BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Kommissionen vedtog den 11. december 2019 en meddelelse om den europæiske grønne pagt, hvori Kommissionen udstak sin køreplan hen imod en ny vækstpolitik for Europa. Denne vækstpolitik er baseret på ambitiøse klima- og miljømålsætninger og på deltagelsesprocesser, der bringer borgere, byer og regioner sammen i bekæmpelsen af klimaforandringer og i kampen for miljøbeskyttelse. I overensstemmelse med målsætningen om at nå klimaneutralitet i EU senest i 2050 på en effektiv og retfærdig måde er der i den europæiske grønne pagt blevet bebudet en mekanisme for retfærdig omstilling, der skal sættes ind for at imødegå de klimamæssige udfordringer, uden at nogen lades i stikken. De mest sårbare regioner og mennesker er også dem, der er mest eksponeret for konsekvenserne af klimaforandringer og miljøforringelse. Samtidig vil det kræve betydelige strukturelle ændringer at forvalte omstillingen. Borgere og arbejdstagere vil blive berørt på forskellige måder, og ikke alle medlemsstater, regioner og byer starter omstillingen fra samme udgangspunkt eller har samme kapacitet til at reagere.

Som nærmere beskrevet i meddelelsen om en investeringsplan for den europæiske grønne pagt 1 , der blev vedtaget den 14. januar 2020, vil mekanismen for retfærdig omstilling fokusere på de regioner og sektorer, der er mest berørt af omstillingen i betragtning af deres afhængighed af fossile brændstoffer, herunder kul, tørv og olieskifer eller drivhusgasintensive industriprocesser, og som har mindst kapacitet til at imødegå de udfordringer, som omstillingen vil indebære. Mekanismen for retfærdig omstilling består af tre søjler: en fond for retfærdig omstilling, der gennemføres under delt forvaltning, en særlig ordning for retfærdig omstilling under InvestEU og en lånefacilitet for den offentlige sektor for at mobilisere yderligere investeringer til de berørte regioner.

Kommissionen vedtog forslaget om oprettelse af en fond for retfærdig omstilling 2 den 14. januar 2020. Heri fastsættes navnlig indholdet, omfanget og de regler, der skal anvendes ved gennemførelsen af fonden. De territoriale planer for retfærdig omstilling udgør et nyttigt redskab ved programmeringen og gennemførelsen af fonden. Disse planer skal fastlægge de vigtigste trin og frister i omstillingsprocessen og kortlægge, hvilke geografiske områder der påvirkes mest negativt af omstillingen til en klimaneutral økonomi.

Forslaget til en fond for retfærdig omstilling indeholder også (i bilag I til forslaget) en metode til at beregne andelene for medlemsstaternes tildelinger under denne fond.

Forslagets anvendelsesområde og formål

Lånefaciliteten for den offentlige sektor, som dette forslag omhandler, udgør den tredje søjle i mekanismen for retfærdig omstilling. Den vil støtte offentlige investeringer gennem gunstige lånevilkår. Disse investeringer vil være til gavn for de områder, der påvirkes mest negativt af den klimaomstilling, og som er udpeget i de territoriale planer for retfærdig omstilling med henblik på Fonden for Retfærdig Omstilling.

Denne facilitet vil bestå af en tilskudsdel og en lånedel. Tilskuddet, der finansieres over EU-budgettet fra formålsbestemte indtægter og budgetmidler, vil mindske den økonomiske byrde for støttemodtagerne som følge af tilbagebetalingen af det lån, der ydes af en finansieringspartner. Selv om det er hensigten, at tilskudsdelen på 1,525 mia. EUR skal gennemføres med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som finansieringspartner for 10 mia. EUR, gives der mulighed for at samarbejde med andre finansieringspartnere med henblik på at undersøge andre former for samarbejde over tid, navnlig i tilfælde af en eventuel fremtidig forøgelse af Unionens midler, eller hvis der skulle opstå særlige gennemførelsesudfordringer. Med et bidrag på 1,525 mia. EUR til tilskudsdelen fra EU's støtte og EIB's långivning på 10 mia. EUR fra egne midler sigter lånefaciliteten for den offentlige sektor mod at mobilisere mellem 25 mia. EUR og 30 mia. EUR i offentlige investeringer i perioden 2021-2027. Offentlige enheder i mindre udviklede regioner har imidlertid som regel ringere offentlig investeringskapacitet. Tilskudssatserne til projekter, der støttes af sådanne enheder, bør derfor være tilsvarende højere, men bør dog ikke overstige 20 % af lånet (dvs. højst 5 procentpoint højere tilskudsdækning). Mindre udviklede regioner er regioner med et BNP pr. indbygger, der er under 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27 som defineret under samhørighedspolitikkens regler.

I arbejdsprogrammet for faciliteten fastsættes kriterierne for udvælgelse af projekter og for prioriteringen af dem, hvis efterspørgslen overstiger de midler, der er afsat til nationale tildelinger. Disse kriterier kan eventuelt være nærmere beskrevet i indkaldelsen af forslag. I kriterierne tages der hensyn til projektets bidrag til at nå de mål, der er opstillet i de territoriale planer for retfærdig omstilling, det overordnede mål om at fremme regional og territorial konvergens samt tilskuddets bidrag til projekternes levedygtighed. Der bør gives prioritet til projekter, der bidrager direkte til klimaomstillingen. Kriterierne kan også inkludere princippet om "energieffektivitet først", som defineret i forordningen om forvaltning af energiunionen 3 , og afspejle de principper og retningslinjer, der er nævnt i afsnit 4.2 i meddelelsen om den europæiske plan for grønne reformer.

Der ydes kun støtte fra faciliteten til medlemsstater med mindst én territorial plan for retfærdig omstilling, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 7 i forordning [FRO-forordningen] og er blevet godkendt af Kommissionen som led i et program eller en programændring. For at sikre adgang til faciliteten vil tilskudsdelen være tilgængelig for støtteberettigede projekter til medlemsstaterne via nationalt øremærkede tildelinger, som skal overholdes i første fase (udtrykt som en andel af instrumentets disponible budget). Disse nationale andele fastsættes på grundlag af den tildelingsmetode, der er beskrevet i bilag I til forordning [FRO-forordningen].

For at forene dette mål med behovet for at optimere de økonomiske virkninger af faciliteten og dens gennemførelse bør disse nationale tildelinger dog kun være øremærket frem til den 31. december 2024. Efter denne dato vil de resterende EU-midler til facilitetens tilskudsdel blive stillet til rådighed uden nogen på forhånd tildelt national andel og på konkurrencemæssige vilkår på EU-plan. Både Kommissionen og EIB vil sikre, at fordelingen mellem medlemsstaterne i de sidste tre år af perioden 2021-2027 garanterer forudsigelighed med hensyn til investeringer og følger en tilgang, der er behovsbaseret, og som tilgodeser regional konvergens.

Faciliteten vil støtte offentlige enheder og dække en bred vifte af investeringer, forudsat at disse investeringer bidrager til at opfylde udviklingsbehovene som følge af de udfordringer, der opstår ved omstillingen til en klimaneutral økonomi, som beskrevet i de territoriale planer for retfærdig omstilling. Udformningen af disse investeringer vil tage hensyn til tilgængelighed for personer med handicap i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

Ved at støtte investeringer, der ikke genererer tilstrækkelige indtægter, og som ellers ikke ville kunne opnå finansiel støtte uden en tilskudsdel, har faciliteten til formål at stille yderligere fornødne midler til rådighed for offentlige enheder med henblik på at imødegå de sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer som følge af klimaomstillingen. Det vil også gøre de offentlige enheder, der modtager øgede offentlige midler, mere modstandsdygtige over for fremtidige symmetriske og asymmetriske chok, herunder katastrofer.

