Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Bæredygtighedskrav til batterier i EU«

(COM(2020) 798 final — 2020/353 (COD)

(2021/C 220/18)

Ordfører:	Bruno CHOIX
Medordfører:	Franck UHLIG

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 18.1.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Plenarforsamlingens beslutning	1.12.2020
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)
Vedtaget i sektionen	5.3.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	24.3.2021
Plenarforsamling nr.	559
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	256/0/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter de foranstaltninger, der indføres med Kommissionens forslag til forordning (COM(2020) 798 final — 2020/0353 (COD)).

1.2.

EØSU mener, at det er af central betydning at undgå, at det indre marked opsplittes på grund af medlemsstaternes forskellige tilgange, og at dette spørgsmål skal behandles af alle interessenter.

1.3.

EØSU anmoder om, at der fastlægges mere præcise og operationelle forvaltningsordninger og -værktøjer til gennemførelse af den nye forordning med inddragelse af alle interessenter.

1.4.

EØSU foreslår, at disse udfordringer håndteres ved at styrke Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA's) rolle og midler.

1.5.

For så vidt angår spørgsmål om sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår i produktionen samt genvinding og ændring af anvendelsen (repurposing) af batterier, foreslår EØSU at styrke Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs (OSHA's) rolle.

1.6.

Hvad angår forpligtelsen til at udvise rettidig omhu med hensyn til kontrollen med batteriernes forsyningskæde, kræver EØSU fuldstændig gennemsigtighed ved gennemførelsen af et overvågningssystem.

1.7.

Genvinding, renovering og genanvendelse gør det muligt at sikre den øvre del af værdikæden. Det er helt nødvendigt at støtte forskning i og udvikling af miljøvenligt design. EØSU foreslår, at dette konkretiseres gennem etablering af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse.

1.8.

Med hensyn til de beskæftigelses- og kompetencemæssige udfordringer ved at fremme udviklingen af en europæisk produktion af bæredygtige batterier foreslår EØSU, at man udvider og styrker den rolle, der udfyldes af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) og de relevante europæiske sektorudvalg for den sociale dialog for at sikre en retfærdig omstilling som fastlagt i den europæiske grønne pagt.

1.9.

I forbindelse med Kommissionens initiativ om en pagt for færdigheder og EU-projekterne ALBATTS, DRIVES og COSME finder EØSU, at man navnlig bør prioritere at definere og gennemføre projekter om uddannelse i miljøvenligt design og genvinding af batterier med afsættelse af tilstrækkelige midler til at sikre, at de bliver vellykkede, med aktiv deltagelse af arbejdsmarkedets parter og i samordning med eventuelle nationale ordninger eller direkte påvirkede lokale beskæftigelsesområder.

1.10.

I overensstemmelse med de forpligtelser, som EU har indgået med hensyn til CO2-neutralitet, foreslår EØSU, at der hurtigt indføres maksimumstærskler for batteriproduktionens og den forudgående materialeforsyningskædes CO2-fodaftryk, og at Kommissionen afsætter yderligere midler til at udvikle og hurtigt indføre værktøjer til at vurdere og kontrollere batterisektorens CO2-fodaftryk.

1.11.

EØSU finder det nødvendigt at fastlægge et producentansvar, der er foreneligt med tilskyndelsen til miljøvenligt design. I den forbindelse forekommer det nødvendigt at afkoble forbindelsen mellem batteriernes levetid og levetiden for de apparater, de bruges i.

1.12.

EØSU foreslår, at begrebet »ikke længere i brug« indføres som supplement til begrebet »udtjent« for at fremme genanvendelse, renovering eller second life og genvinding af batterierne.

1.13.

Forordningsforslagets bestemmelser om mærkning bør omfatte en forpligtelse til bedre at informere om de potentielle risici ved farlige stoffer ud over kadmium, bly og kviksølv og om øvrige sikkerhedsrisici, således at der kan foretages oplyste valg, og batterierne kan anvendes mere optimalt.

2.   Indledning

2.1.

Kommissionen fremlagde den 10. december 2020 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (COM(2020) 798 final — 2020/0353 (COD)) om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og om ændring af forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse.

2.2.

Forordningsforslaget sigter mod at udvikle en EU-ramme, som dækker hele batteriernes livscyklus, og omfatter harmoniserede og mere ambitiøse regler for batterier, komponenter, udtjente batterier og genvundne materialer.

2.3.

