EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.1.2021
COM(2021) 38 final
2021/0021(NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om ændring af Rådets henstilling (EU) 2020/1475 af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien
(EØS-relevant tekst)
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Den 13. oktober 2020 vedtog Rådet henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien 1 . I henstillingen blev der fastlagt en koordineret tilgang til følgende centrale punkter: anvendelsen af fælles kriterier og tærskler for bestemmelse af, om der skal indføres restriktioner for den frie bevægelighed, kortlægning af risikoen for smitte med covid-19 baseret på en fælles farvekode og en koordineret tilgang med hensyn til (eventuelle) foranstaltninger, der kan indføres over for personer, der færdes mellem områder, og som bygger på smitterisikoen i de pågældende områder.
Formålet med Rådets henstilling (EU) 2020/1475 er at sikre større koordinering mellem medlemsstater, der af hensyn til folkesundheden påtænker at indføre foranstaltninger, som begrænser den frie bevægelighed som følge af pandemien. I henstillingen understreges det, at medlemsstaterne, når de vedtager og anvender restriktioner for den frie bevægelighed, bør overholde EU-rettens principper, særligt proportionalitetsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling.
I henstillingen fik Kommissionen til opgave med støtte fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme til opgave regelmæssigt at vurdere kriterierne, databehovene og tærsklerne heri under indtryk af udviklingen i den epidemiologiske situation og sende sine resultater til Rådet til behandling, om fornødent med et forslag til ændring af henstillingen.
Som nævnt i Kommissionens meddelelse af 19. januar 2021 om en fælles front til bekæmpelse af covid-19 2 vil årsskiftet sandsynligvis markere begyndelsen på afslutningen af covid-19-pandemien. Takket være banebrydende videnskab og en bemærkelsesværdig politisk og industriel indsats blev det, der normalt tager ti år, opnået på ti måneder, og med udrulningen af hurtige massevaccinationer er millioner af europæere nu blevet vaccineret mod covid-19.
Så længe smittetallet stiger, og indtil der er foretaget vaccinationer i det omfang, der er nødvendigt for at vende pandemiens udvikling, er der imidlertid behov for fortsat årvågenhed, inddæmningsforanstaltninger og offentlig sundhedskontrol. EU og medlemsstaterne skal handle nu for at begrænse risikoen for en potentielt værre tredje smittebølge, der vil være kendetegnet ved de mere smitsomme nye varianter af virusset, som allerede findes i hele Europa.
Disse nye varianter af virusset 3 giver anledning til reel og alvorlig bekymring. Selv om der på nuværende tidspunkt ikke foreligger dokumentation for, at varianterne forårsager et mere alvorligt sygdomsforløb, synes de at være mellem 50 og 70 % mere smitsomme 4 . Det betyder, at virusset lettere og hurtigere kan sprede sig, hvilket øger byrden for de overbelastede sundhedssystemer. Det er en af de sandsynlige årsager til den betydelige stigning i smittetallene i de fleste medlemsstater i de seneste uger.
Som følge heraf vil rejser fortsat udgøre en særlig udfordring. Alle ikkevæsentlige rejser, navnlig til og fra højrisikoområder, bør på det kraftigste frarådes, indtil den epidemiologiske situation er væsentlig forbedret.
Dette understøttes af anbefalingerne fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) i dets umiddelbare risikovurdering af 21. januar 2021 5 . ECDC vurderede sandsynligheden for, at der blev indslæbt og spredt varianter i EU/EØS, der giver anledning til bekymring, som værende meget høj på grund af deres øgede overførbarhed. En sådan øget overførbarhed vil sandsynligvis føre til et øget antal smittede. Dette vil efter centrets opfattelse føre til flere hospitalsindlæggelser og flere dødsfald i alle aldersgrupper, men især for ældre personer eller personer med ledsagesygdomme. ECDC fandt derfor, at der var behov for strengere smitteforebyggende tiltag for at mindske smittespredningen og lette presset på sundhedssystemerne. ECDC var derfor af den opfattelse, at indslæbningen og spredningen af de nye varianter i samfundet vil forværre situationen markant. ECDC vurderede, at den overordnede risiko ved indslæbning og spredning i samfundet af varianter, der giver anledning til bekymring, er høj/meget høj.
