Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Den europæiske kræfthandlingsplan«

(COM(2021) 44 final)

(2021/C 341/12)

Ordfører:	Małgorzata BOGUSZ
Medordfører:	Milena ANGELOVA

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 26.3.2021
Retsgrundlag	Artikel 168, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	26.5.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	9.6.2021
Plenarforsamling nr.	561
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	226/3/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser den europæiske kræfthandlingsplan velkommen som en milepæl i bekæmpelsen af kræft og de dermed forbundne sociale, økonomiske og psykologiske konsekvenser for EU-borgerne. Udvalget opfordrer til, at der udarbejdes en konkret køreplan for planens gennemførelse, og at denne ledsages af resultatindikatorer og realistiske tidsrammer.

1.2.

Forebyggelse af kræft er af afgørende betydning, men lige så vigtigt er det, at Den Europæiske Union (EU) og medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til sundhedsinfrastruktur af høj kvalitet, herunder screenings-, diagnosticerings- og behandlingsfaciliteter, sundhedstjenester med et passende behovsbaseret niveau af sundhedspersonale og effektive støttesystemer for patienternes fysiske og mentale velbefindende under og efter behandlingen.

1.3.

Det haster med at løse de problemer med adgang til sundhedstjenester, som covid-19-pandemien har medført. Restriktioner og forsinkelser kan mindske chancerne for helbredelse, og der skal sættes effektivt ind på dette område bl.a. for omgående at tage hånd om borgernes frygt. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer kan spille en afgørende rolle i at udbrede bedste praksis og formidle relevant information om, hvad der forårsager kræft, og hvordan man selv opdager tidlige symptomer, og i at fremme det forebyggende arbejde og en sund livsstil. Deres indsats skal støttes med bl.a. øremærkede midler under ESF+ til fælles tiltag for at bekæmpe kræft og udbrede bedste praksis for sundhedsforebyggelse.

1.4.

EØSU bakker op omkring screenings- og kræftforebyggelsesinitiativerne, der tager sigte på at forbedre tidlig påvisning af kræft, og opfordrer til, at nye teknologier tages i brug, og at der gøres en indsats for at øge borgernes bevidsthed om behovet for forebyggende screening. Screenings- og oplysningsinitiativerne bør gælde alle hyppigt forekommende former for kræft og være tilgængelige for det størst mulige antal mennesker.

1.5.

Planen er nødt til at tage højde for den demografiske situation i EU og sikre gode betingelser for et godt helbred i alderdommen. EØSU opfordrer samtidig til særlig fokus på bekæmpelse af kræft hos børn, hvilket kræver særskilte foranstaltninger med hensyn til påvisning, adgang til standardmedicin og innovative lægemidler og specialiseret pleje for børn og unge.

1.6.

For at mindske de nationale, regionale og sociale uligheder i bekæmpelsen af kræft og levere løsninger af høj standard til alle er det afgørende, at EU involverer alle medlemsstater i planens gennemførelse og fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne, bl.a. med støtte fra EU-midler. Planen skal gennemføres, således at nuværende og tidligeres patienters konkrete og særlige behov opfyldes, og således at den er tilpasset de forskellige nationale forhold, herunder borgernes forskellige socioøkonomiske baggrunde, alder, køn, handicap osv.

1.7.

EØSU efterlyser endvidere, at kræftpatienter får bedre muligheder for at udnytte den behandling, pleje og ekspertise af høj kvalitet, som findes i andre medlemsstater, samt den adgang til lægemidler, medicinsk udstyr og andre medicinalprodukter, som et velfungerende indre marked leverer.

1.8.

EØSU opfatter forskning og innovation som et grundlag for en bedre forståelse af risikofaktorerne for kræft og for, at diagnosticering, terapier og behandlinger kan forbedres. Innovationsøkosystemer, som omfatter virksomheder af forskellig størrelse, forskere, patienter, sundhedspersonale og myndigheder, skal opmuntres, fremmes og støttes med EU-midler og nationale midler, navnlig gennem partnerskaber under Horisont Europa.

1.9.

EØSU understreger, at der er behov for et større fokus på datagenerering, datatilgængelighed og dataadgang for at bidrage til udviklingen af mere avancerede forebyggelses-, diagnosticerings- og behandlingsmetoder. Det bør være lettere at koble digitale sundhedsdata sammen med genomdata i biobankerne og således åbne mulighed for individuel forebyggelse og pleje. Udviklingen og brugen af dataanalysemetoder, herunder kunstig intelligens, bør også udbygges gennem et styrket EU-samarbejde.

