Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for europæisk demokrati«

(COM(2020) 790 final)

(2021/C 341/09)

Ordfører:	Carlos Manuel TRINDADE
Medordfører:	Andris GOBIŅŠ

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 24.2.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	26.5.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	10.6.2021
Plenarforsamling nr.	561
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	231/1/8

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Konklusioner og anbefalinger Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er enig med Kommissionen i, at der er brug for handling for at øge det europæiske demokratis modstandsdygtighed. Udvalget anser endvidere handlingsplanen for europæisk demokrati for både at være positiv og nødvendig, støtter som helhed foranstaltningerne, der foreslås deri, og foreslår, at der lægges yderligere vægt på visse indsatsområder og træffes foranstaltninger inden for disse.

1.2.

EØSU mener, at handlingsplanen for europæisk demokrati er yderst aktuel i betragtning af de tegn, der giver anledning til at frygte, at retsstatsprincippet udhules af udfordringerne for vores demokrati, både indefra og af aktører udefra.

1.3.

EØSU ser med bekymring på forsøgene i adskillige medlemsstater på at udnytte den udfordrende situation, der skyldes covid-19-pandemien, til at svække retsstatsprincippet. Udvalget opfordrer i den forbindelse til politisk handling fra Kommissionens side.

1.4.

Af de grunde, der er anført i de følgende tre punkter, anbefaler EØSU, at Kommissionen i sin handlingsplan indfører en særskilt supplerende søjle for civilsamfundets og arbejdsmarkedets parters deltagelse og fremme af demokratiet på arbejdsområdet, som udvalget anser for at være af afgørende betydning, og som det fremsætter konkrete forslag til i afsnit 6 i denne udtalelse.

1.5.

EØSU mener, at fremme af europæisk demokrati — ud over de områder, der allerede er omfattet af handlingsplanen — også bør omfatte fremme af demokratisk deltagelse på EU-niveau og på nationalt, regionalt og lokalt niveau, inddragelse af civilsamfundet samt demokrati i alle dets former og aspekter, herunder bl.a. demokrati i forbindelse med arbejde. EØSU mener, at disse aspekter af udøvelsen af demokratiet bør inkluderes i handlingsplanen, eftersom hvert af aspekterne har sine egne fordele, der gør demokratiet mere dynamisk og modstandsdygtigt.

1.6.

EØSU beklager, at den foreslåede handlingsplan ikke omhandler den vigtige rolle, som samfundspagten spiller for at reducere uligheder og tilskynde europæerne til at tilslutte sig demokratiske idealer, at den ikke indeholder nogen foranstaltninger til at styrke denne rolle, og at den hverken anerkender eller støtter den sociale dialog og kollektive overenskomstforhandlinger og på ingen måde fremhæver det bidrag, som disse områder yder til stabiliteten i de europæiske demokratier.

1.7.

EØSU mener desuden, at der bør lægges større vægt på den civile dialog, som for ethvert demokrati er en afgørende forudsætning for at sikre, at beslutningsprocessen og tilegnelsen af denne er af højeste kvalitet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union. EØSU gentager sin anbefaling til Kommissionen i udtalelsen SOC/627 (1) om oprettelse af et årligt civilsamfundsforum om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet.

1.8.

EØSU mener, at handlingsplanen for europæisk demokrati bør inkludere et storstilet initiativ til fremme af uddannelse i demokrati og grundlæggende rettigheder, der spiller en afgørende rolle for at sikre demokratiske værdier og aktivt medborgerskab, især for unge mennesker.

1.9.

EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i handlingsplanen tages højde for vurderingen af medlemsstaternes implementering af direktivet om audiovisuelle medietjenester, og udvalget opfordrer dem til hurtigt at implementere dette direktiv.

1.10.

Med hensyn til overvågning opfordrer EØSU til, at der indføres en forpligtelse til at gøre onlineplatforme gennemsigtige og ansvarlige, og støtter udviklingen af en tilsynsmekanisme inden for rammerne af lovgivningen om digitale tjenester og om digitale markeder med henblik på at forhindre desinformation, hadefuld tale og manipulation.

1.11.

EØSU opfordrer EU-institutionerne til omgående at træffe de foreslåede forholdsregler til at garantere sikkerhed og arbejdsvilkår for journalister og forhindre chikane af både dem og andre aktører, der forsvarer sager af offentlig interesse, og som er ofre for strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP).

2. Baggrund

2.1.

Den Europæiske Union bygger på »de universelle værdier: det enkelte menneskes ukrænkelige og umistelige rettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten« (2) og er et område, hvor de grundlæggende rettigheder er beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (3).

2.2.

EØSU er overbevist tilhænger af de europæiske demokratiske værdier, støtter kraftigt Kommissionens bestræbelser på at bevare og styrke dem og bekræfter konklusionerne i sine tidligere udtalelser om demokrati og retsstatsprincippet (4). Borgerne må hverken glemme eller ignorere værdien af demokratiet eller betydningen af retsstatsprincippet i vores samfund.

