Bruxelles, den 2.6.2021

COM(2021) 529 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland og Sverige

Rapport udarbejdet i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde


RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland og Sverige

Rapport udarbejdet i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

1.Indledning

I artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten") er der fastsat en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Proceduren er nærmere beskrevet i forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som indgår i stabilitets- og vækstpagten.

1 2 Den 20. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul. Den klausul, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97, letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag i euroområdet eller i Unionen som helhed. I denne meddelelse redegjorde Kommissionen for, at betingelserne for at aktivere den generelle undtagelsesklausul i lyset af det alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-udbruddet var opfyldt. Den 23. marts 2020 tilsluttede medlemsstaternes finansministre sig Kommissionens vurdering.

Den generelle undtagelsesklausul suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Aktiveringen af klausulen har imidlertid givet medlemsstaterne budgetmæssig fleksibilitet til at håndtere krisen ved at give mulighed for en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning for hver medlemsstat, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. For så vidt angår den korrigerende del af pagten, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage reviderede finanspolitiske kurser. Den generelle undtagelsesklausul tillader medlemsstaterne at fravige de budgetkrav, der normalt ville gælde, og sætter Kommissionen og Rådet i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til koordinering af politikken inden for rammerne af pagten.

3 4 Den 20. juli 2020 henstillede Rådet som led i de landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester, at medlemsstaterne skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger for effektivt at håndtere covid-19-pandemien samt støtte økonomien og den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at medlemsstaterne skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Det fremgår ligeledes af Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, at finanspolitikken fortsat bør være understøttende i alle medlemsstater i euroområdet gennem hele 2021.

5 Den 17. september 2020 opfordrede Kommissionen i sin årlige strategi for bæredygtig vækst medlemsstaterne til fortsat at yde målrettet og midlertidig finanspolitisk støtte i 2021, idet den generelle undtagelsesklausul er aktiveret, samtidig med at de værner om den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt.

6 7 Forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Gennemførelsen af reformer og investeringer under faciliteten vil bidrage til den økonomiske genopretning og yde finansiel støtte med henblik på at styrke den økonomiske modstandsdygtighed og økonomiens vækstpotentiale. Den vil også hjælpe medlemsstaterne med at få deres offentlige finanser i en mere gunstig position på kort sigt, og den vil bidrage til at styrke deres holdbarhed på mellemlang og lang sigt. Den 3. marts 2021 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker nærmere politiske retningslinjer for at lette samordningen af finanspolitikkerne og udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer.

8 I sin meddelelse: af 2. juni 2021 om samordningen af den økonomiske politik meddeler Kommissionen, at den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten fortsat vil finde anvendelse i 2022, og at den forventes at blive deaktiveret fra 2023. Medlemsstaternes finanspolitik bør differentieres mere i 2022, efterhånden som den økonomiske aktivitet gradvist bliver normaliseret i anden halvdel af 2021. Finanspolitikken bør tage hensyn til status for genopretningen, den finanspolitiske holdbarhed og behovet for at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle. I takt med opsvinget bør man i finanspolitikken prioritere højere offentlige og private investeringer og dermed støtte omstillingen til en grøn og digital økonomi.

Ifølge data valideret af Eurostat den 22. april 2021 9  oversteg det offentlige underskud i 2020 traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 25 medlemsstater: Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland og Sverige 10 . Ifølge Kommissionens forårsprognose 2021 11 ("Kommissionens prognose") vil det offentlige underskud i 2021 ligge over referenceværdien i alle disse medlemsstater med undtagelse af Luxembourg. Det observerede underskud for 2020 peger umiddelbart i retning af et uforholdsmæssigt stort underskud i disse medlemsstater som defineret i traktatens artikel 126. Kommissionen skal tage højde for alle relevante forhold.

Ifølge data valideret af Eurostat var det offentlige underskud i Danmark under grænseværdien på 3 % af BNP 2020, og det forventes ifølge Kommissionens prognose at holde sig under denne referenceværdi. Ifølge det danske konvergensprogram for 2021 budgetterer Danmark imidlertid med et offentligt underskud på 3,3 % af BNP i 2021 og overskrider dermed også traktatens referenceværdi for underskuddet. Det forventede underskud for 2021 peger umiddelbart i retning af et uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark som defineret i traktatens artikel 126. Kommissionen skal tage højde for alle relevante forhold.

I Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Finland overskred den offentlige bruttogæld referenceværdien på 60 % af BNP ved udgangen af 2020. Desuden tyder dataene for 2020 på, at Belgien, Grækenland, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal og Slovenien ikke overholdt gældsreduktionsmålet — eller for Spaniens og Frankrigs vedkommende gældsreglen i overgangsperioden 12 . Tyskland, Slovakiet og Finland overskred traktatens referenceværdi på 60 % af BNP i 2020 efter at have haft en gældskvote på under 60 % af BNP i 2019. Den observerede offentlige gældskvote i 2020 peger umiddelbart i retning af et uforholdsmæssigt stort underskud i disse 14 medlemsstater som defineret i traktatens artikel 126. Kommissionen skal tage højde for alle relevante forhold.

På denne baggrund har Kommissionen udarbejdet denne rapport i overensstemmelse med traktatens artikel 126, stk. 3, hvori den analyserer medlemsstaternes overholdelse af traktatens underskuds- og gældskriterier. Den tager hensyn til alle relevante forhold, herunder den alvorlige økonomiske nedgang, der følger i kølvandet på covid-19-pandemien, og Rådets henstillinger af 20. juli 2020.

Tabel 1: Medlemsstaternes stilling i forhold til traktatens referenceværdier for underskud og gæld

 

Årligt underskud, der ikke overstiger 3 % af BNP, i 2020

Anslåede og forventede underskud, der ikke overstiger 3 % af BNP, i 2021

Gældskvote, der ikke overstiger 60 % af BNP, i 2020

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2021 og stabilitets- og konvergensprogrammerne for 2021.

2.Underskudskriteriet

For alle medlemsstater var det underskud, der oversteg traktatens referenceværdi i 2020, exceptionelt, da det skyldtes en alvorlig økonomisk nedgang i EU som helhed. Det reale BNP i 2020 faldt i alle EU-medlemsstater, undtagen Irland. For EU som helhed var nedgangen i den økonomiske aktivitet på 6,1 % (6,6 % for euroområdet). Underskudsstigningerne skyldtes budgetomkostningerne ved de foranstaltninger, som disse medlemsstater traf for at bekæmpe covid-19-pandemien, og anvendelsen af de automatiske stabilisatorer. På grundlag af de seneste data valideret af Eurostat anslås den finanspolitiske støtte til EU som helhed i 2020 — inklusive diskretionære finanspolitiske foranstaltninger og automatiske stabilisatorer som målt ved ændringen i den primære saldo — til 6,6 % af BNP (6,8 % for euroområdet).

Ifølge data valideret af Eurostat lå det offentlige underskud i 2020 over og ikke tæt på traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 23 medlemsstater (tabel 2) — dvs. i Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Finland. Samtidig lå det offentlige underskud i Bulgarien og Sverige over, men tæt på 3 % af BNP.

Ifølge Kommissionens prognose forventes Danmarks offentlige underskud at ligge på 2,1 % af BNP i 2021. Ifølge det danske konvergensprogram for 2021 budgetterer Danmark imidlertid med et offentligt underskud på 3,3 % af BNP i 2021, hvilket er over, men tæt på 3 % af BNP 13 . 

Underskuddet over traktatens referenceværdi forventes at være midlertidigt for Bulgarien, Danmark, Tyskland, Irland, Cypern, Letland, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Polen, Finland og Sverige, idet det offentlige underskud ifølge Kommissionens prognose forventes at falde til under 3 % af BNP i 2022 (allerede i 2021 for Luxembourgs vedkommende). Disse prognoser er forbundet med usædvanlig stor usikkerhed.

Analysen tyder således på, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og forordning (EF) nr. 1467/97 er opfyldt af Bulgarien, Danmark og Sverige, mens det ikke er opfyldt af 23 medlemsstater før undersøgelsen af de relevante forhold: Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Finland.

