Bruxelles, den 8.7.2021

COM(2021) 375 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande i 2020

{SWD(2021) 178 final}


INDHOLDSFORTEGNELSE

1    Indledning    

2    Den makroøkonomiske udvikling i partnerlandene    

2.1    De østlige nabolande    

2.2    De sydlige nabolande    

2.3    Det vestlige Balkan    

3    Makrofinansielle bistandsprogrammer i 2020    

3.1    De østlige nabolande    

   Georgien: MFA-III og MFA-covid-19    

   Moldova: MFA og MFA-covid-19    

   Ukraine: MFA-IV og MFA-covid-19    

3.2    De sydlige nabolande    

   Jordan: MFA-III og MFA-covid-19    

   Tunesien: MFA-COVID-19    

3.3    Det vestlige Balkan    

   Albanien: MFA-covid-19    

   Bosnien-Hercegovina: MFA-covid-19    

   Kosovo: MFA-covid-19    

   Montenegro: MFA-covid-19    

   Nordmakedonien: MFA-covid-19    

4    Sikring af, at den makrofinansielle bistand anvendes korrekt: operationelle vurderinger og efterfølgende evalueringer samt revisioner    

4.1    Operationelle vurderinger    

4.2    Efterfølgende evalueringer    

5    Generel udvikling i forbindelse med instrumentet for makrofinansiel bistand    

5.1    Det makrofinansielle bistandsinstruments funktion    

5.2    Makrofinansiel bistand i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027    

6    Fremtidsperspektiver — MFA-programmer og budgetsituationen i 2021    

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande i 2020 1  

1Indledning

Makrofinansiel bistand (MFA) er et finansielt EU-instrument 2 , som er udvidet til at omfatte partnerlande, der oplever en betalingsbalancekrise. Siden MFA-instrumentet blev indført i 1990, har det bidraget til at forbedre den makroøkonomiske og finansielle stabilitet i lande, der grænser op til eller geografisk ligger tæt på EU, samtidig med at det tilskynder til strukturreformer. Det supplerer og er afhængigt af en ikkeforebyggende kreditaftale, der er indgået med Den Internationale Valutafond (IMF). Hvis partnerlandet fritages for presset for at løse sine betalingsbalanceproblemer, kan det øge sit finanspolitiske råderum, forbedre sin gældsbæredygtighed og fokusere på at fremme nødvendige reformer. Ved at lette den makroøkonomiske tilpasning kan de makrofinansielle bistandsprogrammer bidrage til samfundsmæssig udvikling og give landet mere tid og bedre muligheder for at tage fat på de grundlæggende årsager til krisen.

Makrofinansiel bistand gives oftest i form af lån. Kommissionen sikrer sig de nødvendige midler hertil ved at låne på kapitalmarkederne, hvorefter midlerne videreudlånes til modtagerlandet. Under visse omstændigheder ydes den makrofinansielle bistand dog i form af gavebistand finansieret via EU-budgettet eller som en kombination af lån og gavebistand.

Den makrofinansielle bistand frigives i rater, men kun hvis specifikke strukturreformkriterier, som er aftalt med landet, er opfyldt. Dette understøtter gennemførelsen af stærke tilpasnings- og reformforanstaltninger, der har til formål at styrke de offentlige finanssystemer og støtte bæredygtig og inklusiv vækst og jobskabelse. Desuden er det en forudsætning for at yde makrofinansiel bistand, at modtagerlandet anvender effektive demokratiske mekanismer, hvilket omfatter et parlamentarisk flerpartisystem og overholdelse af retsstatsprincippet, og garanterer, at menneskerettighederne vil blive respekteret. På den måde supplerer den makrofinansielle bistand EU's normale samarbejdsbistand og bidrager til det bredere mål om at bevare stabilitet og fremme velstand uden for EU. Makrofinansiel bistand er bredt anerkendt som et effektivt krisehåndteringsinstrument, der gør det muligt for EU at gribe ind på en synlig og fleksibel måde og med politisk indflydelse 3 . Dette understøttes af resultaterne af flere uafhængige efterfølgende evalueringer af afsluttede makrofinansielle bistandsprogrammer 4 .

Som kriseinstrument og i modsætning til andre af EU's eksterne finansielle instrumenter yder MFA-programmerne ikke finansiel støtte på et regelmæssigt, programmerbart grundlag. Derfor vil specifikke makrofinansielle bistandsprogrammer fortsat blive aktiveret i henhold til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 på grundlag af ad hoc-afgørelser. Når de er baseret på artikel 212 i TEUF, er de underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, som kræver Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse af hvert program (eller af flere programmer samtidigt, som det var tilfældet for covid-19-MFA-programmerne, der blev vedtaget i maj 2020).

Denne årsrapport er udarbejdet i overensstemmelse med Kommissionens oplysningsforpligtelse som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forskellige afgørelser om makrofinansielle bistandsprogrammer. Den ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som indeholder en mere detaljeret analyse af den makroøkonomiske kontekst og gennemførelsen af individuelle makrofinansielle bistandsprogrammer.

2Den makroøkonomiske udvikling i partnerlandene

Covid-19-pandemien har bredt sig i hele verden, hvilket har ført de fleste udvidelses- og naboskabspartnerlande ud i en recession i 2020. Recessionens varighed og dybde er imidlertid forskellig og afspejler — ud over selve pandemiens udvikling — partnernes økonomiske strukturer samt deres evne til at træffe effektive modforanstaltninger. I dette afsnit ses der nærmere på de regionale udfordringer, som EU's nabolande og Vestbalkan står over for, mens deres økonomiske resultater vurderes yderligere land for land i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

