1.

fremme kendskabet til og foranstaltninger på lokalt og regionalt niveau vedrørende grundlæggende EU-værdier som respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstat og respekt for menneskerettigheder, som skal beskyttes og håndhæves selv i krisetider. RU er fast besluttet på at finde frem til de rette lokale og regionale svar i forhold til EU's måde at arbejde på og via sine medlemmer gå i dialog med borgerne for at bygge bro over kløften mellem EU-institutionerne og lokalsamfundene;

2.

gentage sit ønske om at deltage fuldt ud og være rimeligt repræsenteret i alle organer med forbindelse til konferencen om Europas fremtid. Ligesom den økonomiske krise og klimakrisen har pandemien vist, at der mere end nogensinde tidligere er behov for grundige overvejelser om det europæiske demokrati og de europæiske politikker, og konferencen om Europas fremtid bliver en vigtig lejlighed til en debat med borgerne og de lokale og regionale myndigheder om EU som projekt og til inden det næste valg til Europa-Parlamentet at fremlægge forslag til nye måder for EU at arbejde på, herunder en revision af traktaterne med henblik på fuldt ud at inddrage byer og regioner i politikudformningen;

3.

opfordre EU's medlemsstater og institutioner til at opretholde, bygge videre på og skærpe de forpligtelser, der blev indgået med Berlinerklæringen fra 2007 og Romerklæringen fra 2017, dvs. anerkendelse af, at opgaver skal fordeles, og der skal samarbejdes mellem alle myndighedsniveauer, herunder de lokale og regionale myndigheder, med henblik på at Den Europæiske Union skal blive mere effektiv, forenet, demokratisk og modstandsdygtig. Den endelige tekst til den fælles holdning til konferencen om Europas fremtid bør vedtages i det institutionelle samarbejdes ånd;

4.

udvikle en model for en permanent og struktureret dialog med borgerne via de lokale og regionale myndigheder i lyset af konferencen om Europas fremtid og udviklingen derefter, hvilket vil åbne en kanal for tovejskommunikation mellem borgerne og EU-institutionerne. I den sammenhæng er den store erfaring og den bedste praksis for samtaledemokrati, der findes på lokalt og regionalt niveau, og de mange netværk af folkevalgte lokale og regionale politikere vigtige aktiver, som RU vil bruge i debatten om Europas fremtid;

5.

støtte de lokale og regionale myndigheder i at udnytte de nye digitale teknologier og IKT-værktøjer bedst muligt. De digitale teknologier rummer et betydeligt potentiale for innovative løsninger på vor tids økonomiske, sociale og teknologiske udfordringer. De kan således forbedre leveringen af offentlige tjenester, fremme kommunikationen mellem mennesker, øge borgernes deltagelse på nye og anderledes måder, gøre beslutningsprocesser mere gennemsigtige, inklusive, ansvarlige og lydhøre, forbedre den lokale forvaltning og supplere og styrke demokratiet. Det er grunden til, at modstandsdygtigheden og uafhængigheden af de digitale systemer og udbyderne heraf skal øges betydeligt;

6.

fremme diversitet gennem inkluderende foranstaltninger og foranstaltninger om ligestilling og ved at forhindre og bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn (2), race og etnisk oprindelse (3), religion, handicap, alder (4) og af enhver anden årsag i beslutningstagningen på europæisk, nationalt, lokalt og regionalt niveau både i og uden for RU;

7.

deltage aktivt i den bevidstgørelses- og kommunikationskampagne for at bekæmpe kønsstereotyper, som Kommissionen har planer om at lancere, og som de lokale og regionale myndigheder vil kunne bruge som en platform for udveksling af bedste praksis om emnet;

8.

støtte mindretal og styrke deres rettigheder i Europa, især gennem Minority SafePack-initiativet;

9.

