EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.1.2021
COM(2021) 9 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
Tredje statusrapport om gennemførelsen af EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring
{SWD(2021) 2 final}
1.INDLEDNING
Toldmyndighederne håndterer en betydelig og konstant stigende mængde varer. De skal lette den stadig stigende lovlige samhandel, og sideløbende hermed deltager de i bekæmpelsen af svig og smugling af ulovlige eller usikre varer. Samtidig påvirkes toldvæsenets arbejde af store udfordringer såsom den aktuelle folkesundhedskrise, konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU's indre marked og toldunionen og den øgede digitalisering og e-handel.
Risikostyring gør det lettere for toldmyndighederne at udpege og målrette indsatsen mod de forsendelser, der indebærer risici. Dette gør det muligt at imødegå disse risici på det bedste tidspunkt i forsyningskæden for at værne om EU-borgernes sikkerhed og sikre beskyttelse af EU's og medlemsstaternes finansielle interesser. Desuden giver det mulighed for at optimere anvendelsen af toldmyndighedernes ressourcer.
I 2014 vedtog Kommissionen en EU-strategi og handlingsplan for toldrisikostyring 1 . I strategien, der gælder for perioden 2014-2020, udpeges syv centrale mål, som understøttes af den overordnede målsætning om at nå frem til en tilgang til risikostyring, som er af høj kvalitet og i flere lag. Handlingsplanen indeholder konkrete foranstaltninger for hvert mål. På Rådets anmodning fremlagde Kommissionen i juli 2016 en første statusrapport 2 om gennemførelsen af strategien og handlingsplanen, og i juli 2018 fremlagde den endnu en rapport 3 .
I sine konklusioner fra januar 2019 om den anden statusrapport udtrykte Rådet tilfredshed med de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af strategien, herunder en styrkelse af samarbejdet mellem alle involverede aktører, iværksættelse af nye initiativer — navnlig Kommissionens afgørelse vedrørende kriterierne for finansielle risici — og toldmyndighedernes deltagelse i sikkerhedsrelaterede aktiviteter. Rådet understregede desuden, at risikostyring er en løbende proces, der ikke er begrænset til specifikke foranstaltninger med klart definerede start- og slutdatoer, og at toldmyndighederne fortsat skal være nyskabende og klar til at reagere på nye eller kommende trusler. I sine konklusioner fra januar 2019 opfordrede Rådet Kommissionen til inden for to år at forelægge en tredje og endelig statusrapport om gennemførelsen af den nuværende strategi for perioden 2019-2020.
Denne tredje statusrapport er Kommissionens svar på denne anmodning. I lighed med den tidligere rapport indeholder denne rapport en samlet kvalitativ vurdering af gennemførelsen af strategien ved at gøre rede for, hvilke fremskridt der er gjort under hvert af de syv centrale mål siden offentliggørelsen af den anden rapport. I rapporten fremhæves for hvert mål de vigtigste fremskridt og de problemer, der er opstået, mens det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene indeholder en mere dybtgående analyse.
2.STATUSRAPPORT
2.1.Mål 1 — Bedre datakvalitet og registreringssystemer
Målet om at oprette en fuldstændig retlig ramme med krav om "parallel registrering" af data til analyser af sikkerhedsrisici, hvor data i summariske indpassageangivelser indgives i lag, og om forbedring af datakvaliteten er nået, selv om der endnu ikke er opnået fuld gennemførelse.
Den retlige ramme
Den retlige ramme består af EU-toldkodeksen og de detaljerede regler i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Kodeksen trådte i kraft den 1. maj 2016. I 2020 blev den gennemførelsesretsakt og delegerede retsakt, der hører til kodeksen, ajourført yderligere for at indarbejde reglerne om forhåndsinformation og analyse af sikkerhedsmæssige risici.
