31.7.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 251/8 |
Bekendtgørelse til de registrerede på listen over personer, grupper og enheder, der er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme som ajourført ved Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1132 og artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/1128
(2020/C 251/05)
De registreredes opmærksomhed henledes på følgende oplysninger i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (1):
Retsgrundlaget for denne behandling er Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP (2) som ajourført ved Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1132 (3) og Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 (4) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/1128 (5).
Den registeransvarlige for behandlingen er Rådet for Den Europæiske Union repræsenteret ved generaldirektøren for RELEX (Udenrigsanliggender, Udvidelse og Civilbeskyttelse) i Generalsekretariatet for Rådet, og den afdeling, der har til opgave at behandle personoplysninger, er afdeling RELEX.1.C, som kan kontaktes på følgende adresse:
Rådet for Den Europæiske Union |
Generalsekretariatet |
RELEX.1.C |
Rue de la Loi/Wetstraat 175 |
1048 Bruxelles/Brussel |
BELGIQUE/BELGIË |
E-mail: sanctions@consilium.europa.eu
Formålet med behandlingen er at opstille og ajourføre en liste over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til fælles holdning 2001/931/FUSP som ajourført ved afgørelse (FUSP) 2020/1132 og forordning (EF) nr. 2580/2001 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/1128.
De registrerede er de fysiske personer, der opfylder kriterierne for opførelse på listen som fastsat i fælles holdning 2001/931/FUSP og forordning (EF) nr. 2580/2001.
De indsamlede personoplysninger omfatter oplysninger, der er nødvendige for en korrekt identificering af den pågældende person, begrundelsen og alle andre oplysninger i tilknytning hertil.
De indsamlede personoplysninger kan om nødvendigt deles med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen.
Med forbehold af begrænsningerne i henhold til artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725 vil udøvelsen af de registreredes rettigheder såsom retten til indsigt samt retten til berigtigelse eller indsigelse blive besvaret i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.
Personoplysninger opbevares i fem år fra det tidspunkt, hvor den registrerede er fjernet fra listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, eller gyldigheden af foranstaltningen er udløbet, eller hvis retssagen er indledt, så længe den varer.
Uden at det berører et eventuelt retsmiddel eller en eventuel administrativ eller udenretslig klageadgang, kan registrerede indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.
(1) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.
(2) EUT L 344 af 28.12.2001, s. 93.
(3) EUT L 247 af 31.7.2020, s. 18.