Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU's økonomiske og finansielle system: fremme af åbenhed, styrke og modstandsdygtighed«

(COM(2021) 32 final)

(2021/C 341/07)

Ordfører:

Tomasz Andrzej WRÓBLEWSKI

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 24.2.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	25.5.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	9.6.2021
Plenarforsamling nr.	561
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	158/1/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder Kommissionens meddelelse om EU's økonomiske og finansielle system: fremme af åbenhed, styrke og modstandsdygtighed. Omstillingen efter pandemien vil udløse en markant forskydning i den globale økonomiske magtbalance. EU bør derfor sætte hurtigt ind for at øge Europas økonomiske modstandsdygtighed.

1.2.

Udvalget deler Kommissionens vurdering af behovet for at styrke euroens internationale rolle som et centralt instrument til at styrke Europas globale position. Samtidig er det efter udvalgets opfattelse vigtigt at fastsætte ambitiøse økonomiske mål for at styrke den fælles valuta, navnlig i betragtning af hvor hurtigt den globale økonomi forandrer sig, og i lyset af EU's nuværende stilling, hvad angår innovation, konkurrenceevne og en gunstig lovgivning. Udvalget efterlyser derfor et stærkere fokus i meddelelsen på årsagerne til, at euroens internationale rolle svækkes, og opfordrer til fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union.

1.3.

Udvalget bemærker, at der i meddelelsen ikke er taget højde for Kinas stadigt stærkere stilling, og anbefaler, at dette i højere grad tages i betragtning.

1.4.

Fuldførelsen af bankunionen og af kapitalmarkedsunionen, som bidrager til at kanalisere opsparing i retning af investeringer, er afgørende for at øge EU's modstandsdygtighed, jf. tidligere EØSU-udtalelser om emnet (1) (2). Udvalget er enig i alle Kommissionens foreslåede tiltag (3) og foreslår indførelse af foranstaltninger som støtte til at fuldføre de strukturelle omlægninger på både EU-niveau og i medlemsstaterne, f.eks. revision af den økonomiske forvaltningsramme for at gøre den mere velstandsorienteret og investeringsvenlig (4).

1.5.

Kvaliteten af lovgivningsrammen har stor betydning for udviklingen af innovation. Der bør således lægges mere vægt på revision af reglerne i forhold til deres indvirkning på de europæiske virksomheders konkurrenceevne. Endvidere mener EØSU, at meddelelsen mangler at anerkende universiteternes og forskningsinstitutionernes rolle i forbindelse med udvikling af innovation.

1.6.

Udvalget giver sin fulde opbakning til forslaget om at skabe en digital euro og fortsat at udstede grønne obligationer i euro som et middel til at øge euroens internationale rolle og konsolidere EU's dominerende stilling inden for klimaindsatsen.

1.7.

EØSU er enig i, at udviklingen af finansielle markedsinfrastrukturer vil forebygge afhængighed af levering af kritiske tjenester fra tredjelandes jurisdiktioner (herunder fra udbydere af datatjenester) og bidrage til at øge EU's modstandsdygtighed.

1.8.

Udvalget støtter Kommissionens bestræbelser på at udvikle instrumenter til at imødegå virkningerne for EU's erhvervsdrivende af et tredjelands ulovlige eksterritoriale anvendelse af ensidige foranstaltninger. Sådanne instrumenter kan efter udvalgets opfattelse bidrage til at øge EU's uafhængighed som en global aktør. Kommissionen bør også overveje, hvordan man skal håndtere EU's voksende afhængighed af finansielle og ikkefinansielle dataudbydere fra tredjelande.

2.   Baggrund

2.1.

Emnet for denne udtalelse er meddelelsen om EU's økonomiske og finansielle system: fremme af åbenhed, styrke og modstandsdygtighed, der blev offentliggjort den 19. januar 2021. Meddelelsen er en integreret del af strategien om at styrke EU's åbne strategiske autonomi (5).

2.2.

Det centrale mål for EU's åbne strategiske autonomi er at sikre og udbygge det indre marked, der understøtter euroen og EU's åbenhed over for handel og investeringer med resten af verden.

2.3.

