1.

Udbruddet af covid-19-pandemien har en enorm indflydelse på folkesundheden, økonomiske aktiviteter, beskæftigelsen og det sociale liv i hele verden.

2.

I kampen mod covid-19-pandemien har det at redde liv og beskytte vores borgeres sundhed fortsat allerhøjeste prioritet.

3.

For at dæmme op for spredningen af covid-19 er der blevet indført forskellige foranstaltninger i medlemsstaterne afhængig af epidemiens fase og andre særlige omstændigheder. Der har i samarbejde med de offentlige myndigheder været hurtige, synlige reaktioner fra sportssektoren. Sportssektoren har bidraget til at forebygge spredning af virusset i udbruddets tidlige fase gennem forskellige foranstaltninger og henstillinger, som er rettet mod alle relevante interessenter, herunder sportsorganisationer, klubber, sportsudøvere, trænere, sportspersonale og frivillige samt tilskuere og borgere.

4.

Samtidig er sportssektoren blevet hårdt ramt af pandemien, herunder i økonomisk henseende (1). Covid-19-pandemien har katastrofale følger for hele sektoren på alle niveauer, navnlig for sportsorganisationer og -klubber, ligaer, fitnesscentre, sportsudøvere, trænere, sportspersonale, frivillige inden for sport og sportsrelaterede erhverv (2), herunder arrangører af sportsbegivenheder og sportsmedier.

5.

Sundhedsmyndighedernes sundhedsforanstaltninger og henstillinger om fysisk afstand har konsekvenser for antidopingorganisationerne, idet de har hindret dem i at foretage dopingkontroller. Dette kan påvirke mulighederne for at beskytte sportens integritet.

6.

Den voksende bekymring over virussets globale spredning har ført til officielle beslutninger om at aflyse eller udsætte sportsbegivenheder og -konkurrencer i hele verden (3). Sportsaktiviteter på alle niveauer og sportsorganisationers og -klubbers normale funktion er enten begrænset, forstyrret eller afbrudt.

7.

Borgernes dagligdag har også skullet tilpasses. At opholde sig hjemme og arbejde hjemmefra, holde fysisk afstand til hinanden og have begrænsede muligheder for regelmæssig fysisk aktivitet kan være meget skadeligt for borgernes generelle trivsel. De fuldstændige og delvise nedlukninger har vist, at det under disse hidtil usete omstændigheder, hvor man opholder sig hjemme eller arbejder hjemmefra, er vigtigt for borgernes fysiske og mentale sundhed, at der tilbydes muligheder for at dyrke sport og opretholde fysisk aktivitet (4).

8.

Det kan være nødvendigt med en yderligere indsats på lokalt, nationalt og regionalt niveau samt på EU-niveau for at beskytte og støtte sportssektoren og fastholde sportens bidrag til vores borgeres fysiske og mentale sundhed (5) og udviklingen af vores samfund under den nuværende pandemi samt i forbindelse med genåbningsstrategier og genoptagelsesstrategier efter pandemien,

9.

I sundhedskrisetider er det nødvendigt at vise solidaritet og gensidig forståelse på alle niveauer — mellem borgerne, sportsbevægelsen, den private sektor, medlemsstaterne, EU og internationale institutioner på tværs af sektorer — for at opretholde aktive og sunde samfund.

10.

Sportens rolle i samfundet og dens evne til at bidrage til borgernes trivsel under covid-19-krisen, navnlig gennem sportsorganisationer og sportsudøveres forpligtelser som positive rollemodeller på flere måder (6) samt gennem det målrettede arbejde blandt trænere, der anvender innovative værktøjer, platforme og nye og fleksible træningsmetoder, bør anerkendes og fremmes.

11.

På grund af kravene om fysisk afstand bør der lægges særlig vægt på mulighederne for at være fysisk aktiv for de borgere, der normalt deltager i indendørs sport, kontaktsport og holdsport. Eftersom fokus under covid-19-pandemien er på at dyrke sport hjemme eller alene, vil det være vigtigt i samarbejde med sportsbevægelsen at vurdere krisens mulige virkninger på borgernes fysiske aktivitet, på at dyrke sport i sportsklubber og på frivilliges engagement.

12.

EU's medlemsstater har på sportsområdet, på baggrund af deres nationale omstændigheder og som følge af konsekvenserne af covid-19-pandemien, gennemført forskellige foranstaltninger for at støtte sportssektoren og motivere borgerne til fortsat at være fysisk aktive.

13.

Under disse usikre og skiftende omstændigheder har EU's medlemsstater, som står over for tilsvarende udfordringer, anerkendt betydningen af samarbejde og udveksling af oplysninger om deres nationale forhold, herunder de foranstaltninger, de har truffet for at afbøde de negative konsekvenser af covid-19-pandemien, sportsudøvernes muligheder for at træne og borgernes muligheder for at være fysisk aktive. Udveksling af idéer om mulige genåbnings- og genoptagelsesstrategier og de skridt, der skal tages for en vellykket reaktivering af sportssektoren, er eksempler på, hvordan fælles arbejde kan tilføre merværdi.

14.

For yderligere at overvinde de udfordringer, der er opstået i sportssektoren som følge af covid-19-pandemien, er der behov for et bredt, tværsektorielt samarbejde (7). I denne henseende bør der tilskyndes til samarbejde på alle niveauer blandt alle relevante interessenter, herunder sportsbevægelsen.

15.

Sportssektorens aktiviteter skal genoptages under sikre forhold for alle involverede parter. En lempelse af de specifikke foranstaltninger, der er indført i sportssektoren for at dæmme op for spredningen af covid-19, bør ske forsigtigt og gradvist med en vurdering af de potentielle risici med henblik på at undgå en for tidlig ophævelse af inddæmningstiltagene.

16.

Eftersom sport og fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle under covid-19-krisen og uden tvivl vil have en endnu vigtigere rolle i samfundet efter pandemien, er nationale og europæiske genopretningsprogrammer relevante for sportssektorens fremtid.

17.

Under hensyntagen til sportens evne til at bidrage til gensidig forståelse mellem europæerne og med forbehold af den epidemiologiske situation i medlemsstaterne bør den frie bevægelighed og mobilitet for vores sportsudøvere, trænere og fans genetableres på en sikker og så vidt muligt koordineret måde, samtidig med at der tages hensyn til sportens særlige karakter.

18.

De relevante EU-institutioner kan inden for rammerne af deres respektive kompetencer supplere den nationale indsats for at yde den nødvendige støtte til at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien på sportssektoren,

19.

at sikre passende vejledning, støtte genopretningen og tilskynde til en mere bæredygtig udvikling af sportssektoren

20.

at fremme mulighederne for at yde støtte til sportssektoren gennem de tilgængelige og støtteberettigede EU-programmer og -fonde, herunder programmet Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps, midler under samhørighedspolitikken og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

21.

at undersøge mulighederne under de relevante horisontale foranstaltninger og initiativer, herunder investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII), investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus (CRII+), den midlertidige støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) og de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte samt andre EU-genopretningsinitiativer, i overensstemmelse med de nationale prioriteter og i samarbejde med de relevante organer. Udveksling af erfaringer og bedste praksis vedrørende støtte til sportssektoren bør tilrettelægges på forskellige måder såsom peerlæringsaktiviteter eller møder mellem interesserede medlemsstater

22.

at tilskynde til videreførelse af de normale programmer og initiativer til finansiering af sport, som allerede er iværksat nationalt og lokalt, navnlig for breddeidrætsorganisationer

23.

at fremme sports og fysisk aktivitets rolle og værdi med hensyn til at bidrage til borgernes fysiske og mentale sundhed, navnlig i krisetider som under covid-19-pandemien og derefter

24.

i samarbejde med sportsbevægelsen at styrke synergierne med sektorerne for økonomi og iværksætteri, innovation, uddannelse og ungdomsarbejde for at give sportsudøvere og alle borgere nye muligheder for at være fysisk aktive, herunder ved at anvende digitale værktøjer

25.

at fremme tværsektorielt samarbejde og tværsektorielle høringer på de områder, der er relevante for sport på alle niveauer, herunder med sportsbevægelsen, den sportsrelaterede erhvervssektor og andre relevante interessenter, for reelt at løfte de udfordringer, som sportssektoren står over for som følge af covid-19-pandemien, og styrke sportens position i samfundet

26.

at fremme solidaritet mellem sportsforbund, ‐klubber, ‐organisationer og ‐udøvere med henblik på at bidrage til en bæredygtig genopretning og videreudvikling af sportssektoren og anerkende den europæiske sportsmodel (8) som et sådant eksempel, der er baseret på et solidaritetssystem

27.

at fremme sports og fysisk aktivitets rolle som et værktøj til økonomisk og social udvikling hen imod sundere og mere aktive samfund (9), i denne forbindelse øge bevidstheden om bedste praksis, fremhæve det fulde potentiale for sport og fysisk aktivitet for territorial udvikling samt gøre passende brug af finansieringsstrømme såsom midler fra Samhørighedsfonden med henblik på at styrke idrættens modstandsdygtighed i fremtiden.