1.10.

EØSU understreger, at det er vigtigt at reducere tobaksrygning, og noterer sig rapporten fra Kommissionen om anvendelsen af direktiv 2014/40/EU for så vidt angår fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer og relaterede produkter (1) og konklusionerne deri, hvis sigte er at mindske rygeres eksponering for farlige og/eller afhængighedsskabende stoffer. På den baggrund og med Kommissionens holdning til emissioner og målemetoder in mente (afsnit 3.1 i rapporten) mener EØSU endvidere, at der er behov for yderligere forskning i testmetoden af indholdet af røgemissioner, herunder via WHO's Intensmetode, og slår til lyd for gennemførelsen af WHO's anbefalinger baseret på forskningsresultater.

1.11.

For at bidrage til en effektiv forebyggelse af arbejdsrelateret kræft opfordrer EØSU til mere forskning i arbejdsrelateret eksponering for kræftfremkaldende stoffer, mutagener og hormonforstyrrende stoffer og i årsagerne til arbejdsrelateret kræft, navnlig hos kvinder. EØSU anerkender, at planen indeholder kræftrelaterede lovgivningsinitiativer om mindskelse af arbejdsrelateret eksponering for kræft, og fremhæver, at enhver eventuel ajourføring heraf skal være baseret på forskning og evidens og underbygget af høringer af arbejdsmarkedets parter. EØSU understreger behovet for at fremme og støtte forskning og udvikling i at finde alternativer til farlige stoffer og produkter. Hvad angår asbest, henviser EØSU til udvalgets tidligere udtalelser, herunder forslagene vedrørende anerkendelse og erstatning (2). EØSU opfordrer endvidere til, at der tages højde for flersidige eksponeringer i risikovurderingen og risikostyringen på arbejdspladsen, og at data om arbejdsrelateret eksponering medtages i programmer til tidlig påvisning.

1.12.

Vellykket kræftbekæmpelse kræver internationalt samarbejde og uddannelse af høj kvalitet inden for kræftrelaterede fagområder, herunder samarbejde mellem medlemsstaterne om programmer til fremme af uddannelse og færdigheder, som støttes med EU-midler og bl.a. gennemføres via fælles tiltag med arbejdsmarkedets parter. Samarbejde inden for forskning og innovation er navnlig vigtigt og for at fremme udveksling af viden. Desuden er der behov for et åbent og struktureret samarbejde for at sikre tilgængeligheden af medicin, udstyr og andre produkter til kræftbehandling.

1.13.

Virksomhederne spiller en central rolle i udviklingen af løsninger til forebyggelse, screening, diagnosticering og behandling af kræft. De forsøger også at bekæmpe kræft ved at reducere deres egen miljøpåvirkning, udvikle og fremstille sikre produkter eller ændrede, mindre skadelige produkter, forbedre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen samt hjælpe patienterne med at kombinere arbejde og kræftbehandling og vende tilbage til arbejdet på lempelig vis. For at fremme dette er EU nødt til at sørge for gunstige betingelser for innovation, investeringer og virksomhedsdrift.

1.14.

EØSU opfordrer til en tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer — med en bred repræsentation af forskellige sektorer — i videreudviklingen af og opfølgningen på planen samt målrettet fremme og finansiering af arbejdsmarkedets parters og civilsamfundsorganisationernes fælles tiltag.

1.15.

EØSU opfordrer også til kampagner i hele EU for at øge borgernes bevidsthed og viden om foranstaltningerne for at forebygge og bekæmpe kræft på arbejdspladsen og om betydningen af fødevarer af høj kvalitet, rent vand og ren luft og en sund livsstil — herunder kost, motion og valg af bedre alternativer — i forebyggelsen af kræft. Kommunikation, som har til formål at gøre planen og dens foranstaltninger forståelige og troværdige for de europæiske borgere, kommer til at spille en afgørende rolle for planens succes og opnåelsen af dens mål.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU hilser planen velkommen som en milepæl i bekæmpelsen af den stadig hyppigere forekomst af kræft blandt EU-borgerne. EØSU anser forslaget for at være for generelt og opfordrer derfor Kommissionen til at beskrive, hvordan det vil blive omsat til konkrete foranstaltninger og påvirke forebyggelsen og patienternes situation. EØSU opfordrer også til, at der udarbejdes en køreplan for, hvordan planen skal gennemføres, og at der deri fastlægges resultatindikatorer og realistiske tidsrammer for strategien.

