|
8.12.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 494/195 |
P9_TA(2021)0099
Generel ramme for securitisering og en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/2402 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien (COM(2020)0282 — C9-0207/2020 — 2020/0151(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 494/20)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0282), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0207/2020), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 23. september 2020 (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 29. oktober 2020 (2), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelser af 16. december 2020 og 17. marts 2021 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0215/2020), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
P9_TC1-COD(2020)0151
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. marts 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/… om ændring af forordning (EU) 2017/2402 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-krisen
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2021/557.)