Evaluering af EU-toldkodeksen
Kommissionen har for nylig iværksat en evaluering af EU-toldkodeksen, som skal være afsluttet senest ved udgangen af 2021. Evalueringen har til formål at fastslå, om lovgivningen og de operationelle elektroniske systemer til den tid stadig er egnede til at sikre moderniserede, strømlinede og forenklede processer til støtte for de erhvervsdrivende, der overholder reglerne, og toldmyndighederne.
Evalueringen vil danne grundlag for beslutninger om, hvorvidt kodeksen og dens gennemførelsesretsakt og delegerede retsakt bør revideres. Det vil navnlig blive overvejet, om kodeksen er tilstrækkelig fleksibel til at håndtere forvaltningen af toldformaliteterne under kriser som den aktuelle pandemi og i lyset af nye forretningsmodeller som e-handel.
Udvikling og gennemførelse af hensigtsmæssige IT-løsninger
Der skal anvendes i alt 17 elektroniske systemer for at sikre fuldstændig gennemførelse af EU-toldkodeksen.
Der gøres mærkbare fremskridt på dette område, og otte systemer er allerede taget i brug og operationelle, mens ni stadig er under udvikling. Dette er i overensstemmelse med planlægningen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen. Yderligere oplysninger findes i næste afsnit.
2.2.Mål 2 — Tilgængelighed af forsyningskædedata, deling af risikorelevant information og kontrolresultater
Kommissionen har i samarbejde med medlemsstaterne og erhvervslivet fortsat udviklet de IT-systemer, der understøtter den fuldstændige gennemførelse af kodeksen. Siden den sidste statusrapport er der nået vigtige milepæle i udviklingen og ibrugtagningen af de planlagte IT-systemer og i udarbejdelsen af regler for tilvejebringelse eller udveksling af oplysninger. Med det fulde sæt af IT-systemer vil import-, eksport- og transitprocesserne blive moderniseret og harmoniseret yderligere, og der vil blive indført nye begreber, som f.eks. centraliseret toldbehandling.
Det nye indførselskontrolsystem (ICS2)
For varer, der føres ind i EU, skrider reformen af EU's system for forhåndsindsendelse af lastoplysninger (ICS) godt frem. Dette system har til formål at informere toldmyndighederne om varers ankomst i god tid, inden de afsendes. Udviklingen af ICS2 er godt i gang, og en første levering forventes i foråret 2021. Hele systemet vil blive leveret i tre versioner som beskrevet i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. Systemet, som forventes at være fuldt operationelt i oktober 2024, vil forbedre analysen af sikkerhedsmæssige risici væsentligt.
Andre projekter og systemer
"Surveillance 3"-systemet (SURV3) indsamler oplysninger fra toldangivelser og lagrer dem i en database. Med SURV3 opgraderes det tidligere system (SURV2), og det tilpasse til kravene i EU-toldkodeksen. I databasen samles og registreres de EU-handelsdata (import og eksport), som de nationale toldmyndigheder dagligt trækker ud af deres systemer og sender til Kommissionen. Anvendelsen af denne platform for dataanalyse begyndte med indførelsen af en statusoversigt over handelsstrømme i marts 2020. Med tiden vil der blive tilføjet flere funktioner, som vil gøre det muligt for Kommissionen at udnytte overvågningsdata bedre.
Systemet til måling af toldunionens resultater anvendes som et forvaltnings-/styringsværktøj til evidensbaseret politikudformning og strategisk beslutningstagning og til at vurdere resultater og overvåge tendenser. Inden for rammerne af systemet udvikles der gradvist centrale resultatindikatorer med henblik på at evaluere, hvordan medlemsstaterne udfører toldkontrol, for at fremhæve toldvæsenets indvirkning på opkrævningen af indtægter til EU-budgettet, garantere EU-borgernes sikkerhed og tryghed, beskytte det indre marked og understrege betydningen af toldmyndighedernes bidrag til målene for vækst, konkurrenceevne og innovation i overensstemmelse med Europa 2020-dagsordenen.