Tabel 2: Offentlig saldo  
Procent af BNP

 

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Belgien

-0,7

-0,8

-1,9

-9,4

-7,6

-4,9

Bulgarien

1,2

2,0

2,1

-3,4

-3,2

-1,9

Tjekkiet

1,5

0,9

0,3

-6,2

-8,5

-5,4

Danmark

1,8

0,7

3,8

-1,1

-2,1

-1,4

Tyskland

1,4

1,8

1,5

-4,2

-7,5

-2,5

Estland

-0,7

-0,6

0,1

-4,9

-5,6

-3,3

Irland

-0,3

0,1

0,5

-5,0

-5,0

-2,9

Grækenland

0,6

0,9

1,1

-9,7

-10,0

-3,2

Spanien

-3,0

-2,5

-2,9

-11,0

-7,6

-5,2

Frankrig

-3,0

-2,3

-3,1

-9,2

-8,5

-4,7

Kroatien

0,8

0,2

0,3

-7,4

-4,6

-3,2

Italien

-2,4

-2,2

-1,6

-9,5

-11,7

-5,8

Cypern

1,9

-3,5

1,5

-5,7

-5,1

-2,0

Letland

-0,8

-0,8

-0,6

-4,5

-7,3

-2,0

Litauen

0,5

0,6

0,5

-7,4

-8,2

-6,0

Luxembourg

1,3

3,0

2,4

-4,1

-0,3

-0,1

Ungarn

-2,4

-2,1

-2,1

-8,1

-6,8

-4,5

Malta

3,2

1,9

0,4

-10,1

-11,8

-5,5

Nederlandene

1,3

1,4

1,8

-4,3

-5,0

-1,8

Østrig

-0,8

0,2

0,6

-8,9

-7,6

-3,0

Polen

-1,5

-0,2

-0,7

-7,0

-4,3

-2,3

Portugal

-3,0

-0,3

0,1

-5,7

-4,7

-3,4

Slovenien

-0,1

0,7

0,4

-8,4

-8,5

-4,7

Slovakiet

-1,0

-1,0

-1,3

-6,2

-6,5

-4,1

Finland

-0,7

-0,9

-0,9

-5,4

-4,6

-2,1

Sverige

1,4

0,8

0,6

-3,1

-3,3

-0,5

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2021.

3.Gældskriteriet

I 2020 steg den offentlige bruttogældskvote i alle medlemsstater, og den oversteg traktatens referenceværdi på 60 % af BNP i 14 medlemsstater: Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Finland (tabel 3). Denne stigning skyldtes den betydelige nedgang i det nominelle BNP og den store gæld, der blev optaget for at finansiere de usædvanligt store underskud. I 2019 havde Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal og Slovenien allerede en offentlig bruttogæld på over 60 % af BNP. 

Dataene viser, at gældsreduktionsmålet ikke blev opfyldt af Belgien, Grækenland, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal og Slovenien (tabel 4) i 2020. Gældsreduktionsmålet beregnes over en treårig tidshorisont, der kan være fremadrettet (t-1 til t+1), bagudrettet (t-3 til t-1) og justeret for konjunkturforløbet. Hvis gældskvoten er under 60 % af BNP i et af årene, kan gældsreduktionsmålet ikke beregnes meningsfuldt. Dette er tilfældet, hvis medlemsstater overskrider referenceværdien fra under til over 60 % af BNP, hvilket f.eks. gælder Slovakiet og Finland. Da gældskvoten for Slovakiet forventes at falde til under traktatens tærskelværdi i 2021, anses landet for at opfylde gældskriteriet. For Tyskland og Finland forventes gældskvoten at forblive over 60 % af BNP i prognoseperioden, og landene anses dermed ikke for at opfylde gældskriteriet. Spanien og Frankrig, som er omfattet af gældsreglen i overgangsperioden, gjorde desuden ikke tilstrækkelige fremskridt i retning af at opfylde gældsreduktionsmålet i 2020, da ændringen i deres strukturelle saldo lå under den krævede minimale lineære strukturtilpasning (tabel 5).

Ifølge analysen er gældskriteriet således — blandt de medlemsstater, hvis offentlig gæld oversteg 60 % af BNP ved udgangen af 2020 — opfyldt af Slovakiet, mens det ikke er opfyldt, før undersøgelsen af de relevante forhold, af Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien og Finland.

Tabel 3: Offentlig gæld 
Procent af BNP

 

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Belgien

102,0

99,8

98,1

114,1

115,3

115,5

Bulgarien

25,3

22,3

20,2

25,0

24,5

24,0

Tjekkiet

34,2

32,1

30,3

38,1

44,3

47,1

Danmark

35,9

34,0

33,3

42,2

40,2

38,8

Tyskland

65,1

61,8

59,7

69,8

73,1

72,2

Estland

9,1

8,2

8,4

18,2

21,3

24,0

Irland

67,0

63,0

57,4

59,5

61,4

59,7

Grækenland

179,2

186,2

180,5

205,6

208,8

201,5

Spanien

98,6

97,4

95,5

120,0

119,6

116,9

Frankrig

98,3

98,0

97,6

115,7

117,4

116,4

Kroatien

77,6

74,3

72,8

88,7

85,6

82,9

Italien

134,1

134,4

134,6

155,8

159,8

156,6

Cypern

93,5

99,2

94,0

118,2

112,2

106,6

Letland

39,0

37,1

37,0

43,5

47,3

46,4

Litauen

39,1

33,7

35,9

47,3

51,9

54,1

Luxembourg

22,3

21,0

22,0

24,9

27,0

26,8

Ungarn

72,2

69,1

65,5

80,4

78,6

77,1

Malta

48,5

44,8

42,0

54,3

64,7

65,5

Nederlandene

56,9

52,4

48,7

54,5

58,0

56,8

Østrig

78,5

74,0

70,5

83,9

87,2

85,0

Polen

50,6

48,8

45,6

57,5

57,1

55,1

Portugal

126,1

121,5

116,8

133,6

127,2

122,3

Slovenien

74,1

70,3

65,6

80,8

79,0

76,7

Slovakiet

51,5

49,6

48,2

60,6

59,5

59,0

Finland

61,2

59,7

59,5

69,2

71,0

70,1

Sverige

40,7

38,9

35,0

39,9

40,8

39,4

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2021.

 

Tabel 4: Afvigelse fra gældsreduktionsmålet1

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Belgien

0,0

0,0

0,0

8,0

6,2

2,9

Tyskland

-6,0

-6,1

Gæld < 60 %

Ikke relevant2

2,0

1,5

Grækenland

Gældsreglen i overgangsperioden

16,1

7,4

5,6

Kroatien

-3,4

-4,5

-3,0

2,5

0,2

-3,7

Italien

6,3

6,9

7,3

12,2

9,6

4,3

Cypern

Gældsreglen i overgangsperioden

-0,8

2,8

-1,6

-2,1

Ungarn

-5,3

-3,7

-5,3

3,6

-0,1

-2,5

Østrig

-6,0

-5,8

-6,0

5,4

2,6

-0,2

Portugal

Gældsreglen i overgangsperioden

2,6

-0,6

-6,1

Slovenien

Gældsreglen i overgangsperioden

-7,2

2,8

0,9

-2,6

Slovakiet

Gæld < 60 %

Ikke relevant2

Gæld < 60 %

Finland

-0,9

Gæld < 60 %

Ikke relevant2

0,6

-0,1

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2021.

1 Gældsreduktionsmålet for de medlemsstater, hvis gæld overstiger 60 % af BNP, beregnes over en treårig tidshorisont, der kan være fremadrettet (t-1 til t+1), bagudrettet (t-3 til t-1) og justeret for konjunkturforløbet. I tabellen vises forskellen mellem gældskvoten og gældsmålet. Hvis den er negativ, er den forventede gældskvote i overensstemmelse med gældsreduktionsmålet. I dette tilfælde faldt forskellen i forhold til referenceværdien over en treårig tidshorisont (fremad- eller bagudrettet) med en gennemsnitlig sats på mindst 1/20.

2 Gældsreduktionsmålet er ikke relevant, hvis en medlemsstats gæld var under 60 % af BNP i 2019 og over dette referenceniveau i 2020, da hverken det bagudrettede eller det fremadrettede mål kan beregnes meningsfuldt.

Tabel 5: Overholdelse af gældsreglen i overgangsperioden

 

Krævet minimal lineær strukturtilpasning3

Ændring af strukturel saldo

Afvigelse fra gældsreduktionsmålet4

 

2017

2018

2019

2020

2021

2018

2019

2020

2021

2021

2022

Spanien

EDP1

EDP1

0,1

0,7

1,8

EDP1

-0,9

-0,5

-0,7

Ikke relevant 2

0,3

Frankrig

EDP1

1,0

1,6

3,6

Ikke relevant2

-0,1

-0,3

-1,3

Ikke relevant2

7,3

3,4

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2021.