Meddelelsen beskriver, hvordan EU kan styrke sin åbne strategiske autonomi på det makroøkonomiske og finansielle område. De vigtigste grunde til at gennemføre den beskrevne strategi er følgende: — euroens internationale rolle — styrkelse af den europæiske økonomis modstandsdygtighed over for reelle og eksterne chok forårsaget af tredjelande eller force majeure — generering af nye investeringer ved at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for virksomhederne, hvilket vil bidrage til at modvirke covid-19-pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser og til udviklingen af den europæiske økonomi.

2.4.

I tråd med denne meddelelse vil Kommissionen arbejde hen imod at fremme euroens internationale rolle, styrke EU's finansielle markedsinfrastrukturer, forbedre håndhævelsen af EU-sanktioner og øge EU's modstandsdygtighed over for virkningerne af ulovlige, ensidige sanktioner fra tredjelandes side.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder offentliggørelsen af meddelelsen, der indeholder lovgivningsmæssige forslag og baner vejen for foranstaltninger, som har til formål at øge anvendelsen af euroen i forbindelse med handel og styrke modstandsdygtigheden i EU's finansielle system.

3.2.

Euroområdet har eksisteret i over 20 år. Det udvides stadig med nye medlemsstater (men venter dog på, at nye skal tilslutte sig) (6) og sikrer euroens internationale omdømme. Samtidig bemærker udvalget, at andelen af euro i valutareserverne i 2019 faldt fra 23 % til — nær et historisk lavpunkt (7) — 19 % i 2019, og at euroområdet stadig ikke, ifølge flere anerkendte økonomer, herunder Nobelprismodtagerne Joseph E. Stiglitz og Paul Krugman, er et optimalt valutaområde (8) som defineret af ophavsmanden til denne teori, Robert Mundell.

3.3.

EØSU peger desuden på, at den hastigt voksende kinesiske økonomi, som får en stadig mere tungtvejende rolle i den globale økonomi, berettiger en bredere diskussion i forbindelse med planerne om at styrke EU's økonomiske modstandsdygtighed. Den gennemsnitlige årlige realvækst i BNP over de seneste 30 år har været på omkring 10 % sammenlignet med omkring 2 % i EU. Pandemien vil højst sandsynligt skabe større forskelle i BNP-vækstraterne: 4,4 % i EU (-6,1 % i 2020) og 8,4 % i Kina (2,3 % i 2020) (9).

3.4.

I takt med at den kinesiske økonomi vokser, øges også betydningen af landets valuta i den internationale handel og clearing. I de officielle valutareserver udgjorde amerikanske dollar (i tredje kvartal 2020) omkring 60,5 %, euroen 20,5 % og den kinesiske renminbi 2,1 %. Men andelen af renminbi vokser hurtigt, og samtidig falder andelen af euro (10). Kina arbejder også intenst på sin digitale valuta (og afprøver den allerede i flere byer (11)) og giver størstedelen af verden baghjul (12).

3.5.

På den baggrund er EØSU bekymret over, at strategien ikke indeholder en handlingsplan, hvor der tages højde for Kinas stadigt stærkere økonomiske position, og anbefaler, at dette i højere grad tages i betragtning.

3.6.

Udvalget bakker op om nøgleaktionen om at fuldføre bankunionen (13) og gøre yderligere betydelige fremskridt med kapitalmarkedsunionen (14) som et middel til at støtte EU's modstandsdygtighed og uddybe Den Økonomiske og Monetære Union. Udvalget bemærker dog, at »fuldførelsen af ØMU'en […] først og fremmest [kræver] et stærkt politisk engagement, en effektiv styring og bedre udnyttelse af de tilgængelige finansielle midler« (15).

3.7.

Udvalget bemærker, at videreførelsen af de strukturelle ændringer, der skal sikre en tættere og sammenhængende monetær union, kræver politisk vilje, og foreslår derudover, at meddelelsen suppleres med en række foranstaltninger, der kan give konkrete resultater: — revision af EU-rammen for økonomisk styring for at gøre den mere velstandsorienteret og investeringsvenlig (navnlig med hensyn til offentlig gæld og budgetunderskud) (16) — stærkere krav til medlemsstaterne om at samordne deres nationale politikker inden for det europæiske semester og øge sammenhængen mellem monetære, skattemæssige og strukturelle politikker (17), især med henblik på opnåelse af social samhørighed og real konvergens — gennemførelse af en udførlig konjunkturanalyse af real konvergensprocesserne i EU's medlemsstater, der sammen med social samhørighed er afgørende for at gøre det indre marked mere dynamisk. Konvergens bør overvåges for at forhindre større forskelle på grund af risikoen for, at den nuværende cyklus af massive statsstøttede økonomiske redningspakker igen kan få forholdet mellem nord og syd til at slå revner som under eurokrisen (18).