Den fælles ramme for informationsudveksling (CISE) fremmer udveksling af relevante maritime oplysninger mellem de forskellige deltagende myndigheder. Der er gjort betydelige fremskridt med rammen, som er gået ind i sin overgangsfase (2019-2021), der forvaltes og ledes af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) i tæt samarbejde med medlemsstaterne.
Det digitale transport- og logistikforum (DTLF), der ledes af Kommissionen, samler transport- og logistikeksperter og interessenter fra både den private og den offentlige sektor med henblik på at opbygge en fælles vision og køreplan for digital transport og logistik. I april 2020 vedtog Rådet nye regler, som vil gøre det lettere for godstransportvirksomheder at give myndighederne oplysninger i digital form. Øget digitalisering inden for godstransport og logistik vil medføre betydelige omkostningsbesparelser for mange virksomheder og gøre transportsektoren mere effektiv og bæredygtig.
Traces-systemet (Trade control and Expert System) er Kommissionens flersprogede onlineforvaltningsværktøj til brug i forbindelse med alle sundheds- og plantesundhedskrav vedrørende handel med dyr, sæd og dyreembryoner, fødevarer, foder og planter inden for EU og import af samme. Systemets hovedformålet er at digitalisere alle certificeringsprocesserne i overensstemmelse med den digitale dagsorden for Europa 4 . Kommissionen har iværksat et nyt projekt, der har til formål at udvikle et IT-system til elektronisk fremlæggelse og behandling af fangstattester i henhold til forordning (EF) nr. 1005/2008 5 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Dette nye system vil hjælpe medlemsstaternes myndigheder med at varetage deres kontrol- og risikostyringsopgaver i forbindelse med import af fiskevarer til EU.
Initiativet med en EU-kvikskranke på toldområdet har til formål at lette automatiseret kontrol af den støttedokumentation, der fremlægges sammen med toldangivelsen i forbindelse med toldbehandling. Det vil således være et middel, der understøtter koordineringen af kontrollerne mellem toldmyndighederne og partnerlandenes kompetente myndigheder ved grænsen, og som kan bruges til at give økonomiske aktører feedback om kontrollerne. Kvikskranken skaber forbindelse mellem nationale toldsystemer og EU's e-licensløsninger såsom Traces eller systemet for eksport af varer med dobbelt anvendelse.
2.3.Mål 3 — Gennemførelse af kontrol og foranstaltninger til mindskelse af risici, hvor det er nødvendigt ("forhåndsvurdering, kontrol, når det kræves")
Det tredje mål ("forhåndsvurdering, kontrol, når det kræves") er centralt for strategien i den forstand, at alle de andre mål i sidste ende bør bidrage til at sætte toldmyndighederne i stand til at målrette deres kontrol bedre med hensyn til, hvornår og hvor de finder sted. Der er gjort store fremskridt med mål 3, navnlig med hensyn til prioriterede kontrolområder, finansielle risici samt produktoverensstemmelse og -sikkerhed. Kommissionen er desuden ved at videreudvikle og udvide anvendelsen af troværdighedskontroller.
Prioriterede kontrolområder
Prioriterede kontrolområder er en central mekanisme i rammen for risikostyring på toldområdet (CRMF), som gør det muligt for EU at udpege specifikke områder, der skal prioriteres i forbindelse med toldkontrol. Lige siden 2007 er de prioriterede kontrolområder blevet anvendt til at koordinere EU's toldforanstaltninger på de fleste vigtige risikoområder, hvilket har sikret resultater i praksis og ført til strategiske erfaringer. I krisetider ændrer prioriteterne sig nødvendigvis, og derfor erstattes de prioriterede kontrolområder af fælles aktioner, hvor der fokuseres på den aktuelle krise. Dette var tilfældet for covid-19-krisen i 2020.
Kriterier for finansiel risiko
Kommissionens inspektioner vedrørende traditionelle egne indtægter og dens hidtidige arbejde med hensyn til EU's indsats for at mindske toldhullet har vist, at der mangler harmonisering af toldkontrollen for at mindske risikoen for undervurderet import i hele toldunionen.
