EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.9.2020
SWD(2020) 323 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Rapport om retsstatssituationen 2020
Landekapitlet om Slovenien
Ledsagedokument til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Rapport om retsstatssituationen 2020
Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
{COM(2020) 580 final} - {SWD(2020) 300 final} - {SWD(2020) 301 final} - {SWD(2020) 302 final} - {SWD(2020) 303 final} - {SWD(2020) 304 final} - {SWD(2020) 305 final} - {SWD(2020) 306 final} - {SWD(2020) 307 final} - {SWD(2020) 308 final} - {SWD(2020) 309 final} - {SWD(2020) 310 final} - {SWD(2020) 311 final} - {SWD(2020) 312 final} - {SWD(2020) 313 final} - {SWD(2020) 314 final} - {SWD(2020) 315 final} - {SWD(2020) 316 final} - {SWD(2020) 317 final} - {SWD(2020) 318 final} - {SWD(2020) 319 final} - {SWD(2020) 320 final} - {SWD(2020) 321 final} - {SWD(2020) 322 final} - {SWD(2020) 324 final} - {SWD(2020) 325 final} - {SWD(2020) 326 final}
Sammendrag
Det slovenske retssystem er kendetegnet ved, at domstolsrådet og højesteret spiller en vigtig rolle i forbindelse med udnævnelser, karrierer og forvaltning inden for retsvæsenet, og at det har avancerede informations- og kommunikationsteknologiske værktøjer til rådighed til sagsbehandlingen. Det er en vigtig forudsætning for disse selvstyrende organers uafhængige og effektive virke, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed for domstolsrådet og statsadvokatrådet. Forfatningsdomstolens kommende realitetsafgørelse af, om loven om parlamentariske undersøgelser er forfatningsstridig, kan give vejledning om beskyttelsen af dommeres og anklageres uafhængighed og autonomi. Den statslige anklagemyndighed er blevet mere effektiv, men der er fortsat udfordringer omkring effektiv retsforfølgelse af økonomisk og finansiel kriminalitet. Selv om efterslæbet fortsatte med at falde og ikke udgør et systemisk problem, er retssagernes varighed i sager om hvidvaskning af penge fortsat en udfordring.
Slovenien har i det store og hele de retlige og institutionelle rammer til at forebygge og bekæmpe korruption. Omfattende politikker vedrørende adgang til offentlig information, offentlig høring og gennemsigtighed i lovgivningsprocessen overholdes i praksis nøje. Slovenien har også et uafhængigt og selvstændigt særligt antikorruptionsorgan, kommissionen til forebyggelse af korruption (Commission for the Prevention of Corruption), som fører tilsyn med forebyggelsen af korruption og styrkelsen af offentlige embeders integritet. Dets menneskelige og finansielle ressourcer er begrænsede, hvilket giver anledning til bekymring. Endvidere hersker der fortsat bekymring over dets kapacitet og kløften mellem lovgivning og praksis, navnlig med hensyn til gennemførelsen af loven om integritet og forebyggelse af korruption, der er Sloveniens vigtigste antikorruptionslovgivning.
Mens uafhængigheden hos medietilsynsmyndigheden — agenturet for kommunikationsnet og -tjenester — er sikret ved lov, arbejder agenturet med begrænsede ressourcer i betragtning af dets kompetenceområde, hvilket påvirker dets effektivitet. Det nuværende system med erklæring af medieejerskab gør visse oplysninger offentligt tilgængelige og sikrer således delvis gennemsigtighed med hensyn til ejerskab, men det omfatter ikke de endelige ejere. Manglen på mediespecifikke regler til forebyggelse af interessekonflikter i sektoren har en negativ indvirkning på mediepluralismen i Slovenien på nationalt og regionalt plan. Det kan være en langvarig proces for den brede offentlighed og for journalister at få adgang til offentlig information. Ud over retssager med intimiderende virkning udsættes journalister for chikane og trusler online, hvilket giver anledning til bekymring, og reaktionen fra det strafferetlige system er utilstrækkelig.
Den demokratiske kontrol og balance understøttes blandt andet af veludviklede onlineværktøjer til høring af offentligheden og andre interessenter med støtte fra en ombudsmand for menneskerettigheder og et uafhængigt ligestillingsorgan. Høringsperioden er dog ofte kort, og de uafhængige organers holdning tages ikke altid i betragtning. Forfatningsdomstolen kan foretage en efterfølgende forfatningsmæssig prøvelse. På grund af en stigning i antallet af indgivne forfatningsmæssige klager og et stigende efterslæb er procedurerne ved forfatningsdomstolen ved at blive længerevarende, hvilket kan påvirke effektiviteten af dens arbejde. Der er fremlagt en national strategi til forbedring af støtten til ikke-statslige organisationer inden 2023.
I.Retsvæsenet
Det slovenske retsvæsen har tre niveauer, med lokale domstole og distriktsdomstole (der beskæftiger sig med civil- og handelsretlige sager) og arbejdsretter (én, der også beskæftiger sig med sager om social sikring) og en forvaltningsdomstol (med status som en højere retsinstans) i første instans (i alt tres), fire landsretter i anden instans (der behandler appeller af afgørelser truffet af domstole i første instans) og højesteret i tredje instans (der behandler appeller af visse domme afsagt af landsretterne og forvaltningsdomstolen). Forfatningen indeholder bestemmelser om et domstolsråd, et sui generis-organ uden for de tre grene af den offentlige administration, der har til opgave at sikre uafhængighed og fremme og værne om ansvarlighed, effektivitet og kvalitet i retsvæsenets arbejde.
Dommerkandidater vælges af domstolsrådet og foreslås derefter udnævnt af nationalforsamlingen (Državni zbor — Parlamentets første kammer).
Hvis domstolsrådet vælger en kandidat, som allerede er blevet valgt til et retsligt hverv, forfremmes kandidaten til den nye retlige funktion af domstolsrådet selv. Den statslige anklagemyndighed er en uafhængig myndighed, men også en del af den udøvende magt, mens statsanklageren har de vigtigste beføjelser i forhold til statsadvokatrådet og rigsadvokaten. Statsadvokatrådet er et uafhængigt statsligt organ, der udfører de selvstyringsopgaver, der påhviler den statslige anklagemyndighed, og medvirker til at sikre ensartethed i retsforfølgelsen og anklagemyndighedens uafhængighed. Det slovenske advokatsamfund er en del af retsvæsenet og et selvstændigt og uafhængigt organ.
Uafhængighed
Et undersøgelsesudvalg i Parlamentet iværksatte en undersøgelse i begyndelsen af 2019 for at undersøge anklagernes og dommernes handlinger i konkrete straffesager. Forfatningsdomstolen suspenderede imidlertid senere anvendelsen af loven om parlamentsundersøgelser på grund af risikoen for at kompromittere dommeres og anklageres uafhængighed i forbindelse med en sådan parlamentarisk undersøgelse af konkrete sager. Undersøgelsesudvalget blev nedsat af Nationalforsamlingen på anmodning af Nationalrådet (Državni svet, Parlamentets andetkammer).
Forfatningsdomstolen, hvortil sagen blev indbragt af domstolsrådet og den statslige anklagemyndighed, suspenderede anvendelsen af loven om parlamentsundersøgelser, både med hensyn til dommere og statsanklagere, i afventning af dens revision af lovens forfatningsmæssighed.
