Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om europæiske missioner

(COM(2021) 609 final)

(2022/C 275/05)

Ordfører:	Paul RÜBIG
Medordfører:	Małgorzata Anna BOGUSZ

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 1.12.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	3.2.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.2.2022
Plenarforsamling nr.	567
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	214/1/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU mener, at de fem missioner, der præsenteres i meddelelsen, skal prioriteres højt af EU, men vurderer, at de fem nedenfor anførte udfordringer og mål også er af væsentlig betydning for Europa.

Udvikling og videreførelse af missioner og foranstaltninger med henblik på at:

1.	holde trit med USA og Asien i den globale konkurrence inden for forskning, teknologi og innovation

2.	håndtere udfordringerne som følge af EU's aldrende samfund

3.	fastlægge strategier for en vellykket integration af det store antal migranter, der kommer ind i EU

4.	forbedre kriseberedskabet

5.	imødekomme behovene hos patienter med ikkeoverførbare sygdomme, som er påvirket af covid-19-pandemien, navnlig personer, der lider af hjerte-kar-sygdomme.

1.2.

Meddelelsen indeholder en liste over og omhandler fem prioriterede EU-missioner: 1. Tilpasning til klimaændringerne 2. Kræft 3. Genopretning af vores oceaner og farvande senest i 2030, herunder sanitet 4. 100 klimaneutrale og intelligente byer inden 2030, herunder intelligente landsbyer 5. En jordpagt for Europa.

1.3.

EØSU bakker kraftigt op om idéen om at støtte 150 regioner i hele Europa med henblik på at blive klimabenchmark. Dette vil imidlertid kræve et enormt FoU-budget. Derfor anbefaler EØSU på det kraftigste at øge den andel af EU's regionale budgetter, som er øremærket til FoU, fra de nuværende 5 % til mindst 10 %.

1.4.

EØSU glæder sig over, at EU fokuserer på bekæmpelse af kræft som et af de vigtigste sundhedsspørgsmål og ønsker at tilskynde EU-institutionerne til at tage lignende skridt med hensyn til hjerte-kar-sygdomme — som er den største dræber i Europa og i hele verden.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

EU's missioner vil levere resultater gennem en ny rolle for forskning og innovation under Horisont Europa-programmet kombineret med en koordineret, altomfattende tilgang og et nyt forhold til borgerne. De vil fuldt ud mobilisere og samarbejde med offentlige og private aktører såsom EU-medlemsstater, regionale og lokale myndigheder, forskningsinstitutter, virksomheder og offentlige og private investorer med henblik på at skabe en reel og varig virkning.

2.2.

EØSU ønsker at fremhæve, at den europæiske industris konkurrenceevne er meget vigtig for opfyldelsen af EU's missioner. EØSU bifalder derfor henvisningen til den nye dagsorden for industriel konkurrenceevne. Samtidig understreger EØSU, at det er vigtigt at overveje konsekvenserne for EU-borgerne, og opfordrer Kommissionen til at knytte aktiviteterne tæt sammen med socialpolitikkerne og den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig under hensyntagen til ældre og sårbare EU-borgeres særlige behov.

2.3.

EØSU understreger, at selv om de europæiske missioners hovedfokus er at levere resultater for EU med en ny og større rolle til forskning og innovation, skal den økonomiske dimension (global konkurrence, job af høj kvalitet osv.) samt den sociale dimension også spille en vigtig rolle i disse europæiske missioner. Med hensyn til den sociale dimension understreger EØSU, at der ud over betydningen af sociale rettigheder og beskyttelsen af social sikring og rimelige arbejdsvilkår for alle arbejdstagere skal lægges særlig vægt på de særlige behov hos sårbare grupper i EU (ældre, syge osv.).

2.4.

EØSU glæder sig meget over, at FoI klart ses som det centrale spørgsmål i dokumentet om EU's missioner. Udvalget er overbevist om, at de komplekse udfordringer, som EU står over for, primært kan tackles gennem FoI.

2.5.

EØSU vedtog en udtalelse om Et nyt EFR for forskning og innovation i marts 2021 (1), en udtalelse om En pagt for forskning og innovation i Europa i februar 2022 (2), og en udtalelse om En handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed (3). Denne udtalelse bør ses i tæt sammenhæng med disse tre nylige EØSU-udtalelser.

2.6.

