinerer lovgivningsmæssige, finansielle og frivillige foranstaltninger.

Den omfatter foranstaltninger til styrkelse af skovbeskyttelse og -genopretning, fremme af bæredygtig skovforvaltning og forbedring af overvågningen og en effektiv decentraliseret planlægning af skovene i EU med henblik på at sikre modstandsdygtige skovøkosystemer og sætte skovene i stand til at opfylde deres multifunktionelle rolle. For yderligere at støtte en bæredygtig skovbaseret bioøkonomi i en klimaneutral fremtid foreslås der i strategien foranstaltninger til innovation og fremme af nye materialer og produkter som erstatning for fossilbaserede modparter samt til fremme af den del af skovøkonomien, der ikke specifikt vedrører træ, herunder økoturisme. Strategien fokuserer også på bæredygtig gen- og skovrejsning og ledsages af en køreplan for plantning af mindst 3 mia. nye træer i EU inden 2030.

Med denne strategi fremlægger Kommissionen en ambitiøs vision, der bygger på et stærkt engagement og motivation hos alle ejere og forvaltere af skov og jord. Deres rolle i leveringen af økosystemtjenester er afgørende og skal støttes. Strategien har bl.a. til formål at udvikle finansielle incitamenter, navnlig for private skovejere og -forvaltere, til at levere disse økosystemtjenester.

Alle foranstaltningerne skal udformes og gennemføres i tæt samarbejde med medlemsstaterne samt offentlige og private skovejere og andre skovbrugere, da de er katalysatorer for de nødvendige forandringer og for en dynamisk og bæredygtig skovbaseret bioøkonomi i EU. Strategien søger at inddrage alle relevante aktører og forvaltningsniveauer aktivt fra medlemsstaterne til skovejere og skovforvaltere, skovbaserede industrier, videnskabsfolk, civilsamfundet og andre interessenter.

Selv om strategien kun fokuserer på EU's skove og har til formål at yde et vigtigt bidrag fra EU til FN's 2030-mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 15 14 , erkender den, at skovrelaterede udfordringer i sagens natur er globale, og at skovarealet fortsat reduceres med et meget bekymrende fald på gennemsnitligt 4,7 mio. hektar om året, og at skovrydningen sker med en hastighed på 10 mio. hektar om året 15 . Kommissionen bekræfter på ny sit fulde tilsagn om at leve op til sin meddelelse fra 2019 om beskyttelse og genopretning af verdens skove 16 , herunder ved at arbejde tæt sammen med sine globale partnere om beskyttelse, genopretning og bæredygtig skovforvaltning samt ved at vedtage et lovgivningsforslag for at sikre, at produkter, som sælges på EU-markedet, uanset om de stammer fra EU eller tredjelande, ikke bidrager til global skovrydning. EU-samarbejdet vil fremme integrerede tilgange til skove, der omhandler forvaltning, bæredygtighed og lovlighed af værdikæder, biodiversitet og lokale befolkningers eksistensgrundlag. Høje ambitioner om skove er i overensstemmelse med EU's bestræbelser på at gå forrest på klimadagsordenen og gennemføre EU's biodiversitetsstrategi for 2030, herunder med en ambitiøs global biodiversitetsramme. 

Skovene og den skovbaserede sektor har mange socioøkonomiske funktioner og fordele, herunder yderligere job- og vækstmuligheder i landdistrikterne og rekreative funktioner, der bidrager til borgernes fysiske og mentale sundhed.

Det anslås, at der er 16 mio. private skovejere i EU, og 40 % af skovene er underlagt forskellige ordninger for offentligt ejerskab. I 2018 arbejdede 2,1 mio. mennesker 17 i EU i den traditionelle skovbaserede sektor (skovforvaltning, skovhugst, savværker, træbaserede produkter, kork, papirmasse og papir), hvilket genererede en bruttoværditilvækst på 109 855 mio. EUR. Yderligere 1,2 mio. mennesker arbejdede inden for fremstilling af træbaserede møbler og trykning på papir såsom bøger og aviser, hvilket genererede henholdsvis 25 og 31 mia. EUR i bruttoværditilvækst 18 . I 2018 var 397 000 virksomheder aktive inden for træbaserede industrier, hvilket udgjorde 20 % af fremstillingsvirksomhederne i hele EU. Hvis man til disse aktiviteter føjer sektorerne for udgivelse af trykte dokumenter, træbaseret varme og elektricitet samt træbaseret byggeri, støttede de udvidede skovbaserede værdikæder 4 millioner arbejdspladser i den grønne økonomi. Dette tal faldt med ca. 20 % fra 2008 til 2013 og har været ret stabilt siden da 19 .

Bæredygtigt råtræ og andre materialer og produkter end træ er afgørende for EU's omstilling til en bæredygtig klimaneutral økonomi.

Bæredygtigt producerede og træbaserede produkter med lang levetid kan bidrage til at opnå klimaneutralitet ved at lagre kulstof og erstatte fossilbaserede materialer, navnlig ved hjælp af deres indeholdte kulstof, der bidrager til den kulstoffjernelse, der ellers finder sted gennem biologiske processer 20 . Ved høst eller naturlig død frigiver træer kulstof til atmosfæren, f.eks. ved brand, afbrænding til energiformål, forbrænding eller over tid ved naturlige henfaldsprocesser. Perioden, hvor kulstof fjernes, kan forlænges betydeligt, hvis træbiomasse omdannes til træmaterialer og -produkter med lang levetid. Forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) 21 sikrer, at medlemsstaterne rapporterer og redegør for ændringer i kulstoflagre, ikke kun i skove, men også i kulstofpuljerne for høstede træprodukter, hvilket vil blive styrket i den reviderede forordning, der foreslås som en del af Fit for 55-pakken. Høstede træprodukter i EU repræsenterer et aktivt nettokulstofdræn på ca. -40 mio. ton CO2e/år, samtidig med at der skabes klimafordele gennem en materialesubstitutionseffekt med værdier fra -18 til -43 mio. ton CO2e pr. år 22 . Jo længere produktets levetid er, jo bedre er det til klimaafbødning, hvilket afspejles i den øgede nettooptag, der fremgår af medlemsstaternes LULUCF-rapportering og -regnskab, og de substitutionseffekter, der rapporteres og bogføres indirekte som reducerede emissioner i andre sektorer.

Det er afgørende, at vi i forbindelse med opbygningen af en bæredygtig og klimaneutral økonomi optimerer anvendelsen af træ i overensstemmelse med kaskadeprincippet, navnlig gennem markedsincitamenter. Det betyder, at træ så vidt muligt bør anvendes til materiale og produkter med lang levetid som erstatning for deres kulstofintensive og fossilbaserede modparter, f.eks. i bygninger og møbler, samtidig med at det erkendes, at ikke alt træ er egnet til dette formål. Forarbejdningsinnovationer på dette område kan også give biobaserede materialer og produkter med lavere miljøaftryk end dem, der er baseret på fossile brændstoffer.

Træbaserede produkter med kort levetid kan også spille en rolle, især når det drejer sig om at erstatte lignende produkter, der er baseret på fossile brændstoffer. Træ, der anvendes til fremstilling af produkter med kort levetid og også til energiproduktion, bør være træ, der er uegnet til materialer og produkter med lang levetid, og sekundær træbiomasse såsom savværksbiprodukter, restprodukter og genanvendte materialer. Teknologiske fremskridt letter allerede behandlingen af restprodukter fra træbiomasse og affald til cirkulære innovative materialer og produkter, hvorved der sker en diversificering af de biobaserede produkter, og der tilbydes klimavenlige løsninger til nye eller fremspirende anvendelsesområder.

Det er også afgørende, at principperne for den cirkulære økonomi overholdes. Det bør prioriteres at anvende, genbruge og genanvende alle træbaserede produkter bedre, herunder f.eks. fra bygge- og nedrivningssteder, da øget cirkularitet af produkter giver mulighed for at bevare alle træbaserede produkter længere i økonomien til de mange anvendelsesformål.

Udbuddet af træprodukter bør ske i synergi med en forbedring af de europæiske og globale skoves bevaringsstatus og bevarelse og genopretning af biodiversiteten med henblik på modstandsdygtighed i skovene, klimatilpasning og skovenes multifunktionalitet. Der bør ikke anvendes træ med stor biologisk værdi, og den træbaserede bioøkonomi bør holde sig inden for grænserne for bæredygtighed og være forenelig med EU's klima- og biodiversitetsmål for henholdsvis 2030 og 2050. Som det fremgår af nylige undersøgelser 23 , vil de potentielle yderligere fordele ved høstede træprodukter og materialesubstitution sandsynligvis ikke kompensere for den reduktion af skovenes funktion som nettokulstofdræn, der er forbundet med den øgede hugst, før 2050. Medlemsstaterne bør være opmærksomme på denne risiko, hvilket ifølge den relevante lovgivning er et spørgsmål, der hører under deres ansvarsområde.

Ud over den træbaserede økonomi tilbyder skovene en række lige så vigtige supplerende produkter og tjenester, lige fra fødevarer til økoturisme, som støtter økonomien og den sociale struktur i landdistrikterne. Den anslåede værdi af alle høstede skovprodukter, som ikke er træ, i Europa er på 19,5 mia. EUR om året. Dette svarer til 77,80 EUR pr. hektar pr. år. 86 % af de høstede skovprodukter, der ikke er træ, er til eget forbrug 24 .

EU's skovstrategi anerkender og sigter mod at sætte skub i hele den bæredygtige skovbioøkonomi, der fungerer i synergi med EU's øgede ambitioner for klima og biodiversitet.

2.1.Fremme af en bæredygtig skovbioøkonomi for træprodukter med lang levetid

 

Inden for rammerne af bæredygtig tilgængelighed og forsyning af træ har den skovbaserede sektor et betydeligt økonomisk potentiale til at forbedre sin produktion af bæredygtigt og lovligt fældet træ til cirkulære og langtidsholdbare materialer og produkter. Dette kræver stimulering af efterspørgslen i aftagerindustrierne og fremme af skovforvaltningspraksis, produktionsværktøjer og -processer, der er bedre tilpasset til forskellige fremtidige skovressourcer.

For at øge udbuddet af træprodukter med lang levetid er der behov for investeringer i hele træforarbejdningskæden. Træforarbejdningsindustrien bør støttes med henblik på bedre tilpasning til skovenes skiftende og diversificerede ressourcer. Investeringerne bør også fokusere på produktion af træprodukter med lang levetid fra tømmerstokke af lavere kvalitet, fra flere løvtræsarter og med henblik på at forudse større udsving i produktionen over tid.

Set ud fra dette perspektiv er træprodukters vigtigste rolle at bidrage til at omdanne byggesektoren fra en kilde til drivhusgasemissioner til et kulstofdræn som beskrevet i strategien for renoveringsbølger 25 og det nye europæiske Bauhaus-initiativ 26 . Der er betydelige muligheder for forbedringer. Med en markedsandel på under 3 % udgør træprodukter stadig kun en lille brøkdel af byggematerialer i Europa, som i vid udstrækning fortsat domineres af energiintensive og i øjeblikket fossilbrændselsbaserede materialer 27 . Kommissionen vil udarbejde en køreplan for 2050 for reduktion af kulstofemissioner i bygninger over hele livscyklussen. I forbindelse med revisionen af byggevareforordningen 28  vil Kommissionen udvikle en standardmetode, der er robust og gennemsigtig, til kvantificering af klimafordelene ved byggevarer af træ og andre byggematerialer.

Fremme af anvendelsen af træprodukter i EU kræver også foranstaltninger på efterspørgselssiden, herunder bekæmpelse af misforståelser om brandrisiko og manglende holdbarhed, og anerkendelse af træprodukters mange fordele med hensyn til at reducere forureningen og energiforbruget i bygge-, brugs- og nedbrydningsfasen. Byggeingeniører og arkitekter bør tilskyndes til at designe bygninger med træ. Byggefirmaer bør i overensstemmelse med principperne om livscyklustankegang og cirkularitet og lade deres risikopræmier og forretningsmodeller afspejle de fulde fordele ved træbyggeri.