I maj 2018 vedtog Kommissionen en vigtig gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger vedrørende en ensartet anvendelse af toldkontrol ved at fastsætte fælles finansielle risikokriterier og -standarder 6 .
De fælles finansielle risikokriterier og -standarder er et sæt regler, som gør det muligt for medlemsstaternes toldbehandlingssystemer systematisk at identificere (eller foretage en "elektronisk markering" af) transaktioner, der udgør en potentiel finansiel risiko, og som kræver yderligere granskning og/eller kontrol. De omfatter de fleste kendte finansielle risici og bidrager til at anlægge en mere konsekvent tilgang til toldkontrol.
Afgørelsen om fælles finansielle risikokriterier og -standarder, som kun gælder for sagkyndige på området for toldrisikostyring i medlemsstaterne, gør det muligt for medlemsstaterne at håndtere finansielle risici på en ensartet måde ved de ydre grænser uden at lægge en urimelig byrde på lovlig handel. I afgørelsen fastlægges desuden det mest hensigtsmæssige tidspunkt og sted for kontrol afhængigt af omfanget og arten af risikoen og tilgængeligheden af data og dokumentation.
Produktsikkerhed og regeloverholdelse
I 2019 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og nonfoodvarers overholdelse af EU-lovgivningen 7 . Denne nye lovgivning styrker de retlige rammer for kontrol af varer, der indføres i EU. Den vil i væsentlig grad fremme samarbejdet mellem told- og markedsovervågningsmyndighederne med henblik på mere effektive kontroller med importerede produkter. Den nye forordning gælder fuldt ud fra og med den 16. juli 2021. Forberedelserne på at sikre en effektiv gennemførelse er sat i værk.
Troværdighedskontroller
Troværdighedskontroller blev i 2013 indført i medlemsstaternes nationale systemer via TARIC, og de udvikles og udvides løbende. Der er tale om automatiske kontroller, der indføres på toldklareringsstadiet, og som vurderer gyldigheden af de angivne værdier. Der foretages kontrol af, om indholdet i toldangivelsen er foreneligt med bestemte parametre, og i tilfælde af manglende overholdelse blokeres eller markeres toldangivelsen. Herved oprettes der en advarsel, så toldmyndighederne kan kontrollere angivelsen.
2.4.Mål 4 — Forøgelse af kapaciteten til at sikre en effektiv gennemførelse af den fælles ramme for toldrisikostyring og forbedre evnen til at reagere på nye risici
Forbedring af gennemførelsen af den fælles ramme for toldrisikostyring (CRMF)
Medlemsstaternes toldmyndigheder har prioriteret forbedret gennemførelse af CRMF og truffet en række foranstaltninger på området. Dette har ført til øget samarbejde og udveksling af risikooplysninger mellem medlemsstaterne, bl.a. gennem CRMS, og forbedret styringen af finansielle risici. Flere medlemsstater har desuden rapporteret om forbedret risikoanalyse takket være nye eller forbedrede IT-systemer og ansættelse eller uddannelse af personale.
Mange medlemsstater har dog også meldt om forhindringer, der har bevirket, at de ikke har kunnet gennemføre alle de ønskede foranstaltninger eller gøre yderligere fremskridt. De største udfordringer vedrører utilstrækkelig IT-infrastruktur, økonomiske begrænsninger og mangel på menneskelige ressourcer og tilgængelige data.
Toldmyndighedernes risikostyringssystem (CRMS)
CRMS er en fælles database, hvor formularer og meddelelser indlæses og lagres. Medlemsstaterne kan bruge den til at finde ud af, hvilke oplysninger der skal indføres i det nationale risikoanalysesystem eller udveksles med andre medlemsstater.