Forfatningsdomstolen suspenderede også anvendelsen af den af parlamentet vedtagne lov om nedsættelse af undersøgelsesudvalget. Domstolsrådet anførte, at omfanget af den parlamentariske undersøgelse, som er fastlagt i den parlamentariske retsakt om dets nedsættelse, ikke ville dække retsvæsenets funktion som helhed, men derimod ville stræbe efter at fokusere på konkrete endelige domme og individuelle dommere. Forfatningsdomstolen fremhævede i sin afgørelse om midlertidige foranstaltninger manglen på passende mekanismer i loven til at beskytte dommere og statsanklagere mod parlamentariske undersøgelser af deres "politiske ansvar". Det understregede også, at der var risiko for, at den parlamentariske undersøgelse ville krænke dommernes og anklagernes uafhængighed, hvilket "kunne få uoprettelige konsekvenser" for retsvæsenets uafhængighed og den statslige anklagemyndigheds uafhængighed og autonomi. Forfatningsdomstolen har endnu ikke truffet sin endelige afgørelse om sagens realitet.
Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed er forbedret løbende i de senere år, men ligger fortsat på et lavt til middel niveau. Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed i den brede offentlighed er middel (42 % rimelig og vældig god), og i erhvervslivet er den fortsat lav (36 %). Den er i øvrigt steget støt i begge undersøgelser og har dermed udvist en positiv tendens.
Hovedårsagen til, at domstolene og dommerne ikke menes at være tilstrækkeligt uafhængige, er, at en fremherskende opfattelse af, at regeringen og politikerne blander sig eller udøver pres, tæt efterfulgt af en opfattelse af, indgriben eller pres fra økonomiske eller andre specifikke interessers side, som relativt set begge er blandt de højeste i hele EU.
Højesteret iværksatte en undersøgelse af årsagerne til den negative opfattelse af dommernes og domstolenes uafhængighed og den lave tillid til retssystemet og dets evne til at finde nye former for forbedringer. Blandt årsagerne til den lave tillid, som blev konstateret gennem målrettede undersøgelser og workshopper med interessenter, herunder domstolsbrugere, aktører inden for retsvæsenet, domstolspersonale og den brede offentlighed, var manglen på viden og information om retssystemet, organisatoriske og kommunikationsmæssige spørgsmål samt problemer med at finde rundt i retsbygninger. Disse resultater førte til en række foranstaltninger, der blev gennemført af højesteret og andre organer, lige fra uddannelse til bedre informationsværktøjer til domstolene, som har til formål at forbedre tilliden til retsvæsenet og opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed.
Kvalitet
Digitaliseringen af sagsbehandlingen i retssystemet er langt fremme, og der er flere tiltag undervejs for at forbedre den elektroniske kommunikation mellem domstole og parter. Der er gjort fremskridt med informations- og kommunikationsteknologier til sagsbehandling.
Data fra alle retssystemer standardiseres, integreres (ved hjælp af datawarehouse-værktøjer), centraliseres og anvendes til ledelses- og statistikformål. IT-politikkerne og -strategierne fastlægges, koordineres og reguleres af højesteret. Den elektroniske kommunikation mellem domstole og tilknyttede parter er dog stadig mindre udviklet. Det er f.eks. ikke altid muligt at indbringe en sag eller modtage stævninger ad elektronisk vej eller følge procedurens faser online.
Den elektroniske kommunikation er allerede fremskreden på visse områder, såsom ubestridt gældsinddrivelse, som forvaltes af en særlig organisatorisk enhed ved den lokale domstol i Ljubljana (COVL), hvor sagsakter kun findes i elektronisk form, samt inden for insolvens og tinglysning. Forbedring af elektroniske kommunikationsværktøjer på andre områder, navnlig i civilretlige-, strafferetlige- og forseelsesprocedurer, har været et prioriteret område for højesteret siden 2019. Der er iværksat et projekt til udvikling af e-filer, e-indsendelser, digital forkyndelse af retslige dokumenter, onlinebetaling af retsgebyrer og andre digitale værktøjer.
Resultaterne af højesterets undersøgelse af domstolsbrugere anvendes til at forbedre kvaliteten af retsvæsenet yderligere. Højesteret bestilte en undersøgelse (se ovenfor), som omfattede undersøgelser med domstolsbrugere og andre interessenter. Højesteret nedsatte en særlig projektgruppe med det formål at øge kvaliteten af retsvæsenets aktiviteter og tilliden til retsvæsenet. Gruppen afholdt blandt andet undersøgelser blandt dommere og domstolspersonale, workshopper med centrale aktører, interviews og interne observationer. Højesteret udarbejdede på dette grundlag vejledninger til nye dommere, procedurehåndbøger inden for forskellige retsområder, undervisning til domstolspersonale og informationsmateriale til offentligheden, såsom brochurer, videoer og et websted, blandt andet om domstolsprocedurer.
Projektet fik international anerkendelse.
Højesteret spiller en vigtig rolle ved tildelingen af ressourcer til domstolene. Avancerede IKT-værktøjer til sagsbehandling bruges til at følge granulære data ved bestemte domstole. Det gør det muligt for retspræsidenter, ledende retspersonale og højesteret at afsætte menneskelige og finansielle ressourcer på baggrund af komparative data om domstolenes effektivitet.
Hvert år forelægger retspræsidenterne deres forslag til ressourcetildeling for højesteret. Højesteret analyserer derpå effektivitetsdataene, sammenligner arbejdsbyrden ved de enkelte domstole og fremlægger analysen for de retspræsidenter, der indgår i drøftelserne om ressourcerne. Derefter indgås der et kompromis om ressourcefordelingen under hensyntagen til komparative data fra forskellige domstole.
Domstolsrådet og statsadvokatrådet står over for ressourcemæssige udfordringer på trods af, at der er foretaget en række forbedringer. Domstolsrådet er blevet mere aktivt i sine bestræbelser på at forbedre retsvæsenets kvalitet, navnlig gennem sin rolle ved evaluering af dommere, i disciplinærsager og ved forbedring af dommernes aflønning.
Til trods for at det er blevet tildelt yderligere ressourcer i de seneste år, har domstolsrådet stadig en forholdsvis lille medarbejderstab i lyset af sin brede vifte af beføjelser og antallet af ikke-professionelle medlemmer.
Ifølge de berørte parter er der i forbindelse med denne indsats behov for yderligere ressourcer til at øge domstolsrådets administrative kapacitet, herunder forbedre udvælgelsesprocessen for dommere, navnlig begrundelsen bag afgørelserne. Statsadvokatrådet mangler stadig menneskelige og finansielle ressourcer,
hvilket betyder, at det ikke er i stand til at arbejde på at forbedre den generelle kvalitet af den statslige anklagemyndigheds virke. Dets rolle med hensyn til at forbedre udvælgelsen af anklagere er også hæmmet af personalemangel.
Der afholdes løbende høringer for at færdiggøre reformeringen af retsvæsenets køreplan. I de seneste årtier har retsvæsenets køreplan (fastlæggelse af domstolenes placering og kompetence) skiftevis været baseret på en enkelt domstol og flere domstole i første instans (distriktsniveau og lokalt niveau). Domstolene har i øjeblikket 55 domstole i første instans, hvoraf 44 lokale domstole beskæftiger sig med civilretlige sager, både med og uden tvister, med en lav (finansiel) værdi, og 11 distriktsdomstole beskæftiger sig med civilretlige sager af høj værdi og handelsretlige sager blandt juridisk personale. Det har længe været fastslået, at opdelingen i første instans mellem civile domstole og handelsdomstole påvirker domstolenes effektivitet. Som et delvist retsmiddel bragte reformerne i 2009 og 2015 de lokale domstole under skærpet kontrol af distriktsdomstolene med henblik på at opnå en mere ligelig fordeling af sagsbyrden og begrænse konflikter vedrørende jurisdiktion.