blive referencepunktet for alle lokale og regionale myndigheder i Europa, heriblandt dem, som ikke er medlemmer af RU, ved at styrke RU's politiske identitet og forbindelser til og samarbejdet med de største politiske familier, de nationale regeringer, folkevalgte lokale og regionale repræsentanter, de europæiske og nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder og regionale kontorer i Bruxelles;

10.

understøtte det repræsentative demokrati gennem stærkere interaktion med parlamenter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau samt gennem udveksling af bedste praksis om redskaber, der kan puste nyt liv i det repræsentative demokrati og deltagelsesdemokratiet, herunder deltagelsesbaserede budgetter. Retsstat, demokrati og god regeringsførelse må være forudsætninger for EU-finansiering;

11.

anvende evidensbaserede analyser til at overvåge og fremme decentraliseringen af kompetencer til det lokale og regionale niveau og de subnationale finanser og føre tilsyn med, hvordan det lokale demokrati fungerer i EU;

12.

skabe digitale værktøjer for at kortlægge politiske og økonomiske kompetencer ved hjælp af synergier med eksisterende værktøjer i EU og nationale og internationale organisationer;

13.

støtte og fremme de lokale og regionale myndigheders vigtige arbejde i frontlinjen af covid-19-pandemien og den økonomiske og sociale krise. Pandemien viser, hvor vigtig en korrekt anvendelse af princippet om aktiv nærhed er, og at de lokale og regionale myndigheder på den ene side spiller en vigtig rolle, samtidig med at der på den anden side er behov for koordinering og støtte på EU-niveau;

14.

gennemgå nye politiske EU-initiativer nøje for at sikre, at de har en territorial dimension og opfylder kravet om EU-merværdi i overensstemmelse med anbefalingerne fra taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og »Mindre, men mere effektivt« og »Retningslinjerne for Bedre Regulering«;

15.

mindske den administrative byrde og nedbringe gennemførelsesomkostningerne for regioner og byer ved at insistere på forenkling af lovgivningen og generelt advare mod praksis med overregulering;

16.

intensivere samarbejdet med Kommissionen, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd, herunder via netværket af regionale knudepunkter og Fit for Future-platformen, med det sigte at forbedre effektiviteten af EU's politikker med evidensbaseret feedback fra lokale og regionale interessenter;

17.

skabe opmærksomhed om vigtigheden af lokalt selvstyre i Den Europæiske Union og over for kandidatlandene, de potentielle kandidatlande og partnerlandene i de østlige nabolande og Middelhavsområdet;

18.

støtte EU's indsats globalt ved at fremme værdier og principper som menneskerettigheder, demokrati, retsstat, bæredygtig udvikling og social inklusion m.m. i et tæt samarbejde med Middelhavspartnerne og de østlige partnere;

19.

tilskynde de regionale parlamenter til at deltage i RU's og CALRE's pilotprojekt for at skabe politisk debat om vigtige EU-spørgsmål såsom forberedelsen af Kommissionens årlige arbejdsprogrammer;

20.

sikre, at EU fremmer de unges reelle deltagelse og engagement, bl.a. gennem struktureret samarbejde med EU-ungdomskoordinatoren, styrker foranstaltninger såsom ungdomsgarantien for at forbedre udsigterne til beskæftigelse og uddannelse af høj kvalitet og etablerer en europæisk børnegaranti;

21.

fortsætte samarbejdet med unge folkevalgte politikere inden for rammerne af RU's YEP-program for at bygge bro mellem de fremtidige generationer af folkevalgte lokale og regionale politikere og de europæiske og nationale politiske beslutningsprocesser;

22.

fremme den kulturelle mangfoldighed af vores lokale, regionale, nationale og europæiske identiteter og forskellige sprog og traditioner, som udgør vores europæiske kulturarv. Udvalget understreger, at de kulturelle og kreative sektorer, som udfylder en funktion i den lokale økonomi som arbejdsgivere, men også i det sociale liv i lokalsamfundene, er blevet hårdt ramt af pandemien og må støttes. Udvalget vil bidrage til en ny europæisk dagsorden for kultur, herunder medtagelse af investeringer i kultur under de forskellige EU-fonde og styrkelse af synergierne mellem kultur og andre politikker såsom turisme, regionalpolitik, uddannelse, ungdom, forskning og innovation.