Siden 2005 er CRMS regelmæssigt blevet opdateret for at tilføje nye funktioner og gøre den mere brugervenlig. I 2016 blev der truffet beslutning om en fuldstændig revision ("CRMS2") på grundlag af medlemsstaternes og brugernes erfaringer med systemet. Det første skridt (analyse af CRMS2-kravene) er nu taget, og udviklingsfasen er i gang. Denne vil blive efterfulgt af en testfase, inden CRMS2 forventes at blive sat i drift i 4. kvartal 2021.
Den 4. februar 2020 blev der indført en særlig covid-19-krisevarsling i CRMS/krisestyringsfunktionen for at give medlemsstaterne mulighed for at udveksle og modtage oplysninger og vejledning om prioritering af risici i forbindelse med toldkontrol med relation til covid-19. Siden da er der udstedt mere end 400 risikoinformationsformularer om farlige og ikke-overensstemmende lægemidler, medicinske anordninger og personlige værnemidler.
Tematiske arbejdsgrupper
En lang række arbejdsgrupper på EU-plan, der består af repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne, arbejder aktivt på at afklare centrale spørgsmål for at forbedre toldkontrollen og risikostyringskapaciteten.
Næsten alle medlemsstaterne deltager i en eller flere kontakt- eller ekspertgrupper, der er nedsat under toldprogrammet, for at øge samarbejdet i felten og koordineringen blandt toldmyndighederne ved EU's ydre grænser. Blandt disse grupper kan nævnes kontaktgruppen for landegrænser (European Land Frontier Contact Group — LFCG) og en række kontaktgrupper for havne og lufthavne (RALFH, ODYSSUD og ICARUS). Flere medlemsstater deltager også i Ekspertgruppen om toldvæsenet ved den østlige og sydøstlige landgrænse (CELBET), som har til formål at styrke og forbedre det operationelle samarbejde ved denne EU-grænse.
2.5.Mål 5 — Fremme af samarbejdet mellem diverse instanser og informationsdeling mellem toldvæsen og andre myndigheder på medlemsstatsplan og EU-plan
Tværfagligt samarbejde og informationsudveksling mellem toldmyndigheder og andre kompetente myndigheder på medlemsstats- og EU-plan fremhæves i strategien som et vigtigt middel til at sikre en mere effektiv risikostyring og forbedre sikkerheden og sikringen af forsyningskæden.
Forbedring af samarbejdet og informationsudvekslingen med andre myndigheder prioriteres højt af de fleste medlemsstater. Selv om der er gjort yderligere fremskridt med hensyn til at etablere aftaler og aftalememoranda mellem agenturer, beretter de fleste medlemsstater, at der kun er opnået begrænsede forbedringer med hensyn til at integrere oplysninger om risici og styrke risikostyringen på grund af retlige begrænsninger i forbindelse med utilstrækkeligt tilpassede krav til bl.a. databeskyttelse og beskyttelse af grundlæggende rettigheder. De mange retlige rammer, der spiller ind i samarbejdet mellem agenturer, anses for at hæmme koordineringen og fastsættelsen af fælles prioriteter.
Kommissionens afdeling med ansvar for toldspørgsmål er aktivt involveret i sikkerhedsunionens aktiviteter, og Toldsamarbejdsgruppen har behandlet en række relevante prioriterede områder.
Sikkerhed
Forordning (EU) 2017/625 8 om offentlig kontrol, som trådte i kraft i december 2019, indførte en integreret tilgang til importkontrol af fødevarer, foder og husdyr. Derudover vil Kommissionens forslag til en EU-kvikskranke på toldområdet give statslige myndigheder mulighed for fælles behandling, deling og udveksling af oplysninger og bedre risikovurdering.
Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR)
I november 2020 vedtog Kommissionen handlingsplanen for intellektuel ejendomsret 9 , der bl.a. har til formål at forbedre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig ved at styrke de retshåndhævende myndigheders kapacitet, støtte medlemsstaternes toldmyndigheder i deres bestræbelser på at forbedre risikostyringen og foranstaltningerne til bekæmpelse af svig 10 samt oprette en EU-værktøjskasse til bekæmpelse af forfalskning. Denne værktøjskasse har til formål i) at præcisere rollerne og ansvarsområderne for alle involverede aktører (rettighedshavere, leverandører, diverse grupper af mellemmænd 11 og offentlige håndhævelsesmyndigheder, herunder toldmyndigheder) og ii) udpege metoder til at styrke samarbejdet mellem dem, navnlig om udveksling af relevante data om varer og erhvervsdrivende.
Forbedring af samarbejdet med de retshåndhævende myndigheder
Et stort flertal af medlemsstaterne er i færd med at gennemføre eller har tilendebragt aktiviteter for at forbedre samarbejdet med de retshåndhævende myndigheder. Der er blandt andet tale om deltagelse i projekter og fælles operationer med Europol og nationale retshåndhævende myndigheder, samarbejdsaftaler og informationsdeling og samarbejde om at forberede gennemførelsen af ICS2.
Nogle medlemsstater har imidlertid givet udtryk for vanskeligheder — bl.a. retlige udfordringer, utilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer og mangel på IT-værktøjer — som har forhindret dem i at gennemføre de ønskede foranstaltninger eller gøre yderligere fremskridt i samarbejdet med andre myndigheder på medlemsstats- og EU-plan.
Den europæiske dagsorden om sikkerhed
Som vogter af EU's ydre grænser vedrørende strømmen af varer spiller EU's toldmyndigheder en afgørende rolle i at beskytte EU og dets borgere samt beskytte internationale forsyningskæder mod kriminelle aktiviteter og terrorangreb. Ved at gennemføre EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring bidrager Kommissionen til gennemførelsen af den europæiske dagsorden om sikkerhed. I den nye strategi for EU's sikkerhedsunion 2020-2025 12 , der blev vedtaget den 27. juli 2020, påpeges betydningen af en sikker ydre grænse og toldvæsenets afgørende rolle for bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Desuden henvises der til handlingsplanen med titlen "Handlingsplan for at bringe toldunionen til det næste niveau", som blev vedtaget den 28. september 2020 13 , og hvori der bebudes en indsats for at styrke risikostyringen og øge den indre sikkerhed, navnlig ved at vurdere gennemførligheden af at sammenknytte relevante informationssystemer med henblik på risikoanalyse.
Toldsamarbejdsgruppens (CCWP) handlingsplan
Under Toldsamarbejdsgruppens 9. handlingsplan (2018-2019) blev der fortsat fokuseret på krænkelser af IPR, og aktiviteterne på dette område forventes at blive videreført under den næste handlingsplan.
Desuden har Toldsamarbejdsgruppen videreudviklet sin indsats på området for miljøkriminalitet. Den 10. handlingsplan for 2020-2021 omfatter foranstaltninger med fokus på grænseoverskridende transport af farligt affald og andet affald, ulovlig handel med stoffer, som nedbryder ozonlaget, og handelsrestriktioner med henblik på at fremme miljømæssig bæredygtighed.
Toldmyndighederne er også blevet integreret i indberetningsmekanismen for trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet (SOCTA) gennem en særlig CCWP-aktion om bedre integration af toldvæsenet i SOCTA. Toldsamarbejdsgruppens 10. handlingsplan omfatter en specifik opfølgende foranstaltning på dette område.
Samtidig styrkes synergierne mellem EU-politikcyklussen 2018-2021/EMPACT og Toldsamarbejdsgruppens 10. handlingsplan for 2020-2021 yderligere med henblik på at tilpasse og, hvor det er relevant, integrere gruppens foranstaltninger inden for rammerne af cyklussen.
2.6.Mål 6 — Forbedring af samarbejdet med erhvervslivet
Samarbejdet mellem toldvæsen og erhvervsliv er hovedsagelig blevet forbedret gennem en styrkelse af begrebet autoriseret økonomisk operatør (AEO). Medlemsstaterne har generelt givet udtryk for, at resultaterne af dette EU-program har ført til mere målrettede kontrolaktiviteter og til lettelse af lovlig handel. Dette gælder bl.a. med hensyn til lettere adgang til og data af højere kvalitet, øget bevidsthed om AEO-programmet og øget samarbejde og kommunikation med erhvervslivet. Nogle få toldmyndigheder er stødt på betydelige udfordringer, som har bevirket, at de ikke har kunnet gennemføre de ønskede foranstaltninger eller gøre større fremskridt i deres samarbejde med økonomiske operatører. Disse udfordringer vedrørte generelt IT-systemer, mangel på menneskelig kapacitet og ekspertise samt lovgivning, herunder den generelle forordning om databeskyttelse.
Styrkelse af EU's AEO-program
Kommissionen og medlemsstaterne er enedes om en sammenhængende strategi og metoder til endnu mere effektiv gennemførelse af programmet, herunder ved at styrke sammenkoblingen af toldrisikostyringen. Desuden er der planer om at øge kendskabet til programmet yderligere gennem oplysningsstrategier, som skal udvikles i fællesskab med de erhvervsdrivende.
Disse aktiviteter omfatter navnlig undersøgelsesrejser, som Kommissionen foretager i alle medlemsstaterne for at vurdere, hvordan AEO-programmet gennemføres, og for at udpege bedste praksis. Undersøgelsesrejserne blev påbegyndt i juli 2019, men sat i bero i 2020 på grund af covid-19-situationen. Blandt de første resultater kan nævnes en række eksempler på bedste praksis, som alle medlemsstaterne vil blive informeret om.
I øvrigt er der en række svagheder, som Den Europæiske Revisionsret også har påpeget, navnlig med hensyn til intern kontrol, overvågning, samarbejde mellem autoriserede økonomiske operatører og risikostyringstjenester og den særlige situation, der gør sig gældende for kurertjenester/posttjenester. Disse emner skal bl.a. behandles gennem en ændring af AEO-retningslinjerne og om nødvendigt de retlige bestemmelser.
Direkte eAEO-adgang for erhvervsdrivende
AEO-modulet (eAEO) på EU-toldportalen for virksomheder, der er udformet af Kommissionen sammen med medlemsstaterne, blev sat i drift den 1. oktober 2019 (første fase) og den 16. december 2019 (anden fase). Det udgør et samlet adgangspunkt til AEO-systemet og BTO-systemet. Det letter og fremskynder udvekslingen af oplysninger, meddelelser og underretninger vedrørende AEO-ansøgninger og -tilladelser samt procedurerne for forvaltning af disse som fastsat i EU-toldkodeksen og tilknyttede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Modulet har desuden til formål at harmonisere de økonomiske operatørers adgang til forskellige EU-toldsystemer. Alle andre EU-toldsystemer forventes at blive knyttet til denne portal i nær fremtid.
2.7.Mål 7 — Udnyttelse af potentialet ved internationalt toldsamarbejde
Samarbejde og udveksling af toldrelaterede oplysninger med tredjelande spiller en vigtig rolle for toldunionen og den fælles handelspolitik.
Kommissionen repræsenterer EU i Verdenstoldorganisationen (WCO) og sikrer, at EU's principper og regler indarbejdes i internationale standarder, navnlig på områder af betydning for toldrisikostyring såsom nomenklatur og klassificering af varer, e-handel og sikkerhed. Derudover er Kommissionen for nylig begyndt at deltage aktivt i revisionen af Kyotokonventionen og kompendiet om risikostyring.
Pilotprojektet "Smart and Secure Trade Lanes" (SSTL) med Kina
I den seneste periode er antallet af operatører, SSTL-havne og fragtruter steget yderligere, og pilotprogrammet er blevet udvidet til at omfatte andre transportformer under de nuværende betingelser for dataudveksling. Navnlig er antallet af jernbaneruter mellem EU og Kina steget, og flere medlemsstater har desuden åbnet luftruter. To e-handelsplatforme er også blevet involveret i SSTL, hvilket har gjort det lettere at håndtere varer, der handles i store mængder.
