20.1.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 18/24


Offentliggørelse af en ansøgning om ændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

(2020/C 18/08)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (1), senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ANMODNING OM ÆNDRING AF VARESPECIFIKATION

»MENFI«

PDO-IT-A0786-AM02

Ansøgningsdato: 29. september 2014

1.   Regler, der finder anvendelse på ændringen

Artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 — væsentlig ændring

2.   Beskrivelse af og begrundelse for ændringen

2.1.   Artikel 1 i varespecifikationen. Betegnelse og vine/Kategorier. Ændring af varespecifikationen og enhedsdokumentet

Beskrivelse

a)

Vinkategori 4 — Mousserende vin er blevet tilføjet, herunder:

Spumante Bianco, herunder med angivelse af en af følgende druesorter: Chardonnay, Grecanico, Chenin Blanc eller Moscato Bianco

Spumante Rosato

b)

Vinkategori 15 — Vin af delvis tørrede druer er blevet udvidet til også at omfatte:

Bianco passito

Rosso passito.

Begrundelse

De nyligt indførte kategorier, mousserende vin og vin af delvis tørrede druer, er veletablerede produkter i det pågældende område. Der er i de sidste 20 år gennemført mange eksperimenter i det område, hvor DOC Menfi produceres, og hensigten med denne ændring er derfor at afspejle den nye situation.

2.2.   Artikel 1 i varespecifikationen. Betegnelse og vine/Nye druesorter. Ændring af varespecifikationen og enhedsdokumentet

Beskrivelse

a)

En række nye primære druesorter er blevet tilføjet, herunder Grillo, Catarratto, Fiano, Damaschino, Viognier, Sauvignon, Pinot Grigio, Vermentino, Chenin Blanc, Moscato Bianco, Perricone, Frappato, Nerello Mascalese, Cabernet Franc, Pinot Nero, Alicante Bouchet, Alicante, Petit Verdot og Aglianico.

De nye sorter vedrører navnlig:

Bianco Spumante og med angivelsen »Passito« og »Superiore«

Rosso Passito

Menfi Rosato, herunder Menfi Rosato Spumante

med angivelse af druesorterne Inzolia, Grillo, Chardonnay i Spumante-udgaven og med angivelsen »Superiore«

Menfi Catarratto, herunder med angivelsen »Superiore«

Grecanico med angivelsen »Superiore« og Grecanico Spumante

Fiano, herunder med angivelsen »Superiore«

Damaschino

Viognier

Sauvignon

Pinot grigio

Vermentino

Chenin Blanc, herunder Chenin Blanc Spumante

Moscato Bianco, herunder Moscato Bianco Spumante

Nero d'Avola med angivelsen »Riserva« og Nero d'Avola Rosato

Perricone, herunder med angivelsen »Riserva« og Perricone Rosato

Frappato, herunder Frappato Rosato

Nerello Mascalese, herunder Nerello Mascalese Rosato Cabernet Franc, herunder Cabernet Franc Rosato

Merlot og Cabernet Sauvignon Rosato

Syrah med angivelsen »Riserva« og Syrah Rosato

Pinot Nero, herunder Pinot Nero Rosato

Alicante Bouchet, herunder Alicante Bouchet Rosato Alicante, herunder Alicante Rosato

Petit Verdot, herunder Petit Verdot Rosato

Aglianico, herunder Aglianico Rosato.

Med specifikation af højst to af de ovennævnte druesorter af samme farve.

b)

Underområderne »Feudo dei Fiori« og »Bonera« og enkeltdruen Sangiovese er ikke længere omfattet.

Begrundelse

a)

De nyligt indførte druesorter, rosévine og vine med angivelsen »Superiore« er veletablerede produkter i det pågældende område. De nye typer med angivelse af nye druesorter henviser ligeledes til opgraderede druesorter, som allerede blev produceret i området, og som i forvejen kunne anvendes sammen med druesorterne til fremstilling af DOC Menfi-hvid- og rødvine, enten som primære druesorter, der udgør mindst 60 eller 75 % af vinen, eller som sekundære druesorter, der udgør 20-30 %, afhængigt af typen.

Der er i de sidste 20 år gennemført mange eksperimenter i det område, hvor DOC Menfi produceres med indførelsen af nye sorter og forbedring af de eksisterende. Hensigten med denne ændring er derfor at afspejle den nye situation.

b)

I forbindelse med omstrukturering og forbedring af dyrkningssystemer og vinfremstillingsteknikker er den generelle kvalitet af produkterne fra DOC-området blevet forholdsvis ensartet, uden at der er konstateret en klar forskel gennem tiden mellem de druer, der er produceret i underområderne Feudo dei Fiori og Bonera, og de druer, der er produceret i resten af DOC-området. Det blev derfor anset for at være unødvendigt at anvende angivelserne af disse underområder, og det blev i stedet besluttet at forenkle varespecifikationen og lægge mere vægt på DOC Menfi som helhed.