Hovedformålene med denne forordning er at forbedre batteriernes bæredygtighed gennem hele deres livscyklus ved at sikre minimumskrav til bæredygtighed for batterier, der markedsføres på EU's indre marked, øge modstandsdygtigheden i EU's batteriforsyningskæde ved at fremme den cirkulære økonomi og reducere de miljømæssige og sociale virkninger gennem alle faser af batteriernes livscyklus.

2.4.

Det drejer sig navnlig om at fremme produktion og markedsføring af batterier af høj kvalitet og med høj ydeevne i EU, at udvikle og udnytte EU's potentiale til at fremskaffe råstoffer til batterier, både primære og sekundære, at sikre, at de produceres på en effektiv og bæredygtig måde, og at sikre velfungerende markeder for sekundære råstoffer og tilknyttede industrielle processer.

2.5.

Med denne forordning ønsker Kommissionen at fremme innovation samt udvikling og implementering af EU's teknologiske ekspertise.

2.6.

Dette vil ud fra en cirkulær økonomisk tankegang gøre det muligt at mindske EU's afhængighed af import af råvarer og sjældne jordarter af strategisk betydning samt at indføre hensigtsmæssige indsamlings- og genvindingsordninger for alle udtjente batterier.

2.7.

For at mindske de miljømæssige og sociale virkninger skal forordningen bidrage til ansvarlig materialeudvindelse, fremme effektiv udnyttelse af råvarer og genvundne materialer, reducere drivhusgasemissioner gennem hele batteriernes livscyklus, reducere risiciene for menneskers sundhed og for miljøkvaliteten og forbedre lokalsamfundenes sociale betingelser.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

I løbet af de næste ti år bliver batteriteknologi en af de primære katalysatorer for omstillingen til grøn energi i Europa. Ved at gøre det muligt at elektrificere transporten, hvor det er relevant, og udnytte vedvarende energi som pålidelig energikilde vil anvendelsen af batterier bidrage til at nå Parisaftalens klimamål for Europa.

3.2.

Ifølge Maros Šefčovič, næstformand i Kommissionen, vil EU om fem år kunne dække op til 80 % af sit behov som følge af de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af den europæiske batterialliance (EBA), som Kommissionen oprettede i 2017.

3.3.

Denne strategiske uafhængighed opbygges sammen med EBA for at tilvejebringe retlige instrumenter med henblik på at gruppere bilindustri, råvareindustri og kemisk industri mellem medlemsstaterne, så de kan udvikle og gennemføre 100 % europæiske værdikæder med de første europæiske batteriproduktionsanlæg, der forventes igangsat i 2021 eller 2022.

3.4.

EØSU støtter de foranstaltninger, som Kommissionen foreslår i forordningen, da de vil kunne håndtere de mange forskellige udfordringer, der er opstået på grund af den stigende produktion og anvendelse af batterier på verdensplan.

3.5.

I overensstemmelse med EU's strategiske uafhængighed advarer EØSU dog om, at de bør styrkes og iværksættes hurtigt for ikke blot at undgå, at EU's brugere af batterier bliver mere teknologisk, industrielt og energimæssigt afhængige af de asiatiske eller amerikanske producenter, men også for at undgå udflytning af europæiske bilfabrikker til fabrikker i tredjelande i regioner, som ligger i nærheden af de batteriproducerende anlæg, hvilket vil få negative økonomiske, sociale og miljømæssige følger, således som EØSU også har fremhævet i en tidligere udtalelse (1). Dertil kommer, at de europæiske virksomheders interesser også skal beskyttes ved fuldt ud at anvende EU's relevante værktøjer. I den forbindelse ønsker EØSU ligeledes at give udtryk for sin bekymring over den måde, hvorpå Kommissionen har til hensigt at kontrollere og håndhæve kravene vedrørende CO2-fodaftrykket, graden af genvundet indhold og due diligence i forsyningskæden. EØSU insisterer på, at der bør foretages grundige overensstemmelsesundersøgelser af importerede produkter for at undgå illoyal konkurrence fra udlandet.

3.6.

Solpaneler, vindmølleparker og batterier er centrale elementer i EU's nye industriparadigme (2). De er baseret på råmaterialer og materialer, knowhow og merværdi, som primært stammer fra lande uden for EU. Kun omkring 1 % af verdens samlede produktion af lithiumbatterier finder sted i Europa (3). Parallelt med udviklingen af en europæisk produktion af stationære batterier med henblik på en effektiv og sikker gennemførelse af eksisterende og fremtidige netværksplaner anbefaler EØSU, at man på EU-plan sætter rammerne for den komplementære V2G-tilgang (»vehicle to grid«).

