Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den globale tilgang til forskning og innovation — Europas strategi for internationalt samarbejde i en verden i forandring«

(COM(2021) 252 final)

(2022/C 105/11)

Ordfører:

Neža REPANŠEK

Høringsanmodning	Kommissionen, 1.7.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	30.9.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	20.10.2021
Plenarforsamling nr.	564
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	231/0/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over EU's mål om at gå foran og bevare åbenhed i internationalt forsknings- og innovationssamarbejde og samtidig fremme lige vilkår og gensidighed understøttet af grundlæggende værdier.

1.2.

EØSU bifalder konklusionerne i Bonnerklæringen om frihed til videnskabelig forskning, der blev vedtaget på ministerkonferencen om det europæiske forskningsrum (EFR) i denne by den 20. oktober 2020, da erklæringen er en forudsætning for et dynamisk forsknings- og innovationslandskab, der har som mål at fremme viden og være til gavn for samfundet. EØSU støtter vedtagelsen af disse principper på internationalt plan fremover.

1.3.

EØSU mener, at det er nødvendigt i højere grad at inddrage civilsamfundsorganisationer i støtten til EU-institutionernes og medlemsstaternes udvikling af ekstraordinære politikker og særlige programmer (for karrieremobilitet, tiltrækning/fastholdelse af forskere og resultater inden for anvendt forskning og innovation til støtte for iværksætterkulturen i EU's SMV'er), der er i stand til at skabe en EU-merværdi, som igen kan bidrage til et ambitiøst europæisk forskningsrum (1) i det næste årti. Dette bør navnlig omfatte inddragelse af erfaringerne fra pandemien og klimaændringernes indvirkning på samfund og økonomier samt behovet for at sikre fuld overførsel af viden og teknologi gennem den digitale omstilling af forskning. Pandemien har sat fokus på samarbejde inden for sundhedsområdet, hvor der skal fokuseres på at stille sundhedspleje til rådighed, forbedre og styrke sundheden rettidigt samt samarbejdet mellem sundhedspersonale, hvor samarbejde kan føre til løsninger på selv de mest komplekse sundhedsproblemer.

1.4.

EØSU vil gerne fremhæve betydningen af at styrke EU's førende rolle i støtten til multilaterale forsknings- og innovationspartnerskaber, der skal levere nye løsninger på grønne, digitale, sundhedsmæssige, sociale og innovative udfordringer under hensyntagen til covid-19-pandemiens aktuelle indvirkning på de europæiske sundhedssystemer, samfund, erhvervsliv og den globale økonomi som helhed.

1.5.

For konkret at bidrage til målet om et stærkere EU i verden anmoder EØSU om, at civilsamfundsorganisationerne på passende vis inddrages i Kommissionens arbejde med overvågning af tiltag på EU-plan og nationalt plan, som det fremgår af Kommissionens meddelelse. Med henblik på EFR's planlagte Forum for Transition foreslår EØSU at bane vej for den fælles indsats i samarbejde med EU-institutionerne og de nationale institutioner gennem en indledende rapport fra civilsamfundet om vidensnetværket, der kan fremlægges og drøftes på en international konference, der afholdes i 2022.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Den globale tilgang til forskning og innovation (FoI) præsenterer Kommissionens syn på Europas strategi for internationalt samarbejde inden for forskning og innovation. Strategien har også til formål at styrke partnerskaber, der skal levere nye løsninger på grønne, digitale, sundhedsmæssige, sociale og innovative udfordringer.

2.2.

Den nye strategi har to hovedmål. For det første sigter den mod at skabe et forsknings- og innovationsmiljø, der er baseret på regler og værdier, og som samtidig er åbent, så forskere og innovatorer rundt om i verden får hjælp til at arbejde sammen i multilaterale partnerskaber og finde løsninger på globale udfordringer. For det andet har den som mål at sikre gensidighed og lige vilkår i det internationale samarbejde inden for forskning og innovation.

2.3.

