EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 5.5.2021

COM(2021) 350 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020:
Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning

{SWD(2021) 351 final} - {SWD(2021) 352 final} - {SWD(2021) 353 final}

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020:
Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning

1.Behovet for en ajourføring: Nye udfordringer, langsigtede prioriteter

Den 10. marts 2020 fremlagde Europa-Kommissionen "En ny industristrategi for Europa". 1 Den indeholdt en plan for, hvordan EU's verdensførende industri kan vise vejen i den dobbelte grønne og digitale omstilling ved at trække på den styrke, der kommer fra dets traditioner, virksomheder og borgere, med henblik på at styrke sin konkurrenceevne. Planen satte gang i en ny politisk tilgang til at opnå dette, som fokuserede på en bedre sammenhæng mellem behovene og den støtte, der ydes til alle aktører i hver værdikæde eller hvert industrielt økosystem 2 . For at støtte dette understregede planen de grundlæggende elementer i industrien — innovation, konkurrence og et stærkt og velfungerende indre marked — og styrkede samtidig vores globale konkurrenceevne gennem åbne markeder og lige konkurrencevilkår.

Dagen efter fremlæggelsen af den nye industristrategi erklærende Verdenssundhedsorganisationen covid-19 for en pandemi. De nedlukninger og økonomiske afmatninger, der fulgte heraf, satte sine spor i EU's samfund og økonomier samt dets industrier og virksomheder. Kommissionen og andre reagerede hurtigt for at håndtere konsekvenserne heraf for Europas virksomheder og sikre fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser, herunder ved at benytte grønne baner. Hasteforanstaltninger vedrørende finanspolitiske regler, statsstøtte og arbejdsfordeling 3 bidrog til at støtte de hårdest ramte sektorer og arbejdstagere og afbøde virkningerne for virksomheder, herunder SMV'er. Den europæiske søjle for sociale rettigheder fungerer fortsat som EU's og dets medlemsstaters ledetråd med henblik på at afbøde virkninger på det sociale område.

I denne periode var vi vidne til modstandsdygtighed, opfindsomhed og tilpasningsevne i EU's industri, men vi blev også eksponeret for nye sårbarheder og ældre afhængighedsforhold samt socioøkonomiske og territoriale uligheder, der skal afhjælpes. Krisen afslørede den indbyrdes afhængighed mellem globale værdikæder og viste værdien af et globalt integreret indre marked. Den illustrerede også, at der er behov for en hurtigere omstilling til en renere, mere digital og mere modstandsdygtig økonomisk og industriel model med henblik på at opretholde og styrke Europas fremdrift hen imod bæredygtig konkurrencedygtighed. Derfor bebudede Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand en ajourføring af EU's industristrategi: for at lære af erfaringerne fra krisen, styrke vores økonomiske modstandsdygtighed og fremskynde den dobbelte omstilling, samtidig med at vi bevarer og skaber arbejdspladser.

Udgangspunktet for denne ajourføring er at tage højde for det forgangne års reelle konsekvenser for Europas økonomi og industri. En første analyse og behovsvurdering dannede grundlaget for Europas genopretningsplan, NextGenerationEU 4 , som sammen med den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 vil stille hidtil uset finansiel støtte til rådighed for EU's borgere og virksomheder. Konklusionerne blev bedømt ud fra alle måleparametre og var utvetydige: en nedgang på 6,3 % i EU's økonomi i 2020 ledsaget af store omsætningstab og et fald i arbejdspladser og investeringer.

I dag, et år efter, ses der nogle forsigtige tegn på forbedringer 5 , og der forventes et kraftigt opsving i EU's økonomi i 2021 og 2022. Udsigterne til et hurtigt opsving i verdenshandelen er også blevet forbedret, og udnyttelsen af disse handelsmuligheder vil være et vigtigt led i genopretningen for virksomheder i hele Europa. Det fortsatte fald i kortsigtede private investeringsplaner og det stigende antal stærke virksomheder, der står over for betydelige likviditetsproblemer, tyder imidlertid på, at genopretningen vil kræve tid og løbende støtte.

For bedst muligt at skræddersy denne støtte tager Kommissionen udgangspunkt i den fleksible økosystembaserede tilgang, der er beskrevet i sidste års industristrategi. Som led i den første årlige rapport om det indre marked 6 er fjorten industrielle økosystemer blevet identificeret på nuværende tidspunkt, og deres forskellige behov og udfordringer er analyseret. Den viser, at konsekvenserne af krisen — og udsigterne til genopretning og fornyet konkurrenceevne — varierer betydeligt. Mens turisme blev hårdest ramt, og idet tekstilindustrien, mobiliteten og de kulturelle og kreative virksomheder står over for en langsommere og mere ujævn genopretning, øgede økosystemet på det digitale område sin omsætning under krisen. Mindre virksomheder er også fortsat mere sårbare, og omkring 60 % meddelte et fald i omsætningen i andet halvår af 2020 7 .

Kvinder, unge og lavtlønnede arbejdstagere blev særlig hårdt ramt af krisen, til dels fordi de udgør et stort flertal af arbejdstagerne i de sektorer, der er hårdest ramt. Kommissionen lægger særlig stor vægt på lige rettigheder og muligheder for at opnå en inklusiv genopretning på tværs af alle sektorer. Europas befolkning er blandt dets førende aktiver, og samtidig med at der tages hånd om kvalifikationskløfter og uligheder, bør EU bygge på alle sine talentfulde, veluddannede og innovative arbejdstageres og iværksætteres styrker som en drivkraft for innovation og konkurrenceevne.

Tillidsindikator efter økosystem Kilde: Europa-Kommissionens analyse baseret på det fælles harmoniserede EU-program for konjunktur- og forbrugerundersøgelser. Bemærk: For "Retail", "Landbrugsfødevarer", "Nær- og socialøkonomi ", "Vedvarende energikilder" og "Sundhed", der er angivet med stiplede linjer, er datadækningen begrænset, og dataene skal dermed fortolkes med forsigtighed.

Figur 1: Tillidsindikator efter økosystem

Denne analyse og vores erfaringer under krisen viser, at principperne, prioriteterne og foranstaltningerne i Europas industristrategi stadig er gældende. Behovet for at styrke Europas åbne strategiske autonomi og den nye partnerskabstilgang med industrien og ligesindede internationale partnere er endnu mere akut end for et år siden. Vi skal fortsat fokusere på de grundlæggende elementer, der blev beskrevet for ét år siden, og fremskynde gennemførelsen for at sætte industrien i stand til at fremskynde og tage teten i omstillingerne.

Denne ajourføring hverken erstatter industristrategien fra 2020 eller fuldstændiggør de processer, som blev iværksat ved nævnte strategi — en stor del af dette arbejde er i igangværende arbejde, som kræver en målrettet indsats. Dette er en målrettet ajourføring, der fokuserer på den yderligere nødvendige indsats og på, hvilke erfaringer der skal tages ved lære af. Den vurderer, på hvilke områder vores indre marked er blevet testet og presset, og foreslår foranstaltninger, der skal styrke dets modstandsdygtighed og funktion. Den giver en skræddersyet vurdering af behovene i de enkelte industrielle økosystemer og af, hvordan alle markedsaktører bedst kan arbejde sammen. Den identificerer ligeledes en række strategiske afhængighedsforhold og kapaciteter og foreslår foranstaltninger til at håndtere og reducere dem. Denne ajourføring imødekommer således opfordringer fra Det Europæiske Råd 8 , Europa-Parlamentet 9 , medlemsstaterne 10 og andre interessenter til at analysere krisens indvirkning på vores politikker og tilbyde løsninger, hvor det er nødvendigt.

Meddelelsen ledsages af tre arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene. De afspejler visse tidlige resultater af industristrategien fra 2020 og udgør det analytiske grundlag for imødekommelse af sådanne anmodninger:

·Den første udgave af den årlige rapport om det indre marked 11 beskriver krisens indvirkning på det indre marked, rapporterer om de fremskridt, der er gjort med hensyn til hindringer, og med hensyn til at gennemføre de foranstaltninger, der blev identificeret i industripakken fra 2020. Den omfatter følgende: en analyse for alle 14 industrielle økosystemer et sæt centrale resultatindikatorer

·en indledende analyse af EU's strategiske afhængighed 12 og kapaciteter med en tilbundsgående undersøgelse af en række teknologiske og industrielle strategiske områder

·en illustrativ analyse af én vigtig industrisektor med fokus på udfordringer og muligheder for industrien og den tilgængelige politiske EU-værktøjskasse til fremme af konkurrencedygtigt og rent europæisk stål til støtte for den dobbelte omstilling.

 

2.Indhøstede erfaringer og fremskyndelse af omstillingerne

Europa har et godt grundlag at bygge videre på og meget at lære af den svære tid, det fortsat gennemgår. I løbet af det seneste år har vi set, hvor modstandsdygtigt vores indre marked er, og det bedste i industrien. På grundlag af dets ekspertise inden for biovidenskab har Europa stået i spidsen for den globale udvikling og produktion af covid-19-vacciner, navnlig takket være EU's vaccinestrategi og EU's støtte til forøgelse af den industrielle kapacitet. Vi har set, at virksomhederne omstiller produktionen for at bidrage til at opfylde akutte behov, hvad enten det drejer sig om personlige værnemidler, hånddesinfektionsmidler eller vaccineproduktion. Andre virksomheder omstillede sig til e-handel fra den ene dag til den anden eller anvendte digitale værktøjer til at finde nye leverandører eller forsyningskæder. På trods af et betydeligt fald i energiefterspørgslen og konsekvenserne for kritiske energioperatører tilpassede det indre energimarked sig godt, uden afbrydelser i energiforsyningen 13 .

Dette var imidlertid ikke muligt for alle. Da nedlukningen bevirkede, at mange virksomheder måtte standse deres aktiviteter, at grænserne måtte lukke, at forsyningskæderne blev afbrudt, at efterspørgslen blev afbrudt, og at arbejdstagere og tjenesteudbydere var ude af stand til at bevæge sig rundt i Europa. Da lastbiler stoppede ved de indre grænser, viste det hurtigt, i hvor høj grad fremstillingsindustrien og økonomien er integreret i Europa i dag. Blokeringer af den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, der i høj grad påvirkede værdikæder og den økonomiske aktivitet, undergravede den europæiske solidaritet og hindrede en koordineret reaktion på krisen. Leverancerne var fastlåst ved grænserne, priserne på luftfragt steg kraftigt, fordi fly blev pålagt flyveforbud, og ubalancerne i handelsstrømmene førte til mangel på skibscontainere.

Der kan allerede drages vigtige erfaringer:

For det første fremhævede krisen det afgørende behov for at opretholde den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital i det indre marked og behovet for at samarbejde for at styrke dets modstandsdygtighed over for forstyrrelser. Grænsekontrol og -lukninger og ukoordinerede nationale eller regionale restriktioner samt inddæmningsforanstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed for personer, og som ofte er genstand for hyppige tilpasninger, har øget usikkerheden og overholdelsesomkostningerne, hvilket forårsager alvorlige forsinkelser og fører til store forstyrrelser i forsyningskæderne i mange industrielle økosystemer. Grønne baner og andre EU-ad hoc-foranstaltninger 14 har i høj grad afbødet de potentielle skadelige virkninger af ensidige og ukoordinerede nationale foranstaltninger i hele det indre marked. Den frie bevægelighed for tjenesteydelser blev også påvirket kraftigt, herunder gennem tvungne midlertidige lukninger af ikkevæsentlige virksomheder, rejserestriktioner og manglende klarhed om gældende regler om grænsepassage. Dette førte igen til vanskeligheder for grænsearbejdere og mangel på høstarbejdere for blot at nævne nogle få eksempler. Det indre marked i Europa er afhængigt af en meget mobil og tilgængelig arbejdsstyrke.

For det andet udløste disse situationer en større bevidsthed om behovet for at analysere og afhjælpe strategisk afhængighed, både teknologisk og industrielt. EU og dets handelspartnere opnår modstandsdygtighed, fordi verdensmarkederne er åbne og integreret i globale værdikæder, hvilket bidrager til at absorbere chok og skabe fremdrift i genopretningen 15 . Covid-19-pandemien viste, at forstyrrelser i de globale værdikæder kan påvirke specifikke essentielle produkter og inputmaterialer, f.eks. lægemidler, der er særligt kritiske for samfundet og EU's økonomi. En af de vigtigste erfaringer fra krisen er, at der skal opnås en bedre forståelse af Europas nuværende og mulige fremtidige strategiske afhængighed. Dette vil danne grundlag for udviklingen af faktabaserede, forholdsmæssigt afpassede og målrettede politiske foranstaltninger til håndtering af strategisk afhængighed, samtidig med at der sikres en åben, konkurrencedygtig og handelsbaseret EU-økonomi. EU vil fortsat stille sin præference for internationalt samarbejde og international dialog til skue, men også sin vilje til at bekæmpe illoyal praksis og udenlandske subsidier, der underminerer lige konkurrencevilkår på det indre marked.

Endelig viste dette år uden fortilfælde, at erhvervsgrundlaget for den grønne og digitale omstilling er stærkere end nogensinde før. På mellemlang sigt skal al erhvervsaktivitet blive bæredygtig, og den afbrydelse af mange traditionelle mønstre, som covid-19 forårsagede, vil ryste op i gamle vaner og dermed fremskynde den grønne omstilling. Bestræbelserne på at sikre sikker og tilstrækkelig adgang til ren energi til konkurrencedygtige priser i hele det indre marked vil være afgørende for at sikre, at EU understøtter sine industrielle styrker, samtidig med at omstillingen gennemføres. En kvalificeret arbejdsstyrke er afgørende for at sikre vellykkede omstillinger, støtte den europæiske industris konkurrenceevne og skabe arbejdspladser af høj kvalitet. Digitalisering spiller en strategisk rolle for videreførelsen af økonomiske aktiviteter og har godt og grundigt ændret den måde, hvorpå virksomheder drives. Økonomier, virksomheder og deres ansatte risikerer at blive ladt i stikken, efterhånden som omstillingen tager fart. Digitale og grønne forretningsmodeller og teknologier gav virksomheder, der allerede havde taget denne omstilling til sig, en fordel i forhold til dem, der ikke havde, og de virksomheder, der skabte fremdrift i omstillingen, vil fortsat have en afgørende pionerfordel. Forbrugernes stigende bevidsthed om og efterspørgsel efter denne omstilling er også en mulighed, der skal udnyttes.

Der er en høj grad af parathed til forandring. Bæredygtighedskonkurrenceevnen, der muliggøres af nye, ofte digitale teknologier og tjenester, er fortsat vores mål. Virksomhederne har de bedste forudsætninger for at afgøre, hvordan de kan blive konkurrencedygtige og førende i deres sektor, og for at finde løsninger på deres udfordringer. Når det er nødvendigt, bør vores industripolitik således drage fordel af fleksible former for offentlig-private partnerskaber og nye former for samarbejde mellem den private og den offentlige sektor for at fremskynde tilvejebringelsen af innovative løsninger, som ellers ikke ville være fundet. En velfungerende social dialog vil være afgørende for en inklusiv omstilling.

3.Styrkelse af det indre markeds modstandsdygtighed

At gøre det indre marked bedre rustet over for kriser

Det indre marked er EU's vigtigste aktiv, idet det giver vores virksomheder sikkerhed, et vist omfang og fungerer som globalt springbræt for vores virksomheder og giver forbrugerne et bredt udbud af kvalitetsprodukter. Men dette aktiv må ikke tages for givet. Navnlig i begyndelsen af pandemien led virksomheder og borgere under grænselukninger, forsyningsafbrydelser og manglende forudsigelighed.     

På trods af at de eksisterende redskaber vedrørende det indre marked er nyttige, viste krisen, at de kan forbedres med henblik på nødsituationer. Som kommissionsformand Ursula von der Leyen bebudede i februar 2021 16 , vil Kommissionen foreslå et nødinstrument for det indre marked med henblik på at tilvejebringe en strukturel løsning, der skal sikre tilgængelighed og fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser i forbindelse med eventuelle fremtidige kriser. Dette instrument bør sikre mere informationsdeling, koordinering og solidaritet , når medlemsstaterne vedtager kriserelaterede foranstaltninger. Det vil bidrage til at afbøde de negative virkninger for det indre marked, bl.a. ved at sikre en mere effektiv styring. Instrumentet bør også omfatte opbygningen af en mekanisme, som sætter Europa i stand til at afhjælpe kritiske produktmangler ved at fremskynde produkttilgængelighed (f.eks. fastsættelse og deling af standarder, hurtig overensstemmelsesvurdering) og styrke samarbejdet om offentlige udbud. Det vil blive tilpasset relevante politiske initiativer, f.eks. det kommende forslag om oprettelse af EU-Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA), og den kommende beredskabsplan for transport og mobilitet samt relevant international praksis, der har til formål at håndtere nødsituationer eller sikre og fremskynde adgangen til vigtige produkter. 

Figur 2 Nøgleelementer i nødinstrumentet for det indre marked

Et velfungerende indre marked for at fremskynde genopretningen

Det seneste år har bekræftet behovet for at fjerne de vedvarende og betydelige hindringer, der hæmmer et velfungerende indre marked 17 . Bestræbelserne på at skabe et velfungerende indre marked kræver en uafbrudt indsats på mange fronter:

·permanent forvaltning af effektiv overholdelse af gældende regler for det indre marked

·fortsatte investeringer i uddybning af integrationen på de områder, der indebærer de største muligheder

·tilpasning af eksisterende politiske tilgange, hvor det er berettiget

·nye strategier, hvor det er nødvendigt (f.eks. for at ledsage den dobbelte omstilling).

Selv om Kommissionen vil foretage tilbagevendende vurderinger af de vigtigste hindringer inden for hvert økosystem som led i sin årlige rapport om det indre marked, fortjener servicesektoren særlig opmærksomhed på grund af dens størrelse 18 , samspillet med varer og dens tjenesteydelser på tværs af alle økosystemer.

En ny indsats for at tackle begrænsninger og barrierer er i gang, navnlig gennem taskforcen for håndhævelse på det indre marked (SMET) 19 og andre relevante foranstaltninger 20 . Fremskridtene har været for langsomme i de seneste år på flere nøgleområder, navnlig inden for tjenesteydelser. Fuld håndhævelse af tjenesteydelsesdirektivet vil sikre, at medlemsstaterne opfylder deres eksisterende forpligtelser, herunder underretningspligten, med henblik på at identificere og fjerne nye potentielle reguleringsmæssige barrierer.