2.2.

EØSU bifalder forslagene om en mangesidet og innovativ tilgang til bekæmpelse af kræft baseret på forebyggelse, tidlig påvisning, diagnosticering og behandling og forbedring af livskvaliteten for nuværende og tidligere kræftpatienter, især ved at give dem mulighed for at blive i arbejde. Forebyggelse af kræft er af afgørende betydning, men lige så vigtigt er det, at EU og medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til sundhedsinfrastruktur af høj kvalitet, herunder screenings-, diagnosticerings- og behandlingsfaciliteter og sundhedstjenester.

2.3.

EØSU bemærker, at der er behov for yderligere tilpasninger af planen for at fremme en ligelig inddragelse af de enkelte medlemsstater og regionerne med henblik på at afhjælpe eventuelle uligheder. Ofte hænger sygelighed og dødelighed ikke kun sammen med typen af kræft, men også med bopæl og social status. Anbefalingerne må derfor tilpasses til de enkelte medlemsstaters deltagelse i bekæmpelsen af kræft, herunder hvordan de nationale screenings- og vaccinationsprogrammer og støtteordninger skrider frem, og i den forbindelse må også spørgsmålet om sociale uligheder på sundhedsområdet tackles. Det er også nødvendigt at støtte patienterne og deres omsorgspersoner i håndteringen af følgevirkningerne af kræft som tab af selvstændighed og manglende deltagelse i samfundslivet med adgang til finansiering, støtte til dagligdags aktiviteter osv. Der må være samme fokus på at modvirke de økonomiske følgevirkninger af kræft og de dermed forbundne konsekvenser for i forvejen sårbare samfundsgrupper.

2.4.

Registret over forskellene i kræftbehandlingstilbud bør være så omfattende som muligt og identificere forskelle både medlemsstater og regioner imellem samt — så vidt muligt — sociale uligheder, navnlig hvad angår arbejde og køn. Det er også vigtigt, at der er den rette infrastruktur og kvalificeret personale til indsamling af de dertil nødvendige data af høj kvalitet i et effektivt samarbejde mellem registre over kræfttilbud i alle medlemsstater, og at landene samarbejder.

2.4.1.

Arbejdsrelateret eksponering spiller i denne sammenhæng en stor rolle og forstærkes af andre faktorer såsom sociale sundhedsdeterminanter, herunder miljøeksponering, adgang til pleje, uddannelsesniveau osv. EØSU understreger behovet for at fremme og støtte forskning i at finde alternativer til farlige stoffer og produkter.

2.4.2.

EØSU understreger betydningen af eksponering via miljøet, herunder kvaliteten af fødevarer, vand og luft, og fremhæver den helt afgørende rolle, som uddannelse og oplysning spiller for at motivere og hjælpe folk til at vælge og føre en sund livsstil.

2.4.3.

Bekæmpelsen af kræft kræver det rette fokus på alle faser af processen: forsigtig og oplyst forebyggelse, tidlig og relevant påvisning, adgang til hurtig behandling og tilgængelig pleje af høj kvalitet med et passende behovsbaseret niveau af sundhedspersonale, hjælp til reintegration i samfundet og på arbejdspladsen og efterbehandlingstilbud.

2.5.

EØSU glæder sig over, at der afsættes 4 mia. EUR til finansiering af planen, men opfordrer til, at disse bevillinger revideres i lyset af de nationale sundhedssystemer, og hvordan de offentlige/private sundhedsfinansieringsordninger er tilrettelagt. Når det gælder bekæmpelsen af kræft, har EU ikke råd til at være fodslæbende, da det vil føre til menneskelig lidelse og forværre den økonomiske situation for europæerne. EU har brug for en ny Marshallplan for onkologi.

2.6.

Efter EØSU's opfattelse er de demografiske og økonomiske følgevirkninger af afgørende betydning for planen. Europas aldrende befolkning skyldes dels en lav fertilitetsrate og dels en stigning i befolkningens levetid, hvilket på lang sigt også vil være en udfordring for sundhedssystemerne i hele EU. Dette skal også ses i lyset af, at der er en øget risiko for at udvikle kræft med alderen. Der er behov for målrettede foranstaltninger, der kan sikre europæerne gode betingelser for et godt helbred i alderdommen. De foranstaltninger, der beskrives i planen som en ny tilgang til kræftforebyggelse, -behandling og -pleje, bør føre til, at dette mål nås. Hvert andet år bør der gøres status over/foretages en gennemgang af planen, og den bør omfatte fælles indikatorer for alle EU-medlemsstater.

