Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/40/EU om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer

(COM(2021) 813 final — 2021/0419 (COD))

(2022/C 290/20)

Ordfører:

Stefan BACK

Anmodninger om udtalelse	Europa-Parlamentet, 27.1.2022 Rådet, 28.1.2022
Retsgrundlag	Artikel 91 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	10.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	225/1/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag, som er fuldt ud i tråd med dets anbefalinger i udvalgets tidligere udtalelse om samarbejdende intelligente transportsystemer, og mener, at forslaget skaber betydelig merværdi i form af forbedringer, sikkerhed, tryghed og effektivitet.

1.2.

EØSU bifalder desuden, at der skal tilvejebringes flere oplysninger, og at medlemsstaterne forpligtes til at samarbejde. Det henviser især til den styrkede udveksling af oplysninger om godstransport og om samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet, herunder kommunikation mellem køretøjer indbyrdes, hvorved også trafiksikkerheden forbedres betydeligt.

1.3.

EØSU bemærker, at både gods- og passagertransporten vil blive mere effektiv, hvilket f.eks. gør det muligt at følge forsendelser.

1.4.

EØSU erkender, at der er behov for at standardisere udvekslingen af oplysninger, men understreger ikke desto mindre, at det er nødvendigt at give tilstrækkelig plads til lokale og virksomhedsspecifikke løsninger, når dette er behørigt begrundet og står i et rimeligt forhold til målet, og at der i den forbindelse også skal tages hensyn til de mulige konsekvenser for det indre marked.

1.5.

EØSU understreger, at indførelsen af intelligente transportsystemer (ITS) skal foregå i en bred samfundsmæssig kontekst og tage højde for langt flere aspekter end blot de tekniske aspekter, da det i modsat fald kan få negative konsekvenser for såvel bæredygtigheden som effektiviteten. I den forbindelse understreger EØSU, at man skal være tilstrækkelig opmærksom på landdistrikternes behov og afsætte tilstrækkelige midler hertil, herunder almennyttige tjenester og alternative transportformer såsom gang og cykling.

1.6.

EØSU rejser også spørgsmålet om fælles anvendelse af mobilitetsressourcer og påpeger, at det eventuelt bliver nødvendigt med en delegeret retsakt om ITS-støtte til dette formål, der bl.a. regulerer adgangen til transportressourcer og -kapacitet og sammenlægningen af transportbehov, og som kortlægger kombinationsmulighederne for at optimere udnyttelsen af kapaciteten.

1.7.

Optimering af udnyttelsen af de tilgængelige ressourcer kombineret med et stigende antal nulemissionskøretøjer vil forbedre bæredygtigheden.

1.8.

EØSU ser forslaget som et vigtigt skridt i retning af et fælles europæisk mobilitetsdataområde, der skaber merværdi gennem øget effektivitet og skaber forudsætningerne for bedre arbejdsvilkår i transportsektoren, f.eks. ved at fremme overholdelsen af lovgivningen om arbejds- og hviletid og gøre det nemmere at finde og få adgang til rastepladser.

1.9.

Udvalget bemærker, at det er vigtigt at skabe tillid, hvis et system, der bygger på fælles anvendelse af ressourcer og information, skal kunne vinde offentlighedens opbakning og fungere ordentligt. Det betyder bl.a., at der skal sikres tilstrækkelig beskyttelse af privatlivets fred og dataoplysninger samt beskyttelse af forretningshemmeligheder. EØSU ser derfor frem til de forvaltningsmæssige rammer, som Kommissionen har bebudet i sin meddelelse om en europæisk datastrategi.

1.10.

For så vidt angår køretøjsdata, fremhæver EØSU desuden, at det er nødvendigt at sikre både forbrugerbeskyttelse og fair konkurrence, hvilket uddybes i punkt 3.18.

1.11.

EØSU finder det bydende nødvendigt med en sektorspecifik regulering af adgangen til køretøjsdata, funktioner og ressourcer. Indtil videre har Kommissionen ikke fremsat noget forslag herom. En sådan forsinkelse er særligt skadelig for forbrugerne.

1.12.

EØSU fremhæver desuden, at der er behov for en bedre inklusion af personer med nedsat mobilitet, og opfordrer til, at tilgængelighedskravene i direktiv (EU) 2019/882 indarbejdes i ITS-kravene, eventuelt i form af en delegeret retsakt.

1.13.

Endelig tilbyder EØSU ligesom i sin tidligere udtalelse om samarbejdende intelligente transportsystemer at bistå Kommissionen i gennemførelsen af dennes strategi ved at trække på sine forbindelser til civilsamfundet.

2. Baggrund

2.1.

Kommissionens forslag er et led i gennemførelsen af Kommissionens 2020-strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet (strategien) og i omstillingen af det europæiske transportsystem. Det beskriver, på hvilke områder digitaliseringen spiller en vigtig rolle med hensyn til at gøre transportsystemet gnidningsløst og mere effektivt.

2.2.

ITS spiller en vigtig rolle, når det gælder om at skabe et opkoblet og automatiseret multimodalt mobilitetssystem, som skal gøre transporten mere effektiv, sikker og bæredygtig.

2.3.

I tråd med sin meddelelse om en europæisk datastrategi (COM(2020) 66 final) har Kommissionen fremsat dette forslag for at bidrage til opnåelsen af målene i den grønne pagt og gøre Europa klar til den digitale tidsalder.

2.4.

ITS-direktivet (2010/40/EU) skal opdateres for at løfte de udfordringer, der er forbundet med den tekniske udvikling inden for ITS, og navnlig forbedre samarbejdet mellem interessenter og adgangen til ITS-tjenester.

2.5.

Forslaget til opdatering af ITS-direktivet er en del af en lovpakke, som har fokus på målene om nedbringelse af CO2-emissionerne, digitalisering og bedre modstandsdygtighed i transportinfrastrukturen. F.eks. indeholder både forslaget til revision af TEN-T-forordningen (1) og meddelelsen om den nye EU-ramme for mobilitet i byer (2) bestemmelser om udbredelsen af ITS-tjenester såsom formidling af sikkerhedsrelaterede oplysninger og udvikling af mobilitet i byer.

2.6.

ITS-direktivet bliver et vigtigt element i gennemførelsen af det fælles europæiske mobilitetsdataområde, som er et af de dataområder, der er planer om at indføre for strategiske sektorer inden for rammerne af den europæiske datastrategi.

2.7.

Forslaget går ud på at ændre ITS-direktivet ved at tilføje datatilgængelighed og udbredelse af ITS-tjenester til direktivets anvendelsesområde. De prioriterede indsatsområder er blevet omstruktureret, så de stemmer bedre overens med de forskellige former for ITS-tjenester.

—	I hver medlemsstat vil der blive oprettet et nationalt adgangspunkt med henblik på dataudveksling. Udveksling/formidling af data bliver obligatorisk inden for en række områder, og dataene vil i vid udstrækning også blive videresendt til interessenter.

—	Medlemsstaterne skal også om nødvendigt samarbejde med relevante interessenter om operationelle aspekter af gennemførelsen.

—	Bilag I indeholder et nyt afsnit om prioriterede områder med bestemmelser om en rolle for data i sporing af gods og et nyt afsnit om samarbejdende, opkoblede og automatiserede mobilitetstjenester.

—	Der er også bestemmelser om databeskyttelse og -integritet.

—	Et vigtigt aspekt er, at Kommissionen får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at opdatere visse oplysningskrav.

—	Medlemsstaterne skal løbende aflægge rapport til Kommissionen om gennemførelsen af direktivet.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag, som er fuldt ud i tråd med den udvikling, som udvalget anbefalede i sin udtalelse om samarbejdende intelligente transportsystemer (3). EØSU mener, at det opdaterede ITS-system, som Kommissionen nu foreslår, skaber betydelig merværdi med hensyn til både en forbedret tryghed/sikkerhed og øget effektivitet, ikke blot i form af en mere smidig og mere sikker trafik, men også i form af støtte til en effektiv logistik.

3.2.

EØSU glæder sig derfor også over, at der skal tilvejebringes flere oplysninger, og at medlemsstaterne forpligtes til at samarbejde. Udvalget glæder sig især over udvidelsen af anvendelsesområdet for bestemmelserne om udveksling af oplysninger om godstransport og over, at oplysningerne nu også skal omfatte samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet.

3.3.

EØSU går ud fra, at det foreslåede informationssystem også kommer til at omfatte kommunikation mellem køretøjer indbyrdes, hvilket udvalget allerede efterlyste i sin udtalelse om den europæiske strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer. Udvalget minder om, at kommunikation mellem køretøjer indbyrdes spiller en vigtig rolle med hensyn til at forhindre færdselsulykker.

3.4.

EØSU forventer, at det opgraderede informationsudvekslingssystem, der her foreslås, vil skabe merværdi i form af øget effektivitet inden for både passager- og godstransporten, og at det nu f.eks. vil blive nemmere at følge forsendelser, da de relevante oplysninger også vil blive videresendt til de relevante interessenter.

3.5.

EØSU bemærker, at de oplysninger, der skal udveksles på nuværende tidspunkt, i vid udstrækning er standardiserede, og gentager derfor sit synspunkt om, at det er vigtigt at give tilstrækkelig plads til lokale og virksomhedsspecifikke løsninger, når dette er behørigt begrundet og står i et rimeligt forhold til målet, og at der i den forbindelse også skal tages hensyn til de mulige konsekvenser for det indre marked. EØSU mener ikke, at dette er noget problem, så længe de oplysninger, der registreres i det foreslåede system, overholder de fastsatte standarder.

3.6.

Udvalget bemærker, at udbredelsen af intelligente transportsystemer (ITS) skal foregå i en bred samfundsmæssig kontekst og ikke automatisk fører til et klimavenligt transportsystem. En digitalisering af transportformerne (f.eks. automatiseret mobilitet med bil) kan faktisk få utilsigtede virkninger set ud fra en miljøpolitisk synsvinkel. Intelligente transportsystemer bør udvikles, fremmes og anvendes på en sådan måde, at de skaber en klimavenlig merværdi.

3.7.

Et effektivt offentligt transportsystem som led i tjenesteydelser af almen (økonomisk) interesse, suppleret med gang og cykling, er afgørende for bæredygtig mobilitet. EØSU går ind for, at man fremmer intelligente transportsystemer for at styrke og supplere den offentlige transport.

3.8.

EØSU påpeger, at en rent teknologisk tilgang til udviklingen af intelligente transportsystemer kan resultere i, at man ikke formår at bidrage til opfyldelsen af de fastsatte målsætninger og resultater. Det gør sig f.eks. gældende for delebilsordninger i byområder, der allerede har veludviklede offentlige transportsystemer. Selvkørende biler er måske heller ikke en fremtidssikret løsning for byer, især byer med en høj trafikbelastning og begrænsede offentlige arealer. EØSU fastholder derfor, at de vigtigste innovationer på mobilitetsområdet, nemlig elektrificering, automatisering og fælles mobilitetstjenester, vil skabe den største merværdi, hvis de udvikles og udbredes under behørig hensyntagen til samfundets behov, såsom tilgængelighed, effektivitet og public service-aspekter.

3.9.

