14.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 342/12


Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af monoethylenglycol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien

(2020/C 342/03)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en klage i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), hvori det påstås, at monoethylenglycol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien importeres til dumpingpriser, hvorved EU-erhvervsgrenen forvoldes skade (2).

1.   Klagen

Klagen blev indgivet den 31. august 2020 af Defence Committee of European MEG Producers (»klageren«), på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af monoethylenglycol.

En ikkefortrolig udgave af klagen og analysen af, i hvilket omfang EU-producenterne støtter klagen, findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Der findes oplysninger om adgang til dossieret for interesserede parter i denne meddelelses afsnit 5.6.

2.   Den undersøgte vare

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er monoethylenglycol (gældende EF-nummer 203-473-3) (»den undersøgte vare«).

Alle interesserede parter, der ønsker at indgive oplysninger om varedækningen, skal gøre dette senest 10 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse (3).

3.   Påstand om dumping

Den vare, der angiveligt importeres til dumpingpriser, er den undersøgte vare med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien (»de pågældende lande«), som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2905 31 00 (Taric-kode 2905310010). KN-koderne og Taric-koderne angives kun til orientering.

Amerikas Forenede Stater

Påstanden om dumping fra Amerikas Forenede Stater er baseret på en sammenligning af hjemmemarkedsprisen og eksportprisen (ab fabrik) på den undersøgte vare ved salg til eksport til Unionen.

På dette grundlag er den beregnede dumpingmargen betydelig for Amerikas Forenede Stater.

Kongeriget Saudi-Arabien

Påstanden om dumping fra Kongeriget Saudi-Arabien er baseret på en sammenligning af en beregnet normal værdi (produktionsomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger — SA&G — samt fortjeneste) og eksportprisen (ab fabrik) på den undersøgte vare ved salg til eksport til Unionen.

På dette grundlag er den beregnede dumpingmargen betydelig for Kongeriget Saudi-Arabien.

4.   Påstand om skade og årsagssammenhæng

Klageren har fremlagt bevis for, at importen af den undersøgte vare fra de pågældende lande er steget generelt både i absolutte tal og i markedsandele.

De beviser, der er blevet fremlagt af klageren, viser, at mængden af og priserne på den undersøgte importerede vare bl.a. har haft negative virkninger for EU-erhvervsgrenens salgsmængder, prisniveau og markedsandel, hvilket har haft negative følger for EU-erhvervsgrenens samlede resultater og finansielle situation.

5.   Procedure

Kommissionen har efter at have informeret medlemsstaterne fastslået, at klagen er indgivet af eller på vegne af EU-erhvervsgrenen, og at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en procedure, og den indleder hermed en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5.

Med undersøgelsen fastslås det, om den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande sælges til dumpingpriser, og om dumpingimporten har påført EU-erhvervsgrenen skade.

Hvis konklusionerne bekræfter dette, vil det i henhold til grundforordningens artikel 21 blive undersøgt, om indførelsen af foranstaltninger vil være i strid med Unionens interesser.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/825 (4), som trådte i kraft den 8. juni 2018 (pakken til modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter), indførtes der væsentlige ændringer af den tidsplan og de tidsfrister, som tidligere fandt anvendelse i forbindelse med antidumpingprocedurer. De interesserede parters frister for at give sig til kende afkortes, navnlig i undersøgelsernes tidlige fase.

Kommissionen henleder også parternes opmærksomhed på den meddelelse (5), der blev offentliggjort efter covid-19-udbruddet, om udbruddets mulige konsekvenser for antidumping- og antisubsidieundersøgelser.

5.1.    Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

Undersøgelsen af dumping og skade omfatter perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfatter perioden fra den 1. januar 2017 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

5.2.    Bemærkninger til klagen og indledningen af undersøgelsen

Alle interesserede parter, der ønsker at fremsætte bemærkninger til klagen (herunder spørgsmål vedrørende skade og årsagssammenhæng) eller til aspekter vedrørende indledningen af undersøgelsen (herunder omfanget af tilslutning til klagen), skal gøre dette senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

Anmodninger om at blive hørt med hensyn til indledningen af undersøgelsen skal indgives senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

5.3.    Procedure for konstatering af dumping

Eksporterende producenter (6) af den undersøgte vare opfordres til at deltage i Kommissionens undersøgelse.