3.   Høj kvalitet og lige plejemuligheder

3.1.

Det haster med at løse de problemer, som pandemien har medført. EØSU bemærker, at begrænsninger i adgangen til mange sundhedsydelser, navnlig inden for onkologi og kardiologi, kun kan undgås, hvis de afbrydelser, der skyldes covid-19, tackles på en effektiv måde. De enorme forsinkelser med hensyn til diagnosticering og behandling gør chancerne for helbredelse mindre og øger derfor dødeligheden.

3.2.

Det er ligeledes vigtigt at styrke og udvikle infrastrukturen og tjenesterne for at opfylde behovene på mellemlang og lang sigt. Det er nødvendigt at udvikle metoder, der gør det muligt at være godt forberedt og reagere effektivt på andre potentielle ekstraordinære situationer. Det gælder bl.a. udviklingen og udrulningen i hele EU af telemedicin og fjernforanstaltninger, der kan anvendes i alle situationer, og som også bidrager til at mindske ulighederne på kræftområdet mellem medlemsstaterne og regioner internt i medlemsstaterne.

3.2.1.

Ulighederne findes både mellem medlemsstater i øst og vest, idet der foregår en hjerneflugt mod vest, og mellem små og store lande, hvor der er store forskelle med hensyn til screeningsprogrammer og investeringer i sundhedssystemerne. Hospitaler med aktive forskningsaktiviteter regnes for at være frontløbere i bekæmpelsen af kræft.

3.2.2.

Behovet for samarbejde mellem medlemsstaterne kan opfyldes ved hjælp af forskellige foranstaltninger og værktøjer, herunder: — datadeling og anvendelse af kunstig intelligens — udveksling af viden og ekspertise — samarbejde om håndtering af lægemiddelmangel — tværfaglige uddannelsesprogrammer — europæiske referencenetværk og — et EU-netværk af nationale holistiske kræftcentre.

3.3.

EØSU hilser »Initiativet om hjælp til kræftramte børn« velkommen, men finder manglen på særlige foranstaltninger til at håndtere situationen bekymrende, og efterlyser mere specifikke, reelt hurtige og konkrete tiltag med øremærkede midler til at helbrede flere børn og unge med kræft og til at gøre dette mere effektivt. I lyset af det akutte behov for at åbne op for innovation til børn, mindske ulighederne i behandlingerne og forstå årsagerne til, at børn får kræft, da vi modsat kræft hos voksne ikke kan forebygge kræft hos børn, opfordrer EØSU til, at planen benyttes som et springbræt til at få gjort en ende på den urimelige situation, hvor børn glemmes, og til at de endelig vies den opmærksom, de fortjener, da de er Europas fremtid.

3.4.

EØSU er bekymret over de betydelige regionale forskelle i samarbejdsmodellerne og informationsstrømmene, herunder den digitale kløft, som har negative virkninger for de ældre, dem, der bor uden for de store byer, personer med handicap og økonomisk dårligt stillede grupper. Derfor bør køreplanen sikre en standardisering på dette område.

3.5.

EØSU opfordrer også til en plan med en stærkere græsrodsforankring, og som er tilstrækkeligt fleksibel til at imødekomme særlige behov og tilpasse sig forskellige omstændigheder og nuværende og tidligere kræftpatienters situation.

3.6.

EØSU bifalder målet om at forebygge kræft forårsaget af virusinfektioner ved at indføre populationsbaseret vaccination, men konstaterer, at vaccinationsdækningen og hastigheden af udrulningen af vaccinationsprogrammer varierer fra region til region. Alle regioner bør anvende bedste praksis for at sikre, at alle borgere har adgang til denne type vacciner.

3.7.

EØSU bakker op om planerne om at forbedre tidlig påvisning af kræft ved hjælp af screeningsprogrammer og oplysningsaktiviteter, bl.a. ved hjælp af nye teknologier, for at øge patienternes bevidsthed om behovet for forebyggende screening, og om at medtage data om arbejdsrelateret eksponering i programmer til tidlig påvisning. For at kunne målrette screeningen er der også behov for større viden om arvelige kræftformer.

3.8.