Interessenter har i forbindelse med høringer givet udtryk for mange bekymringer vedrørende den geografiske dækning. EØSU beklager, at man i forslaget ikke behandler udvikling af intelligente transportsystemer til dækning af landdistrikternes behov som et særskilt spørgsmål ved siden af udviklingen af intelligente transportsystemer i byområder. Udvalget anbefaler Kommissionen at være særligt opmærksom på at udvide ITS-systemerne til også at omfatte landdistrikterne, eftersom livet her i høj grad afhænger af adgangen til offentlige tjenesteydelser og infrastruktur af høj kvalitet. I en særskilt meddelelse med titlen »En langsigtet vision for EU's landdistrikter — Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040« (4) angiver Kommissionen da også, at basale tjenester og tilhørende infrastruktur i disse områder er afgørende for at sikre social og økonomisk inklusion. Det bør derfor have prioritet på EU-niveau, at landdistrikterne får mulighed for at drage fordel af ITS-løsninger.

3.10.

Dette kan få særlig betydning for en effektiv udnyttelse af transportkapaciteten i landdistrikterne. Transport forårsager ikke blot skade i form af udslip, men også gennem anvendelsen af transportressourcer. EØSU anbefaler, at Kommissionen, når det er relevant, overvejer at vedtage delegerede retsakter for at tage fat på fordelingen af de ressourcer, der støttes af ITS. Dette bør omfatte en intelligent, digitalt understøttet sammenlægning af transportbehov og deling af ledig kapacitet (samkørsel), som kan være særligt nødvendig i landdistrikter, hvor den tilgængelige transportkapacitet bliver stadig mere begrænset, og hvor det er stadig vanskeligere at opbygge ny kapacitet på grund af afstandene. Sådanne intelligente systemer bør muliggøre udveksling af oplysninger om brugen af et køretøj og en udvidelse af det eksisterende system med yderligere passagerer og gods.

3.11.

EØSU glæder sig over, at forslaget — ud over at fremme nulemissionskøretøjer — også vil bidrage til mere bæredygtig transport via fælles mobilitetstjenester, hvilket vil bidrage til opnåelsen af EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050. Ved at gøre vejtrafikken mere gnidningsløs og begrænse trafikpropper bidrager vi til vores miljøpolitiske mål på flere forskellige måder.

3.12.

EØSU glæder sig over, at den styrkelse af ITS-systemet, der nu foreslås, kan betragtes som et første skridt i retning af et fælles europæisk mobilitetsdataområde, hvilket vil skabe betydelig merværdi i form af øget effektivitet.

3.13.

Det er klart, at etableringen af et sådant område vil fremme tilvejebringelsen af mobilitet som en tjeneste for både passagerer og gods og eventuelt vil kunne forbedre arbejdsforholdene i transportsektoren.

3.14.

EØSU bifalder ITS med henblik på sikrede rastepladser for erhvervschauffører i det transeuropæiske motorvejsnet. Telematikapplikationer for sikrede rastepladser kan gøre det nemmere at overholdelse de lovbestemte køre- og hviletider. EØSU påpeger imidlertid, at det grundlæggende problem for virksomheder og erhvervschauffører er den utilstrækkelige infrastruktur på rastepladser på motorveje, som fører til for mange parkerede køretøjer om natten. Udviklingen af infrastruktur skal gå hånd i hånd med ITS-baserede tjenesteydelser (f.eks. reserverede parkeringspladser).

3.15.

EØSU understreger i den sammenhæng på ny, at det er vigtigt at skabe tillid og sikre, at forpligtelsen til at tilvejebringe oplysninger ikke får nogen negativ indflydelse på fortrolige forretningsoplysninger, privatlivets fred og databeskyttelsen.

3.16.

For så vidt angår Kommissionens ret til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at opdatere specifikke informationskrav, bemærker EØSU, at der er behov for lige konkurrencevilkår for og tillid blandt alle, der måtte være involveret i »datadeling«. Udvalget bakker op om det udvidede anvendelsesområde for ITS-direktivet og den merværdi, som dette bibringer. EØSU bemærker desuden, at der findes tillidsproblemer i forbindelse med deling af data, og at det er nødvendigt at udstikke rammer for forvaltningen af de europæiske dataområder, især inden for strategiske områder som mobilitet, som beskrevet af Kommissionen i dennes meddelelse om en europæisk datastrategi (5).