Den nye globale tilgang bør gennemføres ved at: — tilpasse EU's bilaterale samarbejde inden for forskning og innovation for at gøre det foreneligt med europæiske interesser og værdier og styrke EU's åbne strategiske autonomi — mobilisere forskning, teknologi og innovation for at fremskynde bæredygtig og inklusiv udvikling og overgangen til robuste, videnbaserede samfund og økonomier i lav- og mellemindkomstlande — indføre initiativer baseret på en Team Europe-tilgang, der kombinerer tiltag fra EU's, de finansielle institutioners og medlemsstaternes side for at maksimere tiltagenes effektivitet og virkning.

2.4.

Meddelelsen tjener også som rettesnor for gennemførelsen af den internationale dimension af det nye EU-program for civil forskning og innovation, Horisont Europa, og dets synergier med andre EU-programmer, navnlig instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa.

3.   Engagement i international åbenhed og grundlæggende værdier inden for forskning og innovation

3.1.

For at bevare sin førerposition skal EU's forsknings- og innovationsprogram fortsat være åbent for hele verden. Det betyder, at deltagere fra hele verden, uanset deres etableringssted eller bopæl, bør kunne deltage i EU-programmer som Erasmus+ og Horisont Europa. Desuden bør respekten for og den fælles forståelse af værdier inden for forskning fremmes og håndhæves yderligere i alle internationale partnerskaber.

3.2.

Som opfølgning på den europæiske adfærdskodeks for forskningsintegritet (2) understreger EØSU's udtalelse om Et nyt europæisk forskningsrum (EFR) for forskning og innovation (3), at det er nødvendigt at indarbejde princippet om videnskabelig og etisk integritet i forskningsetik og -integritet for at undgå tab af menneskeliv og penge og forhindre videnskabelige nederlag. I meddelelsen understreges EU's rolle i indsatsen for at beskytte fælles grundlæggende værdier, når det drejer sig om at tackle etiske udfordringer og sikre menneskecentreret teknologisk innovation.

3.3.

Akademisk frihed, institutionel autonomi, etiske og integritetsmæssige aspekter af forskning, empiriske fundamenter, ligestilling mellem kønnene, mangfoldighed og inklusion bør mainstreames og integreres i det internationale forskningssamarbejde. EØSU er i høj grad enig i, at det er vigtigt at fremme kønsbalance og ligestilling, unges indflydelse og deltagelse, inklusion og mangfoldighed inden for forskning og innovation på globalt plan. Et inklusivt og understøttende forskningsmiljø uden politisk indblanding i kombination med forskningsmuligheder bør fremmes på alle niveauer. EØSU bifalder Kommissionens initiativ til at udarbejde og styrke retningslinjer for håndtering af udenlandsk indblanding, der er rettet mod EU's forskningsorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner.

3.4.

EU's overordnede mål er at gøre datasæt FAIR: søgbare (Findable), tilgængelige (Accessible), interoperable (Interoperable) og genanvendelige (Reusable) inden for rammerne af en model, der bygger på åbne data og åben forskning.

3.5.

Det er vigtigt at yde en grundlæggende finansiering på nationalt plan, der sikrer et passende niveau af investeringer i forskning og udvikling, som kan opfylde de mål, der er fastsat i sektoren.

3.6.

Videnskabeligt diplomati kan hjælpe EU med at udøve blød magt og forfølge sine økonomiske interesser og værdier mere effektivt, imødekomme efterspørgslen og interessen fra partnerlandene og udnytte EU's styrker som et kraftcenter for forskning og innovation. EØSU er overbevist om, at en konstruktiv social og civil dialog på alle niveauer vil bidrage til et resultatorienteret videnskabeligt diplomati i vores lokalsamfund.

4.   En ny balance — på vej mod lige vilkår og gensidighed inden for FoI

4.1.

EU er med sine politikker og programmer en vigtig katalysator for internationalisering inden for forskning og innovation. Unionen kan også involvere produktionssystemer, og den mobiliserer forskningen, unge forskere, tværfaglige netværk, teknologi og innovation med det formål at fremskynde bæredygtig og inklusiv udvikling på den ene side og overgangen til robuste videnbaserede samfund og økonomier i lav- og mellemindkomstlande på den anden side. EØSU understreger betydningen af private og navnlig offentlige investeringer i forskning med henblik på at holde trit med andre globale magter inden for forskning og innovation og samtidig beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende værdier.

4.2.

Andre vigtige aktører på forskningsscenen bruger nu mere på forskning end EU i procent af bruttonationalproduktet. De geopolitiske spændinger stiger, og menneskerettighederne og de grundlæggende værdier, som f.eks. den akademiske frihed, er under pres. Den akademiske frihed er rygraden i de højere uddannelsesinstitutioner i EU og bør beskyttes i forhold til tredjelande. I lyset af de seneste begivenheder bifalder og støtter EØSU de europæiske forskeres opfordring (4) til at gøre en øjeblikkelig indsats for at skabe hurtige supplerende lovlige adgangsveje for udsatte forskere og akademikere, herunder akademikere, studerende og civilsamfundsaktører fra Afghanistan, og navnlig kvinder og etniske og religiøse mindretal.

5.   Tackling af globale udfordringer i fællesskab

5.1.

EØSU bakker fuldt ud op om at sætte et klart fokus på en retfærdig og dobbelt omstilling, dvs. den digitale omstilling og den grønne pagt, sundhed og de langsigtede genopretningspolitikker efter covid-19. Europa er nødt til at samarbejde på tværs af grænserne i et omfang, der aldrig er set før, for at lære at udvikle innovative løsninger i samarbejde med andre partnere, der kan sikre en retfærdig grøn og digital omstilling i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling. Derudover handler det om at fremme Europas modstandsdygtighed, velstand og konkurrenceevne, navnlig til fordel for mikro-SMV'er, og støtte den økonomiske og sociale velfærd. For at fremme omstillingen til en mere modstandsdygtig europæisk økonomi er en inklusiv genopretning, der ikke lader nogen europæere i stikken, af afgørende betydning i processen mod en bæredygtig europæisk økonomi, der samtidig skaber nye muligheder for arbejdstagerne. Social innovation kan også spille en vigtig rolle i disse processer.

5.2.

Gensidig åbenhed, fri udveksling af idéer og medskabelse af løsninger er afgørende for at opnå og fremme grundlæggende viden. Dette er centrale elementer i et dynamisk innovationsøkosystem, fordi den åbenhed i samarbejdet, der kendetegner EU's indsats, nu finder sted i et forandret globalt miljø.

5.3.

Mobilisering af verdens forskere og innovatorer vil være afgørende for borgernes og de kommende generationers trivsel. Som det fremgår af den nylige globale pandemi, hjælper en styrkelse af det internationale samarbejde om spørgsmål som global sundhed os med at realisere banebrydende innovationer. EU bør støtte sine mål om åben strategisk autonomi ved parallelt hermed at tilpasse sit bilaterale samarbejde med lande uden for EU på visse områder (5).

5.4.

Som reaktion på de nuværende globale tendenser bør EU gå foran med et godt eksempel og fremme regelbaseret multilateralisme. Den multilaterale orden skal styrkes, så den kan håndtere globale udfordringer og imødekomme borgernes voksende krav om gennemsigtighed, kvalitet og inklusion. EU bør også arbejde for en ambitiøs modernisering af centrale multilaterale internationale institutioner ved at følge en fælles køreplan for gensidig åbenhed i forsknings- og innovationssamarbejdet og dermed fremme en global reaktion på globale udfordringer og udveksling af bedste praksis.

5.5.

EU bør spille en førende rolle som kilde til globale standarder for bæredygtighed, og denne indsats bør også fremmes gennem en styrket position i det internationale samarbejde inden for prænormativ forskning og standardiseringsforskning, der gavner SMV'er. EØSU understreger også vigtigheden af støtteforanstaltninger for SMV'er på alle områder, der vedrører beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

5.6.

EØSU støtter fuldt ud handlingsplanen for intellektuel ejendomsret (6) som en glimrende og holistisk tilgang til at modernisere EU's system for intellektuel ejendom. Lanceringen af enhedspatentsystemet bør være en af hovedprioriteterne, idet det vil styrke konkurrenceevnen hos virksomhederne i EU betydeligt.

5.7.

Nogle lande søger i stigende grad teknologisk lederskab gennem diskriminerende foranstaltninger og anvender ofte forskning og innovation som et redskab til at opnå global indflydelse og social kontrol. Det er nødvendigt at styrke EU's velstand og økonomiske konkurrenceevne, men også evnen til selvstændigt at tilvejebringe og forsyne borgerne med vigtige og sikre teknologier og tjenester. EU bør stå i spidsen for udviklingen af nye globale normer, internationale standarder og samarbejdsrammer på bl.a. det digitale område, herunder kunstig intelligens og andre nye teknologier. EU's demokratiske og lovgivningsmæssige styrker er aktiver, der bidrager til at opbygge en bedre verden, samtidig med at Unionens troværdighed som fredsaktør og dens sikkerheds- og forsvarsstrukturer kan bidrage til at støtte multilaterale bestræbelser på at bevare, opretholde og skabe fred.

5.8.

EØSU har haft en fremtrædende plads i debatten om kunstig intelligens lige siden udvalgets første udtalelse om emnet i 2017 (7) og har i løbet af de sidste par år offentliggjort en række udtalelser om dette emne (8). EØSU har gjort sig til fortaler for en tilgang til kunstig intelligens, hvor mennesket både bevarer kontrollen over kunstig intelligens rent teknisk og bevarer muligheden for at bestemme, om, hvornår og hvordan den skal bruges i vores samfund generelt. Der gøres opmærksom på konsekvenserne af kunstig intelligens for arbejdspladser, vigtigheden af at finde den rigtige balance mellem regulering, selvregulering og etiske retningslinjer og konsekvenserne af kunstig intelligens for forbrugerne. EØSU er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde sin formelle udtalelse om Kommissionens forslag til en forordning om kunstig intelligens (9).

5.9.

EU's evne til at være en global aktør sikres også gennem sammenhæng mellem EU's optræden udadtil og Unionens interne politikker i den enkelte medlemsstat. Det er afgørende at tale med én fælles EU-stemme for at stabilisere vores partnerskaber og alliancer med tredjelande, støtte multilaterale og regionale organisationer og forhandle sig frem til en mere interessebaseret tilgang til globale offentlige goder.

---

(1)  Formandskabets note til Rådet — Fornyelse af det europæiske forskningsrum: hvordan kan indførelsen af et ambitiøst EFR, der er klart til det næste årti, forberedes? og Et nyt europæisk forskningsrum: Rådet vedtager konklusioner (pressemeddelelse, 1. december 2020).

(2)  The European Code of Conduct for Research Integrity, www.allea.org [accessed 6 June 2021].

(3)  EØSU's udtalelse Et nyt europæisk forskningsrum (EFR) for forskning og innovation (EUT C 220 af 9.6.2021, s. 79).

(4)  https://www.scholarsatrisk.org/2021/08/urgent-appeal-to-european-governments-and-eu-institutions-take-action-for-afghanistans-scholars-researchers-and-civil-society-actors/

(5)  Integration af samarbejdet med EFTA-landene, Vestbalkan, Tyrkiet, lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og Det Forenede Kongerige samt uddybning af EU's partnerskaber med Afrika, Latinamerika og andre regioner.

(6)  EØSU's udtalelse om Handlingsplan for intellektuel ejendomsret (EUT C 286 af 16.7.2021, s. 59).

(7)  EUT C 288 af 31.8 2017, s. 1.

(8)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 1; EUT C 440 af 6.12.2018, s. 51; EUT C 240 af 16.7.2019, s. 51; EUT C 47 af 11.2.2020, s. 64; EUT C 364 af 28.10.2020, s. 87.

(9)  INT/940 — Forordning om kunstig intelligens (EUT C 517 af 22.12.2021, s. 6).