Forebyggelse er mere effektiv, hvis den ikke blot er baseret på individuel adfærd, og hvis den reducerer eller fjerner de skadelige virkninger og de kollektive faktorer, der er medvirkende til kræft. Sociale determinanter undervurderes i kræfthandlingsplanens afsnit 3.

3.9.

Udvalget bemærker, at initiativer for tidlig diagnosticering bør være rettet mod alle kræftformer, herunder blodkræft, og at screeningstest bør være tilgængelige for de størst mulige populationer.

3.10.

EØSU efterlyser, at kræftpatienter får bedre muligheder for at udnytte den behandling, pleje og ekspertise af høj kvalitet, som findes i andre medlemsstater, samt den adgang til lægemidler, medicinsk udstyr og andre medicinalprodukter, som et velfungerende indre marked leverer.

3.11.

EØSU understreger ligeledes vigtigheden af støtteordninger — og af den nødvendige information og viden — for patienternes fysiske og mentale velbefindende under og efter behandlingen. De samme spørgsmål er relevante for arbejdstagere, arbejdsgivere og selvstændige. EØSU understreger desuden vigtigheden af, at de personer, der drager omsorg for kræftpatienter, også trives. Deres uformelle beskæftigelse som omsorgspersoner kan have en alvorlig indvirkning på balancen mellem arbejdsliv og privatliv og påvirke deres fysiske velbefindende. Derfor tilslutter EØSU sig Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om fuldt ud at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og støtte den kommende strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030.

3.12.

EØSU henleder opmærksomheden på den kulturelle mangfoldighed og de forskellige grader af respekt for EU-borgernes grundlæggende rettigheder, herunder i forbindelse med ikkeforskelsbehandling på arbejdspladsen, social beskyttelse og adgang til finansielle tjenester såsom kredit. Det er således nødvendigt at udligne forskellene mellem medlemsstaterne og følge princippet om »retten til at blive glemt«, når det gælder den enkeltes kræfthistorik og de mennesker, der repræsenterer patienternes omsorgspersoner.

4.   Behov for nye løsninger i bekæmpelsen af kræft

4.1.

I betragtning af de enorme fremskridt inden for teknologi og videnskab, herunder lægevidenskab glæder EØSU sig over løftet om en moderne tilgang til bekæmpelsen af kræft ved hjælp af nye teknologier, forskning og produktinnovation. Det er ligeledes prisværdigt, at Kommissionen fokuserer på viden om ledsagesygdomme og social- og adfærdsforskning i sine flagskibsinitiativer og tiltag.

4.2.

I planen er der med rette fokus på den rolle, som forskning og innovation spiller som grundlag for en bedre forståelse af risikofaktorerne for kræft og for at forbedre diagnosticering, terapier og behandlinger og politikkerne for forebyggelse. Her er det afgørende med et internationalt samarbejde og samarbejde i hele EU for at udveksle bedste praksis om bl.a. regulering ved at kombinere faglig ekspertise, data, teknologi og økonomiske ressourcer på en så produktiv måde som muligt.

4.3.

Der er behov for et større fokus på datagenerering, datatilgængelighed og dataadgang med henblik på at udvikle mere avancerede metoder til genomisk sporing, forebyggelse, diagnosticering og behandling, herunder oprettelse af det europæiske sundhedsdataområde. Digitalisering af sundhedsdata og en sikker deling heraf i hele plejeforløbet er afgørende for, at patienterne kan få en hensigtsmæssig pleje og behandling, herunder grænseoverskridende sundhedsydelser. Samtidig er det nødvendigt at mindske bureaukratiet inden for sundhedsvæsenet og gøre praksis i forbindelse med sundhedsjournaler så effektiv som mulig. Det bør også gøres lettere at koble digitale sundhedsdata sammen med genomdata i biobankerne, da dette er en vigtig forudsætning for udviklingen af kræftforebyggelse og -diagnosticering og patientorienteret pleje. Udviklingen og brugen af dataanalysemetoder, herunder kunstig intelligens, bør også udbygges gennem et styrket EU-samarbejde.

4.4.

Problemet med flersidige eksponeringer er en af de vigtigste udfordringer i forebyggelsen af både miljø- og arbejdsrelateret kræft. EU bør øge støtten til den eksisterende forskning på dette område. Ligeså vigtige er relevante oplysninger om, hvad der forårsager kræft, og hvordan man selv opdager tidlige symptomer, håndterer stress relateret til kræft, fremmer forebyggelsen og inspirer til en sund livsstil. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle og deres indsats skal støttes med bl.a. øremærkede midler under ESF+ til fælles tiltag for at bekæmpe kræft og udbrede bedste praksis for sundhedsforebyggelse.