EØSU er helt enig i, at det på grund af de nuværende udfordringer »ikke er muligt at fortsætte med status quo«. Europa har brug for »en ny form for forsknings- og innovationspolitik«: Hvis EU fortsætter med den sædvanlige »gamle« FoI-politik, vil det ikke kunne tackle de store udfordringer, det står over for, navnlig den hårde konkurrence fra Asien. EØSU påpegede dette meget tydeligt i sin udtalelse om Et nyt EFR for forskning og innovation.

2.7.

Med hensyn til virksomheder fremgår det af meddelelsen, at de europæiske missioner fuldt ud vil mobilisere og samarbejde med offentlige og private aktører såsom EU-medlemsstater, regionale og lokale myndigheder, forskningsinstitutter, virksomheder og offentlige og private investorer med henblik på at skabe en reel og varig virkning under hensyntagen til industri og virksomheder, navnlig mikrovirksomheder og SMV'er.

2.8.

EU's industris konkurrenceevne inden for teknologier til dekarbonisering af elproduktionen og i andre CO2-intensive industrier er en afgørende faktor for at opfylde EU's mission 1 — »Tilpasning til klimaændringer«. Hvis dette ikke lykkes EU, vil Unionen miste millioner af job i disse industrier.

2.9.

EØSU er også helt enig i, at EU's missioner skal være i fuld overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG).

2.10.

EØSU mener, at de fem missioner skal prioriteres højt af EU, og at de yderligere fem udfordringer og missioner, som er opført under punkt 4, er af stor betydning for Europa.

2.11.

EØSU anbefaler, at Kommissionen også prioriterer missioner og foranstaltninger, der skaber nye kvalitetsjob, forretningsmuligheder, indkomst, velstand og gode levevilkår for EU's borgere, såsom beskyttelse af konkurrenceevnen for Europas teknologiske produkter mod den stadig hårdere globale konkurrence (navnlig fra Kina, Sydkorea osv.).

2.12.

En betydelig del af Europas job og velstand stammer fra eksport af dets teknologiske produkter (biler, maskiner, materialer osv.). En anden vigtig kilde til nye job i Europa er mikrovirksomheder og SMV'er, innovative nystartede virksomheder, scaleupvirksomheder og højere uddannelse.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.   Mission 1 — Tilpasning til klimaændringer

3.1.1.

Klimaændringer er en af de største udfordringer for menneskeheden i det 21. århundrede. De politiske beslutningstagere vil skulle foregribe de kommende ændringer for at beskytte de mest udsatte sektorer og grupper, også med hensyn til beskæftigelse.

3.1.2.

Næsten alle foranstaltningerne i den grønne pagt munder ud i prisstigninger på elektricitet, brændstof, boligopvarmning osv. for EU's borgere. Disse prisstigninger har en særlig stor indvirkning på de hundredvis af millioner mennesker i EU's medlemsstater med lav- og mellemindkomster og sårbare personer generelt, som ofte er EU-borgere med lave indkomster. Det betyder, at alle foranstaltninger under den grønne pagt har en betydelig social indvirkning og skal håndteres omhyggeligt. De skal øge velstanden frem for at marginalisere dem, der har brug for støtte til at tackle forandringerne.

3.1.3.

Eksempelvis vil følgende nye teknologier uden tvivl spille en meget vigtig rolle med hensyn til at reducere CO2-emissionerne: — dekarbonisering af elproduktion — dekarbonisering af CO2-udledende industrier, f.eks. stålindustrien, cementindustrien osv. — CO2-opsamling og -lagring (CCS) og f.eks. rensningsanlæg — oplagring af elektricitet i meget stor skala til lave specifikke omkostninger — elektromobilitet — intelligente net og højspændingsnet — intelligente byer osv.

3.1.4.

Det er ingen sag at opregne disse teknologier, men at indføre dem bliver uden tvivl en enorm udfordring i betragtning af det omfang, der er behov for såvel i alle 27 EU-medlemsstater som globalt.

3.1.5.

Et centralt spørgsmål i denne globale konkurrence vedrørende nye teknologier er det store antal forskere og ingeniører, der bliver brug for. Dette er helt klart en enorm udfordring for Europa. Landene i Asien har øget antallet af studerende inden for fysik, IKT og ingeniørvidenskab massivt i løbet af de seneste 20 år, mens antallet har været mere eller mindre stagnerende i Europa. De europæiske missioner bør ikke blot fremme en stigning i antallet af disse studerende, EU bør også gøre sit til at vende den nuværende »hjerneflugt« af højt kvalificerede personer til en »hjernegevinst« for EU.

3.1.6.

EØSU anbefaler kraftigt, at Kommissionen fastlægger foranstaltninger til en markant forbedring af de grundlæggende færdigheder og øger antallet af studerende inden for fysik, IKT, ingeniørvidenskab, medicin og farmakologi væsentligt i Europa inden for de næste 20 år. Uden en sådan pulje af kompetence inden for ingeniørvidenskaben vil Europa fortsat sakke bagud inden for alle de teknologier, der er nødvendige for at bekæmpe klimaændringerne.

3.2.   Mission 2 — Kræft

3.2.1.

EU-27 oplever et støt stigende antal kræfttilfælde. EU-27 må arbejde sammen om at forbedre diagnosticering, terapier, adgang til personlige lægemidler, behandlinger og forebyggelse — som det allerede blev understreget i EØSU's udtalelse om Den europæiske kræfthandlingsplan fra juni 2021 (4). EØSU glæder sig derfor over, at forskning i forebyggelse og helbredelse af kræft er blevet angivet som en af EU's fem missioner.

3.2.2.

EØSU understreger klart, at en af de største udfordringer vil være at udjævne forskellene i adgangen til kræftbehandling mellem de enkelte lande. EØSU anbefaler, at der lægges særlig vægt på sårbare grupper i EU.

3.2.3.

Som allerede beskrevet i EØSU's udtalelse om Den europæiske kræfthandlingsplan spiller adgangen til de mest innovative terapier og indførelsen af vaccinationskampagner, der vil gøre det muligt for os at reducere antallet af kræftformer forårsaget af virusinfektioner, en enestående rolle i denne sammenhæng.

3.2.4.

EØSU understreger behovet for en mere aktiv tilgang til forebyggelse af arbejdsrelateret kræft. Som det blev understreget i udtalelsen om Den europæiske kræfthandlingsplan, opfordrer EØSU til mere forskning i erhvervsmæssig eksponering for kræftfremkaldende stoffer, mutagener og hormonforstyrrende stoffer og årsagerne til arbejdsrelateret kræft.

3.2.5.

EØSU understreger, at arbejdsmarkedets parter, patientrettighedsgrupper og civilsamfundsorganisationer kan spille en afgørende rolle ved at udbrede bedste praksis og formidle relevant information om årsagerne til kræft samt om særlige problemstillinger forbundet med f.eks. køn eller sårbare grupper.

3.3.   Mission 3 — Genopretning af vores oceaner og farvande inden 2030

3.3.1.

Rent vand er af stor betydning for EU's borgere, landbrug og fiskerierhverv. Forskning og teknologier med henblik på rent vand, herunder udnyttelse af spildevand, sanitet og spildevandsrensning, er afgørende for denne mission.

3.3.2.

Desuden er adgangen til rent vand stadig et problem for mange borgere. EØSU opfordrer Kommissionen til juridisk at gøre vand og sanitet til en menneskerettighed.

3.4.   Mission 4 — 100 klimaneutrale og intelligente byer inden 2030

3.4.1.

Mere end 65 % af verdens befolkning bor i store byer, og denne procentdel vokser. De store byer medfører tiltagende udfordringer med hensyn til infrastruktur (vandforsyning og kloakering, transport, energiforsyning osv.) og livskvalitet. Mange af udfordringerne kan kun håndteres ved hjælp af forskning og højteknologiske løsninger. Der vil i fremtiden være behov for langt flere højtkvalificerede ingeniører til planlægningen af disse højteknologiske intelligente byer og landsbyer.

3.4.2.

Andelen af ældre i byerne vokser hurtigt (»aldrende samfund«). Ældres og sårbare menneskers behov adskiller sig fra de unges, idet de har brug for mere lægebehandling, social behandling osv. På grund af de demografiske forandringer i samfundet vil der ikke være nok unge til at levere alle disse tjenester i den kommende fremtid, hvilket betyder, at nogle af tjenesterne for ældre må overtages af intelligente løsninger (f.eks. robotter).

3.4.3.

