|
25.3.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 98/15 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2020/C 98/14)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
»Languedoc«
PDO-FR-A0922-AM06
Meddelelsesdato: 19. december 2019
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
1. Afgrænset parcelområde
I kapitel I, punkt IV, nr. 2, i produktspecifikationen om betegnelsens områder er der tilføjet en henvisning til høringen af det kompetente nationale udvalg den 9.-16. juli 2018 og den 19. juni 2019.
Formålet med denne ændring er at tilføje datoerne for den kompetente myndigheds godkendelse af ændringerne af det afgrænsede parcelområde inden for det geografiske produktionsområde. Med parcelafgrænsningen inden for det geografiske produktionsområde er det muligt at udpege de parceller, der egner sig til produktion af vin med oprindelsesbetegnelsen »Languedoc«.
Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.
2. Ønologiske fremgangsmåder
Ved fremstilling af rosévine er det udelukkende tilladt for vinproducenterne at bruge kul til ønologisk brug alene eller i blandinger på visse betingelser, når der er tale om most fra presning og unge vine, der stadig er i gæringsfasen, i et forhold, som ikke må overstige 20 % af mængden af de rosévine, der fremstilles af den berørte vinproducent for den pågældende høst, og i en dosis på højst 30 g/hl for den behandlede mængde.
Enhedsdokumentets punkt om »særlige ønologiske fremgangsmåder« er blevet ajourført.
3. Vinstoksorter
I kapitel I, punkt V, i produktspecifikationen er der medtaget druesorter som sekundære druesorter til fremstilling af vine med betegnelsen.
Disse druesorter, der er medtaget som sekundære druesorter, passer til profilen for vine med betegnelsen og gør det muligt at tilpasse produktionen til tørke og svampesygdomme. De gør det muligt at reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler.
|
— |
Til fremstilling af hvidvine: Grenache Gris G, Muscat à Petits Grains Blancs B, Assyrtiko B, Carignan Gris G, Clairette Rose Rs, Piquepoul Gris G, Rivairenc Blanc B, Rivairenc Gris G og Terret Gris G. |
|
— |
Til fremstilling af rødvine: Agiorgitiko N, Calabrese N og Marselan N. |
|
— |
Til fremstilling af rosévine: Carignan Gris G, Clairette Rose Rs, Marselan N, Piquepoul Gris G, Rivairenc Blanc B, Rivairenc Gris G og Terret Gris G. |
Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.
4. Dato for flytningen af vinen inden overgangen til forbrug
Datoerne for flytningen mellem godkendte oplagshavere, som udgjorde en restriktion for vinens flytning før overgangen til forbrug, er slettet.
Dette punkt berører ikke enhedsdokumentet.
5. Udbytte for rosévine
I punkt VIII, nr. 1, i produktspecifikationen sættes basisudbyttet for rosévine op fra 50 til 54 hl/ha for at tage højde for, at markedet for rosévine er blevet større. Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet. Det maksimale udbytte, der er angivet i enhedsdokumentet, ændres ikke.
6. Indberetningsforpligtelser
I kapitel II i produktspecifikationen er der foretaget tilføjelser med hensyn til producenternes indberetningsforpligtelser for at sikre en god sporbarhed af de tidligere indberettede vinmængder i hierarkiet over »Languedoc«-betegnelser, der i sidste ende bliver markedsført som den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Languedoc«. Produktspecifikationen indeholder således bestemmelser om anmeldelsen af »tilbagetrækning« og anmeldelsen af et »produktionsafkald« af hensyn til sporbarheden af de indberettede mængder for en organiseret betegnelse inden for det geografiske område »Languedoc«.
Disse ændringer berører ikke enhedsdokumentet.
ENHEDSDOKUMENT
1. Betegnelse
Languedoc
2. Type geografisk betegnelse
BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
Analytiske egenskaber
|
— |
Vine med betegnelsen »Languedoc« er stille og tørre rødvine, rosévine og hvidvine. |
|
— |
Vinene har et naturligt alkoholindhold i volumen på 11,5 %. |
|
— |
Med undtagelse af vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« har rødvine, der er klar til at blive markedsført i uaftappet eller aftappet tilstand, et æblesyreindhold på højst 0,4 gram pr. liter. |
|
— |
Vine, der er klar til at blive markedsført i uaftappet eller aftappet tilstand, har et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose og fruktose), der overholder følgende værdier: |
Maksimalt indhold af gæringsdygtigt sukker:
|
— |
Hvidvine, rosévine og rødvine med et naturligt alkoholindhold i volumen på over 14 %: 4 g/l |
|
— |
Rødvine med et naturligt alkoholindhold i volumen på højst 14 %: 3 g/l |
|
— |
Vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau«: 2 g/l |
|
— |
Uaftappede vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« har et indhold af flygtig syre på højst 10,2 milliækvivalenter/l. |
|
— |
Det totale syreindhold, indholdet af flygtig syre i andre vine end »primeur«-vine og det totale indhold af svovldioxid svarer til det, der er fastsat i EU-lovgivningen.