3.8.

Udvalget er enig i, at lovgivningsrammen er afgørende for udviklingen af innovation, men anser de foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen, for at være utilstrækkelige. Samtidig bemærker EØSU, at kun nogle få (19) af verdens 50 bedste universiteter, der er vigtige drivkræfter for innovation, findes i EU efter Brexit. Universiteter er afgørende for øget innovation og langsigtet modstandsdygtighed over for yderligere økonomisk uro.

3.9.

Det er på den baggrund, at EØSU opfordrer til, at meddelelsen suppleres med foranstaltninger til at: — sikre større fleksibilitet i reguleringen af de finansielle markeder med henblik på at booste den finansielle innovation i Europa, herunder i MiFID II-direktivet og bestemmelserne i benchmarkforordningen, hvad angår handel med råvarer — mindske antallet af restriktioner, der placerer en uforholdsvis byrde på udviklingen af nye teknologier — øge udgifterne til FoU (især støtte til private investeringer i FoU i hele EU) til omkring 3 % af BNP — på baggrund af digitaliseringen identificere og afsætte yderligere støtte til europæisk intelligent specialisering i IT — identificere regionale innovationsknudepunkter i EU og støtte dem direkte på EU-niveau og samtidig fremme private investeringer i innovation ved f.eks. at øge kravet til privat medfinansiering.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.   Styrkelse af euroens internationale rolle

4.1.1.

I henhold til meddelelsen indebærer en styrkelse af euroens betydning i forbindelse med international handel, investeringer og betalinger mange fordele som f.eks. større monetær autonomi, stærkere udbredelse af pengepolitikken, lavere transaktionsomkostninger og begrænsning af prischok.

4.1.2.

EØSU bakker op om en fortsat udstedelse af eurodenominerede obligationer. EØSU forstår fordelene ved disse foranstaltninger, men opfordrer til, at strategien for euroens vækst baseres på en styrkelse og udvidelse af euroområdet — ud over udstedelsen af fælles gæld (20). Som konsekvens af covid-19-krisen vil »EU […] udstede næsten 1 billion EUR i ny gæld senest i 2026« (21). Dog er det således, at »[h]øje offentlige gældsniveauer som en andel af BNP kan skabe vanskeligheder for modstandsdygtigheden« (22). For at overvinde disse vanskeligheder bør EU's finansielle system blive »mere modstandsdygtigt gennem fuldførelse af bankunionen og kapitalmarkedsunionen« (23). EØSU anbefaler, at euroens stærke position i forhold til fastforrentede værdipapirer fra før finanskrisen i 2008-2009 genoprettes (24).

4.1.3.

Udvalget opfordrer derfor til, at visse kompetencer hos de nationale finanstilsyn overføres til EU-niveauet, således at der skabes en fælles reguleringsramme for etablering af bankunionen og kapitalmarkedsunionen (25). Efter EØSU's opfattelse bør der skabes grundlag for fuld bevægelighed for kapital i EU, så borgerne og SMV'er i sidste ende kan benytte sig af finansielle tjenester i enhver finansiel institution, der er underlagt fælles finansielt EU-tilsyn (26). Enhver ny regulering knyttet til etableringen af kapitalmarkedsunionen bør trykprøves (27) for at kontrollere, om den opfylder kriterierne om øget konkurrenceevne og innovation (især i lyset af den digitale omstilling), bidrag til den grønne omstilling og stabilitet på de finansielle markeder.

4.1.4.

Der bør desuden tages skridt til at øge andelen af euro i centralbankernes valutareserver i forskellige lande gennem swapaftaler og til at understøtte europæiske virksomheders indgåelse af store internationale kontrakter (som gennemføres uden for EU), der cleares i euro.

4.1.5.

For at styrke euroens rolle i verdensøkonomien er det nødvendigt at gøre EU-varer og -tjenesteydelser mere konkurrencedygtige. Hertil er der brug for investeringer i uddannelse og forskning og udvikling.

4.1.6.

I nøgleaktion 6 fastlægges det, at Kommissionen og ECB i fællesskab vil gennemgå en bred vifte af politiske, juridiske og tekniske spørgsmål, der opstår i lyset af en potentiel indførelse af en digital euro.