1 Under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (excessive deficit procedure (EDP)).

2 Spanien korrigerede sit uforholdsmæssigt store underskud i 2018 og er derfor stadig i overgangsperioden frem til 2021, hvilket vil sige, at det ikke vurderes på grundlag af gældsreduktionsmålet, men ifølge den minimale lineære strukturtilpasning. På den anden side korrigerede Frankrig sit uforholdsmæssigt store underskud i 2017 og er derfor omfattet af gældsreduktionsmålet fra 2021.

3 Anvendes i overgangsperioden på tre år fra korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud for de procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der var under gennemførelse i november 2011. Den minimale lineære strukturtilpasning definerer den resterende årlige strukturtilpasning i overgangsperioden, som vil sikre, at medlemsstaterne overholder gældsreduktionsmålet ved udgangen af disse tre år. Hvis ændringen i den strukturelle saldo ligger over den krævede minimale lineære strukturtilpasning, overholder medlemsstaten gældsreglen i overgangsperioden.

4 Gældsreduktionsmålet for de medlemsstater, hvis gæld overstiger 60 % af BNP, beregnes over en treårig tidshorisont, der kan være fremadrettet (t-1 til t+1), bagudrettet (t-3 til t-1) og justeret for konjunkturforløbet. I tabellen vises forskellen mellem gældskvoten og gældsmålet. Hvis den er negativ, er den forventede gældskvote i overensstemmelse med gældsreduktionsmålet. I dette tilfælde falder forskellen i forhold til referenceværdien over en treårig tidshorisont (fremad- eller bagudrettet) med en gennemsnitlig sats på mindst 1/20.

4.Relevante forhold

I henhold til traktatens artikel 126, stk. 3, skal der i Kommissionens rapport "ligeledes [tages] hensyn til, om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt".

I artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1467/97 præciseres det, hvilke forhold der er tale om, idet det fastsættes, at der skal tages behørigt hensyn til "alle andre forhold, som efter den pågældende medlemsstats opfattelse er relevante for at kunne foretage en samlet kvalitativ vurdering af overholdelsen af underskuds- og gældskriteriet, og som medlemsstaten har forelagt Rådet og Kommissionen". Det fremgår navnlig af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1467/97, at gældsstillingen på mellemlang sigt også kan betragtes som et relevant forhold.

Ud over de budgetmæssige konsekvenser af covid-19-pandemien tages der derfor hensyn til landespecifikke relevante forhold. De omfatter den økonomiske situation på mellemlang sigt, budgetstillingen på mellemlang sigt (herunder offentlige investeringer), gældsstillingen på mellemlang sigt og andre relevante forhold, som medlemsstaterne anfører.

Som præciseret i artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 kan der, for så vidt angår opfyldelsen af underskudskriteriet, hvis den offentlige gældskvote ikke overstiger referenceværdien på 60 %, eller hvis den gør, men den dobbelte betingelse er opfyldt — dvs. at underskuddet fortsat er tæt på referenceværdien, og at overskridelsen af referenceværdien er midlertidig — tages hensyn til disse relevante forhold i faserne forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud på grundlag af underskudskriteriet.

Af de 26 medlemsstater, der er omfattet af denne rapport, og som i 2020 overskred eller i 2021 forventer at overskride referenceværdien i traktaten for underskuddet på 3 % af BNP, oversteg gældskvoten ved udgangen af 2020 ikke referenceværdien på 60 % for 12 medlemsstater: Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen og Sverige. 

I de resterende 14 medlemsstater, som overskrider referenceværdien i traktaten for underskud på 3 % af BNP — dvs. Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Finland — oversteg gældskvoten referenceværdien i traktaten på 60 %, og den dobbelte betingelse for, at relevante forhold kan tages i betragtning, var ikke opfyldt. Underskuddet lå ikke tæt på referenceværdien i alle disse medlemsstater, hvor overskridelsen af de 3 % af BNP varierede fra 1,2-8 % af BNP. Med undtagelse af Tyskland, Cypern, Østrig og Finland forventes overskridelsen af referenceværdien heller ikke at være midlertidig. For disse 14 medlemsstater kan der derfor ikke tages hensyn til relevante forhold i faserne forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud på grundlag af underskudskriteriet.

Med hensyn til den åbenbare overtrædelse af gældskriteriet i de samme 14 medlemsstater bestemmes det i artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97, at der altid skal tages hensyn til relevante forhold ved vurderingen af, om gældskriteriet er overholdt, uanset overtrædelsens omfang.

I henhold til artikel 2, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1467/97 skal der, hvis Rådet fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, tages hensyn til de relevante forhold, der er omhandlet i traktatens artikel 126, stk. 3, i de efterfølgende faser af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

De relevante forhold fremlægges i denne rapport, selv om der ikke kan tages hensyn til dem i faserne forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud på grundlag af underskudskriteriet.

4.1De budgetmæssige konsekvenser af covid-19-pandemien

I den nuværende situation er de økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af covid-19-pandemien, som har skabt en ekstraordinær grad af usikkerhed for de makroøkonomiske og budgetmæssige udsigter, et vigtigt forhold, der skal tages hensyn til for alle de medlemsstater, der er omfattet af denne rapport. Pandemien og den dermed forbundne alvorlige økonomiske nedgang har ført til aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul og til Rådets henstillinger af 20. juli 2020 om, at alle medlemsstater skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til effektivt at håndtere covid-19-pandemien, opretholde økonomien og støtte den efterfølgende genopretning.

Udbruddet af covid-19-pandemien har navnlig forårsaget en hidtil uset global folkesundhedskrise, som har medført et kraftigt fald i den økonomiske aktivitet, som kun delvist er blevet afbødet af virkningen af automatiske stabilisatorer. Medlemsstaterne har været nødt til at tage hånd om den folkesundhedsmæssige nødsituation, støtte husholdninger og virksomheder og yde mere generel støtte til deres økonomier. Medlemsstaterne har også vedtaget betydelige likviditetsstøtteforanstaltninger og statsgarantier. Disse likviditetsstøtteforanstaltninger, navnlig offentlige garantier til støtte for kreditstrømme, har ingen direkte budgetmæssige virkninger, medmindre og indtil de anvendes.

Den stærke politiske reaktion på nationalt plan og EU-plan har afbødet krisens indvirkning på Europas økonomiske og sociale struktur. Medlemsstaterne traf kriserelaterede diskretionære finanspolitiske foranstaltninger, der anslås til næsten 4 % af BNP i 2020, ud over de allerede betydelige automatiske stabilisatorer, der anslås til næsten 3 % af BNP. Baseret på de seneste data anslås den finanspolitiske støtte i Unionen i 2020 (målt ved den årlige ændring i den primære saldo) til 6,6 % af BNP (og 6,8 % af BNP i euroområdet). Samlet set skønnes de finanspolitiske støtteforanstaltninger og likviditetsforanstaltninger, som medlemsstaterne har gennemført, at have afbødet nedgangen i den økonomiske aktivitet i 2020 14 .

Den kraftige stigning i det offentlige underskud og den offentlige gæld, som er beskrevet i afsnit 2 og 3, afspejlede behovet for at støtte økonomien under ekstraordinært vanskelige omstændigheder, i overensstemmelse med Rådets henstillinger af 20. juli 2020. Dette er taget i betragtning i Kommissionens vurdering.

4.2Landespecifikke relevante forhold

Dette afsnit indeholder en vurdering af landespecifikke relevante forhold, herunder de makroøkonomiske udsigter på mellemlang sigt, budgetstillingen på mellemlang sigt (herunder offentlige investeringer, tabel 6), gældsstillingen på mellemlang sigt og andre relevante forhold, som medlemsstaterne anfører i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1467/97.

Mens de landespecifikke afsnit indeholder centrale oplysninger om den makroøkonomiske situation på mellemlang sigt, f.eks. om bidrag til væksten (det private forbrug, det offentlige forbrug, investeringer og nettoeksporten), i 2021, kan der findes flere oplysninger om den makroøkonomiske udvikling i Kommissionens forårsprognose 2021. Yderligere oplysninger om de budgetforanstaltninger og gældsholdbarhedsanalysen, der er beskrevet for hver medlemsstat i det følgende, kan findes i Kommissionens forslag til Rådets henstillinger om stabilitets- eller konvergensprogrammerne for 2021 og det ledsagende statistiske bilag. Gældsholdbarhedsanalysen er blevet ajourført 15 i forhold til Debt Sustainability Monitor 2020 16 (offentliggjort i februar 2021) for at afspejle både Kommissionens prognose og de seneste skøn over omkostningerne ved aldring fra 2021-rapporten om befolkningsaldring 17 .

