Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om voksenuddannelse

(sonderende udtalelse på anmodning af det slovenske rådsformandskab)

(2021/C 374/04)

Ordfører:

Tatjana BABRAUSKIENÉ

Anmodning fra det slovenske rådsformandskab	Brev af 19.3.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets henvisning	23.3.2021
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	21.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	8.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	233/3/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU værdsætter det øgede fokus på voksenuddannelse, efteruddannelse og udvikling af færdigheder, som fremgår af Kommissionens nylige initiativer, navnlig den europæiske dagsorden for færdigheder. EØSU opfordrer til, at der med det samme udformes og gennemføres målrettede politiske foranstaltninger, der ledsages af incitamenter til støtte for medlemsstaterne, som allerede påpeget i EØSU's udtalelse Understøttende uddannelsessystemer for at undgå kvalifikationsmismatch — hvilken omstilling er nødvendig (1)?

1.2.

EØSU påpeger, at den hurtige udvikling og udbredelse af nye teknologier skal ledsages af en effektiv opkvalificering og omskoling. EØSU understreger, at covid-19-krisens indvirkning på Europas samfund og økonomi yderligere har fremhævet betydningen af effektive uddannelsespolitikker og job af høj kvalitet til støtte for en bæredygtig og retfærdig social og økonomisk genopretning og modstandsdygtighed, hvilket er afgørende for at hjælpe Europa med at overvinde pandemiens konsekvenser. Investeringer i voksenuddannelse og kompetenceudvikling kan spille en afgørende rolle for den økonomiske genopretning og et socialt Europa.

1.3.

EØSU anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne styrker voksenuddannelsespolitikkerne ved at anlægge et holistisk perspektiv og forbedre voksenuddannelsernes tilgængelighed, kvalitet og rummelighed, samtidig med at de nationale kompetenceområder og nærhedsprincippet respekteres. EØSU opfordrer til, at voksenuddannelsespolitikkerne forbedres i bred forstand på grundlag af effektive strategier, der opfylder de nye krav til færdigheder tilpasset lokale behov. EØSU understreger betydningen af at forbedre pædagogik og andragogik i voksenuddannelserne med grunduddannelser af høj kvalitet, løbende faglig udvikling og forbedrede, rimelige arbejdsvilkår samt et understøttende arbejdsmiljø for undervisere på voksenuddannelsesområdet.

1.4.

EØSU understreger, at voksenuddannelse er vigtig, når det gælder om at hjælpe voksne med at forbedre og erhverve færdigheder i medborgerskab og spille en aktiv rolle i samfundet. Livslang læring bør blive en livsstil for alle, så forskelle og uligheder i samfundet kan overvindes, og den bør også blive en realitet på arbejdspladsen. I den forbindelse er det vigtigt at se på »færdigheder« i bredere forstand, hvilket omfatter arbejdspladsen samt det sociale og personlige liv med udgangspunkt i en holistisk opfattelse af kompetenceudviklingsprocessen.

1.5.

EØSU understreger betydningen af voksenuddannelse og beklager, at EU-institutionerne og flere medlemsstater ikke betragter dette område som en politisk prioritet. Voksenuddannelse er afgørende for udnyttelsen af det fulde potentiale i beskæftigelse og social inklusion og for at give voksne mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og være demokratiske borgere. EØSU anbefaler, at medlemsstaterne styrker politik, forvaltning og finansiering på voksenuddannelsesområdet i henhold til UNESCO's fire søjler for læring (2): Lære at vide, Lære at gøre, Lære at være og Lære at leve sammen. For at gennemføre verdensmål 4 er der behov for effektiv støtte til, at civilsamfundet kan opbygge et partnerskab om udbud af voksenuddannelser i uformelle og ikkeformelle sammenhænge og sikre en effektiv opsøgende indsats over for borgerne.

1.6.