3.7.

EØSU støtter forslagene om større bæredygtighed inden for transport og den strategiske handlingsplan for batterier, der tager sigte på at reducere energiunderskuddet i Europa og skabe en værdikæde for batterier. Dekarboniseringen af transporten og omstillingen til ren energi er et af de vigtigste aspekter af det tredje sæt af mobilitetsforanstaltninger, den europæiske grønne pagt og strategien for bæredygtig, intelligent mobilitet. Initiativet skal ses i en bredere sammenhæng med handlingsplanen for den cirkulære økonomi (4).

3.8.

Den europæiske platform for aktører i den cirkulære økonomi kan spille en rolle i kommunikationen om disse spørgsmål (5).

3.9.

Der er endvidere behov for et passende system til at informere slutbrugerne om kvaliteten af de batterier, der findes på markedet, ligesom forbrugerne skal have en bedre forståelse for deres rolle i indsamlingen af batteriaffald.

3.10.

Den bedste måde at sikre, at de producerede batterier er »rene«, er at overholde de europæiske miljønormer og -regler, hvilket man f.eks. fremmer gennem tilgangen til den cirkulære økonomi, som gælder fra minen, til batterierne er udtjente. For at nå dette mål er det af afgørende betydning, at industrien foretager større investeringer, mens Kommissionens rolle er at fastsætte passende rammebetingelser såsom tekniske standarder (6).

3.11.

EØSU støtter Kommissionens forslag om at inddrage udfordringerne i forbindelse med kritiske råmaterialer, der anvendes i batterier, således som de defineres i Kommissionens meddelelse fra 3. september 2020»Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed«. De kritiske råmaterialer, der er indeholdt i batterier, er lithium, kobolt, naturlig graphit og antimon, og de to vigtigste parametre for at vurdere kritikaliteten er den økonomiske betydning og forsyningsrisikoen.

3.12.

EØSU har allerede udtrykt sig positivt om muligheden for at indføre retligt bindende krav, der skal sætte skub i markedet for sekundære råstoffer, især hvad angår emballage, køretøjer, byggematerialer og batterier (7).

3.13.

Det forhold, at de vedvarende energiformer er fluktuerende, gør, at disse energiformer og deres udvikling udgør en betydelig udfordring med hensyn til lagring. Lagring udgør en strategisk udfordring for EU for at garantere EU en permanent forsyningssikkerhed og et energimarked, der er levedygtigt både teknisk og budgetmæssigt. EØSU minder om, at energilagring parallelt med de fordele, dette indebærer, kan være forbundet med ikke alene økonomiske, men også miljø- og sundhedsmæssige omkostninger. Derfor ønsker EØSU, at der gennemføres systematiske konsekvensanalyser med henblik på at evaluere såvel teknologiernes konkurrencedygtighed som deres virkninger for miljøet og sundheden. EØSU finder det ligeledes vigtigt, at der foretages en vurdering af disse teknologiers konsekvenser for skabelse af aktivitet og arbejdspladser. EØSU anser det for nødvendigt, at medlemsstaternes regler for energilagring i højere grad harmoniseres. EØSU mener ligeledes, at der bør etableres en offentlig dialog i hele EU om energispørgsmålet (den europæiske energidialog), for at borgerne og civilsamfundet som helhed kan få medejerskab til energiomstillingen og indflydelse på de fremtidige valg af energilagringsteknologier (8). Dette kan kvaliteten af mærkningen af batterier bidrage til.

3.14.

Den økonomiske udfordring er betydelig: Kommissionen anslår således, at efterspørgslen efter batterier på verdensplan i 2030 vil være 14 gange større end i 2018, og at EU vil tegne sig for 17 % af denne efterspørgsel. Antallet af lithiumbatterier vil være 700 gange større i 2040 end i 2020.

3.15.

For at vurdere virkningen af den nye lovgivning for beskæftigelse og kompetencebehov støtter forordningen sig på to referenceundersøgelser offentliggjort af CEPS (9) og RREUSE (10) samt på det arbejde, der er udført af EBA.

3.16.

I undersøgelsen fra CEPS anslås det, at udviklingen af aktiviteter vedrørende indsamling og genvinding af batterier får en indvirkning på den direkte og indirekte jobskabelse, nemlig omkring 850 job, hvis 55 % genvindes, og 5.500 job, hvis 75 % genvindes.