5.3.1.   Undersøgelse af eksporterende producenter

5.3.1.1.   Procedure for udvælgelse af de eksporterende producenter, der skal undersøges i Amerikas Forenede Stater og Kongerige Saudi-Arabien

a)   Stikprøveudtagning

I betragtning af det potentielt store antal eksporterende producenter i de pågældende lande, som er berørt af denne undersøgelse, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist kan Kommissionen begrænse antallet af eksporterende producenter, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen foretages i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, hvorvidt det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodes alle eksporterende producenter eller deres repræsentanter hermed om at give Kommissionen oplysninger om deres virksomhed(er) senest syv dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

Disse oplysninger skal gives via TRON.tdi på følgende adresse:

https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/tdi/form/1c069b94-6437-c707-53fe-060752b51199.

Oplysninger om adgang til Tron kan findes i afsnit 5.6 og 5.8.

Kommissionen har også kontaktet myndighederne i Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien og kan kontakte alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter for at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af eksporterende producenter.

Hvis det er nødvendigt at udtage en stikprøve, kan de eksporterende producenter udvælges ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Kommissionen orienterer alle kendte eksporterende producenter, myndighederne i Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien og sammenslutninger af eksporterende producenter, om nødvendigt gennem myndighederne i Folkerepublikken Kina, om, hvilke virksomheder der er blevet udtaget til at indgå i stikprøven.

Når Kommissionen har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at udtage en stikprøve af eksporterende producenter, vil den oplyse de berørte parter om, hvorvidt de indgår i stikprøven. De eksporterende producenter, der indgår i stikprøven, skal indgive et udfyldt spørgeskema senest 30 dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om, at de indgår i stikprøven, medmindre andet er angivet.

Kommissionen vil tilføje en note vedrørende stikprøveudtagningen til det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Enhver bemærkning til stikprøveudtagningen skal være modtaget senest tre dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om stikprøveudtagning.

En kopi af spørgeskemaet til eksporterende producenter findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted (https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2485).

Eksporterende producenter, der var indforstået med eventuelt at indgå i stikprøven, men som ikke blev udtaget til at indgå heri, vil blive betragtet som samarbejdsvillige (»samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven«), jf. dog også grundforordningens artikel 18. Den antidumpingtold, der eventuelt finder anvendelse på importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, kommer ikke til at ligge over den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, der er fastsat for de eksporterende producenter i stikprøven (7), jf. dog afsnit 5.3.1.1, litra b).

b)   Individuel dumpingmargen for eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven

I henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, kan samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, anmode om, at Kommissionen fastsætter en individuel dumpingmargen for dem. De eksporterende producenter, som ønsker at anmode om en individuel dumpingmargen, skal udfylde spørgeskemaet og indgive dette behørigt udfyldt senest 30 dage efter datoen for meddelelsen om udtagelsen af stikprøven, medmindre andet er angivet. En kopi af spørgeskemaet til eksporterende producenter findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted (https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2485).

Kommissionen vil undersøge, om de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, kan indrømmes en individuel told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5.

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, og som anmoder om en individuel dumpingmargen, bør imidlertid være opmærksomme på, at Kommissionen alligevel kan beslutte ikke at fastsætte en individuel dumpingmargen for dem, hvis f.eks. antallet af samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, er så stort, at en sådan fastsættelse ville være urimeligt byrdefuld og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen.

5.3.2.   Undersøgelse af ikke forretningsmæssigt forbundne importører (8) (9)

Ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den undersøgte vare fra Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien til Unionen opfordres til at deltage i denne undersøgelse.

I betragtning af det potentielt store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som er berørt af denne undersøgelse, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist kan Kommissionen begrænse antallet af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen foretages i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, hvorvidt det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodes alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller deres repræsentanter om at give Kommissionen de oplysninger om deres virksomhed eller virksomheder, som der anmodes om i bilaget til denne meddelelse, senest syv dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

Kommissionen kan desuden kontakte alle kendte importørsammenslutninger for at indhente de oplysninger, den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

Hvis det er nødvendigt at udtage en stikprøve, kan importørerne udtages ud fra den største repræsentative salgsmængde i Unionen af den undersøgte vare, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed.