2.3.

Historien har vist, at demokratiet skal fremmes aktivt og permanent forsvares mod gentagne angreb. I sine politiske retningslinjer for Den Europæiske Union har Kommissionens formand Ursula von der Leyen udpeget »nyt skub i europæisk demokrati« som én af hendes seks overordnede ambitioner (5).

2.4.

De omfattende politiske, sociale og økonomiske forandringer, der er opstået som følge af digitaliseringen — og som covid-19-pandemien kun har fremskyndet — medfører nye risici og sårbarheder, herunder udhuling af de traditionelle mekanismer for lige muligheder for kandidater i valgkampagner, ukontrolleret finansiering af politiske aktører, chikane af journalister, spredning af falske oplysninger og koordinerede desinformationskampagner, cyberangreb og mange andre former for adfærd, der bringer valgenes integritet i fare. Der er også eksempler på risici for medie- og oplysningspluralismen, for den offentlige debat, for angreb mod mediernes uafhængighed og for svækkelse af civilsamfundet.

2.5.

Covid-19-pandemien har også haft indvirkning på de europæiske demokratiers kvalitet, eftersom der har været brug for ekstraordinære reaktioner på denne folkesundhedsmæssige undtagelsestilstand. Venedigkommissionen har undersøgt disse foranstaltninger og konkluderet, at covid-19-krisen ikke bør bruges som en mulighed for at styrke regeringer på bekostning af parlamenter (6). I øvrigt bør man, som Venedigkommissionen også understregede, seriøst overveje at sikre, at nødvendige lovgivningsmæssige rammer er til stede, samt fastsætte, i hvilket omfang nogle af disse foranstaltninger kan opretholdes på længere sigt.

3. Handlingsplanen for europæisk demokrati

3.1.

Handlingsplanen for europæisk demokrati, som udvalget mener er både nødvendig og aktuel i en tid, hvor demokratiet i Europa står over for alvorlige udfordringer, der er blevet forstærket af covid-19-foranstaltningerne, fastsætter en styrket EU-politikramme og specifikke foranstaltninger, der er fordelt på tre søjler:

—	fremme af frie og retfærdige valg og stærk demokratisk deltagelse

—	støtte til frie og uafhængige medier

—	bekæmpelse af desinformation (7).

3.2.

Den foreslåede handlingsplan gennemgår også, hvordan man kan sætte borgerne og civilsamfundet bedre i stand til at imødegå truslerne mod demokratiet og retsstaten, idet dette betragtes som et tværgående aspekt for alle tre søjler.

4. Generelle bemærkninger

4.1. Om demokratiets tilstand i Europa og behovet for handlingsplanen for europæisk demokrati

4.1.1.

EØSU bemærker med bekymring de alvorlige udfordringer for demokratiet og offentlighedens tillid til forvaltningsinstitutionerne inden for de seneste år, som det bl.a. fremgår af faldet i valgdeltagelsen, antallet af overtrædelser af retsstatsprincippet i flere medlemsstater, fremkomsten og spredningen af populisme og hadefuld tale, presset på og endda volden mod journalister, angrebene mod medieuafhængighed og -pluralisme, koncentrationen af medieejerskab, den ulovlige indblanding i valgprocesser både inde- og udefra som et resultat af desinformation, upassende finansiering og ekstern påvirkning, forsøgene på at svække det organiserede civilsamfund og dets deltagelse i beslutningstagning samt devaluere eller endda undertrykke den sociale dialog og den kollektive forhandling.

4.1.2.

EØSU anser handlingsplanen for at være et positivt og nødvendigt instrument og støtter i vidt omfang foranstaltningerne, der foreslås deri, på trods af de særlige bemærkninger i del 5 og forslagene, der er fremlagt i del 6.

4.1.3.

EØSU beklager, at kun en begrænset dialogproces var inkluderet i udarbejdelsen af handlingsplanen, da et sådant samråd ville have øget planens effektivitet.

4.2. Omfanget og implementeringen af handlingsplanen for europæisk demokrati

4.2.1.

EØSU mener, at foranstaltninger med henblik på fremme af demokrati i Europa bør omfatte, men ikke være begrænset til, beskyttelse af valgenes integritet, styrkelse af mediefriheden og -pluralismen og bekæmpelse af alle former for desinformation og indblanding.

4.2.2.

EØSU mener, at handlingsplanens omfang bør udvides, og at det bør omfatte en separat søjle om vigtigheden af aktivt medborgerskab, der udøves gennem involvering af civilsamfundet (jf. del 6).

4.2.3.

EØSU mener, at handlingsplanen bør lægge mere vægt på demokrati på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

4.2.4.