2.3.   Artikel 2 i varespecifikationen. Kombination af druesorter. Ændring af varespecifikationen og enhedsdokumentet

Beskrivelse

a)

Kombinationen af druesorter til Menfi Bianco-typen er blevet standardiseret for alle udgaver, Spumante, Vendemmia Tardiva, Passito og Superiore.

Druesorten Grillo er blevet medtaget i de primære druesorter, der kan udgøre mindst 60 %.

Andelen af sekundære druesorter er blevet øget fra 25 % til højst 40 % for andre hvide druesorter, herunder aromatiske sorter, der er egnede til at blive dyrket i regionen Sicilien.

b)

Kombinationen af druesorter til Menfi Rosso-typen er blevet standardiseret, herunder for udgaverne Riserva, Passito og Rosato.

Druesorterne Perricone, Nerello Mascalese, Alicante og Alicante Bouchet er blevet medtaget i de primære druesorter, der kan udgøre mindst 60 %, og Sangiovese-sorten er udgået.

Andelen af sekundære druesorter er blevet øget fra 30 % til højst 40 % for andre røde druesorter, herunder aromatiske sorter, der er egnede til at blive dyrket i regionen Sicilien.

Begrundelse

Kombinationen af druesorter til rød- og hvidvine er blevet ændret for at medtage de mest repræsentative sorter, der traditionelt er blevet dyrket i DOC Menfi-produktionsområdet, med særlig vægt på oprindelige sorter.

2.4.   Artikel 3 i varespecifikationen. Produktionsområde. Ændring af varespecifikationen og enhedsdokumentet

Beskrivelse

Produktionsområdet er blevet udvidet til at omfatte hele området inden for kommunen Menfis administrative grænser, som tidligere kun var delvist medtaget, og visse lokaliteter i andre kommuner, som tidligere kun var delvist medtaget. Området er mere specifikt blevet udvidet til at omfatte lokaliteterne Costa Finocchiara, Vallone Caricagiachi, Piana Grande di Misilifurme og Monte Cirami i kommunen Sciacca og lokaliteten Misilibesi i kommunen Sambuca di Sicilia. I kommunen Castelvetrano er området blevet udvidet til at omfatte hele området for de lokaliteter, der er nævnt i varespecifikationens artikel 3 (Casuzze, Case Nuove, Moscafratta, Serralunga, Belicello og Belìce), som tidligere kun var delvist medtaget.

Begrundelse

Udvidelsen var foranlediget af behovet for i produktionsområdet at medtage tilstødende vindyrkningsområder, der har de samme karakteristika som de eksisterende områder, og som altid har været vinarealer, men som er spredte og beliggende i forskellige tilstødende områder. Et mere ensartet produktionsområde er derfor blevet defineret med hensyn til arealernes egenskaber, dyrkningssystemerne samt jordbunds- og klimaforhold. Hele det afgrænsede område er beskrevet i detaljer med henvisninger til de matrikelkort, der anvendes i det officielle matrikelregister, de respektive grænser samt de omhandlede underopdelinger og lokaliteter. Beskrivelsen af det afgrænsede produktionsområde omfatter numrene på de officielle kort fra matrikelregistret, der er anvendt til at identificere jordstykkerne.

2.5.   Artikel 4 i varespecifikationen. Standarder for vindyrkning. Ændring af varespecifikationen og enhedsdokumentet

Beskrivelse

Beskrivelsen af standarderne for vindyrkning er blevet forenklet, og det maksimale udbytte pr. hektar er blevet anført med det naturlige minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen for hver type, der er medtaget i varespecifikationens artikel 1, således at de allerede medtagne kvalitetsparametre for typerne bevares (maksimalt udbytte pr. hektar og naturligt minimumsalkoholindhold).

Henvisningerne til underområderne er blevet fjernet, og reglerne for Vendemmia Tardiva-vinene (sen høst) er blevet flyttet til den næste artikel. Endelig er det blevet tilføjet, at DOC Menfi-vine må produceres i det tredje år efter plantning.

Begrundelse

De væsentligste standarder for vindyrkning er blevet bekræftet, og visse dyrkningsparametre er blevet forbedret, navnlig med hensyn til et øget antal vinstokke pr. hektar for nyplantninger.

For at give et bedre overblik præsenteres kvalitetsparametrene (maksimalt udbytte pr. hektar og naturligt minimumsalkoholindhold), som tidligere var beskrevet i artikelteksten, nu i tabelform for alle de typer, der er omfattet af varespecifikationens artikel 1.

2.6.   Artikel 5 i varespecifikationen. Afgrænsning af vinfremstillings- og aftapningsområdet. Ændring af varespecifikationen og enhedsdokumentet

Beskrivelse

a)

I overensstemmelse med udvidelsen af drueproduktionsområdet er grænserne for vinproduktionsområdet blevet ændret til at omfatte det samlede område af kommunen Menfi og følgende tilstødende kommuner: Montevago og Santa Margherita Belìce uden for produktionsområdet og Sambuca di Sicilia, Sciacca og Castelvetrano inden for dette område, jf. bestemmelserne i artikel 6, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. 607/2009.

b)

Produktionsområdet for de mousserende vine omfatter det samlede område inden for regionen Siciliens administrative grænser, jf. bestemmelserne i artikel 6, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. 607/2009.

c)

Aftapning af vine skal finde sted i de nævnte vinproduktionsområder.