Når Kommissionen har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at udtage en stikprøve, vil den oplyse de berørte parter om, hvorvidt de indgår i stikprøven af importører. Kommissionen vil også tilføje en note vedrørende stikprøveudtagningen til det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Enhver bemærkning til stikprøveudtagningen skal være modtaget senest tre dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om stikprøveudtagning.

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse, vil den stille spørgeskemaer til rådighed for de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i stikprøven. Disse parter skal indgive et udfyldt spørgeskema senest 30 dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om stikprøveudtagningen, medmindre andet er angivet.

En kopi af spørgeskemaet til importører findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted: (https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2485).

5.4.    Procedure for konstatering af skade og undersøgelse af EU-producenter

Konstatering af skade sker på grundlag af positivt bevismateriale og indebærer en objektiv undersøgelse af mængden af dumpingimporten, dennes indvirkning på priserne på EU-markedet og den deraf følgende indvirkning af denne import på EU-erhvervsgrenen. For at fastslå, om EU-erhvervsgrenen er blevet forvoldt skade, opfordres EU-producenterne af den undersøgte vare til at deltage i Kommissionens undersøgelse.

I betragtning af det store antal EU-producenter, som er berørt af denne procedure, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte tidsfrist har Kommissionen besluttet at begrænse antallet af EU-producenter, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagningen vil foregå i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

Kommissionen har foreløbigt udtaget en stikprøve af EU-producenter. Yderligere oplysninger findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Interesserede parter opfordres hermed til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Andre EU-producenter eller deres repræsentanter, som mener, at der er særlige grunde til, at de bør indgå i stikprøven, skal desuden kontakte Kommissionen senest syv dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse. Alle bemærkninger til den foreløbige stikprøve skal indgives senest syv dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet.

Kommissionen underretter alle kendte EU-producenter og/eller sammenslutninger af EU-producenter om, hvilke virksomheder der er endeligt udtaget til at indgå i stikprøven.

De EU-producenter, der indgår i stikprøven, skal indgive et udfyldt spørgeskema senest 30 dage efter datoen for meddelelsen af beslutningen om, at de indgår i stikprøven, medmindre andet er angivet.

En kopi af spørgeskemaet til EU-producenter findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted: (https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2485).

5.5.    Procedure for vurdering af Unionens interesser

Hvis det bekræftes, at der forekommer dumping med deraf følgende skade, vil der i henhold til grundforordningens artikel 21 blive truffet afgørelse om, hvorvidt det vil være i strid med Unionens interesser at vedtage antidumpingforanstaltninger. EU-producenter, importører og deres repræsentative sammenslutninger, brugere og deres repræsentative sammenslutninger, fagforeninger og repræsentative forbrugerorganisationer opfordres til at give Kommissionen oplysninger om Unionens interesser. For at deltage i undersøgelsen skal de repræsentative forbrugerorganisationer påvise, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare.

Oplysninger vedrørende vurderingen af Unionens interesser skal indgives senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet. Disse oplysninger kan enten indgives uformelt eller ved at udfylde et spørgeskema, der er udarbejdet af Kommissionen. En kopi af spørgeskemaerne, herunder spørgeskemaet til brugere af den undersøgte vare, findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted: (https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2485). Oplysninger indgivet i henhold til artikel 21 vil kun blive taget i betragtning, hvis de er underbygget med faktuelle beviser på indgivelsestidspunktet.

5.6.    Interesserede parter

For at deltage i undersøgelsen skal interesserede parter, som for eksempel eksporterende producenter, EU-producenter, importører og deres repræsentative sammenslutninger, brugere og deres repræsentative sammenslutninger, fagforeninger og repræsentative forbrugersammenslutninger, først påvise, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare.

Eksporterende producenter, EU-producenter, importører og repræsentative sammenslutninger, der har gjort oplysninger tilgængelige i overensstemmelse med procedurerne i afsnit 5.3.1, 5.3.2, og 5.4, vil blive betragtet som interesserede parter, hvis der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare.

Andre parter vil kun kunne deltage i undersøgelsen som interesseret part, fra det tidspunkt hvor de giver sig til kende, og forudsat at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare. Det at blive betragtet som en interesseret part berører ikke anvendelsen af grundforordningens artikel 18.

Der er adgang til det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, via TRON.tdi på følgende adresse: https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI. Følg venligst anvisningerne på denne side for at få adgang (10).

5.7.    Mulighed for at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester

Alle interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester.

Enhver anmodning om at blive hørt skal indgives skriftligt og begrundes, og den skal endvidere indeholde et sammendrag af, hvad den interesserede part ønsker at drøfte under høringen. Høringen vil blive begrænset til de spørgsmål, som de interesserede parter har rejst i den forudgående skriftlige anmodning.

Tidsrammen for høringerne er som følger:

i.

For alle høringer, der finder sted inden fristen for indførelsen af midlertidige foranstaltninger, skal der indgives en anmodning senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, og høringen vil normalt finde sted senest 60 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ii.

Efter fasen med de foreløbige konklusioner skal der indgives en anmodning senest fem dage efter datoen for fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner eller af informationsdokumentet, og høringen vil normalt finde sted senest 15 dage efter datoen for fremlæggelsen af oplysningerne eller datoen for informationsdokumentet.

iii.

I fasen med de endelige konklusioner skal der fremsættes en anmodning senest tre dage efter datoen for den endelige fremlæggelse af oplysninger, og høringen vil normalt finde sted inden for den frist, der er afsat til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Hvis der er en supplerende fremlæggelse af de endelige oplysninger, skal der indgives en anmodning straks efter modtagelsen af denne supplerende endelige fremlæggelse, og høringen vil normalt finde sted inden for den frist, der er afsat til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

Den beskrevne tidsramme berører ikke Kommissionens ret til at acceptere høringer uden for tidsrammen i behørigt begrundede tilfælde eller Kommissionens ret til at afvise høringer i behørigt begrundede tilfælde. Hvis Kommissionens tjenestegrene afviser en høringsanmodning, underrettes den berørte part om begrundelsen herfor.

Høringer skal principielt ikke anvendes til at forelægge faktuelle oplysninger, der endnu ikke er registreret. Ikke desto mindre kan interesserede parter af hensyn til god forvaltningsskik og for at give Kommissionens tjenestegrene mulighed for at gøre fremskridt med undersøgelsen blive bedt om at fremlægge nye faktuelle oplysninger efter en høring.

5.8.    Vejledning om indgivelse af skriftlige indlæg og indsendelse af udfyldte spørgeskemaer og korrespondance

Oplysninger, som indgives til Kommissionen som led i handelsbeskyttelsesundersøgelser, må ikke være omfattet af ophavsret. Interesserede parter skal, inden de indgiver oplysninger og/eller data til Kommissionen, der er omfattet af tredjemands ophavsret, anmode indehaveren af ophavsrettighederne om en særlig tilladelse, som udtrykkeligt tillader Kommissionen a) at anvende oplysningerne og dataene i forbindelse med denne handelsbeskyttelsesprocedure og b) at forelægge interesserede parter, der er berørt af denne undersøgelse, oplysningerne og/eller dataene i en form, der gør det muligt for dem at udøve deres ret til forsvar.

Alle skriftlige indlæg, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne meddelelse, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Sensitive« (11). Parter, der indgiver oplysninger i løbet af undersøgelsen, opfordres til at begrunde deres anmodning om fortrolig behandling.

Parter, der indgiver oplysninger forsynet med påtegningen »Sensitive« skal indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf i henhold til grundforordningens artikel 19, stk. 2, som forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold.

Hvis en part, der indsender fortrolige oplysninger, ikke kan give en god begrundelse for at anmode om fortrolig behandling eller undlader at indsende et ikke-fortroligt sammendrag heraf, der opfylder kravene til form og indhold, kan Kommissionen se bort fra disse oplysninger, medmindre det på et relevant grundlag og på tilfredsstillende måde kan godtgøres, at oplysningerne er korrekte.

Interesserede parter opfordres til at indsende deres indlæg og anmodninger via TRON.tdi (https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI), herunder scannede fuldmagter og erklæringer. Ved brug af TRON.tdi eller e-mail udtrykker de interesserede parter accept af de regler, der gælder for elektronisk korrespondance, og som findes i dokumentet »KORRESPONDANCE MED EUROPA-KOMMISSIONEN I HANDELSBESKYTTELSESSAGER«, der er tilgængeligt på Generaldirektoratet for Handels websted: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2011/june/tradoc_148003.pdf. Interesserede parter skal anføre deres navn, adresse, telefonnummer og en gyldig e-mailadresse og sikre, at denne e-mailadresse er en fungerende officiel virksomhedspostkasse, som tjekkes dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse kontaktoplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter via TRON.tdi eller pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt har ønsket at modtage alle dokumenter fra Kommissionen på anden vis, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. Interesserede parter kan i ovenstående retningslinjer for kommunikation med interesserede parter finde supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper, der gælder for indgivelse af indlæg via TRON.tdi og pr. e-mail.

Kommissionens postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: CHAR 04/039

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail:

For dumpingrelaterede anliggender:

TRADE-AD671-MEG-DUMPING@ec.europa.eu

For anliggender vedrørende skade og Unionens interesse:

TRADE-AD671-MEG-INJURY@ec.europa.eu

6.   Tidsplan for undersøgelsen

Undersøgelsen afsluttes normalt senest 13, men højst 14 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 9. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, kan der normalt indføres midlertidige foranstaltninger senest syv måneder efter, men under alle omstændigheder ikke senere end otte måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse.

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a oplyser Kommissionen om den planlagte indførelse af midlertidig told fire uger inden indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Parterne har en frist på tre arbejdsdage til at fremsætte skriftlige bemærkninger til beregningernes nøjagtighed.

I tilfælde, hvor Kommissionen ikke har til hensigt at indføre midlertidig told, men at fortsætte undersøgelsen, underrettes de interesserede parter ved hjælp af et informationsdokument herom fire uger inden udløbet af den i grundforordningens artikel 7, stk. 1, nævnte frist.

Interesserede parter har 15 dage til at fremsætte skriftlige bemærkninger til de foreløbige konklusioner eller til informationsdokumentet, og 10 dage til at fremsætte skriftlige bemærkninger til de endelige konklusioner, medmindre andet er angivet. Hvis det er relevant vil den supplerende fremlæggelse af de endelige oplysninger angive de interesserede parters frist til skriftligt at fremsætte deres bemærkninger.

7.   Indgivelse af oplysninger

Reglen er, at interesserede parter kun kan indgive oplysninger inden for de tidsrammer, der er angivet i denne meddelelses afsnit 5 og 6. Indgivelse af oplysninger, der ikke er omfattet af disse afsnit, skal overholde følgende tidsplan:

i.

Oplysninger vedrørende fasen med de foreløbige konklusioner skal indgives senest 70 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet.

ii.

Interesserede parter bør ikke indgive nye faktuelle oplysninger efter fristen for at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner eller informationsdokumentet i fasen med de foreløbige konklusioner, medmindre andet er fastsat. Efter denne frist kan interesserede parter kun indgive nye faktuelle oplysninger, såfremt de kan godtgøre, at sådanne nye faktuelle oplysninger er nødvendige for at afkræfte faktuelle påstande, der blev fremsat af andre interesserede parter, og forudsat at sådanne nye faktuelle oplysninger kan kontrolleres inden for den tid, der er til rådighed til at afslutte undersøgelsen rettidigt.

iii.

Med henblik på at afslutte undersøgelsen inden for de obligatoriske frister accepterer Kommissionen ikke indlæg fra interesserede parter til den endelige fremlæggelse af oplysninger efter fristen, eller at de, hvis det er relevant, fremsætter bemærkninger til den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger efter fristen.

8.   Mulighed for at fremsætte bemærkninger til andre parters indlæg

For at garantere retten til forsvar bør interesserede parter have mulighed for at fremsætte bemærkninger til oplysninger indgivet af andre interesserede parter. Når de gør dette, må interesserede parter kun behandle spørgsmål rejst i forbindelse med andre interesserede parters indlæg og må ikke rejse nye spørgsmål.

Sådanne bemærkninger bør fremsættes efter følgende tidsramme:

i.

Bemærkninger til oplysninger indgivet af andre interesserede parter inden fristen for indførelse af midlertidige foranstaltninger bør fremsættes senest 75 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse, medmindre andet er angivet.

ii.

Bemærkninger til oplysninger fra andre interesserede parter som respons på fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner eller af informationsdokumentet bør indgives senest syv dage efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til de foreløbige konklusioner eller informationsdokumentet, medmindre andet er angivet.

iii.

Bemærkninger til oplysninger fra andre interesserede parter som respons på fremlæggelsen af de endelige oplysninger bør indgives senest tre dage efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til de endelige oplysninger, medmindre andet er angivet. Hvis der finder en supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger sted, bør bemærkninger til oplysningerne fra andre interesserede parter som respons på denne fremlæggelse fremsættes senest en dag efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til denne fremlæggelse, medmindre andet er angivet.

Den beskrevne tidsramme berører ikke Kommissionens ret til at anmode om yderligere oplysninger fra interesserede parter i behørigt begrundede tilfælde.

9.   Forlængelse af tidsfristerne i denne meddelelse

Der bør kun anmodes om forlængelse af de tidsfrister, der er angivet i denne meddelelse, under særlige omstændigheder, og tidsfristerne vil kun blive forlænget, hvis forlængelsen er behørigt begrundet.

Fristen for at besvare spørgeskemaer vil under alle omstændigheder normalt være begrænset til tre dage og vil som regel ikke overstige syv dage.

For så vidt angår tidsfrister for indgivelse af andre oplysninger i denne meddelelse, vil forlængelser blive begrænset til tre dage, medmindre der påvises særlige omstændigheder.

10.   Manglende samarbejdsvilje

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

Konstateres det, at en interesseret part har givet urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

Hvis en interesseret part helt eller delvist undlader at samarbejde, og resultaterne af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde samarbejdet.

Indgives der ikke svar elektronisk, anses dette ikke for manglende samarbejdsvilje, forudsat at den interesserede part påviser, at indgivelse af svar på den ønskede måde ville indebære en urimelig ekstra byrde eller urimelige ekstra omkostninger. I givet fald skal den interesserede part omgående kontakte Kommissionen.

11.   Høringskonsulent

Interesserede parter kan anmode om høringskonsulentens mellemkomst i handelsprocedurer. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til dokumenternes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af tidsfrister og eventuelle andre anmodninger vedrørende de interesserede parters og tredjeparters ret til forsvar, som kan opstå under proceduren.

Høringskonsulenten kan foranstalte høringer og mægle mellem den eller de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud. En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. Høringskonsulenten vil analysere begrundelserne for anmodningerne. Disse høringer bør principielt kun finde sted, hvis spørgsmålene ikke allerede er blevet afklaret med Kommissionens tjenestegrene.

Anmodninger skal indgives i god tid og hurtigst muligt for at sikre en velordnet afvikling af procedurerne. Med henblik herpå bør interesserede parter anmode om høringskonsulentens mellemkomst hurtigst muligt efter den hændelse, der berettiger en sådan mellemkomst. I princippet skal de tidsrammer, der er fastsat i afsnit 5.7 for at anmode om høringer med Kommissionens tjenestegrene finde tilsvarende anvendelse på anmodninger om høringer med høringskonsulenten. Hvis anmodninger om høring indgives efter den relevante tidsrammes udløb, vil høringskonsulenten også undersøge årsagerne til sådanne sene anmodninger, karakteren af de spørgsmål, der er rejst, og virkningen af disse spørgsmål på retten til forsvar under behørig hensyntagen til god forvaltningsskik og rettidig afslutning af undersøgelsen.

Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger og kontaktoplysninger på høringskonsulentens sider på Generaldirektoratet for Handels websted: http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-you/contacts/hearing-officer/.

