EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.7.2021
COM(2021) 358 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
i henhold til artikel 14, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING
2. MÅL, DER SKAL NÅS
3. PROJEKTSTRUKTUR OG PLANLÆGNINGTILGANG
4. OVERBLIK OVER FREMSKRIDT
Vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser
Projektudvikling — samarbejde med projektgruppen
Konceptualisering — forretningscase
Fastlæggelse af projektet — visionsdokument
5. RISIKO FOR FORSINKELSER
6. KONKLUSIONER
Bilag I: Flerårig strategisk planlægning
Bilag II: Tidslinje for de vigtigste projektfaser og kritiske milepæle
ORDLISTE
|
Forretningscase |
Det dokument, der indeholder en IT-projektbegrundelse og definerer budgetkravene. |
|
Visionsdokument |
Visionsdokumentet uddyber antagelserne som indeholdt i forretningscasedokumentet. Heri registreres systemejerens/systemleverandørens partnerskab og forståelse af systemet på udarbejdelsestidspunktet. |
|
ICG-system |
System for import af kulturgenstande — det centraliserede system for import af kulturgenstande. |
|
TRACES |
Trade Control and Expert System — Europa-Kommissionens flersprogede onlineplatform for sundheds- og plantesundhedscertificering. |
|
EU CSW-CERTEX |
EU-kvikskranken til certifikatudvekslingssystemet. |
|
FFR |
Flerårig finansiel ramme, EU's langsigtede budget, som løber fra 2021 til 2027. |
1.INDLEDNING
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 1 om indførsel og import af kulturgenstande ("forordningen") har til formål at forhindre ulovlig handel med kulturgenstande, navnlig hvis denne handel bidrager til finansiering af terroraktiviteter, og at forbyde import til Unionens toldområde af kulturgenstande, der ulovligt er eksporteret fra tredjelande.
I henhold til forordningen skal import af visse kulturgenstande, der anses for at være særlig truet kulturarv, være omfattet af importlicenser, og andre kulturgenstande, som anses for at være mindre truede, skal være omfattet af importørerklæringer, og de skal underlægges ensartet kontrol ved deres import til Unionen. Visse former for import af kulturgenstande, der er bestemt til særlige formål (uddannelsesmæssige, videnskabelige eller forskningsrelaterede formål), er undtaget fra disse dokumentationskrav.
Importørernes forpligtelse til at indhente en importlicens eller udarbejde og indgive en importørerklæring til toldmyndighederne finder først anvendelse fra det øjeblik, et centraliseret elektronisk system (ICG-systemet) er sat i drift. ICG-systemet skal være udviklet af Kommissionen senest den 28. juni 2025.
Systemet kommer ikke blot til at fungere som et middel for aktører til at overholde de krævede formaliteter, men også som et middel til lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes forvaltninger, der er ansvarlige for forordningens gennemførelse (toldmyndigheder og kulturmyndigheder).
Udviklingen og idriftsættelsen af ICG-systemet er endvidere tæt forbundet med et andet større initiativ fra Kommissionen på toldområdet: EU's kvikskranke til certifikatudvekslingssystemet (EU CSW-CERTEX) 2 .
EU CSW-CERTEX forbinder EU's centraliserede systemer for ikketoldrelaterede formaliteter i Unionen med de nationale toldsystemer for at tillade digital udveksling af understøttende dokumentation, resultater af kontroller samt resultater af toldprocedurer og ikketoldrelaterede procedurer.
Hvert år, fra forordningens ikrafttræden og indtil ICG-systemet er sat i drift, skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til etableringen af det elektroniske system.
Kommissionen fremlagde sin første årlige statusrapport sidste år 3 . Rapporten indeholdt en beskrivelse af de foranstaltninger, som Kommissionen havde truffet i det første år efter forordningens ikrafttræden, nemlig: a) forberedelserne til vedtagelse af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser og b) høringen af medlemsstaterne via ekspertgruppen vedrørende toldspørgsmål i forbindelse med kulturgenstande og projektgruppen for import af kulturgenstande. For så vidt angår de potentielle risici for, at leveringen af ICG-systemet forsinkes, fremgik det af rapporten, at der er usikkerhed vedrørende tildeling af medarbejdere til projektet samt om finansieringen af projektet fra FFR.