Begrundelse

a)

og b) Afgrænsningen af vinproduktionsområdet med henblik på at tage hensyn til undtagelsen i artikel 6, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. 607/2009 giver producenterne mulighed for også at anvende anlæg, som støder op til produktionsområdet.

c)

Kravet om, at aftapning skal ske i det afgrænsede område, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 607/2009, har til formål at beskytte kvaliteten og omdømmet af BOB Menfi-vine, garantere deres oprindelse og sikre de relevante kontrollers effektivitet og rettidige udførelse. De særlige kendetegn og kvaliteter ved DOC Menfi-vine, som er knyttet til deres oprindelsesområde, beskyttes bedre, når vinen aftappes i produktionsområdet, da producenterne inden for det afgrænsede område er ansvarlige for og har de faglige færdigheder til at anvende og håndhæve alle de tekniske regler for transport og aftapning. Dette krav afhjælper de mulige risici, der er forbundet med transport uden for produktionsområdet, herunder: oxidation og termisk påvirkning som følge af høje eller lave temperaturer og forringelse af produktet, som kan påvirke dets kemiske/fysiske egenskaber (syreindhold, polyfenoler og farvegivende stoffer), organoleptiske egenskaber (farve, aroma og smag) og stabilitet negativt. Risikoen for mikrobiologisk kontamination (fra bakterier, virus, svampe, mug eller gær) er også blevet reduceret. Dette krav gavner operatørerne, som er bevidste om risiciene og ansvarlige for at bevare kvaliteten af BOB'en, og det giver forbrugerne garanti med hensyn til vinenes oprindelse, kvalitet og overensstemmelse med varespecifikationen. Kontroller udført af kompetente organer er desuden mere effektive i et mindre område.

2.7.   Artikel 5 i varespecifikationen. Udbytte og vinfremstillingsmetoder. Ændring af varespecifikationen og enhedsdokumentet

Beskrivelse

En tabel over udbyttet af druer/vin er blevet medtaget.

Udbyttet for hvidvin er blevet forøget fra 65 % til 70 %.

Metoderne til tørring af druerne er blevet beskrevet for »Passito« i tillæg til metoderne for »Vendemmia Tardiva«, som tidligere var beskrevet i artikel 4 i den foregående varespecifikation.

Metoderne til modning af vinen til angivelsen »Riserva« og til forædling til angivelsen »Superiore« er blevet anført.

Begrundelse

a)

Tabellen over udbyttet af druer/vin er blevet medtaget for at give et bedre overblik og omfatter opdateringer for de forskellige typer. Disse var tidligere beskrevet i artiklens tekst.

b)

Forøgelsen af vinudbyttet for hvidvin fra 65 % til 70 % er en lille tilpasning, der ønskes foretaget på grundlag af testresultater og innovative vinfremstillingsmetoder, som viser, at en sådan forøgelse ikke har nogen indvirkning på vinens analytiske og organoleptiske egenskaber.

c)

Efter indførelsen af »Passito«-typen er metoderne til tørring af druerne blevet beskrevet.

d)

De standarder for vinfremstilling, der er beskrevet i den foregående varespecifikation, er blevet struktureret, særligt med hensyn til forædlingsmetoderne for angivelsen »Superiore« for Menfi Bianco, herunder med angivelsen af druesorterne Catarratto, Chardonnay, Fiano og Grecanico, og modningsmetoderne for angivelsen »Riserva« med angivelsen af druesorterne Nero d'Avola, Perricone og Syrah.

2.8.   Artikel 6 i varespecifikationen. Egenskaber ved forbrug. Ændring af varespecifikationen og enhedsdokumentet

Beskrivelse

a)

Alle de typer, der er omfattet af varespecifikationen, er blevet medtaget med de tilknyttede beskrivelser. De typer, der ikke længere er medtaget, er blevet slettet (Menfi Feudo dei Fiori og Menfi Bonera).

b)

Artiklens stk. 3 om ministeriets beføjelse til at udstede et dekret om ændring af det samlede syreindhold og minimumsniveauet for sukkerfri ekstrakt er udgået.

Begrundelse

a)

Egenskaberne for de nyligt indførte vine er blevet beskrevet, og egenskaberne for de eksisterende typer er blevet revideret for at give en mere præcis beskrivelse af de analytiske og organoleptiske egenskaber.

Disse meget klare og karakteristiske egenskaber gør det muligt at identificere dem klart og knytte dem til det geografiske område som beskrevet i varespecifikationens artikel 9.

Alle vinene har navnlig afbalancerede kemiske og fysiske egenskaber, som bidrager til at sikre en afbalanceret smag. Alle typerne har behagelige, harmoniske, karakteristiske og elegante aromaer til tider med frugt-, blomster- og grøntsagsagtige noter, der er typiske for de druesorter, der anvendes til at producere dem.

b)

Stk. 3, i artikel 6 udgår, da det ikke længere er i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

2.9.   Artikel 7 i varespecifikationen. Mærkning og præsentation. Ændring af varespecifikationen og enhedsdokumentet

Beskrivelse

a)

Der er nu mulighed for at anvende supplerende topografiske betegnelser, der henviser til vinbedriften.

b)

Betegnelsen »Sicilia« som en større geografisk enhed må anføres i mærkning og præsentation af DOC Menfi-vine.

Begrundelse

a)

Henvisningen til bedriften sker for at give en bedre beskrivelse af vinen ved at angive på mærkaten, at vinen udelukkende stammer fra en bestemt vinbedrift.

b)

Betegnelsen for den større geografiske enhed »Sicilia« giver forbrugeren flere oplysninger om DOC Menfi-vinens geografiske placering i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning og EU-lovgivning.

2.10.   Artikel 8 i varespecifikationen. Emballage. Ændring af varespecifikationen og enhedsdokumentet

Beskrivelse

Alle voluminer op til 3 liter tillades.

Det er tilladt at anvende beholdere med forskellige kapaciteter og af forskellige strukturer og materialer

(bag in box-typen).

Alle forseglingsmetoder, som er godkendt i henhold til loven, tillades, med undtagelse af kapsler.

Begrundelse

At give producenterne større frihed med hensyn til anvendelsen af beholdere og forseglingsmetoder, herunder innovative metoder, med henblik på at give dem flere muligheder for at opfylde forbrugernes behov og dermed forbedre mulighederne for at markedsføre DOC-produkter på de forskellige markeder i EU og internationalt.

2.11.   Tilknytning til miljøet. Ændring af varespecifikationens artikel 9 og enhedsdokumentet

Beskrivelse

Der er foretaget visse præciseringer og tilføjelser i litra a), b) og c).

Begrundelse

Beskrivelsen af tilknytningen til det geografiske område og egenskaberne for de producerede kategorier af vine er blevet ændret og suppleret i overensstemmelse med varespecifikationen med hensyn til udvidelsen af det afgrænsede område og indførelsen af nye produkttyper.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse

Menfi

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1. Vin

4. Mousserende vin

15. Vin af delvis tørrede druer

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Vinkategori 1: »Menfi« bianco, Inzolia, Grillo, Chardonnay, Catarratto, Grecanico og Fiano

Farve: strågul af varierende intensitet

Aroma: fin, elegant, delikat, karakteristisk og behagelig med en frugtagtig duft

Smag: tør, afbalanceret, karakteristisk for sorten, aromatisk, behagelig, harmonisk, fyldig og intens.

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 11,00 %

Minimumsindhold af sukkerfrit ekstrakt: 16,0 g/l

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

 

Totalt syreindhold, minimum:

4,5 g/l udtrykt i vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

Vinkategori 1: »Menfi« bianco superiore, Chardonnay superiore, Catarratto superiore, Grecanico superiore og Fiano superiore

Farve: strågul af varierende intensitet

Aroma: fin, elegant og karakteristisk for sorten med en frugtagtig duft

Smag: tør, afbalanceret, karakteristisk, behagelig, harmonisk, fyldig og intens.

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 11,50 %

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 16,0 g/l

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

 

Totalt syreindhold, minimum:

4,5 g/l udtrykt i vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

Vinkategori 1: Menfi Damaschino, Viognier, Sauvignon, Pinot Grigio, Vermentino, Chenin Blanc og Moscato Bianco

Farve: strågul af varierende intensitet, eventuelt lysegrønne toner

Aroma: fin, elegant, karakteristisk for sorten, behagelig med en frugtagtig duft, frisk og med en duft af muskat

Smag: tør, behagelig, harmonisk, frisk, fyldig og intens.

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 10,50 %

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 17,0 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

 

Totalt syreindhold, minimum:

4,5 g/l udtrykt i vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

Vinkategori 15 — Vin af delvis tørrede druer: »Menfi« Bianco Vendemmia Tardiva og Bianco passito

Farve: fra strågul til gylden.

Aroma: karakteristisk, delikat og holdbar

Smag: fra tør til sød, karakteristisk, harmonisk.

Totalt minimumsalkoholindhold (i vol. %): 15,00 %

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 22,0 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

 

Totalt syreindhold, minimum:

4 g/l udtrykt i vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

Vinkategori 4 — Mousserende vin: »Menfi« Bianco Spumante, herunder med angivelse af sorten Chardonnay, Grecanico, Chenin Blanc og Moscato Bianco

Skum: fint og langvarigt

Farve: strågul af varierende intensitet

Aroma: karakteristisk og fin

Smag: frisk, harmonisk og går fra meget tør til sød.

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 11,00 %

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 15,0 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

 

Totalt syreindhold, minimum:

5 g/l udtrykt som vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

Vinkategori 1: »Menfi« Rosso, herunder med angivelsen Riserva, Nero d'Avola, herunder med angivelsen Riserva, Perricone, herunder med angivelsen Riserva, og Syrah, herunder med angivelsen Riserva

Farve: rubinrød af varierende intensitet hen imod granatrød for Riserva

Aroma: behagelig, fin, delikat, karakteristisk, frugtagtig og til tider krydret

Smag: tør, harmonisk, fyldig, lettere tannisk og intens.

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 11,50 %

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 22,0 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

 

Totalt syreindhold, minimum:

4,5 g/l udtrykt i vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

Vinkategori 1: »Menfi« Frappato, Nerello Mascalese, Cabernet Franc, Merlot og Cabernet Sauvignon

Farve: rubinrød af varierende intensitet.

Aroma: fin, delikat, karakteristisk, intens og med frugt-, blomster- og grøntsagsagtige noter

Smag: tør, harmonisk, fyldig, afbalanceret, skarp, karakteristisk og intens.

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 12,00 %

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 21,0 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

 

Totalt syreindhold, minimum:

4,5 g/l udtrykt i vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

Vinkategori 1: »Menfi« Pinot Nero, Alicante Bouchet, Alicante, Aglianico og Petit Verdot

Farve: rubinrød af varierende intensitet

Aroma: delikat, karakteristisk, frugtagtig, til tider krydret og intens

Smag: tør, harmonisk, lettere tannisk og karakteristisk.

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 12,00 %

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 23,0 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

 

Totalt syreindhold, minimum:

4,5 g/l udtrykt i vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

Vinkategori 15 — Vin af delvis tørrede druer: »Menfi« Rosso passito

Farve: rubinrød i retning af granatrød med alderen.

Aroma: karakteristisk, delikat og holdbar

Smag: fra tør til sød, karakteristisk, harmonisk.

Totalt minimumsalkoholindhold (i vol. %): 16,0 %

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 28,0 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

11

Totalt syreindhold, minimum:

4,5 g/l udtrykt i vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

Vinkategori 1: »Menfi« Rosato, herunder med angivelse af sorten Nero d'Avola, Perricone, Frappato og Nerello Mascalese

Farve: lyserød af varierende intensitet.

Aroma: fin, elegant, delikat og karakteristisk;

Smag: tør, harmonisk og afbalanceret

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 11,50 %

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 17,0 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

 

Totalt syreindhold, minimum:

4,5 g/l udtrykt i vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

Vinkategori 1: »Menfi« Cabernet franc rosato, Merlot rosato, Cabernet sauvignon rosato, Syrah rosato og Pinot Nero rosato

Farve: lyserød af varierende intensitet.

Aroma: delikat og karakteristisk

Smag: tør og harmonisk.

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 11,50 %

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 17,0 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

 

Totalt syreindhold, minimum:

4,5 g/l udtrykt i vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

Vinkategori 1: »Menfi« Alicante Bouchet rosato, Alicante rosato, Aglianico rosato og Petit Verdot rosato

Farve: lyserød af varierende intensitet.

Aroma: delikat og karakteristisk

Smag: tør og harmonisk.

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 11,50 %

Sukkerfrit tørstofindhold på mindst: 17,0 g/l.

Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

 

Totalt syreindhold, minimum:

4,5 g/l udtrykt i vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

Vinkategori 4 — Mousserende vin: »Menfi« Rosato Spumante

Skum: fint og langvarigt

Farve: lyserød af varierende intensitet.

Aroma: karakteristisk og delikat

Smag: frisk, harmonisk og fra meget tør til demi-sec.

Totalt alkoholindhold, minimum (i % vol.): 11,50 %

Minimumsindhold af sukkerfrit ekstrakt: 15,0 g/l. Alle analytiske parametre, der ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

Generelle analytiske egenskaber

Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.):

 

Virkeligt alkoholindhold, minimum (i % vol.):

 

Totalt syreindhold, minimum:

5 g/l udtrykt som vinsyre

Indhold af flygtig syre, maksimum (milliækvivalenter pr. l):

 

Totalt indhold af svovldioxid, maksimum (i mg/l):

 

5.   Vinfremstillingsmetoder

a.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

INGEN

b.   Maksimumudbytter

Menfi Bianco, Rosso, Rosato, Spumante Bianco, Spumante Rosato, Inzolia, Grillo, Catarratto, Grecanico, herunder Grecanico Spumante, Damaschino og Viognier

84 hl pr. hektar

Menfi Vermentino, Chenin Blanc, herunder Chenin Blanc Spumante, Nero d'Avola, Perricone og Syrah, herunder Riserva og Rosato, Frappato og Merlot

84 hl pr. hektar

Menfi Nerello Mascalese, Alicante Bouchet, Alicante, Petit Verdot og Aglianico, herunder Aglianico Rosato

84 hl pr. hektar

Menfi Chardonnay, herunder Chardonnay Spumante, Sauvignon, Pinot Grigio og Moscato Bianco, herunder Moscato Bianco Spumante

77 hl pr. hektar

Menfi Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Pinot Nero, herunder Pinot Nero Rosato

77 hl pr. hektar

Menfi Catarratto Superiore, Grecanico Superiore og Fiano

70 hl pr. hektar

Menfi Chardonnay Superiore

66,5 hl pr. hektar

Menfi Fiano Superiore

63 hl pr. hektar

Menfi Bianco Vendemmia Tardiva

48 hl pr. hektar

Menfi Bianco Passito og Rosso Passito

40 hl pr. hektar

6.   Afgrænsning af det geografiske område

Produktionsområdet for druer anvendt til fremstilling af vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Menfi« omfatter:

Det samlede administrative område for kommunen Menfi (provinsen Agrigento) angivet i matrikelregistret på kort nr. 1-99.

En del af det administrative område for kommunen Sciacca (provinsen Agrigento) angivet i matrikelregistret på kort nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 10, 11, 13, 14, 15, 16 og 23, som er afgrænset på følgende måde: mod vest fra skæringspunktet med kort nr. 67 over kommunen Sambuca di Sicilia, hvor den følger denne kommunes grænse mod syd og derefter fortsætter langs den østlige grænse for kommunen Menfi, indtil den når den sydlige grænse på kort nr. 23 over kommunen Sciacca, mod syd af grænsen for kort nr. 23, mod øst af den østlige grænse for kort nr. 23, 16, 15, 11, 6, 7 og 4, mod nord af den nordlige grænse for kort nr. 4, 3 og 1 og bredderne af søen Arancio, mod øst af kommunen Sambuca di Sicilia på kort nr. 69.

Området dækker lokaliteterne Costa Finocchiara, Vallone Caricagiachi, Piana Grande di Misilifurme, Ulmo, Maroccoli og Monte Cirami.

En del af det administrative område for kommunen Sambuca di Sicilia (provinsen Agrigento) angivet i matrikelregistret på kort nr. 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 66, 67 og 69.

Grænserne på kort nr. 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 66 og 67 udgøres: mod vest af den østlige grænse på kort nr. 23 over kommunen Menfi, hvor den fortsætter mod øst langs grænsen af kort nr. 41 og 43 over denne kommune og går mod nord igen langs grænsen for kommunen Sciacca indtil skæringspunktet med kort nr. 1 over den samme kommune, mod nord af området for kommunen Santa Margherita di Belìce.

Området dækker lokaliteterne Arancio, Arancio Piccolo, Misilibesi og Tardara.

Med hensyn til kort nr. 69 ligger området sydvest for kommunen Sambuca di Sicilia og dækker lokaliteterne Fondacazzo og Cellaro.

En del af det administrative område for kommunen Castelvetrano (provinsen Trapani) angivet i matrikelregistret på kort nr. 119, 131, 132, 145, 146, 157 og 168, som er afgrænset mod øst og nord af den administrative grænse for kommunen Menfi, mod vest af floden Belìce indtil flodmundingen og mod syd af Middelhavet. Området dækker lokaliteterne Casuzze, Case Nuove, Moscafratta, Serralunga, Belicello og Belìce.

7.   Primære druesorter

Aglianico N.

Pinot grigio

Ansonica B. — Insolia

Ansonica B. — Inzolia

Ansonica B.

Cabernet franc (R) — Cabernet

Cabernet sauvignon (R) — Cabernet

Calabrese N. — Nero d'Avola N.

Catarratto bianco comune B. — Catarratto

Catarratto bianco lucido B. — Catarratto

Chardonnay (H)

Chenin B.

Damaschino (H)

Fiano (H)

Frappato N. — Frappato d'Italia

Grecanico dorato B. — Grecanico

Grillo (H)

Merlot (R)

Moscato bianco B. — Moscato

Nerello mascalese (R)

Perricone (R)

Perricone N. — Pignatello

Petit verdot (R)

Pinot nero N. — Pinot

Sauvignon B. — Sauvignon blanc

Syrah (R) — Shiraz

Vermentino (H)

Viogner (H)

Alicante bouchet N.

Alicante (R)

8.   Tilknytning til det geografiske område

BOB Menfi — Alle vinkategorier

For alle vinkategorier (»vin«, »mousserende vin« og »vin af delvis tørrede druer«) opnås tilknytningen til det afgrænsede geografiske område ved kombinationen af og samspillet mellem de jordtyper, der er typiske for området (flodsletter, kystterrasser, skråninger, lerede bakker og mergelholdig kalksten), som skaber et unikt landskab, der er kendetegnet ved et typisk middelhavsklima, temperaturer, der altid ligger over nul, også om vinteren, nedbør, der er koncentreret om efterår og vinter, samt varme og tørre somre med tilstrækkelig vind og solskin.

Disse egenskaber ved det afgrænsede område bidrager sammen med et generelt fladt landskab med bakkede områder og vinmarkernes gunstige eksponering til at skabe et miljø, der er særligt velegnet til vindyrkning.

Området har en jordbund, der indeholder varierende mængder kalksten, svinger fra basisk til subbasisk og har en afbalanceret fysisk/kemisk struktur med god dræning af overskydende vand og tilgængelighed af vandreserver, som alt sammen er nødvendige forudsætninger for, at rodsystemet kan udvikle sig.

Jordbundens surhedsgrad fremmer vinstokkenes udvikling, da størstedelen af næringsstofferne er umiddelbart forekommende. Den mikrobielle aktivitet hjælper med at frigøre nitrogen, fosfor og svovl.

Disse faktorers samspil med klimaet og temperaturudsvingene fra begyndelsen af sommeren og indtil høsten styrker planternes vegetative og produktive vækst og en afbalanceret modning af klaserne, således at der opnås druer, som er rige på polyfenoler og aromatiske prækursorer.

BOB Menfi — Vinkategori 1

Vinprodukterne i vinkategori 1 er baseret på århundreders traditioner for vindyrkning, og alle de oprindelige og ikkeoprindelige druesorter kan anvendes. Disse druesorter dyrkes på den jord, der anses bedst egnet for hver sort med hensyn til jordbund og klima, og det giver mulighed for at producere kvalitetsvine med en klar identitet.

De fremstillede vine har fælles egenskaber, f.eks. alkoholkomponenter, stærke aromaer og en god struktur takket være jordens mineralrigdom, middelhavsklimaet og temperaturudsvingene.

Årgangshvid- og rødvine er kendetegnet ved deres blomster- og frugtagtige aroma og velsmag.

»Riserva« og »Superiore« vine er typisk mere koncentrerede og strukturerede og er kendetegnet ved deres sekundære aromaer.

Hvidvinene fra flodsletterne er primært velsmagende med en sød og krydret smag (navnlig sorten Chardonnay), mens vinene fra højere liggende områder har egenskaber, der varierer mellem frugtagtig (afhængigt af sorten), blomsteragtig og skarp, og er udviklede og modne.

For rødvine, der er fremstillet af druesorterne Cabernet Sauvignon og Syrah, har jorden på de lavere liggende kystterrasser særlig betydning, da den skaber en balance mellem græsagtige noter og en blomsteragtig frugtsmag i Cabernet Sauvignon og tilfører frugtagtige noter til Syrah.

Vinene fra vinmarker på terrasser i mellemliggende højder, som primært er fremstillet af druesorterne Nero d'Avola og Merlot, udvikler komplekse og modne fenole noter, der er afbalancerede med krydrede og frugtagtige blomsternoter. Disse vine ledsager traditionelt specialiteterne fra det lokale og sicilianske køkken (BOB-oste: Vastedda, Valle del Belìce og Pecorino Siciliano, og lokale fisk: sardiner, ansjoser og andre fede fisk).

BOB Menfi — Vinkategori 4 — Mousserende vin

De mousserende vine har en strågul farve af varierende intensitet hos de hvide, en lyserød farve af varierende intensitet hos de rosé, fine bobler, blomster- eller frugtagtige noter og friskhed, takket være jordens mineralrigdom, middelhavsklimaet og temperaturudsvingene.

Navnlig sorterne Chardonnay og Chenin Blanc dyrkes primært på mere kalk- og lerholdige jorde, der stammer fra mergel, og på de høje bakker, og de anvendes også til forarbejdning til mousserende vin.

Produktionen af mousserende vin er knyttet til den lokale vindyrkningstradition og er kombineret med ønologisk innovation og anvendelsen af de oprindelige og ikkeoprindelige druesorter, der er angivet for denne produktkategori.

Miljømæssige og menneskelige faktorer skaber mousserende vine, der er kendetegnet ved netop den rigtige mængde syrlighed og friskhed med aromatiske noter, som passer perfekt til gastronomi og typiske lokale produkter, f.eks. Carciofo Spinoso di Menfi-artiskokker, BOB Vastedda-ost, BOB Olive Nocellara del Belìce-oliven, fede fisk og honningmelon.

BOB Menfi — Vinkategori 15 — Vin af delvis tørrede druer:

Vine af delvis tørrede druer har altid en god struktur, en balance mellem syrlighed og sødme og frugtagtige noter afhængigt af de anvendte druesorter takket være jordens mineralrigdom og middelhavsklimaet med dets varme, tørre somre med tilstrækkelig vind og solskin, som er så gavnlig for sukkerindholdet, og takket være temperaturudsvingene, som giver vinene deres friskhed.

Hvid- og rødvinene har en god struktur og balance mellem syrlighed og sødme og kan, afhængigt af kombinationen af jordbund og de anvendte druesorter, have toner af nødder, f.eks. valnødder, mandler og pistacier, som fremhæves af noter af appelsinmarmelade (flodsletterne). De har toner af gule frugter, f.eks. ananas, abrikoser, dadler og tørrede figner, og de har en elegant og sød smag med god syrlighed, der afrundes af en smag af citrusfrugter (kystterrasser i mellemliggende højder).

På de lerholdige bakker og skråninger, hvor druerne i højere grad overmodnes, produceres der vine med fyldige aromaer, toner af modne frugter, blommer og ribsmarmelade samt toner af tørret frugt og en sød, blød og afbalanceret smag.

Kombinationen af det tørre middelhavsklima om sommeren og de kalkholdige mergeljorde skaber vine med rige frugt- og blomsteragtige aromaer af f.eks. fersken, frisk abrikos, appelsinblomster og citrusfrugter, og som også er meget friske med en typisk mineralstruktur.

Disse hvid- og rødvine er søde, men ikke oversøde, på grund af deres ideelle syrlighed og de anvendte druesorters typiske aromaer, som passer perfekt til Siciliens traditionelle kiks og kager (Cassata, Cannoli, Dolci di mandorla osv.) og de lokale specialiteter (Nucatoli, Minni di virgini og tørre kiks).

9.   Vigtige yderligere betingelser

Aftapning inden for det afgrænsede område

Retlig ramme:

EU-lovgivning

Type yderligere betingelse:

Aftapning inden for det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Kravet om, at aftapning skal ske i det afgrænsede område, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 607/2009, har til formål at beskytte kvaliteten og omdømmet af BOB Menfi-vine, garantere deres oprindelse og sikre de relevante kontrollers effektivitet og rettidige udførelse. De særlige kendetegn og kvaliteter ved DOC Menfi-vine, som er knyttet til deres oprindelsesområde, beskyttes bedre, når vinen aftappes i produktionsområdet, da producenterne inden for det afgrænsede område er ansvarlige for og har de faglige færdigheder til at anvende og håndhæve alle de tekniske regler for transport og aftapning. Dette krav afhjælper de mulige risici, der er forbundet med transport uden for produktionsområdet, herunder: oxidation og termisk påvirkning som følge af høje eller lave temperaturer og forringelse af produktet, som kan påvirke dets kemiske/fysiske egenskaber (syreindhold, polyfenoler og farvegivende stoffer), organoleptiske egenskaber (farve, aroma og smag) og stabilitet negativt. Risikoen for mikrobiologisk kontamination (fra bakterier, virus, svampe, mug eller gær) er også blevet reduceret. Dette krav gavner operatørerne, som er bevidste om risiciene og ansvarlige for at bevare kvaliteten af BOB'en, og det giver forbrugerne garanti med hensyn til vinenes oprindelse, kvalitet og overensstemmelse med varespecifikationen. Kontroller udført af kompetente organer er desuden mere effektive i et mindre område.

Anvendelse af betegnelsen »Sicilia« som en større geografisk enhed

Retlig ramme:

EU-lovgivning

Type yderligere betingelse:

Supplerende mærkningskrav

Beskrivelse af betingelsen:

Betegnelsen »Sicilia« som en større geografisk enhed må anføres i mærkning og præsentation af de vine, der er nævnt i artikel 1 i DOC Menfi-varespecifikationen, i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning og EU-lovgivning.

Anvendelse af yderligere stednavne

Retlig ramme:

National lovgivning

Type yderligere betingelse:

Supplerende mærkningskrav

Beskrivelse af betingelsen:

Yderligere stednavne, der henviser til de vinmarker, på hvilke de druer, der anvendes til at fremstille den omhandlede vin, faktisk dyrkes, må anføres i mærkning og præsentation af de vine, der er nævnt i artikel 1 i varespecifikationen, i overensstemmelse med artikel 31, stk. 10, i lov nr. 238/2016. Listen over yderligere stednavne (som henviser til vinmarker), der føres af regionen Sicilien, ajourføres årligt og findes online på:

http://pti.regione.sicilia.it/portal/page/portal/PIR_PORTALE/PIR_LaStrutturaRegionale/PIR_AssessoratoregionaledelleRisorseAgricoleeAlimentari/PIR_DipAgricoltura/PIR_AreeTematiche/PIR_Servizi/PIR_BrandSiciliaeMarketingterritoriale/PIR_Riconoscimentoetuteladeiprodottidiqualita/PIR_ElencopositivodellaRegioneSiciliadellemenzionivigna/Allegato%201%20al%20DDG%201337_2019.pdf

Undtagelse vedrørende produktionsområdet for vin og mousserende vin

Retlig ramme:

EU-lovgivning

Type yderligere betingelse:

Undtagelse for produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

I henhold til gældende EU-ret kan vinfremstilling også ske i et område, der ligger i umiddelbar nærhed af det afgrænsede geografiske område, inden for det administrative område for de kommuner, der støder op til kommunen Menfi, dvs.: Montevago, Santa Margherita Belìce, Sambuca di Sicilia, Sciacca og Castelvetrano. For kategorien »Mousserende vin« kan mousserende vine fremstilles inden for den administrative enhed »Regione Sicilia«, som produktionsområdet tilhører.

Link til varespecifikationen

https://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/13264


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.