23.

fremme en kriseplan for covid-19-pandemien, der tager udgangspunkt i gennemførelsen af verdensmålene på lokalt og regionalt niveau og i initiativerne vedrørende den europæiske grønne pagt;

24.

bidrage til 2030-målene om mindskelse af CO2-udledningen med det sigte at opnå klimaneutralitet senest i 2050 ved at tilskynde til ambitiøs og resolut lokal og regional handling inden for rammerne af klimapagten og andre relevante lokale og regionale initiativer om bæredygtig udvikling;

25.

fremme brugen af strategier for intelligent specialisering og andre instrumenter til i højere grad at udnytte de europæiske partnerskaber og lokalt offentlig-privat samarbejde til at forbedre de faglige kompetencer og kvalifikationsmulighederne på områder, arbejdspladser og inden for teknologier, som er nødvendige for at øge bæredygtigheden, merværdien og modstandsdygtigheden på lokalt og regionalt niveau;

26.

bidrage til en ambitiøs EU-miljøpolitik gennem integration af politikker under handlingsprogrammet på miljøområdet. Udvalget vil arbejde for at sikre, at den lokale og regionale dimension tages tilstrækkeligt i betragtning under tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de tre vigtigste miljøprioriteter i den europæiske grønne pagt, nemlig biodiversitet, cirkulær økonomi og nul forurening. Miljø- og klimapolitikker skal tilrettelægges på en sådan måde, at de kan gennemføres i praksis i alle slags lokalsamfund;

27.

forme og støtte udviklingen af klimapagten gennem koordinerede og tværgående foranstaltninger og initiativer, herunder gennem lokalt bestemte bidrag og politiske forpligtelser fra regioners og byers side med det mål at sikre, at udgangspunktet er forvaltning på flere niveauer, reel udbredelse af god praksis, og at ingen person eller region lades i stikken;

28.

foregribe, hvordan energiomstillingen, ændringerne inden for mobilitet og den digitale omstilling kommer til at påvirke vores samfund, samt formulere strategier og arbejde for en hurtig gennemførelse, så deres positive effekt maksimeres, og de negative lokale virkninger mindskes;

29.

understøtte den lokale modstandsdygtighed ved hjælp af klimatilpasning og øge den lokale kapacitet til at håndtere de ekstreme vejrforhold, som forekommer stadig hyppigere og med stadig alvorligere konsekvenser, især ved at afsætte de nødvendige ressourcer til, at de lokale og regionale myndigheder kan håndtere katastrofer via EU-civilbeskyttelsesmekanismen og benytte midler fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som skal styrkes;

30.

medvirke til udarbejdelsen af nulforureningsmålsætningen for et giftfrit miljø og forberede de lokale og regionale myndigheder på og støtte dem i gennemførelsen af EU's ambitiøse mål for en nulforureningshandlingsplan for vand, luft og jord. Udvalget vil bidrage til revisionen af bytrafikpakken på grundlag af de erfaringer, man har gjort i forbindelse med planerne for bæredygtig bytrafik, og ruste de offentlige transportmyndigheder til, at de skal kunne reagere på udefrakommende trusler mod leveringen af sikre mobilitetstjenester;

31.

sikre, at de lokale og regionale myndigheder høres, og at deres synspunkter tages ordentligt i betragtning i klima- og energidialogerne på flere niveauer i medlemsstaterne i forbindelse med planlægningen, evalueringen og gennemførelsen af de nationale energi- og klimaplaner, de nationale langsigtede strategier og de nationale langsigtede renoveringsstrategier;

32.

støtte Kommissionen i at udvikle og gennemføre renoveringsbølgeinitiativet, så det bliver en succes, og gøre det til omdrejningspunktet for genopretningsstrategien efter pandemien;

33.

støtte Kommissionens ambition om at indføre et mærkningssystem for skovrydningsfri produkter og om at beskytte og genoprette skove i hele verden;

34.

tage fat på den digitale kløft og fremme øget digital læring og digitaliseringen af lokale og regionale offentlige tjenester, bl.a. med støtte fra programmet for et Digitalt Europa 2021-2027, for at nedbringe de administrative byrder og styrke den bæredygtige vækst af lokale virksomheder og en robust økonomi samt bidrage til et mere bæredygtigt og grønt Europa;

35.

støtte tilbud om digitale færdigheder og mediekompetencer til alle på lokalt og regionalt niveau og arbejde for, at der etableres en europæisk ramme for menneskecentreret og pålidelig udvikling af kunstig intelligens;

36.

opfordre til, at Kommissionen, EU's medlemsstater og deres regioner og byer accelererer moderniseringen og digitaliseringen af uddannelsessystemerne, herunder med de nødvendige investeringer i uddannelsesinfrastruktur og hjælpemidler og støtte til beskæftigelse i den lokale økonomi. Udvalget vil bidrage til indsatsen for at genoptage aktiviteterne under Erasmus+-programmet og Det Europæiske Solidaritetskorps. Det europæiske uddannelsesområde og den opdaterede dagsorden for færdigheder i Europa udgør to vigtige kanaler for handling og støtte, og de skal understøttes af det fremtidige Erasmusprogram;

37.

forbedre bredbåndsforbindelserne og udrulningen af 5G på lokalt og regionalt niveau i både byområder og landdistrikter og kortlægge fremtidige investeringsbehov;

38.

sikre, at de regionale og lokale myndigheder kan bidrage til og få gavn af den fremtidige jord til bord-strategi. Udvalget vil tage initiativ til oprettelse af lokale fødevareråd, skabe forbindelser mellem lokale fødevareproducenter og forbrugere, fremme sund kost og skabe opmærksomhed om fødevarespild. Det vil se på landbrugsbedrifternes behov for finansiering til gennemførelsen af de nødvendige klima-, miljø- og biodiversitetsforanstaltninger;

39.

tackle den stadig større udfordring forbundet med hjerneflugt og udbygge de regionale økosystemer for innovation ved at styrke den territoriale samhørighed, fremhjælpe en trivselsøkonomi og fremme forskning og innovation bl.a. med midler fra Horisont Europa, ESI-fondene og forskellige nationale finansieringsinstrumenter. Der skal iværksættes regionale initiativer vedrørende fremtidsstudier og aktiviteter rettet mod så hurtigt som muligt at styrke regioners og byers sociale, økonomiske og sundhedsmæssige modstandsdygtighed;

40.

bidrage til en overordnet europæisk strategi for demografiske forandringer, der tackler alle de demografiske udfordringer i en bred, koordineret og integreret indsats fra EU's side, da der er tale om et tværgående tema, der berører alle EU's politikker;

41.

sikre, at EU udvikler en vidtspændende, humanitær og retfærdig migrationspolitik og ikke overlader medlemsstater, grænseregioner, øer og regioner i den yderste periferi til selv at håndtere migrationskrisen, da der er tale om et både nationalt og europæisk anliggende. Udvalget vil støtte de lokale og regionale myndigheders udveksling af bedste praksis vedrørende integration af migranter;

42.

levere lokalt og regionalt input til reformen af EU's migrationspolitik, bl.a. om integration, rimelige tilbagesendelsesprocedurer og asylpolitikker, med henblik på at kunne reagere hensigtsmæssigt på de nuværende og fremtidige migrationsstrømme. Der skal i forhold til dem, der har behov for humanitær beskyttelse, sættes ind over for de underliggende årsager til migration i samarbejde med oprindelses- og transitlandene, EU's ydre grænser skal beskyttes, irregulær migration forhindres, og menneskehandel bekæmpes;

43.

fremme en kultur med respekt for retsstatsprincippet på lokalt og regionalt niveau som en forudsætning for europæisk integration og som en grundlæggende EU-værdi, der er fastlagt i traktaterne og fælles med de forfatningsmæssige traditioner i medlemsstaterne;

44.

opfordre EU til at beskytte arbejdspladser og sørge for, at genopretningen bygger på socialøkonomisk konvergens i opadgående retning og bedre sociale rettigheder og arbejdsvilkår for alle med respekt for arbejdsmarkedets parter og de nationale systemer, herunder både arbejdstagerne i nye former for beskæftigelse såsom platformsarbejde og gig-økonomien og arbejdstagerne i den traditionelle økonomi, mikrovirksomheder og den kulturelle sektor. Udvalget anerkender, at to tredjedele af alle arbejdspladser skabes af SMV'er, som for størstedelens vedkommende har dybe rødder i lokalsamfundet og derfor udgør en vigtig del af Europas sociale struktur. RU fortsætter med at fremme europæiske iværksætterregioner og andre aktiviteter i EU rettet mod at udvikle og øge iværksættervirksomhed, især blandt de unge;

45.

smidiggøre udviklingssamarbejde mellem byer og regioner og fremme FN's verdensmål med sigte på at blive frontløbere, når det gælder om at bidrage til at tackle globale udfordringer som konflikter og politisk ustabilitet, økonomisk skrøbelighed, migration og klimaforandringer;

46.

udveksle god praksis med de lokale og regionale myndigheder i tiltrædelseslandene og partnerlande i EU's naboområde og i det globale syd og gøre det lettere for dem at få adgang til øremærket EU-støtte.

47.

arbejde for, at den flerårige finansielle ramme (FFR) bliver et vigtigt redskab for europæisk solidaritet, og at den er på højde med EU's ambitioner om at indfri alle sine prioriteter, skaber merværdi, er mere gennemsigtig og forståelig for borgerne og tager højde for FN's verdensmål, gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og de nye prioriteter fastlagt i den europæiske grønne pagt;

48.

bidrage til at styrke samhørighedspolitikken, som siden EU's oprettelse har haft grundlæggende betydning, gennem intelligent anvendelse af Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, således at de får mærkbare virkninger i alle europæiske regioner;

49.

fortsætte med at fremme en stærk og effektiv EU-samhørighedspolitik for alle EU-regioner, hvilket er nødvendigt ikke blot for at hjælpe byer og regioner med genopretningen efter covid-19-krisen, men også for at håndtere de andre store udfordringer, der har en stærk territorial dimension, og hvis konsekvenser rammer ujævnt både i og mellem regioner og byer i EU. Det gælder især klimaforandringerne, omstillingen til en kulstofneutral økonomi, den digitale omstilling, de demografiske forandringer og migration;

50.

gøre opmærksom på behovet for, at der afsættes tilstrækkelig og stabil finansiering til EU's samhørighedspolitik og den fælles landbrugspolitik, så politikkernes målsætninger kan opfyldes fuldt ud. Det vil støtte de lokale økonomier og de lokale og regionale myndigheder med henblik på effektiv anvendelse af de midler, der på nuværende tidspunkt er afsat til genopretningen af den europæiske økonomi;

51.

opfordrer til lokal og regional øremærkning under den nye genopretningsfond med tanke på de forventede asymmetriske territoriale virkninger af covid-19-krisen. Det vil sikre, at det nye instrument ikke etableres på bekostning af budgettet til samhørighedspolitikken, og at investeringerne koordineres med EU's finansieringstiltag for at få mest mulig løftestangseffekt og forhindre fragmentering og centralisering;

52.

fremhæve, at covid-19-pandemien kræver, at EU styrker sundhedssikkerheden og øger sine egne sundhedsressourcer og beholdningen af lægemidler og medicinsk udstyr, herunder personlige værnemidler. Dette omfatter også, at der skabes retlige forudsætninger for, at der om nødvendigt hurtigt og nemt kan foretages indkøb eller iværksættes fremstillingsprocesser. Derudover skal de lokale og regionale myndigheder støttes i deres bestræbelser på at forbedre krise- og katastrofeberedskabskapaciteten på deres niveau. Da de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i leveringen af offentlige sundhedsydelser og sociale tjenesteydelser til borgerne, agter RU at arbejde for en koordineret EU-aktion og støtte til nationale, regionale og lokale katastrofeberedskabsstrukturer, der kan reagere på sundhedstrusler og krisesituationer i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

53.

organisere de økonomiske cyklussers modstandsdygtighed ved at styrke den stedlige konvergens af produktionskæderne i Europa;

54.

fremme anvendelsen af strategier for bæredygtig byudvikling til at booste den økonomiske vækst, jobskabelsen, anstændigt arbejde og den sociale inklusion i tråd med målsætningerne i det nye Leipzigcharter og EU's dagsorden for byerne;

55.

arbejde for en ny ramme for økonomisk styring, herunder stabilitets- og vækstpagten, med udgangspunkt i erfaringerne fra krisen og med henblik på at forbedre EU's finanspolitiske bestemmelser ved at indføre en gylden regel for bæredygtige investeringer, herunder samfinansiering af struktur- og investeringsfondene inden for rammerne af det overordnede mål om bæredygtig finansiel planlægning;

56.

overvåge, hvordan pandemien og dens negative virkninger påvirker beskæftigelsen på lang sigt i alle EU's lokale og regionale økonomier. Udvalget vil understrege vigtigheden af at gentænke EU's industri- og iværksætterstrategier og fokusere på bæredygtighedsaspekterne af vækst for at få genopretningen realiseret hurtigt. Det vil fremme innovative økosystemer, socialøkonomien og intelligent specialisering og støtte stedbaserede industripolitikker;

57.

overvåge anvendelsen af adfærdskodeksen for partnerskab for at sikre, at de lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt i udarbejdelsen af partnerskabsaftalerne og -programmerne for 2021-2027-perioden. Principperne om partnerskab og flerniveauforvaltning bør også være inspirationskilde for styringen af det europæiske semester;

58.

efterlyser direkte adgang til EU-midler, så byer og regioner kan gennemføre den europæiske grønne pagt, og vil sørge for, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i udarbejdelsen af planerne om en retfærdig omstilling og gennemførelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling;

59.

sikre, at foranstaltningerne for at forenkle de europæiske struktur- og investeringsfonde kommer regioner, byer og enkeltpersoner til gode. Det vil støtte bekæmpelsen — og forebyggelsen — af dårlig forvaltning af og svig med EU-midler;

60.

bidrage til at styrke og forbedre det indre markeds funktion ikke blot ved at identificere hindringer for de fire friheder på lokalt og regionalt niveau og opfordre til administrativ forenkling, men også ved at insistere på, at de lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle i gennemførelsen og håndhævelsen af reglerne for det indre marked. Udvalget understreger i denne forbindelse den voldsomme effekt, som den frie bevægelighed har for det indre marked, og advarer mod enhver yderligere opsplitning af det indre marked;

61.

udvide samhørighedsalliancen for at mobilisere offentlige og private interessenter til at fremme samhørighedspolitikken og vise EU's merværdi for alle EU-borgere og til at omfatte demokratiske principper ved at overvåge og kommunikere om indvirkningen af investeringer, der finansieres af EU;

62.

overvåge de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte og efterfølgende foranstaltninger med lignende formål, så der kan ydes målrettet støtte til at redde arbejdspladser i sektorer og regioner, som er særligt hårdt ramt af pandemien. I denne forbindelse vil det gøre opmærksom på, at mere fleksible statsstøtteregler ville »afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi«, og at dette vil være tilfældet længe efter december 2020, hvor de midlertidige rammebestemmelser ophører. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at være indstillet på at forlænge de midlertidige rammebestemmelser eller åbne mulighed for lignende fleksibilitet for at hjælpe sektorer og regioner, som er ramt af krisen, med at komme på fode igen;

63.

støtte indsamlingen og formidlingen af information vedrørende fleksible udbudsprocedurer, da dette under de nuværende omstændigheder åbner mulighed for, at de ordregivende myndigheder kan benytte proceduren med forhandling, hvor der er færre procedurekrav;

64.

støtte en EU-dagsorden for landdistrikterne for at sætte ind over for affolkningen og afværge risikoen for fattigdom i de pågældende regioner og for at sikre en afvejet og vidtspændende tilgang til den territoriale udvikling i Europa;

65.

følge aktivt op på RU's aktiviteter vedrørende »intelligente landsbyer« og skabe opmærksomhed om idéen i EU-institutionerne samt fremme innovations- og moderniseringsinitiativer i landdistrikter og vedtage en strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet under programmet for intelligente turistmål;

66.

insisterer på, at EU og medlemsstaterne i tilfælde af en krisesituation, hvor grænser midlertidigt lukkes, eller grænsekontrollen skærpes, bør blive enige om fælles bindende regler og procedurer for at garantere EU's frie bevægelighed. Udvalget bemærker, at grænseoverskridende økonomiske og sociale områder er af stor værdi for EU;

67.

understreger, at lokale og regionale aktører under covid-19-krisen trods de mange lukkede grænser og hidtil ukendte restriktioner har vist sig beundringsværdigt opfindsomme med hensyn til at fortsætte det grænseoverskridende og tværnationale samarbejde og udvist ægte solidaritet mellem de europæiske borgere. Krisen er en påmindelse om, at et grænsefrit Europa er et af de vigtigste resultater af den europæiske integration, og at der skal værnes om det. Mellemfolkelig kontakt og mindre, grænseoverskridende projekter, som skaber netværk og storstilede projekter på tværs af grænserne ved at opbygge gensidig tillid mellem deltagerne bør også fremover være en fast prioritet for Den Europæiske Union og dens institutioner;

68.

værne om vigtigheden af og sikre de nødvendige budgetmidler til det europæiske territoriale samarbejde, som for mange regionale myndigheder har vist sig uundværlige ikke alene for udvekslingen af ekspertise og bedste praksis vedrørende de vigtigste udfordringer, men også for etableringen af kontakter mellem mennesker hos regionale myndigheder andre steder;

69.

opfordre til offentlige investeringer i øer og tyndt befolkede og fjerntliggende regioner gennem yderligere tilpasning af statsstøttereglerne, øget samfinansiering fra EU under samhørighedspolitikken og udvikling af det territoriale samarbejde med tredjelande;

70.

fremme moderniseringen af den måde samhørighedspolitikken generelt forvaltes på, først og fremmest ved at forenkle de administrative procedurer på alle forvaltningsniveauer;

71.

opfordre til fuld territorial gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og gennemførelsen af et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling;

72.

bakke op om Kommissionens indførelse af en regional dimension i den europæiske sociale resultattavle i tæt samarbejde med medlemsstaterne;

73.

gøre de regionale innovationsøkosystemer mere modstandsdygtige over for de skadelige virkninger af eventuelle fremtidige kriser ved at fuldføre det europæiske forskningsrum med fri bevægelighed for forskere, videnskabelig viden og teknologi og fremme synergier mellem Horisont Europa og andre EU-støtteprogrammer og ved at videreføre det succesrige arbejde i platformen for udveksling af viden og under det interinstitutionelle initiativ Science meets Regions;

74.

bidrage til revisionen af TEN-T-forordningen og de dertil afsatte midler og gøre opmærksom på, at det er nødvendigt at etablere de manglende led i den grænseoverskridende transportinfrastruktur med henblik på at forbinde alle EU's byer og regioner i centralt og perifert beliggende områder, herunder regionerne i den yderste periferi.