For at bremse indslæbningen og udbredelsen af de nye sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring, anbefalede ECDC som ét af mulige tiltag at undgå ikkevæsentlige rejser. Ud over henstillinger om at undlade ikkevæsentlige rejser og indførelse af rejserestriktioner for dem, der er smittet, bør rejserelaterede foranstaltninger i form af test af og karantæne for rejsende, navnlig for rejsende fra områder med en højere forekomst af de nye varianter, opretholdes. Hvis der ikke udføres sekventering i et sådant omfang, at muligheden for en højere forekomst af de nye varianter kan udelukkes, jf. ECDC's vejledning om genomsekventering, bør man ligeledes overveje at indføre forholdsmæssige foranstaltninger ved indrejse fra områder, hvor der fortsat er en høj grad af smittespredning.
Som fastsat i Rådets henstilling (EU) 2020/1475 har Kommissionen med støtte fra ECDC regelmæssigt vurderet de kriterier, databehov og tærskler, der er angivet i henstillingen, i lyset af udviklingen i den epidemiologiske situation. På baggrund af ovennævnte udfordringer som følge af de mere smitsomme varianter, der giver anledning til bekymring, mener Kommissionen, at Rådets henstilling (EU) 2020/1475 bør tilpasses.
Forholdsmæssige, ikkediskriminerende rejserestriktioner og testning af rejsende bør opretholdes eller skærpes, navnlig for rejsende fra områder med en højere forekomst af virusvarianter, der giver anledning til bekymring. Karantæne for rejsende bør indføres, når det er nødvendigt, med passende undtagelser for rejsende, der udfører en væsentlig funktion eller af væsentlige grunde er nødt til at rejse.
Sådanne målrettede foranstaltninger har til formål at forhindre, at der bliver behov for grænselukninger eller generelle rejseforbud og suspension af flyvninger og transport til lands og til vands mellem medlemsstaterne, hvilket ikke er berettiget, da mere målrettede foranstaltninger har tilstrækkelig virkning og forårsager færre forstyrrelser. Systemet med "grønne baner" 6 bør holde gang i transportstrømmene, navnlig for at sikre varernes frie bevægelighed og dermed undgå afbrydelser i forsyningskæderne.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Denne henstilling skal lette gennemførelsen af de gældende bestemmelser vedrørende restriktioner for den frie bevægelighed af hensyn til folkesundheden.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Denne henstilling er i overensstemmelse med andre EU-politikker, herunder vedrørende folkesundhed og kontrol ved de indre grænser.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 52, stk. 2, artikel 168, stk. 6, og artikel 292.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Artikel 292 i TEUF giver Rådet adgang til at vedtage henstillinger. Ifølge denne bestemmelse træffer Rådet afgørelse på forslag af Kommissionen i alle de tilfælde, hvor det i traktaterne er bestemt, at det vedtager retsakter på forslag af Kommissionen.
Det gælder i nærværende tilfælde, da det kræver en sammenhængende tilgang at forhindre yderligere forstyrrelser som følge af ensidige og utilstrækkeligt koordinerede foranstaltninger, som begrænser den frie bevægelighed i Unionen. Artikel 21, stk. 1, i TEUF foreskriver, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. Såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet for at nå dette mål, kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage bestemmelser, der skal gøre det lettere at udøve disse rettigheder.
I henhold til artikel 168, stk. 6, i TEUF kan Rådet på forslag af Kommissionen også vedtage henstillinger med henblik på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.
•Proportionalitetsprincippet
Vedtagelsen af ensidige eller ukoordinerede foranstaltninger kan formodes at medføre inkonsekvente og fragmenterede restriktioner for den frie bevægelighed, hvilket skaber usikkerhed for Unionens borgere, når de udøver deres EU-rettigheder. Forslaget går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det tilsigtede mål.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant.
•Høringer af interesserede parter
I forslaget er der taget hensyn til de drøftelser, der med jævne mellemrum har fundet sted med medlemsstaterne, siden de første midlertidige restriktioner blev indført, de foreliggende oplysninger om udviklingen i den epidemiologiske situation og relevant tilgængelig videnskabelig dokumentation.
•Konsekvensanalyse
Ikke relevant.
•Grundlæggende rettigheder
Fri bevægelighed er en grundlæggende ret, der er sikret ved artikel 45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder. I henhold til chartrets artikel 21 er restriktioner på grund af nationalitet forbudt inden for traktaternes anvendelsesområde.
Enhver begrænsning af retten til fri bevægelighed i Unionen, som er begrundet i hensynet til folkesundheden, skal være nødvendig, proportional og baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier. Den skal være egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, den forfølger; og den må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde formålet.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Intet.
2021/0021 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om ændring af Rådets henstilling (EU) 2020/1475 af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 21, stk. 2, artikel 168, stk. 6, og artikel 292, første og andet punktum,
som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og
som tager følgende i betragtning:
(1)Den 13. oktober 2020 vedtog Rådet henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien 7 . I henstillingen blev der fastlagt en koordineret tilgang til følgende centrale punkter: anvendelsen af fælles kriterier og tærskler for bestemmelse af, om der skal indføres restriktioner for den frie bevægelighed, kortlægning af risikoen for smitte med covid-19 baseret på en fælles farvekode og en koordineret tilgang med hensyn til (eventuelle) foranstaltninger, der kan indføres over for personer, der færdes mellem områder, og som bygger på smitterisikoen i de pågældende områder.
(2)Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme har ved hjælp af de kriterier og tærskler, der er fastsat i henstillingen, en gang om ugen offentliggjort et kort over medlemsstaterne inddelt i regioner for at støtte medlemsstaternes beslutningstagning 8 .
(3)Som anført i betragtning 15 til førnævnte henstilling bør Kommissionen med støtte fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme regelmæssigt vurdere kriterierne, databehovene og tærsklerne i denne henstilling, herunder om der bør anvendes andre kriterier såsom antal hospitalsindlæggelser eller belægningsgraden på intensivafdelinger, set i lyset af den løbende epidemiologiske udvikling.
(4)To faktorer påvirker pandemiens nuværende udvikling. På den ene side er der siden begyndelsen af 2021 iværksat massevaccinationer, og millioner af europæere er allerede blevet vaccineret mod covid-19. Som bemærket i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om en fælles front til bekæmpelse af covid-19 9 vil der imidlertid være behov for fortsat årvågenhed, inddæmningsforanstaltninger og offentlig sundhedskontrol, så længe smittetallet stiger, og indtil vaccinationerne foretages i det omfang, der er nødvendigt for at vende udviklingen. EU og medlemsstaterne må navnlig skride til handling for at begrænse risikoen for en potentielt værre tredje smittebølge, der vil kunne udløses af de mere smitsomme nye varianter af sars-CoV-2-virusset, som allerede findes i hele Europa.
(5)Den seneste tids fremkomst af nye varianter af virusset giver anledning til reel bekymring. Selv om der på nuværende tidspunkt ikke foreligger dokumentation for, at varianterne forårsager et mere alvorligt sygdomsforløb, synes de at være mellem 50 og 70 % mere smitsomme 10 . Det betyder, at virusset lettere og hurtigere kan sprede sig, hvilket øger byrden for de overbelastede sundhedssystemer. Det er en af de sandsynlige årsager til den betydelige stigning i smittetallene i de fleste medlemsstater i de seneste uger.
(6)I sin seneste risikovurdering af spredningen af de nye sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring i EU/EØS 11 , har Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme anført, at risikoen i forbindelse med indslæbning og spredning af varianter, der giver anledning til bekymring, er øget til høj/meget høj.
(7)Som en af mulighederne for at imødegå denne risiko anbefaler Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, at ikkevæsentlige rejser undgås for at bremse indslæbning og spredning af de nye sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring. Ud over henstillinger om at undlade ikkevæsentlige rejser og indførelse af rejserestriktioner for dem, der er smittet, bør rejserelaterede foranstaltninger i form af test af og karantæne for rejsende, navnlig for rejsende fra områder med en højere forekomst af de nye varianter, opretholdes. Hvis der stadig ikke udføres sekventering i et sådant omfang, at muligheden for en højere forekomst af de nye varianter kan udelukkes, jf. vejledningen om genomsekventering fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, bør man ligeledes overveje at indføre forholdsmæssige foranstaltninger ved indrejse fra områder, hvor der fortsat er en høj grad af smittespredning.
(8)I lyset af anbefalingerne fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme bør Rådets henstilling (EU) 2020/1475 ændres i overensstemmelse hermed.
(9)For at tage hensyn til den meget høje grad af smittespredning i samfundet, som muligvis er forbundet med den øgede overførbarhed af de nye varianter, der giver anledning til bekymring, bør der tilføjes en ny farve, nemlig mørkerød, til det kort, der offentliggøres ugentligt af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Denne farve bør angive områder, hvor der er særlig stor forekomst af virusset, bl.a. på grund af mere smitsomme varianter, der giver anledning til bekymring.