4.5.

Der er behov for at koordinere den systematiske indsamling af data om arbejdsrelateret eksponering for kræftfremkaldende stoffer og mutagener på EU-niveau og koble de eksisterende data i kræftregistre sammen med data om kræftpatienternes beskæftigelse. Med sådanne data vil man kunne målrette den forebyggende indsats bedre og fremme en tidlig påvisning af kræft hos de eksponerede. Nye og innovative forskningsprojekter i Europa bør udvides, så de omfatter alle medlemsstater.

4.6.

Eksponering for hormonforstyrrende stoffer er sat i forbindelse med en række hormonbetingede kræftformer. Grundforskning i disse stoffer bør udgøre grundlaget for en forbedring af EU-politikkerne på dette område og for bedre forebyggelse.

4.7.

Vellykket kræftbekæmpelse kræver også uddannelse af høj kvalitet inden for kræftrelaterede fagområder, herunder et solidt samarbejde mellem medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter omkring EU-støttede programmer til fremme af uddannelse og færdigheder, f.eks. det tværfaglige uddannelsesprogram på kræftområdet og Kommissionens pagt for færdigheder. Planen bør komme ind på behovet for løbende faglig udvikling, information og bevidstgørelse af sundhedspersonalet i bl.a. håndtering og administration af farlige lægemidler. Desuden er der behov for højtuddannede og kvalificerede fagfolk til at levere de forskellige ydelser, hvad enten der er tale om indledende diagnosticering og fastlæggelse af en behandlingsplan eller administration af lægemidler, kirurgi og radiologi. Et tæt samarbejde mellem kræftforskere, sundhedspersonale og patienter er ligeledes en betingelse for vellykket pleje. Endvidere er et intensivt samarbejde med partnere uden for EU afgørende for at fremme videndeling.

4.8.

Virksomhederne spiller en central rolle i udviklingen af løsninger til forebyggelse, screening, diagnosticering og behandling af kræft. Det er yderst vigtigt for EU's succes, at man fremmer og støtter innovationsøkosystemer. Økosystemerne bør omfatte virksomheder af forskellig størrelse (fra store internationale virksomheder til opstartsvirksomheder), forskere, patienter, sundhedspersonale og myndigheder. Dette arbejde må støttes med EU-midler og nationale midler, navnlig gennem partnerskaber under Horisont Europa. Det er også vigtigt at fastlægge EMA's rolle i at fremme og støtte medlemsstaternes indførelse af innovative, sikre og effektive kræftbehandlinger.

4.9.

EMA spiller en vigtig rolle i forhold til markedsføring og til at gøre avancerede produkter og relevant udstyr tilgængeligt på sikker vis og dermed bidrage til at forebygge og effektivt kurere kræft. Det kan også udvide medlemsstaternes adgang til den slags produkter og koordinere den effektive udrulning i hele EU. Det vil give sig udslag i hurtigere adgang til moderne behandlingsformer af høj kvalitet for alle patienter.

4.10.

Ud over at udvikle og levere medicin, vacciner, teknologi og plejetjenester forsøger virksomhederne at bekæmpe kræft ved at reducere deres egen miljøpåvirkning, udvikle og fremstille sikre produkter eller ændrede, mindre skadelige produkter og forbedre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen. Bl.a. bør eksponeringen for UV-stråling ved udendørsaktiviteter reduceres mest muligt, navnlig inden for landbruget og byggeriet. Sundhed er lige så vigtigt som sikkerhed for arbejdsmarkedets parter, der udvikler sektorspecifikke forebyggelsespolitikker, som de finansierer ved hjælp af bidragene til sociale sikringsordninger. For at frigøre potentialet heri er en flydende, koordineret tilgang nøglen til at muliggøre udviklingen og leveringen af løsninger af høj standard. Desuden hjælper arbejdsgiverne såvel som arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer patienterne med at kombinere arbejde og kræftbehandling og i at vende tilbage til arbejdet på lempelig vis.

4.11.

For at tilskynde arbejdet i de virksomheder, der er specialiseret inden for udvikling af løsninger til bekæmpelse af kræft, må EU sikre gunstige betingelser for innovation, investeringer og virksomhedsdrift. Dette er afgørende for at styrke EU's overordnede globale position inden for kræftrelaterede sundhedsteknologier, tjenester og løsninger.