Derudover afsættes der også midler til rådgivningsbistand med henblik på at fremme forberedelsen, udviklingen og gennemførelsen af støtteberettigede projekter.

Komplementaritet med første og anden søjle i mekanismen for retfærdig omstilling

Anvendelsesområdet for støtte til Fonden for Retfærdig Omstilling (første søjle i mekanismen for retfærdig omstilling) omfatter kun investeringer, der letter de sociale og økonomiske omkostninger ved klimaomstillingen i de udpegede geografiske områder. Det fokuserer på økonomisk diversificering af disse områder samt på omskoling, hjælp til jobsøgning og inklusion på arbejdsmarkedet for de berørte arbejdstagere, primært ved hjælp af tilskud. Den anden og tredje søjle i mekanismen for retfærdig omstilling vil kunne støtte en bredere vifte af investeringer — både sektorspecifikt og geografisk — med henblik på at styrke foranstaltninger og målsætninger i Fonden for Retfærdig Omstilling. Der vil derfor være mulighed for at tilgodese udviklingsbehovene i bredere forstand, i det omfang støtten vil være til gavn for de regioner, der er udpeget i de territoriale planer for retfærdig omstilling.

Støtten fra lånefaciliteten for den offentlige sektor vil også supplere de finansielle produkter, der tilbydes under den særlige ordning for retfærdig omstilling under InvestEU (anden søjle i mekanismen for retfærdig omstilling). Denne ordning sigter mod at tiltrække private investeringer og støtte offentlige investeringer, der genererer tilstrækkelige indtægter til at være økonomisk levedygtige, hvorimod lånefaciliteten for den offentlige sektor vil fokusere på offentlige investeringer med utilstrækkelige indtægter, som ikke finansieres ved hjælp af et lån uden tilskudsdelen.

I betragtning af forskellen mellem projekterne, deres økonomiske karakteristika og de tiltænkte støttemodtagere bør interventionerne under de tre søjler supplere hinanden.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

EU's indsats er hjemlet i artikel 174, stk. 1, i TEUF: "Unionen […] udvikler og fortsætter […] sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Unionen stræber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder."

Artikel 175, stk. 3, i TEUF fastsætter ligeledes, at "hvis det viser sig nødvendigt med særlige aktioner ud over fondene og med forbehold af de foranstaltninger, der træffes som led i Unionens øvrige politikker, kan disse aktioner vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget".

Unionens støtte er hjemlet i artikel 322, stk. 1, i TEUF: "Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Revisionsretten, vedtager ved forordning: a) finansielle regler, der navnlig fastsætter de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen b) regler for kontrollen med de finansielle aktørers og navnlig de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar."

•Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

De udfordringer, der opstår som følge af omstillingen til en klimaneutral økonomi, og som imødegås af mekanismen for retfærdig omstilling, er af et sådant omfang, at der kræves handling fra EU's side. Omstillingsudfordringen har en dimension og et omfang, der berører hele EU, og kan derfor imødegås mere effektivt på EU-plan.

Ikke mindst de offentlige enheders mulighed for at få adgang til finansiering med henblik på at gennemføre investeringer, der ikke genererer tilstrækkelige indtægter, bør styrkes gennem tilskud.

Ved at yde disse tilskud på EU-plan gennem direkte forvaltning sikres det, at offentlige enheder i alle medlemsstater har lige adgang til tilskud, hvilket gavner for de områder, der er hårdest ramt af klimaomstillingen (og som er udpeget i de territoriale planer for retfærdig omstilling). Sammen med långivning fra EIB øger facilitetens tilskudsdel de pågældende investeringers tiltrækningskraft til også at omfatte andre finansieringskilder eller ‑institutioner.

Endvidere er facilitetens udformning i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet der gives mulighed for midlertidigt øremærkede nationale andele og differentierede støtteniveauer afhængigt af det berørte områdes udviklingsniveau.

•Valg af retsakt

I overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 175, stk. 3, er den valgte retsakt en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.

3.Konsekvensanalyse og høringer af interesserede parter

•Høringer af interesserede parter

Kommissionen vedtog i maj og juni 2018 sine forslag til et langsigtet budget for perioden efter 2020 og den næste generation af programmer og fonde. Som en integreret del af denne proces gennemførte Kommissionen en række offentlige høringer, der omfattede store udgiftsprogrammer, for at indhente synspunkter fra alle interesserede parter om, hvordan man kan få mest muligt ud af hver euro i EU's budget.

Den offentlige høring om EU's langsigtede budget på samhørighedsområdet fandt sted fra den 10. januar til den 9. marts 2018, og der indkom 4 395 svar. 85 % af respondenterne mente, at omstillingen til en kulstoffattig og cirkulær økonomi, der sikrer miljøbeskyttelse og modstandsdygtighed over for klimaforandringer, er en vigtig udfordring. Men kun 42 % af respondenterne mente, at denne udfordring imødegås i tilstrækkelig grad i de nuværende programmer/fonde.

I forbindelse med forhandlingerne om det langsigtede budget for perioden efter 2020 opfordrede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 14. november 2018 til, at der indføres en særlig bevilling (4,8 mia. EUR) til en ny "fond for retfærdig energiomstilling" for at imødegå samfundsmæssige, socioøkonomiske og miljømæssige virkninger for arbejdstagere og lokalsamfund, der påvirkes negativt af omstillingen fra kul- og kulstofafhængighed.

Denne opfordring er blevet gentaget af Regionsudvalget, som har afgivet udtalelse 4 om den socioøkonomiske strukturændring i Europas kulregioner, hvori der opfordres til, at der stilles yderligere midler til rådighed med henblik på at tilgodese kulregionernes særlige behov. I udtalelsen foreslås det at afsætte 4,8 mia. EUR til en ny "fond for retfærdig energiomstilling", der har til formål at afbøde de sociale, socioøkonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen i disse regioner.

I sine konklusioner af 18. oktober 2019 understregede Det Europæiske Råd, at det er fast besluttet på, at EU fortsat fører an i en socialt retfærdig og rimelig grøn omstilling i gennemførelsen af Parisaftalen. Det Europæiske Råd tilsluttede sig også i sine konklusioner af 12. december 2019 målet om at opnå et klimaneutralt EU senest i 2050 i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen. Desuden tilsluttede det sig princippet om skræddersyet støtte til de regioner og sektorer, der er mest berørt af omstillingen, gennem en mekanisme for retfærdig omstilling, herunder en fond for retfærdig omstilling, sammen med en særlig ordning for retfærdig omstilling under InvestEU og en lånefacilitet for den offentlige sektor.

•Konsekvensanalyse

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om Samhørighedsfonden 5 ledsages af en konsekvensanalyse 6 , som har valideret det gennemførelsessystem, der blev foreslået for disse fonde.

Konsekvensanalysen indeholdt også en gennemgang af de udfordringer, der skal imødegås i den næste flerårige finansielle ramme og samhørighedspolitikken. Den bekræftede i overensstemmelse med resultaterne af den offentlige høring, at det er nødvendigt at støtte en ren og retfærdig energiomstilling gennem en særlig politisk målsætning og en tilsvarende tematisk koncentrationsmekanisme (jf. kapitel 2.2 og 3.2).

Målsætningen for mekanismen for retfærdig omstilling er derfor berettiget, da den har til formål at sikre en retfærdig energiomstilling ved at lette de økonomiske og sociale omkostninger forbundet med omstillingen til en klimaneutral økonomi. Mekanismen for retfærdig omstilling vil (under den tredje søjle) støtte de områder, der påvirkes mest negativt, imødegå de udviklingsmæssige udfordringer, der opstår som følge af omstillingen, og forsyne offentlige enheder med midler til at investere i projekter, der skal lette omstillingen til klimaneutralitet.