4.1.7.

Udvalget støtter idéen om en digital euro. Den digitale euro bør dog efter EØSU's opfattelse ikke gennemføres via ECB alene, men via centralbankerne i eurosystemet (28) (og tilsynsmyndighederne) (29).

4.1.8.

Dette nye afviklingssystem bør tage højde for lovgivningens krav om databeskyttelse (navnlig det 5. hvidvaskningsdirektiv). En hensigtsmæssigt udformet digital euro kan understøtte brugen af euroen uden for euroområdet og svække betydningen af den amerikanske dollar (og i fremtiden også den digitale yuan), navnlig i internationale transaktioner og detailhandelstransaktioner (30).

4.1.9.

EU er førende på det globale marked for grønne obligationer. I 2019 var næsten halvdelen af de obligationer, der blev udstedt, denomineret i euro (31), og euroen er også stærk blandt bosiddende uden for euroområdet (32). EØSU bifalder forslaget om at indføre nye »grønne« finansielle instrumenter (33) med henblik på at understøtte den europæiske grønne pagt (34). Det vil hjælpe EU til at videreføre og udvikle sin rolle som global leder inden for klimaindsatsen (35).

4.2.   Styrkelse af modstandsdygtigheden af EU's finansielle markedsinfrastrukturer og udbydere af relaterede kritiske tjenesteydelser

4.2.1.

I meddelelsen understreges vigtigheden af, at EU udvikler sine finansielle markedsinfrastrukturer og øger deres modstandsdygtighed for at undgå afhængighed af levering af sådanne kritiske tjenester fra tredjelandes jurisdiktioner. Kommissionen bør også undersøge, hvordan man forebygger afhængighed af finansielle og ikkefinansielle dataudbydere fra tredjelande. Det nye digitale eurobaserede afviklingssystem kan anvendes til at understøtte handelen med partnere, som tredjelande har iværksat ensidige sanktioner over for, og man kan blokere for, at det kan bruges af sanktionerede lande og personer (ved at trække oplysninger fra registret for udveksling af oplysninger om sanktioner).

4.2.2.

EØSU minder desuden om erfaringen fra begyndelsen af covid-19-pandemien, hvor øget interesse i dollaren og forstyrrelser på det amerikanske repomarked gjorde det vanskeligere for ikkeamerikanske finansielle institutioner at refinansiere deres aktiviteter i dollar. Det bør også overvejes at anvende EU's stabilitetsmekanisme som en likviditetspulje i euro, der også bør være tilgængelig for større finansielle institutioner. Vi har behov for en klar køreplan for ændringer i den europæiske stabilitetsmekanisme og udvikling af kapitalmarkedsunionen.

4.2.3.

EØSU er principielt enig i de skridt, der øger EU's åbne strategiske autonomi, herunder med hensyn til at forstærke modstandsdygtigheden i EU's finansielle markedsinfrastrukturer. På den anden side påpeger udvalget, at sådanne foranstaltninger under visse omstændigheder kan medføre uønskede politiske virkninger.

4.3.   Styrkelse af gennemførelsen og håndhævelsen af EU's sanktioner

4.3.1.

For at øge effektiviteten af EU-sanktioner skal det sikres, at de gennemføres og håndhæves på en ensartet måde. Datterselskaber af virksomheder uden for EU udnytter lovlige smuthuller til at omgå forbud, hvilket forvrider konkurrencen på det indre marked.

4.3.2.

EØSU bifalder de forslag, der har sigte på at styrke EU's evne til at anvende sanktioner på en ensartet måde og til at tale med én stemme.

4.3.3.

Udvalget støtter desuden Kommissionens bestræbelser på at udvikle instrumenter til at imødegå virkningerne for EU's erhvervsdrivende af et tredjelands ulovlige eksterritoriale anvendelse af ensidige foranstaltninger. EØSU understreger dog nødvendigheden af at udvikle mekanismer til at sikre konsensus mellem alle medlemsstaterne om genstanden for selve sanktionerne. Sådanne instrumenter kan efter udvalgets opfattelse bidrage til at øge EU's uafhængighed som global aktør og til at beskytte det indre marked mod chok.

4.3.4.