EØSU foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne opstiller realistiske langsigtede mål og indfører et system for løbende overvågning af deltagelsen i voksenuddannelse og adgangen til livslang læring af høj kvalitet, herunder uddannelse på arbejdspladsen, for hver medlemsstat under hensyntagen til regionale forskelle. Systemet bør have til formål at sikre, at alle har den viden, de færdigheder, de kompetencer og den indstilling, der er nødvendig, for at Europa kan skabe et retfærdigt, samhørigt, bæredygtigt, digitalt og velstående samfund. Det er også vigtigt at forbedre både forskning i og viden om det aktuelle og fremtidige behov for færdigheder på sektorniveau og nationalt plan med henblik på at modernisere voksenuddannelserne for voksne, der står over for en omstillingsproces, og forbedre datamaterialet om medlemsstaternes investeringer i voksenuddannelse samt sikre hyppig overvågning og dataindsamling vedrørende læring og uddannelseskurser som virksomhedernes medarbejdere har deltaget i. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet bør inddrages aktivt i opdateringen af den nationale viden om færdigheder, herunder analyser, prognoser og foregribelse af behovet for færdigheder.

1.7.

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne sætter mere skub i implementeringen af Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (3), så det sikres, at alle lavtuddannede og dårligt kvalificerede voksne udvikler deres grundlæggende færdigheder, modtager vejledning og motiveres til at deltage i efteruddannelse med henblik på at forbedre deres liv og beskæftigelsesegnethed. For at sikre, at 80 % af de voksne har grundlæggende digitale færdigheder, opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til at stille gratis tilbud til rådighed, så voksne kan tilegne sig et minimum af grundlæggende digitale færdigheder, der støtter deres erhvervelse af færdigheder til brug i arbejdslivet og i dagligdagen.

1.8.

EØSU påpeger, at alle voksne uanset kvalifikationer og socioøkonomisk baggrund har brug for støtte for at få adgang til inklusiv livslang læring af høj kvalitet og til validering af deres færdigheder og kompetencer. De offentlige arbejdsformidlinger bør øge og forbedre adgangen til fair og gratis vejledning og rådgivning, og de bør sikre, at alle voksne informeres om mulighederne for livslang læring. De bør informere arbejdstagerne om, hvorledes job vil ændre sig, og hvilke færdigheder der kræves i forbindelse med nye job og opgaver.

1.9.

EØSU anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at iværksætte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner i samarbejde med arbejdsmarkedets parter for voksne og arbejdstagere, der er berørt af den grønne og den digitale omstilling, så arbejdsstyrken kan få hjælp til at erhverve de nødvendige færdigheder. Kommissionen bør afholde årlige arrangementer i tråd med den europæiske uge for erhvervskompetencer med det formål at informere og motivere voksne med hensyn til voksen- og efteruddannelse og støtte nationale politikker.

1.10.

EØSU understreger, at det er vigtigt at overholde nærhedsprincippet i politikkerne for voksenuddannelse og dermed respektere de nationale og sektorspecifikke arbejdsmarkedsparters rolle i kortlægningen af behovet for færdigheder og forvaltningen af de nationale systemer, der skal sikre finansiering og adgang til voksenuddannelser og uddannelse i virksomhederne. EØSU bemærker, at gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør sikre, at alle virksomheder har ret til og mulighed for at udvikle færdighedsstrategier, der kan imødekomme behovet for innovation, sikre en retfærdig omstilling for arbejdstagerne og lærepladser af høj kvalitet for unge og voksne i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling. I Rådets retningslinjer for beskæftigelsen (4) (2020) sondres der klart mellem det at sikre retten til uddannelse og det at tilvejebringe individuelle læringskonti som et af de mulige værktøjer, idet medlemsstaterne får mulighed for at afgøre, hvorledes de vil sikre disse rettigheder. Individuelle læringskonti er værktøjer, der kan sikre retten til uddannelse. Alle voksne og arbejdstagere bør i overensstemmelse med kollektive overenskomster og national lovgivning have ret til efter- og videreuddannelse i virksomhederne af høj kvalitet, betalt uddannelsesorlov, kvalifikationer, validering af uformel og ikke-formel læring samt kvalitetssikret og fleksibel vejledning og rådgivning. Det er nødvendigt, at EU-medlemsstaterne opretter finansielle mekanismer og værktøjer til fremme af voksnes — og især arbejdstageres — adgang til læring og uddannelse under inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

1.11.

EØSU minder om, at det er vigtigt at sikre, at alle voksne, navnlig personer fra dårligt stillede socioøkonomiske miljøer, har lige adgang til livslang læring, der tjener deres personlige eller karriereudviklingsmæssige interesser. Der skal ydes målrettet støtte til NEET'er (personer, som ikke i beskæftigelse eller under uddannelse), migranter og flygtninge, ugunstigt stillede og sårbare grupper samt ældre for at sikre en aktiv og sund aldring. EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's nye strategi vedrørende rettigheder for personer med handicap, der har uddannelse som en prioritet, omfatter lærende i alle aldre og fokuserer på at gøre voksenuddannelse tilgængelig og gratis for alle lærende med handicap og indlæringsvanskeligheder i fysisk tilgængelige miljøer samt sikre, at lærerne får undervisning i, hvordan de kan tilpasse deres undervisning, og hvordan onlinelæring kan indgå.

1.12.

EØSU understreger, at demokratisk styring er en vigtig forudsætning for velfungerende uddannelsessystemer, herunder en effektiv social dialog og en meningsfuld høring af civilsamfundet. Målet er at støtte udviklingen af færdigheder hos alle voksne, navnlig arbejdstagere og ledige, og opfylde EU's mål for deltagelse i voksenuddannelse som fastlagt i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse og Osnabrückerklæringen samt bidrage til den kommende resolution fra Rådet om en dagsorden for voksenuddannelse. EØSU påpeger, at social dialog og interaktion mellem fagforeninger og arbejdsgivere yder et vigtigt bidrag til at øge adgangen til voksenuddannelse for alle, fremme fleksibilitet og vejledning, tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov, sikre uddannelsernes kvalitet og finansieringen af denne.

1.13.

EØSU fremhæver, at alle voksne, især arbejdstagere, skal have bedre adgang til ajourførte oplysninger om anerkendelses- og valideringsprocedurer. Dette kan sikres ved effektivt at gennemføre Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (5) og ved at sikre, at valideringssystemerne modtager tilstrækkelig offentlig finansiering i alle EU-lande. Ved at sikre, at uddannelse anerkendes, kan arbejdsgivere og fagforeninger støtte forbedringen af arbejdstagernes kvalifikationsniveauer og dermed bidrage til deres karriereudvikling og til en retfærdig omstilling på arbejdsmarkedet. Det er af afgørende betydning, at arbejdsmarkedets parter inddrages i forvaltningen af voksenuddannelse, uddannelsen af medarbejdere og modeller for betalt uddannelsesorlov, herunder fremme af fælles tiltag blandt arbejdsmarkedets parter.

1.14.

EØSU understreger, at opkvalificering og omskoling er af største betydning, når det gælder om at støtte den grønne og den digitale omstilling af erhvervssektorerne. Disse tiltag skal betragtes som et socialt og økonomisk ansvar, der handler om at sikre inklusiv uddannelse med kvalitetsjob for øje samt en retfærdig omstilling for alle. Der er behov for fremadrettede industrielle strategier, herunder effektive politikker for færdigheder, der kan støtte opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken. Disse strategier kan bidrage til at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi ved at skabe en balance på arbejdsmarkedet, der bidrager til inklusiv digitalisering og job af høj kvalitet. Virksomhederne har brug for effektiv støtte til at styrke og finansiere deres strategier for opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken, så innovationen kan styrkes. Samtidig bør de overordnede økonomiske og sociale interesser respekteres. De kollektive overenskomster bør sikre adgang til forskellige former for betalt uddannelsesorlov til opfyldelse af arbejdstagernes personlige og faglige behov. EØSU minder EU's medlemsstater om hurtigst muligt at bringe arbejdstagernes adgang til betalt uddannelsesorlov i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 140 om betalt frihed til uddannelse gennem nationale tiltag og kollektive overenskomster og til med støtte fra arbejdsmarkedets parter at sikre, at den anvendes effektivt.

1.15.