De ujævnt fordelte virkninger af energiomstillingen blev også påpeget i konsekvensanalysen (se kapitel 3.3). Heri blev det især fremhævet, hvilke udfordringer de mest berørte regioner oplever på grund af deres afhængighed af produktion af fast brændsel og den høje andel af fast brændsel i deres elektricitetsproduktionsmiks. Denne vurdering begrunder forslaget om, at den tredje søjle i mekanismen for retfærdig omstilling koncentreres i de hårdest ramte områder, og forslaget om midlertidig øremærkning af nationale andele til tilskudsdelen ifølge den metode, der er foreslået under Fonden for Retfærdig Omstilling.

Ovenstående uddrag af analyserne og konsekvensanalyserne understøtter målsætningerne for og hovedtrækkene i tredje søjle i mekanismen for retfærdig omstilling.

Anvendelsesområdet for de sektorer, der forventes at drage fordel af investeringsstøtte, er særdeles bredt og omfatter potentielt alle offentlige investeringer, der henhører under offentlige enheders kompetence, hvilket kan omfatte energi- og transportinfrastruktur, varmenet, offentlig transport, energibesparende foranstaltninger, herunder renovering af bygninger, investeringer, der støtter omstillingen til en cirkulær økonomi, landskabsretablering og dekontaminering af jord samt opkvalificering, omskoling, erhvervsuddannelse og social infrastruktur. De aktiviteter, der støttes, udpeges enkeltvis ud fra de specifikke udviklingsbehov, der er beskrevet i hver enkelt territorial plan for retfærdig omstilling.

Dette forslag ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med en nærmere beskrivelse af rationalet og begrundelsen for at oprette faciliteten samt de mekanismer, der efter planen skal overvåge og evaluere resultaterne.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Det samlede foreslåede budget for facilitetens tilskudsdel er på 1 525 mia. EUR. Det påtænkes at finansiere dette beløb hovedsagelig med formålsbestemte indtægter på 1 275 mia. EUR og delvis med bevillinger på 250 mio. EUR, der er programmeret under den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027.

De forventede formålsbestemte indtægter på 1 mia. EUR vil komme fra de anslåede overskud i tilførslen af midler til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), efter at dens etableringsfase er afsluttet i 2022. I EFSI-forordningen fastsættes tilførselssatsen for EU-garantien på 26 mia. EUR til 35 %, hvilket udgør 9,1 mia. EUR, som skal besiddes i EFSI-garantifonden. Etableringen af tilførsel er programmeret i perioden 2015-2020 for forpligtelser og perioden 2016-2022 for betalinger. Udløbet af investeringsperioden, som fastsat i EFSI-forordningen, er den 31. december 2020 for godkendelser og 31. december 2022 for undertegnelse af kontrakter mellem EIB og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) med modtagere eller finansielle formidlere. Tilførselssatsen på 35 % er fastsat på grundlag af en evaluering, som Kommissionen foretog i september 2016, og som anslog det potentielle tab til 33,4 %. Det nuværende skøn over potentielle tab baseret på data fra den 31. december 2019 fra EIB og EIF og ligger under denne procentsats. Den lavere tilførselssats skyldes hovedsagelig følgende omstændigheder:

·Det samlede garantibeløb på 180,2 mio. EUR i de første fire år er lavere end de forsigtige antagelser, der anvendes til at anslå potentielle tab.

·De reelle finansieringsomkostninger, som dækkes af EU-garantien, er indtil videre lavere end forventet på grund af gunstige vilkår.

·Valutarisikoen er lavere end forventet, hvilket i vid udstrækning skyldes Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.

I denne forbindelse kan det forventes, at EU-garantien på 1,17 mia. EUR ikke vil blive udnyttet fuldt ud, og at der derfor kan afsættes 1 mia. EUR til den foreslåede facilitet. Det forventes, at disse indtægter vil blive fordelt fra 2023, når den samlede EFSI-portefølje er undertegnet af EIB og EIF, og der kan foretages et mere præcist skøn over potentielle tab. I mellemtiden bør etableringen af tilførsel til EFSI-garantien fortsætte som oprindeligt programmeret, da den lave andel af tab i de første fire år ikke foregriber EFSI-porteføljens fremtidige udvikling.

De resterende 525 mio. EUR finansieres delvis over EU-budgettet med et beløb på 250 mio. EUR i løbende priser. Forslaget vil indgå i forhandlingerne om den næste FFR og forventes at blive indarbejdet i rammen for en samlet aftale om den næste FFR.

Og endelig finansieres forslaget med 275 mio. EUR af de formålsbestemte indtægter fra tilbagebetalinger fra de finansielle instrumenter, der er oprettet ved programmerne i bilag I til denne forordning. Det er blevet foreslået, at der også ydes finansiering på 1 mia. EUR fra tilførsel til InvestEU-programmet med tilbageførsler fra de samme finansielle instrumenter. Det nuværende skøn over tilbagebetalinger fra disse finansielle instrumenter i perioden 2021-2032 beløber sig til 2,1 mia. EUR ud af de 5,9 mia. EUR, der er planlagt til den 31. december 2020, hvilket er tilstrækkeligt til at dække behovene i InvestEU og lånefaciliteten for den offentlige sektor.

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 6, og artikel 22 vil de anslåede indtægter for året, hvortil der skal afsættes bevillinger til lånefaciliteten for den offentlige sektor og InvestEU, være angivet i de respektive generelle anmærkninger i det årsbudget, som Kommissionen foreslår, under budgetposterne for formålsbestemte indtægter for lånefaciliteten for den offentlige sektor og InvestEU.

Fra finansieringsrammen for tilskudsdelen tildeles der op til 25 mio. EUR fra formålsbestemte indtægter til rådgivningstjenester til støtte for forberedelsen og gennemførelsen af støtteberettigede projekter.

5.ANDRE FORHOLD

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Den retlige ramme består af et særligt forslag til forordning om lånefaciliteten for den offentlige sektor og fokuserer på følgende elementer:

·beskrivelse af facilitetens genstand og anvendelsesområde

·beskrivelse af facilitetens mål

·detaljeret angivelse af budgetmidler og trinvis adgang til midlertidigt øremærkede nationale andele af tildelinger

·beskrivelse af gennemførelsesmetoden under direkte forvaltning

·beskrivelse af betingelserne for støtteberettigelse

·detaljeret beskrivelse af betingelserne for at bringe tilskudsaftaler til ophør

·fastlæggelse af støtteformen og de gældende tilskudssatser.

2020/0100 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om lånefaciliteten for den offentlige sektor under mekanismen for retfærdig omstilling

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3, og artikel 322, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 7 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 8 ,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Kommissionen vedtog den 11. december 2019 en meddelelse om den europæiske grønne pagt 9 , der indeholdt en køreplan hen imod en ny vækstpolitik for Europa og opstillede ambitiøse mål for bekæmpelse af klimaforandringer og for miljøbeskyttelse. I overensstemmelse med målsætningen om at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050 på en effektiv og retfærdig måde blev der i den europæiske grønne pagt bebudet en mekanisme for retfærdig omstilling, der skal sættes ind for at imødegå de klimamæssige udfordringer, uden at nogen lades i stikken. De mest sårbare regioner og mennesker er også dem, der er mest eksponeret for konsekvenserne af klimaforandringer og miljøforringelse. Samtidig vil det kræve betydelige strukturelle ændringer at forvalte omstillingen.

(2)Kommissionen vedtog den 14. januar 2020 en meddelelse om en investeringsplan for den europæiske grønne pagt 10 , hvorved der oprettes en mekanisme for retfærdig omstilling, som skal fokusere på de regioner og sektorer, der er mest berørt af omstillingen i betragtning af deres afhængighed af fossile brændstoffer, herunder kul, tørv og olieskifer eller drivhusgasintensive industriprocesser, men som har mindst kapacitet til at finansiere de fornødne investeringer. Mekanismen for retfærdig omstilling består af tre søjler: en fond for retfærdig omstilling, der gennemføres under delt forvaltning, en særlig ordning for retfærdig omstilling under InvestEU og en lånefacilitet for den offentlige sektor for at mobilisere yderligere investeringer til de berørte regioner.

(3)Kommissionen vedtog forslaget om oprettelse af en fond for retfærdig omstilling 11 den 14. januar 2020. Med henblik på en bedre programmering og gennemførelse af fonden skal der vedtages territoriale planer for retfærdig omstilling, der skal fastlægge de vigtigste trin og frister i omstillingsprocessen og kortlægge, hvilke geografiske områder der påvirkes mest negativt af omstillingen til en klimaneutral økonomi, og som har mindst kapacitet til at imødegå de udfordringer, som omstillingen vil indebære.

(4)Der bør oprettes en lånefacilitet for den offentlige sektor ("faciliteten"). Den udgør den tredje søjle i mekanismen for retfærdig omstilling og støtter offentlige enheder i deres investeringer. Sådanne investeringer bør opfylde de udviklingsbehov, der følger af de omstillingsudfordringer, der er beskrevet i de territoriale planer for retfærdig omstilling, som Kommissionen har vedtaget. De aktiviteter, der påtænkes at yde støtte til, bør være i overensstemmelse med og supplere dem, der støttes under de to andre søjler i mekanismen for retfærdig omstilling.

(5)For at fremme den økonomiske diversificering inden for områder, der påvirkes af omstillingen, bør faciliteten dække en bred vifte af investeringer, på betingelse af at de bidrager til at opfylde udviklingsbehovene i forbindelse med omstillingen til en klimaneutral økonomi, som beskrevet i de territoriale planer for retfærdig omstilling. De investeringer, der støttes, kan omfatte energi- og transportinfrastruktur, fjernvarmenet, grøn mobilitet, intelligent affaldshåndtering, ren energi, energibesparende foranstaltninger, herunder renovering og ombygning af bygninger, støtte til omstillingen til en cirkulær økonomi, landskabsretablering og dekontaminering af jord samt opkvalificering, omskoling, erhvervsuddannelse og social infrastruktur, herunder socialt boligbyggeri. Infrastrukturudvikling kan også omfatte løsninger, der styrker modstandsdygtigheden over for katastrofer. En omfattende investeringstilgang bør især fremmes i områder med betydelige omstillingsbehov. Investeringer i andre sektorer kan også støttes, hvis de er i overensstemmelse med de vedtagne territoriale planer for retfærdig omstilling. Ved at støtte investeringer, der ikke genererer tilstrækkelige indtægter, har faciliteten til formål at stille yderligere midler til rådighed for offentlige enheder, der er nødvendige for at imødegå de sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer som følge af deres tilpasning til klimaomstillingen. For at medvirke til at identificere investeringer med en særligt positiv miljøvirkning, der er støtteberettigede under faciliteten, kan EU's klassificeringssystem for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter benyttes.

(6)Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, offentlige indkøb, priser, indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(7)Faciliteten bør yde støtte i form af tilskud fra Unionen kombineret med lån ydet af en finansieringspartner. Den finansielle ramme for tilskudsdelen, som gennemføres af Kommissionen ved direkte forvaltning, bør være i form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, i overensstemmelse med artikel 125 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ("finansforordningen") 12 . Denne finansieringsform bør bidrage til at tilskynde projektpromotorer til at deltage i og bidrage til opfyldelsen af facilitetens mål på en effektiv måde i forhold til lånets størrelse. Lånedelen stilles til rådighed af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Faciliteten kan også udvides til at omfatte andre finansieringspartnere, der yder lånedelen, hvis der bliver yderligere midler til rådighed til tilskudsdelen, eller hvis det er nødvendigt for en korrekt gennemførelse.

(8)[250 000 000] EUR af facilitetens tilskudsdel forventes at blive finansieret over EU-budgettet i overensstemmelse med [det nye FFR-forslag] og bør udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 13 , for Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

(9)275 000 000 EUR af facilitetens tilskudsdel skal finansieres ved tilbagebetalinger fra de finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til de programmer, der er opført i bilag I til denne forordning. Disse indtægter stammer fra afsluttede programmer, der er uafhængige af faciliteten, og bør betragtes som eksterne formålsbestemte indtægter uanset finansforordningens artikel 21, stk. 3, litra f), på grundlag af artikel 322, stk. 1, i TEUF.

(10)1 000 000 000 EUR af facilitetens tilskudsdel bør finansieres med det forventede overskud af den tilførsel til EU-garanti, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017, og som også opretter Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ("EFSI-forordningen") 14 . Derfor bør der indrømmes en undtagelse fra artikel 213, stk. 4, litra a), i finansforordningen, som foreskriver, at eventuelle overskud af tilførsel til en budgetgaranti skal tilbageføres til budgettet, med henblik på at overføre dette overskud til faciliteten. Disse formålsbestemte indtægter bør betragtes som eksterne formålsbestemte indtægter uanset finansforordningens artikel 21, stk. 3, litra f), på grundlag af artikel 322, stk. 1, i TEUF.

(11)I henhold til finansforordningens artikel 12, stk. 4, litra c), bør de bevillinger, der svarer til eksterne formålsbestemte indtægter, automatisk overføres til efterfølgende programmer eller foranstaltninger. Denne bestemmelse gør det muligt at matche den flerårige plan for formålsbestemte indtægter med gennemførelsen af de projekter, der finansieres af faciliteten.

(12)Der bør også afsættes midler til rådgivningsbistand for at fremme forberedelsen, udviklingen og gennemførelsen af projekter.

(13)For at sikre, at alle medlemsstater får mulighed for at drage fordel af tilskudsdelen, bør der oprettes en mekanisme til fastsættelse af øremærkede nationale andele, som skal overholdes i første fase, på grundlag af den fordelingsnøgle, der foreslås i forordningen om en fond for retfærdig omstilling. For at forene dette mål med behovet for at optimere de økonomiske virkninger af faciliteten og dens gennemførelse bør sådanne nationale tildelinger dog ikke øremærkes efter den 31. december 2024. Derefter bør de resterende midler, der er til rådighed til tilskudsdelen, stilles til rådighed uden nogen på forhånd tildelt national andel og på konkurrencemæssige vilkår på EU-plan, samtidig med at der sikres forudsigelighed med hensyn til investeringer, og at der følges en tilgang, der er behovsbaseret og som tilgodeser regional konvergens.

(14)Der bør opstilles specifikke kriterier for støtteberettigelse og tildeling i arbejdsprogrammet og indkaldelsen af forslag. I disse kriterier for støtteberettigelse og tildeling bør der tages hensyn til projektets relevans set i lyset af de udviklingsbehov, der er beskrevet i de territoriale planer for retfærdig omstilling, det overordnede mål om at fremme regional og territorial konvergens samt tilskudsdelens betydning for projektets levedygtighed. EU-støtte, der oprettes ved denne forordning, bør således kun stilles til rådighed for medlemsstater, der har mindst én territorial plan for retfærdig omstilling. I arbejdsprogrammet og indkaldelser af forslag vil der også blive taget hensyn til de territoriale planer for retfærdig omstilling, som medlemsstaterne forelægger for at sikre sammenhæng og konsekvens på tværs af alle mekanismens søjler.

(15)Støtte under denne facilitet bør kun ydes til projekter, der ikke genererer en tilstrækkelig tilstrømning af egne indtægter, som ville gøre det muligt for dem at være økonomisk levedygtige og udelukkende blive finansieret med lån ydet på markedsvilkår. Egne indtægter bør svare til de indtægter, bortset fra budgetoverførsler, der genereres direkte af de aktiviteter, der udføres af projektet, såsom salg, gebyrer eller vejafgifter, og yderligere besparelser som følge af opgradering af eksisterende materiel.

(16)Eftersom tilskudsdelen skal afspejle de forskellige udviklingsbehov i regionerne i de forskellige medlemsstater, bør denne støtte gradueres. Set i lyset af at enheder i den offentlige sektor i mindre udviklede regioner, som defineret i artikel 102, stk. 2, i forordning [den nye forordning om fælles bestemmelser], som regel har ringere offentlig investeringskapacitet, bør de tilskudssatser, der anvendes på lån til sådanne enheder, være tilsvarende højere.

(17)For at sikre en effektiv gennemførelse af faciliteten kan det blive nødvendigt at yde rådgivningsbistand til forberedelse, udvikling og gennemførelse af projekter. Denne støtte bør ydes gennem InvestEU-rådgivningsplatformen.

(18)For at fremskynde gennemførelsen og sikre, at midlerne udnyttes rettidigt, bør denne forordning indeholde specifikke garantier, der skal indgå i tilskudsaftalerne. I betragtning af dette mål bør Kommissionen i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kunne nedsætte eller ophæve enhver EU-støtte i tilfælde af alvorlig mangel på fremskridt i gennemførelsen af projektet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet. For at sikre sammenhæng i gennemførelsen af Unionens finansieringsprogrammer bør finansforordningen finde anvendelse på tilskudsdelen og på midlerne til rådgivningsbistand under denne facilitet.

(19)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder herunder svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og forordning (EU) 2017/1939. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der er tale om svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan som fastsat i forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371. I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, og Den Europæiske Revisionsret (ECA) de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, gives tilsvarende rettigheder.

(20)For at supplere og ændre visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår delegering af visse yderligere gennemførelsesopgaver til gennemførelsesorganer samt ændring af elementerne i bilag II til denne forordning vedrørende centrale resultatindikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(21)Med henblik på at fastlægge en passende finansiel ramme for tilskudsdelen i denne facilitet frem til den 31. december 2024 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte de disponible nationale tildelinger, udtrykt som andele af facilitetens samlede finansieringsramme for hver medlemsstat, ifølge den metode, der er fastsat i bilag I til forordning [FRO-forordningen]. Gennemførelsesbeføjelserne bør tillægges uden komitologiprocedurer, eftersom andelenes størrelse fremkommer direkte ved at følge en foruddefineret beregningsmetode.

(22)Medlemsstaterne kan ikke selv i tilstrækkelig grad opnå målet med denne forordning, nemlig at mobilisere offentlige investeringer i de områder, som er hårdest ramt af overgangen til klimaneutralitet, ved at tilgodese de tilsvarende udviklingsbehov. Dette skyldes først og fremmest de offentlige enheders vanskeligheder med at støtte investeringer, som ikke generer en tilstrækkelig tilstrømning af egne indtægter og ikke gavner de områder, der er hårdest ramt af klimaomstillingen, uden støtte fra EU og behovet for en sammenhængende ramme for gennemførelse under direkte forvaltning. Eftersom målene for denne forordning bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning indeholder bestemmelser om lånefaciliteten for den offentlige sektor ("faciliteten") til støtte for offentlige enheder ved at kombinere tilskud fra EU-budgettet med lån ydet af finansieringspartnerne og fastlægger målene for faciliteten. Den fastsætter regler for tilskudsdelen af EU-støtte, der ydes under denne facilitet, herunder navnlig dens budget for perioden 2021-2027, former for EU-støtte og bestemmelser om støtteberettigelse.

Faciliteten yder støtte til fordel for de områder i Unionen, der står over for alvorlige sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer som følge af omstillingsprocessen hen imod en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050.

Artikel 2
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1."administrativ aftale": det retlige instrument om etablering af en samarbejdsramme mellem Kommissionen og en finansieringspartner, der fastlægger de respektive opgaver og ansvarsområder for gennemførelsen af faciliteten i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning

2."støttemodtager": en juridisk enhed i den offentlige sektor, der er etableret i en medlemsstat som et offentligretligt organ eller som et privatretligt organ, der har fået overdraget en offentlig tjenesteydelsesopgave, med hvilken der er indgået en tilskudsaftale under faciliteten

3."finansieringspartnere": EIB, andre internationale finansielle institutioner, nationale erhvervsfremmende banker og finansielle institutter, med hvilke Kommissionen underskriver en administrativ aftale om samarbejde inden for faciliteten

4."projekt": enhver handling, der af Kommissionen er udpeget som støtteberettiget, er finansielt og teknisk uafhængig, og som har et på forhånd opstillet mål og en fastsat periode, i hvilken den skal gennemføres og afsluttes

5."territorial plan for retfærdig omstilling": en plan, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 7 i forordning [FRO-forordningen] og godkendt af Kommissionen

6."låneordning": et lån, der ydes til en støttemodtager af finansieringspartnere, og som har til formål at finansiere en samling foruddefinerede projekter under faciliteten.

Artikel 3
Mål

1.Det overordnede mål med faciliteten er at imødegå de alvorlige socioøkonomiske udfordringer i forbindelse med omstillingsprocessen hen imod en klimaneutral økonomi til fordel for de områder i Unionen, som er udpeget i de territoriale planer for retfærdig omstilling, der er udarbejdet af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 7 i forordning [FRO-forordningen].

2.Faciliteten skal have det specifikke mål at øge den offentlige sektors investeringer, som tilgodeser udviklingsbehovene i de regioner, der er udpeget i de territoriale planer for retfærdig omstilling, ved at lette finansieringen af projekter, der ikke genererer en tilstrækkelig tilstrømning af egne indtægter, og som ikke finansieres uden den tilskudsdel, der ydes over EU-budgettet.

3.For at nå det specifikke mål, der er omhandlet i stk. 2, sigter denne forordning også mod at yde rådgivningsbistand til forberedelse, udvikling og gennemførelse af støtteberettigede projekter, om nødvendigt. Denne rådgivningsbistand ydes i overensstemmelse med de regler og gennemførelsesmetoder for InvestEU-rådgivningsplatformen, der er fastlagt ved artikel [20] i forordning [InvestEU-forordningen].

Artikel 4
Budget

1.Med forbehold af eventuelle yderligere midler på EU-budgettet for perioden 2021-2027 finansieres tilskudsdelen af den støtte, der ydes under denne facilitet, fra:

a)midler fra EU-budgettet på 250 000 000 EUR i løbende priser og

b)de formålsbestemte indtægter, jf. stk. 2, op til højst 1 275 000 000 EUR i løbende priser.

2.De midler, der er omhandlet i stk. 1, litra b), tilvejebringes ved tilbagebetalinger, der hidrører fra finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til de programmer, der er opført i nærværende forordnings bilag I, med et beløb på højst 275 000 000 EUR og overskuddet af tilførsel til den EU-garanti, der er indført ved EFSI-forordningen, med et maksimumsbeløb på 1 000 000 000 EUR.