Samtidig skal det bemærkes, at det finansielle marked i EU siden finanskrisen i 2008-2009 har været underlagt streng styring med administrative forpligtelser for dem, der ønsker at udnytte EU's indre marked. Det er vigtigt, at disse regler anvendes med den nødvendige fleksibilitet til at sikre en balance mellem omkostninger og gevinster, vurdere virkningen af de nye regler for europæiske finansielle virksomheder (36) og tillige afpasse reguleringsbyrden efter størrelsen af disse virksomheder (store paneuropæiske banker, finansielle institutioner og nystartede virksomheder i sektoren for finansiel teknologi) (37).

---

(1)  EØSU's udtalelse En europæisk indskudsforsikringsordning (EUT C 177 af 18.5.2016, s. 21).

(2)  EØSU's udtalelse Pakken om Den Økonomiske og Monetære Union (EUT C 262 af 25.7.2018, s. 28).

(3)  EØSU's udtalelse En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan (EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20).

(4)  EØSU's udtalelse Evaluering af den økonomiske styring 2020 (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 227).

(5)  COM(2021) 32 final.

(6)  COM(2018) 796 final, s. 2.

(7)  The international role of the euro, Den Europæiske Centralbank, juni 2020.

(8)  Can the European Project be saved? Hovedtale ved Paul Krugman, 23. internationale konference for tilhængere af et forenet Europa, Philadelphia, 14.-16. april 2016.

(9)  Se World Economic Outlook database, april 2021, Den Internationale Valutafond.

(10)  Currency Composition of Official Foreign Exchange Reserves (COFER), International Financial Statistics (IFS), Den Internationale Valutafond, https://data.imf.org/regular.aspx?key=41175.

(11)  Se China Launches Digital Renminbi Trials in 11 Cities, Stages Seven Digital Renminbi Lotteries in Year Following Start of Testing, China Banking News, 19. april 2021.

(12)  PwC's globale indeks for digital centralbankvaluta, april 2021, https://www.pwc.com/gx/en/industries/financial-services/assets/pwc-cbdc-global-index-1st-edition-april-2021.pdf.

(13)  EØSU's udtalelse Mod en stærkere international rolle for euroen (EUT C 282 af 20.8.2019, s. 27).

(14)  EØSU's udtalelse En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan (EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20).

(15)  EØSU's udtalelse Pakken om Den Økonomiske og Monetære Union (EUT C 262 af 25.7.2018, s. 28).

(16)  EØSU's udtalelse Den økonomiske politik i euroområdet 2021 (EUT C 123 af 9.4.2021, s. 12).

(17)  COM(2020) 746 final.

(18)  Eurofound (2020) Upward convergence in the EU: Definition, measurement and trends, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, s. 9.

(19)  Seks ifølge Times Higher Education og kun ét på QS World University Rankings.

(20)  EU faces barriers to boosting single currency's global status, Financial Times, 19. januar 2021.

(21)  COM(2021) 32 final, s. 8.

(22)  EØSU's udtalelse En mere robust og bæredygtig europæisk økonom,(EUT C 353 af 18.10.2019, s. 23).

(23)  Se kommissær Gentilonis bemærkninger ved Eurogruppens pressekonference, 15. februar 2021, Bruxelles.

(24)  Se »Fixed income market liquidity«, Committee on the Global Financial System Papers, No 55, Bank of International Settlements, januar 2016, s. 18.

(25)  COM(2020) 590 final og COM(2020) 746 final, s. 8.

(26)  EØSU's udtalelse En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan (EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20).

(27)  EØSU's udtalelse En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan (EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20), punkt 1.16.

(28)  Se Report on a digital euro, Den Europæiske Centralbank, oktober 2020, s. 7-8.

(29)  Se Report on a digital euro, Den Europæiske Centralbank, oktober 2020, s. 36-40.

(30)  EU faces barriers to boosting single currency's global status, Financial Times, 19. januar 2021.

(31)  Se The role of the euro in global green bond markets, rubrik 1, den 19. årlige gennemgang af euroens internationale rolle, ECB, juni 2020.

(32)  Se Unleashing the euro's untapped potential at global level, tale af Fabio Panetta, medlem af ECB's direktion.

(33)  Se Vigtigste resultater — Eurogruppens videokonference, 15. februar 2021.

(34)  COM(2019) 640 final.

(35)  Bemærkninger ved Paschal Donohoe efter Eurogruppens videokonference 15. februar 2021.

(36)  EØSU's udtalelse En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan (EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20).

(37)  EØSU's udtalelse En strategi for digital finans for EU (EUT C 155 af 30.4.2021, s. 27).