I 2021 forventes det offentlige underskud for EU og euroområdet som helhed at stige yderligere til henholdsvis 7,5 % af BNP og 8 % (en stigning på henholdsvis ca. ½ og ¾ procentpoint af BNP). Stigningen i underskuddet skyldes hovedsagelig vedtagelsen af nye eller udvidede nødforanstaltninger til støtte for den økonomiske aktivitet på et tidspunkt med nye nødvendige restriktioner i årets første halvdel.

Ifølge Kommissionens prognose forventes det offentlige underskud i procent af BNP i 2021 at falde (i nogle tilfælde kun marginalt) i halvdelen af de 26 medlemsstater, der er omfattet af denne rapport — dvs. Belgien, Bulgarien, Irland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Cypern, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Polen, Portugal og Finland — på grund af opsvinget i den økonomiske aktivitet og den gradvise udfasning af midlertidige nødforanstaltninger. Kun Danmark og Luxembourg forventes imidlertid at få et underskud på under 3 % af BNP.

I 2022 forventes de gennemsnitlige budgetunderskud at ligge på omkring 3¾ % af BNP i både EU og euroområdet. Den økonomiske genopretning og afviklingen af en stor del af den diskretionære politiske støtte, der blev aktiveret for at bekæmpe virkningerne af krisen, forventes begge at medvirke til at reducere budgetunderskuddet i 2022.

Mens gældskvoten i Bulgarien, Danmark, Spanien, Kroatien, Cypern, Ungarn, Polen, Portugal, Slovenien og Slovakiet forventes at falde i 2021, forventes den samlede gældskvote at stige yderligere med det nyt toppunkt på ca. 95 % og 103 % i henholdsvis EU og euroområdet, inden den falder en smule i 2022. De fleste medlemsstater forventes stadig at have en gældskvote på over 60 % af BNP i 2021.

Efter genopretnings- og resiliensfacilitetens ikrafttræden den 19. februar 2021 har medlemsstaterne forelagt eller er ved at forberede sig på at forelægge deres genopretnings- og resiliensplaner for Kommissionen. Indvirkningen af disse planer er derfor medtaget i de budgetmæssige og makroøkonomiske fremskrivninger i Kommissionens prognose. På tidspunktet for prognosens skæringsdato (30. april 2021) var nogle af detaljerne i planerne endnu ikke afklaret i en række medlemsstater. Der er anvendt følgende arbejdshypoteser ved udarbejdelsen af Kommissionens prognoser:

̶Tidsprofil for udgifterne: Som standard er prognosen baseret på lineær absorption af den fulde tildeling af tilskud i løbet af facilitetens levetid fra andet halvår af 2021 til udgangen af 2026. Dette resulterer i en absorption af 1/11 af hele tilskuddet fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2021 og 2/11 i 2022.

̶Udgifternes sammensætning: Som standard antages det i prognosen, at de udgifter, der finansieres af faciliteten, er opdelt mellem faste bruttoinvesteringer (dvs. offentlige investeringer) og kapitaloverførsler (som overvejende støtter private investeringer).

̶Ovenstående antagelser dækker kun absorptionen af tilskud tildelt under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

For medlemsstater, hvor der forelå tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om (udkastene til) genopretnings- og resiliensplaner på skæringsdatoen for prognosen, afviger prognosen fra standardantagelserne 18 .

Tabel 6: Offentlige investeringer 
Procent af BNP

 

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Belgien

2,4

2,6

2,7

2,8

3,0

2,9

Bulgarien

2,3

3,1

3,4

4,5

4,2

4,2

Tjekkiet

3,3

4,1

4,4

4,9

5,2

5,3

Danmark

3,4

3,4

3,2

3,6

3,7

3,7

Tyskland

2,2

2,4

2,5

2,7

2,8

2,8

Estland

5,7

5,3

5,0

5,7

6,3

6,2

Irland

1,8

2,1

2,4

2,7

2,9

3,0

Grækenland

4,5

3,2

2,5

3,0

4,9

5,8

Spanien

2,0

2,2

2,1

2,5

2,5

2,4

Frankrig

3,3

3,4

3,7

3,8

3,9

3,9

Kroatien

2,8

3,5

4,3

5,6

6,3

7,4

Italien

2,2

2,1

2,3

2,7

2,9

3,2

Cypern

2,7

4,9

2,6

2,9

3,5

3,5

Letland

4,6

5,6

5,0

5,7

6,2

6,1

Litauen

3,2

3,2

3,1

4,1

3,9

3,9

Luxembourg

4,1

3,9

4,0

5,0

4,3

4,2

Ungarn

4,5

5,8

6,2

6,4

6,4

6,6

Malta

2,4

3,3

3,9

4,5

5,6

5,3

Nederlandene

3,4

3,4

3,4

3,4

3,9

3,7

Østrig

3,1

3,1

3,1

3,4

3,6

3,5

Polen

3,8

4,7

4,3

4,4

4,7

4,9

Portugal

1,8

1,8

1,9

2,2

2,5

3,2

Slovenien

3,1

3,7

3,8

4,2

5,8

5,8

Slovakiet

3,4

3,7

3,6

3,5

3,8

3,7

Finland

4,1

4,3

4,4

4,6

4,6

4,3

Sverige

4,6

4,9

4,9

5,1

5,0

5,0

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2021.

 

4.2.1Belgien

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 6,3 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 4,5 % i 2021 og med 3,7 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at falde fra 9,4 % af BNP i 2020 til 7,6 % af BNP i 2021 for derefter at falde yderligere til 4,9 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 2,8 % af BNP i 2020 til 3 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 7,5 % og 6 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, er hovedsagelig af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 99,8 % ved udgangen af 2018 og 98,1 % ved udgangen af 2019, men steg til 114,1 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes nu at stige fra 115,3 % af BNP ved udgangen af 2021 til 115,5 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen bekræfter de betydelige risici på mellemlang sigt. Ifølge de tiårige basisfremskrivninger vil den offentlige gældskvote stabilisere sig og begynde at falde i anden halvdel af perioden, selv om den forbliver på et højt niveau. Gældsudviklingen er følsom over for makroøkonomiske chok. Når der tages højde for en bred vifte af mulige midlertidige chok for de makroøkonomiske variabler (gennem stokastiske fremskrivninger), er det sandsynligt, at gældskvoten vil være højere i 2025 end i 2020. Med hensyn til andre forhold, som er relevante for den samlede vurdering af gældsholdbarheden, bidrager de senere års forlængelse af gældens løbetid, de relativt stabile finansieringskilder (med et diversificeret og stort investorgrundlag) og historisk lave låneomkostninger, der understøttes af Eurosystemets interventioner, til at mindske risiciene. Desuden forventes gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden. Bruttofinansieringsbehovet forventes endvidere at falde. De risikoforøgende forhold vedrører risici i forbindelse med eventualforpligtelser i den private sektor, herunder gennem en eventuel gennemførelse af statsgarantier, der er ydet til virksomheder og selvstændige under covid-19-krisen, selv om denne risiko fortsat er begrænset på grund af den relativt lave udnyttelse indtil videre.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 30. april 2021 fremlagde Belgien yderligere relevante forhold, nemlig at fra den 21. december 2018 til den 1. oktober 2020 havde Belgien på føderalt niveau flere forretningsministerier, og den tiltrædende regerings tilsagn om at gennemføre vigtige strukturreformer med henblik på at forbedre sammensætningen af de offentlige udgifter og de offentlige finansers holdbarhed. De reformplaner, der er nævnt i brevet, vedrører pensions- og skattesystemerne, gennemførelse af udgiftsanalyser og forøgelse af de offentlige investeringer.

4.2.2Bulgarien

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 4,2 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 3,5 % i 2021 og med 4,7 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af investeringer og det private forbrug. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at falde fra 3,4 % af BNP i 2020 til 3,2 % af BNP i 2021 for derefter at falde yderligere til 1,9 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at falde fra 4,5 % af BNP i 2020 til 4,2 % af BNP i 2021, idet de er større end det offentlige underskud i 2020 og 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 5,6 % og 5,1 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, er af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 22,3 % ved udgangen af 2018 og 20,2 % ved udgangen af 2019, men steg til 25 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 24,5 % af BNP ved udgangen af 2021 til 24 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Bulgarien gjorde opmærksom på den 29. april 2021.