|
||||||||||||
Organoleptiske egenskaber
|
— |
Rødvinene, som altid fremstilles ved sammenstikning af flere druesorter, har en mellemintens til dyb farve, en aromapalet, der spænder fra røde og sorte frugter til krydrede og ristede noter, og en velunderbygget struktur med modne tanniner. De kan i gennemsnit gemmes i mellem to og fem år. Dette gælder dog ikke for »primeur«- eller »nouveau«-vinene, som skal drikkes i månederne efter deres fremstilling. |
|
— |
Rosévinene er fremstillet ved sammenstikning af mindst to druesorter, hovedsagelig druesorterne Syrah N, Cinsaut N og Grenache N. De fremstilles ved hjælp af direkte presning, kort udblødning eller »saignée«-metoden og har en naturligt skinnende farve. De har komplekse aromaer, og deres smag er lækker og rund. |
|
— |
Også hvidvinene er tørre vine. De fremstilles ved hjælp af sammenstikning. De har oftest en klar farve, en rund karakter, der er typisk for Languedoc, og aromaer, der leder tankerne hen på eksotiske frugter, citrusfrugter, hvide blomster eller tørret frugt. |
5. Vinfremstillingspraksis
a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
|
— |
Ved fremstilling af rosévine er det udelukkende tilladt for vinproducenterne at bruge kul til ønologisk brug alene eller i blandinger, når der er tale om most fra presning og unge vine, der stadig er i gæringsfasen, i et forhold, som ikke må overstige 20 % af mængden af de rosévine, der fremstilles af den berørte vinproducent for den pågældende høst, og i en dosis på højst 30 g/hl for den behandlede mængde. |
|
— |
Ud over ovennævnte bestemmelse skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugslov (code rural). |
Dyrkningspraksis
Beplantningstætheden på vinmarkerne er mindst 4 000 vinstokke pr. ha. Afstanden mellem rækkerne må ikke overstige 2,50 m.
Arealet for hver enkelt vinstok må ikke overstige 2,50 m2. Dette areal beregnes ved at gange afstanden mellem rækkerne med afstanden mellem vinstokkene i samme række.
Beskæringen foretages inden udviklingsstadium E, hvor der er tre udfoldede blade på de to første skud. Vinstokkene beskæres med kort sporebeskæring med højst 12 skud pr. vinstok, og hver gren har højst to skud.
|
— |
Druesorten Syrah N kan beskæres med enkelt Guyot-beskæring med højst 10 skud pr. vinstok, heraf højst seks skud på den lange stamme og en eller to erstatningssporer med højst et eller to skud. |
|
— |
Hvad angår druesorten Grenache N, kan vinstokke, der er udsat for knopfald, beskæres med en lang stamme, der har højst fem skud. |
Der kan gives tilladelse til vanding i henhold til bestemmelserne i artikel D. 645-5 i den franske lov om landbrug og havfiskeri (code rural et de la pêche maritime).
b. Maksimumudbytte
|
|
Udbytte for rødvine og rosévine |
|
|
60 hektoliter pr. hektar. |
|
|
Udbytte for hvidvine |
|
|
70 hektoliter pr. hektar. |
6. Afgrænset geografisk område
|
a) |
Druehøsten, fremstillingen og behandlingen af rødvin og rosévin finder sted i følgende kommuner:
|
|
b) |
Druehøsten, fremstillingen og behandlingen af hvidvin finder sted i de kommuner, der er nævnt under punktet for druehøsten, fremstillingen og behandlingen af rødvin og rosévin, samt i følgende kommuner i departementet Hérault: Castelnau-de-Guers, Florensac, Mèze, Pinet og Pomerols. |
7. Primære druesorter
|
|
Syrah N - Shiraz |
|
|
Bourboulenc B - Doucillon Blanc |
|
|
Clairette B |
|
|
Grenache Blanc B |
|
|
Marsanne B |
|
|
Piquepoul Blanc B |
|
|
Roussanne B |
|
|
Tourbat B |
|
|
Vermentino B - Rolle |
|
|
Grenache N |
|
|
Lledoner Pelut N |
|
|
Mourvèdre N - Monastrell |
8. Tilknytning til det geografiske område
Historisk set er der i Languedoc blevet dyrket vin på skråningerne med tør og stenet jord, lige siden de blev beplantet.