(10)Medlemsstaterne bør også tage hensyn til forekomsten af nye sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring. I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om en fælles front til bekæmpelse af covid-19 fremhæves behovet for, at medlemsstaterne hurtigst muligt øger genomsekventeringen til 5-10 % af de positive testresultater, om nødvendigt ved at anvende kapaciteten i Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme til at følge udbredelsen af varianterne eller til at afsløre nye varianter.
(11)Det høje smitteniveau i de fleste medlemsstater betyder, at rejser fortsat vil udgøre en særlig udfordring. Alle ikkevæsentlige rejser, særlig til og fra højrisikoområder, bør på det kraftigste frarådes, indtil den epidemiologiske situation er væsentlig forbedret, navnlig i lyset af udbruddet af nye virusvarianter. Da risikoen for smitte eller overførsel er den samme for indenlandske som for udenlandske rejser, bør medlemsstaterne sikre sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes for begge typer af ikkevæsentlige rejser.
(12)I de mundtlige konklusioner af videokonferencen mellem medlemmerne af Det Europæiske Råd den 21. januar 2021 12 , bemærkede formanden for Det Europæiske Råd, at grænserne må forblive åbne for at sikre, at det indre marked fungerer, og basale varer og tjenesteydelser kan udveksles gnidningsfrit. Der bør ikke indføres vilkårlige rejseforbud. Der kan dog være behov for foranstaltninger, der begrænser ikkevæsentlige rejser i EU, for at begrænse spredningen af virusset. Rådet bør fastholde sine principper, men kan se sig nødsaget til at tilpasse sine henstillinger om rejser inden for EU og ikkevæsentlige rejser ind i EU i lyset af de risici, der er forbundet med de nye virusvarianter.
(13)En koordineret tilgang har til formål at forhindre genindførelsen af kontrol ved de indre grænser. Både grænselukninger og generelle rejseforbud og suspension af flyvninger og transport til lands og til vands er ikke berettigede, da mere målrettede foranstaltninger har tilstrækkelig virkning og forårsager færre forstyrrelser. Systemet med "grønne baner" 13 bør holde gang i transportstrømmene, navnlig for at sikre den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser og dermed undgå afbrydelser i forsyningskæderne.
(14)Enhver begrænsning af den frie bevægelighed for personer skal fortsat udøves i overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten, navnlig proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, herunder på grundlag af nationalitet. Enhver foranstaltning, der træffes, bør derfor ikke gå videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte folkesundheden. Klare, rettidige og omfattende oplysninger til offentligheden er fortsat afgørende for at sikre forudsigelighed, retssikkerhed og overholdelse fra borgernes side. Restriktionerne bør håndhæves på passende vis, og eventuelle sanktioner bør være effektive og forholdsmæssige.
(15)Den 11. januar 2020 nåede Udvalget for Sundhedssikkerhed til enighed om anbefalinger til en fælles EU-tilgang til isolationsforanstaltninger for covid-19-patienter og karantæneforanstaltninger for kontakter og rejsende. Anbefalingerne fra Udvalget for Sundhedssikkerhed 14 vedrørende karantæneforanstaltninger for rejsende bør anvendes af medlemsstaterne, når de pålægger rejserelateret karantæne. Hvis der stilles krav om karantæne i forbindelse med rejser fra et højrisikoområde, bør det navnlig overvejes at afkorte den krævede karantænevarighed, hvis der opnås en negativ test efter 5 til 7 dages ophold, medmindre den rejsende udvikler symptomer.
(16)I betragtning af den øgede kapacitet til at teste for covid-19 bør Rådets henstilling (EU) 2020/1475 ændres for at give medlemsstaterne mulighed for at kræve, at rejsende fra områder, der ikke er klassificeret som "grønne", lader sig teste før afrejse.
(17)I betragtning af det høje niveau af smittespredning i områder, der skal klassificeres som "mørkerøde", bør personer, der rejser fra sådanne områder af ikkevæsentlige årsager, inden afrejse underkastes en test og efter ankomsten til bestemmelsesstedet gå i karantæne i overensstemmelse med anbefalingerne fra Udvalget for Sundhedssikkerhed. Hvis rejsende ikke kan gå i karantæne på deres bopæl, bør der sikres passende materielle forhold med henblik på karantæne samt beskyttelse og pleje af børn i forbindelse med karantæne, som er i overensstemmelse med WHO's retningslinjer 15 .