3.De midler, der er omhandlet i stk. 1, kan suppleres med finansielle bidrag fra medlemsstater, tredjelande og ikke-EU-organer. Disse midler udgør eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i finansforordningens artikel 21, stk. 5.

4.Uanset finansforordningens artikel 21, stk. 3, litra f), udgør de midler, der hidrører fra tilbagebetalinger som omhandlet i stk. 1, litra b), eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i finansforordningens artikel 21, stk. 5. Uanset finansforordningens artikel 213, stk. 4, litra a), udgør de midler fra EFSI's tilførselsoverskud, der er omhandlet i stk. 1, litra b), eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i finansforordningens artikel 21, stk. 5.

5.Op til 2 % af de midler, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af faciliteten, såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informations- og teknologisystemer til virksomheder, samt finansielle partneres administrationsudgifter og gebyrer.

6.Af de midler, der er omhandlet i stk. 1, afsættes op til 25 000 000 EUR til de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3.

7.Budgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige rater.

KAPITEL II
EU-STØTTE

Artikel 5
Former for EU-støtte og gennemførelsesmetoder

1.EU-støtten under faciliteten ydes i form af tilskud i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

2.Den EU-støtte, der ydes under faciliteten, gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

3.Kommissionen kan delegere beføjelser til at udføre opgaver i forbindelse med den EU-støtte, der ydes under faciliteten, til forvaltningsorganer i overensstemmelse med finansforordningens artikel 69 med henblik på optimal forvaltning af og effektivitet i faciliteten.

Artikel 6
Adgang til midlerne

1.De midler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, skal efter fradrag af midler, der er afsat til tekniske udgifter og administrationsudgifter, som omhandlet i artikel 4, stk. 5, anvendes til at finansiere projekter i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

2.For tilskud, der ydes i henhold til indkaldelser af forslag, der iværksættes senest den 31. december 2024, må EU-støtte, der ydes til støtteberettigede projekter i en medlemsstat, ikke overstige de nationale andele, der er fastsat i den afgørelse, som Kommissionen vedtager i henhold til stk. 4.

3.For tilskud, der ydes i henhold til indkaldelser af forslag, der iværksættes fra den 1. januar 2025, tildeles EU-støtte til støtteberettigede projekter uden nogen på forhånd tildelt national andel og på konkurrencemæssige vilkår på EU-plan, indtil de resterende midler er opbrugt. Der skal ved tildelingen af sådanne tilskud tages hensyn til behovet for at sikre forudsigelighed med hensyn til investeringer og fremme af regional konvergens.

4.Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt med angivelse af de respektive andele for hver medlemsstat, der fremkommer ved at følge den metode, der er fastsat i bilag I til forordning [FRO-forordningen], i procent af de samlede disponible midler.

Artikel 7
Administrative aftaler med finansieringspartnere

Der undertegnes en administrativ aftale mellem Kommissionen og den finansielle partner forud for gennemførelsen af faciliteten med den pågældende finansieringspartner. Aftalen skal indeholde de respektive rettigheder og forpligtelser for hver part i aftalen, herunder vedrørende ordninger for revision og kommunikation.

KAPITEL III
STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 8
Støtteberettigede projekter

Kun projekter, der bidrager til at opnå målene i artikel 3, og som opfylder samtlige nedenstående betingelser, er berettigede til EU-støtte under faciliteten:

a)Projekterne skal have en målbar effekt på de alvorlige sociale, økonomiske eller miljømæssige udfordringer, der følger af omstillingsprocessen hen imod en klimaneutral økonomi, og være til gavn for de områder, der er udpeget i en territorial plan for retfærdig omstilling, også selv om projekterne ikke er placeret i disse områder

b)projekterne må ikke modtage støtte under andre EU-programmer

c)projekterne skal modtage et lån fra finansieringspartneren under faciliteten og

d)projekterne må ikke generere en tilstrækkelig tilstrømning af egne indtægter, som ville muliggøre finansiering uden EU-støtte.

Artikel 9
Støtteberettigede personer og enheder

Uanset kriterierne i finansforordningens artikel 197 er det kun juridiske enheder i den offentlige sektor, der er etableret i en medlemsstat som et offentligretligt organ eller som et privatretligt organ, der har fået overdraget en offentlig tjenesteydelsesopgave, at ansøge om at blive omfattet af denne forordning som potentielle støttemodtagere.

KAPITEL IV
TILSKUD

Artikel 10
Tilskud

1.Tilskuddene skal være i form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1, litra a).

2.Tilskudsbeløbet må ikke overstige 15 % af det lån, der ydes af finansieringspartneren under denne facilitet. For projekter i regioner på NUTS 2-niveau med et BNP pr. indbygger, der ikke overstiger 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU‑27, jf. artikel [102, stk. 2,] i forordning [den nye forordning om fælles bestemmelser], må tilskudsbeløbet ikke overstige 20 % af det lån, der ydes af finansieringspartneren.

3.Udbetaling af tilskud kan opdeles i flere rater knyttet til de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen, som fastsat i tilskudsaftalen.

Artikel 11
Nedsættelse eller ophør af tilskud

1.Ud over de grunde, der er anført i artikel 131, stk. 4, i finansforordningen, og efter høring af finansieringspartneren, kan tilskudsbeløbet nedsættes eller tilskudsaftalen opsiges, hvis den økonomisk set vigtigste kontrakt om levering, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser ikke er blevet underskrevet inden for to år fra datoen for undertegnelsen af tilskudsaftalen, såfremt indgåelsen af en sådan kontrakt var påtænkt i henhold til tilskudsaftalen.

2.Hvis EU-støtten kombineres med låneordninger, og kontrakter om levering, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser ikke er påtænkt, finder stk. 1 ikke anvendelse.

I sådanne tilfælde og efter høring af finansieringspartneren kan tilskudsbeløbet nedsættes eller tilskudsaftalen opsiges, og eventuelle beløb, der er udbetalt i forbindelse med aftalen, kan inddrives på de betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen.

KAPITEL V
RÅDGIVNINGSBISTANDSTJENESTER

Artikel 12
Rådgivningsbistandstjenester

1.Rådgivningsbistand i henhold til denne forordning gennemføres ved indirekte forvaltning i overensstemmelse med de regler og gennemførelsesmetoder for InvestEU-rådgivningsplatformen, der er oprettet ved artikel [20] i forordning [InvestEU-forordningen].

2.Aktiviteter, der er nødvendige for at støtte forberedelsen, udviklingen og gennemførelsen af projekter, er berettigede til rådgivningsbistand.

KAPITEL VI
PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 13
Arbejdsprogrammer

Faciliteten gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer, der oprettes i overensstemmelse med finansforordningens artikel 110. Arbejdsprogrammerne fastsætter hver medlemsstats nationale andel af midlerne, herunder eventuelle yderligere midler, i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 2.

Artikel 14
Overvågning og rapportering

1.Der er i bilag II opstillet centrale resultatindikatorer til at overvåge facilitetens gennemførelse og fremskridt med hensyn til at nå de mål, der er fastsat i artikel 3.

2.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data vedrørende de indikatorer, der er omhandlet i stk. 1, indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Støttemodtagerne skal i samarbejde med finansieringspartnerne give Kommissionen data vedrørende disse indikatorer.

3.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at ændre bilag II ved at ændre de indikatorer, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 15
Evaluering

1.Evalueringer af gennemførelsen af faciliteten og dens evne til at nå de mål, der er fastsat i artikel 3, skal gennemføres så betids, at disse evalueringer kan indgå i beslutningsprocessen.