28.

at fortsætte med regelmæssigt at udveksle oplysninger, ideer og erfaringer for at fastlægge og gennemføre god praksis og muliggøre fælles arbejde om genåbnings- og genoptagelsesstrategier efter covid-19-pandemien samt at forebygge og forberede sig på fremtidige kriser og derved sikre en bæredygtig udvikling og modstandsdygtig i EU's sportssektor;

29.

at fortsætte med regelmæssigt at dele oplysninger om mulighederne for fleksible ordninger for gennemførelsen af Erasmus+-sportsprojekter i forbindelse med covid-19-krisen under hensyntagen til de forskellige nationale omstændigheder og i de fremtidige årlige programmer og indkaldelser af forslag at sørge for muligheder for at støtte sportssektorens genopretning

30.

at overveje muligheden for og relevansen af at indføre flere fleksibilitetsmekanismer i fremtidige finansieringsprogrammer på sportsområdet og derved sætte EU i stand til at reagere rettidigt på konsekvenserne af covid-19-krisen og eventuelle fremtidige udfordrende situationer

31.

at forelægge og formidle yderligere oplysninger og regelmæssige ajourføringer til medlemsstaterne om mulighederne for at støtte sportssektoren med henblik på at afbøde konsekvenserne af covid-19-pandemien, herunder gennem horisontale foranstaltninger såsom CRII, CRII+ og andre EU-genopretningsinitiativer og passende finansieringsmekanismer, og lette udvekslingen af erfaringer om gennemførelsen af de mekanismer, der er til rådighed for sportssektoren

32.

at formidle oplysninger om sundhedsfremmende fysisk aktivitet, eventuelt i samarbejde med relevante organer såsom Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og fremme kampagner, som f.eks. #BeActive (10), for at motivere borgerne til fortsat at være fysisk aktive

33.

i samarbejde med medlemsstaterne at foretage forskning i og en analyse af konsekvenserne af covid-19-krisen og stille disse til rådighed for udarbejdelsen af den næste EU-arbejdsplan for sport

34.

at støtte indsamling og analyse af data og oplysninger om deltagelse i sport og konsekvenserne af covid-19, hvor det er relevant, gennem Eurobarometer og Eurostat

35.

at støtte tværsektorielt samarbejde mellem sportssektoren og andre relevante sektorer (11), navnlig med henblik på at anvende innovative og digitale værktøjer for at gøre sporten mere modstandsdygtig over for eventuelle fremtidige kriser

36.

at indlede en dialog med medlemsstaterne og sportsbevægelsen om fremtidige aktiviteter, der forbinder sport og sundhed inden for rammerne af den europæiske idrætsuge, opfølgningen af Tartu Call for a Healthy Lifestyle og andre relevante sportsbegivenheder og -aktiviteter

37.

at indlede en dialog med europæiske og internationale sportsforbund og medlemsstaterne for at drøfte mulighederne for en sikker fortsættelse af store internationale sportsbegivenheder;

38.

at følge retningslinjerne fra WHO, ECDC (12) og de nationale sundhedsmyndigheder vedrørende forebyggelse og spredning af covid-19-virus og protokollerne for genoptagelsen af sport

39.

at motivere sportsudøvere og borgerne til på en sikker måde at udøve sport og fortsat være fysisk aktive under hidtil usete eller særlige omstændigheder

40.

at opfordre borgerne til fortsat at støtte sportssektoren ved at overveje mulighederne for at bevare deres medlemskaber og holde fast i billetter til sportsbegivenheder, der eventuelt ændres til en anden dato

41.

at undersøge mulige løsninger for at ajourføre de nationale sportskalendere og samtidig tage hensyn til de europæiske og internationale sportskalendere.