Erhvervstjenester såsom ingeniørvirksomhed, arkitektur, IT og juridiske tjenesteydelser bidrager med op til 11 % af EU's BNP og er væsentlige konkurrencefaktorer for virksomhederne. De hæmmes dog af restriktive nationale regler såsom strenge indrejsekrav og krav til erhvervsudøvelse 21 . Mens europæiske standarder for varer har medført store fordele for virksomheder og forbrugere, øget kvalitet og sikkerhed, forbedret gennemsigtighed, lavere omkostninger og åbning af markederne for virksomheder, udgør de europæiske standarder for tjenesteydelser kun ca. 2 % af alle standarder. Ved standarderne for tjenesteydelser fastsættes tekniske krav, f.eks. kvalitetsniveau, ydeevne, interoperabilitet, miljøbeskyttelse, beskyttelse af sundhed og sikkerhed. De kan øge forbrugernes tillid og yderligere integrere de europæiske markeder for tjenesteydelser. De kan bidrage til at overvinde de hindringer, der er forbundet med flere nationale certificeringskrav. Kommissionen vil undersøge fordelene ved et lovgivningsforslag om regulering af centrale erhvervstjenester, der understøttes af harmoniserede standarder, først og fremmest i form af en vurdering af de mest relevante områder for erhvervstjenester, hvor harmoniserede standarder kan tilføre værdi 22 .

Mens EU-lovgivningen garanterer et sæt obligatoriske rettigheder og arbejdsvilkår for udstationerede, der skal finde anvendelse på arbejdstagere i hele EU, fremhæver tilbagemeldinger fra interessenter konsekvent administrative vanskeligheder i forbindelse med udstationering af arbejdstagere. Virksomhederne kan finde det besværligt at udsende ingeniører eller teknisk personale til virksomheder eller slutbrugere i en anden medlemsstat, f.eks. i byggesektoren. Kommissionen vil fortsat samarbejde med medlemsstaterne om at sikre, at håndhævelsesdirektivet om udstationering af arbejdstagere omsættes og gennemføres korrekt 23 . Uden at gå på kompromis med den retlige ramme og den beskyttelse af arbejdstagerne, som den sikrer, vil Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne om at udarbejde en fælles formular i elektronisk format til erklæringen om udstationering af arbejdstagere. Denne fælles digitale formular kan i første omgang indføres på frivillig basis.

Krisen har også understreget, at effektiv markedsovervågning er afgørende, idet medlemsstaternes myndigheder står over for et stigende antal farlige produkter, der ikke opfylder kravene. Dette var navnlig tilfældet for visse personlige værnemidler og medicinsk udstyr, som var stærkt efterspurgt. Øget koordinering, investering, ressourcer og digitalisering af myndigheder — både inden for det indre marked og ved Unionens grænser — er derfor en prioritet 24 . Kommissionen vil støtte og tilskynde markedsovervågningsmyndighederne til at fremskynde digitaliseringen af produktinspektioner og dataindsamling og anvendelse af de mest avancerede teknologier til sporing af farlige produkter, der ikke opfylder kravene, som bebudet i handlingsplan for håndhævelse af reglerne for det indre marked. Det er også vigtigt at investere i digitalisering af oplysninger om produktsikkerhed og overholdelse for at forbedre sporbarheden af og kontrollen med handlede produkter. Desuden er der behov for målrettet kapacitetsopbygning for at sikre en virkningsfuld og effektiv kontrol.

Som et vigtigt middel til innovation i de forskellige økosystemer skal der tages hensyn til SMV'erne i alle foranstaltninger under denne strategi. Dette afspejles på en horisontal måde ved at sætte øget fokus på regelbyrden under Kommissionens reviderede tilgang til bedre lovgivning: ved at indføre en "én ind, én ud"-tilgang, der er tilpasset den politiske beslutningstagning i EU, styrker den de politiske beslutningstageres bevidsthed om konsekvenserne af og omkostningerne ved at anvende lovgivningen, navnlig for SMV'er 25 .  

I SMV-strategien understregede Kommissionen behovet for at øge retfærdigheden i B2B-realtioner for at støtte SMV'er, som på grund af en ulige forhandlingsstyrke over for større organisationer står over for en øget risiko for at blive udsat for urimelig handelspraksis og urimelige vilkår både online og offline. Krisen viste navnlig betydningen og nødvendigheden af e-handel. For første gang foreslås der i retsakten om digitale tjenester et fælles sæt regler om formidlernes forpligtelser og ansvarlighed i hele det indre marked, som vil indebære muligheder for alle virksomheder, herunder SMV'er, og sikre et højt beskyttelsesniveau for alle brugere. Tilsvarende foreslås der i retsakten om digitale markeder harmoniserede regler, der definerer og forbyder visse former for praksis hos platforme, der fungerer som digitale "gatekeepere", som kan forhindre værdifulde og innovative tjenester i at nå ud til forbrugeren eller forsinke dem, for at sikre et velfungerende indre marked ved at fremme effektiv konkurrence på digitale markeder, og navnlig et konkurrencepræget og retfærdigt onlineplatformsmiljø. Kommissionen opfordrer indtrængende medlovgiverne til at fremskynde arbejdet med henblik på hurtig vedtagelse.

Forsinket betaling forekom oftere under krisen, hvilket medfører yderligere byrder for SMV'er. EU's EU-observatoriet for forsinkede betalinger, som overvåger urimelig betalingspraksis 26 og analyserer, hvordan forsinkede betalinger spredes gennem forsyningskæden, vil udvide sit nuværende arbejde med økosystemet for bygge- og anlægsvirksomhed til andre økosystemer. For at imødegå urimelig betalingspraksis, der forværrer betalingsforsinkelser og ofte fører til langvarige tvister 27 , vil Kommissionen udforme og gennemføre pilotordninger for alternativ tvistbilæggelse.

Det finansielle pres og antallet af konkurser vil sandsynligvis stige i 2021, efterhånden som støtten udfases 28 . Navnlig kan risikoen for overdreven gearing og behovet for rekapitalisering blive udtalt for SMV'er. En stigning i antallet af konkurser kan få væsentlige virkninger for hele forsyningskæder. Dette kræver koordinering og udformning af foranstaltninger, der skal stå i et rimeligt forhold til de kommende udfordringer. Kommissionen er fast besluttet på at mobilisere betydelige investeringer, og SMV-afdelingen under InvestEU vil kunne udløse investeringer i SMV'er svarende til 45 mia. EUR inden udgangen af 2023.

For at bidrage til at imødegå den solvensrisiko, der påvirker SMV'er, vil Kommissionen fremme udveksling af god praksis om foranstaltninger og incitamenter, som flere medlemsstater har truffet for at målrette støtten mod levedygtige virksomheder. Kommissionen arbejder på særlig kapitalstøtte til SMV'er 29 gennem InvestEU's finansielle produkter og opfordrer medlemsstaterne til at bidrage til indsatsen på EU-plan. Der ydes yderligere målrettet støtte til SMV'er gennem REACT-EU.

Medlemsstaterne har en række muligheder for at yde egenkapitalstøtte under nationale støtteordninger for at styrke solvensen og væksten i innovative SMV'er og midcapselskaber i overensstemmelse med statsstøttereglerne, herunder de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger. Disse omfatter f.eks. ordninger, der stiller offentlige garantier for private investeringsfonde, baseret på idéen om, at staten yder en garanti for at tiltrække privat finansiering i stedet for at stille kapital til rådighed. Alternativt kan medlemsstaterne beslutte at indrømme visse tilbagebetalingspligtige instrumenter, som senere kan konverteres til tilskud, afhængigt af virksomhedernes inddrivelse og deres tilbagebetalingsevne.

Kommissionen vil fortsat gøre fremskridt hen imod at skabe et indre marked for kapital. Kommissionen fremskynder f.eks. arbejdet med egenkapitalfinansiering til SMV'er, herunder øget støtte til opskaleringskapital, strategiske investeringer og til børsintroduktioner (IPO). Dette arbejde vil udløse investeringer i grønne og digitale teknologier i alle faser af en SMV's livsforløb, fra nystartede virksomheder til virksomheder i vækst- og ekspansionsfasen og til børsintroduktioner på offentlige markeder. En ny offentlig-privat IPO-fond vil støtte SMV'er og midcapselskaber gennem og efter børsintroduktionsprocessen 30 . EIB-Gruppen vil offentliggøre indkaldelser af interessegrupper, der beskæftiger sig medporteføljeforvaltning, i andet halvår af 2021.

Beskatning spiller også en afgørende rolle med hensyn til at sikre retfærdighed og vækst: Den kommende meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede vil indeholde konkrete planer til støtte for begge mål, herunder konkrete foranstaltninger for SMV'er.

EU's konkurrencepolitik har en central rolle at spille med hensyn til at opretholde lige konkurrencevilkår, og den er et af vores største aktiver med hensyn til at sikre et indre marked, der støtter virksomheder i at innovere og vokse. Opretholdelse af konkurrencen på det indre marked bidrager til vores virksomheders modstandsdygtighed og konkurrenceevne på de globale markeder. Kommissionen vil også fortsat overvåge anvendelsen af de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger (forlænget indtil udgangen af 2021) og gennemførelsen af covid-19-relaterede statsstøtteforanstaltninger med en revision, der skal sikre gradvis udfasning af krisestøtteforanstaltninger, når situationen tillader det, samtidig med at det undgås at skabe cliff-effekter.

VIGTIGSTE FORANSTALTNINGER	TIDSPLAN
Nødinstrumentet for det indre marked	1. kvartal af 2022
Årlig rapport om det indre marked	Årligt
Eventuel fælles formular/model for erklæringen om udstationering af arbejdstagere	1. kvartal af 2022
Styrke overvågningen af EU's indre marked og importerede produkter	4. kvartal af 2022
Arbejde med kapitalstøtte og egenkapitalfinansiering til støtte for SMV'er i henhold til InvestEU	Igangværende

4.Håndtering af afhængighedsforhold: åben strategisk autonomi i praksis

Åbenhed over for handel og investeringer er en styrke og kilde til vækst og modstandsdygtighed for EU, der er en stor importør og eksportør. Covid-19 havde ikke desto mindre negative virkninger for de globale forsyningskæder og førte til mangler i Europa. Som det blev understreget i industristrategien fra 2020, er EU nødt til at forbedre sin åbne strategiske autonomi på centrale områder 31 . 