2.Midtvejsevalueringen af faciliteten skal foretages senest den 30. juni 2025, når der forventes at foreligge tilstrækkelig information om gennemførelsen af faciliteten. Evalueringen skal især vise, hvordan den EU-støtte, der ydes under faciliteten, har bidraget til at tilgodese behovene i de områder, der gennemfører de territoriale planer for retfærdig omstilling.

3.Ved udgangen af gennemførelsesperioden og senest den 31. december 2031 skal der udarbejdes en endelig evalueringsrapport om facilitetens resultater og langsigtede virkning.

Artikel 16
Revisioner

1.Revision af anvendelsen af EU-støtte, der ydes under faciliteten, foretages af personer eller enheder — herunder også af sådanne personer eller enheder, der er blevet pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer — danner grundlag for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

2.Finansieringspartnerne forelægger Kommissionen og alle udpegede revisorer alle tilgængelige dokumenter, der er nødvendige, for at begge disse myndigheder kan opfylde deres forpligtelser.

Artikel 17
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, tillægges Kommissionen frem til den 31. december 2028.

3.Den i artikel 14 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

KAPITEL VII
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18
Information, kommunikation og offentlig omtale

1.Støttemodtagerne og finansieringspartnerne skal sikre synligheden af den EU-støtte, der ydes under faciliteten, navnlig når de promoverer projekterne og deres resultater, ved at give målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen iværksætter informations- og kommunikationstiltag angående faciliteten, de finansierede projekter og deres resultater. De finansieringsmidler, der er afsat til faciliteten, skal også bidrage til den interne formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

Artikel 19
Overgangsbestemmelser

Bevillinger kan om nødvendigt opføres i budgettet efter 2027 til dækning af udbetalingen af de delbetalinger af EU-støtten, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, for at gøre det muligt at forvalte aktioner, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 20
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på [tyvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lånefaciliteten for den offentlige sektor under mekanismen for retfærdig omstilling

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

Miljø- og klimaindsats i afventning af godkendelse af FFR-forslagene

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

X en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 15

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Andet halvår af 2020 — Vedtagelse af forordningen

Fra 2020 — Forberedelse af de territoriale planer for retfærdig omstilling i medlemsstaterne

Første halvår af 2021 — Undertegnelse af den administrative aftale med Den Europæiske Investeringsbank

Første halvår af 2021 — Vedtagelse af det flerårige arbejdsprogram som gennemførelsesretsakt

Andet halvår af 2021 — Iværksættelse af de første indkaldelser af forslag

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

EU's indsats om lånefaciliteten for den offentlige sektor ("faciliteten") er berettiget ud fra de målsætninger, der er fastsat i artikel 174 i TEUF, hvoraf det fremgår, at der skal lægges særlig vægt på områder, der er berørt af en industriel omstilling, og regioner, der lider under alvorlige og permanente ulemper.

Omstillingen til en klimaneutral økonomi er en udfordring for alle medlemsstater. Den vil være særlig krævende for de medlemsstater, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer eller kulstofintensive industrier, som vil blive udfaset eller hårdt ramt af omstillingen, og som mangler finansielle midler til at tilpasse sig med henblik på at opnå klimaneutralitet. Faciliteten bidrager til at imødegå omstillingsudfordringen i de hårdest ramte områder ved at støtte investeringer i den offentlige sektor gennem gunstige finansieringsvilkår.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

IKKE RELEVANT

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Faciliteten vil blive gennemført i synergi og komplementaritet med de andre søjler i mekanismen for retfærdig omstilling, som f.eks. Fonden for Retfærdig Omstilling (første søjle) og ordningen for retfærdig omstilling under InvestEU-programmet (anden søjle).

Anvendelsesområdet for støtte til Fonden for Retfærdig Omstilling omfatter kun investeringer, der letter de sociale og økonomiske omkostninger ved klimaomstillingen i de udpegede geografiske områder. Der fokuseres på økonomisk diversificering af disse områder samt på omskoling, hjælp til jobsøgning og inklusion på arbejdsmarkedet for de berørte arbejdstagere, primært ved hjælp af tilskud. Den anden og tredje søjle i mekanismen for retfærdig omstilling vil kunne støtte en bredere vifte af investeringer — både sektorspecifikt og geografisk — med henblik på at styrke foranstaltninger og målsætninger i Fonden for Retfærdig Omstilling. Der vil derfor være mulighed for at tilgodese udviklingsbehovene i bredere forstand.

Støtten fra faciliteten vil også supplere de finansielle produkter, der tilbydes under den særlige ordning for retfærdig omstilling under InvestEU. Denne ordning vil støtte økonomisk levedygtige investeringer, hvorimod faciliteten vil fokusere på investeringer med utilstrækkelige indtægter, der skal finansieres uden tilskudsdelen.

1.5.Varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

–◻ Gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–X Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til efter 2027 for betalingsbevillinger.

◻ ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 16

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X Ved dens tjenestegrene.

–X ved et forvaltningsorgan (se nedenfor).

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Afhængigt af resultatet af en kommende cost-benefit-analyse kunne det meste af budgettet gennemføres ved delegation til et forvaltningsorgan, i hvilket tilfælde kun vurderingen af indkaldelserne ville blive forvaltet direkte ved Kommissionens tjenestegrene.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Faciliteten vil blive underkastet en midtvejsevaluering senest den 30. juni 2025 for at vurdere dens effektivitet, relevans og sammenhæng og for at vise, hvordan EU-støtten har bidraget til at tilgodese udviklingsbehovene i de områder, der gennemfører de territoriale planer for retfærdig omstilling.

Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data vedrørende overvågning af gennemførelsen og resultaterne indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Med henblik herpå pålægges modtagerne af facilitetens tilskudsdel forholdsmæssige rapporteringskrav.

Denne rapportering vil også sigte mod at planlægge udbetalingen af de opdelte bevillinger for tilskudsdelen, der er knyttet til de fremskridt, der gøres med gennemførelsen, i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i tilskudsaftalerne.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Faciliteten vil blive gennemført ved direkte forvaltning. Den kan uddelegeres til et forvaltningsorgan, afhængigt af resultatet af en cost-benefit-analyse og dertil knyttede beslutninger, med henblik på at sikre en solid projektpipeline.

Faciliteten vil blive gennemført ved hjælp af en kombination af tilskud til støttemodtagere, som desuden bliver låntagere til en lånedel, enten ved individuelle lån eller rammelån.

Kontrolstrategien vil blive udformet på denne baggrund og vil fokusere på tre hovedfaser i gennemførelsen af tilskud i overensstemmelse med finansforordningen:

— organisering af indkaldelse og udvælgelse af forslag, som modsvarer facilitetens målsætning

— driftskontrol, overvågningskontrol og forudgående kontrol, som dækker projektgennemførelsen, offentlige indkøb, forfinansiering, mellemliggende og endelige betalinger, mv.

— efterfølgende kontroller af projekter og betalinger.

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Der er konstateret følgende risici:

— forsinkelser i indgivelse af ansøgninger, navnlig vedrørende rammelån

— forsinkelser i gennemførelsen af projekterne

— eventuelle fejl eller dårlig forvaltning af EU-midler

Disse risici skal imødegås ved hjælp af en række foranstaltninger:

— inddragelse af interessenter fra et tidligt tidspunkt og udarbejdelse af de territoriale planer for retfærdig omstilling

— rådgivningsbistand til forberedelse af projekter på grundlag af efterspørgsel

— optimering af tilrettelæggelsen af indkaldelser af projektforslag

— passende budgetmæssig fleksibilitet, navnlig med hensyn til udbetaling af delbetalinger af tilskudsdelen

— mulighed for at ophæve tilskudsaftaler og nedsætte støttebeløbene i tilfælde af utilfredsstillende gennemførelsesresultater og ‑takt for projekterne.