4.2.3Tjekkiet

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 5,6 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 3,4 % i 2021 og med 4,4 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af investeringer og nettoeksport. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 6,2 % af BNP i 2020 til 8,5 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 5,4 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 4,9 % af BNP i 2020 til 5,2 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 6,4 % og 8,7 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 2 % af BNP i 2023.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 32,1 % ved udgangen af 2018 og 30,3 % ved udgangen af 2019, men steg til 38,1 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes nu at stige fra 44,3 % af BNP ved udgangen af 2021 til 47,1 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 30. april 2021 fremlagde Tjekkiet yderligere relevante forhold. Myndighederne betragter situationen for de tjekkiske offentlige finanser forud for pandemien, herunder finanspolitiske stødpuder og lav offentlig gæld, som relevante afbødende forhold. I overensstemmelse med ændringerne af loven om budgetansvar vil konsolideringen af de offentlige finanser blive indledt i 2022 med en finanspolitisk indsats på mindst 0,5 procentpoint om året.

4.2.4Danmark

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 2,7 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 2,9 % i 2021 og med 3,5 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 1,1 % af BNP i 2020 til 2,1 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 1,4 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 3,6 % af BNP i 2020 til 3,7 % af BNP i 2021, idet de er større end det offentlige underskud i 2020 og 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 5,2 % og 5,8 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021 er af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 34 % ved udgangen af 2018 og 33,3 % ved udgangen af 2019, men steg til 42,2 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 40,2 % af BNP ved udgangen af 2021 til 38,8 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Danmark gjorde opmærksom på den 12. maj 2021.

4.2.5Tyskland

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 4,9 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 3,4 % i 2021 og med 4,1 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af nettoeksport og investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 4,2 % af BNP i 2020 til 7,5 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 2,5 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 2,7 % af BNP i 2020 til 2,8 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 5,9 % og 9,2 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 1 % af BNP i 2023.

Tyskland oplever ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Der er stadig et stort overskud på de løbende poster, hvilket afspejler et beskedent investeringsniveau i forhold til opsparing og har grænseoverskridende relevans. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 61,8 % ved udgangen af 2018 og 59,7 % ved udgangen af 2019, men steg til 69,8 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 73,1 % af BNP ved udgangen af 2021 til 72,2 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 3. maj 2021 fremlagde Tyskland yderligere relevante forhold, nemlig at det planlagte budget er baseret på en fuldstændig anvendelse af alle støtteforanstaltningerne. 

4.2.6Estland

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 2,9 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 2,8 % i 2021 og med 5 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og nettoeksport. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 4,9 % af BNP i 2020 til 5,6 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 3,3 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 5,7 % af BNP i 2020 til 6,3 % af BNP i 2021, idet de er større end det offentlige underskud i 2020 og 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 5 % og 5,6 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 1 % af BNP i 2023.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 8,2 % ved udgangen af 2018 og 8,4 % ved udgangen af 2019, men steg til 18,2 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes nu at stige fra 21,3 % af BNP ved udgangen af 2021 til 24 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Estland gjorde opmærksom på den 29. april 2021.

4.2.7Irland

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Dette er den eneste medlemsstat i EU, hvis økonomi ikke oplevede en nedgang i 2020, idet BNP kun faldt til en vækstrate på 3,4 %. Økonomien forventes at vokse yderligere med 4,6 % i 2021 og med 5 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af investeringer og det private forbrug. Den årlige "justerede indenlandske efterspørgsel" 19 , som er et tal, der bedre afspejler den underliggende indenlandske økonomi, peger på en nedgang på 5,4 % i 2020. Ifølge dette mål vil økonomien vokse med 4,3 % i 2021 og med 7 % i 2022, og den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at forblive stabilt på 5 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 2,9 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 2,7 % af BNP i 2020 til 2,9 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre 5,7 % af BNP i begge år, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, er hovedsagelig af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Irland oplever ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. De sårbarheder, der vedrører den høje private og offentlige gæld og den høje eksterne nettogæld, består fortsat. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 63 % ved udgangen af 2018 og 57,4 % ved udgangen af 2019, men steg til 59,5 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 61,4 % af BNP ved udgangen af 2021 til 59,7 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Irland gjorde opmærksom på den 30. april 2021.

4.2.8Grækenland

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 8,2 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 4,1 % i 2021 og med 6 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 9,7 % af BNP i 2020 til 10 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 3,2 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 3 % af BNP i 2020 til 4,9 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 11,3 % og 11,7 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021 og bebudet for 2022, er af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Grækenland oplever uforholdsmæssigt store ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne hænger sammen med et højt offentligt gældsniveau, ufuldstændig ekstern udligning og høje niveauer af misligholdte lån i en situation med høj arbejdsløshed og lav potentiel vækst. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 186,2 % ved udgangen af 2018 og 180,5 % ved udgangen af 2019, men steg til 205,6 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 208,8 % af BNP ved udgangen af 2021 til 201,5 % af BNP ved udgangen af 2022. Grækenland er genstand for skærpet overvågning 20 . Gældsholdbarhedsanalysen bekræfter de betydelige risici på mellemlang sigt. Ifølge de tiårige basisfremskrivninger vil den offentlige gældskvote falde i perioden, selv om den forbliver på et højt niveau. Gældsudviklingen er især følsom over for makroøkonomiske chok på mellemlang sigt. Når der tages højde for en bred vifte af mulige midlertidige chok for de makroøkonomiske variabler (gennem stokastiske fremskrivninger), er det sandsynligt, at gældskvoten vil være højere i 2025 end i 2020. Endvidere peger gældsholdbarhedsanalysen i Kommissionens 10. rapport om skærpet overvågning på øgede holdbarhedsrisici under alternative scenarier 21 . Med hensyn til andre forhold, som er relevante for den samlede vurdering af gældsholdbarheden, afbøder den offentlige gælds sammensætning og løbetidsprofil sårbarhederne, men der kan dog opstå yderligere risici som følge af eventualforpligtelser. En stor del af gælden finansieres til lave renter med lange løbetider, som sammen med den græske offentlige sektors store kontantreserver effektivt afbøder virkningerne af kortvarige udsving i finansieringsomkostningerne. I gældsholdbarhedsanalysen i Kommissionens 10. rapport om skærpet overvågning tages der ikke hensyn til de langsigtede virkninger på væksten af de reformer og investeringer, der præsenteres i genopretnings- og resiliensplanen, som kan afbøde holdbarhedsrisiciene yderligere. Der er derimod risici som følge af usikkerheden i forbindelse med eventualforpligtelser over for den private sektor, herunder statsgarantier til virksomheder og selvstændige under pandemien eller inden for rammerne af Hercules-ordningen.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Grækenland gjorde opmærksom på den 29. april 2021.

4.2.9Spanien

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 10,8% i 2020 forventes økonomien at vokse med 5,9% i 2021 og med 6,8% i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at falde fra 11 % af BNP i 2020 til 7,6 % af BNP i 2021 for derefter at falde yderligere til 5,2 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at ligge stabilt på 2,5 % af BNP i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 8,1 % og 4,8 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, er hovedsagelig af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Spanien oplever ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. De sårbarheder, der vedrører den høje eksterne og interne gældsniveauer, både de offentlige og den private, består fortsat i en situation med høj arbejdsløshed, og de har grænseoverskridende relevans. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 97,4 % ved udgangen af 2018 og 95,5 % ved udgangen af 2019, men steg til 120 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 119,6 % af BNP ved udgangen af 2021 til 116,9 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen bekræfter de betydelige risici på mellemlang sigt. Ifølge de tiårige basisfremskrivninger vil den offentlige gældskvote stabilisere sig og falde let i anden halvdel af perioden, selv om den forbliver på et højt niveau. Gældsudviklingen er følsom over for makroøkonomiske chok. Når der tages højde for en bred vifte af mulige midlertidige chok for de makroøkonomiske variabler (gennem stokastiske fremskrivninger), er det sandsynligt, at gældskvoten vil være højere i 2025 end i 2020. Med hensyn til andre forhold, som er relevante for den samlede vurdering af gældsholdbarheden, bidrager de senere års forlængelse af gældens løbetid, de relativt stabile finansieringskilder (med et diversificeret og stort investorgrundlag) og historisk lave låneomkostninger, der understøttes af Eurosystemets interventioner, til at mindske risiciene. Desuden forventes gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden. Bruttofinansieringsbehovet forventes endvidere at falde. De risikoforøgende forhold vedrører risici i forbindelse med eventualforpligtelser i den private sektor, herunder gennem en eventuel gennemførelse af statsgarantier, der er ydet til virksomheder og selvstændige under covid-19-krisen.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 30. april 2021 fremlagde Spanien yderligere relevante forhold, nemlig i) at SAREB, kapitalforvaltningsselskabet, fra og med det statistiske år 2020 er klassificeret i den offentlige sektor, hvilket føjer ca. 1 procentpoint til underskudskvoten og 3 procentpoint til gældskvoten i 2020, og ii) at Spanien også har gennemført indtægtsforanstaltninger, navnlig nye afgifter på finansielle transaktioner, visse digitale tjenester og engangsplast, som forventes at styrke de offentlige finanser på mellemlang sigt.