Mange nødsituationer i de seneste år har vist, at moderne samfund er relativt sårbare, og derfor er det meget vigtigt at øge »kriseberedskabet« gennem FoU: — katastrofer på atomkraftværkerne i Fukushima, Tjernobyl, Three Mile Island osv. — strømafbrydelser og kommunikationssvigt — mangel på og kraftige prisstigninger på alle energikilder, herunder naturgas — uvejr og massive oversvømmelser med mange hundrede dræbte — pandemier såsom covid-19-pandemien, zika og fremtidige pandemier — cyberangreb (med den massivt voksende digitalisering af alting i det offentlige liv, privatlivet og virksomhederne, stiger truslen om cyberangreb hurtigt).

3.4.4.

Øst- og Sydeuropa undgik med nød og næppe en stor strømafbrydelse den 8. januar 2021. Den grundlæggende årsag til den stadig større sårbarhed i Europas energiforsyning er den stigende andel af uforudsigelig vedvarende elektricitet, som ikke kan planlægges, f.eks. vindmøller og solenergi. Europa er ikke særlig godt forberedt på strømafbrydelser. I tilfælde af strømafbrydelse forsvinder energiforsyningen til private husholdninger og industrien øjeblikkeligt, kommunikationen afbrydes inden for minutter eller timer, drikkevandsforsyningen afbrydes inden for kort tid osv. Genoprettelse efter en større strømafbrydelse er ikke nogen nem opgave.

3.5.   Mission 5 — En jordpagt for Europa

3.5.1.

Ud over rent vand som nævnt ovenfor er sund jord til dyrkning af de grundlæggende ingredienser til fødevarer en af de vigtigste ressourcer for alle levende væsener, herunder mennesker og dyr. Verdens befolkning vokser. Ved udgangen af dette århundrede skal ca. 10 mia. mennesker brødfødes på et bæredygtigt grundlag. Konventionelle fødevarer og konventionelt landbrug er en af de største kilder til drivhusgasserne CO2 og metan. Det betyder, at der er behov for mange FoU-midler til forskning og udvikling af klimaneutralt landbrug med henblik på bæredygtig produktion af fødevarer til de 10 mia. mennesker, der lever i verden. I øjeblikket går ca. 10 % af EU's landbrugsbudget til FoU. EØSU anbefaler, at dette tal øges til mindst 20 % for at øge FoU i nye bæredygtige landbrugsteknologier, herunder navnlig brug af robotter i forbindelse med landbrugsteknologier og fødevarer.

4.   Fem ekstra missioner

4.1.

EØSU mener, at de fem missioner, der fremgår af meddelelsen, skal prioriteres højt af EU, men vurderer, at de fem udfordringer og missioner, der beskrives nedenfor, også er af stor betydning.

4.2.   Ekstra EU-mission 1 — Holde trit med USA og Asien i den globale konkurrence inden for forskning, teknologi og innovation

4.2.1.

Det er vigtigt at definere og gennemføre missioner og foranstaltninger for at forhindre, at EU sakker bagud i forhold til Asien inden for forskning, teknologi, innovation og patenter, navnlig sammenlignet med Kina og Sydkorea. Det er en kendsgerning, at EU siden omkring 2000 er sakket stadig mere bagud i forhold til Kina og Sydkorea, når det gælder forskning, teknologi og innovation (5).

4.2.2.

Hvis EU fortsætter med at sakke bagud i forhold til USA og Asien inden for forskning, teknologi og innovation, vil Europa miste millioner af arbejdspladser og betydelig velstand på lang sigt (20-50 år). EU-27's mangler er virkelig alvorlige, navnlig inden for centrale støtteteknologier og fremtidige og opdukkende teknologier (FET) såsom kunstig intelligens, maskinindlæring, dyb læring, robotteknologi, genteknologi, kommunikationsteknologi (f.eks. 5G), fremstilling af computerchips, fremstilling af centrale komponenter til elektromobilitet (f.eks. batterier, brændselsceller og brint) osv. Nye materialer har altid været og vil altid være en drivkraft for innovation. F.eks. er der i Europa et betydeligt potentiale for forskning og innovation inden for grafen og en industriel opskalering heraf.

4.3.   Ekstra EU-mission 2 — Håndtering af udfordringerne i EU's aldrende samfund

4.3.1.

EU's samfund ældes hurtigt, og dette vil skabe flere nye udfordringer for alle EU's medlemsstater.

4.3.2.