4.12.

Det er også vigtigt at fremskynde indførelsen af og adgangen til nye kræftdiagnosticeringsmetoder og -behandlinger uden at gå på kompromis med patienternes og sundhedspersonalets sikkerhed. Med henblik derpå er en positiv og understøttende lovgivningsramme et vigtigt element i et gunstigt erhvervsmiljø. EU-lovgivningen må være baseret på forskning og sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne i EU og i forhold til deres globale konkurrenter.

4.13.

I betragtning af virksomhedernes og arbejdsgivernes centrale og alsidige rolle i det praktiske arbejde med at bekæmpe kræft er det vigtigt at sikre en bred og helt igennem inkluderende repræsentation af virksomheder og arbejdsgivere — lige fra sundhedssektoren til byggesektoren, forbrugsgoder, landbruget og fremstillingsindustrien — samt af patienter og omsorgspersoner i videreudviklingen og gennemførelsen af foranstaltningerne. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer spiller en lige så vigtig rolle i forhold til bedste praksis og information og tilrettelæggelse af oplysningskampagner.

5.   Kræftformer, der kræver et særligt fokus

5.1.

EØSU hilser planens initiativ om kræft hos børn velkommen, men påpeger, at der er et meget stort behov for at styrke indsatsen for at forbedre børn og unges tilværelse og mindske de eksisterende uligheder. Det kræver investeringer i innovation samt klare og hurtige, øremærkede foranstaltninger og finansiering til at udvikle og indføre ordentlige påvisningsmetoder, lægemidler, behandling og plejetjenester. Dette er muligheden for at få gjort en ende på den urimelige situation, hvor børn glemmes, og endelig vie dem den opmærksom, de fortjener, da de er Europas fremtid.

5.2.

EØSU bemærker, at hæmatologiske kræftformer udgør en væsentlig sundhedsmæssig og økonomisk belastning for de europæiske borgere. Denne belastning for patienterne, deres familier og samfundet kan planen lette ved at medtænke behandlingen af blodkræft og innovative tilgange dertil. Et passende engagement og investeringer i kræftovervågning af høj kvalitet, en reform af sundhedssystemet og innovative tilgange til behandling kan sikre, at vigtige fremskridt i behandlingen af blodkræft bliver tilgængelige for alle på et bæredygtigt grundlag.

5.3.

EØSU påpeger, at planen kunne understrege behovet for at fokusere specifikt på ondartede hæmatologiske kræftformer og bane vej for iværksættelse af særlige initiativer for at fremme behandlingsstatussen for denne mest skrøbelige patientpopulation: — Ondartet blodkræft var skyld i 9 % af alle kræftdødsfald (124 000) i EU, Norge, Schweiz og Island i 2016 og repræsenterer 12 % af de samlede sundhedsudgifter i EU (3). — Hæmatologiske kræftformer rammer typisk de meget unge (30 % af kræfttilfældene hos børn) og meget gamle mennesker i samfundet, som hører til de skrøbeligste grupper, og det er urimeligt ikke at tage hensyn til dem, fordi de ikke tilhører den værdiskabende/arbejdende del af befolkningen.

6.   Internationalt samarbejde om bekæmpelse af kræft

6.1.

EØSU er enig i, at der er behov for internationalt samarbejde og koordinering for at styrke den medicinske udvikling og udsigterne til langvarig sundhed for millioner af europæere, men er bekymret over, at der i planen anlægges en alt for generel tilgang til internationalt samarbejde, når det gælder gennemførelsen. Vigtigheden af et internationalt samarbejde illustreres bedst af den sørgelige kendsgerning, at andelen af overlevende efter fem år er højest i USA, Canada, Australien og New Zealand, efterfulgt af de EU-lande, der klarer sig bedst på dette område.

6.2.

EØSU understreger, at samarbejde især er vigtigt inden for forskning og innovation med henblik på at fastlægge lovgivningsmæssige standarder, der er baseret på forskning og står i et rimeligt forhold til risiciene, og for at fremme udveksling af viden, så man sikrer, at den allerseneste viden er tilgængelig og kommer de europæiske borgere til gavn.

6.3.