Tilsvarende mener det, at handlingsplanen bør dække alle former for og områder inden for europæisk demokrati, herunder arbejdsdemokrati og struktureret dialog med civilsamfundet.

4.2.5.

EØSU forventer, at der i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen tages hensyn til behovet for, at Den Europæiske Union spiller en stærk rolle som model for fremme af demokratiske værdier og standarder og viser en eksemplarisk sammenhæng mellem sine interne og eksterne handlinger.

4.2.6.

EØSU mener, at EU skal gøre en indsats for at styrke de europæiske demokratiers modstandsdygtighed, deres samfundspagt og deres økonomiske konkurrenceevne i overensstemmelse med ambitionerne fra konferencen om Europas fremtid.

4.3. Integrering af handlingsplanen for europæisk demokrati i EU's politikker og effektiv overvågning af planens gennemførelse

4.3.1.

EØSU mener, at handlingsplanen, hvis den skal være vellykket, skal have en tæt forbindelse til andre igangværende initiativer på EU-niveau, der bidrager til samme mål, og især til implementeringen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske retsstatsmekanisme og anvendelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og nye ligestillingsstrategier, og beklager, at denne forbindelse ikke er tilstrækkeligt synlig. EØSU anbefaler, at forbindelserne mellem de forskellige handlingsplaner gøres udtrykkelige og effektive.

4.3.2.

EØSU minder Kommissionen om, at udvalget i sin udtalelse SOC/627 foreslog, at der oprettes et årligt civilsamfundsforum om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. Udvalget foreslår derfor, at der i handlingsplanen tilføjes et særligt afsnit om demokratiets situation, som omfatter spørgsmålet om anvendelsen af artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union.

4.3.3.

EØSU beklager, at handlingsplanen for europæisk demokrati ikke er ledsaget af en overvågningsramme og en model, der måler fremskridt, og at der ikke er fastsat nogen datoer for mange af foranstaltningerne, hvorfor det vil være vanskeligt rettidigt at føre tilsyn med evalueringen, der er planlagt til at finde sted i 2023. EØSU foreslår, at der fastsættes en passende overvågningsramme. Årsrapporten om retsstatsprincippet, der er beskrevet i del 6, kan spille en vigtig rolle.

4.3.4.

EØSU understreger behovet for at reducere de sociale uligheder betydeligt for at styrke demokratiet og kritiserer handlingsplanen for hverken at henvise til den afgørende faktor, som social samhørighed udgør for stabiliteten i de europæiske demokratier, eller til den rolle, som den sociale pagt spiller for europæernes tilslutning til demokratiske idealer, og for ikke at nævne behovet for en indsats for at bevare eller styrke denne pagt. EØSU anbefaler, at dette aspekt medtages i handlingsplanen.

4.4. Digitaliseringens indvirkning på de demokratiske samfund

4.4.1.

Virkningerne af angrebene på det demokratiske liv forværres af manglen på regulering af onlineplatforme, der er koncentreret i et meget begrænset antal enheder, som anvendes i stort omfang i hele verden, samt af deres uigennemsigtige algoritmer. De mekanismer, der anvendes til sikring af platformenes ansvarlighed, er utilstrækkelige. Det er en vigtig opgave for alle demokratiske nationer at sikre, at valgprocesser engagerer vælgere, garanterer pluralisme samt er retfærdige og gennemsigtige, og det kræver opmærksomhed og handling.

4.4.2.

EØSU gentager sin holdning i udtalelse NAT/794 (8) om, at EU skal vedtage politikker, som yderligere konsoliderer en digital økonomi, der tager højde for vores samfundsmæssige værdier.

4.4.3.

EØSU er enigt i, at der er brug for en mere effektiv tilgang til regulering af onlineplatforme, hvilket ville sikre, at de vigtigste aktører holdes ansvarlige over for offentligheden, og garantere regulering af robuste offentlige myndigheder.

4.4.4.

EØSU glæder sig over de foreløbige lovgivningsmæssige tiltag, der iværksættes for at holde onlineplatforme, især de særligt store onlineplatforme, ansvarlige med den foreslåede retsakt om digitale tjenester og den foreslåede retsakt om digitale markeder.

4.4.5.

Udvalget mener desuden, at evalueringen og opdateringen af adfærdskodeksen om desinformation udgør et vigtigt mellemtrin for at sikre nøje overvågning af indvirkningen af desinformation, blandt andet i forbindelse med covid-19, og relevante reaktioner fra onlineplatformene.

5. Særlige bemærkninger

5.1. Om fremme af frie og retfærdige valg og stærk demokratisk deltagelse

5.1.1.

EØSU er enigt i, at der er et behov for at handle med henblik på at sikre gennemsigtighed i politisk reklame og kommunikation (handlingsplanens punkt 2.1), og støtter vedtagelsen af europæisk lovgivning, der skal sikre, at borgere altid får fuld gennemsigtighed med hensyn til sponsoreret indhold af politisk karakter på alle beslutningstagningsniveauer. De nationale myndigheder bør modtage alle de nødvendige informationer fra SoMe-netværk og andre netværk for at kunne sikre frie og retfærdige valg på EU-niveau og på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

5.1.2.

EØSU støtter indførelsen af yderligere begrænsninger for mikromålretning ved brug af uigennemsigtige algoritmer og psykologisk profilering i en politisk kontekst, således som Kommissionen vil undersøge det i sit lovgivningsmæssige forslag om gennemsigtighed af sponsoreret politisk indhold.

5.1.3.

EØSU mener, at frie og regelmæssige valg, der er en del af pålidelige valgsystemer, er en konstant udfordring for alle demokratiske systemer, glæder sig over tættere europæisk samarbejde i forbindelse med valg i EU og opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne til at udvikle andre former for styrket samarbejde inden for dette område for at sikre mere inklusive, gennemsigtige og repræsentative valg. Kompendiet om bedste praksis bør understøtte disse bestræbelser.

5.1.4.

EØSU glæder sig over vedtagelsen af en ny operationel mekanisme i EU til støtte for modstandsdygtige valgprocesser, der organiseres og koordineres via det europæiske valgsamarbejdsnetværk (punkt 2.3).

5.1.5.

EØSU deler den bekymring, der fremgår af handlingsplanen, med hensyn til at forebygge og bekæmpe udenlandsk påvirkning af europæiske demokratiske processer, og mener, at Den Europæiske Union bør pålægge dem, der er ansvarlige for en sådan indblanding, omkostninger gennem anvendelse af fælles klare og stærke sanktioner og iværksættelse af et fælles initiativ om cybersikkerhed.

5.1.6.

EØSU mener, at medtagelsen af valgprocesser blandt kritisk infrastruktur allerede kan tages i betragtning ved vurderingen af udenlandsk direkte investering (9), og at EU's operationelle mekanisme til støtte for modstandsdygtige valgprocesser bør have driftsbetingelser og -midler til at garantere sikkerheden af procedurer, herunder valgenes cybersikkerhed på alle niveauer.

5.1.7.

EØSU foreslår, at meningsfuld gennemsigtighed implementeres, hvad angår fordeling af onlineindhold, der omfatter revidering af algoritmer, bedre gennemsigtighed i økosystemet for onlinereklamer og gennemsigtige processer for fremme/nedgradering af indhold, styrkelse af civilsamfundet (akademikere, forskere, journalister, civilsamfundsorganisationer) og uafhængige forvaltningsorganer i deres rolle som håndhævere af onlineaktørers ansvarlighed, sanktionering af dem, der handler i ond tro, især når der er gentagne forsøg på at undgå gennemsigtighed og ansvarlighed for samfundet.

5.1.8.

EØSU beklager, at handlingsplanen ikke fastsætter støtte til demokratisk engagement og aktiv samfundsdeltagelse ud over valg som en separat søjle, at den ikke anerkender den sociale dialogs rolle for den demokratiske stabilitet, og at den ikke omfatter nogen specifikke foranstaltninger med hensyn til dette. EØSU anbefaler, at fremme af den sociale dialog, foreningsfrihed for erhvervs- og fagforeninger, kollektiv forhandling og retten til information og høring inkluderes i den nye søjle, der foreslås i afsnit 6.

5.1.9.

Hvad angår handlingsplanens forslag til fremme af demokratisk engagement og aktiv samfundsdeltagelse efter valg (handlingsplanens punkt 2.4), mener EØSU, at et storstilet initiativ vedrørende fremme af uddannelse i demokrati, herunder mediekendskab og informationsfærdigheder, bør inkluderes i handlingsplanen, men glæder sig samtidig over, at uddannelse i medborgerskab nævnes i forbindelse med brug af strukturfonde.

5.1.10.

EØSU påpeger, at det i udtalelsen SOC/627 opfordrede til en ambitiøs strategi for kommunikation, uddannelse og folkeoplysning om grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og demokrati Med stor vægt på aktivt medborgerskab.

5.1.11.

EØSU anbefaler, at medlemsstaterne gør brug af strukturfonde, og at Kommissionen selv bruger de fonde, den har til rådighed, til at støtte og styrke civilsamfundets kapaciteter.

5.1.12.

Uafhængige faktatjekkere bør modtage passende finansiering for at kunne arbejde i realtid, hvilket EØSU allerede har anbefalet i forbindelse med handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation (10). Kommissionens kapacitet bør øges på EU-niveau, således at den mere effektivt kan intervenere på dette niveau for at yde bedre støtte til medlemsstaternes indsats på nationalt niveau.

5.1.13.

EØSU anbefaler, at der meget omhyggeligt sørges for at sikre, at eventuelle overvejelser om at kriminalisere hadefuld tale på europæisk niveau (punkt 2.4) ikke kan fortolkes som værende begrænsende for ytringsfriheden, og fremhæver, at ethvert initiativ inden for dette område skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5.1.14.

EØSU glæder sig over, at handlingsplanen støtter fremme af lighed på alle niveauer og fremme af deltagelsen i det politiske liv for kvinder, LGBTIQ-personer, dårligt stillede unge, personer med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund, personer med handicap og personer eller grupper med lavere digitale færdigheder eller digitalt engagement.

5.2. Om støtte for frie og uafhængige medier

5.2.1.

Hvad angår journalisters sikkerhed (punkt 3.1), er EØSU bekymret over tegnene på, at der sættes begrænsninger for journalisters frihed, herunder trusler mod deres fysiske sikkerhed, og er enigt i, at situationen er alarmerende. EØSU betragter det som meget vigtigt, at Kommissionen foreslår, at der udarbejdes en henstilling med hensyn til dette inden udgangen af 2021, og opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne til omgående at foreslå effektive mekanismer til at sikre beskyttelse af journalister, redaktionel uafhængighed, diversitet og pluralisme, mediekendskab, et gunstigt miljø for sektorens bæredygtighed samt gode arbejdsforhold for journalister.

5.2.2.

EØSU giver udtryk for sin utilfredshed med den chikane, som journalister og andre aktører, der er involveret i beskyttelsen af offentlige interesser, udsættes for i form af strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP). EU skal sikre, at anti-SLAPP-foranstaltningerne omfatter journalister, aktivister, fagforeningsfolk, akademikere, forskere i digital sikkerhed, menneskerettighedsforkæmpere og medie- og civilsamfundsorganisationer mv.

5.2.3.

Hvad angår foranstaltninger til støtte for mediepluralisme (punkt 3.4), er EØSU skuffet over handlingsplanens manglende præcisering af, hvad Kommissionen påtænker at gøre for at bevare mediepluralismen, der er forankret i chartret om grundlæggende rettigheder, især med hensyn til det særligt vigtige spørgsmål om medieejerskab. Der er brug for en mere målrettet tilgang fra Den Europæiske Union i lyset af konstateringen i årsrapporten om retsstatsprincippet 2020 af, at nogle medlemsstater ikke har indført noget system til at sikre gennemsigtigheden af medieejerskab eller står over for hindringer for reelt at offentliggøre et sådant ejerskab. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at øge sin forståelse af, hvem aktørerne inden for mediemarkederne er, og hvilke beskyttelsesforanstaltninger og betingelser der er gunstige for pluralisme, samt til at overvåge koncentrationen af distributionsnetværk og mellemled, der i stigende grad har indflydelse på eller bestemmer betingelserne for og typen af adgang til medierne og indholdet. Den offentlige høring vedrørende handlingsplanen for europæisk demokrati viste også bred støtte til indførelsen af klare forpligtelser for alle mediekanaler og -selskaber om at offentliggøre detaljerede informationer om deres ejerskab.

5.2.4.

EØSU er bekymret over de igangværende forsøg i flere medlemsstater på at udnytte den vanskelige situation, der skyldes covid-19, og som har svækket mediesektoren, til at angribe pressefriheden ved brug af grove, diskriminerende og endda undertrykkende handlinger. EØSU opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne om at lukke det hul, der blev udpeget i årsrapporten om retsstatsprincippet med hensyn til reglerne for fordeling af statslig annoncering til medierne.

5.2.5.

EØSU opfordrer Kommissionen til at undersøge de mekanismer, der anvendes til finansiering af mediepluralismen og støtte for innovation, freelancejournalister og lokale medier. Evaluering af implementeringen og effektiviteten af beslægtede rettigheder for presseudgivere til ophavsret i direktivet om det digitale indre marked kunne tages i betragtning.

5.2.6.

Eftersom udløbsdatoen for medlemsstaternes implementering af direktivet om audiovisuelle medietjenester var den 19. september 2020, anmoder EØSU om, at Kommissionen sikrer, at handlingsplanen afspejler vurderingen af denne proces, og opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at implementere dette direktiv.

5.2.7.

EØSU anmoder Kommissionen om at analysere, om det er muligt at streame offentlige medier, der produceres, gratis til alle medlemsstaterne, herunder bl.a. via kabelnet og udbydere af streamingtjenester. Dette ville være et klart skridt hen imod flersprogethed, bedre forståelse og samarbejde og ville bringe EU tættere på et fælles offentligt rum ved at forene mennesker i mangfoldighed og pluralisme.

5.3. Om bekæmpelse af desinformation

5.3.1.

EØSU er enigt i, at der skal lægges vægt på tackling af desinformation (del 4), og mener, at det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at bekæmpe desinformation.

5.3.2.