Avancerede IKT-systemer til sagsstyring og højesterets erfaring inden for ressourceforvaltning vil gøre det muligt at oprette større domstole i byområder.
Justitsministeriets høringer af retsvæsenet om en ny revideret køreplan for retsvæsenet er fortsat i 2019, men regeringen er endnu ikke klar med den endelige udformning af lovforslaget.
Det er fortsat kun et begrænset antal retsafgørelser i første instans, der offentliggøres, navnlig i civil- og handelsretlige sager. Mens de fleste domme, som højesteret og højere retsinstanser afsiger, offentliggøres online, er det fortsat kun få førsteinstansafgørelser, der offentliggøres.
Der er desuden forholdsvis få offentliggjorte domme, der er maskinlæsbare, hvilket ellers ville have gjort det muligt at udvikle tjenester og produkter til domstolsbrugere på grundlag af løsninger baseret på kunstig intelligens.
Projektet til forbedring af onlineadgangen til førsteinstansdomstolens retsafgørelser, der ledes af justitsministeriet, er gået i stå på grund af udfordringer knyttet til automatisk anonymisering af domme. En ny metode undersøges i øjeblikket i samarbejde med forskere.
Effektivitet
En forbedring af retssystemets effektivitet har ført til en yderligere reduktion af efterslæbet, og retssagernes varighed har for det meste været stabil. På trods af, at det slovenske retsvæsen har et af de største antal indkommende civile sager i EU, er der sket en løbende forbedring af effektiviteten i næsten alle sagskategorier.
I 2019 faldt det samlede efterslæb af sager yderligere med mere end 7 % i forhold til 2018.
Domstolene afgjorde igen flere sager, end de modtog, til trods for, at der var færre sager end før.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steg til ca. 13 måneder i forbindelse med tvister i civilretlige sager og stagnerede ved 11 måneder i forbindelse med tvister i handelsretlige sager, idet ældre sager blev prioriteret. Der går dog stadig mere end 12 måneder, før den første høring finder sted i en handelsretssag. Når disse sager appelleres, afgøres de dog hurtigt, normalt efter ca. 3 måneder. Næsten en fjerdedel af tvister i civil- og handelsretlige sager afgøres ved et retsforlig. Det tager dog stadig mellem 14 og 17 måneder, før der afsiges en skriftlig dom i den slags sager.
Der er fortsat problemer med effektiviteten, især hvad angår sager om økonomisk og finansiel kriminalitet. Retssager, navnlig i forbindelse med hvidvaskning af penge og retsforfølgelse er ofte langtrukne. Straffedomstolene afgjorde fortsat flere sager, end de modtog (gennemførelsesprocent på 102 %). Varigheden af straffesager faldt imidlertid ved de lokale domstole til ca. 9,5 måneder, mens de steg ved distriktsdomstole (til mere end 14 måneder).
Retssager ved domstolene i første instans stiger fortsat i forbindelse med mere komplekse hvidvaskningssager og nåede op på 1132 dage i gennemsnit.
I 2019 afgjorde den statslige anklagemyndighed flere klager (strafferetlige anmeldelser) end den modtog det pågældende år, idet det for det meste tog mellem en og to måneder at enten afvise en anmeldelse, anmode om yderligere politiefterforskning eller forelægge et anklageskrift for retten.
Den særlige statslige anklagemyndighed, der beskæftiger sig med økonomisk og finansiel kriminalitet, har dog gennemsnitligt brug for ca. fire måneder til disse trin. Hvad angår de sager, som den statslige anklagemyndighed har indbragt ved kriminalretterne, er antallet faldet støt.
På trods af visse forbedringer kan politiets og anklagemyndighedens undersøgelser af økonomisk og finansiel kriminalitet undertiden tage flere år, delvist på grund af manglende ressourcer. Disse effektivitets- og kvalitetsmæssige udfordringer tackles med målrettet uddannelse (herunder bekæmpelse af hvidvaskning af penge), udveksling af god praksis og analyser af anklagemyndighedens effektivitet ved hjælp af et opgraderet informations- og kommunikationsteknologisystem.
II.Rammer for bekæmpelse af korruption
De institutionelle og lovgivningsmæssige rammer til forebyggelse og bekæmpelse af korruption er konkretiseret i loven om integritet og forebyggelse af korruption. Der findes love, som regulerer interessekonflikter og angivelser af aktiver for medlemmer af den offentlige forvaltning, ministerier og parlamentet, om lobbyisme og "svingdørsproblematik". Den institutionelle ramme for bekæmpelse af korruption omfatter et selvstændigt statsligt organ, kommissionen til forebyggelse af korruption, som samarbejder med andre organer, der beskæftiger sig med korruptionsbekæmpelse, politiet og den særlige anklagemyndighed.
Slovenien opnåede 60/100 i Transparency Internationals Corruption Perceptions Index og dermed en placering som nr. 11 i Den Europæiske Union og nr. 35 i verden i 2020. Ifølge Eurobarometer-undersøgelser mener 87 % af de adspurgte, at korruption er udbredt i Slovenien (EU-gennemsnit: 71 %), og 36 % af de adspurgte føler sig personligt berørt af korruption i deres dagligdag (EU-gennemsnit: 26 %).
Undersøgelserne viser, at 90 % af virksomhederne anser korruption for at være udbredt (EU-gennemsnit: 63 %), mens 41% af virksomhederne mener, at korruption er et problem i forbindelse med forretningsvirksomhed (EU-gennemsnit: 37 %). 23 % af respondenterne mener, at der er tilstrækkeligt mange vellykkede retsforfølgelser til at afskrække folk fra at drive korruption (EU-gennemsnit: 36 %), mens 10% af virksomhederne mener, at mennesker og virksomheder, der påvises at have bestukket en højtstående embedsmand, bliver behørigt straffet (EU-gennemsnit 31 %).
Den grundlæggende retlige ramme for at styrke den offentlige sektors integritet, sikre gennemsigtighed og undgå interessekonflikter, er loven om integritet og forebyggelse af korruption. Vedtagelsen af ændringer til loven om integritet og forebyggelse af korruption (IPCA) for at afhjælpe mangler i rammerne for bekæmpelse af korruption er imidlertid blevet udsat. Det er den vigtigste retsakt til bekæmpelse af korruption i Slovenien, og den regulerer også det ansvar, der pålægges kommissionen til forebyggelse af korruption (CPC). Ændringer af loven om integritet og forebyggelse af korruption (IPCA) for at afhjælpe nogle af de vigtigste mangler i de eksisterende rammer, herunder dem, der blev fremhævet af Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco), blev vedtaget af regeringen i januar 2018 og forelagt til godkendelse i parlamentet i juni 2020.
Vedtagelsen blev imidlertid udsat, så der er endnu ikke truffet afgørelse om de vigtigste reformer til bekæmpelse af korruption. Der ses ingen væsentlige fremskridt, hvad angår adfærdskodeks, interessekonflikter, whistleblowing eller "svingdørsproblematik", som alle kun delvist behandles af IPCA.