(18)Hvis personer, der vender tilbage til deres bopælsmedlemsstat, ikke har haft mulighed for at lade sig teste før afrejse, bør de have mulighed for at få foretaget en test efter ankomsten for at undgå, at de forhindres i at vende tilbage til deres hjem.
(19)I betragtning af det høje smitteniveau i "mørkerøde" områder bør det også kræves, at rejsende, der foretager væsentlige rejser, underkastes en covid-19-test og går i karantæne, forudsat at dette ikke har en uforholdsmæssig stor indvirkning på udøvelsen af deres væsentlige funktion eller på deres særlige behov, f.eks. fordi den rejsende har meget begrænset kontakt med den almindelige befolkning på bestemmelsesstedet. Hvis en medlemsstat under hensyntagen til den specifikke epidemiologiske situation ikke desto mindre kræver test af transportarbejdere og tjenesteydere, bør dette ikke føre til forstyrrelser af transporten 16 . For at opretholde forsyningskæderne bør karantænekravene ikke gælde for transportpersonale, når de udøver denne væsentlige funktion.
(20)Restriktioner i forbindelse med grænseoverskridende rejser er særligt forstyrrende for personer, der krydser dem dagligt eller ofte for at tage på arbejde eller i skole, besøge nære slægtninge, søge lægebehandling eller tage sig af deres nærmeste. Det bør ikke kræves, at sådanne personer skal gå i karantæne, når de krydser grænser med dette væsentlige formål, i betragtning af de betydelige forstyrrelser, som dette medfører for menneskers liv og eksistensgrundlag samt for økonomien som helhed. Så længe den epidemiologiske situation på begge sider af grænsen er sammenlignelig, forekommer det unødvendigt at underkaste sådanne personer hyppige test, blot fordi de passerer en grænse. Tæt koordination mellem medlemsstater og grænseregioner vil fortsat være særdeles vigtig.
(21)Da den epidemiologiske situation stadig udvikler sig, bør Kommissionen med hjælp fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme regelmæssigt vurdere kriterierne, databehovene og tærsklerne i denne henstilling, herunder om der bør overvejes andre kriterier, eller om tærsklerne bør tilpasses, og sende sine resultater til Rådet til behandling, om fornødent med et forslag til ændring af henstillingen,
HAR VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
I Rådets henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien foretages følgende ændringer:
1.Punkt 10, litra c), affattes således:
"c) rød, hvis det samlede antal bekræftede covid-19-tilfælde over 14 dage ligger mellem 50 eller 150, og andelen, som testes positiv for covid-19, er 4 % eller derover, eller hvis det samlede antal bekræftede covid-19-tilfælde over 14 dage er over 150, men mindre end 500".
2.I punkt 10 indsættes følgende som litra ca):
"ca) mørkerød, hvis det samlede antal bekræftede covid-19-tilfælde over 14 dage er på 500 eller derover".
3.Punkt 13, litra a), affattes således:
"a) bør de tage hensyn til forskellene i den epidemiologiske situation mellem områder, der er klassificeret som "orange, "røde" eller "mørkerøde" og reagere på en forholdsmæssig måde".
4.Punkt 13, litra d), affattes således:
"d) bør de tage hensyn til teststrategier og være særlig opmærksomme på situationen i områder med høje testfrekvenser".
5.I punkt 13 indsættes følgende som litra e):
"e) bør de også tage hensyn til forekomsten af nye sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring".
6.Følgende indsættes som punkt 16a efter overskriften "En fælles ramme for mulige tiltag for rejsende fra højrisikoområder":
"Medlemsstaterne bør på det kraftigste fraråde alle ikkevæsentlige rejser til og fra områder, der er klassificeret som "mørkerøde", og fraråde enhver ikkevæsentlig rejse til og fra områder, der er klassificeret som "røde", jf. punkt 10. I denne forbindelse bør medlemsstaterne sikre sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes vedrørende grænseoverskridende rejser og rejser inden for medlemsstaternes eget område.
Samtidig bør medlemsstaterne søge at undgå afbrydelser af væsentlige rejser, holde transportstrømmene flydende i overensstemmelse med systemet med "grønne baner" og undgå forstyrrelser i forsyningskæderne og af arbejdstageres og selvstændiges bevægelighed, når de rejser af erhvervsmæssige eller forretningsmæssige årsager."