2.1De østlige nabolande

Covid-19-pandemien ramte økonomierne i de østlige nabolande hårdt. Den økonomiske produktion faldt i alle lande i 2020 som følge af det dobbelte chok, der skyldtes hårde nedlukninger (med undtagelse af Hviderusland), som lagde en dæmper på det indenlandske forbrug, og i mindre grad en nedgang i den udenlandske efterspørgsel. Den indenlandske reaktion i form af betydelige finanspolitiske pakker til støtte for virksomheder og arbejdspladser samt en lempelig pengepolitik formåede i et vist omfang at afbøde chokket. International støtte var også medvirkende til at hjælpe de fleste lande med at tackle de stigende finansieringsbehov. Alle disse foranstaltninger bidrog til at dæmme op for den stigende arbejdsløshed i de fleste lande. I fraværet af efterspørgselspres og i en situation med lavere oliepriser aftog forbrugerprisinflationen eller forblev på et forholdsvis lavt niveau i det meste af 2020. Som følge heraf fortsatte de fleste centralbanker deres pengepolitiske lempelser, selv om de var lidt mere moderate i lande med betydelig valutadepreciering. Cyklussen med lempelser ophørte imidlertid (og vendte i nogle tilfælde endda) ved årets udgang på grund af et fornyet inflationspres fra importpriserne (fødevarer og brændstof) og afsmittende virkninger fra svagere valutaer. Der var sket en betydelig forbedring i budgetsituationen i forhold til tidligere år, men den er blevet svækket betydeligt siden begyndelsen af 2020. Provenuet stagnerede i takt med recessionen, mens udgifterne steg betydeligt på grund af støtten til virksomheder/job og for at sikre, at nye, presserende behov for sundhedspleje blev opfyldt. Dette førte sammen med svagere nationale valutaer og et lavere nominelt BNP til en forværring af de offentlige gældsindikatorer. På den eksterne front sås der en blandet udvikling på de løbende poster. Selv om pandemien førte til et kraftigt fald i importen som følge af en svækkelse af efterspørgslen og lavere råvarepriser (navnlig energipriser), kunne dette ikke kompensere for det alvorlige slag, som lande med en betydelig turistsektor (Georgien) eller lande, der er stærkt afhængige af råvarer (Aserbajdsjan), oplevede. På finansieringssiden blev kapitalflugt i starten, udløst af den stigende usikkerhed, afbødet af betydelig finansiel bistand fra internationale finansielle institutioner, navnlig IMF, som fremrykkede udbetalinger. Låntagning på markedet blev også genoptaget efter det første chok.

2.2De sydlige nabolande

Covid-19-pandemien har i alvorlig grad forstyrret den økonomiske aktivitet i de sydlige nabolande og kastet regionen ud i recession. Det kraftige økonomiske tilbageslag i 2020 skyldtes de indenlandske inddæmningsforanstaltningers negative indvirkning på forbrug og investeringer samt det betydelige fald i den udenlandske efterspørgsel fra regionens vigtigste handelspartnere. Nedgangen i den globale økonomiske aktivitet påvirkede udenlandske investeringsstrømme, pengeoverførsler og turisme negativt. Rettidige finanspolitiske hjælpepakker og stadig mere lempelige pengepolitikker har til dels afbødet det økonomiske chok, selv om dette har ført til betydelige stigninger i budgetunderskud og gældskvoter. Forværringen af budgetstillingen skyldes både lavere provenu som følge af nedsat aktivitet og øgede udgifter til at håndtere sundhedskrisen og støtte virksomheder og beskæftigelse. I en situation med lavere energipriser og begrænset efterspørgsel er inflationen også aftaget. På den eksterne front viser de løbende poster en kraftig nedgang i importen som følge af faldende efterspørgsel og — for råvareimportører — lavere råvarepriser (navnlig på energi) samt den betydelige indvirkning på eksport og turisme fra den svigtende globale efterspørgsel og sundhedsrelaterede rejserestriktioner. Under vanskelige forhold på de finansielle markeder har eksterne partnere og internationale finansielle institutioner ydet hårdt tiltrængt finansiel bistand for at imødekomme stigende finansieringsbehov, styrke likviditeten og sikre stabiliteten i regionen. Fremadrettet står regionen over for en fortsat udfordrende periode med stadig mindre politisk råderum til at håndtere den økonomiske afmatning. På baggrund af ustabile politiske situationer i mange lande er de økonomiske udsigter fortsat usikre og tæt forbundet med pandemiens udvikling og hastigheden af opsvinget i den globale økonomiske aktivitet.

2.3Det vestlige Balkan 

Udbruddet af covid-19-pandemien i begyndelsen af marts 2020 satte en brat stopper for den økonomiske fremgang på Vestbalkan. Regeringerne i hele regionen gennemførte inddæmningsforanstaltninger for at standse spredningen af virusset, herunder grænselukninger, fysisk distancering og nedlukninger af dele af økonomien. Krisens forstyrrende virkninger førte til store produktionstab, da alle økonomier led under nedgangen i husholdningernes forbrug og kollapset i eksporter og investeringer. Faldende import og øget offentligt forbrug var de vigtigste afhjælpende faktorer, men de var ikke tilstrækkelige til at opveje den negative dynamik i andre udgiftskomponenter. Ligesom den økonomiske aktivitet var aftagende, var jobvæksten negativ, men da erhvervsfrekvensen også faldt, har stigningen i arbejdsløsheden hidtil været begrænset. Inflationsdynamikken afspejlede en situation med svag samlet efterspørgsel og lave energipriser, idet alle landene på Vestbalkan oplevede en meget lav og til tider negativ inflation i 2020. Det inflationshæmmende pres kombineret med rigelig global likviditet udløste yderligere monetær tilpasning i de lande på Vestbalkan, der fører en uafhængig pengepolitik. Omfattende finanspolitisk støtte til husholdninger og virksomheder med henblik på at bekæmpe krisens negative virkninger kombineret med et betydeligt fald i provenuerne resulterede i kraftigt stigende budgetunderskud i alle lande i regionen. Sammen med et fald i BNP førte dette til betydelige stigninger i den offentlige gældskvote sammenlignet med ved udgangen af 2019. På den eksterne front steg underskuddet på betalingsbalancens løbende poster i forhold til året før som følge af fortsat kraftige tab på eksporten af tjenesteydelser, f.eks. turisme, samt i de fleste tilfælde faldende pengeoverførsler. Fremadrettet er de økonomiske udsigter forbundet med en høj grad af usikkerhed, da opsvinget i den økonomiske aktivitet afhænger af pandemiens udvikling, som igen er tæt forbundet med vaccinationstempoet.

3    Makrofinansielle bistandsprogrammer i 2020 5  

2020 var et ekstraordinært år i MFA-instrumentets trediveårige historie. Året var for det første kendetegnet ved afslutningen af tre makrofinansielle bistandstransaktioner, nemlig MFA-IV i Ukraine, MFA-III i Georgien samt Moldova, foruden vedtagelsen af en ny opfølgende transaktion for Jordan (MFA-III).

I forbindelse med covid-19-pandemien foreslog Kommissionen derefter den 22. april 2020 en pakke med makrofinansielle bistandstransaktioner til en værdi af 3 mia. EUR til 10 udvidelseslande og naboskabspartnere for at hjælpe dem med at begrænse de økonomiske konsekvenser af coronaviruspandemien 6 . Forslaget kom oven i "Team Europe"-pakken, som er EU's målrettede reaktionsstrategi til støtte for partnerlandenes indsats for at bekæmpe coronaviruspandemien. Ud over pakkens hidtil usete omfang med hensyn til antallet af omfattede lande og det finansielle beløb blev afgørelsen ("covid-19-MFA-pakken") desuden vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet med rekordhastighed den 25. maj 2020 7 .

Som en del af pakken nåede EU til enighed om, at MFA-lånene fordeles som følger: Republikken Albanien: 180 mio. EUR, Bosnien-Hercegovina: 250 mio. EUR, Georgien: 150 mio. EUR, Det Hashemitiske Kongerige Jordan: 200 mio. EUR, Kosovo: 100 mio. EUR, Republikken Moldova: 100 mio. EUR, Montenegro: 60 mio. EUR, Republikken Nordmakedonien: 160 mio. EUR, Republikken Tunesien: 600 mio. EUR og Ukraine: 1,2 mia. EUR.

De makrofinansielle bistandsmidler ydes i form af lån på meget gunstige vilkår for at hjælpe disse partnere med at dække deres presserende finansieringsbehov. Ved aftalememorandummets ikrafttræden stilles de til rådighed i to rater i 12 måneder. Dette er en kortere periode end normalt (dvs. de sædvanlige 2,5 år) og afspejler det akutte behov, som pandemien har skabt, og et ønske om at stille støtte til rådighed hurtigt og på en mere fleksibel måde. Første rate stilles til rådighed, når aftalememorandummet og låneaftalen er trådt i kraft, og er betinget af, at de generelle politiske forhåndsbetingelser for makrofinansiel bistand (overholdelse af effektive demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, retsstatsprincippet og menneskerettighederne) og IMF-programmet er på rette spor (hvor det er relevant 8 ). Anden rate er desuden betinget af opfyldelsen af de i aftalememorandummet aftalte politiske foranstaltninger.

Sammen med IMF's støtte kan MFA-midlerne bidrage til at forbedre den makroøkonomiske stabilitet og skabe plads til at afsætte ressourcer til at beskytte borgerne og afbøde pandemiens socioøkonomiske konsekvenser.

Denne makrofinansielle bistandspakke og den hurtige vedtagelse heraf i Europa-Parlamentet og Rådet er et vigtigt udtryk for EU's solidaritet med partnerlande i en hidtil uset krise.

I 2020 blev der udbetalt i alt 1.690 mio. EUR (1.675 mio. EUR i lån og 15 mio. EUR i gavebistand). Tabel 1 indeholder nærmere oplysninger om udbetalingerne pr. land ved udgangen af 2020.

Status for gennemførelsen af MFA-programmer i 2020 (pr. region):

3

3.1De østlige nabolande

·Georgien: MFA-III og MFA-covid-19

MFA-III-transaktionen til Georgien, der blev iværksat i 2018 9 , blev afsluttet med succes med udbetalingen af anden og sidste rate i november 2020. Denne rate beløb sig til 25 mio. EUR, heraf 5 mio. EUR i form af gavebistand og 20 mio. EUR i lån.

Efter en officiel anmodning fra Georgien om et ny makrofinansielt bistandsprogram i forbindelse med covid-19-pandemien godkendte Europa-Parlamentet og Rådet i maj 2020 covid-19-MFA-pakken, herunder et nyt makrofinansielt bistandsprogram på 150 mio. EUR til Georgien. Aftalememorandummet og låneaftalen vedrørende denne makrofinansielle bistandstransaktion blev undertegnet og ratificeret af det georgiske parlament den 30. september 2020, hvilket betyder, at den makrofinansielle bistand løber indtil september 2021.

I henhold til aftalememorandummet skal bistanden ydes i to rater på hver 75 mio. EUR. Første rate var betinget af, at de generelle politiske forhåndsbetingelser for makrofinansiel bistand og IMF-programmet var på rette spor. Den blev udbetalt den 25. november 2020. Anden rate vil også være betinget af opfyldelsen af en række politiske betingelser, der er fastsat i aftalememorandummet, vedrørende offentlige indkøb, pensionssystemet, selskabsretten, forvaltningen af statsejede virksomheder, retssystemet, energieffektivitet og arbejdsmarkedet.

Disse makrofinansielle bistandsprogrammer ydes sammen med midlerne fra internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer, herunder IMF under dennes fireårige udvidede lånefacilitet for Georgien, som blev godkendt i april 2017 og udvidet i 2020 (til i alt ca. 690 mio. EUR). Alle revisioner under dette program er blevet godkendt af IMF's bestyrelse, herunder den seneste i april 2021.

·Moldova: MFA og MFA-covid-19 

I september 2017 undertegnede Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet afgørelsen om at udvide den makrofinansielle bistand til Moldova med 100 mio. EUR 10 . Efter ratificeringen af aftalememorandummet trådte den makrofinansielle bistand i kraft i januar 2018 for en periode på to et halvt år. Første rate (30 mio. EUR, heraf 10 mio. EUR i gavebistand) blev udbetalt i oktober 2019.

Afgørelsen om den anden udbetaling blev truffet den 9. juni 2020 efter drøftelser vedrørende politiske forhåndsbetingelser. En skrivelse indeholdende otte specifikke kortsigtede betingelser til fremme af yderligere reformer for at hjælpe med at vurdere de politiske forhåndsbetingelser blev overdraget til Moldovas premierminister i februar 2020. Efter en positiv vurdering af betingelserne fandt udbetalingen sted i to dele, dels et lån på 20 mio. EUR den 16. juli og dels 10 mio. EUR i gavebistand den 1. august. Tredje og sidste rate af den makrofinansielle bistand blev annulleret, fordi ikke alle relaterede politiske betingelser var opfyldt inden programmets udløb den 18. juli 2020. Den makrofinansielle bistand var knyttet til et fireårigt IMF-program for en udvidet kreditfacilitet/udvidet lånefacilitet på 129,4 mio. SDR (ca. 178,7 mio. USD). Den sjette og sidste revision af programmet blev afsluttet med succes i marts 2020.