Ældre og sårbare mennesker har andre behov end unge. De har brug for flere og nyere lægemidler (mod demens, Alzheimers sygdom osv.), mere lægebehandling, mere social behandling og praktisk og teoretisk undervisning, som er særligt tilpasset ældre og sårbare mennesker, osv.

4.3.3.

Forskning og innovation (inden for medicin, lægemidler, socialvidenskab, ingeniørvidenskab, specialuddannelse osv.) vil uden tvivl spille en vigtig rolle i håndteringen af EU's aldrende samfund.

4.3.4.

Samfundet som helhed har brug for en ambitiøs europæisk plejestrategi.

4.4.   Ekstra EU-mission 3 — Strategier for en vellykket integration af det store antal migranter, der kommer ind i EU

4.4.1.

EU er nødt til at udvikle missioner og foranstaltninger til integration af det store antal migranter i EU's medlemsstater. Eftersom EU er et hastigt aldrende samfund, har det brug for flere unge, veluddannede mennesker. Der er derfor behov for innovative idéer til uddannelse af migranter. Socioøkonomisk forskning kan bidrage til at skabe en bedre forståelse af, hvad der er nødvendigt for en vellykket integration af disse millioner af mennesker.

4.5.   Ekstra EU-mission 4 — Kriseberedskab

4.5.1.

Kriseberedskabet indebærer udvikling og gennemførelse af missioner og foranstaltninger for at sikre en stabil energiforsyning og undgå strømafbrydelser, samtidig med at EU's energisystem dekarboniseres. Se i den forbindelse punkt 3.4.4 vedrørende spørgsmålet om kriseberedskab, navnlig udfordringen med strømafbrydelser og kommunikationssvigt. Igen er forskning og innovation, primært inden for ingeniørvidenskab, nøglen til at tackle disse udfordringer.

4.5.2.

Andre nye udfordringer omfatter oversvømmelser, tørke, pandemier og økonomiske nødsituationer, f.eks. blokering af globale forsyningskæder (f.eks. blokeringen af Suezkanalen i 2021 osv.).

4.6.   Ekstra EU-mission 5 — Opfyldelse af behovene hos patienter med ikkeoverførbare sygdomme, der er påvirket af covid-19-pandemien, navnlig dem, der lider af hjerte-kar-sygdomme — den hyppigste dødsårsag blandt europæiske borgere og globalt.

4.6.1.

Efter pandemien er der behov for mere fokus på ikkeoverførbare sygdomme. I EU lever 60 mio. mennesker med hjerte-kar-sygdomme — de udgør den hyppigste dødsårsag i Europa. I andre år uden covid-19 har hjerte-kar-sygdomme været den mest almindelige årsag til dødsfald, der kan forebygges, i EU. Under pandemien er mange af disse patienter blevet diagnosticeret for sent eller har slet ikke haft mulighed for at blive diagnosticeret.

4.6.2.

Vi bør se nærmere på lighedsaspektet på sundhedsområdet i EU og dermed bidrage til at mindske ulighederne på dette område, herunder når det gælder kønsspecifik medicin. Initiativet bør ikke blot fokusere på sundhedsfremme og -forebyggelse, men også støtte bedre viden og data, screening og tidlig påvisning, diagnosticering og behandling samt patienternes livskvalitet. Et andet mål bør være at hjælpe EU-landene med at overføre bedste praksis, udvikle retningslinjer og indføre innovative tilgange osv. Derfor bør EU også lancere en yderligere europæisk mission, nemlig opbyggelse af sundhedssystemer, som er mere modstandsdygtige over for pandemier, når det gælder hjerte-kar-sygdomme, i overensstemmelse med kræftmissionsindsatsen og endelig tage fat på de to ikkeoverførbare sygdomme, der udgør den største byrde for den europæiske befolkning. Der er også behov for at tackle andre sygdomme, navnlig dem, der har stor indvirkning på EU's BNP — f.eks. muskel- og knoglelidelser.

---

(1)  EUT C 220 af 9.6 2021, s. 79.

(2)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Rådets henstilling om en pagt for forskning og innovation i Europa (COM(2021) 407 final — final 2021/230 (NLE)) (EUT C 275 af 18.7.2022, s. 24).

(3)  EUT C 286 af 16.7 2021, s. 59.

(4)  EUT C 341 af 24.8.2021, s. 76.

(5)  Nærmere oplysninger kan f.eks. findes i OECD's STI-rapporter (science, technogy and Industry) fra 2015 og 2017.