Gensidig anerkendelse af AEO-programmer
Kommissionen har fortsat gennemførelsen af de eksisterende aftaler om gensidig anerkendelse med Kina, Japan, USA, Norge og Schweiz. Desuden har Kommissionen indledt forhandlinger med Canada om en aftale om gensidig anerkendelse og taget forberedende skridt med Singapore.
Bilaterale toldsikkerhedsaftaler
Kommissionen har gjort fremskridt med forhandlingerne om ændringer af de bilaterale toldsikkerhedsaftaler med Schweiz og Norge for at bringe dem i overensstemmelse med de seneste ændringer af EU-lovgivningen. Derudover har Kommissionen samarbejdet intensivt med Schweiz og Norge om deres deltagelse i ICS2-systemet og om alle dermed forbundne retlige og operationelle procedurer for økonomiske aktører og kontraherende parter.
3.OVERVÅGNINGSSYSTEM
I sine konklusioner fra januar 2019 opfordrer Rådet Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at udvikle en resultat- og overvågningsramme til overvågning af gennemførelsen af strategien på en mere systematisk og robust måde fremover.
Den nuværende strategi løber fra 2014 til 2020, og overvågningsrammen skal også dække dens efterfølger. Detaljerne i denne fremtidige strategi er stadig ved at blive udarbejdet, men den vil sandsynligvis tage fat på og følge op på mange af de emner, der udpeges i den nuværende strategi. Kommissionen har udarbejdet et udkast til en overvågningsramme (se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport), men visse operationelle aspekter kan først fastlægges, når den nye strategi er vedtaget.
KONKLUSIONER:
Denne rapport og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene giver et øjebliksbillede af situationen omkring gennemførelsen af EU's nuværende strategi og handlingsplan for toldrisikostyring ved udgangen af 2020. De viser, at der siden offentliggørelsen af den foregående rapport er gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af strategien og handlingsplanen, både fra medlemsstaternes og Europa-Kommissionens side. Medlemsstaterne har anvendt strategien til at forbedre styringen af toldrisici og tilskriver den mange positive resultater. Dette gælder blandt andet øget bevidsthed om risikostyring i de nationale forvaltninger og øget støtte til at prioritere risikostyring i højere grad.
På trods af disse fremskridt er der behov for at styrke procedurerne og forpligtelserne yderligere inden for de nuværende rammer. Dette gælder blandt andet i) bedre udnyttelse af eksisterende data for at kunne foretage flere og bedre risikoanalyser, ii) mere effektive procedurer til håndtering af den stigende mængde varer, der sendes i kraft af e-handel, iii) klarere regler, iv) skrappere kontrol fra medlemsstaternes side, når de underrettes om risici på EU-plan, v) et mere systematisk samarbejde med andre myndigheder og vi) bedre overvågningssystemer til brug for autoriserede økonomiske operatører. Samtidig er det nødvendigt, at toldmyndighederne frembringer proaktive og innovative løsninger for at tackle nye udfordringer, der bringer traditionelle tilgange til toldrisikostyring og -kontrol i fare.
Risikoanalyse er fortsat et afgørende element for at sikre en effektiv toldkontrol, der gør det muligt for toldmyndighederne at målrette kontrollen i en tid, hvor det stigende omfang og tempo i samhandelen nødvendiggør en endnu mere selektiv og målrettet tilgang end nogensinde før.
COM(2014) 527 final.
Første statusrapport om gennemførelsen af EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/PDF/?uri=CELEX:52016DC0476&from=da (for perioden 2015-2016).
Anden statusrapport om gennemførelsen af EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring.: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/PDF/?uri=CELEX:52018DC0549&from=da (for perioden 2017-2018).