Det Europæiske Regionsudvalgs resolution om Det årlige regionale og lokale barometer 2020 — De lokale og regionale myndigheders kamp mod covid-19 og deres genopretningsindsats

(2020/C 440/01)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

—	under henvisning til sin rapport: »Det årlige regionale og lokale barometer 2020«, som er baseret på en inklusiv, faktuel og evidensbaseret tilgang, der involverer flere partnere og institutioner; og ud fra følgende betragtninger:

—

at rapporten har til formål at reflektere over den regionale og lokale dimension af Unionens tilstand og give beslutningstagere på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt niveau viden om de mest presserende udfordringer i det kommende år samt fremsætte centrale anbefalinger vedrørende EU's politiske svar. Disse anbefalinger burde give mulighed for åbne og inklusive debatter på alle niveauer for at forklare de valg, der skal træffes, og øge legitimiteten af de beslutninger, der skal tages;

—	at de lokale og regionale myndigheder står i frontlinjen for krisestyringen og har ansvaret for kritiske aspekter af inddæmningsforanstaltninger, sundhedspleje, sociale tjenester og økonomisk udvikling, da disse ansvarsområder deles mellem forskellige forvaltningsniveauer i medlemsstaterne;

—	at covid-19-krisens konsekvenser er yderst forskelligartede med en stærk territorial dimension, som har betydelige konsekvenser for krisestyringen og de politiske reaktioner;

—	at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i håndteringen af covid-19-krisen, såvel gennem deres egne politiske beslutninger og handlinger og i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der er vedtaget på andre forvaltningsniveauer;

understreger betydningen af forvaltning på flere myndighedsniveauer og behovet for koordinering i forbindelse med forvaltningen af den akutte sundhedspleje og det grænseoverskridende sundhedssamarbejde for at sikre en sammenhængende og effektiv reaktion på fremtidige kriser;

påpeger, at ifølge en opinionsundersøgelse, der på vegne af RU blev gennemført i september 2020 og omhandlende EU-borgernes holdninger til coronakrisen og de lokale og regionale myndigheders rolle, var det dette myndighedsniveau, der var størst tillid til i EU (52 %), og også det niveau man havde størst tillid til (48 %) ville træffe de rette foranstaltninger nu og i fremtiden for at overvinde de økonomiske og sociale konsekvenser af coronakrisen. Et klart flertal af europæerne (58 %) mener også, at hvis de regionale og lokale myndigheder havde større indflydelse, ville det have en positiv indvirkning på EU's evne til at løse problemerne, og dette mener et flertal i alle medlemsstater;

understreger, at krisen har medført større udgifter og færre indtægter for de lokale og regionale myndigheder, og opfordrer på det kraftigste til, at de lokale og regionale myndigheder får tilstrækkelige ressourcer fra de centrale regeringer og EU til at styrke deres sundhedssystemer både nu og på langt sigt. Der skal tages hånd om regionale forskelle i sundhedssystemerne og flaskehalse i beredskabet gennem de relevante nationale myndigheder. EU's handlingsprogram for sundhed (EU4Health) samt RescEU-reserven og fleksibilitetsforanstaltningerne bør supplere disse bestræbelser;

understreger, at det årlige regionale og lokale barometer 2020 viser, at kriterierne for at modtage finansiering bør være regionsfølsomme og baseret på en bred vifte af indikatorer, som afspejler de forskellige niveauer for eksponering og sårbarhed, herunder mistet BNP siden krisens begyndelse, andelen af risikosektorer, afhængighed af turisme, grænseoverskridende og international handel og transport og andelen af selvstændige erhvervsdrivende og SMV'er i regionens økonomi;

fremhæver, at faciliteten for genopretning og modstandsdygtighed, der er kernen i EU's genopretningsplan, ikke må være »rumligt blind«. Det vil sige, at subnationale myndigheder skal inddrages tæt i udarbejdelsen af nationale planer og udforme deres egne regionale og lokale genopretningsplaner i overensstemmelse med EU's planer og de nationale planer. Det europæiske semester — som er facilitetens styringsmekanisme — skal indarbejde en adfærdskodeks for inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i forhold til principperne om partnerskab og nærhed;

gentager, at SMV'er og de mest påvirkede sektorer såsom transportsektoren, turismesektoren og den kulturelle sektor har behov for at få adgang til en bred vifte af bæredygtige økonomiske støttemuligheder såsom offentlige tilskud, venturekapital og adgang til lån med gunstige tilbagebetalingsvilkår på langt sigt;

påpeger endnu en gang, at der er brug for en hurtig aftale om det nye genopretningsinstrument (og FFR), så der hurtigt kan mobiliseres ressourcer til at afhjælpe krisens negative effekter, støtte økonomien og skabe job på lokalt plan;

understreger, at sociale, generationsbestemte og kønsbestemte uligheder er blevet drastisk forværret som følge af covid-19-pandemiens ødelæggende virkninger i hele Europa, hvilket har undergravet et helt årtis fremskridt på blot seks måneder. Derfor er det nødvendigt, at lade målrettede, ambitiøse og ordentligt finansierede politikker, som forener økonomiske, sociale og sundhedsmæssige prioriteter, danne grundlag for genopretningen af Europa, så de langsigtede konsekvenser af pandemien begrænses;

understreger, at indbyggere i de byer og regioner, der står over for de største udfordringer i forbindelse med klimaændringer, forringelse af miljøet og svækkede naturlige økosystemer, løber en højere risiko for at blive udsat for spredningen af patogener. Udvalget insisterer derfor på, at Kommissionen og medlemsstaterne bør benytte den aktuelle krise som en mulighed for at kombinere genopretningen efter pandemien med en hurtigere omstilling til et klimaneutralt EU inden 2050;

