EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.1.2021
COM(2021) 29 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI
om udviklingen på EU-markedet for lovpligtige revisionsydelser til virksomheder af interesse for offentligheden i henhold til artikel 27 i forordning (EU) nr. 537/2014
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI
om udviklingen på EU-markedet for lovpligtige revisionsydelser til virksomheder af interesse for offentligheden i henhold til artikel 27 i forordning (EU) nr. 537/2014
1.Indledning
Den revisionslovgivning, der blev vedtaget i kølvandet på finanskrisen, havde til formål at forbedre den lovpligtige revision i EU ved at styrke revisorernes uafhængighed og deres professionelle skepsis over for ledelsen af den reviderede virksomhed. I henhold til artikel 27 i forordning (EU) nr. 537/2014 ("forordningen") vurderes i denne rapport udviklingen på EU-markedet for udførelse af lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden mellem 2015 og 2018 med fokus på:
-markedskoncentration
-risici som følge af kvalitetsmangler forbundet med revisionen og
-revisionsudvalgenes præstation.
Medmindre andet er angivet, udgør rapporterne fra de nationale myndigheder med ansvar for revisionstilsyn (de nationale kompetente myndigheder) den vigtigste datakilde. Dataene vedrører hovedsagelig 2017 og 2018 og blev indsamlet i 2019 på grundlag af udvalgte markedsindikatorer. Data fra Det Forenede Kongerige er således medtaget. Kommissionen har udarbejdet rapporten i samarbejde med Udvalget af Europæiske Revisionstilsynsmyndigheder (CEAOB).
Dette er den første rapport af sin art siden EU's revisionsreform (se ovenfor). Dataene var samlet set mere nøjagtige end i 2017. Datakonsolidering på EU-plan er dog fortsat en udfordring på grund af manglende nationale data om omsætning og indtægter, forskellige rapporteringsperioder og forskelle i gennemførelsen af EU's revisionslovgivning. Sammenligneligheden inden for kvalitetssikringsindikatorer udgør også fortsat en udfordring som følge af de nationale kompetente myndigheders anvendelse af forskellige metoder.
2.Udviklingen på EU's marked for lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden
2.1.Markedsoversigt
I henhold til forordningen gælder der specifikke krav til den lovpligtige revision af virksomheder af interesse for offentligheden, der er defineret i revisionsdirektivet, f.eks. børsnoterede selskaber, banker, forsikringsselskaber og "nationale virksomheder af interesse for offentligheden" udpeget af medlemsstaterne (f.eks. selskaber af væsentlig offentlig relevans grundet arten af deres virksomhed, deres størrelse eller antallet af ansatte).
I dette afsnit beskrives markedet for lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden to år efter revisionsreformen.
Færre revisorer og revisionsfirmaer i EU; færre valgmuligheder for virksomheder af interesse for offentligheden.
Tallene viser et fald i antallet af selvstændige erhvervsdrivende i EU i forhold til 2015, herunder et let fald i antallet af revisorer, der er ansat af og tilknyttet revisionsfirmaer (som partnere eller på anden vis). Antallet af registrerede revisionsfirmaer i EU faldt ligeledes, med 6 %. Andelen af revisionsfirmaer, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden, ligger tæt på 4 % af alle registrerede revisionsfirmaer, hvilket er et fald på næsten to procentpoint i forhold til 2015.
Tabel 1:
Revisorer og revisionsfirmaer registreret i EU (2015-2018)
Samtidig med at antallet af registrerede revisorer og revisionsfirmaer er gået ned, sås også et fald i antallet af virksomheder af interesse for offentligheden, hovedsagelig på grund af en nedgang i antallet af "nationale virksomheder af interesse for offentligheden" som følge af, at de fleste medlemsstater har revideret deres definition af begrebet.
Antallet af lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden faldt også med omkring en tredjedel i perioden 2015‑-2018 (figur 1). Den største gruppe af virksomheder af interesse for offentligheden i hele EU blev i 2018 udgjort af børsnoterede selskaber, som tegnede sig for 44 % af det samlede antal. Den relative fordeling mellem kategorierne af virksomheder af interesse for offentligheden varierer fra medlemsstat til medlemsstat, men den vigtigste ændring var en nedgang på 73 procentpoint i kategorien "nationale virksomheder af interesse for offentligheden", som var den største i 2015, men kun udgjorde 19 % af alle virksomheder af interesse for offentligheden i 2018.