I 2020 nåede EU som led i covid-19-MFA-pakken, der blev vedtaget i maj 2020, til enighed om et nyt makrofinansielt bistandsprogram på 100 mio. EUR til Moldova som supplement til IMF's nødprogram på 235 mio. USD (vedtaget i april 2020). Aftalememorandummet og låneaftalen blev undertegnet og ratificeret af det moldoviske parlament den 18. september 2020, hvilket betyder, at MFA-programmet vil være tilgængeligt indtil september 2021.

Den makrofinansielle bistand ydes i to rater på hver 50 mio. EUR. Første rate var underlagt de generelle politiske forhåndsbetingelser for makrofinansiel bistand og blev udbetalt den 25. november 2020. Anden rate vil også være betinget af, at en række politiske betingelser, der er fastsat i aftalememorandummet, opfyldes. Programmets konditionalitet fokuserer på reformer af forvaltningen af de offentlige finanser, god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption og på at forbedre erhvervsklimaet. Anden rate kan frigives, når disse betingelser er opfyldt.

Den 27. juli 2020 indgik IMF og Moldova en ny aftale på embedsmandsplan om et treårigt reformprogram under den udvidede kreditfacilitet/udvidede lånefacilitet til en værdi af 558 mio. USD, men IMF's bestyrelse satte vedtagelsen af den i bero på grund af den politiske udvikling i landet efter præsidentvalget i 2020.

·Ukraine: MFA-IV og MFA-covid-19

Efter en officiel anmodning fra Ukraine vedtog Europa-Kommissionen den 9. marts 2018 et forslag til afgørelse om yderligere makrofinansiel bistand til Ukraine på 1 mia. EUR i lån. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 4. juli 2018 afgørelsen 11 om den fjerde makrofinansielle bistandstransaktion til fordel for Ukraine siden 2014 12 . Første rate på 500 mio. EUR blev udbetalt den 30. november 2018. Anden rate på 500 mio. EUR blev udbetalt den 29. maj 2020, efter at Ukraine havde gennemført alle 12 strukturpolitiske foranstaltninger, som landet havde forpligtet sig til.

I 2020 blev Ukraine som led i covid-19-MFA-pakken, der blev vedtaget i maj 2020, berettiget til et femte MFA-program på 1,2 mia. EUR. Aftalememorandummet blev forhandlet på plads i løbet af sommeren og trådte i kraft den 14. september 2020, efter at det nationale parlament havde ratificeret det, og præsidenten havde undertegnet det. Programmets tilgængelighedsperiode på 12 måneder løber således frem til september 2021. Programmets strukturpolitiske konditionalitet bygger på tidligere MFA-resultater og dækker fire områder, nemlig forvaltning af offentlige finanser, bekæmpelse af korruption, forbedring af erhvervsklimaet samt sektorpolitikker og forvaltning af statsejede virksomheder.

Den makrofinansielle bistand ydes i to rater på hver 600 mio. EUR. Frigivelsen af første rate blev gjort betinget af, at de generelle politiske forhåndsbetingelser for makrofinansiel bistand og IMF-programmet var på rette spor. Den blev udbetalt den 9. december 2020. Med denne udbetaling har EU ydet lån på i alt 4,4 mia. EUR til Ukraine mellem 2014 og 2020 gennem fem på hinanden følgende makrofinansielle bistandsprogrammer. Udbetalingen af anden rate er betinget af vellykket gennemførelse af de otte strukturpolitiske foranstaltninger, som Ukraine har forpligtet sig til i aftalememorandummet.

Denne covid-19-MFA til Ukraine ydes sammen med andre ressourcer fra internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer, navnlig IMF i henhold til dennes 18-måneders standbyaftale på 5 mia. USD, der blev indgået den 9. juni 2020. De første 2,1 mia. USD blev udbetalt øjeblikkeligt. IMF's første programgennemgang, som startede i december 2020, er stadig i gang. Dens konklusioner på embedsmandsplan og IMF's bestyrelses godkendelse af den er betinget af opfyldelsen af afgørende forudgående foranstaltninger til styrkelse af retsgrundlaget for de institutioner, der bekæmper korruption. Som det er tilfældet for alle partnerlande, der modtager makrofinansiel bistand, er det fortsat en generel betingelse for enhver udbetaling under MFA-programmet, at IMF-programmet er på rette spor.

3.2De sydlige nabolande

·Jordan: MFA-III og MFA-covid-19 

Efter den vellykkede afslutning af MFA-II og i lyset af de finanspolitiske udfordringer og ekstraordinære omstændigheder, som Jordan stod over for, fordi landet husede et stort antal syriske flygtninge, indgav landet en anmodning om yderligere makrofinansiel bistand i juli 2019. Som reaktion herpå vedtog Kommissionen den 6. september 2019 et forslag om en tredje makrofinansiel bistandstransaktion til fordel for Jordan på 500 mio. EUR i lån (MFA-III). Forslaget blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 15. januar 2020 13 . Bistanden skal udbetales i tre rater.

Senere i 2020, da covid-19-pandemien ramte den allerede kriseramte jordanske økonomi, anmodede myndighederne i april 2020 om yderligere makrofinansiel bistand. Som led i covid-19-MFA-pakken, der blev vedtaget i maj 2020, nåede EU til enighed om et supplerende makrofinansielt bistandsprogram på 200 mio. EUR til Jordan (som en styrkelse af de midler, der stilles til rådighed under MFA-III). Aftalememorandummet og låneaftalen (som omhandler begge makrofinansielle bistandstransaktioner) trådte i kraft henholdsvis den 2. oktober og den 7. oktober 2020. Covid-19-programmets tilgængelighedsperiode på 12 måneder løber derfor indtil oktober 2021, mens rådighedsperioden for MFA-III løber frem til april 2023. Programmets politiske konditionalitet fokuserer primært på at forbedre forvaltningen af de offentlige finanser og bekæmpe korruption, på reformer inden for forsyningssektoren og social- og arbejdsmarkedspolitikken samt på regeringsførelse.