Kommissionen for forebyggelse af korruption (CPC) arbejder inden for gode retlige rammer, men med begrænsede ressourcer. CPC er et selvstændigt statsligt organ, hvis uafhængighed er sikret gennem sin procedure for udvælgelse af ledere, hvor en særlig udvælgelseskomité, der består af medlemmer fra hver af de tre magtorganer og civilsamfundet, fremsætter en anbefaling om udnævnelse til præsidenten. CPC samarbejder regelmæssigt med politiet og den særlige anklagemyndighed, men har fortsat tilsynsbeføjelser og administrative undersøgelsesbeføjelser. Det fører desuden tilsyn med forebyggelse af korruption og styrkelse af de offentlige myndigheders integritet. CPC foretager administrative undersøgelser og har brede juridiske beføjelser til at benytte sig af andre retshåndhævende myndigheder og institutioner og pålægge dem at indsamle bevismateriale. Den er ansvarlig for at føre tilsyn med gennemførelsen af bestemmelser om interessekonflikter, integritetsplaner, angivelser af aktiver, gaver og begrænsninger med udgangspunkt i loven om integritet og forebyggelse af korruption. Greco har imidlertid bemærket, at utilstrækkelige ressourcer og proceduremæssige mangler forekommer at hæmme CPC's foranstaltninger.
IPCA's ændringsforslag forventes også at tage fat på de juridiske spørgsmål omkring CPC's sui generis-procedure for bekæmpelse af korruptionssager. Den procedure, som CPC bruger til at foretage administrative undersøgelser og træffe offentlige afgørelser, er blevet anfægtet ved domstolene, da der ikke mentes at være tilstrækkelig garanti for mistænktes ret til forsvar under proceduren.
Der er flere offentlige organer, som medvirker i forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption sammen med den særlige kommission til forebyggelse af korruption. Den særlige statslige anklagemyndighed, politiet og andre statslige myndigheder spiller en vigtig rolle i kampen mod korruption. Justitsministeriet er ansvarlig for de fleste retlige rammer for forebyggelse og retsforfølgelse af korruption, herunder loven om integritet og forebyggelse af korruption samt straffeloven. Ministeriet for offentlig forvaltning har kompetence til at regulere embedsmændenes status, rettigheder og forpligtelser og har en rolle at spille med hensyn til at fremme integriteten. Revisionsmyndigheden er den højeste instans for tilsyn med statsregnskaber, budget og offentlige udgifter. Den udøver sine revisionsbeføjelser helt uafhængigt, og de kan ikke anfægtes ved domstolene eller andre statslige organer. Den nationale revisionskommission for udbudsprocedurer ved offentlige indkøb er en uafhængig særdomstol, der yder juridisk beskyttelse til tilbudsgivere. Et program for statslige foranstaltninger omkring integritet og gennemsigtighed 2017-2019 fokuserede på at øge bevidstheden omkring integritet og gennemsigtighed blandt offentligt ansatte og levere forvaltnings- og kontrolmekanismer til de offentlige finanser. Det havde også til formål at øge gennemsigtigheden i forbindelse med udarbejdelse af regulativer og forvaltning af procedurer.
Der findes et adfærdskodeks. Relevante bestemmelser findes i forvaltningsloven, tjenestemandsloven og loven om integritet og forebyggelse af korruption. Ministrene og statssekretærerne er omfattet af 2015-loven om etik for statslige embedsmænd, men loven om integritet og forebyggelse af korruption er den grundlæggende lov for interessekonflikter for embedsmænd i den offentlige sektor. Den regulerer embedsmændenes opgaver vedrørende interessekonflikter, angivelser af aktiver og deres tilsyn, begrænsninger i udøvelsen af andre aktiviteter og forbud vedrørende gaver. Det gælder for premierministeren, ministre, statssekretærer, kabinetsmedlemmer og regeringens generalsekretær. Visse bestemmelser, f.eks. vedrørende formueangivelse og restriktioner efter ansættelsen, gælder også for tidligere embedsmænd.
Den 12. juni 2020 vedtog nationalforsamlingen et etisk kodeks. Sidstnævnte indeholder en fortegnelse over de etiske principper, som deputerede skal overholde, og fastsætter sanktioner for overtrædelser. Der er dog gjort opmærksom på, at nationalrådets adfærdskodeks indeholder mangler, hvad angår interessekonflikter, tilsyn og sanktioner.
Der findes bestemmelser om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter. Regler om undgåelse af interessekonflikter og angivelse af aktiver er fastlagt i loven om integritet og forebyggelse af korruption. Det er primært den enkelte embedsmands ansvar, som er pålagt at undgå interesseforpligtelser. Denne skal straks informere sin overordnede eller kommissionen for forebyggelse af korruption (CPC), hvis der opstår en konflikt. Yderligere regler om manglende kompatibilitet af funktioner og begrænsning af forretningsaktiviteter har også til formål at forebygge interessekonflikter i den offentlige sektor. Loven om offentlige ansatte forbyder desuden embedsmænd at udøve aktiviteter, der ville medføre en interessekonflikt. Den fastsætter også visse begrænsninger af og pligter for tjenestemænd (og deres familiemedlemmer) i forbindelse med modtagelse af gaver. Planlagte ændringer vil udvide anvendelsesområdet til at omfatte andre, som skal indberette interessekonflikter. Loven fastsætter også anvendelsesområdet og bestemmer, hvilke embedsmænd der er forpligtede til at indgive anmeldelser til CPC.
Angivelser skal indgives til CPC efter ansættelsen, et år efter at have fratrådt embedet, og hver gang der skiftes kontor, virksomhed, ejerskab eller aktiver, som overstiger 10 000 EUR. CPC anvender ad hoc-kontrol og fører fortegnelser over personer, der er omfattet af pligter vedrørende angivelse af aktiver. Angivelserne er frit tilgængelige for offentligheden i den enkeltes medarbejders embedsperiode og i op til et år derefter. Hvad angår de øverste administrative funktioner, offentliggøres angivelser af aktiver imidlertid ikke, og denne kategori er heller ikke genstand for nogen væsentlig kontrol.
I denne forbindelse er det blevet anbefalet at udvide angivelsernes omfang til familiemedlemmer til ministre og statssekretærer, men ikke nødvendigvis gøre disse offentligt tilgængelige.
For at imødekomme disse anbefalinger har de slovenske myndigheder planer om at ændre, hvad kravet om angivelse af aktiver og tilsyn skal omfatte. CPC er imidlertid fortsat underbemandet og mangler både finansielle og menneskelige ressourcer til at udføre sine opgaver. Greco anbefalede i denne forbindelse at tildele CPC tilstrækkelige ressourcer til at udføre sine opgaver på effektiv vis.
Lobbying og "svingdørsproblematik" reguleres.
Det er ifølge IPCA forbudt at drive lobbyvirksomhed på områder, der er omfattet af retslige og administrative procedurer, og lobbyaktiviteter må kun udføres af en fysisk person, der er opført i det register over lobbyister, som CPC har oprettet. Offentligt ansatte må kun indvillige i at drive lobbyvirksomhed, hvis lobbyisten er opført i registret, og denne skal frasige sig at medvirke, hvis der er interessekonflikter. Det er imidlertid blevet anbefalet at underkaste reglerne om kontakt med lobbyister blandt medlemmer af nationalforsamlingen og det nationale råd en indgående vurdering.
Dette er endnu ikke blevet gjort til trods for, at 76 % af virksomhederne i Slovenien er af den opfattelse, at den eneste måde at opnå resultater i erhvervslivet på er gennem politiske forbindelser (EU-gennemsnittet er 54 %).
Reglerne om lobbyarbejde indeholder desuden nogle smuthuller og overholdes kun i begrænset omfang. Ikke al kontakt med tredjeparter, der søger at påvirke regeringens beslutningstagning, indberettes på behørig vis, herunder kontakt med juridiske og bemyndigede repræsentanter for virksomheder og interessegrupper.
IPCA foreskriver endvidere en "afkølingsperiode" for højtstående embedsmænd. I denne periode må sidstnævnte ikke drive lobbyvirksomhed eller optræde som repræsentant for en forretningsenhed, der har haft forretningsforbindelser med en instans, hvor de tidligere har arbejdet, i to år efter deres fratræden. Et offentligt organ må heller ikke handle med en virksomhed, hvor en tidligere embedsmand har en kapitalandel, i et år efter dennes fratræden.
Slovenien har udarbejdet yderligere foranstaltninger for at forebygge korruption og øge gennemsigtigheden i forbindelse med offentlige indkøb. Slovenien er blandt de mest udviklede OECD-lande med hensyn til gennemsigtighed og har indført adskillige foranstaltninger for at forhindre korruption i forbindelse med offentlige indkøb. Integritetsplaner er f.eks. redskaber, der bruges til at føre kontrol med en organisations integritet. De udgør en dokumenteret proces for vurdering af sårbarhed og eksponering for uetisk eller korrupt adfærd. Alle offentlige institutioner er forpligtet til at sende deres integritetsplaner til CPC med det primære formål at identificere risici og gennemføre foranstaltninger til at styrke integriteten. Loven om offentlige indkøb omfatter et system til obligatorisk elektronisk afgivelse og offentliggørelse af tilbud af en bestemt værdi sammen med den ordregivende myndigheds endelige afgørelser og begrundelser. Disse foranstaltninger ledsages af de krævede angivelser af aktiver for de personer, der er ansvarlige for offentlige indkøb, som beskrevet i IPCA. IT-løsningen STATIST har været tilgængelig siden januar 2016 og anvendes til at offentliggøre oplysninger om offentlige kontrakter, der er tildelt i Slovenien siden 2013. CPC har også udviklet en onlineansøgning (ERAR), som giver offentligheden brugervenlig adgang til oplysninger om alle handelstransaktioner, der involverer offentlige organer. Det er fortsat en vigtig drivkraft for gennemsigtighed i den offentlige sektor, som gør det muligt at visualisere de offentlige udgifter. Selv om CPC anfører, at kun 10 % af alle korruptionsrapporter vedrører offentlige indkøb, viser Eurobarometer-undersøgelser imidlertid, at virksomheder fortsat er skeptiske over for den måde, offentlige indkøb foregår på i Slovenien.
Korruptionsbekæmpelsesafdelingen i divisionen for økonomisk kriminalitet under det generelle politidirektorat er ansvarlig for at bekæmpe korruption på nationalt plan. Den overvåger, leder og styrer arbejdet i alle politidirektorater og undersøger mistænkte tilfælde af korruption, der indberettes ved hjælp af e-meddelelser. Årsbudgettet for det generelle politidirektorat for 2019 (369 400 EUR) er vokset med 7,3 % i forhold til 2018. Greco har hilst de skridt, som politiet har taget for at forhindre korruption i sin organisation, velkommen, da politifolk ikke har nogen immunitets- eller proceduremæssige privilegier. Politiet ses konsekvent som en af de statslige myndigheder i Slovenien, der nyder størst tillid i befolkningen.
Den nationale efterforskningsmyndighed, der blev oprettet i november 2009, er en enhed, der henhører under kriminalpolitidirektoratet under det generelle politidirektorat. Den specialiserer sig i alvorlige og komplekse strafbare handlinger, herunder økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og korruption. Selv om efterforskningsmyndigheden selv bestemmer, hvilke sager der skal behandles, er denne praksis blevet kritiseret af den særlige statslige anklagemyndighed, da det lokale politi i nogle tilfælde har problemer med komplekse sager, som efterforskningsmyndigheden har besluttet ikke at påtage sig.
Flere højt profilerede korruptionssager er i øjeblikket under behandling, men der er særlige udfordringer forbundet med at sikre en vellykket retsforfølgelse. Den særlige statslige anklagemyndighed (SSPO) retsforfølger de mest alvorlige strafbare handlinger, herunder korruption, som har været en politisk prioritet siden 2017.
Der er imidlertid en række sager på højt niveau, som har trukket i langdrag eller har nået forældelsesfristen. Færdigbehandlingen af sager er angiveligt berørt af politiets ineffektivitet i forbindelse med prioritering af sager og formidling af sagsrelaterede oplysninger. Slovenien har desuden den højeste procentdel af respondenter, som mener, at der ikke er nok vellykkede retsforfølgelser til at afskrække folk fra korrupt adfærd (72 %), og de er ikke enige i, at regeringens bestræbelser på at bekæmpe korruption er virkningsfulde (77 %).
Slovenien indførte ikke-domsbaseret konfiskation af civile aktiver i sin nationale lovgivning i 2011 efter vedtagelsen af loven om konfiskation af udbytte fra kriminalitet. Forfatningsdomstolen fastslog imidlertid i 2018, at konfiskation af aktiver, som en tiltalt har tilegnet sig før 2011, er en "uacceptabel tilbagevirkende kraft".
Denne afgørelse har praktiske konsekvenser for anvendelsen den civile konfiskationsordning og dens effektivitet, da myndighederne nu kun kan anvende det civile konfiskationsinstrument for aktiver, som en person, der er tiltalt efter 2011, har tilegnet sig. Ikke desto mindre indgav den statslige anklagemyndighed i 2019 de 147 korruptionsrelaterede anklageskrifter, 22 % mindre end i 2018 (188). I 2019 afsagde domstolene 21 domme, dvs. 30 % mindre end i 2018 (30), og ni frifindelser (tre i 2018) og én afskedigelse (to i 2018). Der er også 225 åbne korruptionssager ved domstolene på forskellige stadier i den strafferetlige procedure, og domstolene har endnu ikke afsagt domme i første instans.
Myndighederne har bemærket, at et reduceret antal anklageskrifter og domme kan tilskrives problemer med at følge op på oplysninger fra whistleblowere, som kun er delvist beskyttet under IPCA.
III.Mediepluralisme
I Slovenien er ytrings- og informationsfriheden nedfældet i forfatningen, mens mediepluraliteten er fastlagt i sektorspecifik lovgivning. Medietilsynsmyndigheden, agenturet for kommunikationsnet og -tjenester, der rent juridisk og funktionelt er uafhængig i forhold til regeringen. Reglerne om gennemsigtighed af medieejerskab foreskriver, at virksomheder skal informere konkurrencemyndighederne, når de påvirkes gennem ejerskab eller ledelse over en vis tærskel. En betydelig ændring i ejerskabet kræver også samtykke fra det kompetente ministerium. Beskyttelse af journalister er ikke udtrykkeligt reguleret, og de mekanismer, der er gældende for alle andre borgere, finder også anvendelse her.
Uafhængigheden hos agenturet for kommunikationsnet og -tjenester er fastsat ved lov, men dets effektivitet er begrænset af manglen på menneskelige ressourcer og manglen på sikkerhedsforanstaltninger mod politisk indblanding. Ud over at være medietilsynsmyndighed er agenturet for kommunikationsnet og -tjenester i Republikken Slovenien (AKOS) også tilsynsorgan for telekommunikations-, post- og jernbanetransportsektorerne. AKOS’ status er garanteret i loven om elektronisk kommunikation.
Den er baseret på håndhævelsesbeføjelser på det audiovisuelle område i loven om massemedier
og loven om audiovisuelle medietjenester.
Begge love er ved at blive revideret og har til formål at gennemføre det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester: Der blev iværksat en offentlig høring i juli 2020, som varede blot fem dage. Efter en udbredt kritik, bl.a. fra nationale og internationale medieorganisationer, er høringsperioden blevet forlænget til begyndelsen af henholdsvis august og september.
AKOS ledes af direktøren og agenturets råd, som består af fem rådsmedlemmer. Direktøren har beslutningskompetencen, mens rådet fører tilsyn med gennemførelsen af arbejdsprogrammet og godkender den finansielle planlægning. Begge udnævnes af regeringen på grundlag af en tidligere udvælgelsesprocedure, idet den ansvarlige minister foreslår direktørens udnævnelse over for regeringen. Suspension og afskedigelse kan kun finde sted, hvis det konstateres, at den pågældende ikke er egnet til den pågældende stilling, at den faglig indsats er utilstrækkelig, eller at der foreligger andre tvingende årsager i forbindelse med den pågældende person. Reglerne om interessekonflikter med industrien er fastlagt i loven om elektronisk kommunikation, men der er ingen specifikke bestemmelser, der vedrører en interessekonflikt i forhold til et politisk parti fra direktørens side.
De nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer bestemmes ud fra et skøn fra tilsynsmyndighedens side. Budgettet hentes fra indtægter, der er tilegnet gennem agenturets aktiviteter, hvilket styrker dets uafhængighed af regeringen. I betragtning af den brede vifte af beføjelser lader det imidlertid til, at agenturet mangler menneskelige ressourcer, hvilket igen kan påvirke dets effektivitet. Agenturet har beføjelse til at pålægge sanktioner, som kan anfægtes ved domstolene. Agenturet forelægger sin årsberetning for regeringen og parlamentet og offentliggør alle relevante dokumenter på sit websted for at sikre en god gennemsigtighed.
Observatoriet for mediepluralisme (MPM 2020) vurderer, at mediemyndighedens uafhængighed og effektivitet udgør en mellemhøj risiko, hovedsagelig på grund af manglende beskyttelsesforanstaltninger mod politisk indblanding.
For at opnå gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab skal der foreligge en erklæring om ejerskab eller ledelsesandel. Ifølge massemedieloven skal et forlag eller et radio- og tv-selskab indgive en erklæring, hver gang et individuelt ejerskab eller en ledelsesandel i virksomheden når 5 % eller derover. Visse oplysninger offentliggøres på kulturministeriets websted.
Navnlig i tilfælde af, at der har været flere ejere i træk, kan det med den nuværende lovgivning være svært at vurdere, om beslutningstagningen er koncentreret i baggrunden.
MPM 2020 vurderede derfor, at gennemsigtigheden af medieejerskab i Slovenien udgør en middel risiko.
Forslagsudkastet til revision af loven, der blev fremlagt i juli 2020, udvider anvendelsesområdet for massemedieloven til at omfatte digitale medier og fjerner minimumstærsklen på 5 % undtagen for virksomheder, der er organiseret som aktieselskaber.
Forslagsudkastet gør også alle oplysninger om ejerskab offentligt tilgængelige, herunder de tidligere ikke-offentliggjorte finansielle kilder og de nyintroducerede kilder, der stammer fra offentlige midler.
Tildeling af statslig reklamer er ikke reguleret udtrykkeligt. Hvis der ikke indsamles data om medievirksomheders indtægter, er det svært at få pålidelige oplysninger om reklameudgifter, herunder kontrahentens identitet. I forbindelse med valg er det kun de offentligt drevne medier, der skal afsætte tilstrækkelig sendetid til at sikre en rimelig politisk repræsentation i de relevante programmer.
Loven om integritet og forebyggelse af korruption indeholder generelle regler om interessekonflikter for offentligt ansatte, herunder i mediesektoren.
Bortset herfra findes der ingen specifikke regler, der regulerer interessekonflikter i mediesektoren, f.eks. mellem politiske partier og medieejere. Dette har i praksis en negativ indvirkning på mediepluralismen i Slovenien. Der rapporteres stor politisk indflydelse på medieselskaber, hvilket kan påvirke pressedækningen og radio- og tv-stationer på lokalt og regionalt plan. Befolkningen opfatter tit store slovenske medieselskaber som politisk partiske. For eksempel betragtes mindst to tv-stationer og generelt også trykte og online medier som værende under et politisk partis kontrol.
MPM 2020 behandlede i den forbindelse den politiske uafhængighed af særligt udsatte medier. Interessenterne har udtrykt bekymring over ændringer i finansieringen af det nationale offentlige radio- og tv-selskab og forvaltningen af det nationale pressebureau, der blev betragtet som værende potentielt politisk motiverede.
Gennemførelsen af retten til information fører til langvarige procedurer, men der er ikke registreret et nævneværdigt antal overtrædelser.
Retten er nedfældet i forfatningen og reguleret i lov om information af offentligheden. Der findes klagemekanismer, som forvaltes af informationskommissæren. MPM 2020 tillagde kun beskyttelsen af retten til information lav risiko.
Fysiske angreb på journalister er sjældne, men onlinechikane eller -trusler mod journalister er meget almindelige, og det er sjældent, at de straffes af retsvæsenet. Med hensyn til rammerne for beskyttelse af journalister er ytrings- og informationsfriheden nedfældet i forfatningen og de relevante love (f.eks. straffeloven), og de retlige mekanismer er på plads. Selv om Journalister uden Grænser bemærkede, at der i 2019 ikke var nogen registrerede fysiske angreb på journalister,
var der rapporter om retssager, hvor journalister følte sig truet
. Der var også rapporter om retsforfølgelse af journalister, der havde videregivet oplysninger af offentlig interesse
. "Retten til berigtigelse",
svækket mediepluralisme og journalisters selvcensur blev fremhævet som problematisk af det internationale pressefrihedsindeks 2019.
I Slovenien er fængsling en af de sanktioner, der er planlagt for bagvaskelse. MPM 2020 vurderede, at beskyttelsen af ytringsfriheden udgør en mellemhøj risiko for årene 2018 og 2019. Situationen lader dog til at være forværret. Europarådets platform til at fremme beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed offentliggjorde fire underretninger vedrørende Slovenien i 2020, hovedsagelig vedrørende chikane af journalister.
Tre af de fire underretninger er blevet behandlet gennem et svar fra de slovenske myndigheder som angivet på platformen. Der har været talrige onlineangreb og -trusler, herunder fra politikere, men mange gerningsmænd er anonyme.
Flere organisationer har udtrykt bekymring over undersøgende journalisters sikkerhed i lyset af en betænkelig sag for nylig.
En snæver fortolkning af straffelovgivningen medfører, at chikane af journalister eller trusler mod journalister sjældent straffes. Dette er baseret på den statslige anklagemyndigheds juridiske fortolkning, hvorved offentlig tilskyndelse til had skal være "konkret" og udgøre en "konkret fare for lov og orden" for at blive retsforfulgt som en forbrydelse.
Denne fortolkning kan have en negativ indvirkning på den beskyttelse, som journalister modtager fra det strafferetlige system. Forskellige kilder har desuden rapporteret, at retslige procedurer, der involverer journalister, kan være langvarige, hvilket har en afdæmpende virkning på ytringsfriheden og bevirker, at ofrene ofte undlader at indberette sådanne handlinger.
IV.Andre institutionelle spørgsmål relateret til kontrol og balance
Slovenien har et parlamentarisk styre med en ufuldstændig tokammerstruktur, hvor kun nationalforsamlingen (Parlamentets første kammer) og ikke nationalrådet (Parlamentets andet kammer) vedtager love.
Udkast til lovgivning kan forelægges af regeringen, et medlem af parlamentet eller mindst 5000 vælgere. Forfatningsdomstolen foretager en efterfølgende revision af forfatningen, herunder i konkrete sager på grundlag af en forfatningsmæssig klage. Ud over retssystemet spiller en række andre institutioner, navnlig ombudsmanden og ligestillingsorganet, en rolle i systemet med kontrol og balance.
Offentlige høringer om lovforslag organiseres via et særligt onlineværktøj. En parlamentsbeslutning anbefaler, at offentlige høringer skal vare mellem 30 og 60 dage, og at processen sammenfattes i en rapport.
Lovforslagene offentliggøres på et særligt websted "e-Demokracija",
hvor borgerne kan give deres mening til kende. I praksis har borgerne ikke altid tilstrækkelig mulighed for at deltage i lovgivningsprocessen. I mange tilfælde følges den anbefalede høringsperiode ikke, da borgerne får en kortere frist til at give deres mening til kende. I nogle tilfælde tages der ikke behørigt hensyn til kommentarerne.
Love kan vedtages gennem en kort procedure eller en hasteprocedure på de betingelser, der er fastsat i nationalforsamlingens forretningsorden.
Formanden for nationalforsamlingen beslutter derefter, om loven skal drøftes på denne måde.
Under den forkortede procedure og nødproceduren er der ikke nogen generel debat, og anden og tredje behandling finder sted under samme møde i Parlamentet. I valgperioden 2014-2018 blev 39 % af alle love vedtaget efter den almindelige procedure, 19,1 % af lovene blev vedtaget i henhold til hasteproceduren og 23 % af lovene i henhold til den forkortede lovgivningsprocedure.
På grund af en stigning i antallet af klager af forfatningsmæssig karakter blev forfatningsdomstolens efterslæb fortsat større og sagsbehandlingen af længere varighed. Ifølge forfatningen har forfatningsdomstolen beføjelse til at kontrollere, hvorvidt love, forskrifter, almindelige love, der er udstedt i forbindelse med offentlig myndighedsudøvelse, internationale traktater og forfatningsmæssige anliggender, er i overensstemmelse med forfatningen. Sagen kan bl.a. indledes af nationalforsamlingen, en tredjedel af dens deputerede, regeringen, ombudsmanden,
domstolsrådet eller rigsadvokaten. Forfatningsdomstolen kan ophæve love, der ikke er i overensstemmelse med forfatningen, og ophæve eller annullere regulativer eller almindelige love, der er udstedt med henblik på offentlig myndighedsudøvelse, og som er forfatningsstridige eller ulovlige. Hvis forfatningsdomstolen anser et regulativ for at være forfatningsstridigt eller ulovligt, udsteder den en konstaterende afgørelse. I 2019 afgjorde forfatningsdomstolen 1804 sager.
Selv om anmodningerne om revision af forfatningen faldt yderligere (til 165 tilfælde) på grund af en fortsat stigning i antallet af forfatningsmæssige klager, er forfatningsdomstolen ikke i stand til at håndtere sagsmængden. Det behandler i øjeblikket mere end 2500 sager, hvoraf mere end 80 % er forfatningsmæssige klager. Efterslæbet er steget med ca. 25 % om året siden 2016. Følgelig steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 250 dage i 2012 til 425 dage for forfatningsmæssige klager og næsten 500 dage for sager om revision af forfatningen i 2019. Forfatningsdomstolen er også blevet bedt om at gennemgå visse foranstaltninger, der blev vedtaget som reaktion på covid-19-pandemien.
Ombudsmanden for menneskerettigheder og ligestillingsorganet har endvidere ansvaret for beskyttelse af individuelle rettigheder. Ombudsmanden for menneskerettigheder har ansvaret for beskyttelse af menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder over for statslige myndigheder, lokalt selvstyre og offentlige myndighedspersoner. Ombudsmanden er af den globale alliance af nationale menneskerettighedsinstitutioner akkrediteret som den nationale menneskerettighedsinstitution med "B" -status. Efter godkendelsen blev ombudsmandens beføjelser udvidet for at opnå "A"-status.
Ombudsmandsinstitutionen fungerer også som fortaler for børns rettigheder. Ombudsmanden udarbejder årsberetninger, som drøftes i nationalforsamlingen.
Regeringen udarbejder derefter et svar på de fund og anbefalinger, som rapporten indeholder. En anden uafhængig institution, der har til opgave at beskytte menneskerettighederne, er ligestillingsorganet, hvis opgaver omfatter beskyttelse mod forskelsbehandling og fremme af ligestilling på systemisk niveau, rådgivning, juridisk bistand og repræsentation i retten for ofre for forskelsbehandling, og udstedelse af juridisk bindende afgørelser i forbindelse med klager over forskelsbehandling. Ligestillingsorganet har imidlertid ikke beføjelse til at pålægge sanktioner.
På trods af, at det har fået tildelt flere finansielle ressourcer, har det relativt få medarbejdere.
Det skal bemærkes, at andre uafhængige organer har lignende udfordringer.
Den nationale strategi for udvikling af den ikke-statslige sektor og frivilligt arbejde har til formål at forbedre støtten til ikke-statslige organisationer inden 2023. Strategien fastlægger foranstaltninger til at hjælpe disse organisationer med at bidrage til principperne om pluralisme og demokrati i samfundet.
Strategien fremmer også NGO'ernes gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed. Staten finansierer NGO-projekter og -programmer på områder, hvor den mener, at NGO'er kan gennemføre offentlige politikker og levere tjenesteydelser til borgerne. Finansieringen stilles hovedsagelig til rådighed gennem offentlige udbud, offentlige indkaldelser af forslag eller direkte finansiering. Slovenien anses for at have et åbent og stærkt civilsamfund med en relativt stor andel af frivilligt arbejde.
Bilag: Liste over kilder i alfabetisk rækkefølge*
* Listen over modtagne bidrag i forbindelse med høringen vedrørende rapporten om retsstatssituationen for 2020 findes på (COM-websted).
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Landerapport for Slovenien 2020, ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen 2020 — det europæiske semester: Vurdering af fremskridt med strukturreformer, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer samt resultater af de dybdegående undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011 (SWD/2020/523 final).
Centre for Media Pluralism and Media Freedom (2020), Media pluralism monitor for 2020.
https://cmpf.eui.eu/media-pluralism-monitor/mpm-2020
.
CIVICUS, Monitor tracking civic space: Slovenia.
https://monitor.civicus.org/country/slovenia/
Den øverste domstol (2019), Annual report of 2019.
http://www.sodisce.si/mma_bin.php?static_id=2020052510305888
.
Den øverste statslige anklagemyndighed (2019), Annual report for 2019.
Den slovenske regering (2018), The Supreme Court presented new activities for the long-term improvement of the quality and reputation of the Slovenian judiciary.
http://www.sodisce.si/vsrs/objave/2018102509355191/
.
Den slovenske regering (2019), The Supreme Court ruled on the importance of sanctioning actions when there are signs of hate speech.
http://www.sodisce.si/vsrs/objave/2019080810051183/
.
Den slovenske regering (2020), 47th correspondence session of the Government of the Republic of Slovenia.
https://www.gov.si/novice/2020-05-21-47-dopisna-seja-vlade-republike-slovenije/
.
Den slovenske regering (2020), Bidrag fra Slovenien til rapporten om retsstatssituationen 2020.
Den slovenske regering, websted for e-Democracy.
https://e-uprava.gov.si/drzava-in-druzba/e-demokracija
.
Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (2020), Bidrag fra Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer til rapporten om retsstatssituationen for 2020.
Domstolsrådet (2019), anmodning om forfatningsmæssig kontrol og delvis suspension af anvendelsen af loven om parlamentariske undersøgelser.
http://pisrs.si/Pis.web/pregledPredpisa?id=SKLU291
.
Europa-Kommissionen (2016, 2017, 2018, 2019, 2020), EU's resultattavle for retlige anliggender.
Europarådet (2019), Newsroom: The CEPEJ awards the Crystal Scales of Justice Prize to the Supreme Court of Slovenia.
https://www.coe.int/en/web/human-rights-rule-of-law/-/the-cepej-awards-the-crystal-scales-of-justice-prize-to-the-supreme-court-of-slovenia
.
Europarådet, Platform to promote the protection of journalism and safety of journalists: Slovenia.
https://www.coe.int/en/web/media-freedom/slovenia
.
Europarådet: European Commission against Racism and Intolerance – ECRI (2019), ECRI report on Slovenia.
https://www.coe.int/en/web/european-commission-against-racism-and-intolerance/slovenia
.
Europarådet: Ministerkomitéen (2016), Recommendation CM/Rec(2016)4 of the Committee of Ministers to member States on the protection of journalism and safety of journalists and other media actors.
European Commission against Racism and Intolerance (ECRI) (2019), Fifth report on Slovenia.
https://www.coe.int/en/web/european-commission-against-racism-and-intolerance/slovenia
.
European Network of National Human Right Institutions (2020), The rule of law in the European Union: Reports from National Human Rights Institutions. Bidrag i forbindelse med høringsprocessen ved udarbejdelse af rapporten om retsstatssituationen for 2020.
Generaldirektoratet for Kommunikation (2020), Special Eurobarometer 502: corruption.
GRECO (2013), Fourth Evaluation Round – Evaluation Report on Slovenia on corruption prevention in respect of members of parliament, judges and prosecutors.
GRECO (2016), Fourth Evaluation Round – Interim Compliance Report on Slovenia on corruption prevention in respect of members of parliament, judges and prosecutors.
GRECO (2018), Fifth Evaluation Round – Evaluation Report on Slovenia on preventing corruption and promoting integrity in central governments (top executive functions) and law enforcement agencies.
Indenrigsministeriet: Politiet (2020), As of today, Igor Lamberger is taking over the management of the National Investigation Office.
https://www.policija.si/medijsko-sredisce/sporocila-za-javnost/sporocila-za-javnost-gpue/103938-z-danasnjim-dnem-vodenje-nacionalnega-preiskovalnega-urada-prevzema-igor-lamberger
.
Journalister uden Grænser, Slovenien.
https://rsf.org/en/slovenia
.
Kommissionens henstilling af 22. juni 2018 om standarder for ligestillingsorganer, C(2018) 3850 final.
Kulturministeriet, Medieregisterets hjemmeside.
https://rmsn.ekultura.gov.si/razvid/mediji
.
Sloveniens forfatningsdomstol (2019), afgørelse om midlertidig ophævelse af loven om parlamentariske undersøgelser for så vidt angår dommere.
http://pisrs.si/Pis.web/pregledPredpisa?id=SKLU291
.
Sloveniens forfatningsdomstol (2019), afgørelse om midlertidig suspension af loven om parlamentariske undersøgelser, for så vidt angår statsanklagere.
http://pisrs.si/Pis.web/pregledPredpisa?id=SKLU293
.
Sloveniens forfatningsdomstol (2020), Arbejdsrapport for forfatningsdomstolen for 2019.
https://www.us-rs.si/wp-content/uploads/2020/05/usrs_letnoporocilo_2019.pdf
.
Sloveniens forfatningsdomstol, afgørelse af 16. april 2020, U-I-83/20-10,
http://www.us-rs.si/zadrzanje-izvrsevanja-7-clena-odloka-o-zacasni-splosni-prepovedi-gibanja-in-zbiranja-ljudi-na-javnih/
.
Sloveniens forfatningsdomstol, dom af 22. oktober 2008, U-I-295/07.
Sloveniens forfatningsdomstol, dom af 5. juli 2018, U-I-6/15-23, Up-33/15-32 og Up-1003/15-27.
http://pisrs.si/Pis.web/pregledPredpisa?id=ODLU1809
.
Sloveniens nationalforsamling (2018), Report on National Assembly's work in the Parliamentary term 2014-2018.
https://fotogalerija.dz-rs.si/datoteke/Publikacije/PorocilaDZ/Mandat_2014%E2%80%932018/Report_2014-2018.pdf
.
Sloveniens ombudsmand (2020), Annual report of the Ombudsman of the Republic of Slovenia for 2019.
http://www.varuh-rs.si/sl/promocija-publikacije-projekti/publikacije-gradiva/letna-porocila-priporocila-dz-odzivna-porocila-vlade/
.
Supreme State Prosecutor's Office (2013), Juridisk udtalelse vedrørende retsforfølgelse ifølge art. 297 i straffeloven.
http://www.spletno-oko.si/sites/default/files/sovrazni_govor_pravno_stalisce_-_vrhovno_tozilstvo_0.doc
.
Supreme State Prosecutor's Office and Prosecutor General (2019), Initiativ til forfatningsmæssig gennemgang af loven om parlamentariske undersøgelser.
https://www.dt-rs.si/files/documents/USTAVNA%20POBUDA03.pdf
.
UX Design Awards, vinder af UX Design Award 2019.
https://ux-design-awards.com/news/gewinner-der-ux-design-awards-2019-2/
.
Virtuelt landebesøg i Slovenien i forbindelse med rapporten om retsstatssituationen for 2020.
Bilag II: Landebesøg til Slovenien
Kommissionens tjenestegrene holdt virtuelle møder i juni 2020 med:
·Agency for Communication Networks and Services (AKOS)
·Association of Journalists
·Association of Journalists and Publicists
·Commission for the Prevention of Corruption
·General Police Directorate — Corruption Section
·Judicial Council
·Ministry of Justice
·Ministry of Public Administration
·Specialised Prosecution Office
·State Prosecutorial Council
·Supreme Court
·Supreme State Prosecutor's Office
·Transparency International Slovenia
* Kommissionen mødtes også med følgende organisationer ved en række horisontale møder:
·Amnesty International
·Civil Liberties Union for Europe
·Civil Society Europe
·Konferencen af Europæiske Kirker
·EuroCommerce
·European Center for Not-for-Profit Law
·Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed
·Det Europæiske Borgerforum
·Free Press Unlimited
·Front Line Defenders
·ILGA-Europe
·International Commission of Jurists
·Det Internationale Menneskerettighedsforbund
·Det Internationale Presseinstitut
·Platformen for livslang læring
·Open Society Justice Initiative/Open Society European Policy Institute
·Journalister uden Grænser
·Transparency International EU