Krisen understregede yderligere behovet for at styrke EU's evne til at imødegå en krise og handle efter behov. Forstyrrelserne i forsyningskæden i økosystemet på sundhedsområdet var særligt udfordrende som følge af en kombination af en kraftig efterspørgsel samt mangel på forsyninger og arbejdskraft på trods af EU's proaktive indsats for at sikre, at (globale) transportruter og forsyningskæder var så åbne og sikre som muligt. Nyere udfordringer, såsom den mangel på halvledere, som bilindustrien står over for, understreger, at Europa også står over for andre specifikke afhængighedsforhold. Pandemien øgede denne bevidsthed og tvang lande som USA 32 til at tage deres stillinger i globale værdikæder op til fornyet overvejelse.

EU råder også over vigtige styrker og kapaciteter. Samtidig med at EU står over for visse afhængighedsforhold, er andre lande også afhængige af EU ("omvendte afhængighedsforhold"). Gensidige afhængighedsforhold kan udgøre et stabiliserende i de globale værdikæder. EU deler også udenlandske afhængighedsforhold med vores partnere ("fælles afhængighedsforhold"). Disse giver mulighed for at opbygge et samarbejde med ligesindede partnere for at finde gensidigt fordelagtige løsninger.

Kortlægning af vores strategiske afhængighedsforhold og kapaciteter

Nogle forstyrrelser kom som en overraskelse for Europa og viste, at der er behov for en bedre forståelse af, hvori dets strategiske afhængighedsforhold består, hvordan de kan udvikle sig i fremtiden, og i hvilket omfang de vil føre til sårbarheder for EU. Sådanne strategiske afhængighedsforhold påvirker EU's centrale interesser, navnlig med hensyn til sundhed 33 , sikkerhed og sikring og adgang til centrale inputmaterialer og teknologier, der er nødvendige for den grønne og digitale omstilling. 

Som reaktion på Det Europæiske Råds anmodning har Kommissionen gennemført en "bottom-up-analyse" baseret på handelsdata, der giver det første indblik i omfanget af de pågældende spørgsmål. Ud af de 5 200 produkter, der importeres til EU, identificerer analysen 137 produkter (svarende til 6 % af EU's samlede importværdi af varer) i følsomme økosystemer, som EU er stærkt afhængigt af — hovedsagelig i de energiintensive industrier (såsom råvarer 34 ) og økosystemer på sundhedsområdet (såsom aktive lægemiddelbestanddele) samt vedrørende andre produkter, der er relevante for den grønne og digitale omstilling.

Omkring halvdelen af importen af disse varer, der er genstand for afhængighedsforhold, har oprindelse i Kina efterfulgt af Vietnam og Brasilien. 34 produkter (som repræsenterer 0,6 % af EU's samlede importværdi af varer) er imidlertid potentielt mere sårbare på grund af deres muligvis lave potentiale til at blive yderligere diversificeret og erstattet med EU-produktion. Omkring 20 af disse produkter er råvarer og kemikalier, der henhører under økosystemet for energiintensive industrier, hvoraf størstedelen af de resterende produkter henhører under økosystemet på sundhedsområdet (såsom aktive lægemiddelbestanddele og andre sundhedsrelaterede produkter). Af analysen fremgår ligeledes udfordringer og afhængighedsforhold inden for avancerede teknologier såsom cloud- og mikroelektronik, der hovedsagelig er knyttet til den globale markedsstruktur.

Andel af EU's importværdi efter oprindelse af de identificerede 137 produkter , hvor EU er afhængig af følsomme økosystemer Kilde: Europa-Kommissionen baseret på BACI-databasen

Analysen fremhæver også spørgsmålet om mulige interne afhængighedsforhold på det indre marked i forbindelse med en koncentration af aktiviteter på individuelt virksomhedsniveau. I sådanne tilfælde kan EU's konkurrencepolitik og håndhævelse spille en vigtig rolle med hensyn til at imødegå eventuelle risici i forbindelse med en sådanne interne afhængighedsforhold ved at sikre, at markederne forbliver åbne og konkurrenceprægede.

Det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 35 , der ledsager denne opdatering, indeholder seks tilbundsgående undersøgelser af strategiske områder, dvs. af råvarer, batterier, aktive lægemiddelbestanddele, brint, halvledere samt cloudteknologier og avancerede teknologier, som giver yderligere indsigt i oprindelsen af strategiske afhængighedsforhold og deres indvirkning. Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne, industrien og arbejdsmarkedets parter, herunder med støtte fra industriforummet eller gennem den strukturerede dialog om forsyningssikkerheden for lægemidler 36 og lægemiddelstrategien, for at uddybe denne analyse og yderligere behandle de identificerede strategiske afhængighedsforhold.

Kommissionen vil iværksætte en anden fase af tilbundsgående undersøgelser af potentielle afhængighedsforhold på centrale områder, herunder produkter, tjenesteydelser eller teknologier, der er afgørende for den dobbelte omstilling, såsom vedvarende energi, energilagring og cybersikkerhed. Desuden vil et overvågningssystem gennem Kommissionens EU-observatorium for kritiske teknologier 37 og en regelmæssige gennemgangsproces vil omfatte både nuværende afhængighedsforhold og risici for fremtidige (teknologiske) afhængighedsforhold.

Opbygning af en værktøjskasse til at mindske og forebygge strategiske afhængighedsforhold

I de fleste tilfælde har industrien selv de bedste forudsætninger — gennem sine virksomhedspolitikker og -beslutninger — for at forbedre modstandsdygtigheden og mindske afhængighedsforhold, der kan føre til sårbarheder, herunder gennem diversificering af leverandører, øget anvendelse af sekundære råvarer og substitution med andre inputmaterialer. Der er imidlertid situationer, hvor koncentration af produktion eller indkøb i ét enkelt geografisk område resulterer i, at der ikke er alternative leverandører til rådighed.

På områder af strategisk betydning er Kommissionen i færd med at identificere offentlige politiske foranstaltninger, der kan støtte industriens bestræbelser på at afhjælpe disse afhængighedsforhold og udvikle strategiske kapacitetsbehov: diversificere udbud og efterspørgsel ved hjælp af forskellige handelspartnere, når det er muligt, men også lageropbygning og selvstændig handling, når det er nødvendigt. Sådanne foranstaltninger bør generelt være baseret på en blanding af foranstaltninger, der er målrettede og står i et rimeligt forhold til behov og identificerede risici i økosystemerne. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med de relevante interessenter for at identificere foranstaltninger, der skal styrke EU's stilling i globale værdikæder, herunder ved at styrke og diversificere handelen med tredjelande og ligeledes skabe nye muligheder for lav- og mellemindkomstlande. En mere cirkulær økonomi og forbedret ressourceeffektivitet bidrager også til at mindske afhængighedsforhold og styrke modstandsdygtigheden. Desuden bør disse foranstaltninger sætte EU i stand til at styrke sin egen kapacitet på grundlag af de styrker, der ligger i et fuldt fungerende indre marked med åbne og konkurrenceprægede markeder. Det vil udnytte sine privilegerede forbindelser med sine nærmeste naboer — navnlig dem, der allerede er ved at tilnærme deres regler til EU's regler som led i den lovgivningsmæssige konvergens. 

Kommissionen vil som beskrevet i sin gennemgang af handelspolitikken 38 arbejde på at diversificere de internationale forsyningskæder og fortsat indgå i internationale partnerskaber for at øge beredskabet.

På disse områder, hvor EU har fælles afhængighedsforhold med sine partnere 39 , kan EU vælge at samle ressourcer og opbygge stærkere og mere forskelligartede alternative forsyningskæder med vores nærmeste allierede og partnere. De transatlantiske forbindelser og udvidelses- og naboskabspolitikken udgør hjørnestenene i denne indsats, og det samme gælder for frihandelsaftaler med andre partnere og handelsblokke. Med hensyn til førstnævnte kan det foreslåede handels- og teknologiråd mellem EU og USA udgøre en platform for samarbejde.

Kommissionen vil også undersøge yderligere omvendte afhængighedsforhold og kortlægge områder, hvor andre lande er afhængige af EU. En dybere forståelse af en sådanne indbyrdes afhængighedsforhold kan skabe et bedre grundlag for EU's politiske reaktion.

Kommissionen vil fortsat støtte industrialliancer på strategiske områder, hvor sådanne alliancer identificeres som det bedste redskab til at fremskynde aktiviteter, der ellers ikke ville blive udviklet, og hvor de bidrager til at tiltrække private investorer med henblik på at drøfte nye virksomhedspartnerskaber og -modeller på en måde, der er åben, gennemsigtig og i fuld overensstemmelse med konkurrencereglerne, og hvor de har potentiale til innovation og til at skabe arbejdspladser med høj værdi. Kommissionen vil lægge særlig vægt på alliancernes inklusive karakter for nystartede virksomheder og SMV'er. Sådanne alliancer bør supplere offentlig-private partnerskaber 40 og udgøre en bred og åben platform for udarbejdelse af strategiske køreplaner og effektiv koordinering af planer for forskning i, udvikling af og innovativ investering i teknologier, navnlig økosystemer. På tre af de seks områder, hvor Kommissionen sammen med denne meddelelse fremlægger tilbundsgående undersøgelser, har Kommissionen allerede iværksat industrielle alliancer: inden for råvarer, batterier og brint.

Med udgangspunkt i disse positive erfaringer forbereder Kommissionen lanceringen af de to alliancer, der allerede var bebudet i den nye industristrategi og meddelelsen om det digitale årti på det digitale område: alliancen om processorer og halvlederteknologier og alliancen for industrielle data, edge- og cloudcomputing. Disse alliancer, der inddrager en bred vifte af interessenter, vil bidrage til at nå EU's vigtigste politiske mål inden for mikroelektronik og styrke Europas industrielle stilling på det globale marked for cloud- og edgecomputing, navnlig ved at tage højde for tendensen til øget distribution og decentralisering af databehandlingskapaciteterne og behovet for at skabe sammenslutning og sælgeruafhængighed i økosystemet for cloudcomputing.

Kommissionen overvejer også at forberede: i) en alliance om løfteraketter, der inddrager alle aktører, store som små, med henblik på at arbejde hen imod en globalt konkurrencedygtig, omkostningseffektiv og uafhængig adgang for EU til rummet og ii) en alliance om nulemissionsflyvning for at sikre markedsparathed over for disruptive flykonfigurationer (f.eks. brint, elektricitet), udnytte de eksisterende investeringer, der indgår under initiativet vedrørende Clean Sky, og bidrage til målet om et klimaneutralt EU senest i 2050 og arbejde i fuld komplementaritet med alliancen om vedvarende og kulstoffattige brændstoffer 41 , som i øjeblikket er under overvejelse.

Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaternes bestræbelser på at samle offentlige ressourcer gennem vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse på områder, hvor markedet alene ikke kan levere banebrydende innovation, som det har været tilfældet med hensyn til batterier 42 og mikroelektronik 43 . Medlemsstaterne og virksomhederne har i fællesskab udtrykt interesse for at deltage i yderligere vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, f.eks. næste generation af cloudcomputing, brint, kulstoffattig industri, lægemidler, og et andet vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse om avancerede halvledere. Kommissionen vil nøje gennemgå disse projektplaner og vil, når kriterierne er opfyldt, følge med i dem, efterhånden som de færdigudvikles. I relevante tilfælde, f.eks. i forbindelse med batterier, kan industrialliancer hjælpe med at udarbejde sådanne vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse.

Investeringer på områder af strategisk betydning kan også støttes gennem EU-budgettet. De nationale genopretnings- og resiliensplaner kan f.eks. omfatte bidrag til de medlemsstatssegmenter, der indgår i InvestEU-programmet, og medlemsstaterne kan anvende dele af deres nationale tildelinger til at investere i sådanne sektorer.

Strategiske afhængighedsforhold kan have en særlig indvirkning på SMV'er, der spænder lige fra højere omstillingsomkostninger til mangel på dynamiske opstartsfællesskaber og innovative mindre udbydere. I 2021 vil den europæiske platform for klyngesamarbejde og Enterprise Europe-netværket med et samlet budget på 61 mio. EUR og som led i programmet for det indre marked træffe styrkede foranstaltninger, der skal hjælpe SMV'er med at håndtere afbrydelser og sårbarheder eller diversificere dem, ved at sætte dem i forbindelse dem med nye lokale og grænseoverskridende partnere og derved øge SMV'ernes modstandsdygtighed. Digitale løsninger såsom dataområder for industriel fremstillingsvirksomhed vil også føre til mere fleksible forsyningskæder. 

Globalt lederskab inden for teknologier går hånd i hånd med lederskab inden for fastsættelse af standarder og sikring af interoperabilitet. Global konvergens om de samme internationale standarder bidrager til at reducere tilpasningsomkostningerne og styrker EU's og de globale værdikæder. For at EU kan bevare sin indflydelse på fastsættelsen af globale standarder, skal dets eget standardiseringssystem, som udgør en central del af det indre marked, fungere på en smidig og effektiv måde. Hvad enten det drejer sig om brint, batterier, offshore vindenergi, sikre kemikalier, cybersikkerhed eller rumdata, har vores industri brug for europæiske og internationale standarder, der på rettidig vis understøtter den dobbelte omstilling. Det er også af afgørende betydning for konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i EU's industrier, at der etableres et globalt lederskab inden for disse vigtige prioriterede standarder.

Kommissionen vil fremlægge en strategi for standardisering. Dette vil støtte en mere assertiv holdning til europæiske interesser inden for standardisering (i EU og på globalt plan) og inden for åbent samarbejde med andre på visse områder af fælles interesse (f.eks. med USA og Canada om lovlig og etisk anvendelse af kunstig intelligens (KI). I den forbindelse vil Kommissionen vurdere, om der er behov for ændringer af standardiseringsforordningen for at nå disse mål. En fælles taskforce mellem Kommissionen og den europæiske standardiseringsorganisation vil fastlægge aftalte løsninger til hurtig vedtagelse af de standarder, der er udpeget som særligt vigtige. Kommissionen vil også lægge særlig vægt på at foregribe standardiseringsbehov, der understøtter den dobbelte omstilling af industrielle økosystemer.

Europæiske virksomheder skal have adgang til lige konkurrencevilkår på globalt plan og i det indre marked. EU's konkurrence- og handelspolitik skal fortsat være assertiv over for illoyal praksis og tvangspraksis og samtidig fremme internationalt samarbejde for at løse globale fælles problemer. I forbindelse med denne meddelelse foreslår Kommissionen et retligt instrument, der skal imødegå de potentielt forvridende virkninger af udenlandske subsidier på det indre marked. Den vil sikre, at potentielt forvridende subsidier, der ydes af udenlandske regeringer til virksomheder, der ønsker at erhverve en EU-virksomhed eller at byde i forbindelse med offentlige udbud, nu kontrolleres. Kommissionen vil fortsat indgå i dialog med vores handelspartnere om forvridende industrisubsidier.

Offentlige udgifter i forbindelse med udbud beløber sig til 14 % af EU's BNP hvert år. Den europæiske EU's ramme for offentlige udbud kan bidrage til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, herunder gennem anvendelse af strategiske kriterier, navnlig i forbindelse med grønne, sociale og innovative udbud, samtidig med at der sikres gennemsigtighed og konkurrence. Det er også vigtigt at øge innovationsudbud af digitale løsninger og FoU-udbud 44 . Desuden vil Kommissionen udarbejde retningslinjer for, hvordan offentlige udbud kan anvendes effektivt til at styrke centrale økosystemers modstandsdygtighed ved at anvende en værktøjskasse, der skal hjælpe offentlige indkøbere med at identificere og håndtere strategiske forsyningsrisici og afhængighedsforhold og diversificere leverandørgrundlaget.

VIGTIGSTE FORANSTALTNINGER	TIDSPLAN
Vedtage forslag til håndtering af de potentielt forvridende virkninger af udenlandske subsidier på det indre marked	Maj 2021
Regelmæssig gennemgang af strategiske afhængighedsforhold og overvågning af risici forbundet med strategiske afhængighedsforhold	Indledes i 2021
Udforske internationale partnerskaber og internationalt samarbejde for at tackle strategiske afhængighedsforhold	Indledes i 2021
Lancere alliancer om processorer og halvlederteknologier, om industrielle data, edge- og cloudcomputing	2. kvartal af 2021
Styrket indsats mod forstyrrelser og sårbarheder i forsyningskæden for SMV'er	4. kvartal af 2021
Vedtage en standardiseringsstrategi	3. kvartal af 2021
Vejledning om identifikation og håndtering af strategiske afhængighedsforhold ved hjælp af offentlige udbud	1. kvartal af 2022

5.Fremskyndelse af den dobbelte omstilling

Industristrategien fra 2020 omfattede en liste over tiltag, der skal støtte den grønne og digitale omstilling af EU's industri, hvoraf mange allerede er gennemført 45 , men pandemien har haft stor indvirkning på, hvor hurtigt og i hvilket omfang denne omstilling har fundet sted. Det er nu tydeligere end nogensinde før, at virksomheder, der søger at opnå bæredygtighed og digitalisering, har større sandsynlighed for succes end andre. Derfor er den digitale omstilling af virksomheder ét af de fire centrale punkter i det digitale kompas 46 .

Udformning i fællesskab af omstillingsforløb på tværs af relevante industrielle økosystemer

Den årlige rapport om det indre marked 2021 47 indeholder en første analyse af de hidtil identificerede udfordringer, som 14 industrielle økosystemer står over for, men også af de omstillingsfremmende initiativer, der allerede er iværksat for at realisere den dobbelte omstilling og øge modstandsdygtigheden. Som et illustrativt eksempel undersøges det i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene 48 om rent og konkurrencedygtigt europæisk nærmere, hvad den grønne og digitale omstilling betyder for denne specifikke sektor, og der redegøres for, hvordan EU's politiske foranstaltninger støtter industrien i at lede omstillingen. 

Disse analyser kan tjene til i fællesskab med industrien, offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter at udforme omstillingsforløb for økosystemer, hvor det er nødvendigt. Sådanne forløb vil give en bedre bottom-up-forståelse af omfanget af, omkostningerne og de langsigtede fordele ved samt betingelserne for den indsats, der kræves for at ledsage den dobbelte omstilling for de mest relevante økosystemer, hvilket fører til en handlingsorienteret plan til fordel for bæredygtig konkurrencedygtighed. En sådan plan bør tage hensyn til relevante input såsom køreplaner for industriteknologi, der er bebudet i meddelelsen om det europæiske forskningsrum 49 , og dem, der er udviklet som led i handlingsplanen for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne 50 .

Der bør gives prioritet til de økosystemer og sektorer, der står over for de største udfordringer, og som opfylder klima- og bæredygtighedsmålene og tager den digitale omstilling til sig, og hvis konkurrenceevne afhænger heraf, f.eks. energiintensive industrier (herunder den kemiske sektor og stålsektoren) 51 og bygge- og anlægssektoren, samt sektorer, der er hårdt ramt af krisen, og som drager fordel af at fremskynde deres dobbelte omstilling for at skabe fremdrift i deres genopretning (såsom turisme og mobilitet 52 ) .

Støtte til erhvervsgrundlaget for den grønne og digitale omstilling

EU's industri har taget de udfordringer og muligheder, som den dobbelte omstilling medfører, til sig. Det er parat til at investere, men efterlyser forudsigelighed og et reelt erhvervsgrundlag med en sammenhængende og stabil lovramme, adgang til kapaciteter og infrastruktur, finansiering til innovation og ibrugtagning, råvarer og dekarboniseret energi, foranstaltninger på efterspørgselssiden for klimaneutrale og cirkulære produkter og de rette færdigheder. Disse er nødvendige for en konkurrencedygtig omstilling.

EU's umiddelbare mulighed for at støtte sådanne erhvervsgrundlag ligger i dets genopretningsbestræbelser. EU-budgettet og NextGenerationEU, og navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, bør anvendes som springbræt til at fremskynde genopretningen i Europa og styrke engagementet i den grønne og digitale omstilling. På grundlag af deres relevans i medlemsstaterne, de meget store påkrævede investeringer og deres potentiale til at skabe arbejdspladser og vækst og høste fordelene af den grønne og digitale omstilling har Kommissionen kraftigt opfordret medlemsstaterne til at lade de nationale genopretnings- og resiliensplaner omfatte investeringer og reformer på et begrænset antal flagskibsområder 53 . Kommissionen er nu i gang med nøje at vurdere de nationale planer og vil overvåge gennemførelsen heraf for navnlig at sikre, at mindst 37 % af midlerne afsættes til grønne investeringer, og at mindst 20 % afsættes til digitalisering. Mange nationale genopretnings- og resiliensplaner vil kanalisere midler til grønne og digitale SMV-investeringer. Fondene under samhørighedspolitikken for 2021-2027 vil have et stærkt fokus på den dobbelte omstilling og bidrage til den grønne og digitale omstilling i EU's økonomi.

Genopretnings- og resiliensplanerne giver en hidtil uset mulighed for at yde en fælles indsats i multinationale projekter for at opbygge digitale og grønne kritisk kapaciteter. En række medlemsstater har tilkendegivet, at de agter at inkludere multinationale projekter i deres udkast til nationale planer. Disse projekter kan fremskynde hårdt tiltrængte investeringer inden for brint, 5G-korridorer, fælles datainfrastruktur og -tjenester, bæredygtig transport, blockchain eller europæiske digitale innovationsknudepunkter. Kommissionen er i færd med at vurdere mulighederne for en effektiv mekanisme, der skal fremskynde gennemførelsen af sådanne multinationale projekter, hvilket navnlig muliggør en eventuel kombination af finansiering fra medlemsstaterne og EU 54 .

Håndhævelsen af konkurrencereglerne, navnlig statsstøttereglerne, vil sikre, at offentlige midler til genopretning ikke erstatter, men derimod udløser yderligere private investeringer. Kommissionen foretager i øjeblikket ligeledes en omfattende gennemgang af EU's konkurrenceregler for at sikre, at de er egnede til at støtte den grønne og digitale omstilling til gavn for europæerne på et tidspunkt, hvor de globale konkurrenceforhold også gennemgår grundlæggende forandringer. Revisionen af statsstøttereglerne på miljø- og energiområdet vil give medlemsstaterne bedre mulighed for at støtte erhvervslivet i at dekarbonisere deres produktionsprocesser og indføre grønnere teknologier i forbindelse med den grønne pagt og den nye industristrategi. Statsstøttereglerne for projekter af fælleseuropæisk interesse bidrager som katalysatorer for grænseoverskridende investeringer i banebrydende innovationer, hvor markedet alene ikke vil løbe risikoen, og kun hvis de positive virkninger af at afhjælpe et klart markedssvigt opvejer risikoen for markedsforvridning på det indre marked. Selv om det af den seneste evaluering af den nuværende meddelelse om projekter af fælleseuropæisk interesse fremgik, at bestemmelserne fungerer godt, vil det være nødvendigt med visse målrettede tilpasninger, bl.a. for yderligere at øge projekternes åbenhed og fremme SMV'ers deltagelse og for at give vejledning om kriterierne for sammenlægning af midler fra de nationale budgetter og EU-programmer. De nye regionale retningslinjer for statsstøtte vil sætte medlemsstaterne i stand til at støtte de mindst begunstigede regioner i at indhente og mindske forskellene samt regioner, der står over for omstillingsrelaterede udfordringer eller strukturudfordringer, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår blandt medlemsstaterne.

I sin evaluering af retningslinjerne for statsstøtte til bredbåndsnet vurderer Kommissionen, om disse regler er formålstjenlige og i overensstemmelse med den seneste teknologiske og markedsmæssige udvikling, således at de fuldt ud kan understøtte EU's ambitioner med hensyn til udrulningen af bredbåndsinfrastruktur i henhold til de politiske mål, der bl.a. er fastsat i henholdsvis meddelelsen om gigabitsamfundet og meddelelsen om det digitale årti. Desuden vil den igangværende gennemgang af de antitrustregler, der gælder for horisontale aftaler mellem virksomheder, bl.a. omfatte spørgsmål såsom forsknings- og udviklingsaftaler, der er afgørende for den grønne og digitale omstilling, og indeholde retningslinjer for såkaldte "bæredygtighedsaftaler" og aftaler om konkurrencefremmende datadeling og datasamkøring. På samme måde skal den igangværende gennemgang af gruppefritagelsesforordningen for vertikale aftaler og de vertikale retningslinjer sikre en bedre tilpasning af de gældende regler til de nye markedsrealiteter, der navnlig indebærer stigende e-handel og onlinesalg, og indeholde ajourførte retningslinjer til virksomheder om disse spørgsmål. Meddelelsen om markedsafgræsning gennemgås i øjeblikket også, idet der tages hensyn til udviklingen, f.eks. inden for digitalisering og globalisering. Med gennemgangen af handelspolitikken har Kommissionen udarbejdet en plan for, hvordan handelspolitikken fuldt ud kan spille sin rolle i den dobbelte omstilling. Som led i sit fokus på gennemførelsen af handels- og investeringsaftaler vil EU anvende al indbygget fleksibilitet i sine eksisterende handelsaftaler, således at de er formålstjenstlige og reagerer på de nye udfordringer, der er forbundet den grønne og digitale omstilling.

For at støtte finansieringen af en grøn genopretning er Kommissionen i færd med at udarbejde sin nye strategi for bæredygtig finansiering og et lovgivningsinitiativ om bæredygtig virksomhedsledelse, der indfører krav om rettidig omhu for virksomheder. Desuden vil støtten til grønne investeringer blive ledsaget af udformningen af nye standarder for grøn finansiering.

Inden sommerferien 2021 vil Kommissionen fremlægge pakken "Fit for 55", der indeholder en sammenhængende revision af de vigtigste instrumenter i klima- og energipakken for 2030 med henblik på at opnå et klimaneutralt EU senest i 2050. Kommissionen vil fremlægge en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for udvalgte sektorer, der skal sikre bedre imødegåelse af risikoen for kulstoflækage, i fuld overensstemmelse med WTO-reglerne. Eksisterende værktøjer til imødegåelse af risikoen for kulstoflækage fra globalt eksponerede energiintensive industrier bør fortsat anvendes, indtil der er indført fuldt ud effektive alternative ordninger. Da der findes mange forskellige tilgange til prissætning af CO2 på verdensplan, vil Kommissionen fortsat henvende sig til EU's internationale partnere for at finde samarbejdsgrundlag på dette område.

Horisont Europa-programmet vil med alle sine værktøjer, som omfatter partnerskaber 55 , Det Europæiske Innovationsråd og Institut for Innovation og Teknologi, støtte næste generation af paneuropæiske innovationsøkosystemer for grøn og digital omstilling. Innovationsfonden vil fortsat yde afgørende støtte til kommerciel demonstration af innovative lavemissionsteknologier i flere sektorer. Som led i forslaget til et revideret ETS-direktiv overvejer Kommissionen at foreslå en europæisk tilgang til de såkaldte Carbon Contracts for Difference, som anvender indtægter fra ETS og supplerer andre former for støtte, der indgår i innovationsfonden.

De nuværende investeringer i vedvarende energikilder, energilagring, net, sammenkoblinger og industriel omstilling i EU sker ikke hurtigt nok 56 . Hvis den grønne omstilling skal skabe reel bæredygtig konkurrenceevne, skal industrien have adgang til rigelig og dekarboniseret elektricitet til rimelige priser, og i denne henseende er der behov for yderligere bestræbelser. Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at øge deres ambitioner med hensyn til vedvarende energikilder og strømline godkendelsesprocedurerne. Energy and Industry Geography Lab, som er et værktøj, som Kommissionens Fælles Forskningscenter er ved at udvikle i samarbejde med industrielle interessenter, vil give virksomheder og planlæggere af energiinfrastruktur adgang til geospatiale oplysninger. Industrielle forbrugere, SMV'er og lokalsamfund kan også arbejde sammen om langsigtet prissikkerhed for projekter vedrørende vedvarende energi og et forbedret miljøaftryk. Kommissionen vil som led i det reviderede direktiv om fremme af vedvarende energi i juni 2021 overveje foranstaltninger, der skal støtte udbredelsen af aftaler om virksomheders køb af elektricitet fra vedvarende energikilder og fjerne eventuelle uberettigede hindringer.

Markedsudvidelsen og den globale vækst i efterspørgslen efter vindmøller, solcellepaneler og intelligente energiteknologier er en vigtig mulighed, da større udbredelse sandsynligvis vil medføre lavere energiomkostninger for både industrien og samfundet som helhed. Kommissionen glæder sig over bestræbelserne på at øge produktionen af disse teknologier i EU, f.eks. det industristyrede europæiske initiativ vedrørende solenergi. Kommissionen arbejder også på foranstaltninger til miljøvenligt design af solcellepaneler, herunder eventuelle krav om CO2-aftryk.

Den europæiske europæisk råstofalliance er ved at etablere en projektplanlægning for både værdikæderne for sjældne jordarter og magneter og for energilagring og konverteringsmaterialer. Hvis alle de projekter, som den europæiske europæisk råstofalliance har udpeget, gennemføres, kan op til 60 % af EU's årligt installerede vindenergikapacitet senest i 2030 bero på magneter, der er fremstillet af sjældne jordarter, og magneter, der er fremstillet i EU, og EU's forsyning heraf kan dække 20 % af den forventede efterspørgsel efter nikkel senest i 2030 57 .   

En fortsat indsats hen imod bæredygtig produktudformning, en cirkulær økonomi og øget indsamling og genanvendelse af råvarer samt et velfungerende marked for sekundære råvarer vil være af afgørende betydning. Kommissionens forslag til en batteriforordning indeholder et innovativt regelsæt for batterier, som dækker hele deres livscyklus.

SMV'er kan drage fordel af den grønne omstilling, men har brug for rådgivning og finansiel støtte for at få mest muligt ud af den. Enterprise Europe-netværket er allerede ved at indføre bæredygtighedsrådgivere, der skal yde målrettet rådgivning til SMV'er, og disse vil være fuldt ud indført fra 2022. De vil fremme både SMV'ers innovation inden for dekarboniseret elektricitetsproduktion, herunder anvendelse af solpaneler, og inden for energieffektivitet. Digitalisering er også yderst vigtig for SMV'er, således at alle relevante platforme 58 vil handle i fællesskab for at støtte SMV'er i deres økosystemer, f.eks. ved at indføre datadrevne forretningsmodeller og løsninger til bekæmpelse af cybertrusler. Senest i 2023 vil programmet for et digitalt Europa tilføre 310 mio. EUR til de europæiske digitale innovationsknudepunkter, som vil tilbyde SMV'er adgang lokal støtte til digital omstilling og adgang til teknologiafprøvning . I 2021 vil Det Europæiske Innovationsråd også kanalisere 1,1 mia. EUR i tilskud og egenkapitalfinansiering, primært til nystartede virksomheder og innovative SMV'er.

Kommissionen vil arbejde på at styrke synergierne mellem den bæredygtige og den digitale omstilling. Digitale løsninger, såsom digitale tvillinger inden for kompleks fremstillingsvirksomhed, kan bidrage til at optimere processerne i alle økosystemer. Den industristyrede europæiske grønne digitale koalition vil måle virkningerne og fremskynde udbredelsen af digitale løsninger til grønne nøglesektorer. For at opfylde forpligtelserne i det digitale kompas 59 vil Kommissionen udpege yderligere foranstaltninger, som skal bidrage til at nå målet om kulstofneutralitet for IKT-teknologier og øge udbredelsen af digitale teknologier for at mindske andre økosystemers miljøaftryk.

Den grønne og digitale omstilling kan ikke finde sted uden mere retfærdig datadeling, navnlig for at optimere bæredygtigheden og udvikle innovative produkter og tjenester. For at hjælpe virksomheder og den offentlige sektor med at frigøre det potentiale, der ligger i data, vil Kommissionen fremsætte forslag til en datalov i 2021 og vil fortsat støtte etableringen af sektorspecifikke "fælles europæiske dataområder" i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder ved hjælp af det kommende program for et digitalt Europa. På internationalt plan deltager EU i WTO-forhandlingerne om initiativet om den fælles erklæring vedrørende e-handel, der skal danne grundlag for de globale regler om digital handel. For at fremme udviklingen af sikker og pålidelig kunstig intelligens forelagde Kommissionen den 21. april 2021 et forslag til en lovramme for kunstig intelligens og en revideret koordineret plan for kunstig intelligens.

Investeringer i færdigheder er et vigtigt element i forbindelse med investeringer i mennesker og vil være afgørende for at støtte den dobbelte omstilling og bidrage til en retfærdig genopretning. Dagsordenen for færdigheder i Europa støtter den grønne og digitale omstilling med initiativer såsom pagten for færdigheder. Pagten bidrager til at mobilisere den private sektor og andre interessenter, således at de opkvalificerer og omskoler Europas arbejdsstyrke. Pagten støtter storstilede færdighedspartnerskaber efter økosystem, hvoraf nogle allerede har givet kvalifikationsrelaterede tilsagn (bilindustrien, industrien for mikroelektronik, luft- og rumfartsindustrien og forsvarsindustrien). Rundbordsdrøftelserne vedrørende færdigheder, der organiseres af Kommissionen sammen med relevante interessenter fra hvert økosystem, vil inden medio 2021 have dækket alle økosystemer og vil bidrage til udformningen og gennemførelsen af forløbene. EU-budgettet for 2021-2027 omfatter en række instrumenter, der kan støtte opkvalificering og omskoling 60 . De nationale genopretnings- og resiliensplaner kan også bidrage hertil, og det samme gælder for en effektiv aktiv støtte til beskæftigelsen 61 .

VIGTIGSTE FORANSTALTNINGER	TIDSPLAN
Udformning i fællesskab af grønne og digitale omstillingsforløb for relevante økosystemer, begyndende med turisme og energiintensive industrier	Fra 2. kvartal af 2021
Foranstaltninger til fremme af aftaler om køb af elektricitet fra vedvarende energikilder i forslaget til et revideret direktiv om fremme af vedvarende energi	2. kvartal af 2021
Overveje en europæisk tilgang til Carbon Contracts for Difference i forslaget til et revideret ETS-direktiv	2. kvartal af 2021
Energy and Industry Geography Lab	Fra 4. kvartal i 2021

6.Konklusion: en stærk genopretning i fællesskab

Den nye industristrategi 2020 udgjorde grundlaget for en industripolitik, der skulle støtte den dobbelte omstilling, gøre EU's industri mere konkurrencedygtig på verdensplan og styrke Europas strategiske autonomi. Den fastsatte en ny industristrategi for Europa, der passer til nutidens ambitioner og morgendagens realiteter. Arbejdet er stadig i gang og bygger på Europas aktiver som hjemsted for industrien — vores mangfoldighed og talentet hos vores borgere, vores innovatorer og skabere, vores værdier og sociale markedstraditioner. Denne nye industristrategis ånd er baseret på iværksætteri og handling og er mere aktuel en nogensinde før.

EU, dets medlemsstater og industrien trækker nu på erfaringerne fra krisen og er rede til at give Europas industri et nyt og bæredygtigt konkurrencemæssigt fundament. Det betyder, at der skal bygges videre på de foranstaltninger, der er bebudet vedrørende industri, SMV'er og det indre marked i industripakken fra marts 2020, og at de skal gennemføres. Det betyder også, at Europas centrale aktiv, dets indre marked, skal sikres, ved at skabe en åben strategisk autonomi og fremskynde den grønne og digitale omstilling i hele EU. Lovgivning, udformning i fællesskab, investeringer, partnerskaber og internationalt samarbejde spiller alle en rolle. Denne ajourføring af pakken om industripolitik vil bidrage til at nå disse mål.

For at være effektive skal disse bestræbelser understøttes af stærke partnerskaber mellem EU, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, interessenter i industrien og andre relevante interessenter, mellem og inden for industrielle økosystemer, idet der tages udgangspunkt i EU's åbne og inklusive industriforum. For de mest relevante økosystemer og sammen med andre relevante interessenter vil forummet støtte udformningen af omstillingsforløb og analysen af strategiske afhængighedsforhold. Den vil fremme bedste praksis og de bedste løsninger på tværs af økosystemer og identificere investeringsbehov og samarbejdsmuligheder på tværs af grænser og økosystemer.

Kommissionen vil fortsat fremme politisk ejerskab af industristrategien og fortsætte den regelmæssige dialog med Europa-Parlamentet og Rådet.

EU vil tilstræbe internationalt samarbejde, når det er muligt, for at opbygge en stærk global økonomi baseret på EU's principper, herunder lige konkurrencevilkår, lederskab inden for fastsættelse af standarder og andre reguleringsmæssige prioriteter og styrkelse af de globale forsyningskæders modstandsdygtighed.

(1)

COM(2020) 102 final, https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-eu-industrial-strategy-march-2020_en.pdf . "Pakken om industripolitik fra 2020" omfatter også en særlig strategi for små og mellemstore virksomheder ("SMV'er", COM (2020)103 final) og specifikke foranstaltninger, der skal fjerne hindringerne for et velfungerende indre marked og forbedre håndhævelsen af regler, der er aftalt i fællesskab, COM(2020) 93 final og COM(2020) 94 final.

(2)

I SWD(2021) 351, "Annual Single Market Report 2021" (EN), identificeres følgende 14 industrielle økosystemer: 1. Rumfart og forsvar 2. Landbrugsfødevarer 3. Bygge- og anlægsvirksomhed 4. Kulturelle og kreative industrier 5. Det digitale økosystem 6. Elektronik 7. Energiintensive industrier 8. Vedvarende energikilder 9. Sundhed 10. Mobilitets-, transport- og bilindustrien 11. Nær- og socialøkonomi og civilsikkerhed 12. Detailhandel 13. Tekstiler 14. Turisme. Der kan identificeres andre økosystemer og afgrænsningen heraf kan tilpasses på grundlag af dialoger med interessenter og foranderlige forhold.

(3)

Aktivering af den generelle undtagelsesklausul i henhold til stabilitets- og vækstpagten, midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under den nuværende covid-19-pandemi, det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE-instrumentet) eller vesteringsinitiativ som reaktion på coronavirusset.

(4)

COM(2020) 456 final.

(5)

"Annual Single Market Report 2021" (SWD(2021) 351) (EN).

(6)

"Annual Single Market Report 2021" (SWD(2021) 351) (EN).

(7)

Europa-Kommissionen/Den Europæiske Centralbank, november 2020, "Survey on the access to finance of enterprises (SAFE)".

(8)

Det Europæiske Råds konklusioner af 1. og 2. oktober 2020, EUCO 13/20.

(9)

Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2020 om en ny industristrategi for Europa (2020/2076(INI)).

(10)

Konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) den 11. september 2020 og 16. november 2020.

(11)

"Annual Single Market Report 2021" (SWD(2021) 351) (EN).

(12)

Som svar på Det Europæiske Råds anmodning af 2. oktober 2020 om at identificere strategisk afhængighed, navnlig i de mest følsomme industrielle økosystemer såsom for sundhed, og foreslå foranstaltninger til at begrænse denne afhængighed.

(13)

"Energy security: good practices to address pandemic risks" (SWD(2020) 104) (EN).

(14)

Kommissionens og Rådets henstillinger om en fælles koordineret tilgang for så vidt angår rejserestriktioner.

(15)

OECD's analysearbejde har bekræftet, at globale værdikæder ikke blot maksimerer den økonomiske effektivitet, men at robuste forsyningskæder er afgørende i forbindelse med kriser for at absorbere chok, tilbyde tilpasningsmuligheder og fremskynde genopretningen. Jf. "Shocks, risks and global value chains: insights from the OECD METRO model", juni 2020.

(16)

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/speech_21_745 (EN).

(17)

Jf. SWD(2020) 54 final og SWD(2021) 351, "Annual Single Market Report 2021" (EN).

(18)

Den tegner sig for 70 % af EU's BNP og en tilsvarende andel af beskæftigelsen.

(19)

SMET er det forum på højt plan, hvor Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab forsøger at finde løsninger til håndtering af hindringer for det indre marked, som udspringer af håndhævelses- eller gennemførelsesmangler. I dette første år spillede det en vigtig rolle for vurderingen af medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende grænser og foranstaltninger vedrørende rejserestriktioner, der begrænser den frie bevægelighed inden for EU.

(20)

"Annual Single Market Report 2021", bilag I (SWD(2021) 351) (EN).

(21)

SWD(2021) 351, "Annual Single Market Report 2021" (EN), og COM(2020) 93.

(22)

Der vil blive foretaget en grundig analyse af harmoniserede standarders potentiale til at fremme grænseoverskridende aktiviteter, markedspotentiale og åbning og overordnede økonomiske fordele, herunder for SMV'er og kvindelige iværksættere, med henblik på at identificere prioriterede områder. Konsekvenserne for arbejdsvilkårene og arbejdstagernes rettigheder vil blive taget op til grundige overvejelser.

(23)

COM(2019) 426 final.

(24)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011.

(25)

"Better Regulation: Joining forces to make better laws" (COM(2021) 219) (EN), https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/better_regulation_joining_forces_to_make_better_laws_en_0.pdf.

(26)

En af de grundlæggende årsager til betalingsforsinkelser.

(27)

Ifølge observatoriet har EU's økosystem for bygge- og anlægsvirksomhed den længste varighed af tvister i verden (i gennemsnit 20 måneder til bilæggelse af en tvist).

(28)

Skøn tyder på, at 11,4 % af alle virksomheder sandsynligvis vil forlade markedet, efterhånden som støtten falder bort, hvis de ikke får adgang til nye kreditmuligheder. "Annual Single Market Report 2021" (SWD(2021) 351) (EN).

(29)

Som i overensstemmelse med InvestEU-forordningens artikel 3, stk. 1, litra g), blev negativt påvirket af covid-19-krisen og ikke allerede var i vanskeligheder med hensyn til statsstøtte ved udgangen af 2019.

(30)

"A Public-Private Fund to Support the EU IPO Market for SMEs" – I Europa-Kommissionens undersøgelse, som kan tilgås her: https://ec.europa.eu/info/evaluation-reports-economic-and-financial-affairs-policies-and-spending-activities_en, antydes det, at en offentlig-privat fond for børsintroduktioner med en offentlig investering på ca. 740 mio. EUR i Europa kan øge SMV'ers og midcapselskabers børsintroduktioner med 10 %.

(31)

Kommissionens strategiske fremsynsrapport fra 2021 vil ligeledes give et langsigtet og tværgående perspektiv på styrkelsen af Europas åbne strategiske autonomi.

(32)

"Executive Order on America's Supply Chains".

(33)

EU-lægemiddelstrategien indeholder foranstaltninger til at løse disse problemer med hensyn til lægemiddelforsyning (COM(2020) 761).

(34)

Kommissionen vil offentliggøre en yderligere detaljeret analyse af kritiske forsyningskæder for energisektoren senest i sommeren 2021. Denne analyse fremhæver, at kritiske råstoffer og forarbejdede råvarer er yderst vigtige for at sikre energisikkerhed og en vellykket omstilling til ren energi.

(35)

"Strategic dependencies and capacities" (SWD(2021) 352) (EN).

(36)

https://ec.europa.eu/health/human-use/strategy/dialogue_medicines-supply_en.

(37)

"Handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne" (COM(2021) 70).

(38)

"Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik" (COM(2021) 66 final).

(39)

F.eks. identificerer en analyse af følsomme økosystemer ca. 20 produkter, der importeres fra Kina, og som både EU og USA er stærkt afhængige af (herunder på sundhedsområdet, inden for energiintensive industrier, vedvarende energikilder og digitale/elektroniske økosystemer). Det samme gør sig gældende for andre tætte EU-handelspartnere.

(40)

Herunder de strategiske forsknings- og innovationsdagsordener som led i Horisont Europa-partnerskaber, der støttes af industrien og medlemsstaterne, og som danner grundlag for køreplanerne for industriteknologi for EFR (COM(2020) 628, s. 10). Der foreslås 49 offentlig-private partnerskaber i som led i Horisont Europa-programmet og næsten 25 mia. EUR i EU-bidrag, der har til formål at mobilisere mindst det samme beløb fra private partnere og medlemsstater.

(41)

"Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden" (COM(2020) 789).

(42)

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_21_226.

(43)

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_18_6862.

(44)

Niveauet af underinvesteringer i innovationsudbud i Europa sammenlignet med dets vigtigste handelspartnere er det største inden for digitale løsninger og FoU-udbud (henholdsvis en underinvestering svarende til faktor 3 og faktor 5),

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/final-report-available-benchmarking-innovation-procurement-investments-and-policy-frameworks-across . 

(45)

"Annual Single Market Report 2021", afsnit 3 og bilag II (SWD(2021) 351) (EN).

(46)

COM(2021) 118 final.

(47)

"Annual Single Market Report 2021", bilag III (SWD(2021) 351) (EN).

(48)

"Toward Competitive and Clean European Steel" (SWD(2021) 353) (EN).

(49)

"Et nyt EFR for forskning og innovation" (COM(2020) 628 final).

(50)

"Handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne" (COM(2021) 70 final).

(51)

Der bør udvikles synergier mellem omstillingsforløb og de vejledende frivillige køreplaner som fastsat i forordningen om den europæiske klimalovgivning.

(52)

Under hensyntagen til strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet (COM(2020) 789 final).

(53)

Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021 (COM (2020) 575 final) (EN). Flagskibsområderne er følgende: Opstart Renovering Opladning & påfyldning Konnektivitet Modernisering Opskalering Omskoling & opkvalificering.

(54)

Som bebudet i meddelelsen "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti" (COM(2021) 118 final).

(55)

Omfatter bl.a. rent stål, forarbejdningsindustrier, brint, batterier, nulemissionsvejtransport, ren luftfart, nulemissionstransport ad vandveje, bæredygtigt bebygget miljø og kompleks fremstillingsvirksomhed.

(56)

Konsekvensanalyse, der ledsager 2030-klimaplanen, tabel 12 (SWD(2020) 176 final). Agora-Energiewende & EMBER (2021): The European Power Sector in 2020. De seneste nationale energi- og klimaplaner viser en stigning på 72 TWh/år i produktionen af vind- og solenergi mellem 2020 og 2030, men det kræver en stigning på 93-100 TWh/år for at nå klimamålet på 55 %.

(57)

Jf. "Strategic Dependencies and Capacities for the underlying calculations", kapitel 5.1, i SWD(2021) 352 (EN).

(58)

Netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter (European Digital Innovation Hub network), ECCP, EEN og Startup Europe.

(59)

"Det digitale kompas 2030: den europæiske kurs i det digitale årti" (COM(2021) 118 final).

(60)

F.eks. Den Europæiske Socialfond, Erasmus eller programmet for et digitalt Europa.

(61)

Kommissionens henstilling om effektiv aktiv støtte til beskæftigelse (C(2021) 1372 final) (EN).