Første rate (250 mio. EUR i lån) var betinget af, at de generelle politiske forhåndsbetingelser for makrofinansiel bistand og IMF-programmet var på rette spor. Den blev udbetalt den 25. november 2020 14 . Anden rate (250 mio. EUR i lån) og tredje rate (200 mio. EUR i lån) er desuden underlagt den specifikke politiske konditionalitet, der er aftalt mellem Jordan og EU i aftalememorandummet, og forventes at blive frigivet, når de politiske betingelser er opfyldt.

Disse makrofinansielle bistandsprogrammer ydes sammen med midlerne fra internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer, herunder IMF, under dennes fireårige udvidede lånefacilitet for Jordan, der blev godkendt den 25. marts 2020 (1,2 mia. EUR, 270 % af kvoten). Ud over dette program stillede IMF den 20. maj 2020 også ca. 366 mio. EUR til rådighed i nødhjælp til Jordan under instrumentet for hurtig finansiering for at hjælpe landet med at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien. IMF's bestyrelse afsluttede den første gennemgang under den udvidede lånefacilitet i december 2020 og frigav straks ca. 148 mio. USD, hvilket bragte de samlede IMF-udbetalinger til Jordan i 2020 op på 689 mio. USD. I marts 2021 blev der indgået en aftale på embedsmandsplan om den anden gennemgang, idet IMF bemærkede, at programmet fortsat var på rette spor, og at der var gjort store fremskridt med hensyn til centrale reformer. I forbindelse med denne gennemgang har myndighederne anmodet om en forøgelse af adgangen til fonden på 200 mio. USD. Aftalen skal godkendes af IMF's bestyrelse.

·Tunesien: MFA-COVID-19

Som led i covid-19-MFA-pakken, der blev vedtaget i maj 2020, nåede EU til enighed om et makrofinansielt bistandsprogram på 600 mio. EUR til Tunesien. Aftalememorandummet og låneaftalen blev undertegnet den 24. november 2020, ratificeret af det tunesiske parlament den 15. april 2021 og trådte i kraft den 11. maj 2021 ved offentliggørelse i den tunesiske statstidende. Programmets 12-måneders rådighedsperiode løber derfor frem til maj 2022. Programmets politiske konditionalitet fokuserer primært på fire tematiske områder, nemlig forvaltning af de offentlige finanser og reform af den civile sektor, reformer i statsejede virksomheder, social sikring samt investeringsklimaet. 

Den makrofinansielle bistand ydes i to rater på hver 300 mio. EUR. Første rate var underlagt de generelle politiske forhåndsbetingelser for makrofinansiel bistand og blev udbetalt den 1. juni 2021. Anden rate forventes udbetalt i andet halvår af 2021, når de politiske betingelser er opfyldt.

Bistanden skal supplere de midler, der stilles til rådighed af andre donorer, herunder IMF, under dennes program for hurtig finansiering på 685 mio. EUR for Tunesien, der blev godkendt den 10. april 2020.

3.3Det vestlige Balkan 

·Albanien: MFA-covid-19

Efter de ødelæggende jordskælv i november 2019 og udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien anmodede Albanien officielt om makrofinansiel bistand den 15. april 2020. Som reaktion herpå nåede EU som led i covid-19-MFA-pakken, der blev vedtaget i maj 2020, til enighed om et makrofinansielt bistandsprogram på 180 mio. EUR til Albanien. Aftalememorandummet og låneaftalen blev undertegnet den 3. november 2020 og trådte i kraft henholdsvis den 3. november 2020 og den 26. januar 2021. Den makrofinansielle bistands 12-måneders rådighedsperiode løber derfor indtil november 2021. Programmets politiske betingelser har til formål at afhjælpe nogle af svaghederne i forvaltningen af de offentlige finanser, den finansielle sektor, god regeringsførelse og politikkerne for bekæmpelse af korruption og social beskyttelse.

Den makrofinansielle bistand ydes i to rater på hver 90 mio. EUR. Første rate var underlagt de generelle politiske forhåndsbetingelser for makrofinansiel bistand og blev udbetalt den 31. marts 2021. Anden rate forventes udbetalt i andet halvår af 2021, når de politiske betingelser er opfyldt.

Bistanden skal supplere de midler, der stilles til rådighed af andre donorer, herunder IMF, under dennes program for hurtig finansiering for Albanien på 174 mio. EUR, der blev godkendt den 10. april 2020.

·Bosnien-Hercegovina: MFA-covid-19

Efter en officiel anmodning om makrofinansiel bistand fra Bosnien-Hercegovina den 14. april 2020 i forbindelse med covid-19-pandemien godkendte Europa-Parlamentet og Rådet i maj 2020 covid-19-MFA-pakken, herunder et nyt makrofinansielt bistandsprogram på 250 mio. EUR for Bosnien-Hercegovina. Aftalememorandummet og låneaftalen blev undertegnet den 15. januar 2021 og træder i kraft, når ratificeringsprocessen i landet er afsluttet, og når den er offentliggjort i statstidende.

Den makrofinansielle bistand ydes i to rater på hver 125 mio. EUR. Første rate er underlagt de generelle politiske forhåndsbetingelser for makrofinansiel bistand og vil blive frigivet, når aftalememorandummet er trådt i kraft. Anden rate udbetales tidligst 3 måneder efter frigivelsen af første rate, forudsat at en række politiske betingelser er opfyldt. De politiske foranstaltninger falder inden for følgende fire tematiske områder: økonomisk styring og institutionsopbygning, stabilitet i den finansielle sektor, gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption samt et bedre fungerende arbejdsmarked.

Bistanden skal supplere de midler, der stilles til rådighed af andre donorer, herunder IMF, inden for rammerne af dennes program for hurtig finansiering på 330 mio. EUR, der blev godkendt den 9. april 2020.

·Kosovo: MFA-covid-19

Efter en officiel anmodning om makrofinansiel bistand fra Kosovo den 8. april 2020 i forbindelse med covid-19-pandemien godkendte Europa-Parlamentet og Rådet i maj 2020 covid-19-MFA-pakken, herunder et nyt makrofinansielt bistandsprogram på 100 mio. EUR for Kosovo. Aftalememorandummet og låneaftalen trådte i kraft den 8. september 2020. Programmets politiske konditionalitet fokuserer primært på at styrke de offentlige finanser, forbedre den finansielle stabilitet, bekæmpe den sorte økonomi, fremme retsstatsstrategien og forbedre beskæftigelsesudsigterne for unge.