EØSU fremhæver vigtigheden af retsakten om digitale tjenester (handlingsplanens punkt 4.2), hvad angår tilsynet med, ansvarligheden for og gennemsigtigheden af onlineplatforme, og støtter udarbejdelsen af en reguleringsmekanisme til forebyggelse af desinformation.

5.3.3.

EØSU mener, at handlingsplanen, i lyset af hvor vigtig uddannelsen i demokrati er for kvaliteten af det demokratiske liv (handlingsplanens punkt 4.3), bør være meget mere ambitiøs med hensyn til dette og fastsætte målsætninger til støtte for nyskabende projekter og finansiering af civilsamfundsinitiativer inden for dette område.

5.3.4.

EU-mekanismer bør støtte bedre samarbejde mellem de relevante forvaltningsmyndigheder med henblik på at mindske risikoen for, at desinformation udbredes via propagandakanaler, der er registreret i EU.

5.3.5.

Onlinereklameplatforme bør forpligtes til at indgive årlige gennemsigtighedsrapporter, helst til en udpeget, uafhængig revisionsmyndighed. Årlige gennemsigtighedsrapporter kunne omfatte detaljerede informationer om og forklaringer af politikker og interne processer til tackling af desinformation, ned- og opgraderingskriterier og mekanismer for valg og præsentation af indhold samt politikker om målrettede reklamer og levering af samme, politikker om visning af »korrekte« informationer (f.eks. om covid-19 og valg) og appelmekanismer for indhold, der er blevet ulovligt fjernet. Et uafhængigt revisionsorgan kunne tage form af et organ på EU-niveau, der består af nationale tilsynsmyndigheder — et nyt EU-organ til revision af platforme for sociale medier.

5.3.6.

Eftersom lovgivningen om digitale tjenester giver mulighed for at håndtere ubalancen mellem magt og information fra digitale gatekeepere såsom Google og Facebook, der har stor indflydelse på demokratiet, bør handlingsplanen for europæisk demokrati sikre, at tilgangen i denne lovgivning er rettighedsbaseret.

5.3.7.

EU's beslutningstagere skal sikre, at ytringsfrihedsprincipperne beskyttes i forbindelse med vedtagelse af lovgivning til tackling af desinformation. Især brug af strafferet til at bekæmpe risici for desinformation i stort omfang, der skaber et farligt rum for overtrædelse af menneskerettigheder i form af statssponsoreret intimidering og uberettiget forfølgelse af kritiske stemmer.

6. Forslag til udarbejdelse af en fjerde søjle i handlingsplanen for europæisk demokrati: »Fremme af aktiv og demokratisk deltagelse ud over valg«

6.1. Baggrund

6.1.1.

EØSU mener, at en specifik søjle bør medtages i planen, hvis handlingsplanen skal lægge passende vægt på en klar strategi for aktivt medborgerskab. Udvalget mener, at dette er af afgørende betydning med henblik på at sikre en mere gnidningsløs genopretning efter den nuværende krise og bane vejen for et mere bæredygtigt og robust demokrati i Europa.

6.1.2.

Denne nye søjle bør også dække fremme af social dialog, kollektiv forhandling og civil dialog.

6.1.3.

Traktaten om Den Europæiske Union indførte en betydelig nyskabelse i artikel 11, nemlig princippet om borgerdeltagelse. Mere end 10 år efter dens ikrafttrædelse ligger borgernes muligheder for at deltage i beslutningstagning efter valg imidlertid langt under behovene, hvilket ofte medfører en dobbelt utilfredshed: med selve politikkerne og med manglen på muligheder for at øve indflydelse på beslutningstagningen. I den forbindelse minder EØSU om den holdning, som udvalget gav udtryk for i sin udtalelse SOC/423 (11), og påpeger, at det er yderst vigtigt at udarbejde forslag til konkrete foranstaltninger, således at de forskellige EU-institutioner kan tage de initiativer, de hver især har beføjelser til for at fastlægge passende foranstaltninger til gennemførelse af artikel 11, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Union.

6.1.4.

På samme måde fremgår det af artikel 152 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionen har en rolle at spille i forbindelse med anerkendelse og fremme af arbejdsmarkedsparternes rolle.

6.1.5.

I denne kontekst foreslår EØSU, at der i handlingsplanen udarbejdes en fjerde søjle, »Fremme af aktiv og demokratisk deltagelse ud over valg«, som beskrives i dette bidrag.

6.2. Fremme af en kultur af aktiv deltagelse

6.2.1.

Skabelse af et åbent og gunstigt miljø for civilsamfundet i Europa

—

Det civile rum bør danne en specifik søjle/et specifikt afsnit i årsrapporten om retsstatsprincippet, og det bør gives mere opmærksomhed herunder i form af en grundig evaluering af dette rum i hver medlemsstat under hensyntagen til dets forskellige komponenter, deres indbyrdes forbindelse og deres indvirkninger på det politiske system og retsstatsprincippet.