10.

opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sikre bedre integration af målene for bæredygtig udvikling i et nyt, territorialt baseret og reformeret europæisk semester med henblik på at knytte genopretningsplanen, den grønne pagt og den europæiske søjle for sociale rettigheder mere effektivt sammen;

11.

understreger, at krisen har gjort adgangen til moderne informationsteknologier og infrastruktur til en endnu mere kritisk ressource, og opfordrer til, at der gøres noget ved den digitale kløft, og at der skabes høj konnektivitet i alle EU's regioner og byer — herunder landdistrikter, fjerntliggende og geografisk ugunstigt stillede områder og regioner i den yderste periferi — samt at det sikres, at mennesker i alle aldre og fra alle socioøkonomiske baggrunde er i stand til at tilpasse sig krisen og det skiftende arbejdsmarked;

12.

beklager, at de nye foranstaltninger, der har til formål at øge fleksibiliteten og fremskynde udnyttelsen af midler under samhørighedspolitikken, indebærer en risiko for en øget centralisering på medlemsstatsniveau. Udvalget opfordrer derfor til, at enhver omfordeling af ressourcer og ændringer af samhørighedspolitikkens programmer gennemføres i overensstemmelse med nærhedsprincippet, partnerskabsprincippet og princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer, og at de lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt ud i beslutningerne om (re)programmering af investeringer under REACT-EU. Udvalget understreger, at fleksibilitet, navnlig suspensionen af tematisk koncentration, bør være af midlertidig karakter, og at der bør planlægges en tilbagevenden til de almindelige regler for programmerne under samhørighedspolitikken, så snart forholdene tillader det;

13.

påpeger, at regioner med den højeste andel af ældre i befolkningen (dvs. personer over 65 år) er blevet særlig hårdt ramt af covid-19-udbruddet, idet borgere fra denne aldersgruppe løber en særlig høj risiko, hvis de smittes med denne virus. Udvalget understreger derfor, at der er et konstant behov for at udveksle bedste praksis om, hvordan de ældre kan beskyttes på den mest effektive måde, herunder ved at lette deres adgang til telemedicin;

14.

opfordrer i lyset af antallet af støtteinstrumenter og ændringer af eksisterende og fremtidige regler om anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde til, at det sikres, at der er tilstrækkelig klarhed med hensyn til samspillet mellem forskellige nye mekanismer som f.eks. REACT-EU, Fonden for Retfærdig Omstilling og Faciliteten for genopretning og modstandsdygtighed på den ene side og eksisterende nationale ordninger og EU-ordninger på den anden side for at undgå yderligere kompleksitet og potentielt lave absorptionsrater. Udvalget understreger i den forbindelse, at det ikke er nok at blive enig om brede finasieringsrammer, og at lokale og regionale myndigheder også har brug for tilstrækkelig tid til at fremlægge programmer og projekter, f.eks. for så vidt angår REACT-EU-programmet;

15.

konstaterer med bekymring, at krisen har sat det indre marked under pres med afbrydelser af den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser, hvilket har alvorlige konsekvenser for SMV'er og påvirker livet for alle EU-borgere, navnlig i grænseregioner. Udvalget glæder sig over den fleksibilitet, der findes i reglerne om statsstøtte og bemærker, at der bør indføres foranstaltninger for at sikre et velfungerende indre marked under fremtidige kriser;

16.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheders økonomi er alvorligt truet af krisen, hvilket bringer deres evne til at levere værdifulde offentlige tjenesteydelser i fare. Udvalget gentager, at de lokale og regionale myndigheder har behov for nye, smartere budgetregler både nationalt og på europæisk plan samt en gylden regel om bæredygtige investeringer for at sikre, at offentlige tjenesteydelser og lokale investeringer betragtes som afgørende for at opbygge mere konkurrencedygtige, modstandsdygtige og bæredygtige økonomier og samfund;

17.

konstaterer, at covid-19 har fået regeringer — både i og uden for EU — til at gennemføre strenge foranstaltninger, som påvirker borgernes frihedsrettigheder, og at man har måttet finde frem til en kompleks balance for at værne om demokratiet, retsstatsprincippet og tilliden til institutionerne, samtidig med at man har bestræbt sig på at inddæmme pandemien. Disse vanskelige tider kunne vendes til en mulighed for at styrke det lokale demokrati og i fællesskab reflektere over EU grundlæggende værdier på konferencen om Europas fremtid;

18.

pålægger sin formand at fremsende det årlige regionale og lokale barometer 2020 og denne resolution til formændene for Europa-Parlamentet, Kommissionen og Det Europæiske Råd samt til stats- og regeringscheferne for de 27 EU-medlemsstater. Udvalget opfordrer desuden de regionale og lokale folkevalgte politikere i EU til at formidle rapporten til borgerne og de lokale medier.

Bruxelles, den 14. oktober 2020.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg