Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2020/C 72/13)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1)

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Rosé d’Anjou«

Referencenummer: PDO-FR-A1007-AM01

Meddelelsesdato: 14. november 2019

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1. Geografisk område

Det geografiske område ændres som følger: »Alle etaper af produktionen af vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse (…) »Rosé d’Anjou« finder sted i det geografiske område, hvis perimeter på baggrund af den officielle geokode fra 2018 omfatter følgende kommuners område:

—

Departementet Deux-Sèvres: Argenton-l’Église, Bouillé-Loretz, Brion-près-Thouet, Louzy, Mauzé-Thouarsais, Oiron, Saint-Cyr-la-Lande, Sainte-Radegonde, Sainte-Verge, Saint-Martin-de-Mâcon, Saint-Martin-de-Sanzay, Thouars, Tourtenay, Val en Vignes (tidligere områder i de delegerede kommuner Bouillé-Saint-Paul og Cersay)

—

Departementet Maine-et-Loire: Allonnes, Angers, Antoigné, Artannes-sur-Thouet, Aubigné-sur-Layon, Beaulieu-sur-Layon, Bellevigne-en-Layon (tidligere områder i de delegerede kommuner Champ-sur-Layon, Faveraye-Mâchelles, Faye-d’Anjou, Rablay-sur-Layon og Thouarcé), Blaison-Saint-Sulpice (tidligere områder i de delegerede kommuner Blaison-Gohier og Saint-Sulpice), Bouchemaine, Brain-sur-Allonnes, Brézé, Brissac Loire Aubance (tidligere områder i de delegerede kommuner Alleuds, Brissac-Quincé, Charcé-Saint-Ellier-sur-Aubance, Chemellier, Coutures, Luigné, Saint-Rémy-la-Varenne, Saint-Saturnin-sur-Loire og Vauchrétien), Brossay, Cernusson, Chacé, Chalonnes-sur-Loire, Champtocé-sur-Loire, Chaudefonds-sur-Layon, Chemillé-en-Anjou (tidligere områder i de delegerede kommuner Chanzeaux, La Jumellière og Valanjou), Cizay-la-Madeleine, Cléré-sur-Layon, Le Coudray-Macouard, Courchamps, Denée, Dénezé-sous-Doué, Distré, Doué-en-Anjou (tidligere områder i de delegerede kommuner Brigné, Concourson-sur-Layon, Doué-la-Fontaine, Forges, Meigné, Montfort, Saint-Georges-sur-Layon og Les Verchers-sur-Layon), Épieds, Fontevraud-l’Abbaye, Les Garennes sur Loire (tidligere områder i de delegerede kommuner Juigné-sur-Loire og Saint-Jean-des-Mauvrets), Gennes-Val-de-Loire (tidligere områder i de delegerede kommuner Chênehutte-Trèves-Cunault, Gennes, Grézillé, Saint-Georges-des-Sept-Voies og Le Thoureil), Huillé, Ingrandes-Le Fresne sur Loire (tidligere område i den delegerede kommune Ingrandes), Jarzé Villages (tidligere område i den delegerede kommune Lué-en-Baugeois), Louresse-Rochemenier, Lys-Haut-Layon (tidligere områder i de delegerede kommuner Cerqueux-sous-Passavant, La Fosse-de-Tigné, Nueil-sur-Layon, Tancoigné, Tigné, Trémont og Vihiers), Mauges-sur-Loire (tidligere områder i de delegerede kommuner La Chapelle-Saint-Florent, Le Mesnil-en-Vallée, Montjean-sur-Loire, La Pommeraye, Saint-Florent-le-Vieil, Saint-Laurent-de-la-Plaine og Saint-Laurent-du-Mottay), Mazé-Milon (tidligere område i den delegerede kommune Fontaine-Milon), Montilliers, Montreuil-Bellay, Montsoreau, Mozé-sur-Louet, Mûrs-Erigné, Orée d’Anjou (tidligere områder i de delegerede kommuner Bouzillé, Champtoceaux, Drain, Landemont, Liré og La Varenne), Parnay, Passavant-sur-Layon, La Possonnière, Le Puy-Notre-Dame, Rochefort-sur-Loire, Rou-Marson, Saint-Cyr-en-Bourg, Sainte-Gemmes-sur-Loire, Saint-Georges-sur-Loire, Saint-Germain-des-Prés, Saint-Just-sur-Dive, Saint-Macaire-du-Bois, Saint-Melaine-sur-Aubance, Saumur, Savennières, Soulaines-sur-Aubance, Souzay-Champigny, Terranjou (tidligere områder i de delegerede kommuner Chavagnes, Martigné-Briand og Notre-Dame-d’Allençon), Tuffalun (tidligere områder i de delegerede kommuner Ambillou-Château, Louerre og Noyant-la-Plaine), Turquant, Les Ulmes, Val-du-Layon (tidligere områder i de delegerede kommuner Saint-Aubin-de-Luigné og Saint-Lambert-du-Lattay), Varennes-sur-Loire, Varrains, Vaudelnay og Villevêque