4.2.10Frankrig

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 8,1 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 5,7 % i 2021 og med 4,2 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af investeringer og det private forbrug. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at falde fra 9,2 % af BNP i 2020 til 8,5 % af BNP i 2021 for derefter at falde yderligere til 4,7 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 3,8 % af BNP i 2020 til 3,9 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 6,2 % og 5,7 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021 og bebudet for 2022, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 1 % af BNP i 2023.

Frankrig oplever ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne hænger sammen med et højt offentligt gældsniveau, lav konkurrenceevne og lav produktivitetsvækst, og de har grænseoverskridende relevans. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 98 % ved udgangen af 2018 og 97,6 % ved udgangen af 2019, men steg til 115,7 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 117,4 % af BNP ved udgangen af 2021 til 116,4 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen bekræfter de betydelige risici på mellemlang sigt. Ifølge de tiårige basisfremskrivninger vil den offentlige gældskvote stabilisere sig og falde let i anden halvdel af perioden, selv om den forbliver på et højt niveau. Gældsudviklingen er følsom over for makroøkonomiske chok. Når der tages højde for en bred vifte af mulige midlertidige chok for de makroøkonomiske variabler (gennem stokastiske fremskrivninger), er det sandsynligt, at gældskvoten vil være højere i 2025 end i 2020. Med hensyn til andre forhold, som er relevante for den samlede vurdering af gældsholdbarheden, bidrager de senere års forlængelse af gældens løbetid, de relativt stabile finansieringskilder (med et diversificeret og stort investorgrundlag) og historisk lave låneomkostninger, der understøttes af Eurosystemets interventioner, til at mindske risiciene. Desuden forventes gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden. Bruttofinansieringsbehovet forventes endvidere at falde. De risikoforøgende forhold vedrører risici i forbindelse med eventualforpligtelser i den private sektor, herunder gennem en eventuel gennemførelse af statsgarantier, der er ydet til virksomheder og selvstændige under covid-19-krisen.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 30. april 2021 fremlagde Frankrig yderligere relevante forhold, nemlig dæmpningen af de senere års stigning i de offentlige udgifter, som anslås til en gennemsnitlig stigning i faste priser på 0,7 % mellem 2017 og 2019.

4.2.11Kroatien

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 8 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 5 % i 2021 og med 6,1 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at falde fra 7,4 % af BNP i 2020 til 4,6 % af BNP i 2021 for derefter at falde yderligere til 3,2 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 5,6 % af BNP i 2020 til 6,3 % af BNP i 2021, idet de i 2021 er større end det offentlige underskud. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 8,1 % og 5,3 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, er hovedsagelig af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Kroatien oplever ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne hænger sammen med offentlig, privat og ekstern gæld i en situation med lav potentiel vækst. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 74,3 % ved udgangen af 2018 og 72,8 % ved udgangen af 2019, men steg til 88,7 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 85,6 % af BNP ved udgangen af 2021 til 82,9 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Kroatien gjorde opmærksom på den 30. april 2021.

4.2.12Italien

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 8,9 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 4,2 % i 2021 og med 4,4 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes ikke at vende tilbage til dens årlige niveau før krisen i 2022, idet BNP-niveauet i 2022 stadig forventes at blive 0,9 % lavere end i 2019.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 9,5 % af BNP i 2020 til 11,7 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 5,8 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 2,7 % af BNP i 2020 til 2,9 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 8 % og 10,2 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 1 % af BNP i 2023.

Italien oplever uforholdsmæssigt store ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne hænger sammen med høje offentlige gældsniveauer og svag produktivitetsdynamik gennem lang tid, og de har grænseoverskridende relevans i en situation med svagheder på arbejdsmarkedet og i banksektoren. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 134,4 % ved udgangen af 2018 og 134,6 % ved udgangen af 2019, men steg til 155,8 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 159,8 % af BNP ved udgangen af 2021 til 156,6 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen bekræfter de betydelige risici på mellemlang sigt. Ifølge de tiårige basisfremskrivninger vil den offentlige gældskvote stabilisere sig i de næste fem år og falde i anden halvdel af perioden, selv om den forbliver på et højt niveau. Gældsudviklingen er følsom over for makroøkonomiske chok. Når der tages højde for en bred vifte af mulige midlertidige chok for de makroøkonomiske variabler (gennem stokastiske fremskrivninger), er det sandsynligt, at gældskvoten vil være højere i 2025 end i 2020. Med hensyn til andre forhold, som er relevante for den samlede vurdering af gældsholdbarheden, bidrager de senere års forlængelse af gældens løbetid, de relativt stabile finansieringskilder (med et diversificeret og stort investorgrundlag) og historisk lave låneomkostninger, der understøttes af Eurosystemets interventioner, til at mindske risiciene. Desuden forventes gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden. Bruttofinansieringsbehovet forventes endvidere at falde. De risikoforøgende forhold vedrører risici i forbindelse med eventualforpligtelser i den private sektor, herunder gennem en eventuel gennemførelse af statsgarantier, der er ydet til virksomheder under covid-19-krisen.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 30. april 2021 fremlagde Italien yderligere relevante forhold, nemlig den offentlige sektors betydelige aktiver og deres rolle for dens samlede kreditværdighed, den forholdsvis lave beholdning af eventualforpligtelser selv efter stigningen som følge af covid-19-krisen, samt at markedets gæld kan forventes at blive væsentligt lavere end det samlede gældsniveau i de kommende år.

4.2.13Cypern

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 5,1 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 3,1 % i 2021 og med 3,8 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og nettoeksport. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at falde fra 5,7 % af BNP i 2020 til 5,1 % af BNP i 2021 for derefter at falde yderligere til 2 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 2,9 % af BNP i 2020 til 3,5 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 7,6 % og 6,8 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, er hovedsagelig af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Cypern oplever uforholdsmæssigt store ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne hænger sammen med høje niveauer af ekstern, offentlig og privat gæld samt fortsat høje niveauer af misligholdte lån sammen med et betydeligt underskud på betalingsbalancens løbende poster. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 99,2 % ved udgangen af 2018 og 94 % ved udgangen af 2019, men steg til 118,2 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 112,2 % af BNP ved udgangen af 2021 til 106,6 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Cypern gjorde opmærksom på den 29. april 2021.

4.2.14Letland

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 3,6 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 3,5 % i 2021 og med 6 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 4,5 % af BNP i 2020 til 7,3 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 2 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 5,7 % af BNP i 2020 til 6,2 % af BNP i 2021, idet de i 2020 er større end det offentlige underskud. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 4 % og 6,8 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 1 % af BNP i 2023.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 37,1 % ved udgangen af 2018 og 37 % ved udgangen af 2019, men steg til 43,5 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 47,3 % af BNP ved udgangen af 2021 til 46,4 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Letland gjorde opmærksom på den 30. april 2021.

4.2.15Litauen

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 0,9 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 2,9 % i 2021 og med 3,9 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 7,4 % af BNP i 2020 til 8,2 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 6 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at falde fra 4,1 % af BNP i 2020 til 3,9 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 8 % og 9 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 1 % af BNP i 2023.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 33,7 % ved udgangen af 2018 og 35,9 % ved udgangen af 2019, men steg til 47,3 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes nu at stige fra 51,9 % af BNP ved udgangen af 2021 til 54,1 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Litauen gjorde opmærksom på den 30. april 2021.