Den makrofinansielle bistand ydes i to rater på hver 50 mio. EUR. Første rate var underlagt de generelle politiske forhåndsbetingelser for makrofinansiel bistand og blev udbetalt den 6. oktober 2020. Anden og sidste rate blev udbetalt den 1. juni 2021, efter at Kosovo havde opfyldt de tilknyttede politiske betingelser.

Bistanden skal supplere IMF-midler (52 mio. EUR) under faciliteten til hurtig finansiering (50 % af Kosovos kvote i fonden), der blev godkendt den 10. april 2020.

·Montenegro: MFA-covid-19

Efter en officiel anmodning om makrofinansiel bistand fra Montenegro den 15. april 2020 nåede EU til enighed om et makrofinansielt bistandsprogram på 60 mio. EUR til Montenegro i form af lån som led i covid-19-MFA-pakken, der blev vedtaget i maj 2020. Aftalememorandummet og låneaftalen blev undertegnet den 28. august 2020 og trådte i kraft henholdsvis den 28. august 2020 og den 15. september 2020. Programmets politiske konditionalitet fokuserer primært på at styrke de offentlige finanser og bekæmpe korruption, forbedre den finansielle stabilitet, forbedre erhvervsklimaet og reformere den sociale beskyttelse.

Den makrofinansielle bistand ydes i to rater på hver 30 mio. EUR. Første rate var underlagt de generelle politiske forhåndsbetingelser for makrofinansiel bistand og blev udbetalt den 6. oktober 2020. Anden og sidste rate blev udbetalt den 1. juni 2021, efter at Montenegro havde opfyldt de tilknyttede politiske betingelser.

Bistanden skal supplere de ressourcer, der stilles til rådighed af andre donorer, herunder IMF, under dennes program for hurtig finansiering på 75 mio. EUR for Montenegro, der blev godkendt den 24. juni 2020.

·Nordmakedonien: MFA-covid-19

Nordmakedoniens økonomiske opsving blev brat afbrudt i 2020, da pandemien ramte den indenlandske og udenlandske efterspørgsel. I den forbindelse og efter en officiel anmodning om makrofinansiel bistand fra myndighederne den 15. april 2020 nåede EU til enighed om et makrofinansielt bistandsprogram på 160 mio. EUR til Nordmakedonien i form af lån som led i covid-19-MFA-pakken, der blev vedtaget i maj 2020. Aftalememorandummet og låneaftalen blev undertegnet den 17. juli 2020 og trådte i kraft henholdsvis den 20. juli 2020 og den 15. september 2020. Programmets politiske konditionalitet fokuserer primært på at styrke de offentlige finanser og bekæmpe korruption, forbedre den finansielle stabilitet, forbedre erhvervsklimaet og reformere den sociale beskyttelse.

Den makrofinansielle bistand ydes i to rater på hver 80 mio. EUR. Første rate var underlagt de generelle politiske forhåndsbetingelser for makrofinansiel bistand og blev udbetalt den 6. oktober 2020. Anden og sidste rate blev udbetalt den 1. juni 2021, efter at Nordmakedonien havde opfyldt de tilknyttede politiske betingelser.

Bistanden skal supplere de midler, der stilles til rådighed af andre donorer, herunder IMF, inden for rammerne af dennes program for hurtig finansiering på 176 mio. EUR for Nordmakedonien, der blev godkendt den 10. april 2020.

4Sikring af, at den makrofinansielle bistand anvendes korrekt: operationelle vurderinger og efterfølgende evalueringer samt revisioner

4.1Operationelle vurderinger

I overensstemmelse med kravene i EU's finansforordning gennemfører Kommissionen operationelle vurderinger med bistand fra eksterne konsulenter for at få rimelig sikkerhed for de administrative procedurers og finanskredsløbs funktion i modtagerlandene.

Operationelle vurderinger fokuserer på offentlige finansforvaltningssystemer, navnlig hvordan finansministerier og centralbanker er organiseret, og hvilke procedurer de gennemfører og — mere specifikt — på, hvordan konti, der modtager EU-midler, forvaltes. Der lægges også særlig vægt på de eksterne revisionsinstitutioners funktion, uafhængighed og arbejdsprogrammer og på, hvor effektiv deres kontrol er. Procedurerne i forbindelse med offentlige indkøb på centralt plan undersøges også.

I 2020 blev der foretaget 10 operationelle vurderinger i forbindelse med de nye covid-19-MFA-programmer samt den nye MFA-III til Jordan, som konkluderede, at de finansielle kredsløb og procedurer i partnerlandene er sunde og derfor anses for hensigtsmæssige med henblik på formålene med makrofinansiel bistand.

4.2Efterfølgende evalueringer 

I henhold til EU's finansforordning og de tilsvarende afgørelser om makrofinansiel bistand gennemfører Kommissionen efterfølgende evalueringer 15 efter afslutningen af de makrofinansielle bistandsprogrammer for at vurdere deres virkning. De to hovedformål med disse evalueringer er:

I.at analysere virkningen af den makrofinansielle bistand på modtagerlandets økonomi, navnlig på bæredygtigheden af dets stilling over for udlandet og

II.at vurdere merværdien ved EU's indsats.

I 2020 blev de efterfølgende evalueringer af MFA-I-programmet i Tunesien og MFA-III-programmet i Ukraine begge afsluttet. De ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene blev offentliggjort i henholdsvis januar og april 2021.

·MFA I til Tunesien: "Evalueringen viste, at MFA-I-programmet har været effektivt med hensyn til at forbedre Tunesiens betalingsbalance og støtte den finanspolitiske konsolidering gennem meget fordelagtige finansielle vilkår og politiske betingelser. Den makrofinansielle bistand dækkede ca. 11,3 % af det resterende finansieringsgab for perioden 2015-2016 og øgede tilliden til den tunesiske økonomi." 16  

·MFA III til Ukraine: "Omfanget af og de gunstige vilkår i forbindelse med den tredje makrofinansielle bistand til Ukraine gav mulighed for finanspolitiske besparelser, som var nødvendige for gennemførelsen af strukturreformer. EU's evne til at mobilisere og koordinere en hidtil uset mængde finansielle ressourcer relativt hurtigt var et centralt rationale for interventionen på et tidspunkt, hvor Ukraines finansieringsbehov stadig var ekstremt stort. De betingelser, der var knyttet til den makrofinansielle bistand, har skabt en politisk forstærkende virkning, som har bidraget til, at de ukrainske myndigheder har gennemført vigtige reformer. Programmet har også tilført merværdi ved at styrke tilliden til den private sektor." 17

Endelig indledte Kommissionen i 2020 en metaevaluering af alle de makrofinansielle bistandsprogrammer, der blev gennemført i 2010-2020. Evalueringen vil indeholde en vurdering af de principper og karakteristika, der styrer instrumentet for makrofinansiel bistand, og sigte mod at komme med input til, hvordan dets relevans, effektivitet, nyttevirkning, merværdi og evne til at reagere på prioriteterne i EU's optræden udadtil samt den daglige forvaltning af MFA-interventioner kan forbedres. Metaevalueringen forventes afsluttet i efteråret 2021.