De historiske omvæltninger og indflydelsen fra klostre og abbedier, de økonomiske udfordringer, der er forbundet med vinmarker plantet på skråningerne, og udviklingen i befolkningsgrupperne har ført til mangfoldighed og udvikling i produkterne lige siden romertiden, idet der i tidens løb er opstået en produktion af sød vin, hedvin, tør vin, rødvin og hvidvin samt en produktion af spisedruer, som alle kræver en god modenhed.
Gennem generationer har man således identificeret en hel række særlige steder på disse skråninger, som anerkendes for deres produktions kvalitet og særpræg.
Fra Collioure til indgangen til Nîmes har man på de solbeskinnede skråninger dyrket vin i over 2 000 år, og der er adskillige beretninger om vinenes kvalitet og identitet.
Vinene fra disse skråninger fik med tiden et omdømme, der ofte tog deres udspring i abbedierne (Caunes-Minervois, Valmagne, Lagrasse, Fontfroide osv.). Saint-Saturnin og Cabrières er således grundlagt af en af Benedikt fra Anianes klosterbrødre. Montpeyroux har siden det 14. århundrede tilhørt og været hjemsted for biskopperne i Montpellier, og her fremstillede de velrenommerede vine. Jean Clavel skrev i bogen om Languedocvinenes historie og fremtid, »Histoire et Avenir des vins en Languedoc« (Edition Privat, 1985), at det samme var tilfældet med Saint-Aignan (Saint-Chinian).
I 1788 udtrykte intendanten Ballainvillers sig således i en rapport til kongen: »Det drejer sig her om alle vine med en betegnelse, som under det generiske navn »vine fra Narbonne« netop var meget værdsat uden for provinsen og kongeriget. Disse vine var navnlig vine fra bl.a. Lapalme, Leucate og Fitou.«
I 1816 gjorde A. Jullien i sit værk om alle kendte vinmarker, »Topographie de tous les vignobles connus«, opmærksom på vinenes særpræg som følge af deres oprindelse, og han nævnte vinmarkerne nord for Têt og indtil Espira-de-l’Agly og Rivesaltes såvel som »cru«-vinene fra »Saint-Christol«, »Saint-Georges d’Orques« og »Saint-Drézéry«: »Vinene har en god og frisk smag. De er fyldige og stærke, og de er udsøgte efter 5-6 års lagring …«.
For at vinene kan opnå dette særpræg, som hænger sammen med deres oprindelse, omfatter det afgrænsede parcelområde, hvor druerne høstes, parceller med jord, hvor der ikke er nogen hindringer for rodfæstelsen, og som er i stand til at sikre en moderat og regelmæssig vandforsyning til planterne, så de kan modstå varme og tørre somre. Området omfatter parceller med vinterrasser, som har en gunstig beliggenhed mellem kysten og bjergene i 400 meters højde.
Det består fortrinsvis af parceller, der ligger på bakkeskråninger nær havet eller på de stejlere skråninger i området lige op til bjergene, og som undertiden er inddelt i vinterrasser.
Dette præcist afgrænsede parcelområdes areal udgør mindre end en tredjedel af regionens samlede vindyrkningsareal, og den hermed forbundne produktion udgør mindre end 15 % af den regionalt producerede mængde.
Klima- og jordbundsforholdene havde indflydelse på valget af druesorter og de steder, de blev plantet. De har en forholdsvis lang vækstcyklus, en tilstrækkelig modstandsdygtighed over for tørke og varme og udnytter de varme temperaturer bedst muligt. Kontrol med produktionen, som kommer til udtryk i fastlæggelsen af et moderat udbytte, sikrer en god modenhed af høsten inden efterårsregnen, og vindens tilstedeværelse er med til at bevare druernes sundhedsmæssige kvalitet.
Det særlige middelhavsklima, som er tørt og varmt, giver rødvinene modne tanniner og giver rosévinene og hvidvinene deres typiske runde karakter.