4.2.16Luxembourg

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 1,3 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 4,5 % i 2021 og med 3,3 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og nettoeksport. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at falde fra 4,1 % af BNP i 2020 til 0,3 % af BNP i 2021 for derefter at falde yderligere til 0,1 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at falde fra 5 % af BNP i 2020 til 4,3 % af BNP i 2021, idet de er større end det offentlige underskud i 2020 og 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 6,5 % og 2,7 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, er hovedsagelig af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 21 % ved udgangen af 2018 og 22 % ved udgangen af 2019, men steg til 24,9 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 27 % af BNP ved udgangen af 2021 til 26,8 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Luxembourg gjorde opmærksom på den 30. april 2021.

4.2.17Ungarn

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 5 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 5 % i 2021 og med 5,5 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af investeringer og det private forbrug. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at falde fra 8,1 % af BNP i 2020 til 6,8 % af BNP i 2021 for derefter at falde yderligere til 4,5 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at ligge stabilt på 6,4 % af BNP i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 5,9 % og 4,5 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 2 % af BNP i 2023.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 69,1 % ved udgangen af 2018 og 65,5 % ved udgangen af 2019, men steg til 80,4 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 78,6 % af BNP ved udgangen af 2021 til 77,1 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Ungarn gjorde opmærksom på den 30. april 2021.

4.2.18Malta

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 7 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 4,6 % i 2021 og med 6,1 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 10,1 % af BNP i 2020 til 11,8 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 5,5 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 4,5 % af BNP i 2020 til 5,6 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 10,6 % og 12,1 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, er hovedsagelig af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 44,8 % ved udgangen af 2018 og 42 % ved udgangen af 2019, men steg til 54,3 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes nu at stige fra 64,7 % af BNP ved udgangen af 2021 til 65,5 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Malta gjorde opmærksom på den 10. maj 2021.

4.2.19Nederlandene

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 3,7 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 2,3 % i 2021 og med 3,6 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det offentlige forbrug og nettoeksport. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 4,3 % af BNP i 2020 til 5 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 1,8 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 3,4 % af BNP i 2020 til 3,9 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 6,1 % og 6,9 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 1 % af BNP i 2023.

Nederlandene oplever ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Den private gæld og overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er stadig høje og har grænseoverskridende relevans. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 52,4 % ved udgangen af 2018 og 48,7 % ved udgangen af 2019, men steg til 54,5 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 58 % af BNP ved udgangen af 2021 til 56,8 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Nederlandene gjorde opmærksom på den 4. maj 2021.

4.2.20Østrig

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 6,6 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 3,4 % i 2021 og med 4,3 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at falde fra 8,9 % af BNP i 2020 til 7,6 % af BNP i 2021 for derefter at falde yderligere til 3 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 3,4 % af BNP i 2020 til 3,6 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 9,6 % og 8,4 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 1 % af BNP i 2023.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 74 % ved udgangen af 2018 og 70,5 % ved udgangen af 2019, men steg til 83,9 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 87,2 % af BNP ved udgangen af 2021 til 85 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Østrig gjorde opmærksom på den 28. april 2021.

4.2.21Polen

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 2,7 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 4 % i 2021 og med 5,4 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at falde fra 7 % af BNP i 2020 til 4,3 % af BNP i 2021 for derefter at falde yderligere til 2,3 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 4,4 % af BNP i 2020 til 4,7 % af BNP i 2021, idet de i 2021 er større end det offentlige underskud. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 6,4 % og 3,7 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021 er af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 48,8 % ved udgangen af 2018 og 45,6 % ved udgangen af 2019, men steg til 57,5 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 57,1 % af BNP ved udgangen af 2021 til 55,1 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 30. april 2021 fremlagde Polen yderligere relevante forhold, nemlig at stigningen i gældskvoten ikke kun skyldtes underskuddet, men også den polske udviklingsfonds udstedelse af obligationer inden for rammerne af den politiske reaktion.

4.2.22Portugal

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 7,6 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 3,9 % i 2021 og med 5,1 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at falde fra 5,7 % af BNP i 2020 til 4,7 % af BNP i 2021 for derefter at falde yderligere til 3,4 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 2,2 % af BNP i 2020 til 2,5 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 6 % og 5,1 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 1 % af BNP i 2023.

Portugal oplever ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne hænger sammen med høje niveauer af ekstern nettogæld, privat og offentlig gæld, og niveauet af misligholdte lån er stadig højt i en situation med lav produktionsvækst. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 121,5 % ved udgangen af 2018 og 116,8 % ved udgangen af 2019, men steg til 133,6 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 127,2 % af BNP ved udgangen af 2021 til 122,3 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen bekræfter de betydelige risici på mellemlang sigt. Ifølge de tiårige basisfremskrivninger vil den offentlige gældskvote falde i perioden, selv om den forbliver på et højt niveau. Gældsudviklingen er følsom over for makroøkonomiske chok. Når der tages højde for en bred vifte af mulige midlertidige chok for de makroøkonomiske variabler (gennem stokastiske fremskrivninger), er det sandsynligt, at gældskvoten vil være højere i 2025 end i 2020. Med hensyn til andre forhold, som er relevante for den samlede vurdering af gældsholdbarheden, bidrager de senere års forlængelse af gældens løbetid, de relativt stabile finansieringskilder (med et diversificeret og stort investorgrundlag), den gradvise udjævning af indfrielsesprofilen for den offentlige gæld og historisk lave låneomkostninger, der understøttes af Eurosystemets interventioner, til at mindske risiciene. Desuden forventes gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden. For statskassen blev der desuden rapporteret en akkumulering af sedler og mønt samt indskud på 4,7 % af BNP i 2020, mens bruttofinansieringsbehovet forventes at falde. De risikoforøgende forhold vedrører risici i forbindelse med eventualforpligtelser for visse offentlige selskaber og den private sektor, herunder gennem en eventuel gennemførelse af statsgarantier, der er ydet til virksomheder under covid-19-krisen.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 30. april 2021 fremlagde Portugal yderligere relevante forhold. I deres brev understregede de portugisiske myndigheder den positive udvikling i Portugals budgetstilling i årene op til udbruddet af covid-19-pandemien, hvor den offentlige saldo blev forbedret til et overskud i 2019, og den offentlige gældskvote var støt faldende i perioden 2016-2019. De portugisiske myndigheder henviste bl.a. også til den asymmetriske karakter af krisens virkninger på grund af landespecifikke forhold. For Portugals vedkommende vedrører dette især landets store hotel- og restaurationsbranche, som blev stærkt påvirket af forstyrrelser i den udenlandske turisme.

4.2.23Slovenien

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 5,5 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 4,9 % i 2021 og med 5,1 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 8,4 % af BNP i 2020 til 8,5 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 4,7 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 4,2 % af BNP i 2020 til 5,8 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 9 % og 9,1 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, er hovedsagelig af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 70,3 % ved udgangen af 2018 og 65,6 % ved udgangen af 2019, men steg til 80,8 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 79 % af BNP ved udgangen af 2021 til 76,7 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Slovenien gjorde opmærksom på den 30. april 2021.

4.2.24Slovakiet

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 4,8 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 4,8 % i 2021 og med 5,2 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af investeringer og nettoeksport. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 6,2 % af BNP i 2020 til 6,5 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 4,1 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at stige fra 3,5 % af BNP i 2020 til 3,8 % i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 4,8 % og 5,2 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 1 % af BNP i 2023.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 49,6 % ved udgangen af 2018 og 48,2 % ved udgangen af 2019, men steg til 60,6 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 59,5 % af BNP ved udgangen af 2021 til 59 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Slovakiet gjorde opmærksom på den 28. april 2021.

4.2.25Finland

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 2,8 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 2,7 % i 2021 og med 2,8 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af den indenlandske efterspørgsel, navnlig det offentlige og private forbrug. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at falde fra 5,4 % af BNP i 2020 til 4,6 % af BNP i 2021 for derefter at falde yderligere til 2,1 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at ligge stabilt på 4,6 % af BNP i 2021, idet de næsten er på niveau med det offentlige underskud i 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 4,6 % og 4 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021 er af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 59,7 % ved udgangen af 2018 og 59,5 % ved udgangen af 2019, men steg til 69,2 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 71 % af BNP ved udgangen af 2021 til 70,1 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 30. april 2021 fremlagde Finland yderligere relevante forhold, nemlig landets tilsagn om at træffe beslutninger om de nødvendige strukturelle foranstaltninger til at håndtere udfordringerne i forbindelse med den langsigtede gældsholdbarhed, som bl.a. er beskrevet i den nyligt vedtagne køreplan for holdbarhed frem til 2030. Regeringen mindede også om, at den kan udnytte sin stærke nettoaktivstilling til at fremme væksten og dermed økonomiens holdbarhed på lang sigt.