5Generel udvikling i forbindelse med instrumentet for makrofinansiel bistand

5.1Det makrofinansielle bistandsinstruments funktion 

I den fælles erklæring fra 2013 fra Europa-Parlamentet og Rådet om makrofinansiel bistand 18 beskrives bistanden som værende af makroøkonomisk og finansiel karakter, og det fastslås klart, at formålet bør være at "genoprette en holdbar ekstern finansieringssituation i de bistandsberettigede lande og områder, der har problemer med at opnå ekstern finansiering". For at MFA kan blive et vellykket "nødinstrument", er det derfor vigtigt at mobilisere bistanden effektivt og i tide.  

Samtidig er det af både Den Europæiske Revisionsret og i efterfølgende evalueringer blevet bemærket, at forsinkelser i vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser om makrofinansiel bistand inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure kan være en væsentlig udfordring for et instrument, der iværksættes som reaktion på en betalingsbalancekrise, og som følge heraf "bør Kommissionen sammen med sine medlovgivere undersøge mulighederne for at fremskynde procedurerne for godkendelse af fremtidige MFA-programmer, navnlig når der er tale om nødfinansiering". 19

Kommissionen bemærker imidlertid, at erfaringerne med covid-19-MFA-pakken viser, at den måde, makrofinansiel bistand arrangeres på i øjeblikket, giver mulighed for både den fleksibilitet og den forenkling, der er nødvendig for hurtig vedtagelse. Kommissionen har samarbejdet med Parlamentet og Rådet om at nå til enighed om anvendelsen af eksisterende hasteprocedurer, hvilket gjorde det muligt at vedtage bistanden inden for en måned efter Kommissionens forslag og af begge medlovgivere (mens anvendelsen af artikel 213 i TEUF i en situation, hvor der var akut behov for bistanden, kun ville have medført en vedtagelse i Rådet). Europa-Parlamentet påberåbte sig en særlig bestemmelse (artikel 163) i sin forretningsorden, som gjorde det muligt straks at vedtage afgørelsen på plenarmødet uden at skulle gå gennem INTA-udvalget, hvilket er normal praksis. Denne hurtige vedtagelsesprocedure var resultatet af en fælles følelse af uopsættelighed hos alle institutioner i disse ekstraordinært udfordrende tider.

Både Rådets og Europa-Parlamentets forretningsordener indeholder således bestemmelser om en hasteprocedure, der er nødvendig for hurtig vedtagelse. Ved at have rettidige og konstruktive kontakter har det vist sig muligt at opnå en hurtigere vedtagelsesprocedure efter den almindelige lovgivningsprocedure med fuld inddragelse af Europa-Parlamentet, hvilket ikke ville have været tilfældet, hvis Kommissionen havde foreslået foranstaltninger på grundlag af artikel 213 i TEUF (finder anvendelse i tilfælde, hvor der er behov for hurtig finansiel bistand).

Som nævnt ovenfor vil MFA-instrumentets overordnede funktion også blive vurderet nærmere i den igangværende metaevaluering af den makrofinansielle bistand, som forventes afsluttet i andet halvår af 2021. 

5.2Makrofinansiel bistand i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Da EU's nabolande fortsat oplever geopolitisk og økonomisk ustabilitet, der yderligere forværres af de humanitære og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien, vil behovet for EU's makrofinansielle bistand sandsynligvis fortsat være stort i de kommende år.

Den 2. maj 2018 vedtog Kommissionen en meddelelse om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Med hensyn til EU's optræden udadtil foreslog Kommissionen at strømline de eksisterende instrumenter for bedre at formidle, hvad EU gør, undgå overlapninger, gøre processerne mindre besværlige og øge effektiviteten og komplementariteten, så man samtidig bedre viser EU's merværdi. Flere instrumenter under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er blevet integreret i det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) — "et globalt Europa". Makrofinansiel bistand vil dog fortsat være adskilt fra NDICI, og specifikke MFA-programmer vil fortsat blive aktiveret efter behov på grundlag af særskilte afgørelser på grundlag af det relevante traktatgrundlag, da beslutningsprocessen for MFA-programmerne bør forblive adskilt. Makrofinansiel bistand vil således normalt fortsat være underlagt den almindelige lovgivningsprocedure på grundlag af artikel 212 i TEUF, som kræver, at Rådet og Europa-Parlamentet godkender hvert enkelt særprogram.

De makrofinansielle bistandslån vil blive garanteret af den nye garanti for foranstaltninger udadtil, der er oprettet via NDICI. Garantien for foranstaltninger udadtil dækker garantier i den private sektor, den statslige sektor og den offentlige sektor ("EFSD+"), makrofinansielle bistandslån samt eksterne Euratom-lån. Garantien for foranstaltninger udadtil støttes af den nye fælles hensættelsesfond, som skal omfatte den eksisterende garantifond for aktioner i forhold til tredjelande samt de øvrige garantifonde såvel i som uden for EU's område. Kommissionen foreslog i maj 2018, at de samlede transaktioner under garantien for foranstaltninger udadtil skulle beløbe sig til op til 60 mia. EUR, hvoraf 14 mia. EUR var øremærket makrofinansielle bistandslån med en tilførselssats på 9 % i overensstemmelse med midtvejsevalueringen af den foregående FFR. Værdien af garantien for foranstaltninger udadtil blev derefter reduceret som følge af beslutningerne på Det Europæiske Råds møde i juli 2020, og fordelingen heraf blev yderligere ændret under trepartsmøderne mellem medlovgiverne og Kommissionen. Det nye instrument "et globalt Europa" forventes at træde i kraft i juni 2021, efter at det formelt er vedtaget af Rådet og Parlamentet.