—

Kommissionen bør på grundlag af den eksisterende internationale lovgivning (12) og mere detaljeret vejledning (13) og i samarbejde med civilsamfundet udarbejde et sæt retningslinjer til at forsvare og fremme det civile rum i Unionen og dens medlemsstater, som navnlig dækker følgende områder: 1) foreningsfrihed, 2) ret til at agere uden indblanding fra staten, 3) ytringsfrihed, 4) ret til samarbejde og kommunikation, 5) ret til offentlige oplysninger, 6) ret til fredelige forsamlinger, 7) ret til at søge og opnå ressourcer, 8) statens beskyttelsespligt, 9) akademisk frihed, 10) filantropisk aktion. Mulige negative sidevirkninger af eksisterende og ny lovgivning og implementeringen af denne (dvs. at lovgivningen om hvidvaskning af penge og gennemsigtighed bør være risikobaseret og proportionel) bør evalueres.

—	Kommissionen bør i sin organisationsplan medtage stillinger for ansvarlige for kontakten med den civile dialog og tilskynde medlemsstaterne til at styrke strukturerne for denne dialog og til at etablere sådanne strukturer, hvor de ikke findes, gennem tildeling af EU-midler.

—

Programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier bør være tilgængeligt for europæiske, nationale og lokale civilsamfundsorganisationer i alle medlemsstaterne, herunder menneskerettighedsaktivister, der arbejder for at fremme og beskytte EU's grundlæggende værdier. Finansieringen i henhold til dette program bør dække driftsomkostninger såvel som retssager, kapacitetsopbygning, overvågningsaktiviteter og samarbejde på EU-niveau.

—	Erasmus+-programmet bør give mulighed for udveksling mellem civilsamfundsorganisationer og mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på gensidig læring og udveksling af bedste praksis.

6.2.2.

Uddannelse i demokratisk medborgerskab og menneskerettigheder bør være en prioritet for EU

—

En vigtig forudsætning for aktivt medborgerskab og deltagelse i det offentlige liv er undervisning i medborgerkundskab (herunder mediekendskab) på alle niveauer, både formelt og uformelt, obligatorisk og valgfrit i alle medlemsstaterne. Undervisning i medborgerkundskab er et af de vigtigste redskaber i bestræbelserne på at bekæmpe antidemokratiske tendenser, fremme europæiske værdier og overvinde de aktuelle kløfter.

—	I betragtning af, at de aktuelle praksisser er betydeligt forskellige på tværs af EU, bør et separat sæt af minimumsstandarder eller -anbefalinger udarbejdes på grundlag af Europarådets charter om uddannelse til demokratisk medborgerskab og undervisning i menneskerettigheder (CM/Rec (2010) 7).

—	En kultur af aktiv deltagelse kræver særlig opmærksomhed for at sikre, at ingen borgere, der er bosat i EU, er udelukket eller risikerer at blive udelukket eller diskrimineret som følge af manglende respekt for deres politiske eller socioøkonomiske rettigheder.

6.3. At give borgere og deres organisationer reel indflydelse på beslutningstagningsprocesserne i EU

6.3.1.

EU og dets medlemsstater bør støtte mobiliseringen af borgere i praksis og støtte dem i at udtrykke sig med al deres mangfoldighed ved at give deres »ret til at deltage i Unionens demokratiske liv«, der er forankret i artikel 10 i TEU, et udtryk i praksis. EU og dets medlemsstater bør give borgerne midlerne til at deltage i en »åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet« (artikel 11 i TEU). EØSU bør udarbejde en årlig rapport om dette.

6.3.2.

Borgerne og deres organisationer bør være fuldt ud involveret i udformningen af EU-politikker. Der bør sørges for en sund balance mellem forskellige interessenters bidrag ved at gennemgå høringsmetoderne med henblik på at inkludere flere civilsamfundsorganisationer og sociale organisationer på EU-niveau og på nationalt niveau og ved at bruge potentialet fra det europæiske borgerinitiativ til at lade borgere sætte dagsordenen.

6.3.3.

Bestemmelsen i artikel 11 i TEU om en »åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet« bør implementeres fuldt ud inden for alle EU-politikområder. Kommissionen bør indlede en interinstitutionel aftale om civil dialog med det europæiske civilsamfund.

6.3.4.

Der bør sikres en meningsfuld og inklusiv deltagelse af civilsamfundet i konferencen om Europas fremtid, med en forbindelse til handlingsplanen for europæisk demokrati, som en mulighed for at drøfte, hvordan demokratiske processer og aktivt medborgerskab kan styrkes.

6.3.5.