3.17.

I den forbindelse understreger EØSU ligeledes, at det er vigtigt, at oplysningerne i systemet udelukkende anvendes til ITS-formål og ikke til andre formål. EØSU understreger på ny betydningen af en effektiv beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse i forbindelse med udbredelsen af intelligente transportsystemer. Den generelle databeskyttelsesforordning giver dog ikke tilstrækkelig beskyttelse, når man ved anonymiseringen af data anvender teknologier (f.eks. mobilitetsmønstre i køretøjsdata, ansigtsgenkendelse osv.), der gør det muligt at drage konklusioner om enkeltpersoner eller ligefrem at forskelsbehandle dem ved hjælp af algoritmer. Hvad angår anvendelsen af personoplysninger på arbejdspladsen, bør arbejdstagerne, deres repræsentanter og fagforeningerne have indflydelse og vetoret. EØSU understreger, at artikel 10 i forslaget (regler om databeskyttelse og privatlivets fred) skal udelukke denne potentielle risiko. Dette er særligt vigtigt for at øge tilliden til systemet og accepten i samfundet som helhed.

3.18.

EØSU bemærker, at forbrugerne skal beholde kontrollen over de data, der udveksles: deres personoplysninger, når de booker tjenester og billetter, samt de data, som deres biler deler med tjenesteudbydere og infrastruktur. Under alle omstændigheder skal forbrugerne stå i centrum og deres data beskyttes i fuld overensstemmelse med den generelle databeskyttelsesforordning.

3.19.

Endelig bør adgangen til køretøjsdata reguleres med henblik på at sikre data- og forbrugerbeskyttelse såvel som lige konkurrencevilkår. Hvis køretøjsdata overlades til bilproducenterne, vil det føre til monopoler, dominerende markedspositioner og risici for misbrug. Kommissionen er længe blevet opfordret til at fremsætte et lovgivningsforslag, og den har da også sendt positive signaler i den henseende, f.eks. i ovennævnte datastrategi, dog uden at have taget skridt til at fremsætte et forslag. Denne forsinkelse er særligt skadelig for forbrugernes interesser og forbrugernes muligheder for at kontrollere data og træffe alternative, informerede valg.

3.20.

Digitalisering kan begrænse den manglende inklusion, som personer med nedsat mobilitet oplever i deres dagligdag. I den henseende bør udtrykkelige tilgængelighedskrav i henhold til direktiv (EU) 2019/882 fastsættes for alle ITS-sektorer i dette direktiv. Det er ikke tilstrækkeligt blot at nævne dette spørgsmål i en betragtning, hvor der tales om muligheden for at udvikle tilgængelighedsaspekter for personer med nedsat mobilitet inden for digitale multimodale tjenester.

3.21.

EØSU bifalder den planlagte udveksling af og adgang til data på veje og motorveje (kørselsforbud, hastighedsbegrænsninger, tidstro data om vejlukninger, vejarbejde osv.) i bilag III. I den forbindelse opfordrer EØSU til, at der udvikles intelligente trafikstyringssystemer, som kan udjævne trafikken i forbindelse med (transit)vejtransport på motorveje over tid og således fremme trafiksikkerhed og en gnidningsløs trafik.

3.22.

Udvalget bemærker i den sammenhæng, at Kommissionen i sit arbejde med at opdatere listen over obligatoriske oplysninger har til hensigt at rådføre sig med Den Europæiske Rådgivende ITS-gruppe. EØSU tilbyder ligesom i sin tidligere udtalelse at bistå Kommissionen ved at trække på sine forbindelser til civilsamfundet.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Forordning (EU) nr. 1315/2013.

(2) COM(2021) 1811.

(3) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 85 og COM(2016) 766.

(4) En langsigtet vision for EU's landdistrikter — Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040, COM(2021) 345 final.

(5) COM(2020) 66 final.