Den nødvendige fornyelse af en stor del af skråningernes vinmarker efter Anden Verdenskrig styrkede anvendelsen af de traditionelle druesorter. Denne fornyelse var startskuddet til en fælles indsats, som tog sigte på at genskabe den historiske vindyrkning, idet man inddrog vinkooperativerne og de uafhængige områder, som var organiseret i sammenslutninger.
Indførelsen af mekanisering og dyrkningen af en druesort med lange vinranker som druesorten syrah N, der kræver opbinding, har medført en udvikling i dyrkningsmetoderne. Parceller med vinstokke, som tidligere blev plantet i kvadrater og ikke blev opbundet, er i de fleste tilfælde blevet erstattet med parceller, hvor afstanden mellem rækkerne ikke overstiger 2,50 m, og hvor beplantningstætheden er mindst 4 000 vinstokke pr. ha. Beskæringsmetoden er dog stadig den samme, da der hovedsagelig er tale om kort beskæring, hvor der under alle omstændigheder skal være et begrænset antal skud pr. vinstok.
9. Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning og andre krav)
Mærkning
|
|
Retsgrundlag: |
|
|
National lovgivning |
|
|
Type supplerende betingelse: |
|
|
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen |
Beskrivelse af betingelsen:
|
— |
Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Languedoc« kan suppleres med benævnelsen »primeur« eller »nouveau«. Det er obligatorisk, at vine med denne benævnelse præsenteres med angivelse af årgangen. |
|
— |
Vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Languedoc«, evt. suppleret med de supplerende geografiske betegnelser »Cabrières«, »Grés de Montpellier«, »La Méjanelle«, »Montpeyroux«, »Pézenas«, »Quatourze«, »Saint-Christol«, »Saint-Drézéry«, »Saint-Georges-d’Orques«, »Saint-Saturnin« og »Sommières«, og som præsenteres med denne kontrollerede oprindelsesbetegnelse, må kun anmeldes efter høsten, tilbydes til offentligheden, afsendes, sættes til salg eller sælges, såfremt førnævnte kontrollerede oprindelsesbetegnelse, evt. suppleret med de supplerende geografiske betegnelser, fremgår af ledsagedokumenterne, lageranmeldelsen, annoncerne, salgsprospekterne, etiketterne, fakturaerne og beholderne. |
Område i umiddelbar nærhed
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type supplerende betingelse:
Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område
Beskrivelse af betingelsen:
Det område i umiddelbar nærhed, som er genstand for undtagelsen vedrørende fremstilling og forarbejdning af vin, består af området i følgende kommuner:
|
— |
Departementet Aude: Alaigne, Arques, Arzens, Auriac, Belcastel-et-Buc, Berriac, La Bezole, Bourigeole, Bram, Brenac, Brousses-et-Villaret, Brugairolles, Bugarach, Camps-sur-l’Agly, Carcassonne, Castans, Caudebronde, Caunette-sur-Lauquet, Caux-et-Sauzens, Citou, Clermont-sur-Lauquet, Couffoulens, Coursan, Courtauly, Cubières-sur-Cinoble, Cuxac-Cabardès, Cuxac-d’Aude, Donazac, Fajac-en-Val, Fontiers-Cabardès, Granes, Greffeil, Labastide-Esparbairenque, Lairière, Lauraguel, Lespinassière, Leuc, Malves-en-Minervois, Marcorignan, Mas-Cabardès, Mas-des-Cours, Massac, Miraval-Cabardès, Missègre, Montclar, Monthaut, Montjardin, Montjoi, Montréal, Moussan, Mouthoumet, Ouveillan, Palaja, Pomy, Pradelles-Cabardès, Preixan, Puilaurens, Puivert, Quillan, Raissac-d’Aude, Raissac-sur-Lampy, La Redorte, Rennes-le-Château, Rennes-les-Bains, Ribaute, Rieux-en-Val, Rieux-Minervois, Roquecourbe-Minervois, Roquefère, Roquefort-des-Corbières, Routier, Rouvenac, Saint-Benoît, Saint-Denis, Saint-Ferriol, Saint-Jean-de-Paracol, Saint-Louis-et-Parahou, Saint-Marcel-sur-Aude, Saint-Martin-des-Puits, Saint-Martin-de-Villereglan, Saint-Martin-le-Vieil, Saissac, Sallèles-d’Aude, Salza, Soulatge, Terroles, Valmigère, Véraza, Verzeille, Villarzel-Cabardès-du-Razès, Villedaigne, Villefloure, Villefort og Villesèquelande. |