Til støtte for kontrolforanstaltningerne vil der blive gennemført en årlig bottom-up-risikovurdering, en systematisk vurdering af kontrolrammerne, en passende indberetning af afvigelser (register over undtagelser og manglende overholdelse) samt korrigerende foranstaltninger, der træffes på grundlag af henstillinger fra Den Interne Revisionstjeneste, Den Europæiske Revisionsret eller dechargemyndigheden.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Udgifter og fordele ved kontrol

Under forudsætning af at faciliteten forvaltes af Kommissionen, kan kontrolomkostningerne være mindre end 0,5 % af bevillingerne.

Der er følgende fordele ved kontrollerne:

— det undgås, at der udvælges svage eller ufyldestgørende forslag.

— optimering af planlægningen og udnyttelsen af EU-midler, således at EU-merværdien bevares.

— man sikrer tilskudsaftalernes kvalitet og undgår fejl i identificeringen af juridiske enheder, der er støttemodtagere

— påvisning af fejl, der påvirker transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed på auditstadiet.

Anslået fejlforekomst:

— da faciliteten er et nyt instrument, kan fejlprocenten ikke anslås korrekt

— med hensyn til tilsvarende programmer, der gennemføres ved direkte forvaltning, kan den anslåede restfejlforekomst dog ligge på 1-2 %.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Det af Kommissionens generaldirektorater, der har ansvar for tilskud i henhold til denne forordning, er forpligtet til at beskytte Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med "Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig: en øget indsats for at beskytte EU's budget" (COM (2019) 196 final) af 29. april 2019. Bekæmpelse af svig omfatter navnlig anvendelse af forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, effektiv kontrol, inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

Kommissionens tjenestegrene vil sikre, at deres tilgang til risikostyring af svig anvendes til at identificere højrisikoområder, idet der tages hensyn til en sektorspecifik cost-benefit-analyse og det arbejde, der udføres af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Tilskudsaftaler og indkøbskontrakter, der indgås af det gennemførende generaldirektorat, vil blive baseret på standardmodeller, der omfatter de alment gældende foranstaltninger til bekæmpelse af svig, herunder beføjelser til revision, kontrol på stedet og inspektioner som nævnt ovenfor. Kommissionen, dennes repræsentanter og Revisionsretten vil have beføjelse til at foretage dokumentrevision og revision på stedet for alle tilskudsmodtagere, kontrahenter eller underkontrahenter, som har modtaget midler fra Unionen.

OLAF er bemyndiget til at efter procedurerne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 foretage kontrol på stedet og inspektioner hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at fastslå, om der er tale om svig, korruption eller andre ulovlige forhold til skade for Unionens finansielle interesser i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
		OB/IOB 17	fra EFTAlande 18	fra kandidatlande 19	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel [21, stk. 2, litra b)]
03. Miljø og naturressourcer	XX.YY.01 [mekanismen for retfærdig omstilling — lånefaciliteten for den offentlige sektor]	Forskel	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
	XX.YY.01 [mekanismen for retfærdig omstilling — lånefaciliteten for den offentlige sektor, administrativ støtte]	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

"Naturressourcer og miljø"

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Aktionsbevillinger (opdelt efter de under afsnit 3.1 anførte budgetposter)

Forpligtelser

(1)

0

0

50 000

50 000

50 000

50 000

50 000

250 000

Betalinger

(2)

0

0

50 000

50 000

50 000

50 000

50 000

250 000

Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT

Forpligtelser

=1+3

0

0

50 000

50 000

50 000

50 000

50 000

250 000

Betalinger

=2+3

0

0

50 000

50 000

50 000

50 000

50 000

-

250 000

250 000 000 EUR af finansieringsrammen for den offentlige lånefacilitet under mekanismen for retfærdig omstilling finansieres over loftet for udgiftsområde 3 i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Hovedparten af facilitetens finansieringsramme, dvs. de resterende 1 275 000 000 EUR, finansieres af eksterne formålsbestemte indtægter, der stammer fra de anslåede overskud i tilførslen til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og fra tilbagebetalinger fra finansielle instrumenter. Af dette beløb kan der afsættes op til 25 000 000 EUR til støtteaktiviteter som omhandlet i artikel 3, stk. 3 (rådgivningsbistand), og der skal afsættes 29 700 000 EUR til administrationsudgifter, herunder udgifter til eksternt personale.

Den vejledende fordeling af udgifter (forpligtelser og betalinger), herunder finansiering fra eksterne formålsbestemte indtægter, er som følger:

i mio. EUR (tre decimaler)

	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	I alt
	9 100	9 100	600 000	502 000	201 600	101 600	101 600	1 525 000
Heraf bevillinger til administrationsudgifter	4 100	4 100	4 100	4 100	4 100	4 600	4 600	29 700

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

7

"Administration"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende de administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten , som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	Efter 2027	I ALT
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	Efter 2027	I ALT
Bevillinger I ALT under samtlige UDGIFTSOMRÅDER i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser			50,000	50,000	50,000	50,000	50,000		250,000
	Betalinger			50,000	50,000	50,000	50,000	50,000		250,000

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Regnskabsår

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 20
of the multiannual financial framework

Menneskelige ressourcer

1 600

1 600

1 600

1 600

1 600

1 600

1 600

11 200

Andre udgifter af administrativ art

2 500

2 500

2 500

2 500

2 500

3 000

3 000

18 500

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

4 100

4 100

4 100

4 100

4 100

4 600

4 600

29 700

I ALT

4 100

4 100

4 100

4 100

4 100

4 600

4 600

29 700

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Regnskabsår		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
I hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer
Delegationer
Forskning
• Eksternt personale (i FTE) - KA, LA, UNE, V og JMD 21 Udgiftsområde 7
Bevillinger under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	- i hovedsædet
	- i delegationer
Finansieret over bevillingsrammen for programmet 22	- i hovedsædet
	- i delegationer
Forskning
Andet (formålsbestemte indtægter)		20	20	20	20	20	20	20
I ALT

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Yderligere personale er kun eksternt personale og vil udelukkende blive finansieret over formålsbestemte indtægter.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

(eksisterende personale)

·Politikudvikling og strategi

·Koordinering og samarbejde med alle interesserede parter (medlemsstater, tredjelande, andre generaldirektorater og andre EU-institutioner, tematiske og regionale fora osv.).

·Udvikling af det årlige arbejdsprogram, udvælgelsesproces

·Udformning af årlige indkaldelser af forslag, evaluering

Eksternt personale

·Støtte til udvælgelsesprocessen

·Støtte til forvaltningen af årlige forslagsindkaldelser og udvælgelse af projekter med henblik på finansiel støtte fra EU

·Støtte til finans- og projektforvaltningen

·Støtte til tilrettelæggelsen af evalueringer

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–X indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand i forbindelse med tilskuddet

–◻ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Regnskabsår	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	I ALT
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻ for egne indtægter

–◻ for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte X

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Forslagets/initiativets virkninger 23
	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

XX.YY.01 [mekanismen for retfærdig omstilling — lånefaciliteten for den offentlige sektor]

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode/formel der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

[…]

uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 20 of the multiannual financial framework
Menneskelige ressourcer	1 600	1 600	1 600	1 600	1 600	1 600	1 600	11 200
Andre udgifter af administrativ art	2 500	2 500	2 500	2 500	2 500	3 000	3 000	18 500
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	4 100	4 100	4 100	4 100	4 100	4 600	4 600	29 700