Denne anden årlige statusrapport dækker perioden fra juli 2020 til juni 2021 og beskriver de fremskridt, der er gjort med hensyn til vedtagelsen af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser og udrulningen af fase 1 — "Konceptualisering" af ICG-projektet. For fuldstændighedens skyld vil de mål, der skal nås, projektstrukturen og planlægningstilgangen, jf. den første årlige statusrapport, kort blive introduceret. Den overordnede vurdering af de fremskridt, der er gjort, og de identificerede risici for forsinkelse sammenfattes i denne rapports konklusion.
2.MÅL, DER SKAL NÅS
ICG-systemet skal være i drift senest den 28. juni 2025, da det på denne dato bliver obligatorisk for alle operatører at indhente importlicenser eller indgive importørerklæringer til toldmyndighederne gennem det elektroniske system for lovligt at kunne importere 4 kulturgenstande til Unionen.
I forordningen er den 28. juni 2021 endvidere fastsat som frist for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser, der fastsætter de nærmere regler for det elektroniske system.
Efter vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne og godkendelsen af visionsdokumentet indledes udviklingsfasen for det elektroniske system. I den tredje fase forbindes ICG-systemet med EU CSW-CERTEX for at muliggøre udveksling af dokumenter med medlemsstaternes toldsystemer. Parallelt hermed vil der blive afholdt uddannelsessessioner for at gøre forvaltningerne bekendte med ICG-systemets operative funktioner.
Sammen med andre af Kommissionens aktiviteter på toldområdet er projektet om import af kulturgenstande også nøje planlagt gennem revisionen i 2019 af den flerårige strategiplan for elektronisk told 5 (MASP-C rev. 2019). Et uddrag af planlægningen af projektet om import af kulturgenstande fra MASP-C rev. 2019 findes i bilag I til denne rapport. Det skal bemærkes, at projektarket vil blive ajourført i forbindelse med den næste revision af MASP-C, så det afspejler de faktiske fremskridt med projektet.
En del af projektet om import af kulturgenstande udvikles også inden for EU-kvikskrankemiljøet for told (MASP-C rev. 2019 ark 1.13), hvor EU CSW-CERTEX er det vigtigste IT-system. Et uddrag af planlægningen af EU CSW-CERTEX fra MASP-C Ark 1.13 findes i bilag I til denne rapport.
3.PROJEKTSTRUKTUR OG PLANLÆGNINGTILGANG
Som tidligere forklaret i den første årlige statusrapport er projektstrukturen baseret på den angivne metode i MASP-C rev. 2019 og dens bilag, herunder forvaltningsordningen 6 , EU's politik for modellering af toldforretningsprocesser 7 og IT-strategien 8 . En omfattende køreplan med de vigtigste projektfaser og de vigtigste milepæle er anført i bilag II.
Selv om projektet skrider fremad på flere planer på samme tid, kan det figurativt inddeles i tre faser:
Fase 1 — Konceptualisering: Til at starte med udarbejdes en forretningscase indeholdende en projektbegrundelse og fastlæggelse af budgetkravene. Næste fase består i udarbejdelsen af et visionsdokument ved hjælp af modellering af toldforretningsprocesser med overblik over mere detaljeret information om fastlæggelsen af projektet med hensyn til dets opbygning, omkostninger, tidsplan og risici samt oplysninger om milepæle, resultater og projektorganisation. Dokumenterne afspejler drøftelserne og indholdet af den gennemførelsesretsakt, som Kommissionen skal udarbejde.
Fase 2 — Systemudvikling: I overensstemmelse med bestemmelserne i gennemførelsesretsakten og udarbejdelsen af brugerkrav og funktionsspecifikationer for systemet udvikles der tekniske specifikationer for, hvordan systemet skal udformes. De tekniske specifikationer omfatter: hvilken opbygning der skal anvendes, hvilke meddelelser der skal indgives af operatører, grænseflader til andre systemer, testplaner osv.
Når designet af systemet ud fra et konceptuelt perspektiv er klart, og de anførte delmål i tabel 1, milepæl 1 og 3 (se bilag I), er opnået, starter et mere omfattende arbejde, og de mere tekniske aspekter tages i betragtning i dokumenterne med applikations- og tjenestespecifikationerne og de tekniske systemspecifikationer, hvilket er konkretiseringen af forretningscasen og visionsdokumentet.
Fase 3 — Implementering og drift: Den faktiske IT-udviklingsfase (konstruktionsfasen), der efterfølges af en overgangsfase, hvor de tidlige versioner af systemet gradvis rulles ud til forskellige brugergrupper, og der udføres test, gennemføres for at sikre, at alle operatører og kompetente myndigheder inden den 28. juni 2025 er i stand til at anvende og er uddannede i at bruge systemet. Denne fase efterfølges af en seks måneders efterbehandlingsperiode, hvor systemet finjusteres, så det stemmer overens med de driftsbehov, der måtte opstå, når brug af et IT-system bliver obligatorisk, samt for at sikre, at driften kører problemfrit.
Det skal bemærkes, at ICG-systemet på baggrund af Kommissionens forslag om Unionens kvikskrankemiljø på toldområdet 9 bliver forbundet med medlemsstaternes toldforvaltninger via EU CSW-CERTEX senest den 3. marts 2025 for at give toldmyndighederne mulighed for automatiske kontroller af dokumenter udstedt til import af kulturgenstande. Denne aktivitet kræver overensstemmelsesafprøvning.
4.OVERBLIK OVER FREMSKRIDT
Vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser
I den første fase vedtog 10 Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser for etableringen af det elektroniske system. For at kunne få et bedre perspektiv med hensyn til den praktiske gennemførelse afholdt Kommissionen flere høringer med medlemsstaternes delegerede i ekspertgruppen vedrørende toldspørgsmål i forbindelse med kulturgenstande og i det Rådgivende Udvalg for Kulturgoder.
Ekspertgruppen er et forum for drøftelse af gennemførelsesspørgsmål i EU-lovgivningen om kulturgenstande vedrørende told og navnlig forordning (EU) 2019/880 om indførsel og import af kulturgenstande og forordning (EF) nr. 116/2009 om udførsel af kulturgoder 11 . Sidstnævnte er en række EU-regler, der også omfatter et licenssystem ved eksport, og som har været i kraft siden 1993 12 .
Kommissionen underrettede kunstmarkedsforeninger om fremskridtene ved enhver lejlighed med henblik på at sikre, at den praktiske gennemførelse af forordningen er tilpasset virkeligheden på markedet. Som et formelt skridt i vedtagelsesproceduren blev udkastet til gennemførelsesretsakt også gjort tilgængeligt online med henblik på høring af interessenter i en periode på fire uger (24.3.2021-21.4.2021).
Gennemførelsesretsakten består af fem afsnit, hvoraf det sidste vedrører de nærmere bestemmelser for etableringen og driften af ICG-systemet.
ICG skal udvikles som et uafhængigt modul i det eksisterende Traces-system, som forvaltes af Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed (GD SANTE). Kommissionen sikrer systemets drift, vedligeholdelse, support og enhver nødvendig opdatering eller udvikling.
For at kunne udarbejde de nødvendige periodiske rapporter og sikre, at systemet udvikles, fungerer og vedligeholdes, skal Kommissionen have adgang til alle data, oplysninger og dokumenter i ICG-systemet. Kommissionen sikrer endvidere ICG-systemets forbindelse med de nationale toldsystemer ved hjælp af EU CSW-CERTEX.
For at forvalte, udvikle, identificere prioriteter for og overvåge den korrekte gennemførelse af ICG-systemet vil medlemsstaterne og Kommissionen skulle udpege kontaktsteder.
Det er meget vigtigt, at licensansøgerne/-indehaverne eller klarererne i importørerklæringerne identificeres korrekt i ICG-systemet. Derfor skal operatørerne i henhold til gennemførelsesretsakten identificere sig ved hjælp af et EORI-nummer 13 .
Med henblik på udfyldelse af importlicensansøgninger og importørerklæringer fastsætter gennemførelsesretsakten i bilaget en dataordbog, dvs. den type oplysninger, som ansøgere og klarerere skal indlæse i ICG-systemet for at udfylde og indsende de relevante formularer.
Selv om basisretsakten henviser til "format", skal dette ikke forstås bogstaveligt, da de udfyldelige formularer vil være elektroniske og ikke typiske papirdokumenter. Det bliver muligt at udskrive en licens, erklæring eller generel beskrivelse, men i modsætning til de specifikationer, der findes i forordningen om udførsel af kulturgoder, kan dette gøres på en hvilken som helst slags papir (dvs. ingen obligatoriske sidemål eller papirtykkelse eller sikringsmønstre). Når toldmyndighederne eller de kompetente myndigheder skal kontrollere en licens eller erklæring, vil de under alle omstændigheder gøre dette ved at hente den elektronisk fra ICG-systemet. Disse dokumenter er endvidere selvstændige, dvs. at gyldigheden af elektroniske signaturer og dokumentets integritet kontrolleres, hver gang dokumentet (eller en kopi heraf) tilgås i overensstemmelse med eIDAS 14 -standarden.
Da dokumentationen kommer til at ligge i ICG-systemet og vil blive stillet til rådighed for toldmyndighederne elektronisk via EU CSW-CERTEX, vil der ikke være nogen risiko for forfalskning, hvilket er tilfældet for papirdokumenter. Desuden indeholder gennemførelsesretsakten en række sikkerhedselementer i form af elektroniske segl og signaturer, som vil forhindre ulovlig ændring af indholdet og attestere det nøjagtige tidspunkt og den nøjagtige dato for, hvornår en formular blev indsendt eller modtaget af den kompetente myndighed.
Elektroniske importlicenser underskrives specifikt af den kompetente myndigheds anvisningsberettigede med dennes elektroniske signatur, forsegles med et avanceret eller kvalificeret elektronisk segl fra den udstedende kompetente myndighed og forsegles derefter af ICG-systemet med et avanceret eller kvalificeret elektronisk segl.
Derudover vil indgivelser af licensansøgninger, en kompetent myndigheds anmodning om yderligere oplysninger, ansøgerens fremlæggelse af yderligere oplysninger eller dokumenter, den kompetente myndigheds afgørelse samt udløbet af fristen på 90 dage uden en afgørelse fra den kompetente myndigheds side blive mærket med et elektronisk kvalificeret tidsstempel af ICG-systemet.
Med hensyn til aktindsigt i dokumenter i ICG-systemet fastsættes det i gennemførelsesretsakten, at toldmyndighederne og de kompetente myndigheder har adgang til de importlicenser, der er truffet afgørelse om, og til de importørerklæringer og de generelle beskrivelser, der er blevet forelagt toldmyndighederne. Operatørerne får adgang til deres egne licenser, erklæringer og generelle beskrivelser. For at lette handelen kan de også give andre parter adgang til de samme dokumenter i ICG-systemet (f.eks. potentielle kunder, eksperter osv.).
Kommissionen og medlemsstaterne vil være registeransvarlige for de behandlingsaktiviteter, der er nødvendige for etableringen af ICG-systemet. Med henblik herpå skal de indgå en fælles kontrolordning senest den 28. juni 2022.
For at fastsætte de praktiske krav til ICG-systemets tilgængelighed og ydeevne samt for at sikre driftskontinuitet indeholder gennemførelsesretsakten bestemmelser om indgåelse af operationelle aftaler mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
Selv om dette ikke forventes at ske, er der indført visse nødordninger, hvis ICG-systemet bliver utilgængeligt i mere end otte timer. Nærmere bestemt skal kontaktstederne for ICG-systemet i medlemsstaterne føre et offentligt onlineregister, der indeholder en skriftlig elektronisk skabelon af alle de dokumenter, der kan udstedes i ICG-systemet. Når ICG-systemet eller den utilgængelige funktionalitet igen er disponibel(t), kan operatørerne anvende de dokumenter, der er udarbejdet i onlineregistret, til at registrere oplysningerne i systemet.
Endelig indeholder gennemførelsesretsakten visse bestemmelser om systemsikkerhed for at sikre en pålidelig og sikker drift, navnlig med henblik på kontrol af datakilden og beskyttelse af data mod risikoen for uautoriseret adgang, tab, ændring eller ødelæggelse. Hver indlæsning, ændring eller sletning af data skal registreres med en angivelse af grunden hertil, det nøjagtige tidspunkt og den person, der foretager handlingen. Medlemsstaterne skal endvidere underrette hinanden, Kommissionen og, hvis det er relevant, den berørte operatør om eventuelle faktiske eller formodede brud på sikkerheden i ICG-systemet.
Projektudvikling — samarbejde med projektgruppen
Kommissionen har oprettet en toldprojektgruppe for import af kulturgenstande, der fungerer som en debatplatform for eksperter fra medlemsstaternes nationale toldforvaltninger og kompetente (kultur)myndigheder med erfaring på området gennemførelse af licensformaliteter inden for kulturarv, navnlig digitalt. Gruppen ydede støtte til udarbejdelsen af gennemførelsesretsakten og vil hjælpe Kommissionens tjenestegrene med at fastlægge parametrene og udarbejde kriterierne for de funktionelle specifikationer for ICG-systemet.
Projektgruppen 15 består af 18 delegerede fra 11 medlemsstater (AT, BE, BG, ES, LV, PT, RO, DE, NL, IT og FR) og har indtil nu mødtes ni gange (fire gange i løbet af rapporteringsperioden fra den 29.6.2020 til den 28.6.2021).
I denne rapporteringsperiode arbejdede projektgruppen hovedsageligt på at fastlægge IT-systemets anvendelsesområde, minimumsfunktioner og brugerkrav. Resultatet af disse drøftelser er medtaget i forretningscasen og yderligere præciseret i visionsdokumentet.
Konceptualisering — forretningscase
Forretningscasen blev godkendt af ITCB 16 den 23. september 2020 og af den elektroniske toldkoordineringsgruppe den 16. oktober 2020 uden bemærkninger. I forretningscasen undersøges de forskellige alternativer, og det bekræftes, at det Traces-system, som GD SANTE hoster, er den bedst egnede platform til udvikling af ICG-systemet, da de fleste af de funktioner, der kræves til certificerings- og licensordninger, er veludviklede på denne platform.
Fastlæggelse af projektet — visionsdokument
Visionsdokumentet finpudser den indledende vurdering, der er foretaget i forretningscasen, og beskriver den metodologiske tilgang, projektstyringen og synergierne med andre projekter. ICG-systemet vil derfor blive udviklet i et partnerskab mellem Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion (GD TAXUD) og GD SANTE, idet det er hensigten at udnytte det langsigtede samarbejde og synergien mellem disse to generaldirektorater med henblik på samarbejdet mellem toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder. Dette samarbejde har hidtil vist sig at være meget vellykket på området importkontrol af dyr, fødevarer og foder. Visionsdokumentet er ved at blive færdiggjort og forventes at blive godkendt af den elektroniske toldkoordineringsgruppe inden udgangen af juni 2021.
5.RISIKO FOR FORSINKELSER
Projektsammendrag
Kommissionen har fået til opgave at udvikle et centraliseret elektronisk licenssystem med en grænseflade til de nationale toldmyndigheder senest seks år efter forordningens ikrafttræden. To administratorer (AD) i GD TAXUD skal gennemføre dette initiativ som fastlagt i den relevante finansieringsoversigt.
Risikotitel og -beskrivelse
Leveringen af ICG-systemet afhænger af godkendelsen af den relevante finansiering og af, at der tildeles ressourcer i GD TAXUD under hensyntagen til de forskellige udfordringer, som generaldirektorat står over for.
Risiko 1 — Tildeling af medarbejdere
Det oprindelige forslag fra Kommissionen omfattede ikke oprettelsen af et IT-system. Ressourcerne blev derfor ikke tildelt i overensstemmelse hermed. Under forhandlingerne og på anmodning herom fra medlovgiverne blev oprettelsen af et ICG-system imidlertid inkluderet i forordningen, hvilket medførte et på daværende tidspunkt uventet behov for yderligere ressourcer. Dette seksårige projekts behov med hensyn til IT-udviklingspersonale i GD TAXUD blev på tidspunktet for de endelige politiske triloger i december 2018 vurderet til at være to fuldtidsansatte administratorstillinger. Der kunne imidlertid kun udpeges én fuldtidsansat administrator fra midten af juli 2020.
Risiko 2 — covid-19-pandemien
Ud over de kortlagte risici ovenfor påvirker folkesundhedskrisen med covid-19 i en vis grad teamets evne til at levere resultater og navnlig også projektaktiviteterne og møderne med ekspertgruppen og projektgruppen med medlemsstaterne. Der blev afholdt møder i et virtuelt format med kortere dagsorden og begrænset interaktion. Endvidere medførte folkesundhedskrisen, at medlemsstaterne var tvunget til at foretage nye prioriteringer, som dermed begrænsede deres kapacitet til at komme med input og feedback til akten. Hvor stor denne indvirkning bliver, afhænger af varigheden af folkesundhedskrisen.
Risiko 3 — forslag til et kvikskrankemiljø på toldområdet
ICG-systemets velfungerende drift er knyttet til, hvorvidt Kommissionens forslag om et kvikskrankemiljø på toldområdet, som har til formål at skabe et retsgrundlag for driften af EU CSW-CERTEX, er vellykket. Den tværministerielle søjle (G2G) i dette forslag afspejler, hvordan toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder vil udveksle data digitalt. Hvis medlovgiverne i sidste ende når frem til en aftale, der er væsentligt forskellig fra G2G-tilgangen som fastsat i forslaget, vil dette påvirke, hvordan ICG-systemet og EU CSW-CERTEX forbindes, ligesom det vil påvirke gennemførelsesbestemmelserne for ICG-systemet som beskrevet ovenfor.
Risiko 4 — disponibelt budget
Budgetusikkerheden som følge af forhandlingerne om den nye FFR gjorde fremskridt meget vanskeligt. Det bør dog bemærkes, at det positive resultat af FFR-forhandlingerne har mindsket denne risiko fra slutningen af 2020, og at dette initiativ på budgettet er fuldt dækket under det nye toldprogram.
Afhjælpende foranstaltninger
Risiciene er blevet indberettet inden for rammerne af GD TAXUD.
6.KONKLUSIONER
De vigtigste foranstaltninger, der er truffet i den periode, der er omfattet af denne anden statusrapport, med henblik på at udvikle et centraliseret elektronisk system til import af kulturgenstande (ICG-systemet), er følgende: 1) vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser med henblik på forordning (EU) 2019/880 2) det arbejde, der er udført af den projektgruppe, der er nedsat til dette formål og 3) udviklingen af forretningscasen og visionsdokumentet for ICG-projektet.
Selv om Kommissionen hidtil har holdt sig til tidsplanen, er der identificeret nogle potentielle risici for forsinkelse af leveringen af ICG-systemet inden for den fastsatte frist. En risiko vedrører usikkerheden vedrørende tildeling af medarbejdere til projektet, da dette afhænger af det aktuelle disponible budget og de overordnede IT-udviklingsprioriteter på toldområdet 17 . Derudover blev det fastlagt, at covid-19-folkesundhedskrisen havde en mindre indvirkning på fremskridtene med ICG-projektet. Hvor stor denne indvirkning bliver, afhænger af varigheden af folkesundhedskrisen.
Bilag I: Flerårig strategisk planlægning
MASP-C sikrer en effektiv og sammenhængende styring af IT-projekter ved både at fastsætte en strategisk ramme og milepæle. Den godkendes endeligt af medlemsstaterne i gruppen for toldpolitik baseret på ekspertrådgivning fra den elektroniske toldkoordineringsgruppe og høringer med erhvervslivet i gruppen for kontakt til erhvervslivet.
Planlægningen af det elektroniske system har været drøftet og godkendt af medlemsstaterne og er detaljeret beskrevet i ark 1.18 i MASP-C rev. 2019.
Tabel 1 nedenfor viser et uddrag af planlægningen af projektet om import af kulturgenstande fra MASP-C rev. 2019 ark 1.18.
|
Tabel 1 — Uddrag af MASP-C rev. 2019 ark 1.18 |
||
|
Milepæle |
Estimeret dato for afslutning |
|
|
1. |
Forretningsanalyse og forretningsmodellering |
|
|
– Forretningscasedokument |
4. kvartal 2020 |
|
|
– Niveau 3 (brugerkrav for modellering af forretningsproces) |
1. kvartal 2022 |
|
|
– Niveau 4 (detaljerede funktionskrav for modellering af forretningsproces) |
1. kvartal 2022 |
|
|
2. |
Juridiske bestemmelser |
|
|
– Nuværende vedtagne bestemmelser* |
2. kvartal 2019 |
|
|
– Fremtidige vedtagne bestemmelser** |
2. kvartal 2021 |
|
|
3. |
Projektindledningsfase |
|
|
– Visionsdokument |
2. kvartal 2021 |
|
|
– Beslutning om klarmelding |
2. kvartal 2021 |
|
|
4. |
IT-projekt |
|
|
– Applikations- og tjenestespecifikationer |
2. kvartal 2023 |
|
|
– Tekniske systemspecifikationer |
2. kvartal 2023 |
|
|
Konstruktionsfase |
||
|
– Implementering af centrale tjenester |
3. kvartal 2024 |
|
|
– Tjenesteintegration i nationale systemer |
Ikke relevant |
|
|
– National gennemførelse |
Ikke relevant |
|
|
Overgangsfase |
||
|
– Implementering og udrulning |
4. kvartal 2024 |
|
|
– Overensstemmelsesafprøvninger |
2. kvartal 2025 |
|
|
5. |
Drift |
|
|
– Kommissionen, medlemsstaternes administrationer og erhvervsdrivende |
2. kvartal 2025 |
|
|
– Ikke-EU-lande og ikke-EU-erhvervsdrivende (hvis påkrævet) |
Ikke relevant |
|
|
6. |
Støtte til gennemførelse (uddannelse og kommunikation) |
|
|
– Centralt udviklet uddannelse og kommunikation |
4. kvartal 2024 |
|
|
– National uddannelse og kommunikation |
4. kvartal 2024 |
|
*Nuværende bestemmelser henviser til forordning (EU) 2019/880.
**Fremtidige bestemmelser henviser til de gennemførelsesbestemmelser, der skal vedtages i henhold til forordning (EU) 2019/880.
Tabel 2 viser et uddrag af EU CSW-CERTEX-projektet med fokus på komponent 2 i EU CSW-CERTEX-projektet, intern forbindelse af ICG-systemet.
|
Tabel 2 — Uddrag af MASP-C rev. 2019 ark 1.13 – Komponent 2 "EU CSW-CERTEX" |
||
|
Milepæle |
Estimeret dato for afslutning |
|
|
1. |
Forretningsanalyse og forretningsmodellering |
|
|
– Forretningscasedokument |
1. kvartal 2017 |
|
|
– Bilag til forretningscase |
2. kvartal 2023 |
|
|
– Niveau 3 (brugerkrav for modellering af forretningsproces) |
1. kvartal 2024 |
|
|
– Niveau 4 (detaljerede funktionskrav for modellering af forretningsproces) |
1. kvartal 2024 |
|
|
2. |
Juridiske bestemmelser |
|
|
– Nuværende vedtagne bestemmelser* |
I kraft |
|
|
– Fremtidige vedtagne bestemmelser** |
2021. |
|
|
3. |
Projektindledningsfase |
|
|
– Visionsdokument |
3. kvartal 2017 |
|
|
– Bilag til visionsdokument |
3. kvartal 2023 |
|
|
– Beslutning om klarmelding |
3. kvartal 2023 |
|
|
4. |
IT-projekt |
|
|
– Applikations- og tjenestespecifikationer |
2. kvartal 2024 |
|
|
– Tekniske systemspecifikationer |
2. kvartal 2024 |
|
|
Konstruktionsfase |
||
|
– Implementering af centrale tjenester |
3. kvartal 2024 |
|
|
– Tjenesteintegration i nationale systemer |
Fra 4. kvartal 2024 og efterfølgende |
|
|
– National gennemførelse |
Fra 4. kvartal 2024 og efterfølgende |
|
|
Overgangsfase |
||
|
– Implementering og udrulning |
4. kvartal 2024 |
|
|
– Overensstemmelsesafprøvninger |
Fra 1. kvartal 2025 og frem |
|
|
5. |
Drift |
|
|
– Kommission, medlemsstaternes administrationer og erhvervsdrivende (NB: Dette er driftsdatoen for Kommissionen, MS foretager overensstemmelsesafprøvninger fra 2. kvartal 2020) |
2. kvartal 2025 |
|
|
– Ikke-EU-lande og ikke-EU-erhvervsdrivende (hvis påkrævet) |
Ikke relevant |
|
|
6. |
Støtte til gennemførelse (uddannelse og kommunikation) |
|
|
– Centralt udviklet uddannelse og kommunikation |
Ikke relevant |
|
|
– National uddannelse og kommunikation |
Ikke relevant |
|
*Nuværende bestemmelser henviser til forordning (EU) 2019/880.
**Fremtidige bestemmelser henviser til de gennemførelsesbestemmelser, der skal vedtages i henhold til forordning (EU) 2019/880.
Bilag II: Tidslinje for de vigtigste projektfaser og kritiske milepæle
EUT L 151 af 7.6.2019, s. 1.
Henførslen af varer under følgende toldprocedurer defineres som "import" i forordningen: overgang til fri omsætning, oplagring, der omfatter toldoplag og frizoner, midlertidig indførsel, slutanvendelse, herunder aktiv forædling.
Se https://ec.europa.eu/taxation_customs/general-information-customs/electronic-customs_en .
https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/2019_masp_annex3_en.pdf .
https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/2019_masp_annex4_en.pdf .
https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/2019_masp_annex5_en.pdf .
Se bilag til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013, COM(2020) 673 final.
På tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport havde udvalget givet en positiv udtalelse om udkastet til forordning, der efter planen skulle vedtages af kollegiet i juni 2021.
Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder (EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1).
Før oprettelsen af ekspertgrupper for så vidt angår Lissabontraktaten fandt de samme drøftelser sted i udvalget for forordning (EF) nr. 116/2009. Medlemmerne af ekspertgruppen er ofte de samme myndigheder, der mødes i forordningsudvalget.
EORI-nummeret er økonomiske operatørers registrerings- og identifikationsnummer som defineret i artikel 1, stk. 18, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF, EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.
Se Kommissionens første statusrapport COM(2020) 342 final for yderligere oplysninger om projektgruppens mandat og arbejde.
Kommissionens udvalg for informationsteknologi og cybersikkerhed (ITCB) er en permanent undergruppe under bestyrelsen. Det sikrer, at ressourcer og investeringer i informationsteknologi anvendes effektivt, og at erhvervslivets behov understøttes af effektive, sikre og robuste kommunikations- og informationssystemer i overensstemmelse med principperne om beskyttelse af personoplysninger. Det fører tilsyn med gennemførelsen af Kommissionens digitale strategi.
Såsom digitaliseringsøvelsen for EU-toldkodeksen.