4.2.26Sverige

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 2,8 % i 2020 forventes økonomien at vokse med 4,4 % i 2021 og med 3,3 % i 2022. Væksten i 2021 drives primært af den indenlandske efterspørgsel, navnlig det offentlige og private forbrug. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inklusive investeringer: Det offentlige underskud ventes at stige fra 3,1 % af BNP i 2020 til 3,3 % af BNP i 2021 for derefter at falde til 0,5 % af BNP i 2022. De offentlige investeringer ventes at falde fra 5,1 % af BNP i 2020 til 5,0 % af BNP i 2021, idet de er større end det offentlige underskud i 2020 og 2021. Den nationalt finansierede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 — som målt ved ændringen i den primære saldo i forhold til niveauet før krisen (2019) — skønnes at udgøre henholdsvis 3,8 % og 4 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, der er truffet i 2020 og 2021, har været i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. Nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021 og bebudet for 2022, forekommer ikke at være midlertidige eller at blive opvejet af udlignende foranstaltninger. Ud over tidshorisonten for Kommissionens prognose anslås de tilbageværende virkninger af disse ikkemidlertidige foranstaltninger foreløbigt at udgøre omkring 1 % af BNP i 2023.

Sverige oplever ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne hænger sammen med husholdningernes høje og stigende gældsniveau, og der er stadig overvurderingsrisici på boligmarkedet. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld udgjorde 38,9 % ved udgangen af 2018 og 35 % ved udgangen af 2019, men steg til 39,9 % af BNP ved udgangen af 2020. Den forventes derefter at falde fra 40,8 % af BNP ved udgangen af 2021 til 39,4 % af BNP ved udgangen af 2022. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt. Gennemførelsen af reformer og investeringer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig virkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket alt andet lige bør bidrage til at styrke gældsholdbarheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 29. april 2021 meddelte Sverige Kommissionen, at landet ikke vil fremlægge yderligere relevante forhold.

5.Konklusioner

Den alvorlige økonomiske nedgang som følge af covid-19-pandemien førte til en kraftig stigning i de offentlige underskud og den offentlige gæld i alle medlemsstater i 2020. På denne baggrund blev stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul aktiveret, og medlemsstaterne blev opfordret til at følge en understøttende finanspolitisk kurs for at bekæmpe pandemien og samtidig sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt.

I 23 af de 26 medlemsstater lå det offentlige underskud i 2020 over og ikke tæt på traktatens referenceværdi på 3 % af BNP — dvs. i Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Finland.

Samtidig lå det offentlige underskud i Bulgarien og Sverige over, men tæt på 3 % af BNP.

Ifølge det danske konvergensprogram for 2021 budgetterer Danmark med et offentligt underskud på 3,3 % af BNP i 2021, hvilket er over, men tæt på 3 % af BNP.

Overskridelsen af traktatens referenceværdi for de 26 EU-medlemsstater anses for exceptionel som omhandlet i traktaten. Med undtagelse af Bulgarien, Danmark, Tyskland, Irland, Cypern, Letland, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Polen, Finland og Sverige forventes overskridelsen af traktatens referenceværdi imidlertid ikke at være midlertidig.

Samlet set og under hensyntagen til alle relevante forhold 22  viser analysen, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og forordning (EF) nr. 1467/1997 er opfyldt af Bulgarien, Danmark og Sverige. Underskudskriteriet overholdes ikke af 23 medlemsstater: Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Finland 23 .

Den offentlige bruttogæld overskred referenceværdien på 60 % af BNP ved udgangen af 2020 i Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Finland. Dataene viser, at gældsreduktionsmålet ikke blev opfyldt af Belgien, Grækenland, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal og Slovenien i 2020. Gældsreduktionsmålet kan ikke beregnes meningsfuldt for Tyskland, Slovakiet og Finland. Da gældskvoten for Slovakiet forventes at falde til under traktatens tærskelværdi i 2021, anses Slovakiet imidlertid for at opfylde gældskriteriet. Spanien og Frankrig, som er omfattet af gældsreglen i overgangsperioden, gjorde desuden ikke tilstrækkelige fremskridt i retning af at opfylde gældsreduktionsmålet i 2020.

Under hensyntagen til alle relevante forhold viser analysen samlet set, at gældskriteriet som defineret i traktaten og forordning (EF) nr. 1467/1997 er opfyldt af Slovakiet. Gældskriteriet er ikke opfyldt af Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien og Finland.

(1)    Klausulen som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag.
(2)    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul, Bruxelles (COM(2020) 123 final af 20.3.2020).
(3)      Rådets henstilling af 20. juli 2020 (2020/C 282/01 til 2020/C 282/27) (EUT C 282 af 26.8.2020, s. 1).
(4)    Afventer endelig vedtagelse i Rådet efter Det Europæiske Råds godkendelse. Den tekst, som Eurogruppen nåede til enighed om den 16. december 2020, findes på: https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14356-2020-INIT/da/pdf .
(5)    Meddelelse fra Kommissionen — Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021, Bruxelles (COM(2020) 575 final af 17.9.2020).
(6)    EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.
(7)    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet — Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion, Bruxelles (COM(2021) 105 final af 3.3.2021).
(8)      Meddelelse fra Kommissionen: Economic policy coordination in 2021: overcoming COVID-19, supporting the recovery and modernising our economy, Bruxelles (COM(2021) 500 final af 2.6.2021).
(9)    Eurostats Euroindikatorer 48/2021 af 22.4.2021.
(10)      Rumæniens offentlige underskud oversteg også 3 % af BNP i 2020 og er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rumænien er derfor ikke omfattet af denne rapport. Den 26. maj 2021 henstillede Kommissionen til Rådet, at det skulle vedtage en henstilling til Rumænien efter traktatens artikel 126, stk. 7, med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.
(11)      Kilden til tallene i denne rapport er Kommissionens forårsprognose 2021, medmindre andet er angivet.
(12)      Anvendes i overgangsperioden på tre år fra korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud for de procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der var under gennemførelse i november 2011.
(13)      Forskellen mellem det offentlige underskud som forventet i Danmarks stabilitetsprogram (-3,3 % af BNP) og som forventet i Kommissionens forårsprognose 2021 (-2,1 % af BNP) skyldes hovedsagelig det forhold, at Kommissionen forventer bedre makroøkonomiske udsigter som følge af en stærkere indenlandsk efterspørgsel, som bidrager til højere skatteindtægter, og mere optimistiske antagelser om beskatningen af pensionsafkast (dvs. tættere på det observerede afkast i 2019 og 2020).
(14)    Kommissionens ajourførte skøn er på 4,5 procentpoint baseret på den simuleringsanalyse, der blev fremlagt i Pfeiffer, P., Roeger W. og i 't Veld, J. (2020), "The COVID-19 pandemic in the EU: Macroeconomic transmission and economic policy response", European Economy-Discussion Paper 127, juli 2020.
(15)      I gældsholdbarhedsanalysen tages der ikke hensyn til de langsigtede virkninger på væksten af de reformer og investeringer, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som kan afbøde holdbarhedsrisici.
(16)      Debt Sustainability Monitor 2020 (februar 2021), European Economy-Institutional Papers 143.
(17)      The 2021 Ageing Report: Economic and budgetary projections for the EU Member States (2019-2070) (maj 2021), European Economy-Institutional Papers 148.
(18)      Der findes flere oplysninger i forårsprognosen 2021: https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/economy-finance/ip149_en.pdf .
(19)    Justeret indenlandsk efterspørgsel er et mål for den indenlandske aktivitet, der ikke tager hensyn til virkningerne af globaliseringen, herunder handel med intellektuelle ejendomsrettigheder og handel med luftfartøjer i leasingselskaber, og er en vigtig indikator for den underliggende efterspørgsel.
(20)      Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/271 af 17. februar 2021 om forlængelse af skærpet overvågning over for Grækenland (EUT L 61 af 22.2.2021, s. 3).
(21)    Meddelelse fra Kommissionen — Enhanced Surveillance update, Bruxelles (COM(2021) 528 final af 2.6.2021).
(22)      I afsnit 4 forklares de betingelser, der skal opfyldes for, at der kan tages hensyn til de relevante forhold i faserne forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud på grundlag af underskudskriteriet. Der skal altid tages hensyn til de relevante forhold ved vurderingen af, om gældskriteriet er overholdt.
(23)      Rumænien er genstand for en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og er derfor ikke omfattet af denne rapport.