I forlængelse af det nye europæiske Bauhaus 29 bør forskning og innovation inden for arkitektur, grønt design og byggematerialer forstærkes, herunder med hensyn til industrielle forbedringer med henblik på at anvende mere træ af lav kvalitet, navnlig fra løvtræsarter, og hvordan man kan forbedre kaskadeanvendelsen og øge cirkulariteten med sigte på genvinding af eksisterende træ til fremstilling af industrielt forarbejdede træprodukter. Navnlig innovationsfonden 30 , der er afsat til finansiering af innovative lavemissionsteknologier, tilbyder støttemuligheder for innovative projekter inden for byggeri, herunder træbyggeri.

Reguleringsmæssige tilgange kræver også opmærksomhed. Opskaleringen af produktionen af træprodukter med lang levetid er begrænset af byggeforskrifter såsom brandsikkerhedsforskrifter, som endnu ikke fuldt ud afspejler de tekniske muligheder for moderne trækonstruktioner. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at afspejle den bedste tilgængelige videnskabelige viden i udformningen af forskrifter, der er gunstige for træprodukter med lang levetid, herunder foranstaltninger vedrørende bygningers og byggevarers energi- og miljøpræstationer, fremme af miljømærkning i forbindelse med kulstofbinding og øget cirkularitet samt ved at målrette indsatsen mod de afgørende faser i bygningers levetid, herunder opførelse, renovering og nedrivning.

Gennem incitamenter, der er direkte baseret på kulstofbinding, bør det kommende kulstofbindende dyrkningsinitiativ og rammen for certifikater for kulstofoptag omfatte særlige foranstaltninger til produktion og anvendelse af træprodukter med lang levetid under fuld overholdelse af biodiversitetsmålene. Disse incitamenter på de enkelte aktørers niveau supplerer og støtter EU's klimamål.

Træbaseret bioenergi er i øjeblikket den vigtigste kilde til vedvarende energi og tegner sig for 60 % af EU's forbrug af vedvarende energi. For at nå emissionsreduktionsmålet på mindst 55 % inden 2030 vil medlemsstaterne skulle øge andelen af vedvarende energikilder betydeligt i deres energimiks. Bioenergi vil fortsat spille en vigtig rolle i dette miks, hvis biomassen produceres bæredygtigt og anvendes effektivt i overensstemmelse med kaskadeprincippet og under hensyntagen til Unionens mål for kulstofdræn og biodiversitet samt den samlede tilgængelighed af træ inden for bæredygtighedsgrænserne i 2030-perspektivet 31 .

Hvor der ikke er mulighed for effektiv udnyttelse af træmaterialer, vil bioenergi også fortsat kunne spille en rolle med hensyn til at forbedre primærproducenternes levebrød, dvs. skovbrugere og landmænd, og diversificere de skovbaserede økonomiske muligheder i landdistrikterne. De ekstra indtægter fra bioenergimarkederne kan sikre indtægter til skovejere og skovforvaltere i alle faser af bæredygtig skovforvaltning og dermed bidrage til at sikre en regelmæssig indkomst fra deres jord.

For at sikre både de socioøkonomiske fordele og den miljømæssige bæredygtighed af træbaseret bioenergi indeholdt direktivet om vedvarende energi fra 2018 forbedrede bæredygtighedskriterier for alle typer biomasse til energi. Disse skal nu gennemføres af medlemsstaterne, og Kommissionen vil nøje overvåge den korrekte gennemførelse af disse foranstaltninger i forbindelse med den overordnede gennemførelse af det nuværende direktiv om vedvarende energi samt om nødvendigt træffe håndhævelsesforanstaltninger.

Derudover, og i lyset af den seneste videnskabelige dokumentation og EU's øgede klima- og biodiversitetskrav, er der behov for yderligere at styrke garantierne for bæredygtighed i forbindelse med skovbaseret bioenergi. En nylig rapport fra Kommissionen 32 om anvendelsen af træbiomasse til energiproduktion i EU viser en stigende generel anvendelse af træbiomasse i EU i de seneste to årtier (en stigning på ca. 20 % siden 2000), som kan blive yderligere påvirket af det øgede mål for vedvarende energi. Undersøgelsen sammenligner endvidere virkningerne af de forskellige forvaltningspraksisser på både biodiversitet og klimaændringer og identificerer "win-win"-forvaltningspraksisser, der bidrager positivt til begge dele.

For at afbøde de potentielle klima- og miljørisici i forbindelse med brugen af træbaseret bioenergi og for at maksimere dens positive klimapåvirkning hedder det i EU's biodiversitetsstrategi for 2030, at brugen af hele træer til energiproduktion, hvad enten de kommer fra EU eller importeres, bør minimeres.

Forslaget til revision af direktivet om vedvarende energi som led i Fit for 55-pakken indeholdt yderligere konkrete beskyttelsesforanstaltninger. Dette omfatter styrkede bæredygtighedskriterier for bioenergi, udvidelse af deres anvendelsesområde og udvidelse af forbudte områder, hvor der ikke må skoves. Dette indebærer et forbud mod at skaffe skovbiomasse fra primærskove og at begrænse dette i skove med stor biologisk mangfoldighed for at sikre, at naturbeskyttelsesformål ikke forstyrres.

Forslaget anvender også kriterier for reduktion af drivhusgasemissioner på eksisterende anlæg og udvider anvendelsesområdet for kriterierne for bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner til at omfatte anlæg med en kapacitet på 5 MW eller derover.

Desuden styrker forslaget gennemførelsen af kaskadeprincippet som en vigtig drivkraft for ændringer i bioenergipolitikkerne og sikrer fair adgang til markedet for råmaterialer til biomasse med henblik på udvikling af innovative biobaserede løsninger med høj merværdi og en bæredygtig cirkulær bioøkonomi.

Under hensyntagen til affaldshierarkiet 33 og kaskadeprincippet foreslås det, at medlemsstaterne udformer deres støtteordninger for anvendelse af biomasse til energi på en måde, der minimerer unødige forvridende virkninger på markedet for råmaterialer til biomasse og skadelige indvirkninger på biodiversiteten. For at præcisere, hvordan kaskadeprincippet skal anvendes på biomasse, navnlig med hensyn til hvordan brugen af rundtømmer af høj kvalitet til energiproduktion kan minimeres, vil Kommissionen vedtage en delegeret retsakt.

Desuden ydes der ifølge forslaget ikke støtte til produktion af energi fra sav- og finérkævler, stubbe og rødder.

Der indføres også et yderligere element for at sikre en mere effektiv energiudnyttelse af træbiomasse ved at begrænse statsstøtte til rene elværker.

Kommissionen vil fortsat analysere de nationale støtteordningers indvirkning på udbuddet af og efterspørgslen efter biomasse, indvirkningen af dette på biodiversitet og kulstofdræn og eventuelle markedsforvridninger, og den vil vurdere muligheden for yderligere begrænsninger med hensyn til støtteordninger for skovbiomasse. Unionens overordnede mål bør være at sikre, at andelen af skovbaseret bioenergi i EU's vedvarende energimiks forbliver inden for rammerne af bæredygtighed, og at dens mulige negative eksterne virkninger afbødes på passende vis.

2.3.Fremme af ikke-træbaseret skovbaseret bioøkonomi, herunder økoturisme

EU's skove leverer meget værdifulde ikke-træprodukter såsom kork (80 % af verdensproduktionen), harpiks, garvesyrer, foder, medicinske og aromatiske planter, frugt, bær, nødder, rødder, svampe, frø, honning, prydplanter og vildtlevende vildt, som ofte er til gavn for lokalsamfundene. De bidrager med ca. 20 % af skovenes markedsværdi 34 , og deres potentiale for at generere yderligere indtægter til ejersamfundene kan fremmes og støttes yderligere i samarbejde med de nationale og lokale myndigheder og aktører.

Dette gælder især for den naturrelaterede turistsektor, som har et betydeligt vækstpotentiale. Den europæiske turistsektor har været særlig hårdt ramt af covid-19, men pandemien har også øget efterspørgslen efter nærturisme og mindre overfyldte destinationer i naturen og udendørs. Den voksende tendens til naturturisme og naturbaserede velfærdstjenester, forudsat at den respekterer miljøets bæreevne og den relevante lovgivning, er en mulighed for at fremskynde den grønne omstilling i turistsektoren og skabe betydelige indkomstmuligheder og forbedre velfærden i landdistrikterne, samtidig med at bevarelsen af biodiversiteten og bevarelsen af kulstoflagre fremmes yderligere.

For at udnytte fordelene ved andre produkter end træprodukter til fordel for landsbysamfund i skovlandskaber og støtte producentorganisationer vil Kommissionen fremme udarbejdelsen af koordinerede og integrerede regionale, nationale og subnationale programmer 35 for bæredygtig produktion af andre skovprodukter end træprodukter.

For at fremme EU's skovøkoturisme vil Kommissionen fremme samarbejdet mellem turistsektoren, skovejere og naturbeskyttelsestjenester samt standarder og normer for økoturismeaktiviteter. Turistindustrien bør arbejde tæt sammen med skovforvalterne om at udvikle bæredygtige turismeprodukter, der har en positiv indvirkning på menneskers sundhed, uden at det får negativ indvirkning på de tilsigtede rejsemåls naturværdier, navnlig i beskyttede områder.

   

2.4.Udvikling af færdigheder og styrkelse af borgernes indflydelse med henblik på en bæredygtig skovbaseret bioøkonomi 

Bag leveringen af de mange tjenester, som skovene leverer, står der mennesker med en bred vifte af færdigheder. Den stadig mere multifunktionelle rolle, som skovene vil spille i omstillingen til en bæredygtig og klimaneutral fremtid, vil kræve flere kvalifikationer, bl.a. eksperter inden for forbedret bæredygtig skovforvaltningspraksis, herunder tilpasningsorienteret genplantning og skovrejsning og genopretning, arkitekter, ingeniører og designere, fødevareeksperter, dataspecialister, kemikere og formidlere af økoturisme. Det er vigtigt at udvikle de respektive læseplaner, viden og færdigheder.

Kommissionen vil også opfordre interessenter fra skovbruget til at tilslutte sig pagten for færdigheder. Pagten har til formål at mobilisere og tilskynde private og offentlige interessenter til at træffe konkrete foranstaltninger. De relevante offentlige og private aktører i skovbruget kan forpligte sig til at opkvalificere og omskole folk til skovbrugssektoren på forskellig vis, f.eks. i form af omfattende partnerskaber, regionale/lokale partnerskaber, trepartsaftaler eller tilsagn fra enkelte aktører. Skov- og skovbrugsinteressenterne skal arbejde sammen under pagten for at tilpasse uddannelsen af skovbrugere til de udfordringer og behov, der er forbundet med nutidens realiteter. Gode og effektive lærlingeuddannelser, herunder arbejdsbaseret læring, er afgørende for at tiltrække unge til sektoren og udstyre dem med de færdigheder, der er nødvendige for at arbejde i en bæredygtig bioøkonomi.

  
Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) kan udnyttes af medlemsstaterne til at udstyre fagfolk fra skovbrugssektoren med de færdigheder, der er nødvendige for overgangen til en mere bæredygtig forvaltningspraksis. Fonden kan også anvendes til at fremme beskæftigelse og iværksætterånd gennem nye virksomheder, der udnytter bæredygtig anvendelse af skovbrugsprodukter og -tjenester såsom økoturisme eller uddannelsesprogrammer om skovenes biodiversitet.

Gennem koalitionen for klimauddannelse vil Kommissionen yderligere fremme samarbejde og skabe kontakt mellem elever, studerende, lærere og interessenter om skovenes rolle 36 , herunder om fordelene ved udendørs læring.