7.Punkt 17, litra a) og b), affattes således:
"a) gå i karantæne som anbefalet af Udvalget for Sundhedssikkerhed 17 og/eller
b) underkastes en covid-19-test før og/eller efter ankomst. Dette kan være enten en RT-PCR-test eller en hurtig antigentest, der er opført på den fælles og ajourførte liste over hurtige covid-19-antigentest, som er udarbejdet på grundlag af Rådets henstilling af 21. januar 2021 om en fælles ramme for anvendelse og validering af hurtige antigentest og gensidig anerkendelse af covid-19-testresultater i EU 18 ."
8.I punkt 17 udgår følgende afsnit:
"Medlemsstaterne kan tilbyde rejsende mulighed for at erstatte den i litra b) nævnte test med en covid-19-test foretaget før ankomst."
9.I punkt 17 tilføjes følgende afsnit:
"Medlemsstaterne bør stille tilstrækkelig testkapacitet til rådighed og acceptere digitale testattester, samtidig med at det sikres, at dette ikke griber ind i væsentlige offentlige sundhedstjenester, og der tages hensyn til laboratoriekapaciteten."
10.Følgende indsættes som punkt 17a:
"Medlemsstaterne bør kræve, at personer, der rejser fra et område, der er klassificeret som " mørkerødt" efter punkt 10, litra ca), skal underkastes både en covid-19-test forud for ankomsten og gå i karantæne som anbefalet af Udvalget for Sundhedssikkerhed.
Medlemsstaterne bør vedtage, opretholde eller styrke smitteforebyggende tiltag, navnlig i områder, der er klassificeret som "mørkerøde", styrke test- og kontaktopsporingsindsatsen og øge niveauet for overvågning og sekventering af et repræsentativt udsnit af covid-19-tilfældene i befolkningen for at kontrollere spredningen og konsekvenserne af de nye sars-CoV-2-varianter, der er mere smitsomme."
11.Følgende indsættes som nr. 17b:
"Medlemsstaterne bør give personer, der er bosiddende på deres område, mulighed for at erstatte en test forud for ankomsten, jf. punkt 17, litra b), og punkt 17a, med en covid-19-test, der foretages efter ankomsten, ud over eventuelle gældende krav om karantæne."
12.Følgende indsættes som punkt 19a:
"I henhold til punkt 17a bør rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov, der indrejser fra et "mørkerødt" område, opfylde testkravene og gå i karantæne, forudsat at dette ikke har en uforholdsmæssig stor indvirkning på udøvelsen af deres funktion eller på deres behov.
Som en undtagelse bør transportarbejdere og leverandører af transporttjenester i henhold til punkt 19, litra b), i princippet ikke være forpligtet til at underkaste sig en covid-19-test, jf. punkt 17, litra b), og punkt 17a. Hvis en medlemsstat kræver, at transportarbejdere og leverandører af transporttjenester skal underkastes en covid-19-test, bør der anvendes hurtige antigentest, og dette bør ikke føre til afbrydelser af transporten. Hvis der opstår afbrydelser af transport- eller forsyningskæden, bør medlemsstaterne straks ophæve eller fjerne sådanne systematiske testkrav for at sikre, at de "grønne baner" fortsat fungerer. Transportarbejdere og leverandører af transporttjenester bør ikke pålægges karantæne, jf. punkt 17, litra a), og punkt 17a, når de udøver denne væsentlige funktion."
13.Følgende indsættes som punkt 19b:
"Medlemsstaterne bør ikke kræve, at personer, der bor i grænseregioner, og som dagligt eller hyppigt passerer grænsen med henblik på arbejde, forretning, uddannelse, familiebesøg, lægebehandling eller pleje, skal gå i karantæne. Hvis der indføres et krav om test ved grænseoverskridende rejser i disse regioner, bør hyppigheden af test af sådanne personer, være forholdsmæssig. Hvis den epidemiologiske situation på begge sider af grænsen er sammenlignelig, bør der ikke stilles krav om rejserelateret testning. Personer, der hævder, at de er omfattet af dette punkt, kan pålægges at fremlægge dokumentation herfor eller en erklæring herom."
14.Punkt 21 affattes således:
"Foranstaltninger, der indføres over for tilrejsende fra et område, der er klassificeret som "mørkerødt", "rødt", "orange" eller "gråt", jf. punkt 10, må ikke give anledning til forskelsbehandling, dvs. de bør gælde tilsvarende for den pågældende medlemsstats egne statsborgere, når de vender hjem."
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Ursula VON DER LEYEN