12.   Behandling af personoplysninger

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (12).

En databeskyttelsesmeddelelse, der informerer alle personer om behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af Kommissionens handelsbeskyttelsesaktiviteter, findes på Generaldirektoratet for Handels websted: http://ec.europa.eu/trade/policy/accessing-markets/trade-defence/


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Ved det generelle udtryk »skade« forstås væsentlig skade samt trussel om væsentlig skade for en erhvervsgren eller væsentlig forsinkelse i forbindelse med oprettelsen af en sådan erhvervsgren, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1.

(3)  Henvisninger til offentliggørelsen af denne meddelelse vil være henvisninger til offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/825 af 30. maj 2018 om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 143 af 7.6.2018, s. 1).

(5)  Meddelelse om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (EUT C 86 af 16.3.2020, s. 6).

(6)  En eksporterende producent er en virksomhed i det pågældende land, som producerer og eksporterer den undersøgte vare til EU-markedet, enten direkte eller gennem en tredjepart, herunder alle dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er beskæftiget med produktion, hjemmemarkedssalg eller eksport af den undersøgte vare.

(7)  I henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6, ses der bort fra enhver nulmargen eller minimalmargen samt margener, der fastsættes under de omstændigheder, som er omhandlet i grundforordningens artikel 18.

(8)  Dette afsnit omhandler kun importører, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter. Importører, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, skal udfylde bilag I til spørgeskemaet for disse eksporterende producenter. I henhold til artikel 127 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen betragtes to personer som værende indbyrdes afhængige, hvis én af følgende betingelser er opfyldt: a) den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed eller omvendt, b) de anses juridisk set for interessenter eller kompagnoner, c) de er arbejdsgiver og arbejdstager, d) en tredjemand besidder, kontrollerer eller råder direkte eller indirekte over 5 % eller derover af deres aktier eller anparter med stemmeret, e) den ene af dem kontrollerer direkte eller indirekte den anden part, f) de kontrolleres begge direkte eller indirekte af en tredjemand, g) de kontrollerer tilsammen direkte eller indirekte en tredjemand, eller h) de er medlem af samme familie (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558). Personer anses kun for at være medlemmer af samme familie, hvis de står i et af følgende forhold til hinanden: i) mand og hustru, ii) forældre og børn, iii) brødre og søstre (hel- eller halvsøskende), iv) bedsteforældre og børnebørn, v) onkel eller tante og nevø eller niece, vi) svigerforældre og svigersøn eller svigerdatter, vii) svoger og svigerinder. I henhold til artikel 5, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen forstås ved »person«: en fysisk person, en juridisk person og enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes at have rets- og handleevne (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(9)  De oplysninger, som ikke forretningsmæssigt forbundne importører indgiver, kan også bruges i forbindelse med andre aspekter af denne undersøgelse end konstatering af dumping.

(10)  I tilfælde af tekniske problemer kan Trade Service Desk kontaktes pr. e-mail trade-service-desk@ec.europa.eu eller telefonisk på +32 22979797.

(11)  Et dokument med påtegningen »Sensitive« er et fortroligt dokument i henhold til grundforordningens artikel 19 og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 (»antidumpingaftalen«). Det er også beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).


BILAG

»Sensitive version« (følsom udgave)

»For inspection by interested parties« (udgave, der stilles til rådighed for interesserede parter)

(Sæt kryds i den relevante rubrik)

ANTIDUMPINGPROCEDURE VEDRØRENDE IMPORTEN AF MONOETHYLENGLYCOL MED OPRINDELSE I AMERIKAS FORENEDE STATER OG KONGERIGET SAUDI-ARABIEN

OPLYSNINGER TIL BRUG VED UDTAGELSEN AF STIKPRØVEN AF IKKE FORRETNINGSMÆSSIGT FORBUNDNE IMPORTØRER

Hensigten med denne formular er at hjælpe ikke forretningsmæssigt forbundne importører med at indberette de stikprøveoplysninger, der anmodes om i afsnit 5.3.2 i indledningsmeddelelsen.

Både den følsomme udgave (»Sensitive«) og den udgave, der stilles til rådighed for interesserede parter (»For inspection by interested parties«), skal returneres til Kommissionen som anført i indledningsmeddelelsen.

1.   NAVN OG KONTAKTOPLYSNINGER

De bedes oplyse følgende om Deres virksomhed:

Virksomhedens navn

 

Adresse

 

Kontaktperson

 

E-mailadresse

 

Telefon

 

2.   OMSÆTNING OG SALGSMÆNGDE

Angiv virksomhedens samlede omsætning i euro (EUR) samt omsætning og vægt ved import til Unionen og videresalg på EU-markedet efter import fra Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien i undersøgelsesperioden (fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020) af monoethylenglycol som defineret i indledningsmeddelelsen.

 

Ton

Værdi i euro (EUR)

Deres virksomheds samlede omsætning i euro (EUR)

 

 

Import af den undersøgte vare med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien til Unionen (anfør venligst for hvert af de pågældende lande)

 

 

Import af den undersøgte vare til Unionen (alle oprindelseslande)

 

 

Videresalg på EU-markedet efter import fra Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien af den undersøgte vare (anfør venligst for hvert af de pågældende lande)

 

 

3.   DERES VIRKSOMHEDS OG FORRETNINGSMÆSSIGT FORBUNDNE VIRKSOMHEDERS AKTIVITETER (1)

De bedes angive præcise oplysninger om aktiviteterne i virksomheden og i alle de forretningsmæssigt forbundne virksomheder (angiv venligst disse og anfør forbindelsen til Deres virksomhed), der er involveret i produktion og/eller salg (eksport- og/eller hjemmemarkedssalg) af den undersøgte vare. Sådanne aktiviteter kan omfatte anskaffelsen af den undersøgte vare eller produktionen af den i henhold til en underentrepriseaftale, eller forarbejdningen af eller handelen med den undersøgte vare, men er ikke begrænset hertil.

Virksomhedens navn og beliggenhed

Aktiviteter

Forbindelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.   ANDRE OPLYSNINGER

De bedes angive alle andre relevante oplysninger, som De mener kan være nyttige, og som kan hjælpe Kommissionen, når den udtager stikprøven.

5.   ERKLÆRING

Ved at indgive ovenstående oplysninger indvilliger virksomheden i at indgå i stikprøven. Hvis virksomheden udtages til at indgå i stikprøven, indebærer dette udfyldelse af et spørgeskema og accept af et kontrolbesøg på stedet for at verificere besvarelsen. Hvis virksomheden anfører, at den ikke ønsker at indgå i stikprøven, vil den blive anset for ikke at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionens konklusioner vedrørende de importører, der ikke er samarbejdsvillige, bygger på de foreliggende faktiske oplysninger, og resultatet kan blive mindre gunstigt for denne virksomhed, end hvis den havde udvist samarbejdsvilje.

Befuldmægtigedes underskrift:

Befuldmægtigedes navn og titel:

Dato:


(1)  I henhold til artikel 127 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen betragtes to personer som værende indbyrdes afhængige, hvis én af følgende betingelser er opfyldt: a) den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed eller omvendt, b) de anses juridisk set for interessenter eller kompagnoner, c) de er arbejdsgiver og arbejdstager, d) en tredjemand besidder, kontrollerer eller råder direkte eller indirekte over 5 % eller derover af deres aktier eller anparter med stemmeret, e) den ene af dem kontrollerer direkte eller indirekte den anden part, f) de kontrolleres begge direkte eller indirekte af en tredjemand, g) de kontrollerer tilsammen direkte eller indirekte en tredjemand, eller h) de er medlem af samme familie (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558). Personer anses kun for at være medlemmer af samme familie, hvis de står i et af følgende forhold til hinanden: i) mand og hustru, ii) forældre og børn, iii) brødre og søstre (hel- eller halvsøskende), iv) bedsteforældre og børnebørn, v) onkel eller tante og nevø eller niece, vi) svigerforældre og svigersøn eller svigerdatter, vii) svoger og svigerinder. I henhold til artikel 5, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen forstås ved »person«: en fysisk person, en juridisk person og enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes at have rets- og handleevne (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).