EØSU understreger, at det er vigtigt at reducere tobaksrygning, og noterer sig rapporten fra Kommissionen om anvendelsen af direktiv 2014/40/EU for så vidt angår fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer og relaterede produkter (4) og konklusionerne deri, hvis sigte er at mindske rygeres eksponering for farlige og/eller afhængighedsskabende stoffer. På den baggrund og med Kommissionens holdning til emissioner og målemetoder in mente (afsnit 3.1 i rapporten) mener EØSU endvidere, at der er behov for yderligere forskning i testmetoden af indholdet af røgemissioner, herunder via WHO's Intensmetode, og slår til lyd for gennemførelsen af WHO's anbefalinger baseret på forskningsresultater.

6.4.

Selv om EU bør undgå en alt for stor afhængighed af andre lande på strategiske områder som sundhedspleje, er der behov for et internationalt økonomisk samarbejde for at sikre tilgængeligheden af medicin, udstyr og andre produkter til kræftbehandling. I de internationale forsyningskæder i sundhedssektoren må handelen være åben, og EU må bekæmpe enhver form for protektionisme mellem medlemsstaterne eller globalt. Løsninger på kræft giver også de europæiske virksomheder betydelige eksportmuligheder, som bør fremmes for at imødekomme den globale efterspørgsel efter sundhedsrelaterede løsninger.

7.   Sundhedsfremmende aktiviteter og kommunikation

7.1.

EØSU er bevidst om den tætte sammenhæng mellem kvaliteten af miljøet og en sund livsstil og kost som faktorer, der mindsker forekomsten af kræft. Medlemsstaterne må sammen med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer forklare og fremme betydningen af fødevarer af høj kvalitet, rent vand og ren luft i forebyggelsen af kræft og andre sygdomme. De må også gå sammen om at oplyse og motivere borgerne til at anlægge en sund livsstil og undgå ting, der er farlige, da det er den eneste måde også at hjælpe børn til ikke at blive eksponeret for kræftfremkaldende stoffer. I skolerne og via kampagner i traditionelle og på sociale medier bør der desuden formidles mere viden om kræft.

7.2.

Der er behov for at øge borgernes bevidsthed om en sund livsstil med nøjagtig forbrugerinformation om bedre alternativer og forebyggelse, behandling og pleje til nuværende og tidligere kræftpatienter og personer i risiko for at få kræft.

7.3.

Udvalget påpeger dog, at graden af bevidsthed omkring sundhed varierer fra region til region, og når der foretages ændringer på området, bør der tages højde for lokale traditioner.

7.4.

Eftersom samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle på arbejdspladsen, opfordrer EØSU til kampagner i hele EU for at øge arbejdstagernes og arbejdsgivernes bevidsthed og viden om foranstaltningerne for at forebygge og håndtere kræft på arbejdspladsen, bl.a. gennem udveksling af god praksis og tilvejebringelse af værktøjskasser og uddannelseskurser.

7.5.

EØSU er enig i, at planen rummer et stort potentiale for at sikre, at europæernes sundhedsbehov opfyldes. Kommunikation for at gøre planen og foranstaltningerne deri forståelige og troværdige for de europæiske borgere bliver således afgørende for planens succes og opnåelsen af dens mål.

8.   Opfølgning på strategien

8.1.

EØSU understreger, at en lang række faktorer skal gå op i en højere enhed for at fjerne enhver tvivl om udsigten til en effektiv gennemførelse af planen. Planens generelle og ikkebindende karakter sikrer hverken en effektiv gennemførelse eller en mere virkningsfuld og regionsbestemt indsats over for den stigende forekomst af kræfttilfælde. Derfor opfordrer EØSU til, at der udvikles en række forskellige instrumenter, som kan bane vejen for en effektiv gennemførelse af planen, hvor der tages højde for nationale forhold og national praksis.

8.2.

EØSU opfordrer ligeledes til en tæt inddragelse af udbyderne af medicinsk teknologi og sundhedsløsninger, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i videreudviklingen af og opfølgningen på planen med en bred, helt igennem inkluderende repræsentation af forskellige sektorer. Dette er også vigtigt i udarbejdelsen af de tilsvarende nationale handlingsplaner.

---

(1)  Rapport om anvendelsen af direktiv 2014/40/EU.

(2)  Et meget vigtigt aspekt er at fortsætte bestræbelserne for at udfase brugen af farlig asbest — se EØSU-udtalelser (EUT C 251 af 31.7.2015, s. 13 og EUT C 288 af 31.8.2017, s. 56.)

(3)  Institute for Health Metrics Evaluation, resultater for den globale sygdomsbyrde 2016.

(4)  Rapport om anvendelsen af direktiv 2014/40/EU.