Fælles revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden udgør kun 9 % af de lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden. Blandt de ti medlemsstater, der indberettede fælles revisioner, havde Frankrig endnu en gang den største andel (86 % af EU‑28 samlet).
Figur 1:
Virksomheder af interesse for offentligheden og lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden, EU‑28 (2015-2018)
Omsætningen i EU for revisionsfirmaer, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden, er steget med 9 % i perioden 2015‑2018, mens ikkerevisionsarbejde dominerede store revisionsfirmaers indtægter.
Omsætningen i EU‑27 for revisionsfirmaer, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden, lå på omkring 34 mia. EUR i 2018. Data for de ti centrale revisionsfirmaer (10KAP) underbygger et skøn for omsætningen i EU‑28 på omkring 40 mia. EUR. Indtægterne fra lovpligtige revisioner steg med 6 % til omkring 12,7 mia. EUR, hvoraf 25 % stammede fra lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden.
Tallene for omsætningen fordelt på medlemsstat varierer meget. Tyskland og Det Forenede Kongerige udgør stadig de to største markeder (65 % af revisionsfirmaernes omsætning i EU).
Omkring to tredjedele af omsætningen i EU for revisionsfirmaer, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden, rapporteret efter firma eller på netværksniveau, stammede fra indtægter fra ikkerevisionsydelser (fra tilladte ikkerevisionsydelser til reviderede enheder og ikkerevisionsydelser til andre enheder), hvilket afspejler en virksomhedsdiversificering og et fokus ud over det traditionelle revisionsarbejde.
Kun 9 % af EU's samlede omsætning hidrørte fra indtægter fra lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden. 35 % hidrørte fra lovpligtige revisionsydelser som helhed (figur 2). Dette varierer dog på tværs af medlemsstaterne. I syv medlemsstater stammede mindre end en tredjedel af indtægterne fra lovpligtige revisioner.
Figur 2:
Indtægtsoversigt over omsætningen i EU for revisionsfirmaer, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden (2018)
Fire nationale kompetente myndigheder fra Det Europæiske Konkurrencenetværk rapporterede, at de havde gennemført en sektorundersøgelse på revisionsmarkedet eller en undersøgelse af kartel- eller fusionsaktiviteterne i sektoren i perioden 2015‑-2018. Det Forenede Kongerige rapporterede om en undersøgelse af sit nationale marked for lovpligtig revision.
2.2.Markedskoncentration
Medlemsstaterne fremlagde markedsdata for lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden udført af "Big Four" (PwC, Deloitte, KPMG og EY), "CR4" (de fire største revisionsfirmaer i hvert land) og "10KAP" (ti centrale revisionsfirmaer).
Vedvarende høj markedskoncentration i 2015-2018. Overordnet set var Big Four fortsat de største revisionsfirmaer. Der ses dog ændringer i deres individuelle andele. Der er også tegn på en højere koncentration i 10KAP sammenlignet med den foregående rapport.
Big Four har et oligopol i 13 medlemsstater (en stigning fra 11 i 2015) og en gennemsnitlig markedsandel i EU på 70 % af alle lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden. Kun i syv medlemsstater er disse ikke de fire største revisionsfirmaer (figur 3).
Figur 3:
Revisionsfirmaers markedsandel af antallet af lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden (2018)
Big Four er endog mere dominerende med hensyn til indtægter fra lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden (figur 4). Blandt de medlemsstater, hvor de havde en samlet markedsandel under EU-gennemsnittet, rapporterede Frankrig, at 60 % af alle lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden var fælles revisioner.
Figur 4:
% af lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden, % af indtægter fra lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden og % af indtægter fra revisioner af andre enheder fordelt på medlemsstat (2018)
Big Four dominerer stadig markedet for lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden
Det samlede koncentrationsniveau for Big Four i EU udtrykt i antallet af lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden faldt med ca. tre procentpoint. I den forbindelse oplevede Deloitte et fald på næsten ni procentpoint. Big Four tegnede sig for ca. 66 % af det samlede marked for lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden i 2018 (figur 5). Med hensyn til revisionsfirmaers samlede omsætning tegnede de sig for ca. 80 % af den samlede omsætning i EU.
Figur 5:
10KAP's markedsandel af antallet af lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden (2018)
Big Four dominerer markedet for lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden med over 90 % af de samlede indtægter.
På markedet for lovpligtig revision af andre enheder tegner Big Four sig for en andel på næsten 70 %. De har også en samlet markedsandel på ca. 85 % inden for segmenter, der ikke er relateret til revisionsarbejde (tilladte ikkerevisionsydelser til reviderede enheder og ikkerevisionsydelser til andre enheder) (figur 6).
Figur 6:
Markedsandele i EU for revisionsfirmaer, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden inden for hvert markedssegment, indtægter (2018)
Big Four eller deres netværk afleder en betydelig del (ca. 70 %) af indtægterne fra ikkerevisionsydelser hidrørende fra revisionskunder og ikkerevisionskunder. Situationen varierer på tværs af medlemsstaterne.
Den anslåede EU-indtægtsstruktur viser, at Big Four genererer næsten 30 % af deres indtægter gennem revisionspraksis og en høj procentdel (næsten 60 %) gennem ikkerevisionsarbejde, navnlig ikkerevisionsydelser til andre enheder.
2.3.Risici som følge af kvalitetsmangler
De fleste nationale kompetente myndigheders rapportering om kvalitetssikring vedrørte inspektionscyklusser på et år, hovedsagelig i 2018, dog med forskellige start- og slutdatoer. Syv nationale kompetente myndigheder indberettede data hidrørende fra treårige inspektionscyklusser. I denne rapport gør vi brug af CEAOB's definition af fund. Dette stemmer overens med definitionen som brugt af International Forum of Independent Audit Regulators (IFIAR). Grundet behovet for at udøve et fagligt skøn i forbindelse med fortolkningen af medlemsstaternes kategorisering af data vedrørende kvalitetsmangler er det vanskeligt at aggregere oplysningerne og drage generelle konklusioner på EU-plan.
Antallet af kontrollerede revisionsdossierer for virksomheder af interesse for offentligheden faldt med 25 %, samtidig med at antallet af lovpligtige revisioner af virksomheder af interesse for offentligheden faldt med 35 % (som følge af ændringer i medlemsstaternes definition af "virksomheder af interesse for offentligheden"). På trods af det lavere antal inspektioner af revisionsopgaver vedrørende virksomheder af interesse for offentligheden synes der at have været mere fokus på revisionsopgaver vedrørende virksomheder af interesse for offentligheden sammenlignet med den samlede mængde revisionsinspektioner i perioden 2015-2018.
Afsnittet om kvalitativ vurdering nedenfor er baseret på data fra nationale markedstilsynsrapporter og en CEAOB-analyse. Det omhandler to hovedområder:
-mangler og
-afbødning og systematisk risikoanalyse.
De hyppigst fremhævede problemer er (som også i 2017) mangler i revisionsfirmaernes interne kvalitetskontrolsystemer (herunder manglende tilstrækkeligt revisionsbevis og manglende tilstrækkelig revisionsdokumentation). Tilsynsmyndighederne vil fortsat have fokus på disse.
De vigtigste fælles fund med hensyn til interne kvalitetskontrolsystemer vedrører:
·revisorers eller revisionsfirmaers medarbejderes etik og uafhængighed
·kvalitetssikringskontrol af det arbejde, der er udført
·manglende eller uhensigtsmæssig overvågning af reviderede højrisikoenheder og
·manglende revisionsbevis og revisionsdokumentation.
Med hensyn til inspektionerne af dossierer vedrørende revisionsopgaver hvad angår virksomheder af interesse for offentligheden identificerede de nationale kompetente myndigheder fælles fund inden for følgende hovedområder:
·risikovurdering
·relevans og stikprøvetagning
·intern kontrolprøvning
·revisionskvalitet og -bevis og
·grupperevisioner.
Dette stemmer overens med de fem internationale revisionsstandarder (ISA'er) i forhold til de områder, der i CEAOB's analyse er identificeret som dem, hvor der gøres de fleste fund (over 60 % af alle revisionsfund fra 22 nationale kompetente myndigheder i CEAOB-databasen):
-revisorens svar på vurderede risici (ISA 330)
-revisionsbevis (ISA 500)
-revision af regnskabsmæssige skøn, herunder regnskabsmæssige skøn over dagsværdi, og relaterede oplysninger (ISA 540)
-identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation gennem forståelse af enheden og dens omgivelser (ISA 315) og
-særlige overvejelser — revision af koncernregnskaber, herunder komponentrevisors arbejde (ISA 600).
De fleste nationale kompetente myndigheder har indført afbødende og afhjælpende foranstaltninger for at afhjælpe de identificerede fund. De fleste revisionstilsynsorganer rapporterede imidlertid, at der ikke blev anvendt sanktioner som følge af fundene, og rapporterede ingen systemiske risici. Generelt vedrører fundene og sanktionerne ikke samme rapporteringsperiode (det tager nogen tid at undersøge og pålægge sanktioner).
En tredjedel af medlemsstaterne fremlagde ingen oplysninger om gentagne fund (dvs. de samme fund identificeret i de samme revisionsfirmaer inden for tidligere kontrolcyklusser) eller anførte, at der ikke var blevet gjort gentagne fund.
De mest almindelige rapporterede områder for afbødning og risikoanalyse var:
·etik og uafhængighed
·risikovurdering og kvalitetssikringskontrol af det arbejde, der er udført
·analyse af det interne kontrolsystem og kvalitetssikringskontrol af det arbejde, der er udført og
·målinger af dagsværdi og procedurer for svig.
Handlingsplaner for afhjælpende foranstaltninger og analyse af de grundlæggende årsager er blandt de mest almindelige opfølgningsforanstaltninger. Ikke alle fund giver anledning til sanktioner, og 60 % af de nationale kompetente myndigheder gav udtryk for, at de ikke havde pålagt nogen sanktioner. Nogle revisionstilsynsorganer fremsatte anbefalinger til revisionsfirmaerne med gennemførelsesfrister.
Niveauet for og målingen af systemiske risici er fortsat forskelligartet. De fleste nationale kompetente myndigheder identificerede ingen systemiske risici. Fire rapporterede om systemiske mangler på nationalt plan, men anførte, at fundene ikke tilsammen kunne føre til, at et revisionsfirma skulle lukke. I CEAOB's analyse blev det rapporteret, at de nationale kompetente myndigheder samarbejder med og udfordrer revisionsfirmaer gennem tilsynskollegier og plenarmøder i undergruppen for inspektion.
2.4.Revisionsudvalgenes præstation
De tilgængelige data giver ikke mulighed for en samlet vurdering af revisionsudvalgenes præstation i betragtning af de forskellige tilgange hvad angår tilsynet fra revisionsudvalgenes side på tværs af medlemsstaterne og det forhold, at de fleste oplysninger er baseret på udvalgenes selvevaluering. De nationale kompetente myndigheder har imidlertid gjort fremskridt med hensyn til at indsamle oplysninger og etablere forbindelser med revisionsudvalgene.
I henhold til artikel 39 i revisionsdirektivet skal selskaberne oprette revisionsudvalg (der findes omkring 6 400 af sådanne udvalg), og i henhold til forordningens artikel 27, stk. 1, litra c), skal de nationale kompetente myndigheder overvåge revisionsudvalgenes præstation. Revisionsudvalgene er typisk oprettet som et selvstændigt udvalg eller et udvalg under et tilsyns-/administrationsorgan og spiller en central rolle i virksomhedsledelsesmodellen, navnlig for større virksomheder af interesse for offentligheden. De samarbejder med forskellige aktører, internt (f.eks. ledelsen, tilsyns- og administrationsorganer) og eksternt (f.eks. eksterne revisorer, aktionærer og tilsynsmyndigheder).
Tilsynsorganerne fik oplysninger fra revisionsudvalgene gennem forskellige kanaler. F.eks. blev der sendt et målrettet CEAOB-spørgeskema til en række udvalgte revisionsudvalg på tværs af medlemsstaterne. Da dette imidlertid indebar revisionsudvalgenes selvevaluering, har undersøgelsen sine begrænsninger med hensyn til fortolkningen af dataene.
Revisionsudvalgene er underlagt de nationale kompetente myndigheders tilsyn i 21 medlemsstater.
EU-lovgivningen specificerer ikke de nationale kompetente myndigheders tilsynsopgaver over for revisionsudvalgene. Der forekommer store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvilken myndighed der er ansvarlig for at føre tilsyn og samarbejde med dem. Som oftest deler de nationale kompetente myndigheder ansvaret med det nationale finanstilsyn.
De nationale kompetente myndigheder samarbejder med revisionsudvalgene under deres jurisdiktion på forskellig vis. De fleste gør det hovedsagelig gennem undersøgelser/spørgeskemaer, dialog og workshopper, webinarer og konferencer.
CEAOB-spørgeskemaet viste, at der er behov for mere tilsyn med revisionsudvalgenes samarbejde med eksterne revisorer, tilrettelæggelse af udbudsprocedurer, godkendelse af leveringen af tilladte ikkerevisionsydelser og registrering af betalte gebyrer.
Tilbagemeldingerne viser, at de vigtigste krav til revisionsudvalgenes sammensætning og kompetencer, deres uafhængighed og samarbejde med administrations- og tilsynsorganet samt tilsynet med revisionsfunktionen er opfyldt.
Resultaterne viser imidlertid, at udvælgelsesprocessen for revisionsudbud er en udfordring for revisionsudvalgene — svarene på dette område viser enten en manglende overholdelse af revisionslovgivningen eller en manglende forståelse af, hvordan den skal anvendes.
Proceduren for udvælgelse af revisorer
Revisionsudvalgene er ansvarlige for proceduren for udvælgelse af revisorer. Omkring 87 % mener rent faktisk, at de lever op til deres ansvar. 75 % af de virksomheder af interesse for offentligheden, der gik videre med udbuddet, opfordrede to til syv revisionsfirmaer til at deltage. 16 % sendte opfordringen til at deltage i et udbud til kun én, selv om der i henhold til forordningens artikel 16, stk. 2, som minimum skal sendes opfordringer til at deltage i udbudsproceduren til to.
Desuden er der en sammenhæng mellem antallet af revisionsfirmaer, der opfordres til at deltage i et udbud, og det antal, der endeligt afgav et tilbud. Omkring 55 % af revisionsudvalgene oplyste, at to eller tre revisorer (revisionsfirmaer) generelt afgav et tilbud efter udbudsproceduren. Analysen af svarene viste imidlertid, at 19 % af revisionsudvalgene kun modtager ét troværdigt tilbud.
Halvdelen af revisionsudvalgene udtalte, at udbudsproceduren giver mulighed for deltagelse i udvælgelsesproceduren for firmaer, der modtog mindre end 15 % af deres samlede honorarer fra virksomheder af interesse for offentligheden i medlemsstaten i det foregående kalenderår. Disse revisionsudvalg forstår måske ikke fuldt ud forordningens artikel 16, stk. 3, eller anvender den muligvis ikke.
Samarbejde med den eksterne revisor
Revisionsudvalgene er ansvarlige for at kontrollere revisionsfirmaets uafhængighed og revisionskvaliteten, herunder godkendelse af tilladte ikkerevisionsydelser, udbudsprocedurer og udvælgelse af den eksterne revisor. Omkring halvdelen bekræftede, at revisoren (eller et medlem af dennes netværk) afgav et tilbud om levering af tilladte ikkerevisionsydelser. 80 % udtalte, at de ikke behandlede anmodninger om levering af ikkerevisionsydelser i overensstemmelse med forordningens artikel 5, stk. 4. 4 % førte ikke tilsyn med de honorarer, der var betalt til revisoren.
3.Konklusioner
Denne rapport indeholder en beskrivelse af udviklingen på markedet for lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden mellem 2015 og 2018. Den giver nogle foreløbige oplysninger om virkningerne af revisionsreformen og peger på mulige områder, hvor der kan foretages yderligere vurdering. En sådan vurdering bør tage hensyn til de seneste skandaler, der involverer højt profilerede virksomheder i hele EU (f.eks. Carillion, Thomas Cook og Wirecard). Disse skandaler kan underminere revisorfagets omdømme og investorernes tillid.
De vigtigste resultater i rapporten er følgende:
1)Vedvarende høj koncentration, idet Big Four stadig dominerer markedet for lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden i de fleste medlemsstater
Big Fours dominerende position i de fleste medlemsstater kombineret med den høje andel af indtægter fra ikkerevisionsarbejde kan påvirke deres uafhængighed, niveauet af revisionshonorarer og revisionskvaliteten. Risikoen forværres af de afhjælpende foranstaltninger, der skal lette revisionsfirmaernes interessekonflikter med hensyn til virksomheder af interesse for offentligheden (f.eks. rotationskrav, forbudte ikkerevisionsydelser, loft over tilladte ikkerevisionsydelser osv.), som yderligere kan reducere valgmulighederne hvad angår revisorer eller revisionsfirmaer for virksomheder af interesse for offentligheden på markedet.
Kommissionen vil derfor være særlig opmærksom på i tæt samarbejde med de nationale kompetente myndigheder og CEAOB at overvåge, hvordan de nye regler påvirker konkurrencen på markedet for revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Desuden vil den vurdere, hvordan mulighederne i henhold til forordningen påvirker de nationale markeder og de lige konkurrencevilkår i EU.
De nationale kompetente myndigheder opfordres til at lukke datahuller (f.eks. om indtægter fra ikkerevisionsydelser osv.) for at forbedre tilsynet med markedsudviklingen og koncentrationsanalysen.