3.17.

Ifølge undersøgelsen fra RREUSE skaber aktiviteter vedrørende reparation og genanvendelse af batterier til gengæld 5-10 gange flere fuldtidsækvivalenter sammenlignet med aktiviteter vedrørende indsamling og genvinding, hvilket rejser spørgsmålet om de politiske udfordringer ved foranstaltninger, der favoriserer indsamling og genvinding sammenlignet med reparation og genanvendelse af batterier.

3.18.

Kompetenceunderskuddet vedrører primært miljøvenligt design af batterier for at optimere deres bæredygtighed og optimale anvendelse.

3.19.

For at forbedre investeringerne i produktionskapaciteten for bæredygtige batterier i lyset af de sociale og miljømæssige risici er det nødvendigt at tilpasse batteriprojekter til EU's klassificering (11) for bæredygtige aktiviteter under hensyntagen til InvestEU-programmet.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU ønsker, at der defineres mere præcise og operationelle forvaltningsordninger og -værktøjer med henblik på at sikre reel og effektiv anvendelse af samtlige foranstaltninger i den nye forordning.

4.2.

EØSU foreslår derfor at håndtere disse udfordringer ved at revidere de opgaver, der er pålagt Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i Helsinki, og som har ansvaret for gennemførelsen af den europæiske kemikalieforordning REACH (2005, revideret i 2018), så de kommer til at omfatte registrering, evaluering og opfølgning af og kontrol med de nye normer og regler, der er fastlagt i den nye forordning om batteriers bæredygtighed.

4.3.

Udviklingen af en sektor for bæredygtige batterier skal løse problemet med overholdelse af EU's normer inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som opstår i forbindelse med beskyttelsen af arbejdstagere, der er i kontakt med batterierne og de genanvendelige råmaterialer, som indgår i industribatterier eller batterier til køretøjer. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (OSHA), der ligger i Bilbao, har udarbejdet ekspertudtalelser herom, som skal tages i betragtning, således at forordningen kan føre til den ønskede regulering. EØSU foreslår derfor ligeledes en styrkelse af OSHA's rolle.

4.4.

Med hensyn til pligten til at udvise rettidig omhu med hensyn til kontrol med batteriernes forsyningskæde og et uvildigt system til revision, overvågning og kontrol i Kommissionens regi i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt herom i vejledningen fra OECD (12), kræver EØSU fuldstændig gennemsigtighed i gennemførelsen af dette overvågningssystem.

4.5.

Med hensyn til de beskæftigelses- og kompetencemæssige udfordringer ved gennemførelsen af forordningens foranstaltninger, der skal fremme udviklingen af en europæisk produktion af bæredygtige batterier, foreslår EØSU, at man udvider og styrker den rolle, der udfyldes af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) på dette område og de relevante europæiske sektorudvalg for den sociale dialog (elektricitet, metalindustri, kemisk industri, udvindingsindustri osv.) for at sikre en retfærdig omstilling som fastlagt i den europæiske grønne pagt. Medlemsstaternes erhvervsuddannelsesinstitutioner bør iværksætte tilsvarende uddannelsesprojekter i deres undervisningsprogrammer for de studerende for at sikre arbejdstagere med de relevante kvalifikationer, der kræves i en bæredygtig europæisk batteriindustri.

4.6.

I forbindelse med Kommissionens initiativ om en pagt for færdigheder lancerede man ALBATTS (alliancen for kvalifikationer og uddannelse inden for batteriteknologi), DRIVES (udvikling af og forskning i innovative erhvervsuddannelseskompetencer) og COSME (flerårigt EU-program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er). EØSU finder, at det især er vigtigt at udvikle og gennemføre uddannelsesprojekter inden for nye kompetencer vedrørende miljøvenligt design samt batteridiagnoser med henblik på reparation, renovering og genvinding med aktiv deltagelse af arbejdsmarkedets parter og i samordning med eventuelle nationale ordninger eller lokale områder, hvor arbejdskraften er direkte berørt. Der er behov for forskning og innovation for at forbedre bæredygtigheden, kvaliteten og sikkerheden af produkter og processer samt for at mindske omkostningerne. Det er vigtigt øjeblikkeligt at prioritere forskning i og udvikling af batterier ud fra en helhedsorienteret tilgang, der omfatter hele batteriets værdikæde og de store, løbende investeringer, som dækker både kort- og langsigtede forskningsprioriteter.

4.7.

Med hensyn til energilagring får batterier og brint komplementære funktioner. Man bør maksimere synergien mellem disse to teknologiske løsninger.

4.8.

De nye digitale teknologier bør kunne bidrage til at fremskynde udviklingen i batterisektoren, lige fra hurtigere opdagelse af materialer til optimering af alle sektorers anvendelse af batterisystemer for at understøtte energinettet.

4.9.

Genvinding, renovering og genanvendelse gør det muligt at sikre den øvre del af værdikæden. Det er helt nødvendigt at støtte forskning i og udvikling af miljøvenligt design. EØSU foreslår, at dette konkretiseres gennem etablering af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse. Det er vigtigt at udvikle en ekspertise, som gør det muligt at optimere nyttiggørelsen af batterierne, ved at sørge for, at de kan renoveres eller få et second life, at sikre en bedre nyttiggørelse af komponenterne og at udvikle processer, der er bedre for miljøet, beskytter arbejdstagernes sikkerhed og fører til en økonomisk model, som bidrager til denne aktivitets levedygtighed i Europa. Navnlig skal der udvikles konkurrencedygtige industriprocesser, som gør det muligt at fremstille kvalitetsmateriale til fremstilling af batterier ved hjælp af genanvendelse med en mere konsekvent støtte til virksomheder, som fungerer i et lukket kredsløb.

4.10.

I overensstemmelse med de forpligtelser, som EU har indgået med hensyn til CO2-neutralitet inden 2050 (med et mål på mellemlang sigt om at mindske drivhusgasemissionerne med 55 % inden 2030), foreslår EØSU, at der hurtigt indføres maksimumstærskler (juli 2027 er for sent i betragtning af de målsætninger, som Det Europæiske Råd fastlagde i sine konklusioner fra mødet den 11. december 2020) for det CO2-fodaftryk, der afsættes af batteriproduktionen og den forudgående forsyningslogistik for materialerne, samt at man øger de midler, som Kommissionen afsætter til at udvikle og hurtigt indføre værktøjer til at vurdere og kontrollere batterisektorens CO2-aftryk. Man bør prioritere adgangen til de strategiske materialer til batterier fra (urbane eller naturlige) miner, som ligger på det marked, hvor batterierne fremstilles og genvindes. Disse foranstaltninger bidrager til at forenkle og minimere logistikstrømmene. Med hensyn til batteriproduktionen, der er den proces, som afsætter det største CO2-fodaftryk, bør forordningen fremme processer med lavt elforbrug og brug af dekarboniserede elektricitetskilder.

4.11.

EØSU finder det nødvendigt at indføre et producentansvar, der er foreneligt med tilskyndelsen til miljøvenligt design, og som navnlig tilskynder til batteridesign, der letter eftermontering, genfremstilling og genanvendelse af batterier. Denne nødvendighed hænger sammen med batteriernes second life, som bør fremmes. I den sammenhæng er det nødvendigt at afkoble sammenhængen mellem batteriernes og apparaternes levetid, således at batterierne ikke længere automatisk kasseres, når apparatet er udtjent. Ved det formodede udløb af batteriets eller apparatets levetid er det producentens ansvar at påvise, at batteriet også skal kasseres. Dette skal ske gennem en evaluering eller forsøg, der udføres på batteriet, og det skal fremgå af dokumentationen, at det er teknisk umuligt ved hjælp af de eksisterende teknologier og de sektorer, som kunne udgøre et afsætningsmarked, at genanvende batteriet efter eftermontering eller genfremstilling i overensstemmelse med vilkårene på disse markeder. Begrebet »ikke længere i brug« bør derfor indføres som supplement til begrebet »udtjent« for at fremme genanvendelse, renovering eller second life og genvinding af batterierne. Dette nødvendiggør, at den nye forordning inddrager disse nye aktører og disse nye aktiviteter.

---

(1)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 102.

(2)  EUT C 364 af 28.10.2020, s. 108.

(3)  EUT C 282 af 20.8.2019, s. 51.

(4)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 254.

(5)  https://circulareconomy.europa.eu/platform/en/

(6)  EUT C 262 af 25.7.2018, s. 75.

(7)  EUT C 364 af 28.10.2020, s. 94.

(8)  EUT C 383 af 17.11.2015, s. 19.

(9)  CEPS: E. Drabik og V. Rizos, Prospects for electric vehicle batteries in a circular economy, 2018.

(10)  RREUSE: Briefing on job creation potential in the re-use sector, 2015.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020.

(12)  OCDE (2018), OECD Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct.