Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2020/C 110/11)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

VARESPECIFIKATION FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

»SLOVENSKA POTICA«

EU-nr.: TSG-SI-02396 — 30.3.2018

Medlemsstat eller tredjeland: Slovenien

1. Betegnelse, der skal registreres

»Slovenska potica«

2. Produkttype (jf. bilag XI)

Kategori 2.24. Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

3. Begrundelse for registrering

3.1. Produktet

☒	er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare

☐	er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt.

»Slovenska potica« er bagværk af gærdej med et fyld, som typisk fremstilles af valnødder, estragon eller rosiner. Den er typisk formet som en krans, fordi den bages i en traditionel rund form, der kaldes en »potičnik«, som har en flad bund, glatte eller riflede sider og et tilspidset rør i midten.

3.2. Betegnelsen

☒	har traditionelt været brugt til at betegne det bestemte produkt

☐	udtrykker produktets traditionelle eller særlige karakter.

Udtrykket »potica« anvendes for dette bagværks specifikke form i den første kogebog, der blev skrevet på slovensk af den første slovenske digter, Valentin Vodnik, i 1799. Opskrifter på »potica« findes i bøger af Andrej Zamejic (1850), Magdalena Knafelj Pleiweis (1868), Sr Felicita Kalinšek (1923) m.fl. Efter første verdenskrig voksede antallet af forskellige »potica«-opskrifter hurtigt, og i dag findes der mere end 105 kendte typer »potica«, som afhængigt af fyldet kan være søde eller krydrede. »Potica« bages i alle slovenske regioner og også uden for landets grænser.

Betegnelsen »potica« er afledt af tidligere slovenske udtryk, f.eks. »povitica«, »povtica« og »potvica«. Dette afspejler de forskellige fremstillingsmetoder, der blev anvendt fra middelalderen (inden det 15. århundrede) og frem til begyndelsen af det 20. århundrede, hvor opskriften blev mere ensartet. Den enkelte betegnelse »potica« er blevet anvendt bredt siden det 18. århundrede. Betegnelsen »slovenska potica« blev første gang anvendt i anden halvdel af det 19. århundrede.

4. Beskrivelse

4.1. Beskrivelse af det produkt, som betegnelsen i punkt 1 henviser til, herunder dets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske egenskaber, som viser produktets særlige egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

»Slovenska potica« er bagværk af gærdej fyldt med et sødt eller krydret fyld, som er formet som en krans, idet den bages i en »potičnik«, som er en rund form i stentøj, porcelæn eller metal med en flad bund, glatte eller riflede sider og et tilspidset rør i midten. De traditionelle eller mest almindelige former for fyld i »Slovenska potica« er valnødder, valnødder og rosiner, rosiner, estragon samt estragon og hytteost.

»Slovenska potica« kan nedfryses i rå eller bagt tilstand. I begge tilfælde skal skorpen på en bagt »Slovenska potica« være jævn, fast og glat. Farven på en bagt »Slovenska potica« er typisk for bagt bagværk, dvs. gyldenbrun. »Slovenska potica« er blød og spændstig, når man rører ved den. Den kan være pudret med flormelis.

»Slovenska potica« i tværsnit: Skorpen løsnes ikke fra resten »potica«, fyldet er jævnt fordelt og løber i en ubrudt linje, og der er det krævede antal rulninger afhængigt af diameteren af »potičnik«.

4.2. Beskrivelse af den fremstillingsmetode for det produkt, som betegnelsen under punkt 1. henviser til, som producenterne skal følge, herunder eventuelt arten og beskaffenheden af de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden til fremstilling af produktet (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

FREMSTILLING AF »SLOVENSKA POTICA«

1.	Mel: hvidt hvedemel

2.	Mælk: komælk

3.	Hytteost: fuldfed med ostekorn eller lind

4.	Valnøddekerner: finthakkede

5.	Vanilje: naturligt vaniljesukker, vaniljestang, vaniljepulver eller flydende vanilje. Rosinfyld skal indeholde en vaniljestang (malet, knust osv.)

6.	Estragon — frisk eller tørret (hakkede blade) eller frossen

7.	Rom (38-40 % vol.)

8.	Æg: rå hønseæg

9.	Smør af komælk: frisk

10.	Sukker: granuleret eller stødt

11.

Rosiner

12.

Fløde

13.	Syrnet fløde (fuldfed)

14.

Kanel

15.

Salt

16.

Gær

Fyldet skal generelt tilberedes frisk eller højst to dage på forhånd og opbevares i køleskab.

Ingredienser til og tilberedning af gærdej

Opskrift på dej af 1 kg hvidt hvedemel	Opskrift baseret på andelen af andre ingredienser i forhold til mel (%)	Tilladte tolerancer
1 000 g hvidt hvedemel
30 g gær	3	maks. 50 g
100 g frisk smør	10	maks. 150 g
120 g sukker	12	min. 80 g
10 g salt	1	maks. 12 g
3 æggeblommer eller 60 g æggeblommer	6	maks. 6 æggeblommer (120 g)
10 g vaniljesukker	1-2	maks. 30 g
10 ml rom	1	maks. 20 ml
maks. 500 ml mælk	maks. 50	efter behov (for at opnå den ønskede konsistens af dejen)

Tilberedning af dejen

Der kan eventuelt anvendes en fordej ved fremstillingen af dejen. Dejen blandes og æltes, indtil den er samlet og blød og ikke klistrer. Efter æltning hæver den i mindst 15 minutter.

Efter hævning kan dejen:

a)	rulles ud i et rektangel med en tykkelse på 0,4-1,5 cm, påføres fyld og rulles stramt til en rulle eller

b)	sættes til efterhævning og derefter rulles ud i et rektangel med en tykkelse på 0,4-1,5 cm, påføres fyld og rulles stramt til en rulle.

Rullen anbringes derefter i en smurt »potičnik«, prikkes flere gange ovenfra og sættes til efterhævning, indtil den er hævet synligt, og overfladen virker luftig ved berøring.

Den hævede rulle prikkes eventuelt igen inden bagning.

»Slovenska potica« med valnøddefyld

Ingredienser til valnøddefyld	Tilladte tolerancer
1 000 g finthakkede valnøddekerner
375 g sukker	min. 250 g
100 g frisk smør	maks. 125 g
3 æggehvider eller 90 g æggehvide	maks. 4 æggehvider (120 g)
20 g vaniljesukker	maks. 30 g
1-2 knivspids eller min. 3 mg kanel	maks. 5 mg
maks. 600 ml mælk	efter behov (for at opnå den ønskede konsistens af fyldet)

Tilberedning af valnøddefyld og »potica«

1.	De finthakkede valnødder udblødes i varm mælk, som nedkøles.

2.	Vaniljesukker, sukker, kanel og blødgjort smør tilsættes blandingen af mælk og valnødder, og derefter tilsættes de piskede æggehvider. Æggehviderne skal være pisket med sukker. Fyldet skal være let at smøre ud, så dejen ikke går i stykker.

3.	Dejen udrulles i et rektangel med lillefingertykkelse (0,4-1,5 cm).

4.	For hvert kg dej skal der bruges mindst 1 kg valnøddefyld. Hvis »potica« bages i en form med en diameter på op til 29 cm, skal den rulles mindst tre til fire omgange. Hvis den bages i en større form, skal den rulles en eller to omgange mere.

5.	Fyldet fordeles på dejen og kan eventuelt drysses med finthakkede tørrede valnødder.

6.	Dejen rulles derefter stramt og anbringes i en »potičnik«, der kan være smurt og drysset med mel. De to ender af rullen skal støde tæt sammen.

7.	»Potica« sættes til efterhævning i »potičnik«.

Inden bagningen kan »potica« glaseres med en blanding af smør, mælk og æggeblommer eller med en af disse ingredienser. Den bør prikkes flere steder, inden den sættes i ovnen. »Potica« bør bages i mindst 40 minutter ved 160-180 °C. Den anbefalede temperatur og tid tilpasses ovntypen og størrelsen på »potica«.

9.	Når »potica« er bagt, vendes den ud af »potičnik« og afkøler på den flade side.

10.	Den kan drysses med flormelis, inden den skæres i skiver og serveres.

»Slovenska potica« med valnødde- og rosinfyld

Ingredienser til valnødde- og rosinfyld	Tilladte tolerancer
1 000 g finthakkede valnøddekerner
200 g sukker	min. 100 g
100 g frisk smør	maks. 125 g
3 æggehvider eller 90 g æggehvide	maks. 4 æggehvider (120 g)
20 g vaniljesukker	maks. 30 g
1-2 knivspids eller min. 3 mg kanel	maks. 5 mg
maks. 600 ml mælk	efter behov (for at opnå den ønskede konsistens af fyldet)
100 g rosiner	maks. 250 g rosiner
maks. 50 ml rom (til udblødning af rosinerne)	Rom kan udelades.

Tilberedning af valnødde- og rosinfyld og »potica«

1.	De finthakkede valnødder udblødes i varm mælk, som nedkøles.

2.	Vaniljesukker, sukker, kanel og blødgjort smør tilsættes blandingen af mælk og valnødder, og derefter tilsættes æggehviderne, som er pisket med sukker. Fyldet skal være let at smøre ud, så dejen ikke går i stykker.

3.	Dejen udrulles i et rektangel med lillefingertykkelse (0,4-1,5 cm).

4.	Fyldet fordeles på dejen og kan eventuelt drysses med finthakkede valnødder og rosiner (efter vask og sortering), som er udblødt i rom (kan udelades).

5.	For hvert kg dej skal der bruges mindst 900 g valnøddefyld og 100 g rosiner.

Hvis »potica« bages i en form med en diameter på op til 29 cm, skal den rulles mindst tre til fire omgange. Hvis den bages i en større form, skal den rulles en eller to omgange mere.

Dejen rulles derefter stramt og anbringes i en »potičnik«, der kan være smurt og drysset med mel. De to ender af rullen skal støde tæt sammen.

7.	»Potica« sættes til efterhævning i »potičnik«.

9.	Når »potica« er bagt, vendes den ud af »potičnik« og afkøler på den flade side.

10.	Den kan drysses med flormelis, inden den skæres i skiver og serveres.

»Slovenska potica« med rosinfyld

Ingredienser til rosinfyld	Tilladte tolerancer
3 æggeblommer eller min. 60 g æggeblommer	maks. 4 æggeblommer (80 g)
50 g strøsukker	maks. 100 g
1 æggehvide
30 ml fløde	maks. 50 ml
1 teske knust eller malet vaniljestang	maks. 0,6 g
500 g rosiner	maks. 800 g
50 ml rom	maks. 80 ml

Tilberedning af fyld og »potica«

1.	Rosinerne sorteres og udblødes i rom.

2.	Æggeblommerne piskes, indtil de er luftige, og derefter tilsættes sukker, vanilje, fløde og piskede æggehvider.

3.	Dejen udrulles i et rektangel med lillefingertykkelse (0,4-1,5 cm).

4.	Derefter påføres fyldet, og der drysses med rosiner udblødt i rom. For hvert kg dej skal fyldet indeholde mindst 500 g rosiner.

Hvis »potica« bages i en form med en diameter på op til 29 cm, skal den rulles mindst tre til fire omgange. Hvis den bages i en større form, skal den rulles en eller to omgange mere. Dejen rulles derefter stramt og anbringes i en »potičnik«, der kan være smurt og drysset med mel. De to ender af rullen skal støde tæt sammen.

6.	»Potica« sættes til efterhævning i »potičnik«.

Inden bagningen kan »potica« glaseres med en blanding af smør, mælk og æggeblommer eller med en af disse ingredienser. Den bør prikkes flere steder, inden den sættes i ovnen. »Potica« bør bages i mindst 30 minutter ved 160-180 °C. Den anbefalede temperatur og tid tilpasses ovntypen og størrelsen på »potica«.

8.	Når »potica« er bagt, vendes den ud af »potičnik« og afkøler på den flade side.

9.	Den kan drysses med flormelis, inden den skæres i skiver og serveres.

»Slovenska potica« med estragonfyld

Ingredienser til estragonfyld	Tilladte tolerancer
150 g frisk smør	maks. 200 g
100 g flormelis	min. 50 g
4 æggeblommer eller min. 80 g æggeblommer	min. 3 æggeblommer (60 g)
75 g frisk eller frossen estragon eller 15 g tørret estragon	min. 30 g frisk eller frossen estragon eller 8 g tørret estragon

Tilberedning af fyld og »potica«

1.	Smørret blødgøres og blandes med sukker og æggeblommer.

2.	Hakkede estragonblade eller tørret estragon tilsættes.

3.	Dejen udrulles i et rektangel med lillefingertykkelse (0,4-1,5 cm). For hvert kg dej skal der bruges 300-400 g smør- og estragonfyld.

5.	»Potica« sættes til efterhævning i »potičnik«.

Inden bagningen kan »potica« glaseres med en blanding af smør, mælk og æggeblommer eller med en af disse ingredienser. Den bør prikkes flere steder, inden den sættes i ovnen. »Potica« bør bages i mindst 30 minutter ved 160-180 °C. Den anbefalede temperatur og tid tilpasses ovntypen og størrelsen på »potica«.

7.	Når »potica« er bagt, vendes den ud af »potičnik« og afkøler på den flade side.

8.	Den kan drysses med flormelis, inden den skæres i skiver og serveres.

»Slovenska potica« med estragon- og hytteostfyld

Ingredienser til fyld af estragon, hytteost og syrnet fløde	Tilladte tolerancer
125 g hytteost	maks. 160 g hytteost
125 g syrnet fløde	maks. 130 g fløde
20 g sukker	maks. 30 g
3 æggeblommer eller 60 g æggeblommer	min. 3 æggeblommer (60 g)
3 æggehvider eller 90 g æggehvide	min. 3 æggehvider (90 g)
75 g frisk eller frossen estragon eller 15 g tørret estragon	min. 30 g frisk eller frossen estragon eller 8 g tørret estragon

Tilberedning af fyld og »potica«

1.	Hytteosten presses gennem en sigte og blandes med æggeblommer og hakket eller tørret estragon, og derefter tilsættes æggehviderne, som er pisket med sukker.

2.	Dejen udrulles i et rektangel med lillefingertykkelse (0,4-1,5 cm), og fyldet påføres. For hvert kg dej skal der bruges 300-500 g estragon- og hytteostfyld.

4.	»Potica« sættes til efterhævning i »potičnik«.

Inden bagningen kan »potica« glaseres med en blanding af smør, mælk og æggeblommer eller med en af disse ingredienser. Den bør prikkes flere steder, inden den sættes i ovnen. »Potica« bør bages i mindst 30 minutter ved 160-180 °C. Den anbefalede temperatur og tid tilpasses ovntypen og størrelsen på »potica«.

6.	Når »potica« er bagt, vendes den ud af »potičnik« og afkøler på den flade side.

7.	Den kan drysses med flormelis, inden den skæres i skiver og serveres.

»Slovenska potica« kan nedfryses i rå (ubagt) eller bagt tilstand.

Holdbarhed af »Slovenska potica«

For at sikre optimal kvalitet og smag skal der angives en sidste anvendelsesdato på hver »Slovenska potica«.

En nybagt »Slovenska potica« har en minimumsholdbarhed på ti dage. Det gælder dog ikke »Slovenska potica« med estragonfyld, som har en minimumsholdbarhed på syv dage. »Slovenska potica« skal opbevares i overensstemmelse med producentens anvisninger.

En bagt og frosset »Slovenska potica« skal anvendes senest tre måneder fra nedfrysningsdatoen. Efter optøning skal »Slovenska potica« anvendes inden for tre dage.

Hvis »Slovenska potica« er nedfrosset rå, har den en maksimal holdbarhed på seks måneder fra nedfrysningsdatoen.

»Potičnik«, det traditionelle bageform til »Slovenska potica«

En »potičnik« kan være fremstillet af stentøj, porcelæn, emaljeret metal, metal med non-stick-belægning eller andet materiale.

Den er rund, let buet med glatte eller rillede sider. Eventuelle riller løber vinkelret på bunden af »potičnik«. Bunden er flad. Der er et tilspidset rør i midten af »potičnik«, som skaber den grundlæggende og eneste mulige form på »potica«, dvs. en krans med et hul i midten, som tilspidses mod bunden. Minimumsdiameteren på en »potičnik« ved bunden er 14 cm. En »potičnik« i stentøj kan være holdt sammen af tråd for at sikre øget holdbarhed.

4.3. Beskrivelse af de centrale elementer til dokumentation for produktets traditionelle egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Betegnelsen »potica« er specifikt slovensk og er afledt af tidligere slovenske udtryk, f.eks. »povitica«, »povtica« og »potvica«. Den enkelte betegnelse »potica« er blevet anvendt bredt siden det 18. århundrede. Den ældste skrevne beretning om »potica« — i dens historiske form »povitica« — findes i to værker (fra 1575 og 1577) af Primož Trubar, forfatteren til de første trykte bøger på slovensk.

Den ældste »potica«-opskrift blev offentliggjort i The Glory of the Duchy of Carniola (1689) af Sloveniens første encyklopædist, Janez Vajkard Valvasor. I den første kogebog på slovensk, som blev skrevet af Valentin Vodnik i 1799, henviser udtrykket »potica« til den måde, hvorpå dejrullen er formet. Efterhånden som flere kogebøger blev offentliggjort (af Andrej Zamejic, Magdalena Knafelj Pleiweis, Sr Felicita Kalinšek m.fl.), voksede antallet af forskellige opskrifter på »potica«. Nogle kan endda findes i kogebøger på andre sprog, f.eks. Die süddeutsche Küche (1897) af Katharina Prato og en kogebog af Marie von Rokitansky fra 1897, hvori det udtrykkeligt angives, at bagværket stammer fra Carniola*.

Den nuværende typiske form på »Slovenska potica«, der opnås som resultat af bagningen i en særlig stentøjs- eller metalform kaldet en »potičnik« eller »potičnica«, kan dateres mere end 200 år tilbage.

Det vil være vanskeligt at finde en traditionel slovensk ret, som symboliserer en højtidsmenu mere end en »potica«. En fest er ikke en rigtig fest uden en »potica«, især ved jule- og påsketid og ved familiebegivenheder. Med hensyn til fyld bruges estragon i den »potica«, som er mest kendetegnende for Slovenien, mens honning er en af de ældste, der kendes.

»Slovenska potica« har oftest valnøddefyld, da valnødder var lettilgængelige for folk fra alle samfundslag og var med til at skabe en følelse af overflod i forbindelse med højtider. Valnødde- og rosinfyld er også almindeligt. Tørrede druer eller rosiner var især typiske for de dele af Slovenien, hvor vindruer er en primær afgrøde. Tilsætningen af rosiner til valnøddefyldet blev beskrevet af Janez Vajkard Valvasor allerede i 1689 og af Valentin Vodnik i 1799. Det samme gælder for rosinfyldet. Estragonfyldet er mest typisk for Slovenien, hvor denne urt altid har været forbundet med søde retter. Hytteost skaber en ekstra fugtig »potica«. Tidligere blev hytteost tilsat estragonfyldet i stedet for de dyrere ingredienser som f.eks. æg og smør, som ikke alle havde råd til. Hytteost er den eneste ingrediens, der kan bruges med estragonfyld.

I dag kendes »Slovenska potica« i alle slovenske regioner og også af alle slovenere i udlandet. Også mange udenlandske forfattere anser »potica« for en original slovensk dessert.

Betegnelsen »slovenska potica« blev første gang anvendt i anden halvdel af det 19. århundrede. Anvendelsen er dokumenteret i forskellige historiske kilder:

—	»[…] vores kokke rejser til Hamburg, Berlin og München for deres hårdt optjente løn for at lære tyskerne at lave »lard žganci« og carniolansk »potica«* […]« (avisen Slovenija, 1849, nr. 19, s. 74).

—	»»Potica« med honning eller valnødder og tørret krydderpølse er de traditionelle oprindelige retter fra Carniola**, som også er blevet populære uden for Carniola.« (Kmetijske i avisen »Rokodelske novice«, 35/1877, nr. 11, s. 83)

—	»Unesco har offentliggjort en håndbog om uddannelse og erhvervsuddannelse [præposition mangler] verdens kulturarv. Heri er slovensk »potica« opført.«

—	»»Potica« er for Slovenien, hvad »apple pie« er for Amerika.« (Betsy Oppenneer, Celebration Breads, Recipes, Tales and Traditions, New York 2003, s. 117.)

—	»Men vi har kendskab til mange andre stentøjsforme og potter. Det siges, at tre slovenske kulinariske specialiteter bages i dem: prekmurska gibanica, belokranjska povitica og »Slovenska potica«« (Delo i supplement til avisen Dom, juli-december 2007).

—	»Det næste, du skal prøve, er den uundværlige slovenske »potica« og idéer til en festmenu […]« (Mag Magazine, december 2007).

—	»Nogle typer »potica« er vigtige i indsatsen for at fremme Slovenien som turistmål og generelt. Her vil vi særligt nævne »potica« med estragonfyld, som er den mest typiske slovenske »potica«« (avisen Slovenske Novice, januar-juni 2008)

—	»En ægte slovensk »potica« er rullet tre til fire gange, og det kan kun opnås med rigelige mængder fyld.« (avisen Slovenske Novice, januar-juni 2008)

—

»Storbritannien er øjensynligt ved at få øjnene op for den sødme og mangfoldighed af smag, som slovensk »potica« tilbyder. En opskrift på »potica« eller »slovensk sødt brød«, som den også kaldes, blev for nylig blev offentliggjort i The Daily Telegraph […]« (avisen Nedelo newspaper, 19/2013, 3. marts, nr. 9, s. 11)

—	Teddy Bear Bakes a Slovenian Sweet: »Potica« (Tina Orter, 2014), en billedbog for børn og forældre med en opskrift på »Slovenska potica«; oversat til otte sprog (engelsk, tysk, italiensk, fransk, spansk, russisk, svensk og polsk)

—	Nuts About Potica (The Slovenia Times, 3. april 2015)

—	»»Potica«, centrepiece of the festive table« (den slovenske turistorganisations websted)

Note til * og **:Fra og med det 15. århundrede var Carniola (SL: Kranjska) den centrale historiske region i det slovenske etniske område. Det var den eneste region, der udelukkende var slovensk. Derfor blev betegnelsen carniolansk (SL: Kranjec) anvendt som synonym for slovensk. I 1364 blev Carniola et hertugdømme, og i perioden 1846-1918 var området underlagt det habsburgske monarki. Det nuværende Slovenien er derfor efterfølgeren til det tidligere Carniola.

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.