|
— |
Departementet Gard: Aigremont, Aigues-Mortes, Aigues-Vives, Aimargues, Aubais, Bernis, Boissières, Bouillargues, Bragassargues, Caissargues, La Calmette, Caveirac, Clarensac, Congénies, Cros, Dions, Domessargues, Durfort-et-Saint-Martin-de-Sossenac, Fons, Gajan, Gallargues-le-Montueux, Générac, Marguerittes, Milhaud, Monoblet, Montagnac, Mus, Parignargues, Pompignan, Poulx, Puechredon, Quissac, Rodilhan, Rogues, La Rouvière, Sainte-Anastasie, Saint-Come-et-Maruéjols, Saint-Dionizy, Saint-Gilles, Saint-Roman-de-Codières, Saint-Théodorit, Sauve, Sumène, Uchaud og Vergèze. |
|
— |
Departementet Hérault: Abeilhan, Agde, Agonès, Les Aires, Aumes, Baillargues, Balaruc-le-Vieux, Bédarieux, Bélarga, Bessan, Boisset, La Boissière, Bouzigues, Brenas, Buzignargues, Campagnan, Candillargues, Capestang, Cazilhac, Cazouls-d’Hérault, Celles, Cers, Clapiers, Colombiers, Coulobres, Le Crès, Le Cros, Dio-et-Valquières, Espondeilhan, Fabrègues, Ferrals-les-Montagnes, Ferrières-les-Verreries, Frontignan, Galargues, Ganges, Gigean, Gorniès, Grabels, La Grande-Motte, Hérépian, Jacou, Lansargues, Laroque, Lattes, Lespignan, Lézignan-la-Cèbe, Lieuran-lès-Béziers, Lignan-sur-Orb, Loupian, Lunas, Maraussan, Marseillan, Marsillargues, Mas-de-Londres, Maureilhan, Mireval, Mons, Montady, Montaud, Montels, Montferrier-sur-Lez, Mudaison, Notre-Dame-de-Londres, Olargues, Pailhès, Palavas-les-Flots, Pardailhan, Pérols, Pézènes-les-Mines, Les Plans, Poilhes, Popian, Portiragnes, Le Pouget, Pouzols, Puilacher, Puimisson, Puissalicon, Rieussec, Riols, Les Rives, Romiguières, Roqueredonde, Rouet, Saint-Bauzille-de-Putois, Saint-Brès, Saint-Etienne-d’Albagnan, Saint-Etienne-de-Gourgas, Saint-Félix-de-l’Héras, Saint-Geniès-de-Fontedit, Saint-Guilhem-le-Désert, Saint-Hilaire-de-Beauvoir, Saint-Jean-de-Cornies, Saint-Jean-de-Védas, Saint-Just, Saint-Martin-de-Londres, Saint-Maurice-Navacelles, Saint-Michel, Saint-Nazaire-de-Pézan, Saint-Paul-et-Valmalle, Saint-Pierre-de-la-Fage, Saint-Pons-de-Thomières, Salasc, Saussan, Saussines, Sète, Teyran, Thézan-lès-Béziers, Tourbes, Tressan, Usclas-d’Hérault, La Vacquerie-et-Saint-Martin-de-Castries, Valergues, Valras-Plage, Valros, Vélieux, Vendargues, Vias, Vic-la-Gardiole, Villeneuve-lès-Béziers, Villetelle, Viols-en-Laval og Viols-le-Fort. |
|
— |
Departementet Pyrénées-Orientales: L’Albère, Alenya, Arles-sur-Tech, Baillestavy, Le Barcarès, Bompas, Boule-d’Amont, Calmeilles, Campoussy, Casefabre, Clara, Eus, Fenouillet, Glorianes, Los Masos, Molitg-les-Bains, Montbolo, Mosset, Le Perthus, Prunet-et-Belpuig, Rabouillet, Saint-Laurent-de-Cerdans, Saint-Laurent-de-la-Salanque, Sainte-Marie, Saint-Marsal, Taurinya, Théza, Torreilles, Valmanya, Villelongue-de-la-Salanque og Vira. |
Link til produktspecifikationen
https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-0b3e8099-c716-4fba-aa3a-bf1572cf9fab