—

Kommissionens tilpassede arbejdsprogram for 2020 (1),

—

samarbejdsprotokollen med Kommissionen fra februar 2012

—

Regionsudvalgets (RU) prioriteter for sit femårige mandat (2020-2025)

1.

reagere på det wake-up call, som covid-19-krisen har udgjort, ved at lægge større vægt på social velfærd og miljømæssig bæredygtighed i modellen for den sociale markedsøkonomi og samtidig tage hensyn til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

2.

sikre, at genopretningsstrategien for tiden efter pandemien fokuserer på at beskytte de europæiske borgeres sundhed og genskabe den økonomiske vækst i EU, samtidig med at den fuldt ud er i tråd med målene i den grønne pagt og EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen. Gennemførelsen af klimalovgivningen skal anerkende hele den geografiske, økonomiske og sociale mangfoldighed i alle områder af EU og styrke princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer i omstillingen til klimaneutralitet;

3.

samarbejde med RU om at øge synligheden af og den offentlige støtte til sådanne foranstaltninger gennem udvalgets arbejdsgruppe om den grønne pagt — going local;

4.

inddrage sundhedsdimensionen i rammerne omkring den grønne pagt og fremme en sund levevis for alle, undersøge de eksisterende forbindelser og synergier mellem sundhed, miljø, energi, økonomi, jobs, konkurrencedygtighed og klimabeskyttelse yderligere og samtidig foreslå en klar strategi for opbygning af modstandsdygtige områder, økonomier og samfund i perioden efter pandemien inden for rammerne af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

5.

træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at mindske byrden på nationale, regionale og lokale myndigheder i forhold til deres bestræbelser på at håndtere covid-19-krisen, og bruge alle tilgængelige midler til at hjælpe med at opfylde de europæiske sundhedssystemers behov. Den hurtige spredning af virus har sat både sundhedssystemet og den sociale omsorg under et øget pres, og samtidig er det også nødvendigt at forberede sig på en »anden bølge«. Med henblik på en grænseoverskridende pandemiplanlægning bør der fremmes regionale krisestyringsgrupper — hvori alle forvaltningsniveauer er repræsenterede — som fokuserer på sygdomsudbrud og rækker ud over de nationale grænser;

6.

samarbejde med RU om at øge forvaltningsmyndighedernes opmærksomhed og kapacitet for at udnytte mulighederne i tilknytning til den grønne pagt bedst muligt og samtidig tilskynde til mere direkte adgang til de EU-midler, som skal gøre de lokale og regionale myndigheder i stand til at opfylde målene i den grønne pagt, og navnlig understøtte grænseområder ved at fremskynde indførelsen af den europæiske grænseoverskridende mekanisme;

7.

promovere klimapagten som et fælles tilsagn om øget samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder, EU-institutionerne og borgere, der har til formål at bekæmpe klimaforandringerne og samtidig gøre noget ved den økonomiske krise forårsaget af covid-19-pandemien, og som en paraply, der samler alle de berørte aktører, så de kan udarbejde og gennemføre lokale klimapagter og udveksle bedste praksis;

8.

oprette et forum for grøn genopretning, hvor RU, Kommissionen, de lokale og regionale myndigheder og andre interessenter kan arbejde sammen om at få gennemført den grønne pagt inden for de nye rammer for genopretningen efter pandemien;

9.

sikre, at målsætningen om nulforurening for et giftfrit miljø, som indgår i den grønne pagt, også kommer til at være en afgørende del af den grønne genopretning. En ambitiøs handlingsplan for nulforurening når det gælder vand, luft og jord er uundværlig, navnlig når det drejer sig om at bidrage til at beskytte sundheden;

10.

være mere ambitiøs i forhold til den fremtidige EU-strategi for biodiversitet med henblik på at standse det igangværende tab af biodiversitet og gøre det muligt for EU at indtage en global førerposition i forbindelse med beskyttelse og genopretning af biodiversitet, hvilket er afgørende for at forebygge eller mindske virkningen af fremtidige pandemier. Det er også vigtigt at arbejde for en hurtig gennemførelse af den europæiske skovstrategi med henblik på at sikre, at der etableres de rette mekanismer til udveksling og udbredelse af bedste praksis;

11.

fremme en bæredygtig og lokal fødevareproduktion i forbindelse med gennemførelsen af de initiativer, der bebudes i »fra jord til bord«-strategien, hvorved biodiversitet, jordbund, vand og havmiljø bevares, og der sikres et godt indkomstniveau for EU's landbrugere, samtidig med at der sikres rimelige markedspriser i en fair markedsposition for landbrugsproducenterne ved at tilpasse produktionen til efterspørgslen på markedet på en generelt bindende måde, navnlig i en markedskrise. Desuden bør det sikres, at landbrugere og landdistrikter bistås i forbindelse med nødvendige strukturelle ændringer i overgangen til mere bæredygtige fødevaresystemer;

12.

forelægge en handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som vil bidrage til at styrke EU's sociale dimension og afbøde virkningerne af de igangværende grønne og digitale omstillinger. RU understreger, at gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder har en stærk territorial komponent, og at den sociale resultattavle, som i øjeblikket kun afspejler de nationale gennemsnit, bør styrkes med supplerende regionale data;

13.

integrere en europæisk børnegaranti til at afhjælpe børnefattigdom og udstødelse i EU i gennemførelsesplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder;

14.

undersøge den sociale økonomis potentiale og forberede en handlingsplan for den sociale økonomi, som vil indbygge dens principper i forskellige af Den Europæiske Unions politikker med henblik på at bidrage til en grøn og retfærdig omstilling og til en genopretningsplan i post-covid-19-tiden, hvor kløften mellem uddannelse, færdigheder og jobs er lukket, og hvor ungdomsarbejdsløsheden prioriteres, og der lægges vægt på ligestilling mellem kønnene;

15.

fremlægge en ambitiøs reform af stabilitets- og vækstpagten, som integrerer målet om bæredygtige offentlige finanser og den lektie, vi har lært af coronakrisen;

16.

hjælpe med at sætte gang i offentlige og private investeringer, som kan have en konkret betydning for realøkonomien på lokalt og regionalt niveau, samtidig med at der tages højde for den særlige situation i regionerne i den yderste periferi;

17.

snarest foreslå en gennemgribende reform af det europæiske semester og EU's økonomiske styring i retning af en gennemsigtig, inklusiv og demokratisk proces. Den stærke forbindelse mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten og det europæiske semester øger det presserende behov for reformer for at undgå yderligere centralisering og en top-down-tilgang i genopretningsplanerne frem for en prioritering af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i og mellem medlemsstaterne og af de offentlige investeringer af høj kvalitet, der er brug for til den bæredygtige genopretning af EU. Et reformeret europæisk semester bør som den overordnede europæiske økonomiske strategi, der gennemfører målene for bæredygtig udvikling i hele EU, omfatte principperne om partnerskab, forvaltning på flere myndighedsniveauer og en territorial dimension, på grundlag af RU's forslag til en adfærdskodeks for inddragelse i semestret af de lokale og regionale myndigheder på nationalt plan og af Det Europæiske Regionsudvalg på EU-plan;

18.

gøre noget ved den sårbarhed, som kendetegner de europæiske værdikæder, hvilket blev klart under covid-19-krisen. Desuden bør man identificere de svageste led og diversificere kilderne i EU's forsyningskæder, mindske deres afhængighed af enkelte lande og styrke det europæiske industrigrundlag på en bæredygtig måde. Centralt i enhver EU-industripolitik bør stå en klyngepolitik, som egner sig til at styrke udviklingen af europæiske klynger i verdensklasse, der forbinder regionale klynger, netværk og økosystemer;

19.

insistere på en bedre gennemførelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler og fokusere på at forbedre de socioøkonomiske og territoriale konsekvenser af handelsaftaler, herunder den kommende aftale med UK, ved at foretage mere detaljerede sektorspecifikke og geografiske analyser, alt imens kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling styrkes i frihandelsaftaler. Udvalget er enig med Kommissionen i, at en fri, retfærdig og åben handel kun kan fungere med en stærk og effektiv Verdenshandelsorganisation (WTO), og støtter dens intention om at iværksætte et omfattende initiativ til reform af WTO;

20.

sikre, at de lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt ud i forberedelsen og gennemførelsen af partnerskabsaftalerne og -programmerne for perioden 2021-2027;

21.

sikre, at større fleksibilitet i forhold til anvendelsen af samhørighedsfondene og i forbindelse med statsstøttereglerne, som der er behov for for at støtte genopretningen af regioner, byer og landdistrikter efter covid-19-krisen, ikke fører til centralisering af magt og fratager de lokale og regionale myndigheder deres beføjelser;

22.

udnytte erfaringerne fra EU's dagsorden for byerne og det nye Leipzigcharter ved at afholde et bytopmøde om bæredygtig byudvikling;

23.

bygge videre på forslaget om en »renoveringsbølge« og på bypartnerskabets handlingsplan for boliger, der blev vedtaget i november 2018, med henblik på at udarbejde en EU-dagsorden for boliger på tværs af de forskellige EU-politikker, der har indvirkning på den;

24.

foreslå en sammenhængende og ambitiøs EU-dagsorden for landdistrikter, der navnlig tager sigte på fjerntliggende områder, som ofte er blevet forsømt, og dermed knytte et tættere bånd til de borgere, der bor i landdistrikterne, og som pr. definition er mere isolerede fra de centraliserede forvaltningssystemer. Genoplivning af byer og samfund i landdistrikterne ville hjælpe EU med at vise håndgribelig støtte og styrke sin legitimitet lokalt;

25.

komme med en stærk reaktion på de udfordringer, som den europæiske turistbranche står over for, både i form af kortsigtet finansiering og en langsigtet strategi for genopretning efter krisen, som gør sektoren mere modstandsdygtig og bæredygtig i fremtiden. Samhørighedspolitikken i EU's langsigtede budget for 2021-2027 skal således sikre en bedre udnyttelse af kulturens og turismens potentiale. Der er stadig fokus på den økonomiske konkurrenceevne gennem forskning og innovation, den digitale omstilling samt den europæiske agenda for europæisk turisme;

26.

gennemføre den opdaterede handlingsplan for digital uddannelse for at tage fuldt ud højde for konsekvenserne af covid-19 og de nye vilkår for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Handlingsplanen bør også fungere som katalysator for en hurtig udvikling af redskaber til fjernundervisning i regioner, byer og landdistrikter samt i mindre udviklede regioner, navnlig i skoler, og gøre digitale og medierelaterede færdigheder til en integreret del af livslang læring samt gøre planen til en platform for udveksling af god praksis mellem europæiske byer og regioner samt på verdensplan;

27.

aktivt inddrage de lokale og regionale myndigheder i fuldførelsen af det digitale indre marked ved at udnytte deres centrale rolle med hensyn til at levere digitale tjenester til borgerne og opbygge og forvalte digital infrastruktur. Desuden bør der sikres nøje overvågning og måling af bæredygtige digitale omstillingsprocesser i Europas regioner og byer med særligt fokus på kløften mellem land og by;

28.

tilvejebringe øget finansiering og uddannelse i tilknytning til en hurtig og omfattende udbygning af den digitale infrastruktur og især 5G i EU, herunder ved hjælp af EU's fremtidige genopretningsfond, samtidig med at der sikres hurtigere bredbåndsforbindelse og det nødvendige udstyr i landdistrikter, bjergområder og øområder, regionerne i den yderste periferi samt områder, der står over for demografiske udfordringer;

29.

støtte udbredelsen af et europæisk uddannelsesområde senest i 2025 i tæt synergi med det europæiske forskningsrum for at sikre uddannelse af høj kvalitet samt ligestilling og retfærdighed på uddannelsesområdet som reaktion på de demografiske forandringer og hjerneflugten. RU opfordrer til, at udvalget inddrages i udformningen og gennemførelsen af fremtidige foranstaltninger på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet samt i gennemførelsen af den ajourførte dagsorden for færdigheder i Europa og handlingsplanen for digital uddannelse;

30.

fremlægge en videnskabeligt baseret evaluering af covid-19-pandemiens indvirkning på de demografiske forandringer og sikre, at fremtidige beslutninger er skræddersyet til de lokale behov og særlige lokale forhold;

31.

prioritere støtte til organisationer — herunder nonprofitorganisationer — samt SMV'er, individuelle kunstnere og ansatte i de kulturelle og kreative sektorer, som har været særligt hårdt ramt af covid-19-udbruddet. I arbejdet med at forbedre EU's nuværende strategiske ramme for kultur og i det næste Et Kreativt Europa-program bør der sættes særligt fokus på at styrke og beskytte Europas rige kulturelle struktur samt regionale og lokale særpræg og kulturarv;

32.

sikre, at Unionens bistand til kandidatlandene og de potentielle kandidatlande i tiden efter krisen også når frem til de lokale samfund og i tilstrækkelig grad inddrager og styrker de lokale og regionale myndigheder, som er afgørende for at kunne gøre EU's engagement i disse lande demokratisk legitimt, samtidig med at man fortsat fremhæver og imødegår farerne ved »local state capture«, der truer demokratiets grundlag;

33.

øge EU's støtte til de lokale og regionale myndigheders og deres foreningers behov i partnerlande, navnlig i partnerlandene i det sydlige Middelhavsområde og i østpartnerskabet, med henblik på at skabe ny dynamik i relation til decentraliseringsreformer og forbedre resultaterne på forvaltningsområdet samt øge synligheden af fordelene ved EU's politikker i alle geografiske områder og på alle forvaltningsniveauer i partnerlandene. Dette burde omfatte oprettelse af en østpartnerskabsskole for offentlig administration, sådan som det blev foreslået i den fælles meddelelse om østpartnerskabspolitikken efter 2020;

34.

bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling, herunder gennem aktiv inddragelse af lokale og regionale myndigheder i partnerlandene og støtte til peer-to-peer-samarbejdsaktiviteter i en ånd af partnerskab og solidaritet, navnlig i lyset af covid-19-pandemiens alvorlige konsekvenser på globalt plan og foranstaltningerne til at begrænse den;

35.

inddrage lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen og overvågningen af EU's strategi for ligestilling mellem kønnene samt indarbejde foranstaltninger og redskaber til modstandsdygtighed over for konsekvenserne af covid-19-krisen, når det gælder kønsspørgsmål, i strategien;

36.

bruge konferencen om Europas fremtid som en passende lejlighed til sammen med borgere og lokale og regionale myndigheder at reflektere over EU som et projekt, der er baseret på grundlæggende værdier såsom demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, samt over hvilke ændringer af EU's nuværende institutionelle ramme, der er behov for med henblik på at forbedre dets effektivitet og legitimitet samt borgernes følelse af medejerskab af det europæiske projekt;

37.

inddrage RU samt nationale og regionale parlamenter med egne lovgivningsbeføjelser fuldt ud i alle organer i forbindelse med konferencen om Europas fremtid og dermed sikre, at processen kommer til at være så tæt på borgerne som muligt. Kommissionen opfordres også til at samarbejde med RU om at udvikle en pilotmodel for en permanent og struktureret dialog med borgerne gennem lokale og regionale myndigheder, der muliggør en tovejsproces med kommunikation mellem borgere og EU-institutioner, som senere kan bruges til at forbedre EU's beslutningstagning på langt sigt;

38.

intensivere indsatsen for at bekæmpe desinformation, herunder på lokalt og regionalt niveau, gennem støtte til uafhængige faktatjekkere, mediekendskab og journalistik af høj kvalitet. Samtidig understreges det, at bekæmpelse af desinformation ikke må bruges som undskyldning for censur eller for at begrænse ytringsfriheden;

39.

vedtage en samlet tilgang til migrations-, integrations- og asylpolitikker med udgangspunkt i principperne om respekt for grundlæggende menneskerettigheder, nærhed, solidaritet og EU's og medlemsstaternes internationale forpligtelser. Derudover bør man sikre bedre fælles bestræbelser på at beskytte EU's ydre grænser og intensivere bekæmpelsen af irregulær migration og menneskehandel i samarbejde med EU's partnere samt med oprindelses- og transitlande og desuden øge støtten til de lokale og regionale myndigheder, som de vigtige aktører de er, når det drejer sig om integrationspolitikkerne;

40.

fortsætte det vellykkede samarbejde med RU om bedre regulering og fremme af begrebet »aktiv nærhed«, navnlig gennem netværket af regionale knudepunkter til evaluering af gennemførelsen af EU's politik (RegHub) og dets nye rolle i »Fit for Future«-platformen, og ved at støtte RU i udviklingen af RegHub 2.0, så det bliver en endnu mere effektiv leverandør af rettidig feedback baseret på brugeroplevelsen af gennemførelsen af EU's politikker på lokalt og regionalt niveau. Desuden bør Kommissionen bekræfte disse principper og videreudvikle dem i sin kommende meddelelse om bedre regulering;

41.

tage hensyn til de drøftelser om Kommissionens fremtidige arbejdsprogram, der fandt sted i regionale parlamenter efter konklusionerne fra Kommissionens taskforce om nærhed og proportionalitet og det pilotprojekt, der blev iværksat af Det Europæiske Regionsudvalg og Konferencen af Europæiske Regionale Lovgivende Forsamlinger (CALRE).