Kommissionen vil: 1.Som led i revisionen af forordningen om byggevarer 37 fastlægge en standardiseret, robust og gennemsigtig metode til kvantificering af klimafordelene ved træbyggematerialer og andre byggematerialer, der afspejler de mest avancerede dynamiske livscyklusanalyseteknikker. 2.Som led i den fælles landbrugspolitik og for at øge skovstøtten tilvejebringe nye midler til udveksling af oplysninger om god praksis vedrørende bedste udformning og gennemførelse af skovrelevante interventioner. 3.Fremme anvendelsen af Natura 2000-logoet for skovbrugsbaserede produkter og tjenesteydelser, der ikke er træbaserede.  4.Revidere, supplere og ajourføre de tekniske screeningskriterier for skovbrug og bioenergi i henhold til Taxonomy Climate Delegate Act, hvor det er nødvendigt for bedre at tage hensyn til biodiversitetsvenlige metoder, der er under udvikling, såsom naturnært skovbrug. Overveje at medtage bæredygtige aktiviteter i forbindelse med hugst, produktion og anvendelse af træprodukter i de kommende delegerede retsakter i forordningens klassificeringssystem 38 om andre miljømål. 5.Skabe en ny alliance mellem fagfolk inden for turisme og skovbrug med deltagelse af Verdensturistorganisationen og netværket for Europas natur- og kulturarv. 6.Opbygge en værktøjskasse, der kan hjælpe medlemsstaterne med at etablere livslange programmer og rådgivning til skovbrugere og tilpasse uddannelse og erhvervsuddannelse til de udfordringer og behov, der er forbundet med de aktuelle skovbehov og -realiteter, og udvikle beskæftigelsesmuligheder. 7.Tilskynde interessenter inden for skovbrug til at etablere et kvalifikationspartnerskab inden for rammerne af pagten for færdigheder og gøre brug af Den Europæiske Socialfond Plus til at samarbejde om at øge mulighederne for opkvalificering og omskoling inden for skovbrug.

I lyset af klimaændringerne og tabet af biodiversitet er der et presserende behov for adaptiv skovgenopretning og økosystembaserede forvaltningsmetoder, der styrker modstandsdygtigheden i EU's skove. Dette er en forudsætning for, at skovene kan opfylde deres socioøkonomiske og miljømæssige funktioner for kommende generationer og muliggøre en succesrig skovbaseret bioøkonomi i de kommende årtier. Men det er også for at undgå eskalerende socioøkonomiske omkostninger som følge af skovkatastrofer, for at beskytte mennesker, jord og huse mod oversvømmelser, brande og jordskred og for at bevare skovenes funktion som kulstoflagre og -dræn samt andre økosystemtjenester, der er afgørende for menneskers sundhed og velfærd, f.eks. ren luft, vandregulering og levesteder for de mange forskellige levende arter, som skovene huser.

For at forbedre skovenes modstandsdygtighed og tilpasning er det nødvendigt i stigende grad at beskytte og genoprette skovenes biodiversitet og indføre biodiversitetsvenlige skovforvaltningspraksisser. Dette er også en fantastisk økonomisk mulighed, forudsat at skovejere og skovforvaltere støttes behørigt i omstillingen. Ifølge Det Verdensøkonomiske Forum vil bevarelse, genopretning og bæredygtig forvaltning af skove kunne skabe 190 mia. EUR i forretningsmuligheder og 16 mio. arbejdspladser på verdensplan inden 2030 39 .

Derudover har vi brug for robuste tilgange til risikoreduktion i en situation med betydelig usikkerhed i forbindelse med fremtidige skove. De begyndende klimaændringer betyder ændringer i skovene. Europas vegetationszoner er begyndt at flytte sig opad og nordpå, hvilket har medført en omdannelse af skovøkosystemerne de fleste steder. Det betyder, at meget få skove enten ikke vil blive stærkt påvirket af klimaændringerne eller ikke vil kræve øjeblikkelige forvaltningsforanstaltninger for at mindske deres sårbarhed over for klimaændringerne.

Skovejere og skovforvaltere i hele Europa er allerede meget opmærksomme på klimaændringerne og er bekymrede over deres virkninger. Denne bevidsthed skal i stigende grad omsættes til tilstrækkelige og håndgribelige tilpasningsforanstaltninger og en praksis for skovforvaltning, der øger modstandsdygtigheden. Med henblik herpå er det nødvendigt at udvikle teknisk viden og information samt målrettede lovgivningsmæssige og finansielle incitamenter og støtte. Denne strategi har til formål at løse disse problemer for at støtte skovejere og skovforvaltere i deres bestræbelser, opskalere bedste praksis og sikre en stigning i mængden og kvaliteten af EU's skovdække i de kommende årtier.

3.1.Beskyttelse af EU's sidste primære skove og skove med gammel vækst

For at give naturen plads til at trives har EU's biodiversitetsstrategi for 2030 foreslået et overordnet mål om at beskytte mindst 30 % af EU's landareal under effektive forvaltningsordninger, hvoraf 10 % af EU's landareal bør være under streng retlig beskyttelse. Skovøkosystemerne skal yde et bidrag til dette mål.

Navnlig skal alle primære og gamle skove beskyttes strengt. Deres anslåede dækning udgør kun ca. 3 % af EU's skovareal, og arealerne er generelt små og fragmenterede. Primære og gamle skove er ikke alene blandt de rigeste skovøkosystemer i EU — de udgør også betydelige kulstoflagre og fjerner kulstof fra atmosfæren, samtidig med at de er af afgørende betydning for biodiversiteten og leveringen af kritiske økosystemtjenester 40 .

Der er dog stadig et presserende behov for at kortlægge de primære og gamle skove og etablere en beskyttelsesordning for dem, herunder en øget indsats for at beskytte de primære skove i regionerne i den yderste periferi og Unionens oversøiske territorier i betragtning af deres usædvanligt høje og enestående biodiversitetsværdi. For at bevare de strengt beskyttede skoves uforstyrrede karakter er det vigtigt at overlade dynamikken i disse skoves cyklus så meget som muligt til naturlige processer og begrænse menneskers udvindingsaktiviteter, samtidig med at man finder synergier med bæredygtig økoturisme og rekreative muligheder.

Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne og interessenterne på inden udgangen af 2021 at nå til enighed om en fælles definition af primære og gamle skove og den strenge beskyttelsesordning. Medlemsstaterne bør hurtigst muligt bidrage til at færdiggøre kortlægningen og overvågningen af disse skove og sikre, at der ikke sker forringelse, før de begynder at anvende beskyttelsesordningen.

3.2.Sikring af skovgenopretning og styrket bæredygtig skovforvaltning med henblik på tilpasning til klimaforandringer og skovenes modstandsdygtighed

Skovforvaltningspraksis, der bevarer og genskaber biodiversitet, fører til mere modstandsdygtige skove, der kan opfylde deres socioøkonomiske og miljømæssige funktioner. Derfor bør alle skove i stigende grad forvaltes, så de er tilstrækkeligt biologisk mangfoldige under hensyntagen til forskellene i naturforhold, biogeografiske regioner og skovtypologi. Der er betydelige muligheder for win-win-foranstaltninger, som samtidig forbedrer skovproduktiviteten, træproduktionen, biodiversiteten, kulstofdrænfunktionen, sunde jordegenskaber og modstandsdygtigheden over for klimaændringer. En større mangfoldighed af skovøkosystemer og -arter og brugen af veltilpassede genetiske ressourcer og økosystembaserede tilgange til skovforvaltning kan øge skovenes tilpasningsevne på lang sigt og deres evne til at genoprette og organisere sig selv.

Desuden er visse forvaltningsmetoder, der støtter biodiversitet og modstandsdygtighed, afgørende i denne sammenhæng, f.eks. oprettelse eller opretholdelse på bestands- og landskabsniveau af genetisk og funktionelt forskelligartede, artsblandede skove, især med flere løvtræer og løvfældende træer og med arter med forskellig biotisk og abiotisk følsomhed og genopretningsmekanismer efter forstyrrelser, i stedet for monokulturplantager. Endvidere er forvaltningsmetoder som f.eks. skovbrug, hvor træerne har forskellig alder, og skovbrug med kontinuerligt dække, tilstrækkelige mængder død træmasse, regulering af dyretætheden og etablering af beskyttede habitatområder eller udtagne områder i produktionsskove med til at sikre skovenes miljømæssige og socioøkonomiske levedygtighed på lang sigt. Derudover vil skovrelateret risikostyringspraksis såsom integrerede landskabsbrandforvaltningssystemer øge skovenes modstandsdygtighed over for skovbrande, skadedyr og sygdomme og skabe andre positive afsmittende virkninger. En sådan praksis udgør en "forsikringspolice" og sikrer, at skovene fortsat er leveringsdygtige i en komplet og multifunktionel palette af varer og tjenesteydelser i en omskiftelig og usikker fremtid.

Omvendt bør man være forsigtig med visse andre metoder 41 , især dem, der påvirker biodiversiteten over jorden og forårsager tab af kulstof i rødderne og en del af kulstoffet i jorden. Disse skovbrugsmetoder omfatter rydning, hvor der i stigende grad bør tages hensyn til miljø og økosystemer, herunder visse arters behov. Disse former for praksis bør kun anvendes i behørigt begrundede tilfælde. Det bør også undgås at fjerne stubbe og rødder, som bør efterlades i skoven. Skovhugst i redebygningsperioden skal være i overensstemmelse med fugledirektivet 42 .

Det er særlig vigtigt at tage sig af skovenes jordbund, da der er en stærk indbyrdes afhængighed mellem træerne og den jord, de vokser i. For at træerne kan trives, er det nødvendigt, at trærødderne får alle væsentlige elementer og næringsstoffer fra jorden. Jordens egenskaber og økosystemtjenester skal derfor beskyttes som selve grundlaget for sunde og produktive skove. Eksempelvis bør man undgå unødig brug af uegnede maskiner, der forårsager negative miljøpåvirkninger som f.eks. jordpakning.

Disse mere bæredygtige principper og praksisser er allerede blevet indarbejdet af mange europæiske skovejere og skovforvaltere i forbindelse med bæredygtig skovforvaltning, og de bør i stigende grad danne rygraden i den fremtidige forvaltning af skovene.

Der er opnået enighed om en fælles forståelse af bæredygtig skovforvaltning på den paneuropæiske ministerkonference om beskyttelse af skove ("Forest Europe"), der omfatter frivillige principper, retningslinjer og indikatorer, som underskriverne anvender til at overvåge udviklingen i deres skove. Ved bæredygtig skovforvaltning forstås forvaltning og udnyttelse af skovarealer på en måde og i et tempo, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, regenereringsevne, vitalitet og deres potentiale til nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan, og som ikke skader andre økosystemer.  

For bedre at kunne reagere på nye udfordringer og behov og i lyset af skovenes voksende rolle i opfyldelsen af EU's i fællesskab aftalte klima- og biodiversitetsmål vil det være nødvendigt at styrke rammen for bæredygtig skovforvaltning, navnlig for så vidt angår kriterier vedrørende økosystemernes sundhed, biodiversitet og klimaændringer, således at den kan blive et mere detaljeret screeningsværktøj til at identificere og sammenligne forskellige forvaltningstilgange, deres virkninger og den generelle tilstand af skovene i EU. Bæredygtig skovforvaltning omfatter allerede flere relevante indikatorer, såsom død træmasse og artsdiversitet, men den definerer endnu ikke tærskler eller intervaller som benchmarks for den ønskede tilstand.

På grundlag af kriterierne for bæredygtig skovforvaltning i Europa vil Kommissionen derfor sammen med medlemsstaterne og i tæt samarbejde med forskellige skovinteressenter identificere yderligere indikatorer samt tærskler eller intervaller for bæredygtig skovforvaltning vedrørende skovøkosystemernes tilstand, såsom sundheds-, biodiversitets- og klimamål. Kommissionen vil i tæt samråd med medlemsstaterne vurdere, hvordan disse bedst kan anvendes, i overensstemmelse med nærhedsprincippet og indledningsvis på frivillig basis, til at opnå en bedre komparativ forståelse af skovenes overordnede bæredygtighed i EU og påvise, at bæredygtig skovforvaltning bidrager til EU's mål, navnlig dem, der vedrører klima, biodiversitet og cirkulær økonomi.

Indikatorerne, tærsklerne og intervallerne bør bygge på eksisterende arbejde og tage hensyn til skovenes variabilitet, biogeografiske regioner og typologi ud over at give den nødvendige fleksibilitet. Kommissionen er ved at udarbejde retningslinjer for naturnært skovbrug 46 , som vil indgå i arbejdet med indikatorer og nye tærskelværdier for bæredygtig skovforvaltning, der vil blive gennemført i tæt partnerskab og samarbejde med medlemsstaterne gennem den opdaterede EU-ramme for skovforvaltning.

På grundlag af disse retningslinjer, der er udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne, vil Kommissionen, med forbehold af en konsekvensanalyse og inddragelse af interessenter, også udvikle en frivillig certificeringsordning for naturnært skovbrug, således at de mest biodiversitetsvenlige forvaltningspraksisser kan drage fordel af et EU-kvalitetsmærke.

Som led i gennemførelsen af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 vil Kommissionen foreslå et juridisk bindende instrument for genopretning af økosystemer, der navnlig omfatter de økosystemer, der har størst potentiale til at opfange og lagre kulstof og forebygge og mindske virkningerne af naturkatastrofer. Instrumentet vil omfatte mål for genopretning af skovøkosystemerne, navnlig for så vidt disse er identificeret i EU's naturlovgivning 47 . 

Ud over adaptiv genopretning og økosystembaseret forvaltningspraksis for skove kræver klimatilpasning også investeringer i katastrofeforebyggelse, beredskab, indsats og genopretning af skove efter katastrofer. Inden der bidrages til det nødvendige udstyr og de krævede operationer, bør der gøres alt for at forebygge klimarelaterede skader og øge skovenes modstandsdygtighed. Udgifterne til katastrofeberedskab og genopretning efter katastrofer bør også som minimum omfatte "bedre genopretning og genbeplantning af skovene" i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne forvaltningspraksisser, der øger skovenes modstandsdygtighed.

Tilpasning af skovene til klimaændringerne og genopretning af skove efter klimaskader vil også kræve store mængder passende forstligt formeringsmateriale. Dette indebærer en indsats for at sikre og på bæredygtig vis udnytte de genetiske ressourcer, som et mere klimasikkert skovbrug af afhængigt af, på grundlag af økologiske principper, øge produktionen og tilgængeligheden af sådant materiale, give bedre oplysninger om, hvorvidt det er egnet til fremtidige klimaforhold, støtte forskning i principper og anvendelsesmetoder for assisteret migration af skovarter og styrke den samarbejdsbaserede produktion og overførsel på tværs af nationale grænser. Kommissionen vil supplere revisionen af lovgivningen om forstligt formeringsmateriale med foranstaltninger til fremme af produktionen af forstligt formeringsmateriale, der er egnet til fremtidige klimaforhold. Forskning og innovation samt afprøvning og udvælgelse af arter og passende avlsarter til fremtidige forhold bør også forbedres.

Sidst, men ikke mindst, vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne overvåge træernes sundhed i EU, herunder virkningerne af invasive ikkehjemmehørende arter, sygdomme og skadedyr såsom barkbiller, og tilskynde til de nødvendige forebyggende foranstaltninger til tidlig påvisning og udryddelse. Disse omfatter strategier til bekæmpelse af skadegørere med henblik på at identificere de områder, hvor der er størst risiko, udveksling af bedste praksis, støtte til og samarbejde om plantesundhedskontrol samt udvikling af innovative og bæredygtige plantebeskyttelsesværktøjer i overensstemmelse med økologiske principper, der er gunstige for biodiversiteten.

3.3.Genplantning og rejsning af skove med biodiversitet

Spontan skovvækst gennem naturlig succession er den vigtigste drivkraft bag forøgelsen af skovarealerne i EU, som for det meste er forbundet med nedlæggelse af landbrug og landområder. Men der er desuden potentiale for at udvide skov- og trædækningen i EU gennem aktiv og bæredygtig genplantning og plantning af træer.

Det drejer sig hovedsagelig om byområder og bynære områder (herunder f.eks. byparker, træer på offentlige og private ejendomme, grønne bygninger og infrastrukturer samt byhaver) og landbrugsarealer (herunder f.eks. på forladte arealer samt gennem skovlandbrug og skovgræsning, landskabselementer og etablering af økologiske korridorer). Det er vigtigt at udnytte dette potentiale, da øget skovrejsning også er blandt de mest effektive strategier for begrænsning af klimaændringer og katastroferisici i skovbrugssektoren og kan skabe betydelige jobmuligheder, f.eks. i forbindelse med indsamling og dyrkning af frø, plantning af stiklinger og sikring af deres udvikling samt levering af socioøkonomiske fordele for lokalsamfundene. Eksponering for grønne områder og skovområder kan også være til stor gavn for menneskers fysiske og mentale sundhed.

EU's biodiversitetsstrategi for 2030 indeholder et tilsagn om at plante mindst 3 mia. ekstra træer inden 2030 under fuld overholdelse af økologiske principper. Dette initiativ vil modvirke den igangværende tendens til en faldende nettoforøgelse af EU's skovareal. Med tiden vil det også bidrage til at øge EU's skovdække og dermed EU's kulstofdræn og -lager. Det vil også bidrage til at øge samfundets bevidsthed og engagement og bidrage til at nå målet om at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050, samt til genopretning af biodiversiteten og til den cirkulære økonomi. Denne strategi omfatter en køreplan for gennemførelsen af tilsagnet baseret på det overordnede princip om plantning og dyrkning af det rette træ på det rette sted og til det rette formål. 

Køreplan for plantning af mindst 3 mia. ekstra træer inden 2030 48 I køreplanen fastsættes klare kriterier for plantning, optælling og overvågning af træer. Den suppleres af et websted, en tidsplan for, hvordan der vil blive udviklet yderligere elementer, herunder en trætæller, den igangværende udvikling af retningslinjerne for biodiversitetsvenlig rejsning og genplantning af skov og kriterier for naturnært skovbrug og platforme for udveksling af bedste praksis. Køreplanen omfatter en stærk overvågningskomponent, som vil være afgørende for at kunne spore fremskridt med hensyn til at nå målet. Dette vil bygge på Kommissionens og Det Europæiske Miljøagenturs ekspertise. På grundlag af overvågningsdata vil Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur foretage vurderinger af tendenser og status for gennemførelsen. Der vil blive tilstræbt synergier med teknologiske løsninger, der allerede er i brug, dvs. til overvågning af luftkvaliteten, med henblik på at indsamle oplysninger om plantningstilsagn på nationalt, regionalt og lokalt plan.

3.4.Finansielle incitamenter for skovejere og skovforvaltere til forbedring af kvantiteten og kvaliteten af EU's skove

Styrket skovbeskyttelse og -genopretning og mere biodiversitetsvenlig bæredygtig skovforvaltning er det rigtige at gøre og vil bidrage til at sikre skovenes modstandsdygtighed og produktionskapacitet i de kommende årtier. Det må dog erkendes, at dette ikke vil ske uden de europæiske skovejeres og skovforvalteres motivation, engagement og indsats, da disse er de primære forvaltere af skovene. Det rigtige at gøre skal også være økonomisk levedygtigt, og bedste praksis viser, at dette er muligt.

I offentligt ejede skove er det kun rimeligt, at medlemsstaterne styrker indsatsen for at beskytte og genoprette skovene for at nå de i fællesskab aftalte øgede ambitioner på klima- og biodiversitetsområdet og sikre omstillingen til en klimaneutral økonomi. Strategien modarbejder tendensen til et faldende nettooptag fra jord i EU, navnlig fra skove, i løbet af de seneste ti år. At vende denne tendens er en forudsætning for at nå EU's aftalte øgede klima- og biodiversitetambition og sikre skovenes modstandsdygtighed over for klimaændringer, således at skovene kan opfylde deres mange funktioner. Dette vil kræve en række initiativer, der fremhæves i denne strategi, såsom beskyttelse og genopretning af skove, forbedring af bæredygtige skovforvaltningspraksisser, der fastholder kulstof i skovøkosystemet, herunder jorden, prioritering af kaskadeanvendelse af træ og initiativer til skovfornyelse og bæredygtig gen- og skovrejsning. 

Men private skovejere og skovforvalteres levebrød, især på små bedrifter, er ofte direkte afhængigt af skovene, og i dag kommer deres vigtigste indtægter fra salg af træ. De øvrige gevinster, navnlig leveringen af økosystemtjenester, belønnes sjældent eller aldrig. Det skal ændres. Skovejere og -forvaltere har brug for drivkræfter og økonomiske incitamenter for ud over træ og andre materialer og produkter end træ også at kunne levere økosystemtjenester gennem beskyttelse og genopretning af skovene og for at øge deres skoves modstandsdygtighed ved at indføre den mest klima- og biodiversitetsvenlige skovforvaltningspraksis. Dette er særlig vigtigt i de dele af Europa, der er blevet ramt af klimaændringerne tidligere og mere alvorligt end forventet, og hvor landdistrikterne har lidt tab af indkomst, livsgrundlag og endda liv som følge af skovkatastrofer.

Der findes gode eksempler på offentlige og private betalingsordninger for økosystemtjenester (f.eks. beskyttelse af drikkevand, kulstofbinding og bevarelse af biodiversitet). Mulighederne for og forbedring af de tekniske færdigheder og betingelser for videreudviklingen af offentlige og private markeder for levering af skovøkosystemtjenester undersøges med henblik på indførelse med EU-forskningsstøtte 49 . Dette vil blive suppleret med en forberedende LIFE-foranstaltning med interessenter om, hvordan betaling for økosystemtjenester kan indarbejdes i EU's finansieringsprogrammer, og omfatte erfaringer fra eksisterende nationale betalingsordninger for økosystemtjenester.

Eksempler på offentlige og private betalingsordninger for økosystemtjenester Det finske Metso-program betaler private skovejere for at udtage deres jord til biodiversitet. De beløb, der ydes, afhænger af jordens værdi og af, hvor længe skoven udtages. Den kroatiske skat for alle kræver, at fysiske og juridiske personer, der udøver økonomiske aktiviteter og har en indkomst på over 400 000 EUR, betaler 0,0265 % af deres samlede indtægter for at drage fordel af skovøkosystemtjenester, og gennem en særlig national fond fordeles dette beløb til skovejerne i overensstemmelse med skovforvaltningsplanerne. Den franske Bas Carbon-mærkningsordning giver private og offentlige aktører mulighed for frivilligt at kompensere for deres drivhusgasemissioner ved at yde finansiel støtte til miljøtjenester (kulstoffattige tiltag) inden for skovforvaltning i Frankrig. I 2019 iværksatte Portugal et pilotprogram for betaling af skovøkosystemtjenester i to naturparker, der omfatter en renaturalisering af eukalyptusplantager, plantning af autoktone arter og udvikling af andre produkter end træ. I Tyskland giver forbundsvandlovgivningen skovejere ret til at modtage kompensation for forvaltningsrestriktioner i grundvandsbeskyttelsesområder. Som led i det grønne korkinitiativ, der blev udviklet af WWF Mediterranean, betalte en privat drikkevarevirksomhed skovejere for at beskytte et grundvandsmagasin, der blev anvendt til deres produktionsproces.

Hvad angår EU's politikker yder den fælles landbrugspolitik gennem de nationale programmer for udvikling af landdistrikterne allerede finansiel støtte til skove og skovforvaltning, navnlig til tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimarelaterede risici. I 2014-2020 blev der via skovbrugsforanstaltningerne under den fælles landbrugspolitik afsat 6,7 mia. EUR til støtte for EU's politiske mål, hovedsagelig til skovrejsning (27 %), forebyggelse af skovbrande og katastrofer (24 %) og investeringer i modstandsdygtighed samt økologiske og sociale funktioner (19 %). Alligevel har udnyttelsen af skovbrugsforanstaltninger været lav og er faldet betydeligt i løbet af programperioden. Dette skyldes f.eks. manglen på nødvendig viden til at forvalte de administrative procedurer for at anmode om adgang til midlerne kombineret med, at præmien ikke er tilstrækkelig attraktiv, og at der mangler støtte til kapacitetsopbygning gennem rådgivningstjenester, samt begrænset vejledning i, hvordan skovbaserede tilpasningsaktiviteter og foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringer skal gennemføres med henblik på at forebygge og mindske risici (f.eks. naturbrande, jorderosion, sygdomme og oversvømmelser).

Den nye fælles landbrugspolitik (for 2023-2027) giver større fleksibilitet til at udforme skovrelaterede tiltag i overensstemmelse med de nationale behov og særlige forhold, hvilket mindsker bureaukratiet, samtidig med at der skabes sammenhæng mellem den europæiske grønne pagt, de nationale skovpolitikker og EU's miljø- og klimalovgivning. Kommissionen vil bestræbe sig på at øge udnyttelsen af de midler til udvikling af landdistrikterne, der er til rådighed med henblik på denne strategi.

I henstillingerne til medlemsstaterne om de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 opfordres de til at tage behørigt hensyn til skovene. Medlemsstaterne modtog specifikke henstillinger om skove og skovbrugssektoren. Henstillingerne tager primært sigte på at fremme bæredygtig skovforvaltning og bæredygtig gen- og skovrejsning, styrke skovenes multifunktionalitet og rolle som kulstofdræn, beskytte skovene og genoprette skovøkosystemerne, så man opnår gode forhold for levesteder og arter, opbygge skovenes modstandsdygtighed over for klimaændringer og fremme den socioøkonomiske udvikling i landdistrikterne.

Medlemsstaterne skal træffe yderligere foranstaltninger for bedre at inddrage skovinteressenter i udviklingen af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik på medlemsstatsniveau. Kommissionen vil tilvejebringe nye midler til udveksling af oplysninger om god praksis med henblik på bedre udformning og gennemførelse af skovrelevante interventioner, fremme af udveksling mellem eksperter i medlemsstaterne, tilvejebringelse af demonstrationsværktøjer med henblik på konsekvent anvendelse af finansiering og støtte til lokale og regionale netværk, herunder in situ-demonstrationsinitiativer. Ved vurderingen af de strategiske planer vil Kommissionen især lægge vægt på skovrelaterede foranstaltninger, som har stærke synergier med EU's klima- og biodiversitetsmål.

I lyset af EU's øgede ambitioner med hensyn til klima og biodiversitet opfordres medlemsstaterne specifikt til, hvor det er relevant for deres nationale forhold, at indføre en betalingsordning for økosystemtjenester for at dække skovejere og skovforvalteres omkostninger og indkomsttab i lighed med eksemplariske nationale ordninger såsom det finske METSO-program. Medlemsstaterne opfordres også til at fremskynde udbredelsen af kulstofbindende dyrkningsmetoder, f.eks. gennem økoordninger for skovlandbrug eller interventioner til udvikling af landdistrikterne, for at dække biodiversitetsvenlige gen- og skovrejsningsrelaterede investeringer, skovlandbrug og andre ikkeproduktive investeringer i miljø- og klimarelaterede mål. For at støtte medlemsstaterne vil Kommissionen yde rådgivning og teknisk vejledning om udviklingen af en betalingsordning for økosystemtjenester.

Kommissionen vil også vedtage det kulstofbindende dyrkningsinitiativ, der blev bebudet i jord til bord-strategien, og som vil sigte mod yderligere at fremme en ny grøn forretningsmodel, der belønner klima- og miljøvenlig praksis hos arealforvaltere, herunder skovforvaltere og skovejere, baseret på de klimamæssige fordele, de giver. Belønningen for afbødningsindsatsen gennem incitamentsbetalinger eller generering af omsættelige kulstofcertifikater vil skabe en ny forretningsmodel, der har til formål at skabe en ny indtægtskilde for landbrugere, skovbrugere og arealforvaltere, der gennemfører bæredygtige aktiviteter, der fører til kulstofoptag og -lagring.

Kulstofbindende dyrkningsordninger kan fremmes gennem offentlige politikker og private initiativer. Desuden kan offentlig støtte også tage form af ren national finansiering i henhold til retningslinjerne for statsstøtte, navnlig i henhold til EU's retningslinjer for landbrug og skovbrug, der for øjeblikket er under revision, og som dækker en lang række skovbrugsforanstaltninger, herunder f.eks. investeringsstøtte til forbedring af skovøkosystemers modstandsdygtighed og miljøværdi eller støtte til skovmiljø- og klimatjenester og skovbevaring. Kommissionen er ved at undersøge, hvordan man kan lette anvendelsen af nationale midler til skovbrugsforanstaltninger og målrette dem bedre mod økosystemtjenester i forbindelse med den kommende revision af retningslinjerne for statsstøtte.

Desuden kan private initiativer finansiere kulstofbindende dyrkningsordninger gennem generering af kulstofcertifikater, der kan handles på markederne. Støttemodtagerne vil modtage betalinger, der er knyttet til de opnåede resultater, og sikre en mere målrettet anvendelse af de relevante midler til det tilsigtede klima- eller miljømål, såsom levering af økosystemtjenester. Kulstofbindende dyrkning kan således udgøre en potentiel kanal til at nå og gennemføre de mål, der ligger til grund for denne strategi.

Kommissionen er desuden i færd med at udvikle en lovgivningsmæssig ramme for certificering af kulstofoptag som bebudet i handlingsplanen for den cirkulære økonomi.

I forbindelse med den langsigtede vision for landdistrikterne vil et netværk af skovdominerende landdistrikter og kommuner blive promoveret for at give skovdistrikterne en stemme, sikre deres repræsentation i vigtige initiativer (observationscenter for landdistrikter, ENRD-portalen 50 ) og muliggøre specifikke vurderinger af skovområdernes virkelighed og behov i hele EU.

Kommissionen vil: 1.Foreslå et juridisk bindende instrument for genopretning af økosystemer, herunder skovøkosystemer, inden udgangen af 2021. 2.Udarbejde retningslinjer for definitionen af primære og gamle skove, herunder definition, kortlægning, overvågning og streng beskyttelse, inden udgangen af 2021.  3.Sammen med medlemsstaterne og i tæt samarbejde med forskellige skovinteressenter identificere de supplerende indikatorer samt tærskler eller intervaller for bæredygtig skovforvaltning og vurdere, hvordan disse bedst kan anvendes, indledningsvis på frivillig basis, senest i første kvartal 2023. 4.Udarbejde retningslinjer for biodiversitetsvenlig skovrejsning og genplantning af skov senest i første kvartal 2022. 5.Udarbejde en definition og vedtage retningslinjer for naturnær skovbrugspraksis senest i andet kvartal 2022 samt en frivillig certificeringsordning for naturnær skovforvaltning inden første kvartal 2023. 6.Yde vejledning og fremme udveksling af viden om god praksis vedrørende klimatilpasning og modstandsdygtighed ved hjælp af bl.a. Climate-ADAPT-platformen. 7.Supplere revisionen af lovgivningen om forstligt formeringsmateriale med foranstaltninger til fremme af produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, der er egnet til fremtidige klimaforhold, inden udgangen af 2022. 8.Fremme skovrelaterede interventioner i den fremtidige fælles landbrugspolitik (2023-2027) i forbindelse med målene i den europæiske grønne pagt, navnlig etablering af betalingsordninger for økosystemtjenester og indførelse af kulstofbindende dyrkningsmetoder, og i andre af EU's finansielle instrumenter (f.eks. samhørighedspolitikken, LIFE, Horisont Europa og EU's grænseoverskridende samarbejdsprogrammer (Interreg). 9.Yde rådgivning og teknisk vejledning om udviklingen af en betalingsordning for økosystemtjenester senest i november 2021. 10.Fremme skovrelaterede aflønningsordninger i en handlingsplan for både kulstofbindende dyrkning og certificering af kulstoffjernelse, som skal vedtages inden udgangen af 2021. 11.Gennemføre en adfærdsvidenskabelig undersøgelse af skovbrugernes udnyttelse af offentlige midler for bedre at kunne identificere yderligere muligheder for at forbedre politikken. 12.Identificere og afhjælpe eventuelle hindringer i forbindelse med den nuværende EU-lovgivning og retningslinjerne for statsstøtte med henblik på at yde passende offentlig støtte til tjenester, der er til gavn for almenvellet.

I dag er oplysningerne om skovenes tilstand i EU, deres sociale og økonomiske værdi samt det pres, de udsættes for, og de økosystemtjenester, de leverer, ufuldstændige. Siden 2007, hvor Forest Focus-forordningen udløb 51 , har der ikke eksisteret nogen omfattende rapporteringskrav. Desuden er der udfordringer i forbindelse med brugen af telemålingsdata sammen med jordbaserede data (dvs. manglende interoperabilitet, fælles definitioner, tvetydighed i fortolkningen af data, mangel på lange og sammenlignelige tidsserier med meget høj opløsning, begrænsninger i de nuværende standardskovprodukter fra Copernicus). Desuden er planlægningen vedrørende skovene utilstrækkelig. Dette betyder, at der ikke findes nogen koordineret metode til at give et samlet billede af skovenes mange funktioner i EU, navnlig med hensyn til afbødning af og tilpasning til klimaændringer, skovenes økologiske tilstand, forebyggelse og bekæmpelse af skader på skovene samt efterspørgsel efter og udbud af skovbiomasse til forskellige socioøkonomiske formål. Kombineret med behovet for mere detaljerede indikatorer for bæredygtig skovforvaltning og tærskelværdier for visse klima- og biodiversitetsaspekter fører dette til en situation, hvor medlemsstaterne på den ene side på EU-plan er blevet enige om i vid udstrækning at forlade sig på skove og skovbaseret bioøkonomi i EU's omstilling til en klimaneutral økonomi.

På den anden side findes der en række spredte overvågnings- og rapporteringsmekanismer, men ingen strategiske rammer, som kan samle disse og gøre det muligt sammen med medlemsstaterne på behørig vis at påvise, at EU er på rette spor, og at skovene rent faktisk kan opfylde deres mange formål og funktioner. Strategisk skovplanlægning i alle EU's medlemsstater på nationalt og, hvor det er relevant, regionalt plan, som er baseret på pålidelig overvågning og data, gennemsigtig forvaltning og koordineret udveksling på EU-plan, er nødvendig for at nå de i fællesskab aftalte EU-mål, navnlig med hensyn til omstillingen til en klimaneutral økonomi og opnåelsen af ambitionerne om biodiversitet og cirkulær økonomi, herunder om opfyldelsen af målene for fjernelse som fastsat i forslaget til en revideret forordning om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

Med henblik herpå og med forbehold af en konsekvensanalyse vil Kommissionen fremsætte et lovgivningsforslag om en ramme for skovovervågning, -rapportering og -dataindsamling. Dette vil etablere en EU-dækkende integreret skovovervågningsramme, der anvender telemålingsteknologier og geospatiale data integreret med jordbaseret overvågning, hvilket vil forbedre overvågningens nøjagtighed. Med forbehold af en konsekvensanalyse og høring og under fuld overholdelse af nærhedsprincippet vil dette også omfatte strategiske planer for skove, der skal udarbejdes af kompetente nationale eller, hvor det er relevant, regionale myndigheder. Dette forslag vil skabe en ramme for en mere effektiv koordinering af foranstaltninger under fuld hensyntagen til medlemsstaternes kompetencer på dette område.

Hvad angår overvågningen bør der fokuseres på regelmæssig og hyppigere omkostningseffektiv rapportering og ajourføring af data om prioriterede EU-politikrelevante emner såsom virkningerne af klimaændringer, biodiversitet, sundhed, skader, invasive fremmede arter, skovforvaltning og anvendelse af biomasse til forskellige socioøkonomiske formål. Overvågningen skal ske med en høj grad af rumlig og tidsmæssig detaljeringsgrad. Aktualitet er særlig vigtig, også på grund af den hurtige udvikling af naturlige forstyrrelser i skovene. Rammen vil drage fordel af komponenterne i EU's rumprogram og bør udnytte Galileo- og Copernicustjenesterne til at forbedre disse processer 52 . 

Der vil blive opstillet en liste over parametre, der er relevante for harmoniseret EU-overvågning, og data vil blive indsamlet og rapporteret på grundlag af eksisterende indikatorer og overvågningsordninger på nationalt plan og EU-plan (f.eks. det europæiske informationssystem for skovbrande 53 ) og under overholdelse af engangsprincippet som fastsat i forordningen om den fælles digitale portal. Mulighederne for nye overvågningsparametre og -indikatorer vil blive vurderet og overvejet gennem høringer af medlemsstaterne, ekspertstøtte, forskning og andre midler, og de vil blive integreret i overvågningssystemet, når de er tilgængelige. Den nye overvågningsramme kan også drage fordel af EU-initiativet Destination Earth (DestinE) 54 i form af en dedikeret digital tvilling, der kan betragtes som et nyt skridt i retning af modellering af jordsystemet og dataassimilering på tværs af forskellige, men indbyrdes forbundne tematiske områder 55 .

Skovinformationssystemet for Europa (FISE) vil blive styrket, så det bliver hjørnestenen for harmoniserede skovdata i Europa. Det integrerede skovovervågningssystem vil derfor blive udformet under dette informationssystem, og dets resultater vil blive gjort tilgængelige gennem dette informationssystem. Kommissionens EU-observatorium for skovrydning, skovforringelse, ændringer i verdens skovdække og de dermed forbundne drivkræfter 56 vil udvikle jordobservationsbaserede overvågningsredskaber for skove, som Copernicus vil kunne gøre operationelle, og som FISE vil kunne anvende som en del af det integrerede skovovervågningssystem.

Der vil hvert år blive udarbejdet og ajourført et dashboard over nøgleindikatorer, f.eks. indikatorer fra telemåling, som er lettilgængelige. Under hensyntagen til risiciene og den hastigt skiftende situation i EU's skove vil skovforstyrrelser og ajourførte risikovurderinger også indgå i de årlige rapporter. Der vil blive udarbejdet en dashboard hvert sjette år for de indikatorer, hvor der er behov for mere tid til at konsolidere dem. Dette vil også bidrage til de regelmæssige overvågningsprocesser såsom FN's mål for bæredygtig udvikling, det ottende miljøhandlingsprogram og det europæiske semester. Det fremtidige europæiske partnerskab om skovforskning vil blive inddraget i udarbejdelsen af disse rapporter. Der vil blive stillet resuméer af alle ovennævnte FISE-rapporter til rådighed for til rådighed. Det er afgørende at sikre, at den videnskabeligt baserede viden og information gøres tilgængelig for alle. Skovejere og skovforvaltere, civilsamfundet eller lokale aktionsgrupper opfordres til at gøre brug af disse rapporter og afholde offentlige informationsmøder i deres lande eller lokalsamfund med henblik på at øge bevidstheden om de europæiske skove.

Borgere og lokalsamfund vil også blive inddraget i overvågningen af de træer, der er plantet som et bidrag til tilsagnet om mindst 3 mia. ekstra træer inden 2030, via webstedet MapMyTree. Praktiske råd om træplantning og -pasning vil blive stillet til rådighed på en særlig platform.

Under fuld overholdelse af nærhedsprincippet vil de strategiske planer blive udarbejdet af medlemsstaternes nationale eller, hvis det er relevant, regionale myndigheder. Heri fastlægges medlemsstaternes strategiske vision for deres skove og den skovbaserede sektor for de næste 10, 30 og 50 år. Planerne vil ikke skulle godkendes af Kommissionen, men vil indeholde fælles elementer og en generel struktur, der skal udvikles i samarbejde med medlemsstaterne og gøres til genstand for en konsekvensanalyse og inddragelse af interessenter for at gøre det muligt at sammenligne dem og give et samlet billede af situationen, udviklingen og den fremtidige udvikling af skovene i EU som planlagt af medlemsstaterne.

Derudover og i overensstemmelse med EU's biodiversitetsstrategi for 2030 bør andelen af skovområder, der er omfattet af skovforvaltningsplaner, omfatte alle forvaltede offentlige skove og et øget antal private skove. 57  Dette vil hjælpe skovejere og skovforvaltere med effektivt at omsætte de politiske mål og strategiske prioriteter, der er fastsat på EU-plan, nationalt og regionalt plan, til virkelighed. Skovforvaltningsplaner bør omfatte skovrelateret risikovurdering og -styring samt bedre integrering af data relateret til biodiversitet. Som forberedelse til det nye lovgivningsinstrument om EU-skovovervågning vil Kommissionen på grundlag af erfaringerne fra EU's tidligere skovstrategi 58 foretage en sammenlignende vurdering af de krav og kriterier, der indgår i skovforvaltningsplanerne, og overveje at fastsætte yderligere kriterier i tæt samarbejde med medlemsstaterne for at sikre, at skovforvaltningsplanerne opfylder målene for klima, biodiversitet, bioøkonomi og social udvikling og udvikling af landdistrikterne i denne strategi. Desuden vil det i vurderingen blive overvejet, hvordan man kan støtte og rådgive skovbrugere i forbindelse med udarbejdelsen af disse planer. 

Den nye retlige ramme vil blive understøttet af et omfattende forvaltningssystem under den ajourførte, mere inklusive og sammenhængende EU-ramme for skovforvaltning, jf. afsnit 6. Som led i sidstnævnte vil der blive nedsat en særlig gruppe bestående af centrale eksperter og netværk inden for skovovervågning og -planlægning, som skal bistå med at identificere og definere den fælles liste over metoder og indikatorer til overvågning, fastlæggelse af arbejdsprogrammer og identifikation af forskningsbehov og fremskridt.

Kommissionen vil: 1.Fremsætte et nyt lovgivningsforslag om EU-skovovervågning, -rapportering og -dataindsamling for at sikre et koordineret skovovervågnings-, dataindsamlings- og rapporteringssystem i EU. Som led heri skal medlemsstaternes kompetente myndigheder senest i første kvartal af 2023 udarbejde strategiske planer for skove og den skovbaserede sektor under fuld overholdelse af nærhedsprincippet og traktaten. 2.Som led i skovinformationssystemet for Europa (FISE), på grundlag af forbedrede Copernicus-produkter, andre telemålingsdata og jordbaseret overvågning, styrke den eksisterende overvågning af klimapåvirkninger og andre naturlige eller menneskeskabte forstyrrelser af skovene.  3.Udarbejde og offentliggøre regelmæssige rapporter og udarbejde oversigter over skovene i EU med støtte fra et bredere europæisk partnerskab for skovforskning. 4.Gennem Det Fælles Forskningscenter 59  udvikle et europæisk partnerskab for skovforskning med henblik på at støtte udviklingen af nye indikatorer baseret på telemåling og de seneste forskningsresultater.

Forskning og innovation er vigtige drivkræfter for at nå strategiens ambitiøse mål. Kommissionen vil gennem Horisont Europa yderligere fremme et videnskabeligt baseret bidrag fra EU's skove til den europæiske grønne pagts ambitioner om klimaneutralitet og modstandsdygtighed, biodiversitet og bæredygtig vækst. Skovrelaterede forsknings- og innovationsaktiviteter vil blive støttet gennem den tematiske klynge "Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø". Denne klynge giver mulighed for at styrke og skabe synergier mellem skovenes miljømæssige, sociale og økonomiske mål og for at bringe menneskelige økonomiske aktiviteter ind på en bæredygtig kurs.

Forskning og innovation vil øge effektiviteten af forbedret bæredygtig skovforvaltning under ændrede klimaforhold, bl.a. ved at styrke viden om virkningerne af klimaændringer, bidrage til en større mangfoldighed af skove og genetiske ressourcer og tilvejebringe evidensbaseret og praktisk gennemførlig vejledning for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i overensstemmelse med biodiversitetsmålene. En holistisk tilgang til nye og fremspirende skadegørere og sygdomme vil sigte mod at reducere biotiske forstyrrelser og risici. Der vil blive ydet støtte til sund genopretning af skove og jordbund tilpasset de lokale forhold, bl.a. gennem forsknings- og innovationsmissionen om jordbundens sundhed og fødevarer. Der vil blive tilstræbt en bedre forståelse af primære og gamle skove og af deres biodiversitet og klimafunktioner.

De mange fordele ved skovøkosystemtjenester og deres indbyrdes afhængighed vil blive behandlet yderligere på en tværfaglig og integrerende måde med henblik på at tilføre mere værdi til bæredygtige og multifunktionelle skove og maksimere deres fordele for samfundet. Forskning og innovation inden for skovlandbrugssystemer og andre træer uden for skovene vil blive styrket.

Målrettede investeringer i en bedre anvendelse af data og udvikling af infrastrukturer, teknologier og forvaltningsmodeller vil fremskynde anvendelsen af digitale innovationer inden for skovbrug, landdistrikter og på tværs af værdikæder.

For at styrke EU-samarbejdet vil der blive foreslået et forsknings- og innovationspartnerskab om skovbrug for at overvinde fragmenteringen af den offentlige forskningsindsats i EU og styrke arbejdet med forskningsprioriteter, der kræver en stærkere koordinering. Bidraget på op til 1 mia. EUR fra Horisont Europa vil blive kombineret med de supplerende private investeringer i det fremtidige cirkulære biobaserede Europa-partnerskab med henblik på at fremme innovative og ressourceeffektive biobaserede materialer og produkter, der har et stort potentiale til at erstatte deres fossilbaserede modparter. Skovbaserede projekter bør bidrage til at diversificere skovejernes og -forvalternes indkomst og øge bæredygtigheden og cirkulariteten i den skovbaserede økonomi.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at styrke skovbrugets rolle i det europæiske innovationspartnerskab inden for landbrug (EIP-AGRI). Målet vil være at fremskynde udbredelsen af skovrelaterede innovationer, fremme udveksling af viden, samarbejde, uddannelse og rådgivning til støtte for forbedret bæredygtig skovforvaltningspraksis og frigøre skovenes socioøkonomiske og miljømæssige potentiale i landdistrikterne.

Kommissionen vil: 1.Udvikle en forsknings- og innovationsdagsorden for "Planlægning af vores skove" sammen med medlemsstaterne og interessenter ved i fællesskab at identificere huller i forskningen og fremtidige prioriteter for skovbrug og den skovbaserede sektor. 2.Støtte den evidensbaserede udformning og gennemførelse af skovgenopretningsstrategier med inddragelse af samfundet og i forskellige økologiske og socioøkonomiske sammenhænge, herunder gennem den planlagte forsknings- og innovationsmission om jordbundens sundhed i skovene. 3.Styrke EU-samarbejdet ved at foreslå et forsknings- og innovationspartnerskab om skovbrug, herunder flagskibsinitiativer til afprøvning og demonstration af løsninger på udvalgte centrale strategiske områder. 4.Gennem Horisont Europa-programmet for civil sikkerhed for samfundet gennemføre supplerende foranstaltninger til støtte for politikker til nedbringelse af katastroferisici (herunder skovbrande) for at øge kapaciteten inden for styring og forvaltning af risici og modstandsdygtighed. 5.Udvikle et borgervidenskabeligt program for biodiversitet i skovene, navnlig ved at inddrage borgerne og civilsamfundet i overvågningen af skovenes biodiversitet.

6.En inklusiv og sammenhængende EU-ramme for skovforvaltning

Skovenes bredere bidrag til målene i den europæiske grønne pagt, som præsenteres i strategien, herunder for klima, biodiversitet og bæredygtig bioøkonomi, kræver en mere inklusiv og bedre koordineret skovforvaltningsstruktur i EU, der afspejler alle målene i den nye EU-skovstrategi og deres indbyrdes forbindelser. Koordineringen af forskellige politikker bør styrkes, og der bør ske tværfaglig udveksling med inddragelse af en bred vifte af eksperter og interessenter. I betragtning af den europæiske befolknings stigende interesse for fremtiden for EU's skove bør der også sikres gennemsigtighed i forvaltningen, så alle kan følge med i, hvordan Kommissionen og medlemsstaterne får hjælp til at opfylde målene i den nye EU-skovstrategi.

I denne ånd vil Kommissionen foreslå et EU-forvaltningssystem for skove, der fremmer politisk sammenhæng og synergier mellem de forskellige funktioner, som en bæredygtig og klimaneutral europæisk økonomi kræver, at skovene leverer, og som giver medlemsstaterne, skovejerne og -forvalterne, industrien, den akademiske verden og civilsamfundet mulighed for at drøfte skovpolitiske spørgsmål, samtidig med at overlappende strukturer undgås.

Med hensyn til dialogen med medlemsstaterne vil Kommissionen på grundlag af de omfattende erfaringer med og samarbejdet i Den Stående Skovbrugskomité og arbejdsgruppen om skove og natur foreslå en ajourført forvaltning, der samler disse to grupper i en enkelt ekspertgruppe med et mandat, der afspejler alle de miljømæssige, sociale og økonomiske mål i EU's nye skovstrategi, og et medlemskab, der sikrer, at flere repræsentanter for medlemsstaterne fra forskellige ministerier bliver medlem af denne gruppe. For at opnå dette og undgå, at der oprettes en yderligere struktur, vil Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne om at revidere forretningsordenen for Den Stående Skovbrugskomité eller om nødvendigt udpege andre foranstaltninger. Der vil også blive skabt bedre synergier med ekspertgruppen om skovbaserede industrier og sektorrelaterede spørgsmål.

Med hensyn til samarbejdet med civilsamfundet, skovejere og skovforvaltere, industrien og den akademiske verden vil Kommissionen anlægge en lignende tilgang og bygge videre på erfaringerne fra den eksisterende civile dialoggruppe om skovbrug og kork og arbejdsgruppen om skove og natur, idet den vil oprette en gruppe med en revideret hensigtserklæring, et bredere medlemskab og fokus på gennemførelsen af den nye EU-skovstrategi.

Kommissionen vil sikre regelmæssige fælles møder mellem de to grupper mindst to gange om året og forpligte sig til at sikre fuld gennemsigtighed i drøftelserne. Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til at etablere brede dialogplatforme med flere interessenter for at drøfte og informere om europæiske, nationale og lokale skovpolitikker.

En sådan styrket forvaltningsstruktur vil gøre det muligt at styrke dialogen, bryde siloer og fuldt ud afspejle synergierne mellem udvikling af landdistrikterne, bæredygtig skovbioøkonomi og EU's øgede ambitioner på klima- og biodiversitetsområdet i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og EU's nye skovstrategi.

Kommissionen vil også fremme oprettelsen af en skovrådgivningstjeneste i medlemsstaterne svarende til de landbrugsrådgivningstjenester, der findes under den fælles landbrugspolitik.

7.Intensivering af gennemførelsen og håndhævelsen af gældende EU-ret

Gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten af relevans for skove og skovforvaltningsspørgsmål skal intensiveres. Habitatdirektivet 60 og fugledirektivet 61 indeholder bestemmelser om bevaring af en lang række skovhabitater og af skovrelaterede dyre- og plantearter. Miljøansvarsdirektivet 62 kræver forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, der involverer skovhabitater 63 . Direktivet om miljøkriminalitet 64 kriminaliserer visse former for adfærd, der indebærer skader på beskyttede skove 65 . Som led i den europæiske grønne pagt agter Kommissionen at foreslå en revision for at styrke sidstnævnte. Direktivet om strategisk konsekvensanalyse 66 og direktivet om vurdering af indvirkning på miljøet 67 er relevante for visse skovplaner, -programmer og -projekter. Direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger 68 indeholder bestemmelser om tilrådighedsstillelse af miljøoplysninger, herunder skovforvaltningsplaner.

EU's tømmerforordning 69 forbyder indførsel af ulovligt træ til EU og fastsætter krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning på EU-markedet. Kommissionen er ved at afslutte en kvalitetskontrol af denne forordning og forordningen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet 70 og vil fremlægge sine resultater og et forslag til forbedrede regler mod skovrydning og skovforringelse senere i 2021. 

Ulovlig skovhugst er særlig bekymrende, når det drejer sig om primære og gamle skove eller skovhabitater, hvor der er meget små områder tilbage på grund af skadernes irreversible karakter. En mangelfuld gennemførelse af den relevante EU-ret kan også forårsage skovforringelse eller manglende forbedring af skovbevaringsstatus. Kommissionen vil bestræbe sig på at forbedre overensstemmelsessikringen på nationalt plan, intensivere sin dialog med de enkelte medlemsstaters kompetente myndigheder og arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og europæiske netværk af miljøagenturer, inspektører, politi, anklagere og dommere på grundlag af retningslinjer, der allerede er udarbejdet i samarbejde med og godkendt af disse 71 , samt intensivere håndhævelsen, herunder ved at gøre brug af traktatbrudsprocedurer, hvor det er relevant. Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer i forbindelse med skovdrift i strid med habitat- og fugledirektivet, direktivet om strategisk miljøvurdering, EU's tømmerforordning og direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger.

Kommissionen vil fremme anvendelsen af geospatiale efterretninger i medlemsstaterne 72 og på EU-plan ved at udvikle sin egen kapacitet til at anvende geospatiale efterretninger til sikring af overholdelse af miljøreglerne 73 . Den vil også opstille ajourførte retningslinjer for fortolkningen af visse bestemmelser, der er relevante for skovene, såsom artsbeskyttelsesreglerne i habitatdirektivet 74 og beskyttelsesbestemmelserne for Natura 2000-områder, og om anvendelsen af naturbeskyttelseslovgivningen på skove 75 . Kommissionen vil endvidere tilskynde medlemsstaternes kompetente myndigheder til at anvende tilgængelig teknisk bistand såsom TAIEX EIR-peer-to-peer-programmet 76 og det tekniske støtteinstrument, der støtter medlemsstaterne i udformningen og gennemførelsen af reformer. 77  

Bekæmpelse af miljøkriminalitet 78 er en prioritet i Europols seneste trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet (SOCTA) (2021) og den nye EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet for perioden 2021-2025 79 .

Da der også rapporteres om tilfælde af ulovlig skovhugst for træprodukter, der blev bragt i omsætning som værende i overensstemmelse med EU's tømmerforordning, er der behov for, at medlemsstaterne sikrer bedre overvågning og håndhævelse. Dette vil omfatte kontrol af, om oplysningerne fra certificeringsordningerne giver operatørerne de oplysninger, der er nødvendige for at sikre fuld overholdelse af EUTR.

Desuden vil Kommissionen analysere, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte minimumsstandarder for tredjepartscertificeringsordninger for at sikre passende standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig revision.

Derudover vil Kommissionen støtte civilsamfundets rolle som overvågningsorgan for overholdelse og vil samarbejde med medlemsstaterne om at forbedre enkeltpersoners og NGO'ers adgang til domstolsprøvelse ved nationale domstole i miljøspørgsmål 80 . Revisionen af Århusforordningen vil styrke civilsamfundets rolle med hensyn til EU's beslutningstagning.

8.Konklusion

Skovene og den skovbaserede sektor er en væsentlig del af Europas omstilling til en moderne, klimaneutral, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. De tilsagn og tiltag, der foreslås i denne strategi, vil føre til voksende, sunde, forskelligartede og modstandsdygtige skove i EU og sikre deres betydelige bidrag til vores klima- og biodiversitetsambitioner, et blomstrende eksistensgrundlag i og uden for landdistrikterne og en bæredygtig skovbioøkonomi. Den strategiske tilgang til overvågning, decentraliseret planlægning og forvaltning, der er beskrevet i denne strategi, vil bidrage til at sikre, at skovene kan opfylde disse mange funktioner under fuld overholdelse af nærhedsprincippet og medlemsstaternes kompetence. Strategien anerkender den centrale rolle, som skove, skovbrugere og hele den skovbaserede værdikæde spiller for opfyldelsen af målene i den europæiske grønne pagt, og gennemførelsen af strategien vil blive understøttet af en stærk og inklusiv forvaltningsramme, der giver alle involverede parter mulighed for at engagere sig og forme fremtiden for skovene i EU. Kommissionen vil sikre, at strategien gennemføres i tæt sammenhæng med andre politiske initiativer, herunder dem, der er vedtaget under den europæiske grønne pagt, og forslag, der fremlægges som led i Fit for 55-pakken.

Kommissionen opfordrer alle interessenter til at deltage i en bred debat om fremtiden for EU's skove. Borgere og lokalsamfund opfordres til at deltage aktivt i gennemførelsen af tilsagnet om at plante mindst 3 mia. flere træer inden 2030. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at godkende denne strategi. For at sikre fuldt politisk ejerskab af denne strategi vil Kommissionen foreslå at gøre resultater til et fast punkt på Rådets og Europa-Parlamentets dagsorden. Den vil tage strategien op til fornyet vurdering senest i 2025 for at vurdere de fremskridt, der er gjort, og om der er behov for yderligere tiltag for at nå målene.

(1)    Sustainable Development in the European Union, Monitoring report on the progress towards the SDGs in an EU context, 2021-udgaven (https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-statistical-books/-/KS-03-21-096). FAO definerer skove som landområder på over 0,5 ha med træer af en højde på over 5 m og med en kroneslutning på over 10 %, som ikke primært er til landbrugsmæssig eller bymæssig arealanvendelse. FAO definerer andre træbevoksede arealer som landområder på over 0,5 ha med en kroneslutning på 5-10 % for træer, der kan nå en højde på 5 meter på stedet, eller med en kroneslutning på over 10 %, når mindre træer, buske og buske er inkluderet. http://www.fao.org/3/I8661EN/i8661en.pdf, eller EUROSTAT-definitionen: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Glossary:Forest .

(2)      https://ec.europa.eu/eurostat/documents/3217494/12069644/KS-FK-20-001-EN-N.pdf/a7439b01-671b-80ce-85e4-4d803c44340a?t=1608139005821.

(3)      Skove indeholder 60 000 forskellige træarter samt 80 % af verdens paddearter, 75 % af verdens fuglearter og 68 % af verdens pattedyrarter (http://www.fao.org/3/ca8642en/CA8642EN.pdf).

(4)      På grundlag af medlemsstaternes rapporter (der dækker perioden 2013-2018) i henhold til artikel 17 i habitatdirektivet om bevaringsstatus for naturtyper, der er opført i bilag I til nævnte direktiv, er kun 49 % af skovhabitaterne i god stand. Bilag I. Skovhabitater dækker ca. 27 % af alt skovareal i EU.

(5)      Costa, H., de Rigo, D., Liberta, G., Houston Durrant, T., San-Miguel-Ayanz, J. (2020) European wildfire danger and vulnerability in a changing climate: towards integrating risk dimensions. JRC PESETA IV project – Task 19. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.

(6)       http://www.fao.org/faostat/en/#data/FO og https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC124374.

(7)    COM(2013) 659 final.  

(8)      COM(2018) 811 final.

(9)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999.

(10)      Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet, COM(2021) 550 final.

(11)      Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2018/841 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 (COM(2021) 554 final).

(12)       brief_on_role_of_forest-based_bioeconomy_in_mitigating_cc_online (2).pdf .

(13)      Kaskadeprincippet blev allerede nedfældet i EU's skovstrategi 2014-2020. I henhold til dette princip anvendes træ i følgende prioriterede rækkefølge: 1) træbaserede produkter, 2) forlængelse af deres levetid, 3) genbrug, 4) genanvendelse, 5) bioenergi og 6) bortskaffelse.

(14)      Mål 15 fastsætter en mission, der skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, forvalte skovene på en bæredygtig måde, bekæmpe ørkendannelse , standse udpining af jorden og tab af biodiversitet .

(15)      FAO (2020) Ibid.

(16)       EU-meddelelse 2019 — Skove — Miljø — Europa-Kommissionen. (europa.eu) .

(17)    Eurostats arbejdskraftundersøgelse.

(18) Kilde til bruttoværditilvækst: Eurostat 2020: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Wood_products_-_production_and_trade#Wood_based_industries and table [sbs_na_ind_r2], beskæftigelse: tabel [lfsa_egan22d] og Robert et al.

(19)      Robert, N., Jonsson, R., Chudy, R., Camia, A. EU Bioeconomy: Supporting an Employment Shift Downstream in the Wood-Based Value Chains? Sustainability 2020, 12, 758. https://doi.org/10.3390/su12030758 .

(20)      COM(2020) 98 final.

(21)      Forordning (EU) nr. 841/2018.

(22)      Kategorier af høstede træprodukter omfatter 1) opsavet træ, 2) træplader og 3) papir. I forbindelse med reduktion af drivhusgasemissioner har de som standard en første henfaldsfunktion med forskellige halveringstider (35, 25 og 2 år). På denne måde nedbrydes papir meget hurtigere (har et meget lavere afbødningspotentiale over tid) end de andre kategorier. Alt, der ikke falder inden for disse kategorier/anvendelser, oxideres øjeblikkeligt. Grassi, G. Fiorese, R. Pilli, K. Jonsson, V. Blujdea, A. Korosuo og M. Vizzarri, Brief on the role of the forest-based bioeconomy in mitigating climate change through carbon storage and material substitution, Sanchez Lopez, J., Jasinevičius, G. and Avraamides, M. editor(s), Europa-Kommissionen, 2021, JRC124374.

(23)    JRC. Brief on the role of the forest-based bioeconomy in mitigating climate change through carbon storage and material substitution, 2021. brief_on_role_of_forest-based_bioeconomy_in_mitigating_cc_online (2).pdf .

(24)      Lovrić, M., Da Re, R., Vidale, E., Prokofieva, I., Wong, J., Pettenella, D., … Mavsar, R. (2020). Non-wood forest products in Europe – A quantitative overview. Forest Policy and Economics, 116, 102175. https://doi.org/10.1016/j.forpol.2020.102175 .

(25)      COM(2020) 662 final.

(26)      https://europa.eu/new-european-bauhaus/index_da.

(27)      Træbaserede byggevarer har en gennemsnitlig markedsandel på 2,4 % i EU (svarende til et samlet EU-forbrug på 26,2 mio. m³ eller 15,7 mio. ton materiale), mens ikke-metalliske mineraler udgør størstedelen af de materialer, der anvendes i byggesektoren (markedsandel på 93 %). Denne markedsandel varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat: Frontløbere som Finland og Sverige når en markedsandel på over 10 %, mens de fleste medlemsstater har en markedsandel på under 2 %. Kilde: Trinomics (in prep) Evaluation of the climate benefits of the use of harvested wood products in the construction sector and assessment of remuneration schemes. Task 1.1 Market Analysis.

(28)    Forordning (EU) nr. 305/2011.

(29)       https://europa.eu/new-european-bauhaus/index_da .  

(30)       https://ec.europa.eu/clima/policies/innovation-fund_en .  

(31)     Forest-based bioeconomy and climate change mitigation: trade-offs and synergies in carbon storage and material substitution | EU Science Hub (europa.eu) .

(32)      Bioenergi fra træ i EU er i vid udstrækning (49 %) baseret på restprodukter og affald fra skovhugst og træforarbejdning (f.eks. grene og toppe, savsmuld og affaldstræ). De resterende 37 % kommer fra såkaldte "primære biomassekilder", herunder lavkvalitetsstammer og udtyndinger (20 %), hvoraf halvdelen (10 %) stammer fra lavskov, mens 4 % kommer fra stammetræ af industrikvalitet. De resterende 14 % er ikke kategoriseret i de indberettede statistikker, hvilket betyder, at de ikke klassificeres som hverken primær eller sekundær kilde, men i lyset af analysen af træbiomassestrømmene er kilden mere tilbøjelig til at være primærtræ. https://ec.europa.eu/jrc/en/publication/eur-scientific-and-technical-research-reports/use-woody-biomass-energy-production-eu .

(33)      Som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF.

(34)      Martinez de Arano I, Maltoni S, Picardo A, Mutke S et al. (2021). Non-Wood Forest Products for people, nature and the green economy. Policy priorities for Europe. A white paper based on lessons learned from around the Mediterranean. Deliverable 3.3 of the European Thematic Network INCREdible, Horizon2020 grant agreement nº 774632, s. 7.

(35)      INCREDIBLE er et eksempel på et projekt, der tilbyder netværk for andre skovprodukter end træ i Middelhavsområdet og fremmer innovation inden for videnskab og udveksling af praksis.

(36)      F.eks. www.forest.erasmusproject.eu.

(37)      Forordning (EU) nr. 305/2011.

(38)      Forordning (EU) nr. 852/2020.

(39)     https://www.weforum.org/press/2020/08/us-businesses-governments-and-non-profits-join-global-push-for-1-trillion-trees/ .

(40)      Barredo Cano, J.I., Brailescu, C., Teller, A., Sabatini, F.M., Mauri, A. og Janouskova, K., Mapping and assessment of primary and old-growth forests in Europe, EUR 30661 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021, ISBN 978-92-76-34229-8, doi:10.2760/13239, JRC124671.

(41)      Disse bør kun anvendes i behørigt begrundede tilfælde, f.eks. når det er påvist nødvendigt af hensyn til miljøet eller økosystemets sundhed.

(42)      Direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle

(43)     https://www.prosilva.org/close-to-nature-forestry/examplary-forests/- www.forbiodiv.org - https://www.prosilva.org/information-news/news/exemplary-forests-network/ og https://askafor.eu/ .

(44)      https://integratenetwork.org/.

(45)       BMEL — Publikationen — Der Wald in Deutschland - ausgewählte Ergebnisse der dritten Bundeswaldinventur .

(46)      Naturnært skovbrug er et eksempel på en sådan praksis. Den tilstræber multifunktionelle skove ved at kombinere biodiversitet (selv i plantede skove), bevarelse af kulstoflagre og trærelaterede indtægter. Selv om der endnu ikke findes en alment accepteret definition, er naturnært skovbrug et koncept, der drøftes af private og offentlige organisationer, både i EU og globalt.

(47)      Bilag I til habitatdirektivet.

(48)      Som anført i bilaget til denne strategi og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om tilsagnet om at plante 3 mia. træer inden 2030 (SWD(2021) 651).

(49)      Horisont-projekter: InnoForest, SINCERE.

(50)      https://enrd.ec.europa.eu/.

(51)      Forest Focus-forordningen (2152/2003) var i kraft i 2003-2007 og bidrog til "indførelse af en ordning for overvågning af skove og miljøvekselvirkninger for at beskytte skovene i Fællesskabet". Ordningen byggede på resultaterne af to tidligere rådsforordninger om overvågning af virkningerne af luftforurening ( Rådets forordning (EØF) 3528/86 ) og brande ( Rådets forordning (EØF) 2158/92 ) på skovøkosystemer. En rapport om gennemførelsen af Forest Focus-ordningen findes her: https://ec.europa.eu/environment/archives/forests/ffocus.htm .

(52)      Copernicus Sentinel-data eller -produkter og kunstig intelligens anvendes allerede på europæisk plan og medlemsstatsplan, f.eks. til at levere løbende skovopgørelser i Portugal, identificere arealanvendelse (ændringer) og kontrollere træernes sundhedsstatus til støtte for skovforvaltere og papirmasse- og papirindustrien. I Sverige har oplysninger fra satellitbilleder siden 2000 gjort det muligt at afsløre ulovlig fældning, som nu er sjælden, og dårlig forvaltningspraksis. I Rumænien gennemføres der et "intelligent skovprojekt" i en primær skov for at advare skovvagterne om potentiel ulovlig skovhugst. Sådanne eksempler er ikke længere undtagelsen, og de driver skovforvaltning ind i den digitale tidsalder.

(53)     https://effis.jrc.ec.europa.eu .

(54)      https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/destination-earth.

(55)      For så vidt angår IT under Kommissionens ledelse vil valg vedrørende IT-udvikling og -indkøb blive forhåndsgodkendt af Europa-Kommissionens Udvalg for Informationsteknologi og Cybersikkerhed.

(56)       Stepping up EU Action to Protect and Restore the World's Forest .

(57)      Der findes allerede skovforvaltningsplaner og krav til sådanne planer i flere medlemsstater, som Kommissionens vurdering vil bygge videre på. Se: Oversigt over kravene til skovforvaltningsplaner: fmp_table.pdf (europa.eu) .

(58)      COM(2013) 659 final. 

(59)      Kommissionen vil gennem sit Fælles Forskningscenter foretage videnskabelig forskning og forvalte videnskabelig viden til støtte for gennemførelsen af skovstrategien, herunder udvikling af metoder til europæisk skovovervågning ved hjælp af telemåling og vurdering af skovenes tilstand og belastninger ved kombination af telemåling og statistiske data.

(60)      Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992.

(61)      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle.

(62)      Direktiv 2004/34/EF om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

(63)     Se Kommissionens retningslinjer for en fælles forståelse af miljøskader i henhold til miljøansvarsdirektivet (C(2021) 1860 final), navnlig punkt 15, 18 og 90.

(64)      Direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet.

(65)      Se f.eks. artikel 3, litra h), i direktiv 2008/99/EF.

(66)      Direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.

(67)      Direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

(68)      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF.

(69)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning.

(70)      Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en licensordning for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) for import af træ til Det Europæiske Fællesskab.

(71)      Se Sikring af overholdelsen af miljøbestemmelser i landdistrikter — EU's Publikationskontor (europa.eu) og Guidance on combatting environmental crime and related infringements: Circabc (europa.eu)).

(72)      Copernicus User-Uptake Framework Partnership-programmet støtter allerede pilotplatforme for nationale skovinformationsplatforme og brugen af geospatiale oplysninger til bekæmpelse af ulovlig skovhugst i skove (skovkriminalitet).

(73)      Se meddelelse om EU-tiltag til forbedring af overholdelsen af miljøreglerne og forvaltningen af miljøet, COM(2018) 10 final.

(74)      Se "Guidance document on the strict protection of animal species of Community interest under the 'Habitats' Directive 92/43/EEC" på https://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/species/guidance/index_en.htm (under revision).

(75)      Se "Forvaltning af Natura 2000-lokaliteter – Bestemmelserne i artikel 6 i habitatdirektivet 92/43/EØF", "Metodisk vejledning om artikel 6, stk. 3 og 4, i habitatdirektivet 92/43/EØF" (under revision) og Guidance on Natura 2000 and forests på https://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/guidance_en.htm .

(76)       TAIEX EIR P2P-værktøjet letter udveksling mellem nationale myndigheder og giver dem mulighed for at lære af hinanden. Det kan også tilrettelægge arrangementer efter anmodning fra Kommissionens tjenestegrene i en top-down-tilgang (TAIEX strategic).

(77)      Støtten under instrumentet for teknisk støtte ydes efter anmodning og dækker en bred vifte af politikområder, herunder gennemførelse af gældende EU-ret, håndhævelse af miljølovgivningen og skov- og skovforvaltningsrelaterede spørgsmål i forbindelse med EU's prioriteter såsom den grønne og den digitale omstilling. Instrumentet for teknisk støtte | Europa-Kommissionen (europa.eu) . 

(78)      Skovkriminalitet forårsager alvorlige økonomiske, miljømæssige og sociale skader og giver næring til korruption, hvidvaskning af penge og andre forbrydelser. Globalt anslås det årlige indtægtstab som følge af skovkriminalitet at svare til 51-152 mia. USD og udgør således den største andel af miljøkriminalitet.

(79)      Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-strategien for bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025, COM(2021) 170 final.

(80)      Se meddelelse om bedre adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet i EU og dets medlemsstater, COM(2020) 643 final.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.7.2021

COM(2021) 572 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Ny EU-skovstrategi for 2030

{SWD(2021) 651 final} - {SWD(2021) 652 final}

Køreplan for Kommissionens indsats for at gennemføre tilsagnet om at plante yderligere 3 milliarder træer inden 2030 i EU

MILEPÆL 1

Offentliggøre retningslinjerne for biodiversitetsvenlig skovrejsning og genplantning af skov, som i øjeblikket er under udarbejdelse i arbejdsgruppen for skov og natur, senest i fjerde kvartal 2022. De vil også omhandle skovlandbrug og bytræer.

MILEPÆL 2

Udarbejde en værktøjskasse for personer, der ønsker at blive involveret (mærke, model for certifikat, skabelon for tro og love-erklæring). I lyset af de vigtigste resultater vil Kommissionen også brande tilsagnet (visuel identitet, hashtag på de sociale medier og slogans).

MILEPÆL 3

Lancere en særlig webside for tilsagnet om yderligere 3 milliarder træer på GD Miljøs websted på tidspunktet for vedtagelsen af EU's skovstrategi fra 2021. Udvikle presse- og mediemateriale og sikre tilstedeværelse på de sociale medier. Stille en kommunikationsværktøjskasse til rådighed for deltagere og partnere til støtte for deres egne kommunikationskampagner.

MILEPÆL 4

Udvikle en platform til overvågning af træer senest i første kvartal 2022, som vil blive stillet til rådighed på webstedet for skovinformationssystemet for Europa . Systemet vil også indeholde et link til den formular, der skal bruges ved indsendelse af plantningsjournaler.

MILEPÆL 5

Udvikle en EU-trætæller inden første kvartal 2022, som kan vise det anslåede antal yderligere træer, der er plantet i EU mellem maj 2020 og den aktuelle dag. Tælleren vil blive koblet sammen med andre eksisterende tællesystemer og vil kun omfatte træer, der plantes under fuld overholdelse af økologiske principper og additionalitetsprincippet.

MILEPÆL 6

Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse for at få et overblik over alle eksisterende tilsagn om at plante træer i EU og deres rammebetingelser, herunder for medregning af plantede træer, og udarbejde politiske oplæg og kommunikation senest i første kvartal 2022. Resultater forventes i andet kvartal 2022.

MILEPÆL 7

Udarbejdelse af en liste over interessenter og tilrettelæggelse af en konference eller et møde for dem alle, når retningslinjerne og den visuelle identitet for tilsagnet foreligger senest i første kvartal 2022.