2)Vurderingen af kvalitetsmangler er fortsat udfordrende
De kvalitetsproblemer, der oftest opstår på EU-plan, er fortsat:
·mangler i revisionsfirmaernes interne kvalitetskontrolsystemer
·manglende eller uhensigtsmæssig overvågning af reviderede højrisikoenheder og
·manglende revisionsbevis og revisionsdokumentation.
Kvaliteten af vurderingerne kan styrkes ved at øge konvergensen for revisionsbranchen i EU for så vidt angår typer af tilsynsforanstaltninger, afhjælpende opfølgningsforanstaltninger og pålagte sanktioner.
På baggrund af disse resultater vil Kommissionen evaluere EU's revisionslovgivning og vurdere mulighederne for at forbedre sammenhængen i kvalitetssikrings-, undersøgelses- og sanktionsordningerne i medlemsstaterne. Den vil også vurdere behovet for at gøre inspektionsrapporterne (herunder en beskrivelse af det arbejde, der er udført som led i inspektionen) lettere tilgængelige for offentligheden eller i det mindste for revisionsudvalgene. Dette kunne omfatte digitalisering eller yderligere mærkning af rapporter for at lette adgangen.
Den foruddefinerede kategorisering af fund, der blev anvendt i forbindelse med kvalitetssikringsindikatorerne i den anden rapport, forbedrede vurderingen af de data, som de nationale kompetente myndigheder fremlagde. Ikke desto mindre bør de nationale kompetente myndigheder gøre mere for at:
·sikre konvergens i fortolkningen af fund og kategorier
·identificere effektive kvalitetsindikatorer med henblik på at forbedre målingen af revisionskvaliteten og
·forbedre evalueringen og fortolkningen af systemiske risici.
Det bekræftes i rapporten, at de samme problemer opstår gentagne gange og derfor synes at være strukturelle. Kommissionen vil samarbejde med CEAOB for at finde frem til foranstaltninger, der kan forbedre situationen.
3)Forskellige tilsynstilgange i EU udfordrer de nationale kompetente myndigheders vurdering af revisionsudvalgenes præstation
De fleste revisionstilsynsmyndigheder har samarbejdet med revisionsudvalgene under deres jurisdiktion. De nationale kompetente myndigheder styrkede deres viden om revisionsudvalgenes arbejde, navnlig gennem CEAOB-spørgeskemaet, som var baseret på selvevaluering. Dette gav imidlertid kun begrænset indsigt i revisionsudvalgenes præstation.
Kommissionen vil vurdere mulighederne for at forbedre de nationale kompetente myndigheders evne til at føre tilsyn med revisionsudvalgene. Den vil også analysere, hvordan revisionsudvalgenes uafhængige rolle i udvælgelsesprocessen og tilsynet med revisoren kan styrkes. Den har arbejdet sammen med CEAOB om at lette dialogen mellem revisionsudvalgene og de nationale kompetente myndigheder, navnlig gennem seminarer eller konferencer. Den vil evaluere, hvordan et sådant samarbejde kan fremmes yderligere.
For at lette en mere detaljeret vurdering af revisionsudvalgenes funktion og effektivitet opfordres de nationale kompetente myndigheder til at inddrage flere revisionsudvalg på nationalt plan og at udbygge deres forståelse af, hvordan udvalgene fungerer og træffer beslutninger.
Kommissionen vil fortsat føre tilsyn med markedshændelser. Nogle nationale kompetente myndigheder iværksætter undersøgelser og gennemgange af deres nationale revisionsmarkeder for at indsamle flere oplysninger om mulige svagheder på markedet. Da nogle af de problemområder, der er identificeret i rapporten, kan være af relevans i Wirecardsagen, vil Kommissionen drøfte med CEAOB, hvilke erfaringer der skal drages i lyset af denne sag.
Endelig har Kommissionen iværksat en undersøgelse for at vurdere virkningerne af EU's revisionslovgivning på markedet for lovpligtig revision. Resultaterne af undersøgelsen og denne rapport vil indgå i en evaluering af EU's revisionsramme med henblik på at undersøge dens effektivitet med hensyn til at forbedre gennemsigtigheden, revisionskvaliteten og konkurrencen på revisionsmarkedet, navnlig for virksomheder af interesse for offentligheden. I evalueringen undersøges den økonomiske krises virkninger på revisionssektoren som følge af covid-19-pandemien endvidere.