—	Departementet Vienne: Berrie, Curçay-sur-Dive, Glénouze, Pouançay, Ranton, Saint-Léger-de-Montbrillais, Saix, Ternay og Les Trois-Moutiers.

Det kortmateriale, der viser det geografiske område, kan ses på webstedet for Institut national de l’origine et de la qualité.«

Redaktionel ændring: På den nye liste over de administrative enheder er der taget hensyn til sammenlægninger eller andre ændringer af det administrative område, som har fundet sted efter produktspecifikationens godkendelse. For at øge retssikkerheden er denne liste opstillet på grundlag af den gældende version af den officielle geokode, som INSEE udgiver hvert år. Det geografiske områdes perimeter forbliver helt den samme.

Endelig nævnes det, at det kortmateriale, der viser det geografiske område, er tilgængeligt på INAO’s websted med henblik på en bedre information af offentligheden.

Som følge heraf ændres punkt 6 i enhedsdokumentet om det geografiske område.

2. Afgrænset parcelområde

I kapitel 1, punkt IV, nr. 2, i produktspecifikationen indsættes ordene »og 19. januar 2017« efter ordene »5. september 2007«.

Formålet med denne ændring er at tilføje tidspunktet for den kompetente nationale myndigheds godkendelse af en ændring af det afgrænsede parcelområde inden for det geografiske produktionsområde. Med parcelafgrænsningen inden for det geografiske produktionsområde er det muligt at udpege de parceller, der egner sig til produktion af vin med den pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelse.

I kapitel 1, afsnit IV, nr. 2, i produktspecifikationen erstattes »den 4. september 1996« med »den 4.-5. september 1996«.

Denne ændring er en rettelse af datoen for mødet i den nationale instans, hvor det afgrænsede parcelområde blev godkendt.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

3. Område i umiddelbar nærhed

I kapitel 1, afsnit IV, punkt 3, erstattes listen over kommuner med følgende:

—	Departementet Indre-et-Loire: Saint-Nicolas-de-Bourgueil

—	Departementet Loire-Atlantique: Ancenis, Le Loroux-Bottereau, Le Pallet, La Remaudière, Vair-sur-Loire (tidligere område i den delegerede kommune Anetz) og Vallet

—	Departementet Maine-et-Loire: Orée d’Anjou (tidligere område i den delegerede kommune Saint-Laurent-des-Autels) og Saint-Martin-du-Fouilloux.

Dette gør det muligt at tage højde for de forskellige kommunesammenlægninger, der har fundet sted siden den sidste version af produktspecifikationen. Perimeteren for området i umiddelbar nærhed forbliver helt den samme.

Som følge heraf ændres punkt 9 i enhedsdokumentet om de supplerende betingelser.

4. Bestemmelse om miljøvenlig jordbrugsdrift

I kapitel 1, afsnit IV, punkt 2, tilføjes følgende: »Et kontrolleret selvsået eller sået plantedække er obligatorisk mellem rækkerne. Såfremt et sådant plantedække ikke findes, foretager vinavleren jordbearbejdning for at sikre kontrollen med den selvsåede vegetation eller begrunder brugen af biologiske bekæmpelsesmidler, som de offentlige myndigheder har godkendt til vindyrkning. Hvis der anvendes biologisk ukrudtsbekæmpelse på en parcel, er det forbudt at anvende andre ukrudtsbekæmpelsesmidler.«

Denne ændring sker i tråd med den aktuelle udvikling i praksis hos vinavlere, der foretrækker dyrkning efter agroøkologiske principper på hele vindyrkningsarealet i Anjou. Den afspejler, at miljøhensynet i stadig større grad integreres i de tekniske produktionsmetoder. Ved at fremme et plantedække eller indførelsen af mekanisk ukrudtsbekæmpelse eller brugen af biologiske bekæmpelsesmidler reduceres anvendelsen af kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler. Denne reduktion af anvendelsen af ukrudtsbekæmpelsesmidler skal føre til forbedret beskyttelse af vindyrkningsjordene og bevarelse af dens naturlige funktioner (frugtbarhed, biodiversitet og biologisk rensning), hvilket bidrager til vinenes kvalitet og autenticitet og styrker begrebet »terroir«.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

5. Forbud mod vinhøst

I kapitel I, afsnit VII, nr. 1, litra a), udgår sætningen »Startdatoen for vinhøsten er fastsat i henhold til bestemmelserne i artikel D. 645-6 i den franske lov om landbrug og havfiskeri (code rural et de la pêche maritime).«

I dag er det ikke længere nødvendigt at fastsætte en startdato for vinhøsten, eftersom vinavlerne nu råder over en bred vifte af redskaber, der sætter dem i stand til at vurdere druernes modning mere nøjagtigt. Hver vinavler råder over et vist antal anordninger og udstyr, både egne og fællesejede, som gør det muligt præcist at bestemme den optimale dato for høstens start på hver parcel afhængigt af produktionsmålene.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

6. Sukkerindhold

I kapitel 1, afsnit IX, nr. 1, litra c), tilføjes ordene »efter gæring« efter ordene »Vinene har«.

Denne ændring foretages for at undgå enhver forveksling med sukkerindholdet inden gæring. Det er således vigtigt at præcisere, at dette indhold skal kontrolleres efter gæring.

Som følge heraf ændres punkt 4 i enhedsdokumentet.

7. Subtraktiv berigelsesteknik

I afsnit IX, nr. 1, litra d), tilføjes følgende afsnit: »Ved fremstilling (…) af rosévine af druesorterne Grolleau Noir N og Grolleau Gris G med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Rosé d’Anjou« er anvendelse af subtraktive berigelsesteknikker tilladt, og den maksimale delvise koncentration i forhold til de anvendte mængder er fastsat til 10 %.«

Denne ændring sker på baggrund af et forsøg foretaget med en lang række årgange, som viste, at med en velegnet råvare med et godt kvalitetspotentiale, en maksimal koncentration på 10 % og berigelser begrænset til et totalt alkoholindhold på15 % har teknikken med omvendt osmose ikke nogen negativ indflydelse på vinene. Med subtraktive berigelsesteknikker kan man genskabe balancen i sammensætningen af most fra visse årgange, hvis klimaforholdene er usikre.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

8. Gæringskapacitet

I kapitel 1, afsnit IX, punkt 1, erstattes sætningen: »Enhver vinavler skal råde over en gæringskapacitet til vinfremstilling, som er mindst 1,4 gange så stor som bedriftens gennemsnitlige udbytte i de seneste fem år« med sætningen: »Enhver vinavler skal råde over en gæringskapacitet til vinfremstilling, som er mindst 1,4 gange så stor som bedriftens gennemsnitlige vinfremstillingsmængde i de seneste fem år.«

I produktspecifikationen blev der ikke henvist til en mængde (udtrykt i hl eller m3), men til et udbytte, dvs. til et høstudbytte divideret med produktionsarealet (f.eks. udtrykt i hl/ha). Den foreslåede ændring gør det muligt at rette op på denne inkonsekvens med hensyn til mængderne uden at ændre noget indholdsmæssigt (minimumsmængden er stadig fastsat til 1,4 gange bedriftens gennemsnitlige vinfremstillingsmængde i de tidligere høstår).

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

9. Cirkulation af vin

Kapitel 1, punkt IX, nr. 5, litra b), vedrørende datoen for cirkulation af vin mellem godkendte oplagshavere udgår.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

10. Tilknytning til det geografiske område

Punktet om tilknytning er revideret for at ajourføre antallet af berørte kommuner (70 i stedet for 126).

Som følge heraf ændres punkt 8 i enhedsdokumentet om tilknytning.

11. Overgangsbestemmelse

Overgangsbestemmelser, som er udløbet, er blevet slettet.

Følgende tilføjes i kapitel 1, afsnit XI: »Bestemmelserne om, at der skal være et kontrolleret selvsået eller sået plantedække mellem rækkerne, og at producenten, hvis der ikke findes et sådant plantedække, er forpligtet til at foretage jordbearbejdning eller anvende biologiske bekæmpelsesmidler for at sikre kontrollen med den selvsåede vegetation, gælder ikke for vindyrkningsparceller, der var beplantet på datoen for nærværende produktspecifikations godkendelse, og hvor afstanden mellem rækkerne er 1,70 m eller derunder.«

Med overgangsbestemmelsen undgås det, at der fastsættes sanktioner for de eksisterende vindyrkningsarealer, hvis aktuelle drift ikke er tilpasset til bestemmelserne om miljøvenlig jordbrugsdrift. På vindyrkningsarealer med stor tæthed, hvor afstanden mellem rækkerne er 1,70 m eller derunder, kan opretholdelsen af en permanent græsbevoksning eller udførelsen af jordbearbejdning nemlig give nogle tekniske problemer (med hensyn til mekanisering, udstyr eller redskaber). Hvis vinstokkene er lave, øger græsbevoksning også risikoen for forårsfrost. Desuden medfører tilstedeværelsen af et plantedække, at der bliver konkurrence om vandforsyningen til vinstokkene, og denne konkurrence bliver større med en højere beplantningstæthed. Til gengæld skal de vinstokke, der plantes efter produktspecifikationens godkendelse, være i overensstemmelse med de fastsatte bestemmelser om miljøvenlig jordbrugsdrift, uanset beplantningstætheden og afstanden mellem rækkerne.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

12. Registerføring

I kapitel 2, afsnit II, punkt 3, erstattes ordet »potentiel« med »naturlig«.

I overensstemmelse med ordlyden i alle produktspecifikationer for området Anjou Saumur erstattes udtrykkene »potentielt alkoholindhold« og »grad« med formuleringen »naturligt alkoholindhold i volumen«. Disse ændringer forbedrer produktspecifikationernes læsbarhed. Harmoniseringen af bestemmelserne om registerføring tager sigte på at lette udarbejdelsen af inspektionsplanen og kontrollen med disse registre.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

13. Vigtigste punkter, der skal kontrolleres

Kapitel 3 er revideret for at sikre en konsekvent ordlyd i de vigtigste punkter, der skal kontrolleres, i produktspecifikationerne for Anjou Saumur-området.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

ENHEDSDOKUMENT

1. Betegnelse

Rosé d’Anjou

2. Type geografisk betegnelse

BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

Vinene er stille rosévine, hvis analytiske egenskaber er som følger:

Vinene skal have et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 9,50 %.

Indholdet af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) efter gæringen er 7 g/l eller derover.

Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen, som overstiger 12 %.

Indholdet af flygtig syre, det totale syreindhold og det totale indhold af svovldioxid svarer til det, der er fastsat i EU-lovgivningen, men alle partier af uaftappet vin med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« skal have et indhold af flygtig syre på 10,2 milliækvivalenter eller derunder pr. liter.

Vinene indeholder gæringsdygtigt sukker og er mere eller mindre søde. Deres aromatiske udtryk er intenst og afspejler særpræget ved de forskellige vines druesorter. Frugtaromaerne er dog altid til stede (fersken, jordbær, citrusfrugter m.m.). I munden har de en flot balance mellem friskhed og fyldighed. Deres aromaer er vedvarende og intense.

Generelle analytiske kendetegn
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.)
Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.)	9
Totalt syreindhold, minimum
Indhold af flygtig syre, maksimum (i milliækvivalenter pr. liter)
Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i milligram pr. liter)

5. Vinfremstillingspraksis

a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Beplantningstæthed – afstand

Dyrkningspraksis

Beplantningstætheden på vinmarkerne er mindst 4 000 vinstokke pr. ha. På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 2,50 m, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 1 m. For vindyrkningsparceller med en beplantningstæthed på under 4 000 vinstokke pr. ha, men på 3 300 vinstokke pr. ha eller derover, er det ved høsten muligt at anvende den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, under forudsætning af at nærværende produktspecifikations bestemmelser om espalieropbinding og bladhøjde er overholdt. På disse vindyrkningsparceller må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 3 m, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 1 m.

Regler for beskæring og espalieropbinding af vinstokkene

Dyrkningspraksis

Vinstokkene beskæres med blandet beskæring senest den 30. april i henhold til de detaljerede regler i produktspecifikationen, som for hver druesort fastsætter det maksimale antal skud pr. vinstok og det maksimale antal skud på den lange stamme.

Højden af de espalieropbundne blade skal mindst være 0,6 gange afstanden mellem rækkerne. Højden af de espalieropbundne blade måles mellem bladenes nedre grænse, som er fastsat til mindst 0,40 m over jorden, og beskæringens øverste grænse, som er fastsat til mindst 0,20 m over den øverste tråd i espalieropbindingen.

For vindyrkningsparceller med en beplantningstæthed på under 4 000 vinstokke pr. ha, men på 3 300 vinstokke pr. ha eller derover, gælder endvidere følgende regler for espalieropbinding: espalierpælenes minimumshøjde over jorden skal være mindst 1,90 m, espalieropbindingen skal omfatte fire trådniveauer, den øverste tråds minimumshøjde skal være 1,85 m over jorden.

Vanding

Dyrkningspraksis

Vanding er ikke tilladt.

Specifik ønologisk fremgangsmåde

Anvendelsen af kul til ønologisk brug, alene eller blandet i præparater, er forbudt.

Anvendelse af træstykker er ikke tilladt.

Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen, som overstiger 12 %.

Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (code rural et de la pêche maritime).

b. Maksimumudbytte

75 hektoliter pr. hektar.

6. Afgrænset geografisk område

Alle etaper af produktionen af vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Rosé d’Anjou« finder sted i det geografiske område, hvis perimeter på baggrund af den officielle geokode fra 2018 omfatter følgende kommuners område:

—

—	Departementet Vienne: Berrie, Curçay-sur-Dive, Glénouze, Pouançay, Ranton, Saint-Léger-de-Montbrillais, Saix, Ternay og Les Trois-Moutiers.

7. Primære druesorter

Gamay N

Cot N - Malbec

Grolleau Gris G

Grolleau N

Cabernet Franc N

Cabernet-Sauvignon N

Pineau d’Aunis N

8. Tilknytning til det geografiske område

1. Oplysninger om det geografiske område

a) Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område strækker sig over to store geologiske enheder, hvor vindyrkningsarealerne hovedsagelig er beliggende på flodskråningerne og nogle af plateauerne: Mod vest er den prækambriske og palæozoiske sokkel forbundet med det armorikanske bjergmassiv, og mod øst dækker Parisbækkenets mesozoiske og kænozoiske undergrund den gamle sokkel. Dette geologiske særpræg adskiller den vestlige del af det geografiske område, der er kendetegnet ved forekomsten af skifer, navnlig pladeskifer, og som lokalt kaldes »Anjou noir«, fra den østlige del af det geografiske område, der er kendetegnet ved forekomsten af kalktuf (Saumur), og som lokalt kaldes »Anjou blanc«.

Det geografiske område, som historisk set er forbundet med den gamle provins Anjou, dækker i 2018 hovedsagelig den sydlige halvdel af departementet Maine-et-Loire (70 kommuner) samt den nordlige del af departementet Deux-Sèvres (14 kommuner) og departementet Vienne (9 kommuner).

I de afgrænsede parceller, hvor druerne høstes, stammer jorden fra forskellige geologiske formationer. Selv om jorden er meget forskellig, er den generelt mager og har en moderat vandreserve. Den har også gode varmeegenskaber.

Det geografiske område har et tempereret kystklima med forholdsvist lave temperaturudsving, dels i betragtning af Atlanterhavets relative nærhed og dels i betragtning af Loireflodens og dens bifloders varmeregulerende rolle samt vindyrkningsarealets beliggenhed på skråningerne. Man taler således om »Anjous milde klima« – et udtryk, der i særdeleshed er korrekt om vinteren, i det lange forår og om efteråret, mens kraftig varme er hyppig om sommeren. Bjergreliefferne, som vender mod nordvest/sydøst, spiller en beskyttende rolle i forhold til den ofte fugtmættede vestenvind. Det geografiske område får således en svag nedbør og nyder godt af føneffekten. Takket være de højere bjergrelieffer i området omkring Cholet og Maugesbjergene ligger det i læ for fugten fra havet. Den årlige nedbør er 585 mm, mens den er næsten 800 mm i området omkring Cholet.

b) Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Vinmarkernes eksistens i Anjou har været kendt siden det 1. århundrede e.Kr., og dette har været kontinuerligt. Vinplanterne har gunstige forhold i dette område, sådan som disse linjer fra et af Apollonios’ digte vidner om: »Ikke langt fra Bretagne ligger der en by på en klippe, som er rig på Ceres’ og Bacchus’ glæder, og som har fået sit navn Andégave (Angers) fra et græsk navn.« Selv om vindyrkningen ved Angers udviklede sig i hele middelalderen og vandt indpas via klostrene ved Loireflodens bredder og omkring Angers, var det først og fremmest fra det 12. og 13. århundrede, at de opnåede deres omdømme. Indflydelsen fra kongeriget under Henrik II og Eleanor af Aquitanien gjorde det muligt for vin fra Anjou at nå ud til de fineste borde.

Produktionen steg betydeligt fra det 16. århundrede takket være de hollandske varemæglere, der var på udkig efter vine til deres land og deres kolonier. Hollænderne købte stort ind af vinen, og i det 18. århundrede var handelen så blomstrende, at floden Layon, som løber igennem det geografiske område, blev gjort sejlbar for at lette transporten. Anjouvinenes gode omdømme førte dog til grådighed, og der blev indført en række afgifter (murafgift, fartøjsafgift, vinafgift, drikkevareafgift, toldafgift m.m.), som havde en negativ indvirkning på handelen. Ødelæggelserne under Vendéekrigene førte til, at vinmarkerne blev ødelagt. Fremgangen begyndte igen i løbet af det 19. århundrede. I 1881 dækkede vinmarkerne et areal på 45 000 ha. I 1893 var der stadig 10 000 ha tilbage af dette areal efter phylloxera-angrebet.

»Anjou« har hovedsagelig fået sit omdømme fra fremstillingen af hvidvine af druesorten Chenin B. Tilplantningen af vinmarker med druesorten Cabernet Franc N og lidt senere med druesorten Cabernet-Sauvignon N tog dog fart efter phylloxera-krisen. I begyndelsen af det 20. århundrede var vinproduktionen hovedsagelig rettet mod fremstilling af »rouget«, som er den lokale betegnelse for en let vin, der indtages på caféer, hvilket var det første trin i omstillingen af vindyrkningen i Anjou. Sammen med druesorterne Grolleau N og Grolleau Gris G, som giver lyse vine (»clairets«) med en svag farve, og i mindre omfang druesorterne Gamay N og Pineau d’Aunis N, indgår de i udviklingen af en stor produktion af typiske rosévine, der er kendt og anerkendt under de kontrollerede oprindelsesbetegnelser »Cabernet d’Anjou « og »Rosé d’Anjou«. Det andet trin i denne omstilling bygger på de erfaringer, som producenterne har opnået med driften af disse vinmarker. Observation og analyse af den bedste kombination af druesorter og beplantningssteder, vurdering af høstpotentialet og beherskelse af vinfremstillingsteknikkerne førte til rødvinsproduktionens udvikling fra 1960’erne.

2. Oplysninger om produkternes kvalitet og egenskaber

Rosévinene indeholder forskellige niveauer af gæringsdygtigt sukker og sødme. Deres aromatiske udtryk er intenst og afspejler særpræget ved de forskellige vines druesorter. Frugtaromaerne er dog altid til stede (fersken, jordbær, citrusfrugter m.m.). I munden har de en flot balance mellem friskhed og fyldighed. Deres aromaer er vedvarende og intense.

3. Årsagssammenhæng

Kombinationen af et nordligt vindistrikt med et særligt landskab og et mildt klima, en særlig geologi og særlige jordbundsforhold giver vinene en smagsidentitet, som kommer til udtryk i vinenes friskhed.

Vindyrkningsforholdenes diversitet med deres forskellige geologiske forhold og forskellige jordbundsforhold har givet producenterne mulighed for at finde de optimale betingelser for de enkelte druesorter, der anvendes. Vinavlernes observation og analyse af, hvordan vinstokkene opfører sig, gør det således muligt for dem at bestemme vindyrkningsarealernes korrekte beliggenhed.

9. Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning og andre krav)

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

EU-lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstilling og forarbejdning af vin med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Rosé d’Anjou«, består på baggrund af den officielle geokode fra 2018 af følgende kommuners område:

—	Departementet Indre-et-Loire: Saint-Nicolas-de-Bourgueil

—	Departementet Loire-Atlantique: Ancenis, Le Loroux-Bottereau, Le Pallet, La Remaudière, Vair-sur-Loire (tidligere område i den delegerede kommune Anetz) og Vallet

—	Departementet Maine-et-Loire: Orée d’Anjou (tidligere område i den delegerede kommune Saint-Laurent-des-Autels) og Saint-Martin-du-Fouilloux.

Mærkning

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Navnet på betegnelsen kan suppleres med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« i henhold til de i produktspecifikationen fastsatte bestemmelser.

De valgfrie angivelser, hvis anvendelse i henhold til EU-bestemmelserne kan reguleres af medlemsstaterne, må hverken i højden, bredden eller tykkelsen være større end det dobbelte af størrelsen af de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres med den geografiske betegnelse »Val de Loire« i henhold til de i produktspecifikationen fastsatte bestemmelser. Bogstaverne i den geografiske betegnelse »Val de Loire« må hverken i højden eller bredden være større end to tredjedele af bogstaverne i navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Det er ikke tilladt at anvende ordet »Cabernet« eller angivelsen af druesorten Cabernet-Cauvignon N eller Cabernet Franc N i vinenes præsentation eller betegnelse.

Det er obligatorisk, at vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« præsenteres med angivelse af årgangen.

På etiketten for vinene er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at: - det drejer sig om en navngiven matrikelregistret lokalitet, - navnet fremgår af høstanmeldelsen. Den navngivne matrikelregistrerede lokalitet skal være trykt med skrifttegn, der hverken i højden eller bredden er større end halvdelen af de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-c7cad5d3-da9f-4088-aebd-c22f0626c5c3

(1) EFT L 9 af 11.1.2019, s. 2.