EØSU slår til lyd for en bæredygtig national finansiering af voksenuddannelse suppleret med en effektiv anvendelse af EU-midler, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at støtte økonomisk vækst og modstandsdygtige samfund i forbindelse med den digitale og den grønne omstilling af økonomien. Dette kan ske ved at sikre inklusiv voksenuddannelse af høj kvalitet for alle, herunder ledige og andre, der står uden for arbejdsmarkedet, med særlig vægt på at gøre uddannelse tilgængelig for alle arbejdstagere. Dette kræver en klar vilje på europæisk og nationalt plan til at afsætte en passende andel af de forhåndenværende ressourcer til fremme af systematiske og koordinerede voksenuddannelsessystemer som et centralt element i de nationale planer.

1.16.

EØSU understreger betydningen af at sikre kvalitet, relevans, effektivitet og inklusion i voksen- og efteruddannelse. EØSU foreslår, at medlemsstaterne tilskyndes til at sikre, at alle uddannelsesprogrammer og læreplaner for uddannelse, herunder i virksomheder, klart definerer læringsmål og nøglekompetencer. Kommissionen bør fortsætte arbejdet med at gennemføre Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (6) og støtte fælles tiltag blandt arbejdsmarkedets parter. Det er vigtigt at forbedre kvalitetssikringssystemerne for voksenuddannelse og videreudvikle Kommissionens EQAVET-netværk, så det kan anvendes på voksenuddannelse, erhvervsrettet efter- og videreuddannelse, lærlingeuddannelser og uddannelse af medarbejdere. Det bør sikres, at økonomiens, arbejdsgivernes og arbejdstagernes behov omsættes til programmer og læseplaner for voksenuddannelse.

1.17.

EØSU opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i videst muligt omfang at inddrage virksomheder og fagforeninger i udformningen af strategier for udvikling af færdigheder med den grønne og digitale omstilling af erhvervssektorerne for øje. EØSU foreslår, at der skabes sammenhæng mellem miljøpolitikken og uddannelsespolitikken og udarbejdes nationale grønne færdigheds- og kompetencestrategier, så alle voksne gøres opmærksomme på klimaændringer, miljøansvar og bæredygtig udvikling som led i livslang læring. Der kan udpeges nationale koordinatorer til at varetage denne opgave.

1.18.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke voksenuddannelsespolitikkerne for at gøre inklusiv voksenuddannelse af høj kvalitet, der resulterer i livsfærdigheder, til en ret for alle voksne. Målet om en deltagelse i voksenuddannelserne på 60 % på årsbasis bør opfyldes og skærpes for at bekæmpe færdigheds- og kompetencemismatchet. Styring og finansiering af voksenuddannelserne bør forbedres, herunder uddannelsen af medarbejdere. EØSU opfordrer Kommissionen til at genindføre åbne koordinationsmetoder mellem de relevante ministerier med ansvar for voksenuddannelse i EU-medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet som led i en arbejdsgruppe og sikre, at det nyttige arbejde, der er udført af tidligere arbejdsgrupper vedrørende voksenuddannelse, fortsættes. EØSU opfordrer også til, at der uafhængigt af EPALE (7) oprettes en platform for nationale koordinatorer inden for voksenuddannelse, arbejdsmarkedets parter og interessenter, og at disse aktører mødes regelmæssigt i form af et netværk.

2.   Baggrund

2.1.

Covid-19-krisen, demografiske forandringer, digitaliseringen af arbejdsmarkedet og dekarboniseringen af økonomien udløser enorme ændringer i job og opgaver. Allerede inden pandemien blev det forudsagt, at visse opgaver for to ud af fem jobs vedkommende ville ændre sig, og at 14 % af alle job ville ændre sig som følge af digitaliseringen (Cedefop). Frem til 2030 kan der blive skabt 20 mio. job på verdensplan som følge af den grønne omstilling af erhvervssektorerne (OECD). Ca. 128 mio. voksne (8) — 46,1 % af Europas voksne befolkning — har brug for opkvalificering og omskoling. Konsekvenserne af digitalisering, robotisering, nye økonomiske modeller såsom Industri 4.0, den cirkulære økonomi og deleøkonomien og deres indvirkning på nye kvalifikationskrav kræver en samordnet indsats, der skal stimulere til yderligere voksenuddannelse i Europa.

2.2.

EU-landenes ledere mødtes på det sociale topmøde i Porto den 7. maj 2021 for at styrke den europæiske søjle for sociale rettigheder. De foranstaltninger, der er foreslået i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, tager sigte på at skabe »flere og bedre job«, fremme »færdigheder og ligestilling« og forbedre »social beskyttelse og inklusion«. Lederne opstillede mål for 2030, for eksempel at mindst 60 % af alle voksne bør deltage i voksenuddannelse på årsbasis, og at 80 % af alle voksne som minimum bør have grundlæggende digitale færdigheder. Disse mål vedrører det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvori det hedder, at »Alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet«, samt de rettigheder, der er nævnt i det fjerde princip, herunder støtte til uddannelse og omskoling, navnlig unges adgang til videreuddannelse, en læreplads og praktikophold.

2.3.

Gennemførelsen af Kommissionens seneste politiske initiativer (9) vedrørende livslang læring, opkvalificering og omskoling skal bidrage til at nå målene på voksenuddannelsesområdet under den europæiske søjle for sociale rettigheder gennem en effektiv social dialog med arbejdsmarkedets parter og høring af civilsamfundet. Ifølge Kommissionens henstilling (EU) 2021/402 (10) skal voksenuddannelsessystemerne suppleres med etablering af effektive vejledningssystemer for livslang læring samt rådgivnings- og oplysningsaktiviteter, der inddrager sårbare grupper og indfører effektive systemer til validering af ikkeformel og uformel læring for alle.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

En styrket demokratisk styring på europæisk og nationalt plan og udnyttelse af arbejdsmarkedsparternes potentiale til at kortlægge behovet for færdigheder og bidrage til at skabe et mere inklusivt arbejdsmarked er afgørende for udformningen og gennemførelsen af mere tilgængelige voksenuddannelsessystemer af høj kvalitet, der kan forbedre tilværelsen og de sociale færdigheder for alle voksne, herunder skabe øget bevidsthed om bæredygtig udvikling, miljøansvar, demokratisk medborgerskab, tolerance og europæiske værdier. Det er vigtigt at styrke voksenuddannelsespolitikkerne i bred forstand og overveje effektive strategier til opfyldelse af de nye krav til færdigheder.

3.2.

En effektiv social dialog med arbejdsmarkedets parter og høring af civilsamfundet er vigtige elementer til sikring af en vellykket udformning og gennemførelse af voksenuddannelsespolitikkerne. Arbejdsmarkedets parter indtager en afgørende rolle ved fastlæggelsen af færdighedsbehovene og for ajourføring af kvalifikationsprofiler, da virksomhederne og arbejdstagerne oplever udviklingen i job og opgaver på daglig basis. Virksomheder og arbejdstagere skal inddrages fuldt ud i udarbejdelsen af strategierne for udvikling af færdigheder med henblik på den digitale og den grønne omstilling af erhvervssektorerne.

3.3.

Hvis voksenuddannelsessystemerne skal gøres mere tilgængelige for alle, kræver det stærke nationale strategier og et udvidet politiksamarbejde mellem EU-landene, navnlig mellem ministerier, uddannelsessektorens arbejdsmarkedsparter og de relevante interessenter i civilsamfundet. Det er vigtigt at samordne EU's politikker med de nationale, regionale og lokale politikker for at sikre en effektiv adgang til voksenuddannelse og uddannelse i virksomhederne samt skabe sammenhæng mellem de forskellige politikområder, således at social-, miljø-, digitaliserings- og finansieringspolitikkerne kan forbedre voksenuddannelserne.

3.4.

Det ambitiøse mål for deltagelse i voksenuddannelse, der er opstillet i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, kan nås, hvis et EU-initiativ, der bakkes op af en henstilling fra Rådet, tilskynder regeringerne til at forbedre adgangen til og afsætte tilstrækkelig finansiering til voksenuddannelse og medarbejderuddannelse gennem forskellige finansielle værktøjer. EØSU henviser til sin udtalelse om bæredygtig finansiering til livslang læring og udvikling af færdigheder i en situation, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft (11) og understreger, at bæredygtige offentlige investeringer i voksenuddannelse og effektive private investeringer i uddannelse af medarbejdere er forudsætninger for, at politikforanstaltninger møntet på social og økonomisk inklusion af lærende i alle aldersgrupper og støtten til virksomheder skaber resultater. Derfor er det vigtigt, at genopretningsplanen, Next Generation EU og andre EU-fonde (f.eks. ESF+ og Fonden for Retfærdig Omstilling) anvendes effektivt og konsekvent til støtte for uddannelsespolitikker i forbindelse med det europæiske semester.

3.5.

EØSU gør opmærksom på (12), at det er vigtigt forbedre færdigheder og kompetencer og skabe en positiv indstilling hos alle i Europa set i relation til miljøet og indsatsen for at opnå de rette færdigheder. Det er nødvendigt, at EU-medlemsstaterne skaber sammenhæng mellem miljøpolitikken og uddannelsespolitikken og udarbejder nationale strategier for grønne færdigheder og kompetencer, så alle voksne gøres opmærksomme på klimaændringer, miljøansvar og bæredygtig udvikling som led i livslang læring. Det skal sikres, at arbejdstagerne udstyres med de grønne færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for en retfærdig omstilling af erhvervssektorerne.

3.6.

Der bør stå uddannelsesmuligheder til rådighed for dem, der har størst behov herfor, f.eks. lavtuddannede og personer i atypisk beskæftigelse. Medarbejderoplæring og -uddannelse uden for virksomhederne, men finansieret af dem, skal støtte udviklingen af færdigheder, der kan opfylde virksomhedernes og arbejdstagernes behov. For at sikre, at alle arbejdstagere uanset færdighedsniveau og ansættelsesforhold har adgang til opkvalificering og omskoling, er det nødvendigt, at der indgås sektorspecifikke og nationale aftaler samt aftaler på virksomhedsniveau, der skal fastlægge uddannelsesbehov og uddannelsestilbud. Der skal indgås kollektive overenskomster for at sikre, at arbejdstagerne gennem forskellige modeller har adgang til voksenuddannelse og betalt uddannelsesorlov.

3.7.

EØSU henviser til Rådets resolution om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse (13) og fremhæver, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne gør mere for at forbedre kvaliteten af undervisningen inden for voksenuddannelsessektoren ved at styrke både den grundlæggende uddannelse og løbende faglig udvikling ved hjælp af lærernes medvirken, ved at fremme læreres, underviseres og det øvrige voksenuddannelsespersonales mobilitet og ved at sikre gode arbejdsvilkår og et støttende arbejdsmiljø for de ansatte i voksenuddannelsessystemet. Der skal føres en effektiv social dialog med dette personales fagforeninger, så der kan indgås aftaler om at gøre erhvervet mere attraktivt og forbedre rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejdere.

3.8.

Etableringen af en europæisk platform for udveksling af digitale materialer og kurser inden for rammerne af handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 og under overholdelse af standarderne for mikroeksamensbeviser kan være nyttig med henblik på at fremme adgangen og tilliden til voksenuddannelseskurser. Det er nødvendigt, at de lærende får fyldestgørende oplysninger om, hvorvidt et kursus fører til fuldstændige eller delvise kvalifikationer eller til et mikroeksamensbevis, hvem der validerer og kvalitetssikrer kurserne, hvorvidt de er anerkendt eller ej og hvorledes, og hvordan de eventuelt kan konverteres til fuldstændige kvalifikationer.

---

(1)  EUT C 228 af 5.7.2019, s. 16.

(2)  https://en.unesco.org/themes/education/research-foresight/revisiting-learning.

(3)  EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.

(4)  Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

(5)  EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(6)  EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1, https://ec.europa.eu/education/education-in-the-eu/council-recommendation-on-key-competences-for-lifelong-learning_da.

(7)  https://epale.ec.europa.eu/da.

(8)  Cedefop: Empowering adults through upskilling and reskilling pathways. Volume 1: adult population with potential for upskilling and reskilling, februar 2020.

(9)  Disse initiativer omfatter: meddelelse om den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1), meddelelse om støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation, Forslag til Rådets henstilling om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027.

(10)  Kommissionens henstilling (EU) 2021/402 af 4.3.2021 om en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE) (EUT L 80 af 8.3.2021, s. 1).

(11)  EUT C 232 af 14.7.2020, s. 8.

(12)  EUT C 56 af 16.2.2021, s. 1.

(13)  EUT C 372 af 20.12.2011, s. 1.