Inden for rammerne af deres planer for den flerårige finansielle ramme bør medlemsstaterne opfordres til at tildele tilstrækkelige ressourcer til finansiering af civil dialog og styrkelse af kapaciteten for civilsamfundsorganisationer til at deltage i beslutningstagningen. Kommissionen bør inkludere aktivt medborgerskab/demokrati i de horisontale prioriteter for dens landespecifikke henstillinger.

6.3.6.

Der bør iværksættes en årlig begivenhed, der samler repræsentanter for EU-institutioner på højeste niveau og repræsentative civilsamfundsorganisationer/-sammenslutninger samt repræsentanter for sektordialoger og lokale, regionale, nationale og makroregionale (tværnational politik og nabolandspolitik) dialoger med henblik på at udveksle bedste praksis og udarbejde en årlig plan for styrkelse af demokrati, deltagelse og civil dialog. Kommissionen og EØSU bør spille en førende rolle som organisatorer i denne proces.

6.4. Styrkelse af støttestrukturer til social dialog og kollektiv forhandling

6.4.1.

Der er behov for at handle med henblik på at fremme demokratiet gennem økonomisk og social samhørighed, herunder især ved at fremme arbejdspladsdemokratiet. Demokrati er også under angreb på dette niveau, og pandemien har rejst vigtige spørgsmål, der skal tackles hurtigt.

6.4.2.

Social dialog og kollektiv forhandling er nogle af de bedste eksempler på demokratisk funktion. En dialog mellem organisationer, der repræsenterer egne interesser og værdier, er et struktureret rum til drøftelser af og forhandlinger om emner af fælles relevans, på trods af at der er tale om forskellige interesser. Gensidig anerkendelse og respekt mellem parter og den rationale søgen efter løsninger på situationer, problemer og konflikter er byggestenene til en demokratisk kultur.

6.4.3.

Den nye foreslåede søjle bør omfatte foranstaltninger til fremme af disse principper såsom:

—	respekt for ILO-konventioner fra alle medlemsstaterne med særlig fokus på hovedkonventionerne, der vedrører fri fagforeningsvirksomhed

—	udarbejdelse af en struktureret informations-, rådgivnings- og høringsproces og af en endelig rapport om denne proces, for alle lovgivningsinitiativer på medlemsstatsniveau

—	støtte til styrkelse af økonomiske og sociale råd og, hvor det er relevant, oprettelse heraf

—

udnævnelse, på Kommissionsplan og efter godkendelse fra de europæiske arbejdsmarkedsparter, af en højtstående EU-ansvarlig med ansvar for fremme og overvågning af den sociale dialog i medlemsstaterne og EU, som også kan påtage sig opgaven med at støtte den civile dialog, hvis civilsamfundets organisationer efter høring træffer afgørelse herom

—	tilrettelæggelse af et halvårligt trepartsmøde om social dialog på højt niveau (europæiske arbejdsmarkedsparter, Kommissionen og medlemsstaterne) til fremme og overvågning af den sociale dialog på europæisk niveau og medlemsstatsniveau

—

vedtagelse af en foranstaltning til fremme af kollektiv forhandling i forbindelse med offentlige udbud og adgang til offentlige midler, herunder EU-midler, der kræver, at kontraherende arbejdsgivere indgår en kollektiv aftale eller, indtil en sådan aftale foreligger, sikrer job af høj kvalitet på grundlag af gældende lovgivning og med overholdelse af gældende national lovgivning og praksis som følge af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og de nationale regeringer Dette vil forhindre social dumping og sikre fair konkurrence.

—	iværksættelse af programmer til uddannelse af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme den sociale dialog og de kollektive overenskomstforhandlinger.

Bruxelles, den 10. juni 2021.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 282 af 20.8.2019, s. 39.

(2) Præambel til traktaten om Den Europæiske Union.

(3) EUT C 202 af 7.6 2016, s. 389.

(4) Se navnlig udtalelserne EUT C 228 af 5.7.2019, s. 24, EUT C 282 af 20.8.2019, s. 39 og EUT C 429 af 11.12.2020, s. 16.

(5) https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/political-guidelines-next-commission_da.pdf

(6) »Venedigkommissionen (2020) — Foreløbig rapport om de foranstaltninger, der er truffet i EU-medlemsstaterne som følge af covid-19-krisen, og deres indvirkning på demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder«, vedtaget af Venedigkommissionen på dens 124. plenarforsamling, som blev afholdt online (8.-9. oktober 2020), https://www.venice.coe.int/webforms/documents/?pdf=CDL-AD(2020)018-e.

(7) COM(2020) 790 final.

(8) EUT C 429 af 11.12.2020, s. 187.

(9) Som det fremgår af meddelelsen, navnlig fodnote 17.

(10) Konklusionernes punkt 1.7 i udtalelse (EUT C 228 af 5.7.2019, s.89).

(11) EUT C 11 af 15.1 2013, s. 8.

(12) Den europæiske menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(13) OSCE/ODIHR, retningslinjer for foreningsfrihed.