6Fremtidsperspektiver — MFA-programmer og budgetsituationen i 2021 

2021 vil først og fremmest være karakteriseret ved gennemførelsen af de 10 igangværende makrofinansielle bistandsprogrammer som beskrevet ovenfor. Disse omfatter udbetaling af første rate til de resterende to lande i covid-19-MFA-pakken (dvs. Bosnien-Hercegovina og Tunesien) samt udbetaling af anden rate til alle modtagerlande, forudsat at betingelserne er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afhængig af fremskridtene med de politiske reformer vil tredje og sidste rate til Jordan under MFA-III desuden også kunne udbetales i løbet af 2021.

Kommissionen er rede til at overveje eventuelle kommende anmodninger om makrofinansiel bistand og vil, hvis det er relevant, foreslå nye og/eller opfølgende MFA-programmer til de støtteberettigede partnere.

Tabel 1 giver en oversigt over forpligtelser og betalinger i forbindelse med makrofinansiel bistand i form af gavebistand og udbetaling af makrofinansielle bistandslån for 2019, 2020 og (foreløbig) 2021. De samlede udbetalinger af MFA-lån forventes at beløbe sig til 2.365 mio. EUR i 2021.



Tabel 1:

Forpligtelser og betalinger vedrørende makrofinansiel gavebistand og udbetalinger i forbindelse med makrofinansielle bistandslån 2019-2021 (EUR)

(1)

 Denne rapport bygger på oplysninger fra indtil maj 2021.

(2)

Retsgrundlaget for makrofinansiel bistand til andre tredjelande end udviklingslande er artikel 212 i traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Artikel 213 i TEUF kan anvendes som retsgrundlag, når tredjelandet har behov for akut finansiel bistand.

(3)

Makrofinansiel bistand supplerer også andre af EU's eksterne aktioner eller instrumenter for nabolandene og Vestbalkan, herunder budgetstøtte, hvortil der blev udbetalt i alt 1 059 mio. EUR i tilskud i regionerne i 2020. Den seneste rapport om budgetstøtte findes på: https://ec.europa.eu/international-partnerships/system/files/budget-support-trends-and-results_en.pdf

(4)

 Alle efterfølgende evalueringer findes på Kommissionens websted: https://ec.europa.eu/info/evaluation-reports-economic-and-financial-affairs-policies-and-spending-activities_da

(5)

 På tidspunktet for vurderingen af de modtagne anmodninger havde disse 10 partnere opfyldt alle kriterierne for berettigelse til makrofinansiel bistand, herunder de politiske forhåndsbetingelser og forbindelsen til et IMF-program. I 2020 modtog Kommissionen også anmodninger om makrofinansiel bistand fra Hviderusland og Armenien. Det blev imidlertid konkluderet i vurderingerne, at Hviderusland ikke opfyldte de politiske forhåndsbetingelser for makrofinansiel bistand (mens Det Europæiske Råd har tilkendegivet, at det er rede til at støtte en fredelig demokratisk overgang i landet med en række forskellige instrumenter, herunder en omfattende plan for økonomisk støtte til et demokratisk Hviderusland). For Armeniens vedkommende blev drøftelserne suspenderet i begyndelsen af 2021 efter en meget vellykket låntagning på markedet af 750 mio. USD, hvilket stort set dækkede Armeniens kortsigtede finansieringsbehov.

(6)

 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/701 af 25. maj 2020 om makrofinansiel bistand til udvidelses- og naboskabspartnerlande i forbindelse med covid-19-pandemien (EUT L 165 af 27.5.2020, s. 31).

(7)

 Makrofinansiel bistand er altid genstand for et IMF-udbetalingsprogram. Modtagerlande med en standbyaftale med IMF eller et program under den udvidede lånefacilitet (eller lignende ordninger med et IMF-ledsaget tilpasnings- og reformprogram) skal i princippet holde deres IMF-program på sporet, hvilket vil fremgå af vellykkede revisioner. I forbindelse med covid-19-krisen er makrofinansiel bistand undtagelsesvis også tilgængelig for lande, der modtager nødfinansiering fra IMF, f.eks. gennem instrumentet for hurtig finansiering, som ydes som en enkelt udbetaling fra IMF.

(8)

 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/598 af 18. april 2018 om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien (EUT L 103 af 23.4.2018, s. 8).

(9)

 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/1565 af 13. september 2017 om makrofinansiel bistand til Republikken Moldova (EUT L 242 af 20.9.2017, s. 14).

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/947 af 4. juli 2018 om supplerende makrofinansiel bistand til Ukraine (EUT L 171 af 6.7.2018, s. 11).

(11)

De tre foregående transaktioner beløb sig til i alt 3,4 mia. EUR, hvoraf 2,8 mia. EUR blev udbetalt: 1,6 mia. EUR i 2014-2015 (under MFA I og II) og to rater på hver 600 mio. EUR i juli 2015 og april 2017 (under MFA III).

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/33 af 15. januar 2020 om supplerende makroøkonomisk bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan (EUT L 14 af 17.1.2020, s. 1).

(13)

Udbetalt i henhold til afgørelse (EU) 2020/33 (100 mio. EUR) og afgørelse (EU) 2020/701 (150 mio. EUR).

(14)

Alle efterfølgende evalueringer findes på Kommissionens websted: https://ec.europa.eu/info/evaluation-reports-economic-and-financial-affairs-policies-and-spending-activities_da

(15)

 Tilgængelig på: https://ec.europa.eu/info/evaluation-reports-economic-and-financial-affairs-policies-and-spending-activities/ex-post-evaluation-macro-financial-assistance-mfa-operation-tunisia_da

(16)

 Tilgængelig på: https://ec.europa.eu/info/evaluation-reports-economic-and-financial-affairs-policies-and-spending-activities/ex-post-evaluation-mfa-operations-ukraine_da

(17)

 Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet, som blev vedtaget sammen med afgørelsen om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien (afgørelse (EU) 2013/778 af 12. august 2013). Tilgængelig fra:  
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013D0778&from=DA  

(18)

 Den Europæiske Revisionsret, Særberetning nr. 03, 2017, tilgængelig på: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR17_3/SR_TUNISIA_DA.pdf .